LØS'NET

LØS'NET
1. John Talbot (Findhorn)
2. Max Lindegger (Crystal Waters)
3. Declan Kennedy (Steyerberg)
4. Albert Bates (The Farm)
5. Liarsanski Vladlen (Sortevalla)
6. Patric Gribben (The Farm)
7. Hamish Stewart (Gaia Fjordvang)
8. Robert Gilman (In Context)
9. Judy Bukler (Findhorn)
10. Stephan Wik (Gaia Fjordvang)
11. Rossjackson (Gaia Trust)
12. Hildur Jackson (Gaia Trust)
13. Marikja Meklmann (Njord)
14. Diane Gilman (In Context)
Medlemsblad for
Landsforeningen for ØkoSamfund
december 1995 Nr 6
15. Jilian Conrad (referent)
16. Lindajoseph (Manitou)
17. Kailash (Manitou)
18. Robert Tap (Crystal Waters)
19. Alexander Mehlmann
20. Kaj Hansen (Hjortshøj)
21. Bela Barsos (Guyrafu)
22. David Benn (Russia)
23. André Basos (Guyrafu)
Alexandra Sasonova Ryssovo - kom
ikke med på billedet

Indholdsfortegnelse
Forside: Gruppebillede fra GEN-møde, Findhorn
Indholdsfortegnelse 2
Ind i øko-samfunds kulturen 3
Dette er en gruppe artikler der handler om
GEN-mødet på Findhorn
Findhom Foundation Community 4
Eco-Villages & Sustainable Communities,
Modeller for det 21. århundredes levevis fra
økosamfund og bæredygtige fællesskaber 6
Global Eco-Village Network 14
Løs på Internettet 15
Hvad er en Eco-Village 16
Paul Winther Concert . 16
En helt usædvanlig "Findhorn experience week" . 18
N-Work 20
Vores bænk 21
Findhorn kalder Svanholm 22
Findhorn 24
Amazing Grace 25
"Internet - en helt ny dimension af intuition og
bevidsthed" 26
O Round Mother Earth 27
Community Quest 28
Habitat II, Istanbul juni 1996 30
Økosamfundet er en økonomisk fordel for
samfundet 31
Åbent brev til Folketingets Boligudvalg 32
Grønne iværksættere 33
LØS'NET
er medlemsblad for
medlemmerne
i Landsforeningen for Øko­
Samfund, der er en forening
for sociale, økologiske og
åndelige fællesskaber i byer og
på land.
Alle, der arbejder for en
bæredygtig udvikling.
LØS'NET
udkommer 4 gange årligt:
medio september, december,
marts, juni.
Deadline senest en måned før.
Redaktion:
Hildur Jackson, Gaia Trust
Hanne Wegge, Svanholm
Lay-out:
Mette Gadegaard
Tlf 97 93 90 68
Trykning:
Indtryk, Nimtofte
Tlf 86 39 84 42
Annoncer:
for medlemmer: 1/4 side gratis
for ikke-medlemmer:
1/4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr
l/l side måler 17,5 x 26,5 cm
henv.: Sekretariatet
Medlemsskab pr. år:
Enkeltpersoner: 200 kr.
Fællesskaber
og organisationer: 500 kr.
Giro 596-6752
Sekretariat:
Landsforeningen for
ØkoSamfund
Skyumvej 101
7752 Snedsted
Tlf 97 93 66 55
Fax 97 93 66 77
Bæredygtig livsstil 34
Velkomsttale til udstillingen Erindring &
Forandrig 35
Et nyt Kirstinelund 37
Fri kærlighed på ZEGG 39
Solens hjerte, et moderne kloster 43
Spiritualitetens frugter 44
En håndfuld juleeksperter giver grønne råd
op til jul 46
Anmeldelse: Fælden 48
Nyt hæfte om økosamfundene 48
Referat fra LØS' bestyrelsesmøde 27 okt 95 49
Futuragruppen 50
Kalender, bøger, videos, nyt 51
Annoncer 53
Bagside: Fotos fra Snabegaard
Formand:
Kaj Hansen
Gl. Kirkevej 46
8530 Hjortshøj
Tlf 86 74 12 98
Fax 86 74 12 98
Foreningen er stiftet 7 marts
1993 og blandt medlemmer er
følgende:
Andelssamfundet i Hjortshøj
Landsby for Grøn Forskning,
Thy
Gaia Fjordvang, Skyum
Hertha, Herskind
Hjulbygruppen, Spørring
Kirstinelund, Bjedstrup
KoKoo, København
Landsforeningen af
Landsbysamfund, Nørager
Munach, Gedved
Njord, Stockholm
Nørre Haugaard, Yding
Snabegård, Vrads
Svanholm, Skibby
SRCM, Vrads
Den økologiske Jordbrugsskole,
Åbybro
Økologisk Landsbysamfund,
Torup
Merkur Andelskasse, Ålborg
Andelsboligforeningen
Baunsgård, Vejle
Blaa Gaard, Boddum
Lading Andelsboligforening,
Sabro
Thorshammer, Skive
Torsted Vest, Horsens
Vesterbro, København
Vaarst Vestervang, Gistrup
Hesbjerg, Blommenslyst
Ibsgården, Roskilde
A-70 Toustrup Mark, Sporup
Græsrodsgården, Herlev
Skovsgård, Brovst

Ind i øko-samfunds kulturen
Øko-landsbyerne i Danmark har det svært. Det er svært
at skabe en hel ny kultur. Og det er jo det, der er tale
om. Industrisamfundet kan ikke mere. Det har givet
helt op. Men alle love, administrative regler, al financie­
ring, organisation, teknologi, produktion og arbejds­
pladser er gearet til industrikulturen. Det er alt det
man udfordrer, når man bygger økosamfund.
Herudover kommer det allervanskeligste: os selv. Vi er
den største hindring. Vi skal ændre os selv samtidig.
Mange af os har været i gang med denne proces i åre­
vis. Terapi og personlig udvikling, har vi kaldt det. Vi
skal lære at samarbejde og løse konflikter i fællesskab
igen.
Det er store forventninger at have til en gruppe "nybyg­
gere", at de skal kunne klare alt det. Det er derfor ikke
underligt, at det går langsomt. Det er snarere utroligt,
hvis det lykkes i enkelte tilfælde. Og det gør det selv­
følgelig. De første andelsmejerier tog lang tid. Den før­
ste vindmølle var svær at få op at stå. Det kostede man­
ge fejltagelser. Det første bofællesskab var længe under­
vejs. Nu går det hurtigt. Nu har man lært hvordan.
Poul Bjerre skriver i sin bog: "Ud af industrikulturen"
om det mislykkede human-økologiske samfundsprojekt
i Krejbjerg: "Det var godt, det gik sådan. Projektet var
for ambitiøst og umodent til at kunne lykkes. Bl. a. er
jeg overbevist i dag om, at det er umuligt at skabe lokal­
samfundsmodeller, så længe der endnu ikke er skabt en
ny forenende tro. Og de ny andelslandsbyer, der nu er
på vej, er alle bygget på den måde."
Nu har Bent Windelev så "rejst spørgsmålet i sidste nr
af LØS'net". Er det nødvendigt med en ny forenende
tro? Og er der sådan en undervejs?
Fælles målsætning ved start af LØS.
Da vi var sammen for at starte foreningen af øko-sam­
fund i marts 93 var jeg meget spændt på om de tilstede­
værende økologiske, sociale og spirituelle fællesskaber
kunne blive enige om en fælles målsætning. Nogle år
før var Nordisk Alternativkampagne faldet fra hinanden
i Danmark og Sverige, fordi økologerne og de mere spi­
rituelt orienterede ikke kunne finde fodslav. I Norge fej­
rer de i disse dage til gengæld 10 års jubilæum på Alter­
nativ Fremtid. Var det for tidligt til et samarbejde mel­
lem disse forskellige grupper eller var tiden moden?.
Kærlighed var et for stort ord at bruge syntes en fra et
økologisk fællesskab, da vi diskuterede målsætning. Og
hvis det ikke kom med, ville de spirituelle fællesskaber
ikke kunne identificere sig med foreningen, hævdede
de. Initiativet var lige ved at falde fra hinanden. Men vi
kunne så alligevel blive enige om formuleringen:
etablering af hele kredsløb i natur og mennesker på
alle planer. De spirituelt orienterede følte sig overbevist
om, at det ville blive et kærligt samfund, når mennesker
havde fået balance i de nederste energikredsløb (chack-
ra's). Så ville de få kontakt med hjertet. Nu gjaldt det
om at få det spirituelle lys helt ned i lokumsspanden,
som de udtrykte det. Og økologerne så jordkredsløbet,
vandkredsløbet, vind og solenergi for sig og følte sig
hjemme. Og de var klare over at kunne have glæde af
nogle værktøjer til at løse problemer med. Dem kunne
de lære fra de spirituelle fællesskaber. Vi klarede den
fælles målsætning.
En ny forenende tro?
Det er ikke nok at gøre op med industrisamfundet. For
at en kreds af mennesker slutter sig sammen og define­
rer noget nyt, må de have en fælles vision.
Bofællesskaberne var en deltids-vision. Eller man kan
måske kalde dem en fritids-vision. Det gjaldt i høj grad
børnenes udfoldelsesmuligheder på et tidspunkt, hvor
alternativet var den totale institutionalisering af børne­
nes liv. Og de har været en ubetinget succes. Der er
over 100 i Danmark. I øjeblikket spreder de sig med
lynets fart i USA.
Øko-samfundet er en fuldtids-vision. Den omfatter alle
dele af tilværelsen. Og er selvfølgelig derfor meget
vanskeligere at manifestere.
Men er der tale om en fælles vision eller om mange for­
skellige? Poul Bjerre synes at mene det sidste. Jeg er
nok mere tilbøjelig til at mene, at alle de mange for­
skellige projekter faktisk er udtryk for en fælles vision.
Og at det ikke blot er et dansk fænomen. Den samme
vision trives jorden over.
Øko-samfundsmøde på Findhorn okt 95.
Den 7-13 okt mødtes 400 mennesker fra 40 lande på
Findhorn i Nordskotland for at diskutere "Eco-Villages
and Sustainable Communities. Models for 21st Century
Living." 300 måtte afvises pga pladsmangel. Vi var 18
fra Danmark. For os alle var det en stor oplevelse. Or­
dene: "Turning point" (vendepunkt) blev brugt mange
gange. Alle havde tilsyneladende samme vision. Og det
var dejligt at prøve at leve visionen i Findhorns inspire­
rende rammer. Fra den 14-17 okt mødtes 8 af de økolo-

giske landsbyer som "Gaia Villages" havde inviteret til
Thy sidste år til et GEN (global ecovillage network) mø­
de for at samle op på Findhorn mødet. Vi var ca 25. Vi
diskuterede bl.a definitionen på en eco-village (et øko­
samfund). Den var der faktisk enighed om, selv om den
ikke blev formuleret ned i alle detaljer. Jeg tror at vi er
tæt på en fælles global vision, som vil kunne løse de sto­
re globale problemer. Bosætningerne vil selvfølgellig
variere efter klima, placering og kultur, men visionen er
fælles.
Er denne vision så en ny forenende tro? Visionen er en tro på,
at mennesket skal skabe overskuelige fyiske kredsløb. Den er en
tro på at vedvarende energi er en god ide, og at vi i øvrigt skal
leve op til Brundtlandkommisionens anbefalinger. Visionen er
en tro på at mennesket har lyst til at leve i et meningsfuldt fæl­
lesskab og have direkte indflydelse på sit liv og den måde vi or­
ganiserer vores samliv med natur, dyr og mennesker på. Og vi­
sionen er et ønske om kreativ udfoldelse, ritualer og fest samt
en proces hen mod udvikling af en global bevidsthed og an­
svarlighed. Og om tolerance og gensidig afhængighed. Alle dis­
se elementer var faktisk en selvfølgelighed og forenede os - kan
man roligt sige. Vi er nu godt på vej ind i øko-samfunds-
kulturen.
Forskelligt udgangspunkt.
Tilbage til Danmark. De forskellige projekter havde
her helt klart 3 forskellige udgangspunkter: de
spirituelle, de økologiske og de sociale fællesskaber. Ens
udgangspunkt er selvfølgelig afgørende for, hvem man
finder sammen med. Udgangspunktet viser, hvilken del
af de eksisterende problemer man mest identificerer
sig med. Er det den sociale nød (marginalisering,
arbejdsløshed, sygdom), er det forurening og
økologiske problemer eller er det en åndelig længsel
midt i en falleret materialisme og religiøs
videnskabelighed? De fleste havde sympatier alle 3
steder, men blot en overvægt et af stederne. Men når
man skulle tage stilling til hvordan man ville indrette
sig, var der forbavsende stor enighed. Det sociale
eksperiment Hjulby kom med de mest avancerede
økologiske løsninger. Det spirituelle fællesskab Munach
fik den flotteste urtehave op at stå. De økologiske
projekter har helt klart et globalt perspektiv og en
global bevidsthed. Hvor går så grænsen til det
spirituelle? Jeg er overbevist om, at vi har set starten på
en helt ny global kultur og bosætningsstruktur. At
Danmark er et land, der har en fremtrædende rolle at
spille i denne udvikling, var læren, vi havde med hjem
fra Findhorn.
Hildur Jackson
Findhorn Fondation
Community
af Hanne Nordahl Wegge
I 1962 købte Eileen og Peter Caddy en campingplads
på et stykke ufrugtbar jord i bunden af Findhorn Bugt.
Sammen med deres 3 sønner og Dorothy Maclean star­
tede de Findhorn Community. Ordet kærlighed indtog
en central plads dengang og gør det til stadighed. "For
når mennesker lever og arbejder indefra og udfra en
fælles ånd, betyder kærlighed: Gensidig følsomhed og
evne til at vide, hvad der er brug for", jævnfør Peter.
Dorothy kunne kommunikere med planternes sjæle
(devaer) og fik derved hjælp til at skabe de legenda­
riske haver på Findhorn. Eileen modtog klare beske­
der fra den indre stemme (som alle kan udvikle) om at
opbygge et fælleskab til 150 mennesker med 20/30
mennesker bosat i fælleskabet.
Og hvad møder os så på Findhorn idag. Et stort fælles­
skab med nu plads til 400 mennesker og en fast stab
på 40/50 mennesker med lokale hjælpere tilknyttet.
En hjerteskabt vision er forvandlet til virkelighed.
Det fælles åndelige udgangspunkt er lige så sandt i
1995 som i 1962. Fokus er stadig: "De mennesker vi er,
de mennesker vi er sammen med, og det vi laver sam­
men". Der er ingen enkel eller speciel måde, du skal
være på, men enhver skal finde sin måde at forbinde
sig med Findhorns hjerterum. Fælleskabet er det kol­
lektive udtryk af dette hjerterum, skabt af mangfoldige
individualister.

Siden 1979 har Findhorn bestået af en utrolig mang­
foldighed af forskellige arbejdsenheder under Find-
horn Foundation:
Konferencer/ koncerter afholdt i Universal Hall, semi­
narer i Community Center og andre lokalt tilknyttede
huse inkl. et hotel, keramikværsted, vævestue, et holist­
isk helsehus, Phoenix Forlag & Boghandel, samt firma­
erne Findhorn blomsteressens, Findhorn Camping­
plads, "Trees for Life" etc.
Det fælles mål er at forvandle den daglige livsførsel og
opmuntre til en bedre verden.
Selve undervisningsprogrammerne er "det klister", som
holder Findhorn Foundation Community sammen, da
det har indflydelse på livet indadtil og livet udadtil.
De spirituelle principper praktiseres ved det daglige ar­
bejde og ved forskellige gruppemeditationer, som fin­
der sted i de mange "stillesteder" (sanctuaries) og me-
ditationsrum på Findhorn.
Kunst blomstrer på Findhorn, undervisning blomstrer,
haverne blomstrer, grønsagerne høstes, gæsteprogram­
merne udvikles og er hovedkilden til indtægt. Nøgle­
ordene er stadig "Work is love in action". Og byggeriet
blomstrer:
1968 blev Park Sanctuary bygget som det daglige medi-
tationsrum.
1970 blev Community Center bygget med køkken til
200 og 70 siddepladser, udvidet med en 2 etages-
bygning i 1989.
1973-1983 blev Universal Hall bygget med koncertsal
til 400, seminarrum og restauranten Helios.
1985 blev Youth Project bygget samt en Guestlodge.
1986 blev Nature Sanctuary bygget.
I 90érne blev whiskeytøndehusene og andre private
boliger bygget, så findhornerne kunne flytte ud af de
gamle energiforbrugende campingvogne.
Der bliver stadig brugt en masse tid på at drømme,
tænke og skabe visioner og omsætte visioner, danse ri­
tualer, synge og meditere. Findhorn har udover PAR­
KEN mange andre huse rundt omkring også helt ovre
på vestkysten.
Der er en god kontakt til lokalbefolkningen i Find­
horn by, også til tidligere findhornere, som bor i områ­
det og stiller sig til rådighed med Bed & Breakfast, når
der skal huses mange til Findhorns undervisnings­
programmer eller konferencer. Et helt lille eventyr er
skabt der i bunden af bugten på kun 33 år.

EcoVillages
Sustainable
Communities:
Models for 21st
Century Living
Findhorn Foundation
SCOTLAND
7-13 October 1995
Jonathon
an
Porritt,
Save Seeing
former
the Gre Ea
director, Friends of the
Earth, author,
Awakening E
Peter Russell, lecturer,
futurist, author, The
Brain, UK
John Todd, biologist, cofounder
New Alchemy
Institut, inventor of the
'Living Machine' naturel
sewage treatment system,
USA
of
Nancy
Earth, Annals
Todd, bilogist, co-
USA
founder New Alchemy
Institute, editor
Bob Berkebile,
HRH The Prince of Wales,
working with substainable
systems on his land
holdings
Robert Gilman,
astrophysicist,
Eco-Villag Comme The co-founder of Paul Hawken, businessman,
Context
Report
Institute and IN author,
CONTEXTjournal, coauthor
of the sustainable business, USA
and a specialist in
global sustainability, USA
Jill Jordan, specialist in
alternative economic
systems, co-director of
Ecological Solutions,
Australia
Peter Dawkins, architect,
lecturer and teacher
specialising in the practice
of Zoence, or 'Science of
Life', a western equivalent
of the Chinese Feng Shui,
USA
architect, restorative
architecture, USA
Margrit Kennedy, architect,
urban regeneration,
Germany
Ec
Natura
Karl Henrik Robért, MD.
PhD., founder of the
Clare
Housin
Cooper-Marcus,
environmental
psychologist/author -
and Of Self, The H
Futures Ladakh
Anci
Helena Norberg-Hodge,
lecturer, author

Max Lindegger,
permaculture designer,
Crystal Waters, Australia
Albert Bates, lawyer, The
Farm, author Climate in
Crisis, co-founder of the
Eco-village Training Center,
USA
Declan Kennedy,
permaculture designer,
Lebensgarten, Germany
Glen Ochre, founder of
Commonground, conflict
resolution and community
process and decision
making, Australia
Fra FINDHORN KONFERENCEN i Skotland 7.- 13.
oktober 1995 har Hildur og Hanne udvalgt og oversat
nogle af hovedpunkterne fra 21 2-timers foredrag
holdt i UNIVERSAL HALL under konferencens titel:
"Modeller for det 21. århundredes levevis fra økosamfund
og bæredygtige falleskaber".
Vi takker konferencens ivrige referatskrivere for et
herligt materiale på over 50 sider, som vi har kunnet
håndplukke fra og krydre med vore egne fornem­
melser af, hvad der måtte være sjovt og spænden­
de at bringe videre dl LØS.
'Findhorn-Englene' er skabt af Drake og Tyler.
Vi har håndplukket et par eksemplare og sat
på siderne. Herhjemme kan de købes i
helseforretningerne dl 79 dkr.
"Helbredelse af jorden og
helbredelsen af den menneskelige ånd
er blevet en og samme ting."
Jonathan Porrit: "Save the Earth".
Peter Russels
THE GREAT AWAKENER
Bevidsthed er lige så fundamentalt for universet som
rum og tid. Måske er vi den første art, som er klar
over, at vi er bevidste. Men vi er kun halvt vågne. Der
er ved at ske en indre opvågning, det som mystikerne
kalder Gudbevidsthed. En "mass awakening", hvor
internettet har en rolle at spille. Det handler om
spirituel vækst, vækst i bevidsthed. Fysiske fælleskaber
spiller også en rolle her. Venskaber er vestens yoga
"Relationsships are the yoga of the west". Det er, det
der sker, når vi lever sammen, som markerer trinene i
vor spirituelle rejse. Hvis vi ikke kan sige sandheden,
således at mennesker kommer til at føle sig bedre, så
vær stille, indtil du kan sige det bedre. Lad denne uge
være en mulighed for at blive transformeret indeni og
kommunikere med hinanden, sådan at andre føler sig
elsket og i fred.

Robert Gillmann
WHY ECO-VILLAGES?
Når vi ser på modeller med befolkningstilvækst og in­
dustriel vækst, og sammenholder dem med forudsig­
elser baseret på nutidig opførsel og sammenligner
disse med modeller, hvor vi efterlever bæredygtig ud­
vikling, så opdager vi at vækst fortsættes exponentielt
indtil et punkt, hvor den knækker og kollapser. Hvis vi
laver fysisk simple forandringer med teknologi, for­
brug og forurening, så kan billedet forandre sig dra­
matisk. Det må dog understreges, disse forandringer
er ikke nemme at fortage socialt set.
Hver forandring er imidlertid essentiel. Selv med O-til­
vækst i befolkning, forrykker det kun kollapsen med 7
år. Det er en trebenet taburet. Hvilket ben holder den
oppe?
Så, hvorfor er fælleskaber vigtige? En grund er at de
gør os i stand til at se effekten af, hvad vi tænker og
gør på en meget nem og overskuelige måde. Vi må
også tænke i retningen af hele systemer.
En ECO-VILLAGE er:
* En menneskelig størrelse
* Full featured
* Et sted hvor menneskelige aktiviteter er harmløse
og integreret ind i den naturlige verden.
* Støttende menneskelig udvikling.
* Noget som med succes kan fortsætte ud i den
udefinerede fremtid.
For eksempel: Findhorn Foundations fælleskab sigter
på at være spirituelt, kulturelt, økologisk & økonomisk
bæredygtig. En anden 3 benet taburet er vore rela­
tioner: vor relation med den naturlige verden, med
hinanden og med os selv.
Den bedste strategi for at opnå anerkendelse med ud­
bredelsen af en udvikling forandrer sig ved forskellige
stadier. Eco-villages er for det meste over det eksperi­
mentelle og pilotprojekt faserne. Vi skal nu ind i at
forandre infrastrukturer. Global Eco-Village Network
(GEN) er et eksempel på det. Vi er endnu ikke almin­
delige. Vi er ikke parat til klare pressedækninger, som
i deres syn holder sig til den eksisterende kultur. I den
nuværende fase er det mest effektivt at finde men­
nesker, som er motiverede og hjælpe dem med at
gøre tingene bedre.
Jeg håber vi her kan lære, hvordan vi bærer et lysglimt
i øjet tilbage til vore fællesskaber med iver og gejst for
at bygge noget op der. Konferencen vil være et "mag­
nificent seed point". En magisk frøsætter.
Peter Dawkins
HUMAN SETTLEMENTS:
MICROCOSMS WITHIN MACROCOSMS.
Sted og mennesker kan mødes og skabe magi. Mange
mennesker ved ikke, at naturen er bevidst og kan have
glæde ved os, som vi har glæde i, ved og med naturen.
Hvordan arbejder vi med natarens enorme intelligens
på en co-kreativ måde.
Ligesom vi har vor engericentre (chakraer), således
har miljøet og naturen det. Energi flyder og sygdom
opstår ved ubalancer eller blokeringer. Mange byg­
ninger er bygget op på energipunkter til gensidig vin­
ding for mennesker og landskaber f.eks. kirker og
gamle festpladsers placering på høje.
Hvordan kan vi arbejde med "stedets energi":
1. Find ind i stedets energi og stedets mening.
2. Føl hvordan det er i forhold til resten af landet og
verden.
3. Opdag, markér og festlighold stedets energi­
punkter (chakraer).
4. Sikre at landskabsenergien flyder naturligt og let
mellem energipunkterne.
5. Behandl dit hjem, landsbyen, stedet hvor du bor
som et tempel.
Peter Dawkins havde to vidunderlige indre billeder, som han
delte med os, disse to billeder var "frø" som, blev plantet dybt
i mit hjerte.
Peter Dawkins sa': "I stedet for Kristus på korset, forestiller
jeg mig en kristendom, der har udgangspunkt i Kristus
liggende på en græsplæne med armene ud til siden, solen i
ansigtet og øjnene vidt åbne, modtagende det blå himmelske
lys."
Sådan et billed varmer.
"Kærlighed og tillid er som barnet på Maria-ikonerne, der
læner sit hoved ind mod Marias hjerte. Således kan du læne
dig op ad den universielle kærlighed, som er lige bag dig.
Evighedens "hearts of love".
Sådan et billed smelter alt koldt.

