Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

NR. 1. MARTS 2004. 8. ÅRGANG 

Holland sender 

26.000 hjem 

Lykketoft-partiet 

fortsætter 

læserbrevs-humbug 

EU retter 

dødsstødet 

mod danske 

fiskere

leder 

Én gang i hver valgperiode inviteres 

Regeringen, Folketingets 

medlemmer samt de danske EU-parlamentarikere 

med ægtefæller til et 

ægte kongeligt bal i Riddersalen på 

Christiansborg. 

For de inviterede er det selvfølgelig 

en kolossal ære og fornøjelse at være 

med, og selv for garvede politikere, 

der flere gange har deltaget i det traditionelle 

hofbal, er det en begivenhed, 

man ser frem til og forbereder 

sig på. 

Når Dronningen inviterer sine ministre 

og folketingsmedlemmer, fremgår 

det klart af invitationen, hvordan 

man skal være klædt. Også til hofballerne 

er dresskoden utvetydig: Galla! 

Damerne har de lange rober på, herrerne 

er i kjole-og-hvidt. For de to 

færøske og to grønlandske medlemmer 

gælder særlige regler. De bærer, 

såfremt de ønsker det, deres landes 

galla. Færingerne i den elegante folkedragt, 

grønlænderne i den kridhvide 

anorak med sorte benklæder. 

Af og til er fremmede landes ambassadører 

inviteret med til andre officielle 

begivenheder. 

Ved disse begivenheder siger det 

sig selv, at ambassadørerne og deres 

ledsagere er iført deres respektive 

landes galla. Det er ofte farverigt og 

festligt, når specielt de afrikanske 

landes ambassadører og deres ledsagere 

dukker op. Ambassadørerne deltager 

dog aldrig i Dronningens bal for 

de danske ministre og parlamentarikere. 

Derfor var det til almindelig undren, 

at en pakistaner gjorde sin entré 

ved Dronningens hofbal. 

Ved nærmere eftersyn viste det sig 

dog ikke at være Pakistans ambassadør, 

der var gået forkert; derimod en 

dansk statsborger, folketingsmedlemmet 

fra SF, Kamal Qureshi - overraskende 

forkert klædt på - idet han 

havde iført sig en kaftan. 

Hofballets øvrige gæster viste sig 

så dannede og venlige, at de ikke lo. 

Nu var der såvist heller ikke noget 

at grine ad, for en fejl var der ikke 

tale om. Den kyniske og mediebevidste 

Kamal Qureshi kendte udmærket 

dress-coden, og han vidste godt, at 

Dronningen og Prinsen udtrykkeligt 

havde bedt deres mandlige gæster 

om at komme i kjole-og-hvidt. 

Således vidste Kamal Qureshi 

præcis, hvad han gjorde, da han lagde 

sin plan: Han ville skille sig ud og 

være speciel. Han ville gøre sig til 

foran kameraerne. Han ville hæve sig 

op over sine kolleger. Han ville hævde 

sig selv som pakistaner. 

Med sin egocentriske, trodsige og 

selvhævdende demonstration lige for 

næsen af Dronningen og den kongelige 

familie nåede han også lige at få 

2 

Foto: Scanpix 

En pakistaner 

hos Dronningen 

tørret næse i det land, der har givet 

ham indfødsret og gjort ham til dansk 

folketingsmand. 

Til gengæld kan man glæde sig 

over, at vi andre nu ved, hvor vi har 

Kamal Qureshi. I private og stille 

stunder havde vi godt nok haft en nagende 

mistanke om, at han i virkeligheden 

slet ikke var dansker - og at 

hans land lå et helt andet sted end 

her. 

Den side af sagen skal han så til 

gengæld ikke lastes for; måske snarere 

roses for. Det er faktisk sympatisk, 

at man på den måde forbliver tro 

overfor sit folk og sit land. Så var der 

dog en slags forklaring på hans daglige, 

hadefulde udfald fra Folketingets 

talerstol mod danskere, der ikke vil 

makke ret. 

Vi har hørt det trættende tit fra 

Kamal Qureshis egen mund, vi har 

læst det så ofte i hundredevis af debatindlæg 

fra hans hånd, ligesom 

han har udtrykt det i bunker af interviews 

til aviser, radio og fjernsyn - 

dét, som ved Dronningens fest kogte 

over: 

Han kan simpelthen ikke fordrage 

Danmark. 