Glen Ochre
COMMUNITY GLUE
People processes for collaboration.
Jeg kommer fra Commonground (Fællesjord) i det
sydlige Australien. Vi ser os selv, som en del af en
social bevægelse: "Hvordan kan vi skaber en bedre,
retfærdigere og mindre voldelig verden".
Jeg føler en ubegrænset optimisme om, at vi vil kom­
me i balance med miljøet og naturen. Vi længes efter
at høre til. Jeg tænker at det er noget der har været
med indeni os selv, fra for tusinder af år siden.
Håb er ikke nok, ligesom med prævention. Det er
ikke nok, at vi er gode mennesker med gode inten­
tioner.
Magthaverne har interesse i at holde os sovende med
vore følelser undertrykt. Vore behov bliver ikke mødt,
behovet for at blive hørt og have magt over egen til­
værelse, skal vi selv indfri. Healingen som kan ske i
grupper kan være mirakuløs, når dybere behov bliver
bragt frem og forholdt sig til.
Adventure
Jill Jordan
"SHAPING THEIR OWN DESTINY.
REVITALISING TOWNS & VILLAGES"
Jeg bor i Maleny, Queensland, Australien. Crystal
Waters (en økolandsby) er tæt ved. For 25 år siden var
det en lille død by. Vi startede som de fleste andre
med et halvt dusin mennesker i en lille butik, som
solgte sunde madvarer. Nu sælger de lokale gennem
os, og der er flere hundrede medlemmer i butikken.
Vi startede vor egen finansieringsinstitution med
servicering af nu 3.500 medlemmer.
LETS (Local Exchange Trade Service) systemet, som
tillader mennesker at handle uden penge, har flere
hundrede medlemmer i Maleny. Dette er et redskab
til at skabe større fælleskaber med.
Mennesker har brug for at "empowerment" med hen­
syn til penge og selvstyring. Efter nogle succesrige
lokale projekter blev regeringen interesseret. En
anden kvinde og jeg blev valgt ind i kommunalbesty­
relsen. Vi startede et center med små forretninger,
som blev godt etableret, inden de blev selvstændige
forretninger. Miljøregler og recycling blev intro­
duceret. At komme i kommunalbestyrelsen viste sig at
være en succesfuld strategi for os.
I 1994 startede vi en restaurant som skaber et socialt
samlingssted for fællesskabet. Vi har også startet en
lokalradio, en skovplantningsgruppe, et kunstner-
fælleskab, et kursuscenter for alle aldre, og et stamme­
fælleskab som hjælper aboriginaler med at sælge hvad
de producerer.
Vore strategier kommer fra et fællesskabsbehov, samt
en masse energi til at fostre det frem. Der er behov
for reklame og rollemodeller. En lille succes er bedre
end en stor fiasko. Hjælpende netværker er gavnlige.
Hvis vi starter små og bæredygtige, vil vi forblive
bæredygtige. Når organisationer vokser, har de brug
for at blive frisat og givet lov til at gå egne veje.
Det er bedre at bruge opmuntrende træplantnings-
projekter, end at fornærme bønderne for at de fælder
deres træer.
Nogle hjælpeteknikker:
1. Skab megen information.
2. Giv plads til at mennesker kan forandre mening.
3. Mennesker ønsker at hjælpe - bed om deres hjælp.
4. Byg på den enighed, der er, hellere end at give al
opmærksomhed til områder med uenighed.
5. Mist ikke modet - når 20% af befolkningen har en
god ide, er det ikke til at bremse.
Spørgsmål til Jill: Hvad er de sociologiske grænser for
et fællesskabs størrelse?
Jill: Vi mener, at over 3.000 mennesker bliver de
organisatoriske behov meget komplekse. I Mondragon
blev de for store og besluttede sig til, at 500 er en god
størrelse at arbejde med.
"Tvivl aldrig på, at en lille gruppe ansvarslige
mennesker kan forandre verden.
Indeed, det er den eneste ting, som nogensinde er
sket".
Margaret Mead

John Todd
MOTHER of THE LIVING MACHINE
The Technological Foundations for Eco-
Communities.
Da jeg designede "den levende maskine" (et rensning­
sanlæg) startede jeg med at eksperimentere med dam­
me med fisk. Disse ideer udviklede jeg videre til en
måde at lave mad på i det 20. århundrede uden at
bruge skadende brændstoffer. Bygningerne er bygget
på en skråning (eng. slope) med beholdere med fisk
og alger. På overfladen af vandet, dyrker vi grønsager,
som giver føde til algerne og fiskeaffaldet. Urter og
blomster bliver der også dyrket.
Jeg ønskede at finde frem til en måde, hvormed man
kunnne forandre giftigt, industrielt affald til rent
vand. Så jeg tog noget uhyrligt giftigt vand, og ved
hjælp af tusinder af organismer, fisk, planter osv. som
jeg kom ned i 21 beholdere, blev affaldet forandret til
rent vand. Fra reaktorer uden ilt under jorden, flød
affaldet ind i beholderne med planterne og fiskene
for at fuldende rensningsprocessen.
"En levende maskine" er ikke som en død maskine -
den er levende - fra mikroskopiske bakterier til plan­
ter. Den er skabt af mennesker for at hjælpe
menneskenes behov, men i et samarbejde med natu­
ren. Den kan skabe methanbrændsel, mad, kompost
og har mange andre funktioner. Bring alle en lille
plante med til åbningen af "LIVING MACHINE" på
fredag, hvor en tibetansk lama vil læse en bøn over
den, og Jonathan Porrit vil holde talen.
Allan Herbert
AUROVILLE SOUTH INDIA
Auroville begyndte i 1968 i Sydindien. 500 mennesker
kom fra hele verden med en håndfuld jord, der sym­
boliserede harmoni. Efter ceremonien forlod alle
stedet og kun 10 var tilbage med en ørken, land der
var overgræsset og total eroderet.
Auroville har 2 aspekter:
Idealisme og en meget streng virkelighed.
Der var ikke noget andet alternativ end at arbejde
med landet og den eneste måde du kunne leve der
var ved at plante træer. Samarbejde med de lokale
blev efterspurgt og en masse undersøgelser blev lavet
om de lokale træsorter, mange var næsten ved at
uddø. Partnerskab mellem natur, de lokale og Auro­
ville blev etableret under besværlige omstændigheder.
Sri Aurobindo (indisk oplyst mester) arbejdede
spirituelt sammen med en fransk kvinde, der kendes
under navnet Mother. Hun startede AUROVILLE og
opkaldte den efter Sri Aurobindo.
1968-1973 Mother var bosat i Pondicherry- beslutnin­
ger blev taget af hende.
1973 Mother dør, hvilket blev efterfulgt af masser af
konflikter.
1980 Den indiske regering tog over midlertidig.
1980-1990 Masser af programmer, skoler, forretninger
osv. blev udviklet.
1990 Aktiviteter udad mod hele verden begyndte.
AUROVILLE er utrolig rigt sammensat. I dag er der
1.000 mennesker fra 35 lande på 1100 acres land.
De fleste bor i individuelle huse, og der er plantet 2
millioner træer. Auroville har organic gardening,
recycler gråt vand og får energi fra vindgeneratorer.
En fælles vision holder Auroville sammen. Den
kollektive vision er transformation af bevidsthed:
"The sense of the impossible is the beginning of all
possibility."
Sri Aurobindo
Sammen med UNESCO planlægger Auroville at skabe
en universel by rundt om centret i Auroville, som er
Matrimandir, et tempel lavet af stål og cement dækket
med gyldne blade og en stor krystal inde i midten.
Materialisation af en vision som THE MOTHER gav
dem.

Rashmi Mayur, India
Rashmi er økolog af uddannelse og er leder af Global
Futures Network i Bombay. Han er rådgiver for 15
regeringer på den sydlige halvkugle og knyttet til FN.
Rashmi blev bedt om at give os den sydlige halvkugles
syn på øko-landsbyer som en global strategi. Han ser
øko-landsbystrategien, som en mulighed for at standse
den fortsatte urbanisering.
Vi behøver at genskabe forholdet mellem os og
jorden. Vi må skifte fra at tage og udnytte til at give og
beskytte. Hybrid frø, multinationale forretninger -
disse ondskaber må stoppe.
Der bliver brugt 850 billioner dollars til millitæret
rundt om i verden hvert år. Franskmændene føler sig
usikre og så detonerer de 16 atombomber i Stille­
havet. Hvem angriber franskmændene? Hvorfor har
de brug for at gøre det?
Regeringer er del af problemet, ikke en del af
løsningen. Hvis vi skal vende dette rundt, er en af de
vigtigste ting ærbødighed overfor jorden. Sandheden
er i vore hjerter ikke i vore hjerner.
Robert Muller
Efter mange år i FN er han nu leder af
Fredsuniversitetet i Costa Rica.
Fra 1945-70 var FN rettet mod mennesker: Undgå
krig, opbyg rettigheder, håndter sygdomme osv. I FNs
formål blev der i de år ikke nævnt jorden eller naturen.
I 1968 nævnte svenskerne syreregn. Det blev besluttet
at en verdenskonference i Sverige 1972 om emnet
miljø var nødvendig. Det var et vendepunkt. (Var der
ikke en oliekrise der?)
Siden 1980 har vi haft en periode, i hvilken jorden er
nummer 1. og mennesker er nummer 2.
Det er utroligt, hvad der er blevet ødelagt af millitær
på denne planet - dele af alle millitærbudgetter burde
blive givet til at gendanne den skade, de har lavet.
Der er behov for prioritering: Spiritualitet først
- forretning sidst.
At producere sko er ikke den mest vigtige ting på
jorden.
Jeg har en masse håb. Jeg var på Gorbachev konferen­
cen i San Francisco. Spiritualitet var højt prioriteret
på dagsordenen. Videnskab, miljø og lederskab var
mellem de andre emner.
Gorbachev sagde:
"Jeg ønsker ikke at høre om en verdensregering, før jeg hører
om hvad anstændig menneskelig ledelse er".
Gode råd fra Robert Muller til konferencens
deltagere:
1. Bliv en registreret organisation under UNESCO,
mennesker ril ikke opdage Findhorn, som det er
nu.
2. Skab et globalt økologisk universitet her på
Findhorn.
3. Mobiliser alle grupper, som skaber enkel og driftig
levevis i udviklede lande.
4. Vi har brug for en konference om affald, spild,
planlægning af recirkulering.
5. Fejr en verdensmiljødag.
6. Når I taler om Eco-villages, udvikl en strategi fra
jer selv til familier til skoler til landsbyer til nabo­
skab til regioner til fællesskab af nationer, og slut­
telig til jord og atmosfæren og rummet. Vi behøver
ikke disse våben, som flyder rundt i rummet. Alt
skal ryddes op.
7. Jeg har en livsledsager Barbara Gome i Santa
Barbara, som har et firma, der beskæftiger sig med
PR på gode nyheder i verden. Jeg har lært en
masse af hende. Organisationer som FN og
Findhorn kommer ikke i kontakt med almindelige
mennesker. Gå hjem og skriv breve til aviserne og
inviter mennesker ind i dit hjem.
8. Hver dag, skriv en idé ned om noget, som kan
hjælpe. Du vil blive overrasket, nogen vil fuldføre
det, hvis ikke dig selv. Fortæl ideerne til menne­
sker. Der er nu 1543 dage til år 2000.
Start nu.
Vi bliver ikke glade, fordi vi tjener penge. Kun fordi vi
fuldbyrder den mening, som Gud eller evolutionen
har med os.

Jonathan Porritt
SAVE THE EARTH
Eco-communitarianism er en revolution vi venter på.
Dog forekommer det som om vi kun taler til os selv og
hinanden om den. Hvorfor taler vi ikke om det til
landmænd eller konventionelle politikere. Tal med
folk indenfor miljøkredse om økologi. Vær engageret
på hvilken som helst måde, du synes. Ting sker ikke
på mystisk vis. Kommuniker. Engager dig i main­
stream. Empathise. "And if you can't empathise, sub­
vert".
Partnerskab er helvedes svært, som mange Agenda 21
mennesker er ved at finde ud af. Det betyder, at du
ikke skal forvente at mennesker følger dig, hvor du
har et standpunkt. Du må flytte dig.
Hvor hurtigt kan vi få vore handlinger sammenfattet
til at lave en lokal økonomi, som arbejder for millio­
ner af mennesker i stedet for et par tusind? Når det
sker, ser det ud som en ønskeliste for communitaria-
nism.
Vi kan nå det på forskellig måde. Vi kan ikke undgå
smerte - en masse mennesker overlever kun ved at
benægte den sammenhæng, de lever i. Benægtelsen af
at være lukket overfor smerte giver os magten til at gå
på med krum hals, meningsfyldt og glædesfyldt.
Beauty
Allan Watson Featherstone
SUSTAINING ECO-VILLAGES.
Allan er leder af organisationen "Trees for life". Han
udgiver en kalender og planter Skotland til med
træer.
"Hvad nytter det at have et hus, hvis du ikke har
en planet du kan holde ud at være på"
Thoreau
Vi mennesker presser de fleste andre arter ud af
planeten. Eksplosionen af mennesker er altid fulgt af
eksplosionen af husdyr. Menneskers mangel på
bevidsthed medfører slaveri for andre arter. Vor kultur
er indbegrebet af "modtagere". Vi må gå fremad vi
skal være "givere".
Eco-villages har noget at give her. Vi har brug for at
mennesker fylder mindre på planeten end mer. Vi
behøver at give mere plads til dyr og planter.
Findhorn startede på en losseplads. Auroville begynd­
te på degraderet land. Vi skal styrke miljøet og sprede
helbredelse.
Vi har muligheden for at give liv igen. Jorden er i
stand til at helbrede sig selv. Hvis vi stopper med at
blande os og så arbejder med naturen, ved at plante
træer og følge permakulturelle principper, så vil hel­
bredelsen akcellerere.
Kærlighed har en reel indflydelse på miljøet. De plan­
ter jeg elsker mest, gror bedst. Rummet, livet og kær­
ligheden. Ting vi kan give.
Vores opgave er at styre os selv mere end at styre pla­
neten. Vi er vejen med hvilken verden kender sig selv
- vidner til verdens skønhed. Gaia vågner op til at være
sig selv.

Ross Jackson
GLOBAL ECO-VILLAGE NETWORK, GEN.
Gaia Trust blev født i 1987.
Hildur og jeg startede med 20 år i et bofællesskab -
hvad der var en stor succes. Så prøvede vi at gå videre
med nogle projekter, der ikke lykkedes: en alternativ
bank f.eks. Vi kunne ikke rejse de 25 millioner, som
dansk lovgivning kræver. Der er forskel på folks ideer
og deres tegnebog. Derfor etablerede jeg Gaia Trust i
1987. Pengene fra trusten skulle bruges til Gaia Villa­
ges og Gaia Technologies.
Vi kender problem OG løsning. Vi har ikke brug for
flere rapporter - vi har brug for at implementere løs­
ninger. Praktiske eksempler, skabe gode eksempler, så
vil de blive kopieret. Det er en strategi, som kan starte,
hvor du er, med begrænsede midler. I Gaia Trust star­
tede vi Gaia Villages projekt og Gais Technologies
projekt - som udvikler teknologier til at bruge i eco-
villages (økosamfund).
Diane og Robert Gillmann lavede Eco-village rappor­
ten i 1991 for os. Vi fulgte den op med et møde med
interesserede mennesker. Ideen om konferencen blev
skabt, samt ideen om at en international fond, som
skulle skaffe penge til konferencen om eco-villages. På
en US konference med fondsmennesker, fandt jeg ud
af at der er meget lille interesse i at networke for eco-
villages. Mange fonde var kun til brug i USA. De hav­
de ikke et globalt mandat. Et håb om at skabe et fo­
rum, hvor fondsgivere kunne møde fondsmodtagere,
opstod på mødet.
Senere mødte jeg Stephan WIK fra Findhorn, som vis­
te mig, hvad der sker på Internettet. Det er en hoved­
vej for folk at kommunikerer på. Det vil forandre må­
den, hvorpå vores verden bliver regeret. Det vil for­
andre mange ting i vort liv, ikke straks men uundgåe­
ligt. Det er et magtfuldt redskab, men intet substitut
for fællesskab.
Vort kortsigtede mål er at skabe regionale networker.
Vi kan influere lovgivning, oprette fonds, og lære af
på hinanden. Vi har intentioner om at bruge det som
ressourcelistning. Også til artikler om "hvordan så",
for vi behøver ikke at genopdage hjulet. Anvendelse
længere ned ad vejen er handel. Ecovillages kan
handle direkte med hinanden. Dette bliver meget
vigtigt.
Som organisation, skal GEN være ikke-hierakisk og
selvorganiserende. GEN er en katalysator. Til etable­
ring og organisering af møder, kan vi give "web page"
hjælp, og vedligeholde faciliteter til Internettet. Gaia
Trust financierer mestendels fælleskabernes kom­
munikations-infrastruktur. Vi skal have et GEN møde
her på Findhorn, og vil kommunikere resultaterne til
alle, som er interesseret.
Her blev Ross afbrudt, en sommerfugl havde fundet
vej ind i UNIVERSAL HALL. Sommerfuglen havde
flagret rundt ved blomsterne, på vægmalerierne, på
det hvide lærred til lysbillederne, rundt om Ross, i lys­
keglen på gulvet og var pluslig på vej ind i det bræn­
dende levende lys. En mand fløj op og løb intenst
rundt efter sommerfuglen med hænderne formet,
som en lille hule efter et lille stykke tid med til­
bageholdt åndedrag fra salen og Ross ....havde man­
den sommerfuglen "inde i sin hule i hænderne" og
gik stille ud af UNIVERSAL HALL med sommer­
fuglen for at give sommerfuglen friheden og livet i
guds natur tilbage.
Ross stod helt stille og sagde så ganske blidt:
"Der er nogetjeg gerne vil dele med jer, som jeg ikke
har talt om offentlig før. På en ashram i Indien havde
jeg en oplevelse af at "vågne op". Den oplevelse var
mere indsigtsfuld end jeg nogensinde kan kommuni­
kere. Det var så dybt indsigtsfuldt, som forvandlingen
fra en larve til en sommerfugl. Det er, tror jeg, den
slags forvandling som kommer til os alle."
Welcome to the future"."

Global Eco-Village
Network (GEN)
Det Globale Økosamfunds Netværk (GEN), som LØS
er medlem af, holdte møde på Findhorn d. 14-17
oktober, udmiddelbart efter den internationale kon­
ference om økolandsbyer og bæredygtige fælleskaber.
Dagsordenen for mødet var at samle op på de mange
impulser og diskussioner fra konferencen, samt at
diskutere hvordan netværket kan udvikle sig fra den
oprindelige kernegruppe på 10 projekter til at om­
fatte projekter og netværker fra hele kloden.
Circa 25 personer deltog i det 3 dages møde og der blev
taget beslutninger om en bred vifte af projekter, samt
udformet en struktur for netværkets fremtidige vækst.
Det blev besluttet at oprette 3 regionale netværker med
hjemsted i USA, Australien og Tyskland (hos hen­
holdsvis The Farm, Crystal Waters og Lebensgarten).
Disse tre centre dækker på ingen måde alle geografis­
ke områder, men skal betragtes, som en start på opret­
telsen af flere regionale netværker for økosamfund.
For at holde sammen på organisationen i opstarts­
fasen påtog Albert Bates, Max Lindegger og Declan
Kennedy sig at være ankerpersoner. Gaia Villages vil
fungere som internationalt sekretariat, ligesom det
har gjort for den danske forening. Ydermere har Gaia
Villages forpligtet sig til at støtte udgifterne til de re­
gionale kontorer og netværkets opbygning i en peri­
ode på ca. 3-5 år, hvorefter det forventes at en høj
grad af selv-finansiering skulle være mulig.
Et af emnerne under diskussion var hvordan man kan
klassificere økosamfundsprojekter. Kort sagt, hvad er
en "økolandsby"? Det har ført til at der, i øjeblikket er
en check-liste under udarbejdelse, så projekterne selv
kan undersøge hvordan og på hvilke områder de nær­
mer sig en bæredygtig livsstil.
Resultaterne af disse undersøgelser vil kunne bruges i
forbindelse med den næste FN konference om bosæt­
ninger, som finder sted juni 1996 i Istanbul under
navnet Habitat II. Netværket vil lave forskellige aktivi-
Communication
teter i forbindelse med denne konference, og inter­
esserede er velkomne til at henvende sig til LØS's
sekretariat (Tlf. 9793 66555).
Kommunikation og information skal styrkes for at net­
værket kan udvikle sig. Det globale EDB kommuni­
kationsnet, Internet, er valgt som primært redskab,
men samtidigt er det nødvendigt med trykte op­
lysninger, såsom nyhedsbreve osv, idet det næsten kun
er i USA, at det er blevet almindeligt at have adgang
til Internettet. I løbet af en kort årrække er det sand­
synligt, at en lignende situation vil eksistere i Dan­
mark. På Internettet vil der blive oprettet diverse
"interesse grupper", såkaldte e-mail konferencer, så at
mennesker med fælles interesser vil kunne kommuni­
kere på tværs af geografiske grænser for prisen af en
lokal telefon samtale. De samme oplysninger vil også
blive gjort tilgængelige for folk uden computer.
Et referat af mødet kan rekvireres ved henvendelse til:
Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted
Tlf. 97936655. Fax 97936677.
Et compendium fra selve konferencen bliver udgivet
til Februar af Findhorn Press. HS
GEN-Workshops
på Konferencen "Eco-Villages and Sustaianable
Communities, Models for the 21st Century"
Under konferencen blev der afholdt en række sam­
menhængende workshops, der skulle tjene til at styrke
og udvikle såvel nationale som regionale netværk. Der
blev også sat fokus på den tredje verden, samt udfor­
dringerne der ligger i at skabe bæredygtige byer.
Indlederne var repræsentanter fra projekterne, som
sammen med Gaia Villages har været med til at starte
netværket, dvs Findhorn, Skotland; Lebensgarten,
Tyskland; Ecoville, Rusland; Gyûrûfû, Ungarn; Crystal
Waters, Australien; The Farm, USA; The Manitou
Institute, USA; The Ladakh project, Indien; samt
Landsforeningen for Økosamfund, Danmark.
To vigtige områder, som vi nødvendigvis må forholde
os til fik specielle workshops: Rashmi Mayur fra Indien
blev inviteret til sammen med Helena Norberg-
Hodge, at tale om den tredje verdens situation. To

yøkologieksperter, Dirk Bolt fra Holland, og Richard
Register fra USA skulle indlede omkring henholdsvis
byplanlægning og "eco-cities".
Der er stor interesse i udvikling af et netværk, som
kan forene folk omkring udvikling af økosamfund,
LØS projekter på Internettet
Flere og flere informationer bliver i dag sat op på en
del af Internettet under navnet "The World Wide
Web".
I forbindelse med LØS's deltagelse i det "Global Eco­
village Network" (GEN) er der lavet forsøg med dan­
ske og engelske beskrivelser af fire af vores projekter:
Økologisk Landsbysamfund, Andelssamfundet i
Hjortshøj, Fælleskabet på Tværs - Skovsgaard, og Den
Almennyttige Andelskasse Merkur.
Oplysningerne kan findes på følgende adresse, hvis
man vel at mærke, har det nødvendige "Web Browser"
software, dvs Netscape eller lignende.
URL:http://www.gaia.org/los/index.html
Videre oplysning om økosamfund findes på:
LØS vil fortsætte med at publicere oplysninger fra
danske fællesskaber på Internettet, og bestyrelsen har
besluttet at anvende nogle af midlerne fra Den Grøn­
ne Fond til dette projekt.
GEN er også ved at oprette e-mail conferencer for at
muliggøre kommunikation om bestemte emner.
Nedenfor gives adresserne til nogle af disse såkaldte
"e-mail lister", som man skal abonnere på.
Henvendelser til: villages@gaia.org
ecovillage-l@gaia.org (general mailing list for ecovil­
lage discussions)
evdefined-l@gaia.org (a discussion on defining eco-
villages)
habitat-l@gaia.org (discussions about the UN
Conference on Human Settlements, Istanbul, June
1996)
For yderligere information kontakt sekretariatet:
Tlf. 9793 6655 HS
samt målrettet at arbejde henimod nedbrydning af de
mange strukturelle barrierer, som står i vejen for
oprettelse af nye økosamfund. Mange forbindelser
blev knyttet og vil i de kommende måneder blev fulgt
op gennem de nye regionale organisationer.
HS

Hvad er en 'Eco-Village'?
(øko-samfund) af Hildur Jackson
Der findes intet fuldt udviklet økosamfund endnu.
Alligevel oplevede vi på vores GEN (Global Eco-village
Netværk) møde på Findhorn et behov for at definere
hvad vi egentlig mener, når vi taler om øko-samfund.
I Sverige har de en forening Njord med 100 øko-lands­
byer som medlemmer. I Israel er der 100 kibbutzer,
der er interesseret i at være med i bevægelsen. Der var
enighed om at alle kunne være med, men at vi måtte
sikre en stemmeflerhed i en evt. kommende bestyrelse
af fuldt udviklede "eco-villages" for ikke at risikere at
projektet kører af sporet. Det følgende er min videre-
Hvert fællesskab kan prøve at skore point. Man skal så
f.eks. have min. 2 (3) kryds i hvert element, for at være et
fuldgyldigt øko-samfund. Det skal altid være fællesskabet
selv, der vurderer dette. Vi skal ikke til at vurdere
hinanden.
Fordelen ved denne model er:
at den bygger på gammel, traditionel viden,
at den tillægger alle områder i tilværelsen lige stor vægt, så
at det hele ikke kommer til at handle om vedvarende
bearbejdning af det, vi kom frem til i gruppen. I opfor­
dres herved til at komme med kommentarer, kritik,
forbedringer og alternativer.
Visionen:
Eco-villages er landbaserede bæredygtige bosætninger
på mellem 50 og 500 beboere (evt op til 2000), som
respekterer og genopretter kredsløbene knyttet til de 4
elementer: jord, vand, ild og luft i mennesker og natur.
De omfatter således alle aspekter af tilværelsen: fysiske
strukturer, infrastruktur, social organisation og kultur.
energi eller terapi for at vælge nogle yderpunkter.
At stammesamfund og landsbyer i Asien, Afrika og
Latinamerika vil score højere end de fleste samfund i
vesten. Vi får her et mål for hvad udvikling er. De er de
udviklede, vi er udviklingslandene. Det er en vigtig pointe,
da vores måske allerstørste problem globalt er, at resten af
verden prøver at efterligne vestlig "udvikling".
Hvis vi ikke tager dette problem alvorligt, har vi ikke en
chance for radikale, globale ændringer.

Paul Winter Concert:
Earth Music, Earth Talk.
af Hanne Nordahl Wegge
UNIVERSAL HALL var fyldt af den bløde summen af stemmer, en
stemning af forventning. Hvide blomster og grønne træer op mod
en brun baggrund var den perfekte ramme.
Paul Winters evne til at kombinere lyde fra naturen, dyr og forskelli­
ge kulturer er åndrig musik. Han tog os med på flere musikalske
rejser og sange, et par eksempler var:
Vuggevise til den store blåhval.
Sangen var baseret på lydene fra blåhvalen. Blåhvalerne synger san­
ge i bestemte mønstre, som bliver gentaget i forskellige variationer.
Lyden var en dans mellem blåhvalerne og Pauls sopransaxofon.
Morgenstund for delfiner.
Ude i virkeligheden er delfinernes kalden meget høje. Men hvis du
gør lyden langsommere, kan du høre melodi sekvenser. Paul spille­
de en sekvens, ind imellem lød
det som om delfinens egen lyd
kom direkte ud af saxofonen.
Smuk stille fredfyldt lyd.
Elefanterne kommer til Findhorn.
I de sidste 10 år har musikanter,
der interesserer sig for dyr, fore­
taget optagelser af elefantlyde.
De fandt frem til at elefanthor­
der kommunikerer med hinan­
den. Paul spillede en improvisati­
on. Meget lav, dyb, dyb elefantlyd
- en amazing lyd.
En sang til verden.
Denne sang er opstået fra en
oplevelse sammen med russiske
sangere. Efter at vi havde talt
hele natten sammen, spurgte de
russiske sangere mig: "Hvad vil
der ske, når vi får fred?" Ja hvad
vil der ske ??????? For dem var
svaret: "Lad samarbejdet blive til
nytte og gavn for alle levende
væsener".
Efter pausen gav vor ven fra
Hawai en kukui nut lei og en
gave, Paul genglædede den hawaianske kvinde med en sensuel solo.
Titelsangen fra SUN SINGER.
Gennem en stor del af koncertens anden halvdel blev lysene slukket
for at fremkalde en sanselighed for en stykke musik, som Paul hav­
de optaget i vild natur midt om natten. Der var mange fantastiske
sange. En var blevet optaget i en dal i Montano. En på flodbredden
hvor lyden af flyvende gæs afbryder saxofonen, gæssene vendte til­
bage og sang en gæssonate på smukkeste vis og skabte dermed en
perfekt harmoni af sang mellem menneske og dyr.
En af de sidste sange var en hyldest og bøn om, at ulvene genfinder
Skotland og New England, mod slutningen af sangen hylede vi alle
på den mest fornemme ulvemaner. 400 mennesker akkompagnere­
de Pauls ulvesonet på saxofon.
Efter en medrevet og rytmisk klapsalvende stående ovation spillede
Paul et stykke fra hans favoritkomponist Johan Sebastian Bach, sam­
menflettet med den brasilianske nationalfugls kalden i glæde. Paul's
kærlighed til jorden kommer fuldstændig klart til udtryk gennem
hans musik. Dette var en dyb fuldkommen og berigende oplevelse.
Marijke Wilhelmus/ oversættelse Hanne
Verden er forunderlig og fyldt af oceanistiske muligheder, når vi
følger vort hjerte og skaber kontakter fra dybet af vor indre
sanselighed iblandet vor sjæls allerinderligste håb. Når vi tror, og
når vi ved, at det vi føler er ægte, varmt og nærværende samtidig
med en universalitet der bjergtager. Så skaber vi kommunikation.
Hvordan møder vi dem vi møder, hvis det ikke er ved hjertets hjælp.
Det bliver lidt varmere derinde, det bliver lettere at smile, det føles
befriende at grine. I sådanne øjeblikke sker der undere.
Konferencen gav mig 3 undere.
Det første beskrev jeg i brevet hjem, om visionen der gav mig et nyt
verdenssyn. Hvor det var den mandlige kraft, der sørgede for
omsorg i og til jorden. Og den kvindelige vilje, der sørgede for jor­
dens rebalance i det ydre rum.
Det andet under var mit møde
med Minton House og Judith
der, hvilket førte til en sitting
med et par Tzaisesange, en stille
meditation og nadver med Find-
horns lokale præst, nogle find-
hornere, Judith og skotlands
biskop for regionen Moray Gre­
gor Macgregor.
Det tredie under var på en
bustur, hvor manden i sædet for­
an mig viste sig at være Paul Win­
ter's lydmand. Ham fik jeg en
himmelsk passiar med. Dette led­
te hen til en hjertesnak af den
inderligste slags om aftenenen på
Pub i Findhorn landsby med Paul
Winter's kone Chez. Morgenen
efter lå der en kæmpepakke med
et dejligt brev og et par CD'er,
som jeg nu kan give til menne­
sket, som vil hjælpe til med at
formidle en kontakt til Danmarks
musikliv.
Paul Winter har ikke været i Danmark endnu.
I august skal der være verdenskonference om økologi i København
med organisationen IFOAM (International Federation of Organic
Agricultural Movement). Min bøn er at guddommelige kræfter og
de helt jordiske praktiske menneskelige kræfter formår at gøre det
muligt, at Paul Winter kommer til København i august 1996. Smukt
ville det være om Paul kunne spille i Fælledparken eller i en af de
mange smukke kirker i hovedstaden. Kan nogen hjælpe mig med at
få drømmen opfyldt?
Ring til Hanne 4232 1541
læg besked på 4232 1670
Ring til Stephan 9793 6655
Paul Winter er på Internettet
Paul Winter er på CD/Kassette
Er Paul Winter i København til august ?????

Krukke med alle vores 'commitments' sættes i jorden af børnene før vi starter med at plante skov
En hel usædvanlig
"Findhorn
experience week"
af Hildur Jackson
En almindelig måde at komme dl Findhorn på er at
deltage i en af deres "Ex-perience weeks". På den måde
kan man opleve at bo i et spirituelt fællesskab. Ugen
den 7-13 oktober var en hel usædvanlig "Experience
week." Findhorn modtog fællesskaber og fællesskabs-
interesserede fra 4o lande. Alle sejl var sat til. Ja et
kæmpe telt, hvor 400 kunne spise. Og det blev en utro­
lig oplevelse, dels af Findhorn selv, dels af alle de
projekter, de havde sat i gang for tilfældet og så selv­
følgelig selve konferencen og alle deltagerne. Her vil
jeg fortælle lidt om min specielle" Findhorn experience
week".
Det startede på min fødselsdag den 7. oktober. Med
fuldmåne. Men ikke nok med det. Der var fuldmåne­
eklipse- nøjagtig som første gang jeg var på Findhorn
for 7 år siden. Tiden var dengang: One Earth: A call to
Action. Eco-village konferencen føltes som svaret på
dette råb.
Vi blev indlogeret i "parken" lige op ad Universal hall
hos Allan Watson og Cornelia, der sammen har taget
det symbolske navn Featherstone. Han arbejder med
"Trees for Life", en organisation, der er kendt for sine
kalendere. Han planter Skodand til med træer. Hans
tyske kone Cornelia er læge og arbejder med integreret
medicin. Det var en fornøjelse at høre hende tale med
patienterne i telefonen, og høre hvad slags råd hun gav
dem. Deres 8 mdr gamle søn - det eneste barn de vil
have - holdt dem vågne og friske. Huset har de selv
bygget/ ombygget. Alt var meget økologisk og smukt.
Energien på stedet er så voldsom at vi - i lighed med
mange andre - ikke sov de 3 første nætter. Og vi var
ikke trætte. Den 4. nat fik Ross for første gang i sit liv
en sovepille, men den nægtede hans krop at reagere
på. Før femte nat skippede vi så foredragene, gik en
lang tur, fik en lille en og hvad man ellers gør for at få
energien væk fra hovedet. Og så sov vi. Fysisk arbejde
havde været en god ide.
Hver morgen var der tilbud om sacred singing (hellig
sang), sacred dancing og meditation. En vidunderlig
måde at vågne på og få kroppen blød og smidig. Jeg fik
det hele med og nød dagligt at sidde og meditere foran
Eileen Caddy, en af Findhorns grundlæggere.
Hele ugen var proppet med sang, dans, musik, kunstne­
risk optræden og udfoldelse fra de lokale beboere. Så
utroligt meget talent og livsfylde. Den første aften
optrådte John Talbot - vor mand på Findhorn i skotsk
festdragt: kilt. Der blev spillet sækkepibe. Sammen med

Diane Gilman gelejdede han os sikkert gennem det
overvældende program.
"Denne konference er et råb fra planeten", var hans
velkomstord. "Og der er ingen tvivl om, at der er brug
for en ny model." Vi bevæger os væk fra en verden ba­
seret på mangel og frygt og henimod en verden base­
ret på overflod og kærlighed." Derefter musik til lejlig­
heden med instrumenter fra hele verden. Afslutningen
på åbningsceremonien var, at der blev tændt et lys for
hvert land, der var repræsenteret. Grupperne fra 4o
forskellige lande rejste sig skiftevis.
Før hvert eneste møde var der et øjebliks tavshed for at
samle sindene om den forestående opgave. Før hvert
måltid stod man i kreds og holdt hinanden i hænd­
erne. Ofte blev man bedt om at vende sig mod den
nærmestsiddende og dele oplevelser. En kærkommen
anledning til at komme af med nogle af de følelser, der
hobede sig op.
På 5. dagen skulle vi starte tilplantning af en ny skov.
Ideen var, at vi ved at flyve til Findhorn havde brugt så
meget benzin, at vi måtte plante et tilsvarende areal
med skov. Først mediterede vi en halv time i Universal
Hall. Derpå skulle vi hver især finde ud af, hvad vi ville
bidrage med, når vi kom hjem. Disse løfter til os selv
skrev vi ned på en lille lap papir og lagde det i en
lerkrukke, som Findhorns børn gik rundt med. På
trods af megen indre modstand måtte jeg forpligte mig
til at tage til Habitat II, den sidste store FN konference,
der holdes i Istanbul næste år. Det blev ved at trænge
sig på efter at Helena Norberg Hodge og ikke mindst
Rashmi Mayur fra Indien havde givet os den sydlige
halvkugles perspektiv på øko-samfundsideen. I en lang
række bevægede vi os nu ud på marken, hvor træerne
skulle plantes og krukken sættes ned. Børnene satte ved
fælles hjælp krukken i jorden og vi dansede og sang i
den største kreds, jeg har set. 300 mennesker.
Folkene på Findhorn havde sat en række projekter i
gang op til konferencen. Det største var et spildevands­
rensnings anlæg for hele Findhornparken: en "living
machine", som John Todd kalder anlægget. John Todd
tog i tresserne initiativ til det kendte New Alchemist
institute på Cape Cod, hvor begrebet alternativ
teknologi dukkede op. Det har så udviklet sig. En
række store åbne plastiktanke påtager sig forskellige
roller i processen med at lave spildevand til drikkevand.
Dette var det første i Europa.
En dag, da vi havde været ved havet, var vi heldige at
blive inddraget i indvielsen af et "Earth shelter", gravet
ned i jorden, foret med kæmpestore flade sten, med en
åbning til røghul, plads til 3o personer til sweat-lodge,
meditation eller? Vi dansede rundt og sang, mens
børnene legede. Loftkonstruktionen i pragtfulde
bjælker var allerede næste dag dækket med græstørv.
En sen eftermiddag var vi rundt at se på de økologiske
huse, som Findhorn har bygget de sidste år. De lå om­
givet af høje træer med deres høje rejsning og træbe-
klædte facader. En lille klynge for sig. De så rigtig dej­
lige ud. På vejen kom vi forbi 5-6 runde træhuse bygget
af whisky- barrels (tønder). Nogle i en, nogle i to
etager. Meget smukke.
Her havde man den sidste uge bygget et halmballehus.
I årevis har jeg hørt om disse halmballe-huse, endelig
fikjeg syn for sagn. Jo, det virkede faktisk som om, at
det kunne lade sig gøre. Jeg fik virkelig lyst til selv at
være med til at bygge sådan et. En trækonstruktion lige
så bred som en gammeldags balle til at holde ballerne
sammen. Så stuves tætpressede baller ind i skelettet. En
almindelig tagkonstruktion. Der manglede kun
lerjorden.
I spiseteltet var der" bulletin board" (opslagstavle) og
udstilling langs alle væggene. De deltagende fælles­
skaber havde alle lavet plakater. "Global eco-village
network" havde en fælles serie i samme lay out med de
8 projekter på. I Universal Hall var der bogudstilling og
mere udstilling fra projekter.
The Barrel Houses, and the Wind Generator MOYA
Foran spiseteltet havde en cykelfabrik udstillet ca. 20
cykler med specielle funktioner. De var til gratis afprøv­
ning. Sofacykler, tandem, håndcykler, kørestolscykler,
hvor kørestolen let kunne hægtes af osv. Lige noget for
et dansk økosamfund at forhandle?
Dette var bare nogle af elementerne i en fantastisk uge.
Derudover kom samværet med vore dejlige værtsfolk og
deres gæstfrihed, der gjorde at vi dagligt kunne invitere
"gæster" med hjem. Og få tømt den medbragte flaske
whisky. Venlige hjælpsomme folk overalt. Ture til
stranden, dejligt varmt vejr, skøn vegetarmad. Kun en
dag lavede vi selv mad. Det var da Ross og Stephen
lavede canadiske pandekager til 125 lørdag morgen
efter konferencen til beboerne som tak, mens vi andre
sørgede for frugtsalat. Det var en dejlig uge, som
styrkede min længsel efter at leve i et øko-samfund.

N - Work.
Der blev talt meget om netværk i de dage, det var tilsyneladende noget særligt - så da jeg så folk cykle rundt på cyklerne,
som havde demonstrationsplads foran the marquee (fællesteltet), tænkte jeg at det nok var noget med det der network. Det
stod på bilen, brochurerne osv. Og der var cykler af alle slags - sofacykler, budcykler, tandems, racercykler, cykel med
anhænger, cykel med kørestol osv. - så det passede lige til den mangfoldighed affolk, der var samlet.
Så dette måtte jeg jo også prøve - især den lidt mere sofaagtige hvor benene skulle bevæges vandret og styret sad lige ved
sædet - det virkede helt umuligt, men med lidt instruktion kom jeg igang - waow, nu skulle jeg også til at cykle rundt på
nettet. Herlig fornemmelse, ned gik det af Findhorns hovedstrøg. I det samme paserer et mægtigt Herkulesfly lige over
mig - cyperspace? )eg kører ad en gammel krigslandingbane for RAF og flyet, som passerede er netop landet ovre hos naboen,
som er Royal Air Force. Noget af den gamle landingsbane i den nordlige del tilhører ikke Findhorn, men skyder sig
som en kile ind i området, der er hegn om og et skilt med adgang forbudt. De håber selvfølgelig at kunne købe den en dag.
Men naboen er nok ikke til at købe ud. Denne "kamp"/ interessemodsætning mellem militær og Findhorn - har eksisteret
på stedet i århundreder, sagde en findhorner på en udflugt til ancient sites, da vi stod ved en gammel borg i nærheden og
så og især hørte jagerflyene øve sig på himlen over os. I dette område har der altid været kampe mellem konge og kirke,
mellem krigere og spiritualitet - sådan er det her. Men underligt er det med denne nabo og disse fly, der larmende letter og
lander adskillige gange om dagen, måske kan man leve med det.
Jeg cykler ad
banen ned mod
Living Machine
- det nye
rensningsanlæg,
der skal indvies
på konferencens
sidste dag, nyeste
design og
superøkologisk,
de er vist meget
stolte af den. -
"Forstyr dem
ikke, det skal
være klar til
indvielsen" - nå,
så må jeg hellere
prøve at dreje.
Hvordan var det nu. Return/Ctrl/F? - det lykkes ialtfald uden at forlade skærmen. Jeg er helt stolt, det er faktisk ret sjovt
det her.
På tilbagevejen lægger jeg mærke til alle disse caravans, det hele startede med - tænk en spirituel campingplads. Nu har
de malet den første caravan grøn og er iøvrigt ved at gå fra alt dette hardware til økologiske byggematerialer og wiskeytønder,
- det er nok også mere befordrende for spiritualiteten.
Nu kører det bare derudaf - så passerer jeg de opstillede toiletter. Nå ja sådan nogle skal også til, selv økokonferencer er
fulde af shit. Men måske skulle jeg hellere benytte de steder, der er tilkoblet det underjordiske system, så mine
efterladenskaber også kan bidrage til den levende maskine - uden mad og drikke duer helten ikke.
Så nærmer jeg mig cykelpladsen og skal afslutte, føler mig nærmest helbefaren, det er spændende det her network - sådan
en cykel kunne jeg godt tænke mig - men måske er udsynet ikke det samme derhjemme. Nu kan jeg nemlig se at der står
Neat - work cykler, men det er jo også net.
Elsebeth Lægaard, Svanholm.

Vores bænk
Historien om at The Park, Findhorn oprindelig var en camping-plads, kendte jeg udmærket inden ankomsten til Scotland.
Og det prægede jo nok mine indre forestillingsbilleder om stedet med caravans imellem klitterne i det efterårskølige
nordlige Storbritannien
Så stor var overraskelsen over at ankomme til hjertet af the Park og finde en smuk rund træbygning til "the communitycenter.
"Udenfor var anlagt en kunstnerisk udformet terasse med sandsten og keramik-kakler, og det hele var indrammet
af en frodig have med fine efterårsfarver og masser af blomster. En del camping-vogne blev stadig brugt til beboelse, men
mange nye og forskellige huse, og især i træ, var kommet til. Overalt var der anlagt varierede haver og bevoksninger.
Vi blev heldigvis indlogeret i Findhorn landsbyen. Det gav os hver dag mulighed for at nyde et kvarters gåtur langs
Findhorn Bugten, hvor vi kunne følge tidevandets forandring af sceneriet fra næsten tømt for vand og med bådene
liggende skråt hældende på sandbankerne og til sejlenes livlige flugt hen over den store blanke bugt.
Til landsiden lå husene sirligt på række, små og store mellem hinanden, men allesammen præget af den oprindelige lokale
byggesstil: stenhuse af natursten og med en skorsten i begge gavle. Og selvfølgelig en fin lille forhave med roser, fucsia og
lyng i mange variationer, og sågar store rosmarinbuske, som fik mig til at tænke på Sydfrankrig. Det hjalp sikkert også at
vejret viste sig fra sin smukkeste side. Sol, varme og udendørs ophold her midt i oktober, ja selv Nordsøen, der skvulpede
blidt ind på stranden nord for Findhorn, inviterede til en dukkert.
Hanne, Åge og jeg nåede at få en dejlig vane under konferencen: Hver aften/nat efter at møderne var forbi, sluttede vi
dagen af sammen på vores bænk. Den stod i udkanten af landsbyen og helt ude ved skrænten mod bugten, og her, med den
bløde mørke nat over os og ved lyden af vandets kluk mod stenene, rundede vi dagens oplevelser af sammen. Fortalte
hinanden om gode oplevelser, småfrustrationer og vores fælles erfaringer og glæder over at have det privilegium at være
rundet af en Grundtvig tradition, som stadig gennemsyrer den måde vi organiserer vore mange fællesprojekter på.
Ingelis Dissing

tatoo
tatoo juhu there
Scotland is callin
News from Scotlan
FINDHORN
kalder
SVANHOLM
Det er bare så spændende og helt VIBRANT, sådan kalder de det vi laver, når vi går rundt og KNITTER netværk.
Hvem har vi mødt? Utrolige tanker, nogle tanker ligner vore egne og tænkes i Australien, på Malaysia, og yakoksen i Tibet
laver ecological economy, som der kan knittes forbindelser til hjemme hos vore jerseyer. Det er ligesom om noget er begyndt
at hænge sammen, som i 25 år har været noget "de der hippier finder på". Arkitekter, teknologer, sociologer, psykologer,
musikanter, lyd/billedfolk, hippier, lokale og aboriginals fra fælleskaber rundt omkring den ganske globe har fundet "den
grønne tråd", som spindes rundt om jorden for at møde utallet af alle udfordringer mod hullene i ozonlaget, samt pesticidekraterne
dybt ind i gaia, som jorden hedder herovre.
Vi hører om alverdens fælleskaber (com uni ties), der tumler rundt med samme stramme modstande internal og external. Vi
får masser af gode ideer med hjem, som I kan håndplukke fra. Nogle ideer kan vi måske bruge, andre ideer er langt forbi vor
verden, andre igen kommer slet ikke i nærheden af, hvor vi står. Vidunderligt er det, at være sammen med så mange, der
bare lige med det samme kender koden ecology. Min eneste klage er, at der bliver råbt for lidt HURRA.
Det er som at vade rundt i den drøm vi drømte, dengang vi i 70érne begyndte at sige nej tak til den unisone livsform, vi
blev tilbudt. Hvor vi fandt på at skabe en mangfoldig verden omkring os, som lignede det billed vi havde fyldt op i vore
indre med græsrødder, peace and love, beatles, rock, en masse sjov, fis og fjol, og godt nyttigt arbejde, som blev pænt af at
blive brugt (eller var det os der skulle være pæne, det kan jeg ikke lige huske).
Såen har de bare gjort over hele verden, og vi kaldes allesammen her ecological family, fordi det er de samme slags problemstillinger
og løsningsstrategier vi roder rundt og komposterer i. Det er en god følelse at være ECOGICAL INTUNED 24
timer i døgnet. Helt uden støj fra hverdag eller andet.