Underligt, at han gider at være 

her...

Forlig jer, 

I skabhalse 

Per Stig Møller og Anders Fogh 

Rasmussen har problemer i det 

indbyrdes forhold som følge af en 

mærkelig TV-dokumentar. 

Bendt Bendtsen er blevet vred på 

Claus Hjort Frederiksen fordi Claus 

Hjort har lånt lukkeloven af ham 

uden at spørge om lov. 

Thor Pedersen forstår ikke, at Henriette 

Kjær har brugt en masse milliarder, 

der ikke findes nogen steder i 

budgettet. 

Sådan kunne jeg blive ved med at 

remse op af de dårlige vibrationer 

mellem V og K. Husker man sagen 

med de 130 kilometer i timen på motorvej? 

Så kom det med skattelettelserne, 

som Venstre nu også lige pludselig 

vil snuppe - selvom De Konservative 

troede, at de havde løst patent 

på dem. 

Og så heppekoret ude på sidelinjen...! 

Alle de menige i partierne - 

dem, der ikke blev ministre. En 

råben - uden smålig skelen til den 

borgelige regerings almene tilstand. 

Kun med ét i hovedet: Hvordan promoverer 

jeg bedst mig selv? 

Venstre og Konservative - undskyld, 

jeg spørger - men hvordan synes 

I egentlig selv det går? 

I har sammen fået regeringsmagten 

på et sølvfad. I har et loyalt arbejdende 

støtteparti, som er parat til 

at gennemføre den nødvendige borgerlige 

politik for at rette op på mange 

års socialistisk dårligdom. I har 

dermed det krævede flertal i Folketinget. 

Vi har givet jer magten. I 

samarbejde med os kan I sætte de 

krævede reformer igennem. 

I stedet for at gøre det nødvendige, 

pågår der et profilerings-show, som vi 

andre indirekte skal lægge ryg til. 

Det kan naturligvis ikke fortsætte, 

for hvad er alternativet til den borgerlige 

regering: En SR-regering, der 

specielt på udlændingeområdet vil 

skrue tiden tilbage til utålelige tilstande. 

Det er mit klare ønske, at det borgerlige 

samarbejde mellem Venstre, 

Dansk Folkeparti og De Konservative 

fortsætter også efter næste folketingsvalg. 

Men jeg vil ikke være med 

til, at den historiske mulighed, der 

blev skabt i første omgang ved valget 

den 20. november 2001, sættes overstyr 

og bliver en parantés som følge 

af uprofessionalisme og profileringstrang 

hos regeringens ministre. De er 

der jo kun som følge af Dansk Folkepartis 

loyalitet og gode vilje. 

Men Dansk Folkepartis fortsatte 

loyalitet og fortsatte gode vilje overfor 

VK-regeringen koster. 

Og prisen er, at det fra nu af må 

være slut med solo-meldinger fra ministre. 

Prisen er, at det må være slut 

med at enkelte ministre tror, at de er 

i en position, der giver dem særlige 

rettigheder til at spille ud med populær 

vindharpe-musik, som er uden 

substans og uden baggrund i en samlet 

regeringsbeslutning. 

Prisen er, at det må være helt og 

aldeles slut med et VK-bagland af politikere, 

der er travlt beskæftiget med 

at skændes indbyrdes - istedet for at 

slås mod oppositionen. 

Hvor er det eksempelvis mærkeligt, 

at det er os i Dansk Folkeparti, der 

skal agere de fornuftige forældre, der 

kigger på budgetterne! Som vi eksempelvis 

blev nødt til forleden, hvor 

befolkningen pludselig og ud i det blå 

fik lovet skattelettelser. Som om det 

ikke er besværligt nok bare at holde 

skattestoppet... 

I en normal verden bør det faktisk 

være regeringen, der sørger for at 

budgetterne holder. 

Skattelettelser ville det da være 

vidunderligt at få flere af - foruden de 

små 10 milliarder, som vi allerede 

har aftalt frem til 2007. Men vi vil 

altså fortsat ikke være med til noget 

som helst, som ikke er finansieret 

nyhedsbrev 

krone for krone. Og hvis skattelettelserne 

medfører forringelser for de ældre, 

for de enlige forsørgere, for landets i 

øvrigt socialt dårligt stillede, er vi 

nødt til at sige fra. 

Den diskussion skal vi nok få taget 

med Venstre og Konservative, når tid 

kommer. Men den tid kommer altså 

kun, såfremt Venstre og Konservative 

finder ud af at være regering. Hvis I 

vil have regeringsmagten efter næste 

valg, og hvis I vil have Dansk Folkepartis 

hjælp til projektet, bør I fra nu 

af kun have én ting i hovedet: Forlig 

jer, I skabhalse! 

Med venlig hilsen 

NB: Som det fremgår af Dansk Folkeblad 

vil EU-systemet nu vil hale 

yderligere fem-seks milliarder op af 

danske skatteyderes lommer. Til det 

har jeg lige denne bemærkning: Det er 

Socialdemokraterne og De Radikale, 

der hjælper Venstre og De Konservative 

med EU-politikken. Det er derimod 

Dansk Folkeparti, der bærer finanslovene 

igennem. Forestiller regeringen 

sig, at vi accepterer, at nye store 

checks skrives ud til Prodi og Co. - og 

betales over finansloven? 

Foto: Birger Storm 

3

eu 

Nu kommer EUs milliardregning 

Af Mogens Camre 

EU-kommissionen vil have flere 

penge. Mange flere penge. I forslaget 

til nyt budget foreslår Kommissionen, 

at EU’s budget skal stige 

med cirka 50 procent frem til 2013. 

I 2003 var udgifterne på 100 milliarder 

euro - omkring 750 milliarder 

kroner - men den umættelige kommission 

siger nu, at der er behov for 

henved 150 milliarder euro for at 

dække EU’s udgifter. 

EU’s indtægter kommer som bekendt 

fra medlemslandene. Alle medlemslande 

betaler efter satser for det 

enkelte lands økonomiske ydeevne. 

Der er dog en særlig rabat for England. 

Men så er der udgifterne og det er 

straks meget mere kompliceret. 

Næsten halvdelen af pengene går til 

landbruget i medlemslandene og den 

næststørste post til regionalstøtte, 

det vil sige støtte til udvikling af EUlandenes 

svage områder. Og det er 

her den store omfordeling finder sted. 

Ser vi på de nuværende 15 EU-lande 

er der fire, som netto modtager 

penge: Spanien, Grækenland, Portugal 

og Irland. Alle de andre betaler 

mere til EU, end de får - mest af alle 

betaler Tyskland. 

Ved udvidelsen af EU den 1. maj 

kommer der ti nye nettomodtagere 

til, og det bliver dyrt. Problemet er, 

at de lande, der får meget i dag, ikke 

4 

vil afgive noget til fordel for de »nye 

fattige« og de, der betaler meget, vil 

ikke betale mere. Landbrugspolitikken 

er meget uklogt lagt fast indtil 

2013, så der skal et jordskælv til for 

at lave den om. 

For Danmarks vedkommende - og 

således for danske skatteyderes vedkommende 

- betyder det, at vores 

pengeoverførsel til EU vil stige fra de 

nuværende 15 milliarder kroner til 

mellem 19 og 21 milliarder kroner. 

Tyskland, Frankrig, Storbritanninen, 

Holland, Østrig og Sverige har meddelt, 

at de ikke vil acceptere, at budgettet 

stiger - de kræver, at der 

lægges et loft over udgifterne på én 

procent af EU’s samlede bruttonationalprodukt, 

mens den danske regering 

ikke har reageret tilsvarende. 

Den dramatiske stigning, som 

Kommissionen og Europa Parlamentet 

ønsker i EU’s udgifter, rejser med 

danske øjne to vigtige spørgsmål. 

Det første er, hvorledes regeringen 

forestiller sig sådanne enorme øgede 

udgifter indpasset i den danske finanslov. 

Det andet er, om der overhovedet 

er sund fornuft i EU’s enorme 

omfordeling af borgernes penge. 

Dansk Folkepartis holdning er alene 

bestemt af, at Danmark kan bruge 

sine penge bedre end EU. Det er partiets 

opfattelse, at hele landbrugspolitikken 

er absurd og burde afskaffes. 