Starter Vi om morgenen med at synge Tzaisesange i en lille kreds i Sanctuary, som er det første fæ
herligt træhus, med bænke langs væggene med plads til 30. En ydercirkel af 20 lave fint betrukne stole i et solgyldnet betræk,
en inderkreds af 4 sjove højpuder og i midten et rundt blåt glasbord med blomster og et brændende lys. To små klokker
mod hinanden, en krystalklar tone, bladren i sangbogen. En lille tekst på et par linier blev gentaget igen og igen. Først
den dybe stemme, så alten og til sidst sopranen. Alle sang op til en klar harmonisk symfonisk lyd. Langsom mod en stille
symfoni, og til slut sang sangen sig færdig indeni, indtil den forsvandt. Endnu en lille hommage og endnu een. Himmelske
morgenklange. Efter de mange små sange ude og indeni, var der en halv times stilhed før ord & billedstormen begyndte.
I UNIVERSAL HALL, det mest fantastiske bygningsværk, 5 kantet bygget ind i en skrænt med finurlige vinduer med mosaiksætning
i mangfoldige farver og flotte symboler. I jorden omkring er der fantasiblomster i keramik spredt ind i en jordbundsfarvet
stenbelægning. Så smukt så smukt. Inde i hallen er der på de to langvægge på 30 x IOmeter 2 malerier, der
viser 2 skotske panoramabilleder, til venstre rødlillablåt lyngblomstrende højland, til højre forårssprød lysende grønt højland
med himler, som kan få een til at se langt og længes inderlig. I midten en 15 meter høj træskulptur, der snor sig og forandres
alt efter belysningen fra det eneste vindue en femkant i loftet, hvor lyset vælder ned. I de 3 sektioner af bløde lilla
sæder, som skaber en slags rundkreds, hvor vi kan se hinanden og samtidig have focus på den smukke træscene med et stort
vandkar med levende lys i. Her sidder vi så. Vi sidder og lytter, synger, griner, og skaber en indre billedbog af den mangfoldige
økologiske verden, vi er en del af hver især. Det er så smukt, og det er så rørende at møde den stille stædige kamp for at
leve på anstændig og sustainable vis, såen helt globalt.
Detaljerne er mange, og helheden overvældende. Før hver taler har vi "a moment of silence", det giver en god følelse af
nærvær. Ind imellem talerne kommer de lokale findhornere og viser sig frem med sang, dans, instrumenter eller poesi. Første
aften var det mænd i kilt. Wauw hvor er det flot og ganske inciterende. En mand i kilt spillede os ind i konferencen.
AMAZING GRACE på sækkepibe rituelt båret rundt i UNIVERSAL HALLs hjørner efter et bestemt skotsk mønster, ind
imellem var der hæsblæsende pauseringer med energiske pump på sækken, før..... piben fik den flotteste lyse, høje lyd ud i
æteren til vort fælles åndedrag. Indeed det er amazing, med den der grace som øses ud over os. På guitar blev fremført en
sang, som gav os en insight information, om hvordan det er at være flod i Skotland. Flerstemmig kor gav en lovprisning af
naturen i Highlandet. Et truthorn på flere meter gav morgenen grownding fra jordens dybeste indre rytme med en tone der
gungede og fik gulvet i vibrationer, hvorefter manden truttede helt blidt og fremkaldte de sødeste fuglefløjt på det enormt
lange horn. Forunderlig verden.
Det er altså flot gået med al den organisering for os gamle hippier. 340 mennesker fra 45 lande, det er unglaublich. ]a selv
mit rustne tysk har jeg fået brugt, og svensk. En af teknikerne, som sørger for at tape alt jeg mener ALT. 5 pund for et foredrag
på kassette og 20 pund for det samme på video, minutter efter det har været airborn. LUFT FØDSEL. Ja ham teknikeren,
portugiser, han havde haft en restaurant i Nansensgade for 14 år siden, hvor han havde lært dansk, så vi fik en passiar
på dansk. Sådan mærk verden, den er her.
Stephan fra Gaia Villages i Thy gik rundt og snakkede om at vi bør komme på nettet, og blive en del af WWW.world.wide.
web. Der opstår en herlig lille dyst mellem dem, der vil på nettet og dem, der er mere body & soul.web.making. Hvis det
lyder, som om jeg er helt ude i nettets tove, så
er det så. Green spider on WWW. Frit oversat
til "Grøn spejder på wild womens web"
jeg drømmer om jordkloden, der efter KAOS
bliver kastet rundt mellem universielle hjælpere
for at komme på plads igen i en ny
orden, hvor det nærende princip er blevet
maskulinum og det strukturerende princip er
blevet feminina. Mænd bliver kaldt mødre.
Max Lindigger fra Australien bliver kaldt
"Mother of Permaculture". Elsebeth drømmer
om at Bo får givet et barn at opfostre,
barnet er født i en caravan. Findhorn er startet
i en campingvogn. Jesus Christ, hvor er
det smukt her.

Det er stærkt, stort og godt. I morgen skal vi ud i en ancient ruin og på torsdag på et whisky distillery. Så kan vi måske
snakke, så det kan forståes igen. Jeg oplever, at jeg lever midt i en virkelig drøm, som skal give næring til resten af mit liv.
Jeg er bare så afsindigt dybt og inderligt taknemlig for at være her. Det er så fyldt med boblende livsmod, og jeg tanker op i
alle mine indre gemakker til lange vinternætter og andre mørke stunder, som måtte komme.
Her lærer vi, at vi ved vores intelligens kan skabe lys i verden, som hjælper os selv, jorden og alle væsener vi end ikke ved
om. "We can do it, we will do it, and we are doing it" er blevet det økologiske feltråb. Når det bobler og syder i vore indre
billedstorme så står vi op og istemmer råbet. Det hjælper lidt på trykket.
Og vi spiser dejlig mad, og vi får de mest veltilberedte kilojoulebomber formet som små bitte bisquitter til kaffepauserne. Vi
bliver passet op og vi bliver plejet ligesom derhjemme. Vi kan købe massage og healing og munden står ikke stille. Tankerne
suser og jeg glæder mig til at se på mine noter i ro og mag for at
håndplukke godbidderne til os selv og LØS, som gjorde alt det her
mulig. Tak for det. Tak for at SVANHOLM er sådan en dejlig historie
om levet fælleskabsliv at rejse ud i verden med. Hvis I trænger til at
opleve den store verden, har vi adresserne med hjem til jer. Ecotourisme
er helt fremme med hjælphinandenprojekter i Maylasia. Sct. Petersborg
er lige om hjørnet og er meget interesseret i ecology. Der er en
utrolig efterspørgsel efter gennemtyggede communities som SVAN­
HOLM. Og der er en åben invitation ned til Australien, som har
opskriften på community glue, hvis vi skulle komme til at glemme,
hvad det er, så kan det hentes der. Hav det godt.
De kærligste tan
Hanne
Denne lille skotske tyr med de smukke lange horn og det finurlige
krøllede hår, der så yndefuldt står og spejler sig i den lille klare skotsk
sø, kan også du møde, når du en dag finder vej til FINDHORN.
Findhorn
Hvad er det, der til stadighed dukker op i hukommelsen, sådan 1 måned efter konferencen i Findhorn?
Samtalerne - ja, dialogen med så mange mennesker, jeg overhovedet kunne snyde mig til at samtale med i det tætpakkede
program. Hvorfor skal det altid være sådan, at konferencer sælger sig selv på fyldte programmer med kendte
personligheder, når erfaringen er, at pauserne med den sociale kontakt, er det mest givtige?
Jeg fik bekræftet igen og igen, at når vi var sammen i så positiv og tryg atmosfære, så var det vigtigt at få snakket om de
problemer, vi støder på i det daglige arbejde, fremfor overfladiske succeshistorier. Dette at snakke med mennesker med
forskellige, men meget konkrete oplevelser i kollektive sammenhænge, gør dialogen vedkommende. Til trods for de mange
workshops, opstod der en spontan workshop under forløbet. Den bestod af 6-7 "ældre" kollektiver fra forskellige steder i
verden. Emnet var at evaluere, om der var ensartede problemer som opstod over tid, og hvilke løsninger der havde været
brugbare. Sådan helt konkret. Dette ønske om at røre ved nælden i en tillidsfuld situation, var for alle der deltog, vigtigere
at komme hjem med, end så megen anden information.

AMAZING GRACE
Amazing Grace how sweet the sound
that saved a wretch like me
I once was lost but now I'm found
was blind but now I see.
Twas grace that taugt my heart to fear
and Grace my fear relieved
How precious did that Grace appear,
the hour I first believed.
Through many dangers, foils and snares
we have already gone.
Twas Grace that brougt us safe thus far
and grace will lead us home.
When we've been there ten thousand years
bright shinning as the Sun
We've no less days to sing God's praise
than when we first begun.
Amazing Grace how sweet the sound
that saved a wretch like me
I once was lost but now I'm found
was blind but now I see.
Grace
Og det stiller anvendelsen af informationsteknik i et dilemma. For nok har vi brug for information, når den er
vedkommende, og helst personlig erfaret, og kan skaffes frem på rette tid og sted. Men min fornemmelse siger mig, at
informationsmængden vokser exponentielt, skidt og kanel mellem hinanden, og flere og flere vil leve af at videregive
information på 2. 3. 4. hånd, og hvad kommer det så mig ved, hvis jeg ikke rigtig tør tro på det? O.K. det vil tiden vise.
Men oplevelser, som jeg havde mellem mennesker i direkte kontakt, var hjertevarme og gode at komme hjem med.
Svanholms nye skrift om SELVFORVALTNING, lod til at være på rette tid og sted, da spørgsmål om gennemskuelighed i
beslutningsprocesser, overblik, ansvarsfordeling, generationsskifte, ledelse, demokrati, grænsesætning, arbejde contra
åndelig udvikling og kollektivt sammenhold viste, at skoen ofte trykkede der. Selv om Skandinavien åbenbart står
forbilledligt på den internationale scene m.h.t. bæredygtig levevis, så var der umiddelbart ikke nogen i den skandinaviske
gruppe, der følte, at vi var nået særlig langt, eller at vi ikke hurtigt kunne overhales indenom af yngre samfund f.eks. det
australske, der ikke er bundet op i lige så mange og stive regler og traditioner, som de gamle samfund.
Jeg fik personlig meget inspiration ved snakke med australske folk, og det vil jeg bygge videre på.
Bo Læs

"Internet — en hel ny dimension
af intuition og bevidsthed"
siger Linda Joseph
På vej i flyet fra Findhorn til London benyttede Hildur
Jackson tiden til at interviewe Linda. Linda arbejder
for "The Manitou Foundation", hvis initiativtager er
den danske Hanne Marstrand Strong. Sammen med
Maurice Strong (miljøkonferencen i Rio)har hun star­
tet Baca i Crestone, Colorado, et af de 8 medlemmer
af det globale øko-samfunds netværk
Hildur:
Hvad tager du med dig hjem fra konferencen, Linda?
Linda:
Well. Det mest overvældende er de globale kontakter og hvor
stor bevægelsen faktisk er: Når vi sidder i vores lille fællesskab
gør vi os ikke klart hvor mange mennesker, der faktisk bevæg­
er sig i denne retning. At støtte økologien, støtte udviklingen
af sunde menneskelige relationer, spiritualitet. Og Findhorn
var et godt sted at opleve alt det. Konferencen viser, hvor
meget der sker jorden over.
På de fleste konferencer kommer folk for at få noget. Her kom
folk for at give. Dele ud af deres oplevelser. Det var overvæl­
dende, hvor megen information der var til stede. Hver eneste
deltager havde noget at bidrage med.
Hildur:
Hvad synes du om modellen for hvad en "eco-village" er,
som tager sit udgangspunkt i de 4 elementer: jord vand ild
og luft og tildeler dem lige megen vægt? Under hvert ele­
ment vælger man 4 områder til at beskrive elementet. (se
andetsteds i bladet).
Linda:
Den er meget smuk. Når vi taler om økologi, er det den mest
fundamentale, universelle model, der findes. Alle skulle kun­
ne relatere sig til naturlovene, som vejleder os i vores forhold
til naturen. Det vil give os en meget dybere respekt for natu­
ren. Jeg vil gerne gå tilbage til, hvordan de oprindelige kul­
turer omtaler elementerne. Jeg ved ikke om de trak menne­
skelig adfærd ind i deres måde at forholde sig til elementerne.
Det ville jeg gerne vide.
Hildur.
Du kommer fra et sted med en meget stærk spirituel bag­
grund idet Baca er hjemsted for en række religiøse sam-

fund og retreats: buddhister, karmellitter, Aurobindo, indi­
anere m.fl. Da vi de sidste dage prøvede at definere begre­
bet eco-village fremhævede mange betydningen af den spiri­
tuelle, kulturelle dimension: luftelementet. Det er måske her
stoffet til eventuelle modsætninger kunne ligge. De fysisk
energimæssige kredsløb var der ikke megen uenighed om.
Kan du sige noget om det?
Linda:
Vægten lå ikke bare på luftcenteret men mere specifikt på visi­
on og formål. Så for mig skal vision og formål ind i midten
og ikke under luft. feg synes i øvrigt, at det er rigtigt at bruge
elementerne, som udgangspunkt for vores model.
Vision og formål skal opleves ikke bare kulturelt, men også i
jordelementet og de andre elementer. Jeg vil gerne bruge mere
tid til at udforske centret. Vi accepterede den femte cirkel, men
vi fik ikke talt om, hvad der var essensen i den femte cirkel.
"Alignment" (centrering) er et centralt begreb for vores for­
hold til det spirituelle og til det guddommelige. Jeg tror også
at meditation hører til i midten.
Når vi arbejder med vores program: "Earth Restoration
Corps", tager vi studenterne med ud for at opleve elementer­
ne. Vi lægger dem faktisk ned på jorden, smører jorden på
deres kroppe, så at de bliver et med jorden. Tidligt om morge­
nen tager de bad i kilderne, som kommer ud af jorden. De
klatrer højt op i bjergene, hvor der faktisk er mindre luft, men
hvor den er meget ren. De mærker så den rene luft. Og så ild­
en til at sidde rundt om og deles om den.
fa, de prøver så også at opleve elementerne i deres krop.
Hildur:
Kunne du fortælle lidt om:" The Earth Restoration
Corps?"
Linda:
For to år siden lavede vi et program for teen-agers. De blev
oplært, så at de kunne tage hjem og arbejde med genopret­
ning af naturen: skovplantning, genetablering af åer osv.
Nu træner vi voksne( over 18 år) til at kunne træne andre,
så at de kan gå tilbage og tage initiativer i deres sam-
fund. Vægten er på "leadership" og "community building".
De går højt op i bjergene i en hel uge og tilbringer flere dage
alene. Programmet er 3 uger. Unge fra Auroville, Afrika,
Syd-amerika, Canada, USA. En vidunderllig gruppe. Næste
år fortsætter og fuldfører vi programmet, som vil bestå i
meget praktisk miljømæssig viden. Vi har problemer med
financiering af programmet. De fleste unge får scolarships.
Om Internet.
Hildur:
Jeg ved du har arbejdet tæt sammen med Stephan Wik på
Fjordvang om at sætte jeres projekt Manitou foundation,
BACA, Crestone i Colorado på Internet. Hvad er din ople­
velse af det? Jeg har lige forklaret dig om min egen usikker­
hed og reservation.
Linda:
Min oplevelse af Internet var helt uventet. Der er et niveau
af kontakt, som intet har at gøre med teknologien eller kom­
munikationen på et sprogligt niveau, men en ny dimension
af intuition og bevidsthed. Det er som en kanal, vi kan kom­
munikere på også på et intuitivt niveau. Det fungerer ander­
ledes end andre former for intuition. Jeg har leget med det.
feg ved ikke helt hvordan dette ny niveau virker. Men det er
anderledes og det er spændende at udforske det. At finde frem
til den information, man ønsker. Finde vej til folk, man ellers
ikke ville kontakte. Jeg havde forventet, det ville være koldt
og upersonligt, men det er en meget varm oplevelse. Alle vil
gerne hjælpe.
Theo Simon, som har skrevet denne dejlige lille sang, var med på Findhorn og optrådte
flere gange. Ring til ham på Ol 749 860660 Kingshill Community, og få ham til at fløjte
melodien - der ikke er blevet væk.

Få dage efter konferencen på Findhorn
sluttede, startede en tilsvarende i USA.
Will Keepin, der sidste år var rundt i
Danmark og er ved at starte en 'eco­
village' i USA har sendt os følgende.
Vi bringer programmet i uddrag for at
give en smag på bredden i bevægelsen og
vise hvilke emner man i USA synes er
centrale.
Det lovede materiale nåede desværre ikke
frem, så dette er gengivet efter en fax - vi
beklager!
Washington, D.C.
KEYNOTE SPEAKERS
Patch Adams, M.D. Founder of the Gesundheit Institute in West
Virginia, an intended 40-bed free community hospital with tradi­
tional and alternative health care practices, Patch suggests inten­
tional communities are ideal settings for health care. Author of
Gesundheit!. Patch is a physician, inventor, actor and clown
Stephan Brown Founder and former director of the Findhorn-
inspired Shenoa Retreat and Learning Center community in Cali­
fornia, Stephan is a consultant who assists founders of intentional
communities and retreat and conference centers on real estate, fi­
nancing and legal options
Caroline Estes is a nationally renowned consensus facilitator and
trainer, and cofounder of Alpha Farm community in Oregon She
has facilitated meetings and taught consensus in communities,
corporations, government agencies, and for eight years, the Green
and Bioregional national conferences.
Corinne McLaughlin is cofounder of the Findhorn-inspired
Sinus community in Massachusetts and co-author of Spiritual
Politics and Builders of the Dawn, the classic guide to contempo­
rary intennonal communities Corrine was a member of Presi­
dent Clinton's President's Council on Sustainable Development
and taught "transformational politics" at American University in
Laird Sandhill Cofounder of Sandhill Farm community in Missouri, Laird is an
organic farmer, meeting facilitator, conflict resolution facilitator, and trainer. Ac­
tive in the Federation of Egalitarian Communities and the Fellowship for Inten­
tional Community, he is Managing Editor of the Communities Directory.
Geoph Kozeny, the "Peripatetic Communitarian," has criss-crossed the continent
for 7 years visiting hundreds of intentional communities, sharing his slide show on
communities, and collecting data for the Communities Directory. Founder of the
Star Dance community in San Francisco, and Communities Catalyst Project, he
is also a skilled facilitator, and columnist for Communities magazine
L.I.F.E. Presents
Community Quest
Creating
October 19-22,1995
IntentionE
Winter Park, Colorado
Practical "How To" Information
Community-Building Experiences
Experiential Learning
Exhibits
Endorsed by: The Fellowship for Intentional Community
George Cheney, PhD., has conducted extensive research on the Mondragon workerowned
cooperatives in Spain. He is an Associate Professor at the University of Montana,
and a specialist in transformation and cooperation in the workplace.
Diana Leafe Christian Editor of Communities magazine, and former publisher of
Growing Community newsletter, Diana actively researches what it takes for new intentional
communities to succeed.
Sandy Cruz is a certified permaculture designer and teacher, and founder/director of
the High Altitude Permaculture Institute in Ward, Colorado.
Tom Lueke is a building contractor in Boulder and Colorado's first specialist in straw-
bale construction.
Zev (Bill) Paiss is Managing Editor of CoHousing magazine and founder of the Rocky
Mountain CoHousing Association, and an experienced cohousing developer.
Susan Parenti, PhD., operates the Summer School for Designing a New Society in
Illinois. She works with Patch Adams using music, movement, and theater to stimulate
empowerment, imagination, and action.
Jed Swift, founder of the Sacred Earth Institute in Boulder, teaches Ecopsychology and
Transformational Psychology in the Wilderness, and is a Rites of Passage guide.
Kathy Tyler, a Findhorn Foundation Fellow and cofounder/president of Innerlinks,
USA, designed and produced "Angel Cards" and "The Transformation Game."
Matt Worswick, a founding member of Harmony Village cohousing in Golden, Colorado,
is an environmental planner who runs a solar design and construction company.
TAPE SERVICE
Professionally recorded audiotape will be available during and after the conference
Personal taping is not permitted.
L.I.F.E.
Living In Full Expression
Our vision is to co-create and support educational programs, healing
centers and communities that facilitate all life living in full expression. We encourage
each person to discover their unique purpose, to develop their full potential
and to align with Spirit, themselves, the Earth and each other

Integral Sustainability Associates
Integrating ecolo
Greetings!! The community conference here was excellent. Enclosed
is a brochure, which shows who was there. Some of the highlights
included:
Laird Sandhill spoke on how to deal effectively with conflict in
community, and the experience in the Sanhill Farm community in
Missouri. He summarized how community meetings have been
revitalized in the past two years by making them exciting events in
which there is definite movement and progress. When conflicts
arise, they utilize the emotional energy of conflict as a resource for
problem solving, and they do this in the moment of passion. This is
in contrast to their earlier practices, in which they would wait to
"cool down" before handling difficult emotional issues. He said this
new way is moving them forward considerably, and he feels it holds
much promise for the future.
There was a panel on consensus decision making, bringing in various
identified "experts" who have lots of experience in the process,
including Caroline Estes, Laird Sandhill, Stephan Brown and Geoph
Kozeny. There was detailed examination of fine points and areas of
disagreement, and it became clear that although consensus is a
proven process, there are some areas of refinement that are still
being worked out.
Another highlight was Patch Adams, MD who is a doctor and world
reknown clown. He has been living in community for over 20 years
and spoke about his medical work, in which they offer free medical
care to anyone who comes to their community. He is a highly
entertaining speaker with much profound insight and humor.
Overall, there was wonderful energy at this conference, and we did
meet some new people who are seeking to establish a spiritual
villiage outside of Boulder. We have been up there to visit and it
looks very intriguing. We should talk soon and tell you more about
it.
Much love,
Will and Johanna