Strukturstøtten er efter DFs opfattelse 

lige så meningsløs, for den tje- 

Efter at 

champagnepropperne 

sprang for 

optagelsen 

af ti nye 

medlemslande,meldertømmermændene 

sig, for nu 

kommer regningen 

til 

de danske 

skatteydere. 

ner først og fremmest som sovepude 

for lande, der ikke vil foretage strukturreformer. 

Grækenland har siden 

sin optagelse i 1981, og Spanien og 

Portugal siden deres optagelse i 1986, 

været sociale klienter i EU. Den svenske 

statsminister Göran Persson har 

udtrykt det sådan: 

- Det er ganske uacceptabelt, at 

lande, der beskatter deres statsborgere 

meget hårdt, som Danmark, Finland 

og Sverige, skal betale penge til 

lande, der ikke vil beskatte deres 

egne borgere. Denne form for »solidaritet« 

vil vi ikke deltage i. 

EU’s pengeomfordeling er tilrettelagt 

for at skabe den illusion hos borgerne, 

at de får noget fra EU. Alle 

lande modtager jo tilskud, men de 11 

af dem har betalt pengene selv og 

mere til. 

Alle de nuværende 15 EU-lande 

kunne selv betale de udgifter, de får 

via EU og endda med mindre administration 

og mindre svig og svindel. 

De fleste af dem ville bruge deres 

egne penge med mere fornuft. 

Det er DFs opfattelse, at EU kan 

klare de opgaver, der er behov for at 

løse i fællesskab, med langt mindre 

budgetter. Der er brug for en kortvarig 

bistand til de ti nye medlemslande, 

en støtte til store forskningsopgaver 

og til bekæmpelse af terror og 

kriminalitet - herefter bør der lukkes 

for kassen i forhold til den europæiske 

statsdannelse.

»EURO-TEURO«: 

Så meget steg 

varerne i Tyskland 

Vare Procent 

Kaffefiltre 107,9 

Heinz tomatketchup 88,6 

Nutella 88,1 

Fugtighedscreme 62,9 

Museumsadgang 46,3 

Icebergsalat 44,5 

Corn Flakes 39,9 

Honning 38,9 

Coca Cola light 34,8 

Dagblade 34,7 

Øl 29,5 

Kørekort 27,1 

Teaterbillet 25,4 

Hundemad 21,8 

Parkeringsafgift 20,1 

Fjernvarme 18,5 

Chokolade 17,5 

Yoghurt 16,7 

Brød 14,9 

Æg 14,9 

Hvidkål 12,6 

Babymos 11,3 

Damesko 10,4 

Biografbillet 8,1 

En kop kaffe 4,6 

Af Pia Riedel 

ITyskland har man nu i to år brugt 

euroen. I den periode har prisstigningerne 

været kolossale. Intet under, 

at den nye møntfod, som erstattede 

tyskernes beundrede D-Mark, 

nu generelt går under skældsordet 

»Teuro«. 

Ugebladet »Die Stern« har gennem 

to år lavet pristjek i fire tyske storbyer, 

Köln, Essen, Dortmund og Bielefeld. 

Tjekket er sket i henholdsvis 

juli 2001, februar 2003 og i november 

2003, hvor bladets journalister systematisk 

har aflagt visit i supermarkeder, 

i restauranter, på caféer, på museer 

mv. 

Fra juli 2001 til november 2003 

blev langt de fleste af de undersøgte 

produkter langt dyrere, enkelte blev 

lidt billigere, mens nogle havde 

uændret pris, men langt størsteparten 

af produkterne blev altså væsentligt 

dyrere. 

Eksemplerne er mange og skræmmende: 

At gå til frisøren kostede før 

euro’ens indførelse 17 D-Mark, i dag 

er prisen 16,50 euro - en prisstigning 

på 90 procent. På en restaurant kostede 

det før euro’en 9,50 D-Mark for 

spaghetti bolognese, i dag er prisen 6 

euro - en prisstigning på 23 procent. 

»Bild-Zeitung«, et tysk dagblad, koster 

i dag 39 procent mere end i 2000, 

Nyrup måtte fælde en tåre efter at danskerne havde sagt nej til 

euro-projektet. I dag kan han tørre tårerne væk: Det var en klog 

beslutning, danskerne traf, da de stemte for bevarelsen af kronen. 