Habitat II, Istanbul juni 1996
af Hildur Jackson
Den sidste af de store FN konferencer finder sted i
Istanbul i dagene 3-14 juni 1996. Den skal være en
opsamling af de forrige store konferencer:
Miljøkonferencen, Det sociale Topmøde og Kvinde­
konferencen og klimakonferencen.. Håbet er, at de
mange gode intentioner kunne samles til en global
strategi for hvordan vi får en bæredygtig fremtid for
natur og mennesker. I LØS sammenhæng og på
Findhorn var det et tilbagevendende tema. Der blev
holdt flere workshops med Helena Norberg Hodge
og Rashmi Mayur. Specielt formåede Rashmi Mayur
fra Bombay at få os til at føle at vi måtte gøre en
indsats i denne sammenhæng.
Følgende ideer blev diskuteret:
1: Habitat dokument.
Det officielle udkast til Habitat agenda blev
runddelt. 4o personer deltog efter konferencen i et
møde om Habitat. Stephan Wik på Fjordvang har
oprettet en e-mail konference under Eco-villages for
at lette kommunikationen mellem disse 40. En kritik
af den officielle Habitat agenda, herunder hvad de
har udeladt, vil blive udarbejdet. Det vil blive fulgt af
et oplæg om en øko-samfundsvision og forslag til et
program FN bør iværksætte for at muliggøre dette.
Dem, der ikke er på e-mail vil blive orienteret
løbende på fax. Rashmi Mayur fra Bombay, Indien
står for koordineringen af dette arbejde. Rashmis
væsentligste indvending var en kritik af papirets
accept af fortsat global urbanisering.
Doug Benn fra universitetet i Aberdeen er kommet
med en foreløbig kritik. Bijon K Sinha fra
"Tropiforest Earth Care" i Malajsia har skrevet referat

fra mødet. Marilyn Mehlman fra Sverige har del­
taget i de forskellige forberedende møder ud fra sit
GAP (Global Action Plan) engagement. Hun del­
tager i det sidste af de forberedende møder i feb 96
i New York. Hildur og Ross har arbejdet på et
visionspapir om et globalt netværk af økolandsbyer
som en ny bosætningsstruktur: The Earth is our
Habitat. Interesserede bedes kontakte Hildur.
2: Bøger.
Forskellige bøger om øko-landsbyer synes at være
undervejs og kan måske nå at komme med til
Istanbul: Proceedings fra Findhorn konferencen.
Max's bog om "Village-design", Margrit og Declan
Kennedy's bog om økologisk byggeri. Flere andre
var i gang med bøger.
3: Udstilling.
David Benn kom med nogle skitser dl en udstilling.
Konferencen vil foregå på 3 forskellige fysiske
steder:
den officielle konference
NGO-forum
En trade fair.
Det er et spørgsmål om hvor man vil placere sig
4: Deltagelse i den officielle konference eller
etablering af en alternativ konference blev diskute­
ret. Vi fandt også frem til en række internationale
navne som vi mente ville være de rigtige personer til
at tale for øko-samfundene: SVN-netværket (Social
Venture Network), der er et grønt økonomisk
netværk arrangerer en konference 3 dage før den
officielle. Måske skulle vi samarbejde med dem.
Marcello arbejder sammen med Hazel Henderson
på dette.
5: Marilyn Mehlman fra Sverige har taget initiativ til
at oprette en Internet konference om spildevands­
rensning, da den officielle konference om dette vig­
tige emne er blevet aflyst p.g.a. mangel på penge.
6: Nyhedsbrev.
Rashmi ønskede at starte et nyt nyhedsbrev med
hovedsæde i Bombay. Han prøvede også at få
interesse for et forberedende møde med 20
eksperter fra den sydlige halvkugle.
Gaia trust har besluttet at støtte en række initiativer
omkring konferencen, da den ser konferencen som
en mulighed for at få øko-samfund sat på den inter­
nationale dagsorden og for at skabe en dialog med
Asien, Afrika og Latinamerika.
Økosamfundet er en
økonomisk fordel for
samfundet.
Resume af Ross Jacksons indledning til Christiansborgmødet
den 17/11 med Folketingets boligudvalg.
Det er et paradoks, at borgere, der forsøger med egne
midler og egne liv som indsats at leve op til RIO beslut­
ningen om udvikling mod et bæredygtigt samfund, mø­
der stor modstand i praksis, når de forsøger at etablere
øko-samfund, herunder økologisk byggeri.
Øko-samfundsbevægelsen er ikke bare vejen mod
bedre livskvalitet, det er også en økonomisk fordel for
samfundet og bør fremmes gennem lovgivning - ikke
bremses.
Eksempler:
1: Energibesparelse, vægt på høj effektivitet. Finsk
masseovn, solfangere, passiv solvarme, høj isolering.
2: Spildevandsrensning: vil typisk spare kommunale
anlægs og driftudgifter.
3: Vandbesparelse: anvendelse af mult-toiletter og vand-
besparende foranstaltninger og levevis sparer
kommunale udgifter til vandforsyning.
4: Affaldsbehandling ved nedrivning: mere miljøvenlige
materialer sparer oprydningsomkostninger.
5: Sundhedssektoren: færre allergiske reaktioner bety­
der færre udgifter til sektoren.
6: Transport: lokale arbejdspladser betyder en mindre
belastning på vejnettet.
7: Sociale omkostninger: i større økosamfund vil
mange nuværende institutionelle opgaver varetages af
beboerne lige fra børnepasning til undervisning og
omsorgsopgaver.
Udenlandske erfaringer (USA og Australien) viser, at
økologisk byggeri er efterspurgt. Priserne stiger hur­
tigere end på traditionelt byggeri. Men danske kredit­
foreninger har ikke denne erfaring endnu. Derfor
deres skepsis. Vi har brug for en overgangsordning.
Danmark er kendt i udlandet for sine bo-fællesskaber
og øko-samfund og er førende på feltet. Dette har en
erhvervsmæssig betydning (f.eks. ekport af økologisk
byggeri og økologiske systemer til hele verden) hvis
ikke førerpositionen tabes på gulvet på grund af statens
modstand. Alle bliver vindere når øko-samfundenes ud­
vikling fremmes. Der er ingen grund til ikke at gøre det.

Åbent brev til Folketingets
Boligudvalg.
af Kaj Hansen
Den 17/11-95 blev der afholdt et offentligt møde i
Fællessalen på Christiansborg:
"Hvem bestemmer fremtidens boligpolitik - politikerne eller
kreditinstitutterne?"
Alle partier i boligudvalget viste positiv forhåndsinter­
esse i at deltage.
Af forskellige årsager, snevejr, gruppemøder m.v. blev
fremmødet ikke som forventet. Derfor dette åbne
brev, hvor Landsforeningen for Økosamfund vil bede
om partiernes holdning til forslagene i dette brev og
evt. andre forslag, der kan medvirke til, at politikerne
bliver bestemmende for boligpolitikken i Danmark.
I mødet d. 17/11-95 deltog repræsentanter fra Social­
demokratiet:
Hans Peter Baadsgaard, Jytte Wittrock og Sonja
Mikkelsen, i salen var der repræsentanter fra byfor­
nyelsesprojekter, "Vestergror" og økosamfund iøvrigt,
samt andre interesserede.
Det følgende er opdelt i tre afsnit:
- hvorfor miljøvenligt byggeri?
- hvordan fremmes miljøvenligt byggeri?
- sagsforløb, der viser, at det er kreditinstitutterne,
der bestemmer boligpolitikken.
Hvorfor miljøvenligt byggeri?
De senere år har vist en række problemer ved mo­
derne dansk byggeri. Det drejer sig bl.a. om for stort
ressourceforbrug ved opførelse, for ringe hensyn til
ressourceforbrug i bygningernes levetid, for store pro­
blemer med materialevalg i relation til allergi og inde­
klima generelt, samt for ringe hensyn til affaldspoten-
tialerne i bygningsmassen. Desuden er selve bolig­
miljøet ofte meget ringe, boligerne kan ikke betragtes
isoleret. Man bør i højere grad se på elementerne i
dagligliv i sammenhæng. Det betyder, at boligpolitik i
fremtiden skal ses mere i sammenhæng med ønsker
til at leve livet på. Dette passer meget fint overens
med Agenda 21 processen, som Danmark har tilsluttet
sig sammen med 179 andre lande.
Vi må derfor forvente, at vi for fremtiden vil se krav til
organisering af byggeri og til selve byggeriet, som i
dag fremstår som unormalt, og derfor vurderes at give
større økonomisk risiko.
Det er dette parakdoksale forhold, der gør det prak­
tisk talt umuligt at realisere projekter, hvor der arbej­
des med miljøvenligt byggeri.
Hvordan fremmes miljøvenligt byggeri?
Der er vedtaget en statsgaranti til miljøvenligt byggeri,
se beskrivelse i sagsforløb, garantien virker dog ikke.
På mødet blev der nævnt tre muligheder for akut af­
hjælpning af problemerne med finansiering af miljø­
venligt byggeri, som alle bygger på anvendelse af den
omtalte statsgaranti:
- ændring af statsgarantien til 100% for at imødekom­
me kreditforeningerne. Rammebeløbet er 25 mill. kr.
pr. år i en treårig periode.
- ændring af statsgarantiordningen således, at udlån
sker direkte fra staten via Hypotekbanken.
- diskussion med RealKredit Danmark om deres plan­
lagte pulje for lån til miljøvenligt byggeri.
Endelig diskuterede vi mulighederne for at samarbej­
de med pensionskasserne. Lars Pehrson fra Den
Almennyttige Andelskasse Merkur havde udarbejdet
et oplæg til mødet, kopi af oplægget kan rekvireres på
sekretariatet.
Der er således en række spørgsmål, vi gerne vil have
partiernes svar på - og gerne så hurtigt, at interes­
serede partier kan nå at fremsætte forslag om f.eks.
statslåneordning, som skal inddrages i forslag til finans­
lov for 1996.
Sagsforløb, der viser, at det er kreditinstitutterne, der
bestemmer boligpolitikken -
eksempler fra økosamfunds problemer med belåning
af privatejede boliger.
I 1991/-92 fik Andelssamfundet i Hjortshøj problemer
med finansiering af boliger.
Resultatet efter lange forhandlinger blev en belåning
på 48% af købesummen, mod normalt 80%.

1992: Yderligere problemer i relation til byggeri, bl.a. i
Hjortshøj og i Økologisk Landsbysamfund ved Torup.
I Hjortshøj sagde man helt stop - kreditinstituttet ville
først se erfaringer over en årrække med de første to
dobbelthuse!
Begrundelserne for afslagene var usikkerhed med den
langsigtede omsættelighed af boligerne.
Projekterne i Landsforeningen for Økosamfund har,
sammen med Merkur og forskellige politikere (speci­
elt Sonja Mikkelsen, valgt for Socialdem. i Århus) ar­
bejdet med en række modeller for løsning af proble­
merne, herunder bl.a.:
- grøn realkredit
- grønt aktieselskab
- statsgarantiordning
Grøn realkredit
Landsforeningen har tidlige foreslået, at der etableres
en grøn realkredit til at dække det behov, som de eksi­
sterende kreditforeninger ikke føler sig trygge ved,
men som samtidig er en samfundsmæssig prioritering.
Det har nemlig vist sig, at der er generel opbakning
bag vore bestræbelser. Der kræves imidlertid en kapi­
tal på 150 mill. kr. til at starte en kreditforening.
Grøn aktieselskab
Landsforeningen og Merkur foreslog i 1993 et grønt
aktieselskab, hvor pensionskasser skulle kunne yde lån
til boliger. Pensionskasserne skulle så fritages for real­
renteafgift. Der arbejdes stadig med denne model.
Statsgaranti ordning
En statsgarantiordning til miljøvenligt byggeri blev
vedtaget i folketinget i dec. 1993.
Låneansøgninger i jan/febr -94 blev afvist med den
begrundelse, at statsgarantien var for lille.
Statsgarantiordningen var, sammen med de andre
ordninger, til debat på Christiansborg i sept. -94. Real-
Kredit Danmark, politikere og repræsentanter for
landsforeningen samt Merkur arbejdede med et nyt
forslag til statsgaranti. Dette blev vedtaget 30/5 -95,
låneansøgninger indsendt i juni -95 blev afvist af kre­
ditforeningen.
Begrundelserne er for første gang i forløbet
specifikke, idet der i relation til Hjortshøjsagen nu
argumenteres med, at man mener, at vores
organisationsform er uhensigtsmæssig i relation til
risici ved belåning.
I den anden lånesag for levefællesskabet Herta (leve­
fællesskab mellem handicappede og såkaldt normale)
kræves 100% statsgaranti i hele lånets løbetid.
Efter at have arbejdet med denne problemstilling
siden 1991 må vi konstatere, at det stadig er kre­
ditinstitutterne der bestemmer på dette felt.
Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi folke­
tinget accepterer det.
Grønne iværksættere
af Kaj Hansen
Et af emnerne på landsskuet på Brusgård var lønarbej­
der - iværksætterkultur. Det blev taget op med bag­
grund i vores samfunds generelle problemer med
megen arbejdsløshed og et meget lavt niveau for
iværksættelse. Vi uddanner stadig til lønarbejde på en
måde, der hører fortidens arbejdsmarked til.
Opfølgningen af dette indledende tema var et semi­
nar, hvor der blev diskuteret grøn iværksættelse og
vilkårene for dette. Her lagde Maj Andersen, Han­
delshøjskolen, ud med at fortælle om vilkårene for
nyskabende iværksættere.
I dette oplæg blev der ridset op, at vi, som samfund,
både ønsker iværksættelse og at dette sker i en bære­
dygtig retning, men samtidig kan vores investerings­
politik overfor disse potentialer bedst karaktiriseres
som ikke værende til stede.
I den efterfølgende paneldiskussion mellem politi­
kere, repræsentanter fra Magisterforeningen, Gaia
Tech, Merkur, LØS og Dansk Iværksætterforening
forsøgte vi at afklare mulighederne for at afhjælpe
dette misforhold.
Vi blev enige om at fortsætte diskussionerne i et min­
dre forum. Dansk Iværksætter Forening, Mercur, Gaia
Tech. og LØS arbejder nu med mulighederne for at
etablere en fond med det formål at støtte grøn
Iværksættelse.
Desuden har samarbejdet betydet, at LØS og Iværk­
sætterforeningen har indledt et samarbejde om ud­
veksling af viden og erfaringer i forbindelse med
Grøn iværksættelse.
Interesserede til dette arbejde kan henvende sig til
sekretariatet, tlf 97 93 66 55.

Bæredygtig Livsstil
af Kaj Hansen
Den 18-19/9-95 afholdtes en konference om bære­
dygtig livsstil. Deltagerne var projekter støttet af Den
Grønne Fond, Kaj Hansen præsenterede landsfore­
ningens arbejde, specielt i relation til vores projekter
med oplysning/uddannele, som vi har fået 150.000,-
kr. til, fra Den Grønne Fond.
Konferencen var således en opsamling på miljøprojek­
ter fra hele landet.
Jeg vil i det følgende referere til formand for Den
Grønne Fond, Elsebeth Gerner Nielsens åbningstale.
Elsebeth Gerner Nielsen gør her opmærksom på
"Overalt er der grøde i "de grønne vækstlag"
Hvor firsernes miljøaktivister lavede politiske aktioner
for at ændre samfundet, vil 90 ernes miljøengagerede
se konkrete resultater af deres indsats her nu. Og det
sker med udgangspunkt i det nære, i egen familie el­
ler lokalsamfund. Stadig flere mennesker handler,
hvor de kan: Som forbrugere, beboere og producen­
ter. I stedet for at overlade ansvaret til politikere, eks­
perter og professionelle græsrødder, så handler borg­
erne selv. For mange drejer det sig om ikke bare om
at gøre "det rigtige" i forhold til miljøet, men om at få
miljøløsningerne indtænkt i deres øvrige virke. Målet
er et helt og sammenhængende liv. At finde nye må­
der at kombinere fritid og arbejde på. At genoplive og
nyorganisere lokalsamfundet.
DET GRØNNE vækstlag udgør således en social og
økologisk orienteret bevægelse, hvor de miljørigtige
idéer ikke bare udtrykkes i paroler, men i folks egen
hverdag, i deres - vores - måde at leve og arbejde på.
Der er selvfølgelig grænser for, hvor store forhåbning­
er vi kan knytte til denne nye - og stadig spæde - rørel­
se. Alligevel vil jeg vove den påstand, at det er her, an­
satserne til en anden måde at anskue forholdet mel­
lem mennesker og natur på skal findes. Det er her, vi
finder begyndelsen til nogle nye fællesskaber, som kan
fungere som platform for det store demokrati og drøf­
telsen om, hvordan vi i fremtiden skal indrette os -
nationalt og globalt. Det nye vækstlag giver os "bille­
der" på fremtidens samfund. Og billeder er nødvendi­
ge som pejlemærker for såvel den enkelte som fælles­
skabet.
Forfatteren Tage Skov Hansen har engang sagt: Vi er
det, vi vil. Men for at ville er man nødt til at have et
billede af/forestilling om målet. Efter at de gamle uto­
pier, forankret i den liberalistiske eller maxistiske ide­
ologi, er brudt sammen, har vi mistet vore billeder af
fremtiden. Deraf - blandt andet - rodløsheden og
apatien. I de nye vækstlag fornemmer jeg et markant
modspil til opløsningen. Her finder vi, om end i det
små, eksempler på hvordan vi kunne indrette os - vore
byer og lokalsamfund, vore familier og øvrige fælles­
skaber. Og hvad der er nok så vigtigt, vi finder ansat­
ser til nye værdier og forestilllinger, som muligvis kan
fungere som kulturel moderkage for det større fælles­
skab.
Tit bliver jeg spurgt: Hvordan kan du stadig tro på
nytten af affaldssortering og kompostbunker, når Fol­
ketinget bygger nye kulfyrede kraftværker og under­
støtter privatbilismen på bekostning af den kollektive
trafik? Der er kun et svar: Hvor skulle modstanden el­
ler forandringerne ellers komme fra, hvis ikke fra en
engageret befolkning, som har tro og tillid til egne
kræfter! Som gennem oplysning er blevet klar over
deres egne demokratiske muligheder - ikke bare for at
vælge mellem en Toyota og en Mazda, men for at væl­
ge samfund og nye bestyrere.
JEG MEDGIVER gerne, at der er et gab mellem den
folkelige miljøbevidsthed og den politik, der føres.
Det skyldes først og fremmest mangel på sammen­
hæng i folkestyret. Vi mangler de traditionelle lokale
partiorganisationer til at opsnappe holdningsudvik­
lingen i befolkningen. At partierne står forholdsvis
svagt som sociale rum for samtalen om, hvad det er, vi
vil med vores samfund, gør det vanskeligt at kanalisere
miljøbevidstheden ind i den politiske virkelighed. Det
er ærgerligt!
Men ikke ødelæggende. For jeg er sikker på, vi er på
vej et andet sted hen, et sted, hvor borgerne selv
handler i stedet for at overlade ansvaret til politikere,
eksperter og professionelle græsrødder.
Det kan være svært i dag at se de præcise rammer om
det, men det kommer til at gå stærkt."
Elsebeth Gerner Nielsen gør opmærksom på det grøn­
ne vækstlag, den store værdi, hun ser i dette, samt det
ærgerlige i, at politikerne ikke har kontakt til vækst­
laget.
Jeg mener, dette er en invitation fra politisk hold, som
LØS må tage op, - den samme invitation kommer også
fra andre partier. Jeg synes, at vi som fore-
ning, evt i samarbejde med andre, skal tage initiativ til
konference/møder, hvor vi kan udveksle forestillinger
om fremtidens politiske strukturer.
LØS har allerede nedsat en arbejdsgruppe på dette
felt - vi kan være flere.

Velkomsttale til udstillingen
"Erindring og forandring"
26. oktober 1995 i Turbinehallen
af Elsebeth Gerner Nielsen (Den Grønne Fond, Radikal folketingspolitiker)
Indledning
Det er et stort privilegium at være med til denne
udstilling om form og økologi.
Lang tid undervejs
Udstillingen har været lang ud undervejs - vi blev i Den
Grønne Fond præsenteret for projektet for ca. et år si­
den - men det har været værd at vente på, og de spørgs­
mål der rejses i udstillingen er ikke blevet mindre ak­
tuelle. Der er mere end nogensinde brug for designe­
re, kunstnere og arkitekter, der kan gøre de økologis­
ke løsninger smukke, for det er en basal nødvendig­
hed, hvis de skal fremstå som positive bud på frem­
tiden, og ikke blot som en sur teknisk nødvendighed.
Der er ikke én økologisk livsstil og æstetik
Kunstnere spørger i kataloget, om den økologiske livs­
stil har sin egen æstetik. Jeg mener nej. For det første
fordi der ikke findes én økologisk livsstil, og for det
andet fordi der ikke findes én æstetik, der er den rig­
tige.
Målet er ikke en ny "økokult"
Vi skal ikke erstatte tyvernes proletkult med en ny
økokult. Proletkulten var knyttet til modernismen og
troen på de entydige fremtidsbilleder, der brød totalt
med den borgerlige fortid. Tatlins tårn, der var til­
tænkt Kominterns hovedbygning, er med sine mærke­
lige spiralkonstruktioner og cirklende etager et ypper­
ligt symbol på disse bestræbelser på at forene ideologi
og æstetik.
Kuppelhusene - en pendant til Tatlin
Når man ser Niels Peter Nielsens kuppelhuse i Torup,
er de et så radikalt brud med traditionelt husbyggeri,
at man let kan komme til at tænke på Tatlin. Det er
heller ikke alle, der finder dem smukke. Men de er en
del af den søgen efter nye veje, som er nødvendig, selv
om jeg personligt nor mere på at genopdage traditio­
nelle kulturudtryk i ny klædebon, end på at begynde
helt forfra. Vi skal have vor histore med i rygsækken,
hvis vi ikke skal blive rodløse.
Titlen - "Erindring og forandring"
Denne dobbelthed er smukt udtrykt i udstillingens
titel "Erindring og forandring". Vi må skabe noget nyt,
der samtidig genopdager traditionelle kvaliteter i kul­
tur og håndværk.
Fremelsk mangfoldigheden
Og i disse forsøg på at finde veje til et bæredygtigt
samfund er det vigtigt at fremelske mangfoldigheden.