Det vil tyskerne, som i dag trækkes med »Teuro«, kunne bevidne. 

»EURO-TEURO«: 

Euroen betød 

kolossale 

prisstigninger 

i Tyskland 

og et hus på 100 kvadratmeter er blevet 

cirka 17 procent dyrere i samme 

periode. 

Inflationsraten kom i samme periode 

op på 4,5 procent. Derfor er mange 

produkter også ifølge officielle statistiske 

pristabeller blevet meget dyrere 

i denne periode: Æg er blevet 15 

procent dyrere, en biografbillet 8 procent 

og en øl på en café i gennemsnit 

7 procent. Kaffefiltre er steget med 

hele 108 procent, Nutella 88 procent, 

en kilowatt strøm kostede før euroen 

27 Pfennig, i dag koster den 17 cent - 

altså en stigning på 21 procent, mens 

cigaretter i dag koster 18 procent 

mere. 

Der skal altså i Tyskland hives flere 

penge op af lommen for de samme 

varer, end før euroens indførelse. Den 

generelle opfattelse er, at omstillingen 

fra en møntfod til en anden, er 

blevet udnyttet af detailhandelen og 

restaurationsejere til at skrue priserne 

op. Mange gange har man oplevet, 

at mønten rundes op - eller ligefrem 

har beholdt sit oprindelige tal - bare 

med en anden benævnelse - så en 

vare, der for eksempel tidligere kostede 

5 D-Mark i dag koster 5 euro! 

Op til euro-afstemningen i Danmark 

blev det af Nyrup-regeringen 

hævdet, at indførelsen af en enhedsvaluta 

i EU ikke ville medføre prisstigninger, 

hvilket så sent som i maj 

2002 blev gentaget af finansminister 

Thor Pedersen i et svar til Dansk Folkeparti. 

Finansministerens påstand 

vil ikke vække genklang i Tyskland. 

Foto: Scanpix 

5

hetz 

Pinlig afsløring ingen hindring: 

Socialdemokraterne fortsæ 

Af Rasmus Thor Hjordt 

En pinlig afsløring af omfattende 

læserbrevs-humbug, iscenesat af Socialdemokraterne, 

har ikke haft nogen 

særlig effekt. 

Socialdemokraterne svindler bare videre... 

I sidste nummer af Dansk Folkeblad 

afsløredes den kendte socialdemokratiske 

chefideolog, Henning 

Tjørnehøj som hovedmanden bag omfattende 

læserbrevs-humbug. Henning 

Tjørnehøj indrømmede at være 

forfatteren til en kronik, som andre 

socialdemokrater over hele landet 

indsendte til stribevis af dagblade - 

nu under deres egne navne. 

Således kunne der læses identiske 

kronikker i bl.a. Midtjyllands Avis, 

Kalundborg Folkeblad og Holbæk 

Amts Venstreblad - men angiveligt 

skrevet af forskellige socialdemokrater, 

bl.a. formanden for HK i Silkeborg, 

Viggo Thinggård og det socialdemokratiske 

amtsrådsmedlem Nicolai 

Nicolaisen. 

Hensigten med smædekampagnen 

var at oppiske til hetz mod Pia Kjærsgaard 

og Dansk Folkeparti - på et 

altså helt igennem bedragerisk og 

uvederhæftigt grundlag. 

Svindel ligegyldig 

Da svindelen blev afsløret, angrede 

Henning Tjørnehøj, og virkede tilsyneladende 

flov: 

»Jeg er lige ilde berørt, hver gang 

det sker«, sagde han. 

Men Henning Tjørnehøjs ildebefindende 

gik hurtigt over. 

Kort efter at han i starten af januar 

havde formuleret en skarp kritik 

af statsministerens nytårstale kunne 

man i Holbæk Amts Venstreblad, 14. 

januar 2004 læse en kronik, der var 

en direkte kopi af Tjørnehøjs ord - 

men angiveligt skrevet af en vis Tobias 

Zimling Kristiansen. 

Tobias Zimling Kristiansen, der engang 

har været medarbejder ved Socialdemokraternes 

partikontor og nu 

- når han altså ikke lige har travlt 

ved kopimaskinen - læser til skolelærer 

ved Holbæk Seminarium, indrømmede 

straks overfor B.T., at han 

ikke selv havde skrevet kronikken. 