Vi har endnu ikke fundet de vises sten, og vi må prøve
os frem. Derfor er det vigtigt med mange forskellige
bud på nye bæredygtige måder og former, der kan
give økologien kød og blod.
Byøkologien forsømt af arkitekter
Dette gør ikke bearbejdningen af den æstetiske
dimension mindre væsentlig. Byøkologien har f.eks.
klart lidt under, at den har været ingeniør-domineret,
mens de æstetisk tænkende arkitekter i almindelighed
ikke har interesseret sig for miljø.
Men ikke af Floyd Stein og Inger Klingenborg
Denne udstilling er et befriende udtryk for, at denne
kritik ikke gælder alle arkitekter, og i hvert fald slet
ikke Floyd Stein og Inger Klingenborg, som er blandt
kræfterne bag denne udstilling.
Hanne Keis' vandtrapper
Et af de markante indslag i udstillingen er Hanne
Keis' vandtrappe. Vandtrapperne er et af de smukkes­
te udtryk for en konstruktion, der i selve formgivning­
en er organisk, og som samtidig fremmer den natur­
lige rensningsproces i vandet. Det er tankevækkende,
at vi her har en form, der lader sig anvende som ren
dekoration i én sammenhæng og som del af et vand­
rensningsanlæg i en anden sammenhæng. Kunst og
funktion i en højere enhed. Samtidig er vandtrappen
udtryk for godt håndværk.
Genopliv håndværket - Fl. Abrahamsens masseovne
De værdier, som skal bære udviklingen af de bæredyg­
tige livsstile, behøver ikke at være "nye". Det kan tvært­
imod dreje sig om at genopdage og genoplive gamle
værdier og traditioner, f.eks. for det gode håndværk,
som det ligger i Flemming Abrahamsens masseovne
eller i de andre brugsting, som udstillingen her også
rummer.
Fra fossil energi til håndens og åndens
Det kræver, at vi igen tillægger det social værdi at kun­
ne et håndværk eller at lave mad selv. I stedet for at
forbruge fossil energi må vi lægge vægten på håndens
og åndens energi. Det er ikke alene mere miljørigtigt
- det giver også smukkere og mere holdbare resulta­
ter.
Boligen som udstillingens vartegn
Det glæder mig også, at udstillingen har valgt en
menneskebolig som vartegn. Boligerne og byens huse
er de mest basale rammer om menneskers daglige
virke. I boligen omsættes over 1/3 af energistrøm­
mene i vores samfund. Og økologisk omdannelse af
boligmassen er blandt de største aktuelle udfordring­
er, når det gælder en bæredygtig udvikling.
Æstetikken er et kardinalpunkt i byomdannelsen
Det er også, når vi taler byomdannelse, at æstetikken
bliver et kardinalpunkt for vores velbefindende. Byer
uden sjæl skaber forkrøblede mennesker. Hvis den by­
fornyelse kan blive både smukkere og mere økologisk,
har vi også bidraget til at mindske de sociale proble­
mer, som vi finder i byerne.
Jørn Rønnaus Krakamarken
Da Den Grønne Fond for en god måned siden afholdt
en konference om bæredygtig livsstil, havde Inger
Klingenberg ophængt en plancheudstilling, som inde­
holdt denne udstillings temaer i komprimeret form.
Der var bl.a. plancher om skulpturparken Krakamar­
ken ved Brusgård, som Jørn Rønnau har opbygget.
Krakamarken præsenterer skulpturer, der leger med
naturen selv gennem plovfurer, pileflet og trærødder.
Kan en skulpturpark være bæredygtig
En af konferencedeltagerne spurgte, hvad pokker en
skulpturpark havde med bæredygtighed at gøre.
Spørgsmålet er relevant nok, hvis man her tror at se
en bestemt kunstform udråbt som den økologiske
kunst - "økokulten", som jeg før kaldte den, der peger
direkte mod det økofascistiske skræmmebillede.
Menneskets stofskifte med naturen
Men vi har brug for kunst, der behandler vores for­
hold til naturen. Marx definerede i sin tid arbejde
som "menneskets stofskifte med naturen", og det er
netop erkendelsen af, at vi er en del af naturen og ik­
ke står over for den, som er afgørende for, at vi lærer
at tage vare om naturen på en ny måde. Og det er og­
så denne erkendelse, som Jørn Rønnaus skulpturer er
et kunstnerisk udtryk for. Og det er det samme tema,
som denne udstilling handler om.
2. udstilling i Turbinehallen som vi støtter
Denne udstilling er den anden i træk her i Turbine­
hallen, som vi har aktier i i Den Grønne Fond. I sidste
måned hed udstillingen "Klode 95" og handlede om
miljø og udvikling i den 3. verden. Udstillingernes
tema kan umiddelbart synes meget forskellige, men
de har et fællestræk, som glæder mig meget - de
sanseliggør miljøproblemerne og løsningsforsøgene.
Vi kan lugte, føle og høre os frem gennem udstilling-
erne. Denne sanselighed er i sig selv en demonstra­
tion af, at økologi ikke kan reduceres til teknik.
Skal ikke tale mere, glæder mig til at se nærmere på
udstillingen.

Et nyt "Kirstinelund"?
af Troels Dilling Hansen
Sidste gang jeg skrev om vores projekt, var vi efter min
mening delt op i 2 grupperinger - hippierne og bor­
gerdyrene. Vi ville prøve at nå hinanden, men i stedet
har vi valgt at skilles, hvilket kræver en lille historie.
Forår på lunden.
I foråret 95 besluttede vi, at det kun skulle være de nu-bo­
ende ejere, der kunne få indflydelse på 'Kirstinelund'.
Helmer tog på rejse til Spanien, og så var der kun os
ejer-borgerdyr tilbage til at tage beslutninger, og vi var
enige om en fremtidig udviklingsplan for Kirstinelund.
Vi ville have andelslejligheder i stuehuset, måske den
ene længe og så lidt byggeri som muligt på det af
"hippierne" udvalgte bopladsområde.
Da Helmer kom hjem, fik jeg samvittighedsproblemer,
både overfor ham, lejerne og overfor den del af mig,
der også ønsker frihed og grænseløshed, multlokum-
mer og kærlighed, så da Helmer, Adam og jeg igen
mødtes i forståelse i forsommeren, blev dette en af
dråberne, der fik bægeret til at flyde over.
Vi har allesammen troet på, at vi kunne mødes på
trods af brydende holdninger, men der er grænser for,
hvor langt vi kan trække hinanden i forskellige ret­
ninger, hvor mange kræfter man har til at kæmpe. Til
sidst er der kun opgivelse og desillusion at spore.
En ny fødsel.
Der er imidlertid også en ny fødsel for alle parter, og
det er den, vi står midt i nu. Badevandet er gået, og en
ny flok entusiaster vil tage over, der hvor de gamle slap.
Samtidig håber vi, at de gamle er blevet givet fri på
rimelige vilkår, så også de føler en ny livgivende tid.
Lokalplanen.
Vi har endelig fået indsendt vores lokalplansforslag til
kommunen; et projekt vi har arbejdet på, lige siden vi
flyttede herud.

Ry Byråd regner med, at lokalplanen er klar dl næste
forsommer, hvor vi kan gå igang med det alternative
byggeri.
Klager eller forespørgsler fra naboer.
Der skete nu det, at der kom kritiske forespørgsler til
kommunen fra 2 naboer angående vores ulovlige
skurvogne og Helmers ombyggede togvogn.
Det opfattede teknisk afdeling som klager, og de ved­
tog enstemmigt, at vi skulle rydde området for skur­
vogne.
Dvs. at den indre konflikt mellem hippier og borger­
dyr nu rykkede et trin ud mod det borgerlige sam­
fund.
Denne konflikt ønsker vi imidlertid ikke, og vi fik
snakket med vore naboer, som blot gerne vil have
nogle smukke huse og mennesker til naboer, og ikke
skurvognsbyggeri..
Vi fik også snakket med teknisk udvalgs formand, som
godt kunne forstå vores situation, og hun vil helt sik­
kert hjælpe os fremover. Hun rådede os til at tage
tingene stille og roligt. Det vigtigste var vores forhold
til naboerne.
Så nu håber vi, at kommunen vil leve op til den støtte,
de gav projektet i starten. Det kan ikke passe, at en
kommune som Ry, der også er igang med Agenda 21-
planlægning vil sætte hårdt mod hårdt mod et ønske
om at bosætte sig økologisk bæredygtigt. Vi er i hvert
fald samarbejdsvillige.
"Life-zapperne"
Vi arbejder ufortrødent videre, og vi har nu været
medskabere af vores nye hitgruppe, "Life-zapperne",
en økologisk studiegruppe med flere lokale bopladser
involveret. Vi mødes hver 14. dag til spisning og stu­
dier af alternativ levevis og bosætning.
Sidste gang var vi i Resenbro hos Sten til lysbilled­
foredrag om hans boplads ved gudenåen, skabt med
inspiration fra hans andet liv i Gambia.
Det var lige så spændende som Amerikanske billeder
af Jacob Holt, og jeg følte absolut, det var en
overkommelig mulighed for eventuelle fremtidige
LØS- dokumentationer.
Finanserne.
Vores financielle situation er den, at vi har fået et nyt
lån fra Andelskassen til at færdiggøre vores byggeri i
stuehuset.
Vi arbejder nu med at få et stort lån i Unibank over­
ført til de nye ejere, hvoraf vi er 5 i øjeblikket, men
gerne skulle blive 7 inden årsskiftet. (se annonce)
I fremtiden vil vi lægge større midler til side til nybyg­
geri, så vore lån bliver minimeret.
Et nyt kirstinelund.
Alt i alt tegner der sig et nyt billede af "Kirstinelund",
hvor vi, økologien og musikken har fået lidt mere
plads.
Vi vil prøve at skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi
vil focusere mere på økologi, både i forhold til natu­
ren og i forhold til hinanden.
Når vi har lært at leve helt som mennesker med et frit
kærlighedsliv og en fri tanke uden fordømmelse, hvor
glæden ved det jordiske vokser, tror jeg det guddom­
melige automatisk vil indfinde sig i vore hjerter.
Gud ønsker at feste og fejre livet.
Høje Odin, Hvide Krist.
Ved Jorden at blive,
det gener os -
og jer - bedst.
Glædelig jul og godt, knaldende nytår.
Troels, Kirstinelund.

Fri Kærlighed på ZEGG
af Troels Dilling Hansen
"En fri verden består af frie mennesker, som siger, hvad
de tænker, og viser, hvad de føler.
Ingen er underordnet andre eller andet end deres
egen viden og samvittighed.
Det fuldendte fællesskab er et græsrodsdemokrati af
frie mennesker. Det er et menneskeligt kollektiv, men
det blir ikke ledet af en leder eller en ideologi.
Individualitet og kollektiv energi er lige vigtige kræfter,
der supplerer hinanden i en voldsfri verden."
Dette er et uddrag fra "De 12 teser for en voldsfri
menneskelig kultur" af Dieter Duhm, der er og har
været inspirator for og initiativtager til et større ekspe­
rimenterende fællesskab, kaldet ZEGG, 80 km sydvest
for Berlin.
ZEGG står for Zentrum für Experimentelle Gesell-
schaftsGestaltung, centrum for eksperimenterende
samfunds- og kulturudvikling. ZEGG er et resultat af
18 års tanker og forskellige kollektiveksperimenter.
De første år.
Den første motivation kom fra Dieter Duhm, sociolog,
psykolog og kendt tysk aktivist i studenterbevægelsen i
60'erne og 70'erne.
I 1978 bragte D. Duhm 12 mænd og kvinder sammen
fra forskellige institutter, medicin, teologi, natur- og
samfundsvidenskaberne og fra kunstnermiljøet.
Deres mål var at udvikle et overordnet koncept for en
fremtidsorienteret forskning og at virkeliggøre ideerne.
Det stod hurtigt klart, at de centrale sociale og økolo­
giske problemer ikke kunne løses, så længe basisspørgs­
mål om kærlighed, sex, spiritualitet og fællesskab ikke
blev behandlet først. Sand og vedvarende healing af
Jorden er afhængig af den indre healing af os selv.
Ved at skabe et fællesskab til gensidig støtte, begyndte
de at udvikle nye principper for at leve og arbejde
sammen. De ønskede at skabe en verden uden frygt,
uden vold og med en fri sexualitet.
"Muligheden for at skabe en menneskelig kultur vil
først eksistere efter, at alle sexuelle repressioner og
deres årsager er fjernet", siger Dieter Duhm.
Rygtet spredtes, og deres fællesskab voksede i størrelse,
og de blev tvunget til at flytte til større og større steder.
I 1983 begyndte de et stort socialt eksperiment. 50
mænd og kvinder skulle leve sammen på et afsideslig­
gende sted i de sydtyske skove for at teste teorierne i
praksis.
ZEGG.
Deres eksperiment lykkedes, og i 1991 købte de 40 tdr.
land, som tidligere havde været træningscenter for det
Østtyske hemmelige politi, Stasi - Nu et center for den
fri kærlighed og den fri tanke.
ZEGG er et multifaceteret og fuldtids fælleskab for ca
60-80 mennesker, der lever og arbejder sammen på
flere vitale projekter.
For det første ZEGG-universitetet, som skaber semina -
er og kurser året rundt kulminerende med en stor som­
merfestival med op til 300 gæster fra ind og udland.
På den ene side er focus på personlig vækst, fri sex og
udvikling af fællesskab - den sociale økologi.
På den anden side er forskning indenfor områder som
alternativ energi, ressonansteknologi, informationstek­
nologi og healing.
Hovedformålet for ZEGG er dog altid at praktisere,
hvad de prædiker.
ZEGG overtog et højt forurenende kul-varmesystem,
som de konverterede til et C02-neutralt træfyr til
træaffald. Lignende fyr sælges nu til andre i Østeu­
ropa.
Deres swimmingpool bliver renset uden brug af
kemikalier med et antennesystem, der kontrollerer
algeforekomster, og som ikke bruger ekstern energi.
De har designet og bygget deres eget vandrensnings­
system, et rodzoneanlæg med marsk-planter.
Kairos - skib, eros, musik og delfiner.
I juli 1993 lancerede ZEGG et delfin-forskningsskib
med navnet Kairos til at undersøge delfiners respons
på musik, levende såvel som teknomusik.
De kører som en selvstændig enhed med egne kurser,
der i kraft af skibets rammer og delfinernes medvir­
ken skaber en egen intensitet og sensualitet.

La Massilia og Tamera.
La Massilia så også dagens lys i 1993 på Lanzarote. Det
er et akademi for den fri kærlighed, hvor der forskes
på højtryk, og der er givetvis også en sammenhæng
mellem genital og genial.
Sidst har nogle ZEGG-medlemmer købt og startet et
nyt, større fællesskab, en healingsbiotop i Tamera,
Portugal, hvor blandt andre D. Duhm bor.
Verlag Meiga.
Zegg har deres eget forlag Verlag Meiga, hvorfra de
har udgivet en række progressive bøger om politik,
erotik, kunst, spiritualitet og fællesskab. De udgiver
også deres forskningsresultatter om spiralbevægelser i
universet. Derudover en række mindre skrifter, inter­
ne papirer og hverandenmånedsmagasinet Zegg.
FORUM.
ZEGG prøver at forene det menneskelige fællesskab
med individualitet, og de benytter mange kendte tek­
nikker til at overkomme de mest følsomme vanskelig­
heder omkring jalousi og magtkampe. Det væsentlig-
ste medie, de bruger, er Forum, det sted enten hele
fællesskabet eller delgrupper mødes for at løse per­
sonlige uoverensstemmelser og uddelegering af opga­
ver.
Græsrodsdemokratiet har herved fået en ny dimen­
sion, ved at det personlige drama bliver fremstillet i
gruppen, der fungerer som et kollektivt vidne og som
støtte til den individuelle udvikling.
Alle kan give deres besyv med ved at gå ind i centrum
og udtrykke sit hjerte, hvilket giver en dynamik i fæl­
lesskabet.
Mine personlige indtryk.
Jeg har selv været på ZEGG 2 gange, første gang i 93
og senest til sommerfestivalen i år, og det har været
meget inspirerende hver gang.
Min fremstilling af ZEGG er dog lidt rosenrød. På
trods af alle mulige teknikker og forum har der været
mange op og nedture, mange følelsesmæssige, såvel
som økonomiske problemer for deres gruppe og indi­
viduelt, men essensen er, at de forfølger et mål om en
fri kærlighed og en fri seksualitet for at løse de bagved­
liggende årsager til den truende økologiske katastrofe
i naturen og det sociale liv mellem mennesker.
Alle, der kommer på ZEGG, accepterer dette og prø­
ver at udleve deres lyster, fortrængt af en overanstrengt
verden, hvilket giver en leg med vores mest vitale kraft,
sexualiteten i alt, hvad der rører sig på ZEGG, i seng­
ene, i musikken, i teatret, i foredragene, og det giver
liv til legen i fællesskabet, kropsligt og sjæleligt.
Jeg havde selv en oplevelse af frihed og universel lykke
blot ved at sidde nær swimmingpoolen og nyde synet
af 50 børn og voksne, mænd og kvinder, unge og gam­
le, der i deres nøgenhed konfronterede hinanden.
Den sexuelle frihed flyttede således vægten fra det
seksuelle til et ønske om udtryk i alle livets gøremål.
Den sexuelle akt mistede sin betydning, når den ikke
længere var en forbuden frugt, og så kunne hele livet
lige pludseligt blive erotisk, sensuelt og uden fordøm­
melse.
Netop dommeren i os og udenfor os er vi jo opvokset
med.
Dommeren har gjort os skyldige og lavet forbud. Det
må være den sociale økologis førsteprioritet at oplyse
dommeren om vores uskyld.
Vores fødselsret må være at leve i frihed og i kærlighed.
Dommeren kommer ind hver gang, vi ikke tør leve
det liv, vi ønsker. Når friheden eksisterer, mister dom­
meren mælet, og kærligheden kan få plads.
Nogle gange på ZEGG virkede den påståede fri kærlig­
hed dog noget søgt på mig, som noget, man en gang
for alle havde vedtaget, lavet doktriner og fastlagte
teser om, ritualiseret og traditionaliseret kulturen og
"den fri kærlighed" således, at der kunne være brug
for endnu en kulturrevolution a la "Vælt Teserne;
Skriv et nyt digt hver dag", eller "En ny dag truer".
Og så alligevel ikke; enhver ny start har brug for en
eller anden tryghedsform, en struktur, et ritual, et fæl­
les mål for at kunne stabilisere sig, og da det er så
grundlæggende kræfter, de arbejder med på ZEGG,
forstår jeg dem godt.
Jeg hører dog stadig de trommer slå, som ikke måtte
være med til fest pga for meget støj. "Man kunne jo
ikke være sikker på, hvilke ånder, der ville blive tiltruk­
ket af disse meget dybe lyde."
Igen er det dejligt, så at kunne mødes i Forum og
udtrykke sit hjerte. Det skabte hurtigt et stort tillidsfelt
i vores små grupper, når der blev åbnet for de meget
blufærdige områder af vores seksualitet, ensomhed og
guddommelighed.
Den tyske struktur.
Gennem de sidste år er min holdning til tyskere blevet
forvandlet. Jeg har fået en fornyet respekt for det folk,
der har været skueplads for alverdens ulykker i det
sidste århundrede.

Det er kendetegnende for det tyske folk, at de på
trods af verdenskrige og totalt ødelagt infrastruktur,
igen har formået at bygge en af verdens stærkeste øko­
nomier. Deres konsekvente holdninger ligger nærmest
i sproget. Gramatikken og fonetikken nødvendiggør
ideernes udførelse.
Det er også kendetegnende for ZEGG, at de er handle­
kraftige og forfølger deres mål med en stor entusiasme,
hvilket jeg tager hatten af for.
ZEGG har opbygget en stærk struktur, hvor alt klapper
lige fra de sanitære forhold, overnatninger i dejlige
telte, madlavningen i grupper, oplysende og meget
inspirerende foredrag om livets emner, Forum, volley­
ballkampene, swimmingpoolen, byggeholdene, de
kunstneriske udfoldelser, iscafeerne, bålpladserne, fes­
terne og ikke mindst Hagaras kor, som det var en fryd
at synge med i hver dag. I det hele taget spiller musik­
ken, sangen og humoren en central rolle på ZEGG.
ZEGG er fortrinsvis for tyskere, østrigere, schweizere
og hollændere, fordi sproget er tysk, men der kom­
mer flere og flere amerikanere, grækere og skandina-
vere, så de oversætter gerne til engelsk.
Jeg vil sluttelig nævne, at ZEGG har inspireret mange
tyskere til at skabe lokale grupper i deres hjembyer,
hvor folk kan mødes til forum, saunamøder og erotis­
ke fester. De er også igang flere steder med at skabe
nye bofællesskaber, bl.a i Nordtyskland.
Nedenfor er angivet deres adresse, hvor deres program
for det nye år kan rekvireres.
ZEGG Gmbh, Rosa Luxemburg-str. 39, D-14806
Belzig.
Tlf: 0049-(0)3384/595-10/-11, Fax: /595-12.
Husk, hvis du skaber i lyst, bliver der lyst.
Troels, Kirstinelund.
Program for resten af dette år.
13.-17.12. Åbent kunstværksted.
Kunstnergruppen på ZEGG arbejder og udvikler
kunst i 4 dage og åbner døren for nogle gæster.
Materialeaktion, krokitegning og andre skønne ople­
velser. Begrænset tilmelding. 250,-DM incl. K&L.
15.-17.12. Retreat-week-end på ZEGG.
En tid til at gøre ophold i adventstiden.
Vi bruger Det Stille Sted, Saunaen og alt, hvad vi be­
høver, for at få udhvilet, meditere, spise godt, tie,
svede, bede og danse. 280,-DM incl. K&L.
29.12.-1.1. NYTÅR 96.
VISIONER FOR 96.
Eftertænksomme dage i fællesskabet omkring et ud­
blik til verden og en forankring i store tanker. Vi fej­
rer vores traditionelle nytårsfest, bereder os på "For­
pligtelsens ild" og styrker i fællesskab vores forehaven­
der for det næste år. 400,-DM incl. K&L.
l.april-30.juni. Fællesskabskursus.
3-måneders fællesskabserfaring på ZEGG med Dolores
Richter m.fl.
4.-9.4. Påskedage og drømme.
Nye ideer omkring elskov, økologi og teknologi.
Et fesdigt møde
- til store tanker og livsudkast,
- til at lære Zegg og dens historie at kende,
- for medarbejdere og temaberedere,
- og netnærksprojekter.
24.-29.5. Pinse festival. Mennesket er anderledes.
Frirum, erfaringsrum, åndlige udflugter over menne­
skets væsen og en levende kultur.
Kunst & Teaterfestival.
12.-28.7. Sommerlejr. Konkrete utopier.
12.7-11.8. Børnelejr.
2 ugers konkret utopisk liv.
Sommerlejren er et stort erfaringsrum omkring
spørgsmål om vores livsudvikling, fællesskabsopbyg-
ning, kærligheden mellem mænd og kvinder, børns
frie opvækst, den personlige og økologiske fremtid.
Prisen er endnu ikke fastlagt for 1996-kurser.

"SOLENS HJERTE"
- et moderne kloster af Knud Kløvedal
De seneste 2 - 3 år er der på Fyn opstået et terapeutisk
- spirituelt bofællesskab med navnet "Solens Hjerte",
der betegner sig som et moderne kloster og et center
for indre vækst.
En tidligere planteskole har efterladt 5 tdr. land som
en blanding af botanisk have, parkanlæg og vildnis.
Samt et lysets energifelt, hvor der varsomt og kærligt
skabes gode vækstbetingelser for sarte planter og skur­
vede hoveder. Her danner 3 store rødstensbygninger
rammen om det daglige liv for pt. 26 voksne og 7
børn, der i en kortere eller længere periode har valgt
at gøre arbejdet med deres indre proces til det væsent­
ligste i deres liv.
"Her er meget indre rum - til at eksperimentere i. Der
er ikke løftede pegefingre - det må du / det må du
ikke - her er plads til, at den jeg virkelig er inderst
inde kan komme frem, her er plads til at vise følelser:
vrede, græde, råbe. Jeg lærer samtidig at tage fuldt an­
svar for mit liv, mine handlinger, det jeg tiltrækker af
mennesker og situationer. Her er forholdsvis stramme
praktiske rammer, som giver en tryghed til at turde
udforske og afprøve mig selv. Her er en høj energi - et
fint vibrerende energifelt. Her er masser af hjerterum,
masser af grin og sjov, masser af alvor, masser af dyb­
de."
Centeret er åbent for alle. Her kommer folk, der er
kørt fast i deres liv, er i krise og trænger til nyoriente­
ring. Der er dem, som har lyst til at tilbringe en uge
eller to i et højenergifelt og lade sig løfte op over hver­
dagens faste rutiner. Og dem, der har besluttet sig for
at blive oplyst eller parat til opstigning så hurtigt som
muligt.
Fælles for alle er en vilje til at lade det daglige arbejde
med madlavning, rengøring, vask, indkøb og havear­
bejde fungere som et redskab i arbejdet på at blive sta­
digt mere opmærksom og nærværende i nu'et, i stedet
for at lade sig fange ind af endeløse problemer, tan­
kernes evindelige kværnen. Åbne sig mod det grænse­
løse, mens fødderne er godt plantet i den fynske muld.
"Her kan jeg ikke gemme mig væk, for her flyder en
flod og jeg valgte at springe i den, og at svømme i flo­
den giver mod til alt muligt og umuligt. I fællesskab
med energien forandrer jeg mig hele tiden, samtidig
med at fred sniger sig ind i mig."
Selv om det kan lyde paradoksalt, er "Solens Hjerte"
ikke ment som et sted, hvor man skal lære at omgås
mange andre mennesker. Tværtimod. Her gælder det
om at lære at leve sit liv alene, sammen med andre. At
se i øjnene at jeg kom alene til verden, vil komme til
at tage alene herfra, og at jeg i mellemtiden grund­
læggende går alene gennem livet. Med mulighed for
undervejs at slå følge med andre, mødes og skilles, gå
ind og ud af ægteskaber og fællesskaber. Ting, der i
teorien ser enkle og selvfølgelige ud, men i praksis vi­
ser det sig, at de fleste af os tit føler, at jeg har krav på
andres omsorg, og at jeg har ret til at bestemme, hvor­
dan den elskede skal opføre sig. Ikke at jeg altid åbent
og bevidst står ved det over for de andre eller mig selv,
men desto mere ihærdigt og uskyldigt førsøger jeg at
manipulere mine omgivelser til at danse efter min pibe.
"Det er svært at give slip på alt hvad jeg har lært om,
hvordan man bliver et lykkeligt menneske. Det er
svært at være konstant vågen og hele tiden blive kon­
fronteret med sig selv. Det bliver lettere og lettere for
mig at mærke, hvad der er ægte og uægte for mig, dvs.
at leve et ærligt liv. Der er altid hjælp inden for række­
vidde, hvis jeg har svært ved at finde ud af mit liv."
I "Solens Hjerte" er der mulighed for at gå på opdag­
else i sig selv, lære følelserne at kende, øve sig i at
rumme dem, fremfor blindt at lade sig styre af dem. I
en tryg og kærlig atmosfære er der plads til at komme
i kontakt med de dybe, smertefulde følelser, der kan
lægge en tung skygge over det indre lys. Og i takt med

at man får øje på nye (eller gamle fortrængte) sider af
sig selv, får man også muligheden for at give slip på de
gamle uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre.
"Her er konstant udvikling, åbenhed og nye impulser.
Jeg får støtte og hjælp til at leve mere og mere fuldt
og helt - lære mine skjulte sider at kende og integrere
dem i mit liv. Lære og blive konfronteret med, at jeg
ikke er et offer for omstændighederne, men tage fuldt
ansvar for alt i mit liv. En søgen mod det højeste, mod
lyset, er essensen af mit liv og essensen af arbejdet/
livet i "Solens Hjerte".
"Den del af mig, der vil gemme "uacceptable" sider af
mig selv væk, har dårlige vilkår her, ligesom den del,
der gerne vil gå og småsove i vanerne. Jeg er tvunget
til at melde ud, hvordan jeg har det i forhold til folk /
situationer - det er svært, men uden det vil det være
umuligt at trives her."
"Solens Hjerte" har i tidens løb hentet inspiration og
støtte fra så forskellige kilder som Moder Meera,
Michael Barnett og Stuart Wilde. Samt opstegne mes­
tre. En støtte, der først og fremmest bruges til løben­
de at få sig forankret og levet ud som et spirituelt væ­
sen. Ikke blot under den daglige 45 minutters stille
meditation, hvor det lissom er sagen, men især også
mens man stryger rundt mellem hylderne i Bilka eller
renser de hjemlige lokummer.
"Jeg nærmer mig gradvist den, jeg virkelig er bagved
alt det tillærte. Lyset bliver større og større. Det gør
mørket også. Og skønheden ved at se det givende i
begge. Strukturer brydes ned og efterlader et større
rum af ubegrænsede muligheder - skræmmende og
spændende. "Solens Hjerte" er det perfekte sted at
nærme mig Gud, at se jeg er et med Gud og lære at
leve Guds kærlighed, og det er det mit liv handler om."
"Når den indre modstand er stærk, er det svært at bo i
"Solens Hjerte". Alt det der er svært, bliver endnu
sværere her. Det gør ondt at blive konfronteret med
skyggesiderne, og her er der ingen vej udenom."
Er du, kære læser, tiltrukket, fascineret, skræmt eller
bare føler dig lettet ved at læse ovenstående, er du
velkommen til at kigge indenfor. Få en kop kaffe, bli­
ve et par dage eller et halvt liv, det er op til dig og
dine behov.
Hvad du end søger, er du velkommen til at tjekke af,
om du kan finde det i "Solens Hjerte"!
Spiritualitetens
frugter
af Susan Marcia Pedersen
Da yoga-foreningen Shri Ram Chandra Mission
(SRCM) for et par år siden blev tilbudt at overtage det
økologiske landbrugsprojekt Snabegaard i den lille
midtjyske lansby Vrads kom det som så meget andet
inden for SRCM overraskende og ganske uventet.
Tilbuddet faldt ganske kort efter, at foreningen havde
købt det tidligere feriecenter Vrads Sande i sommeren
1992, herefter meditationscenter og SRCM ashram
nummer to i Europa.
Alene det var et stort og udfordrende skridt for de
dengang 2-300 danske medlemmer. Efter SRCMs godt
tyve år i Danmark på et mere anonymt plan skulle
man pludselig til at bestyre et sted som Vrads Sande
og udvikle det til et åbent tilbud for spirituelt søgende
mennesker fra hele verden. Skulle man nu skræve
endnu længere og også tage ansvar for et økologisk
landbrugsprojekt?
SRCMs nuværende mester og øverste vejleder,
Parthasarathi Rajagopalachari fra Indien - Chari
kaldet - gav sin fulde støtte. Et betydeligt mål med
Vrads Sande Ashram er at kunne afholde store semi­
narer, men da det smukke og sårbare naturområde er
fredet, er det begrænset hvor mange mennesker, der
kan og må samles her samtidig. Derfor vil Snabe­
gaard, der ligger ganske tæt ved, kunne fungere som
en udvidelse af ashram'en, når det måtte blive nød­
vendigt.
Der var også et andet aspekt. SRCM er blot den orga­
nisatoriske ramme omkring det, det i virkeligheden
handler om, nemlig meditationsformen Sahaj Marg -
en metode, der lag for lag afdækker udøverens sande
kerne og byder ham eller hende at leve et enkelt og
ydmygt liv i pagt med naturen. Derfor kunne Snabe­
gaard virke som et eksperiment af og et eksempel på
en sådan levevis i praksis.
Takket være de tidligere ejeres forarbejde var der
allerede i forbindelse med gården lavet en lokalplan
med tilladelse til opførelse af 12 huse, og inden for

SRCMs medlemsskare stod 12 familier/enlige snart
klar til at forme et anpartsselskab - Aps Snabegaard,
der købte stedet for egne midler og økonomisk uaf­
hængig af SRCM. Nyerhvervelsen blev indviet af Chari
i sommeren 1993.
To år efter, i sommeren 1995, skulle Snabegaard stå
sin prøve som vært for SRCMs hidtil største seminar
uden for Indien. Fra hele verden kom ca. 2.000 men­
nesker, der følger Sahaj Marg, for at være sammen
med Chari - så i løbet af d dage i juli blev den lille
landsbys befolkning mere end tidoblet.
Seminarpladsen på Snabegaard virkede i sig selv som
en landsby i landsbyen, med store telte dl overnat­
ning, meditation og spisning. Såvel mødet med de
lokale som selve seminaret forløb glat og glædeligt og
gav grund til at tro, at Snabegaard og Vrads i frem­
tiden sagtens vil kunne stå for endnu større gæstebud.
Såvidt det spirituelle. Den økologiske side af
Snabegaard ligger endnu mest i sin vorden. Arbejdet
venter på, at kræfterne, der endnu er meget få, skal
komme. Byggemodningen blev først færdig lige før
seminaret, samtidig blev der lavet en ny indkørsel og
en grusvej, som tegner en halvhjerteform omkring de
12 byggegrunde og et fælles rekreativt område. Af de
tolv parter, som foreløbig former gruppen, er én
familie- med den officielle landmand - flyttet ind i
stuehuset, en anden familie er ved at lægge sidste
hånd på sit nybyggerhus. Flere familier er flyttet til
området, men det varer et stykke tid, inden de kan af­
se kræfter til andet end husbyggeriet, som vel at mær­
ke også gøres så økologisk som de enkelte formår. Her
kommer eksempelvis Snabegaards 3,5 hektarer skov til
nytte, i og med at de fleste regner med at skulle opvar­
me deres huse ved hjælp af finske masseovne.
Ingen havde på forhånd nogen erfaring hverken med
husbyggeri eller landbrug, men med tiden skal i hvert
fald landbruget klares ved egen hjælp. Gården har al­
lerede en autorisation til økologisk landbrugs-
B Bogsalg/Bank
D Lægetelt
MA Masters Hus
REC Reception
S Sko anbringes her
T Telefon
TC Børnetelte/Områder
TEA Familitelte
TM Mandetelte
TW Kvindetelte
TMB Mandetelte med senge
TWB Kvindetelt med senge
TWC Tel til kvinder med børn
V Vandhane
virksomhed, og efter seminaret blev der høstet 29 tons
havre, men endnu med hjælp udefra. Indtægterne fra
salget går lige op med udgifterne til såsæd, leje af ma­
skiner, arbejdskraft, rådgivning og så videre, og sådan
vil det nok være også i de næste par år. Planerne
ligger der imidlertid - og ideer er der endnu flere af.
Markerne som seminaret blev afholdt på, skal ligge
med køver og græs og afvente kommende seminarer,
og efterhånden skal der træer langs markskellene, så
der skabes et parklignende seminarområde - et om­
råde, hvor køer kan græsse i de mellemliggende pe­
rioder. Gruppen regner med at fa et par kalve til start
allerede til næste sommer. Dog venter man at kunne
finde midler til istandsættelse af den gamle lade og
staldbygning, som nænger hårdt til en omfattende
renovation og nyt tag. Der er et stort behov for både
de gamle bygninger og nye udhuse med plads til for­
skellige værksteder til forarbejdning af produkter (for
eksempel tekstil og træ) samt lagerrum, da man øn­
sker at gøre forsøg med forskellige nicheproduktioner
- såvel biavl (der allerede er etableret), dyrkning af
hør samt nødder og bær.
Egenlig stordrift har aldrig været tanken med Snabe­
gaard. Når det gælder dyrkning af jorden, er det fore-

løbige mål endnu kun selvforsyning med frugt og
grøntsager, foruden - med tiden - en hjemmeproduk-
tion af mælk og ost til gruppen omkring gården og til
Vrads Sande.
Når billedet komplementeres med det spirituelle
aspekt, har Chari givet udtryk for, at han regner med,
Snabegaard allerede om to-tre år vil tjene som et ek­
sempel for andre mennesker på en måde at leve i tæt
harmoni med naturen.
Blandt det store sommerseminars mange deltagere fra
forskellige lande var der flere, som enten længe har
arbejdet med økologisk landbrug eller er under ud­
dannelse til økologiske jordbrugere, eller kvægavlere.
Der blev givet mange gode råd og øst af rige erfaring­
er, og der var stor interesse fra økologer både fra
Frankrig og Tyskland for at komme hertil i en eller
flere perioder og være med til at bygge noget op. En
af dem ville søge tilladelse til at løse afgangsopgaven
til sin landbrugsskole i Nordfrankrig ved at lede og
beskrive et projekt på Snabegaard.
Da gruppen overtog Snabegaard og Chari indviede
stedet, citerede han sin egen mester, Ram Chandra,
for disse meget vedkommende visdomsord: "Vær
enkel og ligetil for at være i overensstemmelse med
naturen", og har man smagt blot den mindste bid af
dette råd, er man i stand til at forstå dets visdom.
Metodens frugt er tilgængelig for enhver, som prakti­
serer den.
Spirituel træning og vejledning i Sahaj Marg er gratis.
Information fås på
Vrads Sande Ashram,
Vrads Sandevej 4,
8654 Bryrup,
tlf 75 75 71 01,
eller hos
Michael Hjernø,
Snabegaard,
Lystrupmindevej 23,
Vrads, 8654 Bryrup,
tlf 75 75 70 12
eller hos SRCMs formand
Jytte Gravesen,
Dortheavej 93,
2400 København NV,
tlf 38 33 32 90.
Se iøvrigt billederne på bagsiden af bladet
En håndfuld
juleeksperter giver
grønne råd op til
jul
Da LØS' redaktion syntes, at det var nærliggende med
lidt juleri i årets julenummer, har vi på falderebet fået
nogle grønne juletips, gode råd og strøtanker fra en
håndfuld juleeksperter til alle LØS NETs læsere.
Rannva fra Ålborg-egnen-af, som selv skal holde god
gammeldags traditionel jul med traditionel mad og
gammeldags multlokum oppe i Norge, ønsker at give
en række gode råd videre. "Giv spiselige gaver til dem
der har alt - hjemmelavet konfekt for eksempel, put
konfekten i et syltetøjsglas, som så kan pyntes med stof
på låget. Eller lad gode bøger gå videre, de kan glæde
mange. Man kan også købe nogle gamle guldrammer,
og så sætte billeder af børnene i til bedsteforældrene.

En anden ide op til jul er at bruge børnenes tegninger
som julekort. De kan klæbes op på karton, så har man
et flot og meget personligt kort. Desuden er det en
god ide at købe jule-næ med rod, de kan bruges år
efter år", slutter Rannva oppe fra Ålborg-egnen-af. I
følge Grøn Information fra Københavns-egnen-af kan
man købe økologiske juletræer hos regnskovsgruppen
Nepenthes i Odense, Århus og København. Man kan
ringe på Tlf. 8613 5232 og få nærmere besked. red.
"Grøn er håbets farve", siger Hildur fra Holte-egnen-
af, som synes, at det er et grønt og meget optimistist
nummer af LØS NET læserne får i julegave. For Hil­
dur er fællesskabet og den positive tænkning i forbin­
delse med at give i julen vigtig. De positive tanker gi­
ver nogle gode energier. Man kommer i kontakt med
sit hjerte. Hvis vi lidt oftere tænkte på at glæde andre,
ville det være jul hele året", siger altså Hildur fra
Holte-egnen-af.
Hamish fra Thy-egnen-af håber på, at det bliver sne­
vejr i julen, for så skal de ud og køre i hesteforspændt
kane og besøge naboerne. Derudover er Hamish fra
Thy-egnen-af's jul indbegrebet af hjemmelavede gaver
og selvforsyningsprodukter. Juletræet er et med rod på
fra den lokale planteskole, og de kan fås helt op til 2
meters højde, skulle vi hilse og sige.
Martin Geysner fra Roskilde-egnen-af, som synes at ga­
veforbruget på børneområdet efterhånden er blevet
lidt tragisk, opfordrer forældrene til at reflektere over
deres gaveforbrug. "Vælg fornuftige produkter, som
ikke er industri-forarbejdede, de er ikke så energi- og
ressourcekrævende", siger Martin fornuftigt og fort­
sætter, "vælg i stedet håndværksbaserede produkter,
god kvalitet og danske produkter, det sparer også
energi". Desuden nævner Martin fra Roskilde-egnen-
af, at halvdelen af verdens pesticidforbrug går til
bomuldsproduktionen, så det er værd at tænke sig
om, inden man køber det første og bedste stykke tøj
af bomuld. "Man kan efterspørge de økologiske og
miljøvenlige produkter i de butikker, man handler i",
siger Martin fra Roskilde-egnen-af og nævner, at der
efterhånden er en del butikker i de større byer, der
forhandler økologisk tøj. I følge Grøn Information fra
Københavns-egnen-af er Novotex' "Green Cotton,
Esprits "Ecollection" og "Blue Planet", Urtekrams
"Maggies Organic Cotton" og H&Ms "Eco Coton" pro­
duceret af økologisk bomuld. Som afslutning på sin
række af grønne juleråd siger Martin fra Roskilde-
egnen-af, "undgå at hælde fedtet fra andestegen i
afløbet, det er meget belastende for rensningsanlæg­
gene". Det vides ikke med sikkerhed om det gælder
alle former for rensningsanlæg. red.
Niels Bandholm fra et eller andet sted på Vestjyllands-
egnen-af går ind for genbrug. Han har fået et plastik-
juletræ af sine børn, som han gerne fejrer jul sammen
med - altså både næet og børnene -, og som han siger,
"det kan genbruges igennem flere generationer". Men
er man ikke så heldig at få et juletræ af plastik foræ­
rende, så synes Niels, at man bør købe sig et med rod
på. Derudover har Niels fra et eller andet sted på
Vestjyllands-egnen-af tænkt sig at putte sin risengrød i
en høkasse. I følge Grøn Information fra Københav-
ner-egnen-af, "skal man tage risengrøden af varmen
efter 20 minutter og lade den koge færdig i en "høkas­
se", eller i mangel af en sådan under dynen, i en times
tid". red. Niels, der er kemiker, mener, at der kan være
problemer forbundet med at hælde fedtet fra ande­
stegen i kompostbunken, men synes i øvrigt, at det er
OK at give julens stegefedt til hønsene.
"Det er fællesskabet, der tæller", siger Hanne Wegge
fra Svanholm-egnen-af, som skal holde jul hjemme på
gården. "Det er små hjemmegjorte gaver, kærligheden
skal være med, de skal ikke være pakket ind af frem­
mede, så hellere en avis med en god artikel som ind­
pakning", siger Hanne fra Svanholm-egnen-af, som
ikke tillader, at der sniger sig stress ind i hendes pak­
ker. Hanne fra Svanholm-egnen-af opfordrede i øvrigt
LØS NET redaktionen til at ringe til Svend Auken fra
Christiansborg-egnen-af for at høre ham, hvordan han
holder jul. Det har vi desværre ikke fået gjort. red.
Kaj Hansen fra Hjortshøj-egnen-af, som i øvrigt hader
alt det julehalløj og juleforberedelse for lang tid i for­
vejen, siger dog, "det er vigtigt at få købt ind og få
forberedt julen, så jeg hygger mig med det. Det er
vigtigt ikke at stresse, også når det gælder om at tænke
grønt og økologisk her i julen. Det er vigtigt, at man
er tilfreds med sig selv, der hvor man er kommet til,
og trives, der hvor man er". I øvrigt har Kaj fra
Hjortshøj-egnen-af også en ide til, hvad man han gøre
med fedtet fra andestegen, "det kan hældes i en
kokosnød og hænges ud til fuglene", slutter Kaj fra
Hjortshøj-egnen-af. Tja, de skal vel også vide, at det er
jul - fuglene. red.
Redaktionen fra Midtsjællands-egnen-af.

Anmeldelse af
FÆLDEN
skrevet af James Goldsmith
anmeldt af Bent Windeløv
Ønsker man i fuld alvor en debat om EU, GATT/
WTO aftalerne og om hele den globale krise, kommer
man ikke uden om den britiske, konservative kætter,
multimilliardæren James Goldsmith, der har skrevet
en bog, som satte Frankrig og Storbritannien på den
anden ende en hel måned sidste år, og som tvang EU-
Kommissionen til at udsende et notat, for at gendrive
hans påstande punkt for punkt, da de truede med at
sætte et brat punktum for 50 års forhandlinger om
global frihandel.
Bogen, der hedder FÆLDEN, er så konservativ, at den
sætter stort spørgsmålstegn ved 200 års udvikling med
udgangspunkt i britten, David Ricardos teori om "na­
tionernes komparative fordel" ved den indbyrdes spe­
cialisering, og i franskmanden Auguste Comtes ide
om kun at anerkende, hvad der kan måles og vejes.
James Goldsmith hævder, at disse to mænds teorier nu
har frembragt en fælde, "som næsten alle verdens re­
geringer er gået i." Den ses måske tydeligst i den glo­
bale flugt fra landdistrikter til svulmende storbyer, der
aldrig får en jordisk chance for at beskæftige den
overflødige arbejdskraft, som fremover må leve på
samfundets nåde som affald.
Dybest set, mener Goldsmith, er fejlen, at vi gør den
økonomiske vækst til målestok for menneskelig vækst,
som ikke kan måles. Helt grotesk bliver det, når kræft,
narkomisbrug og kriminalitet alene bidrager til USA's
BNP med 7,4%, eller når Frankrigs BNP på 20 år sti­
ger med hele 80%, mens arbejdsløsheden samtidig
vokser fra 0,4 til 5,1 mio mennesker! På samme måde
måler vi flugten fra land til by som et fremskridt, selv­
om vi godt ser, at den mere ligner en katastrofe.
Auguste Comtes teori hindrer os i at se store dele af
væksten som regulær kræft. Og profetisk nok så han
selv, at den ville bane vejen for en ny religion, han
kaldte POSITIVISME, med store mænd som helgener
og forbilleder. Netop den religion, vi nu dyrker med
medierne som præsteskab!
Helt galt går det, siger multimilliardæren James Gold­
smith, når vi samtidig gør pengene til gud og lader
dem flyde frit mellem verdensdelene, som den alt do­
minerende værdi. Ricardos drøm vil blive et sandt
mareridt, når europæere må konkurrere med asiater,
som tjener 47 gange mindre, og med samme intelligens
og mere flid. GATT i skikkelse af WORLD TRADE
ORGANISATION, WTO, vil udmarve USA og Europa,
ødelægge vores arbejdsretslige system - og smadre den
globale, økologiske balance ved at fastlåse rovdriften
på naturen. For hvordan skal vi nu få 4 af klodens
godt 5 milliarder mennesker tilbage til den jord, som
de indgår i økologisk kredsløb med?
Men lad Goldsmith få det sidste ord:
"Vi står ved slutningen af en epoke. Vi har brug for at
forstå, hvor vi befinder os, hvad vi har nået, og i hvil­
ken retning, vi bevæger os. Mange mennesker mener,
vi løser de aktuelle problemer ved at gøre, som vi altid
har gjort - bare mere effektivt. At vi, med andre ord,
bevæger os i den rigtige retning og nok skal nå vores
mål, bare vi klemmer lidt mere på.
Jeg har lyst til at stille disse mennesker tre spørgsmål:
Hvordan kan det være, at antallet af mennesker, der
rundt omkring på kloden lever i materiel og social fat­
tigdom, er steget eksponentielt her næsten gennem
200 år efter den industrielle revolution, der skabte den
største ekspansion i menneskehedens historie?
Hvordan kan det være, at den del af verdensbefolk­
ningen, som lever i slum, er vokset meget hurtigere
end verdens befolkning som helhed? Hvordan kan det
være, at vi i dag trods utrolige teknologiske nyskabel­
ser står overfor menneskeskabte trusler langt farligere
og større end krig, hungersnød, epidemier og andre
genfærd fra en fjern og dunkel fortid?"
James Goldsmith: FÆLDEN,
Tanker om fremtidens Europa,
oversat fra "THE TRAP", 1994, af Jesper Tang,
Forlaget SCHØNBERG, 1995.
176 s. 198 kr.
Forlaget venter nu og ser om salget af FÆLDEN går så
godt, at det kan trække et salg af Goldsmiths svar til
Kommissionen med sig: THE ANSWER.
Nyt hæfte om
Økosamfund
Som nogle måske allerede har bemærket, er LØS i
øjeblikket i gang med at samle informationer ind om
alle økosamfundene. I løbet af vinteren skulle et nyt
opslagshæfte om samtlige økosamfund i Danmark,
samt tilknyttede organisationer, gerne blive en realitet.

Hæftet skal give et billede af de eksisterende fælles­
skaber med henblik på at informere, inspirere, skabe
debat og måske reklamere... lidt, alt efter ønske og be­
hov. Hæftet kan blive et centralt opslagsværk internt i
LØS, og mellem fællesskaberne, og derudover kom­
mer det til at fremstå som et samlet billede af LØS og
fællesskaberne udadtil. Mange vil få glæde af sådan et
hæfte; skoler, kommuner, amter, agenda 21-kontakt-
personer, miljø- og energikontorer etc. Hæftet vil
fremstå som en samling af eksempler på, at nogen har
taget skridtet og nu praktiserer eller arbejder målret­
tet mod en bæredygtig livsstil.
LØS har fået tilskud fra tips- og lottomidlerne til
trykning af hæftet.
Når informationerne er samlet ind, systematiserer vi
dem, således at der bliver nogle fælleskriterier. Der
bliver også plads til forskellighederne og dermed
hvert fællesskabs vinkler. Vi vil prøve at udforme et
ensartet og smukt layout til hæftet. Vi vil typisk bruge
genbrugspapir, måske en enkelt farve til tekst og illu­
strationer, og så vil vi supplere med fotos og designs
fra fællesskaberne.
Hæftet redigeres og sættes op af Britt (Tlf. 53480488).
Rannva (Tlf. 98179749) kommer til at stå for den
grafiske udformning (illustrationer og "pynt" i øvrigt).
Hamish (Tlf. 97936655) sidder i Thy og bevarer, som
sædvanligt, det store overblik.
Alle spørgsmål og kommentarer er velkomne.
P.S. Desuden er en ny LØSfolder på vej.
LØS Bestyrelsesmøde
27. okt. 1995
Den Grønne Tråd, Odense
Deltagere: KH, NPP, HW, CC, NB og LH (Futura),
HS (referent)
Afbud: TSS, FKS, IK, HJ
Siden sidst:
Grønt Landsskue.
Grønt Landsskue var en stor succes. Bred orientering,
godt sted. Brugsgårds forstander er Henrik Svane,
som er tidligere afdelingsleder i Dansk Flygtninge­
hjælp, Aalborg.
Evaluering af LØS stand og udstilling på Brugsgård -
boden var lidt afsides. Er stadig ikke den bedste måde
at hverve medlemmer.
Iværksættere initiativ.
Samarbejde om at skabe et alternativt fond til grøn
iværksætning. Dansk Iværksætterforening (DIF), Gaia
Technologies, LØS - vil kontakte pensionskasser samt
folketingsudvalg og embedsmandsudvalg under
Erhvervsministeriet.
DIF vil gerne tilbyde kurser i samarbejde med LØS
DIF vil gerne tilbyde ambulancetjeneste
Grøn Fonds Konference
KH holdt oplæg med lysbilleder fra fællesskaberne.
Elsebeth Gerner, samt andre, er evt. interesseret i at
lave idéudvikling i samarbejde med LØS.
Findhorn Konferencen 7-13 oktober
400 mennesker fra 45 lande. Det var godt at være på
Findhorn, men der var alt for mange oplæg.
Workshops for meget indlæg og for lidt diskussion.
Svanholm fik godt kontakt til Australien. Findhorn
har fået meget ud af det. Økolandsbyen er nu virkelig
sat på deres dagsorden. Tilbragte nogle gode dage
bagefter med Global Eco-village Network.
Findhorns konference, okt 1996 bliver "Money &
Mysticism".
Der kommer referat af Global Eco-village Network
møde samt udgivelsen af en "Proceedings" af konfe­
rencen.
Futura
Futura skal være en forening. Forslag om at lade LØSs
medlemmer blive passive medlemmer af Futura.
Enstemmig opbakning fra LØS's bestyrelse. Futura
udarbejder tilbud til LØS medlemmer.
Kursus programmer. Man skal annoncere nu for at
komme med i januar kataloger. Henvendelser til Niels
Bandholm. (inden 15. nov.)
Hertha & Hjortshøj
Hertha, fælleshus bliver finansieret af Hollandske
banker samt Merkur. Vil nu gerne bygge enkelte huse.
Kreditforeningen har sagt nej. KH har skrevet om pro­
blematikken i De Radikales Nyhedsbrev. KH & Søren
Hansen vil lave PR i artikelserie i Information.
Grønt Samarbejde
August 1996 bliver måned for fællesaktiviteterne.
Sammenfald med IFOAM conference.
Orientering fra projektgrupper
Agenda 21. Energi og Miljøkontor Ringkøbing

afholder A21 tema dag i januar 1996.
KH orienteret om A21 i Hjortshøj, samt om et nyt
eksempel-samlingshæfte fra CIBU "Det er Madsen,
der tæller"
Uddannelse: Ikke tilstrækkelige deltagere til sommer­
kurser.
PR: Hæfte: Under udarbejdelse af Britt Hansen.
Folder: Der blev kigget på designforslag fra Britt.
Film
Lars Brydesen og KH har lavet oplæg til
fællesskabsfilm.
Habitat II orientering -
interesserede kontakte KH, HJ eller HS
LØSNET
Indholdsfortegnelse gennemgået
Marts blad CC evt. FKS, TSS & Lisbeth Hansen
LØS strukturdiskussion og fremtid.
a) Forud for valg af bestyrelse skulle man melde ud
hvad man vil med foreningen.
b) Lave arbejdsgrupper - også indeholdende folk
udenfor bestyrelse
f.eks. KH økonomi omkring iværksættere/ husbelå-
ning mv.
KH idéudvikling sammen m. politikere
NB formidling f.eks. kurser, blad, e-comms
HS international kontakt. evt. idéudvikling m.
politikere
Prioritere e-mail
Diskussion om bestyrelsen repræsenterer fællesskaber.
Og at der er brug for at prioritere hverv af nye med­
lemmer hele tiden. Og brug for lokale/regionale
projekter. Afholde flere bestyrelsesmøder og gøre dem
lidt længere.
Det blev besluttet at bestyrelsen skulle stå for et
visionsseminar/år.
I 1996 skal der afholdes et seminar for fælleskaberne
d. 24 februar 1996. Svanholm er blevet spurgt om de
vil være vært. Arbejdsgruppen: HW, LH, NPP,
Næste møde:
mandag d. 11 december,
Storkevænget 8, 2840 Holte.
Tildmelding
til sekretariatet.
Tlf. 9793 6655.
FUTURA-gru
En forening der udbyder tværfaglige bæredygtige løs­
ninger.
FUTURAgruppen er nu ved at være officielt på plads
som forening. Som det er en del af LØS' medlemmer
bekendt, er ideen med FUTURAgruppen at medvirke
aktivt til at fremme en bæredygtig udvikling ("Agenda
21"). Dette kan ske på flere planer; blandt LØS' med­
lemmer og i økosamfundene er der mange erfaringer
og ressourcer, som i høj grad kan bruges af andre. Det
er oplagt at udbyde tværfaglig rådgivning til kommu­
ner og amter og andre, som er interesserede i økolo­
gisk byggeri & produktion, grøn økonomi & hushold­
ning, permakultur, kunst og æstetik, igangsættelse af
demonstrationsprojekter & samarbejdsprocesser mel­
lem borgere og myndigheder etc. Derudover ligger
der en stor opgave indenfor undervisning og formid­
ling. Det er vigtigt, at nogle af tankerne bliver udbredt
og afprøvet på undervisningsstederne, at der bliver la­
vet udstillinger og materiale om bæredygtig udvikling.
FUTURAgruppen skal opstøve, igangsætte og yde bi­
stand til projekter, der kan medvirke til at fremme en
bæredygtig udvikling, og ideen er, at en bredt sam­
mensat gruppe kan støtte hinanden og løse tvær­
faglige opgaver. Tanken er, at overskuddet fra FUTU­
RAgruppen kan støtte LØS' aktiviteter, således at der
også er nogle midler til den gratis rådgivning.
Der er i øjeblikket gang i nogle opgaver; en mere
miljøvenlig Skanderborg festival i 1996, domekursus i
forbindelse med Byøkologisk Eksperimentarium i Ros­
kilde, udarbejdelse af hæfte om Økosamfund i Dan­
mark og tillige kontakt til flere kommuner blandt
andet med henblik på at igangsætte processer, hvor
borgerne inddrages i etableringen af økologiske fæl­
lesskaber...
Hvis du er interesseret i at være med i FUTURA­
gruppen eller vil vide mere, så kontakt
Leif Hierwagen (formand),
Solen 3, Torup,
3390 Hundested.
Tlf. 47988687
eller
LØS' sekretariat. Tlf. 97936655
Snarest udsendes det første nyhedsbrev fra FUTURA
til alle der foreløbig har meldt sig som interesserede.
Er flere interesserede i nyhedsbrevet, så kontakt Britt
(Tlf. & fax. 53480488).

Kalender Bøger Videos
Kalender:
8-12 januar:
Ecocity konference i Yoff, Senegal. Christian Coff,
Thorup er på det officielle program. Program hos
Hildur Jackson. En af arrangørerne Richard Register
var med på Findhorn.
19-21 januar:
Årsmøde i ØKO-NET, Kerteminde
23 jan kl 14.00:
bestyrelsesmøde i LØS i Ringkøbing - de er åbne for
medlemmerne.
Ring til sekretariatet om steddet: Tlf 97 93 66 55.
12-23 februar:
Det sidste forberedende møde til Habitat II. New york
USA. Marilyn Mehlman fra Sverige deltager.
24 februar: Visionsmøde på Svanholm eller ??? for
LØS. Reserver dagen.
16. marts:
Generalforsamling i LØS på Munach
3-14juni:
Habitat II, Istanbul.
Boligminister Ole Løvig Simonsen er leder af den
officielle danske delegation.
September.
Global Eco-Village Network mødes i Crystal Waters.
28 september-6 oktober:
6 international permakultur konference i Perth,
Australien.
Titlen er: Designing for a sustainable future.
Koordinator: Mrs Pat Dare PO Box 568 Kalamunda.
WA6076. Tel (61) 09-291-9306. Fax: (61) 09-291 9978.
e-mail-converg a eepo.com.au
Næste nr af LØS'NET (marts) redigeres af bl. a. Carl
Christensen fra Skovsgård ved Brovst: 98 23 06 60.
Deadline midt i feb.
Bøger:
Erindring og forandring.
Eksempler på økologiske bosætninger 1975-95 i
Nordeuropa. 100 sider. Foto Kirsten Klein, Tekst:
Inger Klingenberg. 1995
Bogen er utrolig smuk med masser af farvefotos og
må anbefales som årets julegave. 195 kr
Nancy and John Todd:
From Eco-cities to Living Machines.
North Atlantic Books.
Peter Dawkins: Zoence,
Science of Life.
Introduction to the basic principles and practises of
Zoence. 1995. Wigmore pub. Ltd. (se referat af hans
foredrag)
The Earth First. Ten Years of Radical
Environmentalism.
Edited by John Davis. Preface Rashmi Mayur. Trykt i
Indien. 1995 (opr. udgave 1991) Bogen indeholder en
række inspirerende artikler og tekster om en
amrikansk græsrodbevægelse, der som tema havde:
Jorden er det vigtigste. Bogen kan købes på Fjordvang
i Thy på 97 93 66 55 for 100 kr
David C. Korten:
When Corporations Rule the World.
Earthscan Publications 1995, UK. David er initiativ­
tager til "The People-centered Development Forum"-
en global alliance for at skabe retfærdige bæredygtige
samfund jorden over.
Rapport om økologisk jordbrugsreform.
Specialarbejderforbundet i Danmark. Thorkild
Kjærgaard, samt en række specialister indenfor
jordbrug m.v. Spændende læsning. Sep 95
142 sider.
For eftertiden Naturligvis økologisk jordbrug.
Specialarbejderforbundet.
Redaktion: Magnus Demsitz. Konsulent: Per Kølster.
60 sider. Flot hefte. Sep 95.

Mod et bæredygtigt Europa.
Noah/ Friends of the Earth. Udarbejdet af Wuppertal
instituttet i Tyskland. Fremstillingen bygger på begre­
bet "miljømæssigt råderum". Rapport fuld af alt, hvad
man kan drømme om af nyttige begreber, tabeller og
statistikker. Den omtaler ikke strukturelle forandring­
er a la øko-samfund som en mulighed. Til gengæld
virker den nærmest opgivende overfor problemernes
omfang og muligheden for at løse dem.
Håndbog i Grøn Livsstil.
David Gershan, Robert Gilman, dansk udgave: Kjeld
Hansen. Bogen fårs hos Kaj Hansen, Gl. Kirkevej 46,
8530 Hjortshøj.
Det er Madsen, der tæller.
Lokal Agenda 21 eksempelsamling. Cibu- Center for
international Bæredygtig Udvikling. Okt 1995. Tel 35
37 38 11. 62 sider.
Poul Lubcke:
Miljø. Marked og Velfærdstaten. (Fremad)
Videos:
Alle foredragene fra øko-samfunds konferencen på
Findhorn kan bestilles på sekretariatet enten som
video eller som bånd. De koster £15 for en video og £5
for bånd. På Gaia Fjordvang har vi en del af dem og er
parate til at låne dem ud i et overkommeligt omfang.
Nyt:
Kaj Hansen, Hjortshøj har fra Gaia Trust fået tildelt
helte-prisen for sit utrættelige arbejde for miljøet og
fordi han altid arbejder gratis. Pengene går til Grøn
Livsstil.
Kaj Hansen har fået 400.000 kr til Grøn Livsstil fra
den Grønne Fond.
Gaia Trust har nedlagt sin uddelingskomite. Man kan
altså ikke længere søge penge i fonden. Det er der
forskellige grunde til. Dels har Den grønne Fond
overtaget mange af Gaia Trusts områder og heldigvis
med betydeligt større beløb. Dels vokser antallet af an­
søgninger så voldsomt, at fonden ikke har kapacitet
til at behandle dem særligt nu, hvor man er gået på
Internet. I stedet vil man finde andre måder at støtte
på. Det vil blive besluttet fra år til år, hvor behovene
og mulighederne ser ud til at være. Derudover
fortsætter fonden arbejdet med Gaia Villages og Gaia
Technologies.
Folkecentret i Thy har indledt et spændende sam­
arbejde med den amerikanske arkitekt: Phil Hawes.
Phil Hawes er arkitekten bag bios-phere II i Arizona,
hvor 10 mennesker levede totalt afsondret fra omver­
den i 2 år på 1 ha glasoverdækket areal. Der står 100
forskere bag projektet. Formålet var virkelig til bunds
at forstå sammenhængen i de økologiske systemer. I
20 år samlede man viden ind og lavede tværfaglige
seminarer, for at forstå sammenhænge. Til foråret
kommer han til Folkecentret for at lede nogle under­
visningsforløb i første omgang for amerikanske stude­
rende, om hvordan man designer og bygger et miljø­
rigtigt hus. Til den tid er Folkecentrets nye kursus­
bygning færdig. Den er bygget ind i skrænten ned
mod Skibssted fjord. Derudover er han interesseret i
at arbejde med en integrering af Folkecentrets mange
spændende biologiske systemer.
Efter en aften med Phil Hawes sendte han os et brev,
som bl. a. er kommentarer til øko-samfundsmodellen
(se side 16) Redaktionen har plukket lidt:
"To be able to assist in the creation of a sustainable
village in the late 20th century would be a rewarding
task indeed. It is probably also impossible, if you
think, as I do, that sustainable means really sustain­
able, i.e. activities that can go on for 1000 years, with­
out degrading the environment. But it will be fun and
a challenge to try, it' s what interests me.
At any rate it seems fairly certain that agriculture
and plant breeding led to surplus and civilization,
which is based on the word for citizen, which implies
a city. So our citi-ization seems to be part of our basic
problem, which makes a reversal to villages make
some sense, doesn't it? Louis Mumford, always a great
student of cities, thought that neighbourhood (which
is like a village) should be like "quarter" or "parish"
each parish had its own church and market and
according to Mumford, usually 1500 persons or less.
we should be putting serious thought into what
we must give up. The setting aside of that which is
superfluous will be extensive. Seen by some as sacri­
fice, by others as release. "He, who would reform the
world must first reform himself; and that if he do it
honestly, will keep him so employed, that he will have
no time to criticize his neighbour. vertheless his
neighbour will be benefitted- even a a man without a
candle, who at last discerns another's light."

"Because a government is only the reflection of man's
mind."
Your paper gives all the right words, manifests, correct
thoughts. The burning issue is how can the bottom up
approach prevail and in the process, how can it purify
itself of its own excesses, blindness, confusion, igno­
rance, conplacency and so on?
"But hope- is hope not sweet? I tell you hope is a
creative force whose limitless dimensions lie within
the boundry of each existing minute. Irresistible,
Hope's magic is accomplished now. It comprehends
no lapse of time. Nay! Instant are its dawn, its now
and its accomplishments! Hope if it is true hope, fills
the mind, affording malice and deceitful deeds no
room. Hope lives in action. All the elements of hope
are deeds done now! One stone laid on another in
Annoncer
hope's name is greater service to the gods than all the
pomp of conquest and the noise of prayer. Who
knows the limit of a mended wheel? A new-born
Krishna may descend into the world and ride on it to
glories such as the earth has never known! Oh, peo­
ple, ye have overproised calamity! Too much ye have
considered night and not enough hav ye observed the
dawn! Lay one stone on another and give thanks. Add
one deed on another and sing praises."
The quotes are from:
Talbot Mundy: Om, the secreet of the Ahbor Valley.
Best wishes Phil Hawes
Og med disse opmuntrende ord ønsker redaktionen
læserne en
God Hjul og et glædesfuldt Nytår.
Når vi fletter netværk...!
19. - 21. januar 1996
- seminar og årsmøde for Netværket på
Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde.
Netværket for økologisk
folkeoplysning og praksis
Mød følgende oplægsholdere:
Tina Hjort / Drude Breds & Steen Møller - Laue
Traberg Smidt - Ane Bodil Søgaard - Claus Heinberg -
Bevægelsernes berøring med Steen Andersen, Kurt
Kirkedahl Jensen og Gunvor Auken - alle tre fra SiD
- samt 'netværk' med andre økologi-interesserede fra hele landet.
Workshops med oplægsholdere:
Thomas Bundgaard, Hanne Olsen, Jesper Saxgren, Morten Rettig,
Laue Traberg Smidt, Jette Gabrieli, Bo Bramming, Lone Albrektsen, Klaus Krause,
Claus Heinberg, Niels Peter Flindt / Lars Nyboe Andersen og Kaj Hansen.
Festaften med gøgl og musik v. hhv. Westus Verdensfjern og Three Danes.
Tilmelding sker ved indbetaling på giro-nr. 1-222-07-66 eller check
- senest d. 11. januar 1996 -Pris: 475.- kr.
- som dækker deltagelse, kost (økologisk mad) og logi (på madrasser i sovep.)
Yderligere oplysninger og detaljeret program (Nyhedsbladet Øko-net nr. 10)
kan fåes på tlf. 62 24 43 24 - fax. 62 24 14 85
Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis,
Svendborgvej 15 - Ollerup, 5762 Vester Skerninge

ØKO-NET
Økologisk Folkeoplysning
via Nyhedsbladet Øko-net!
KOM MED PÅ ØKO-NETVÆRKETS POST
LISTE, OG MODTAG NYHEDSBLADET ØKO-
NET. ET LET OVERSKUELIGET OG INFORMA­
TIVT NYHEDSBLAD, DER FORMIDLER IDÉER,
INSPIRATION OG OPLYSNING INDEN FOR
ØKOLOGI, NATUR OG MILJØ. BLADETS
OPGAVE ER AT DANNE ET LETTILGÆNGE­
LIGT OVERBLIK OVER HVILKE TILTAG DER ER
PÅ ØKOLOGI- OG MILJØ-OMRÅDET TIL BRUG
FOR ALLE UNDERVISERE, FOLKEOPLYSERE,
GRÆSRØDDER, OFFENTLIGE OG PRIVATE
PERSONER. Øko-net gives af:
Netværket for Økologisk
Folkeoplysning og Praksis
Svendborgvej 15 - Otterup
5762 Vester Skerninge
Andele
Pr 1-1 eller 1-2 sælges 2 andele på Kirstinelund, hver på 38.000,-kr, delt
op på 13.000,-kr til fællesandel og 25.000,-kr til andel i stuehuset, hvor
der pt. er ca l00m2 lejlighed til deling mellem de 2 andele.
Færdigudbygget (og det regner vi med sker med jeres hjælp i løbet af
1996) bliver det til 2 lejligheder med eget køkken, fælles bad og toilet på
ca 70 m2.
Huslejen er ca 3200,-kr brutto, 2600,-kr netto incl varme og el.
Derudover vil der blive bygget fællesfasciliteter, efterhånden som folk
flytter til.
Kirstinelund er en gammel firelænget gård, der ligger mellem Ry og
Skanderborg med en lille skole/børnehus i gåafstand.
Der er 13 tdr land til gården, og vores projekt er et lille bæredygtigt,
musisk, socialt, erotisk, økologisk bofællesskab på 30 voksne og børn.
I øjeblikket bor vi 5 mænd, 2 kvinder, 3 drenge, 1 pige og 5 delebørn, men
da der flytter et par med 2 drenge, ønsker vi os mest kvindelige ansøgere.
Giro-nr. Tlf.: 62 24 43 24 - 62 24 14 8
Lars_Myrthu-Nielsen@o
1-222 07 66 E-ma
Fax:
54
Kærlig hilsen
Helmer 38, Thallis 5, Klara Naomi 2, Simba 40, Lea Malou 12, Adam 39,
Bastian 6, Lars Bo 33, Danny 9, Troels 39, Camilla 14.
Tlf 86577397.
Svanholm Gårdbutik
Økologiske Dagligvarer
Kød • Ost • Æg • Smør
Vin • Kaffe • Brød • Slik
og meget andet...
Nye åbningstiden:
man—tors 16-17 30
fredag 14-18
lørdag 10-14
SVANHOLM ALLÉ 2 • TLF. 42 32 16 70
Læge
Elsebeth Lægaard
Svanholm
Svanholm Allé 2
4050 Skibby
42 32 13 96 eller
42 32 16 70

Geocommons Summer Institute
on Eco-Village Design
University of New Hampshire Summer Session
June 30th - August 10th, 1996
In the summer beauty of New England hill country, 15-20 students and faculty will create a special
learning community for sustainable living. A major goal is to work on the design and beginning
implementation of an educational eco-village, the Monadnock Geocommons Village. This project
plans to have 12-15 households, residential and classroom buildings for 20 students, a theatermovement-celebration
space, green businesses, farm, and nature sanctuary on 75 acres of fields
and forests. The village will be located in southern New Hampshire at Derbyshire Farm, a
beautiful hilltop site surrounded by apple orchards and 2,000 acres of protected wilderness. The
program is offered through Gaia Education Outreach Institute, a nonprofit, bioregional center for
life education based in community, ecology, and spirit. Students will be introduced to a variety of
ecoogical design systems such as permaculture, biodynamic agriculture, and Baubiologie (building
biology). They will be encouraged to apply these new skills towards making their own campuses
and communities more sustainable. Institute participants will be involved in:
• sense of place exploration;
• community processes and consensus training;
• organic food production and experimentation for a healthy diet;
• bio-system study and site evaluation;
• shelter and energy systems design;
• economic and career considerations;
• nature immersion and short wilderness explorations;
• development of shared values, visions, relationships, celebrations, and
mindfulness that form the "glue" for a sustainable learning community.
Credit: Four to eight UNH credits are granted through Environmental Conservation 687,
Internship in Sustainable Living: "Residential field experience in building sustainable community at
a location removed from the University context. Experiential learning combined with time for
dialogue, reading, and reflection offers a unique learning opportunity." Prerequisite: permission
and selected readings. UNH credit can usually be transferred to other colleges.
Participants: The Institute is for applicants, ages 18 to 75, with some background in environmental
studies and readiness for community living. Flexibility, patience, empathy, mature selflessness,
and high motivation are important qualities. Food is vegetarian. Participants agree not to use
alcohol, tobacco, or drugs during the program in support of focused, healthy group interaction.
Schedule: The daily schedule aims for a balance of physical, intellectual, emotional, and spiritual
elements as a conscious experiment in sustainable group living. The program embraces a 5 1/2-day
weekly schedule and requires full participation in the training, maintenance, and process work of
community living. Distinctions between work, play, study, and free time are put aside in a summer
camp mood of trying out new lifeways. Sunday is a day for quiet, personal activities, mindfulness
practice, and hikes and excursions.
Cost: $2,100 including room, board, and tuition. Some scholarships are available.
Apply by May 31st. For mor
Gaia Education Outreach Institute
Derbyshire Farm, Temple, NH 03084
PLEASE POST
tel/fax: (603) 654-6705 geo@igc.org 10/95