Men han mente, at det var ligegyldigt, 

bare »man kan stå inde for, 

hvad der står i den«, som han udtrykte 

det. 

Alligevel må den kommende folke- 

6

tter læserbrevs-humbug 

skolelærer 

Tobias 

Zimling Kristiansen 

have haft en dårlig 

smag i munden over afsløringen, 

for dagen efter 

afsløringen af hans læserbrevs-fup 

kunne man på hans 

internet-hjemmeside pludselig finde 

en artikel om falskneriet, der sluttede 

med, at »...det er naturligvis en 

ubehagelig situation, der kan kompromittere 

min personlige troværdighed… 

fremover vil jeg sikre mig at 

indlæg mv. ikke sendes til andre medier 

i andres navn«. 

Dagen efter bedraget i Holbæk 

Amts Venstreblad kunne den selvsamme 

kronik læses i Nordjyske 

Stiftstidende. 

Vil ikke afhøres 

Denne gang under forfatternavnet 

navnet Ib Rose Brønnum. En mand, 

som underviser ved AOF i Aalborg i 

bl.a. IT-kundskab. Direkte adspurgt 

påstod Brønnum, at han selv havde 

skrevet kronikken. Først da han fik 

forklaret, at man kunne finde den 

nøjagtig samme kronik i andre aviser, 

under andre forfatternavne, ønskede 

han pludselig ikke længere at 

lade sig »afhøre«. 

Den nye socialdemokratiske læser- 

Artiklen 

om de 

første afsløringer 

af 

den omfattendesocialdemokratiskelæserbrevs-humbug, 

som 

blev bragt i sidste 

nummer af Dansk 

Folkeblad. Efterfølgende 

er de implicerede 

læserbrevs-kopister Viggo 

Thinggård, Nicolai Nicolaisen 

og nu Tobias Zimling 

Kristiansen og Ib Rose Brønnum, 

alle fremtrædende socialdemokrater, 

blevet kendt som »Kopist-Klubben«, 

der har Henning Tjørnehøj som formand. 

brevs-humbug kommer på et meget 

ubelejligt tidspunkt for Socialdemokraterne, 

idet afsløringerne kommer 

sideløbende med en afsløring af, hvordan 

den tidligere socialdemokratiske 

partiformand og nuværende spidskandidat 

til EU-parlamentsvalget, 

Poul Nyrup Rasmussen, i sin erindringsbog 

»Rødder« har gengivet lange 

passager fra videnskabelige afhandlinger 

- uden at angive, at det 

ikke var ham selv, der var forfatter 

til ordene, men forskellige videnskabsmænd. 

Hjemme i Birkerød sidder læserbrevs-humbugets 

Grand Old Man, 

Henning Tjørnehøj og har kun én 

kommentar til de nye afsløringer: 

»Jeg er ked af dette her.« 

7

Af Karsten Holt 

Holland sender nu 26.000 udlændinge 

hjem - hovedsagelig somaliere, 

afghanere og irakere. 

Den hollandske regering har netop 

i parlamentet fremsat forslag om 

hjemsendelse af det betragtelige antal 

asylansøgere, som uretmæssigt 

har opholdt sig i landet de sidste trefire 

år, idet de har fået nej til asyl 

ved samtlige instanser. 

Den nye lov er en følge af den hollandske 

regerings konsekvente kurs 

over for asylsøgere, stærkt inspireret 

af Pim Fortuyns parti. Den hollandske 

minister for udlændinge og integration, 

Rita Verdonk, arbejder for, at 

de afviste asylsøgere forlader Holland 

så hurtigt som muligt. 

Det er dog den hollandske regerings 

hensigt, at hjemsendelserne i 

første omgang skal ske frivilligt. 

Myndighederne vil i den forbindelse 

8 

Holland 

sender 

26.000 

hjem 

være behjælpelige med tilvejebringelsen 

af dokumenter og opholdstilladelser 

i respektive hjemlande. 

Men rejser de ulovligt tilflyttede 

ikke frivilligt, kommer udrejsen til at 

foregå med tvang, og til det formål 

opretter den hollandske regering et 

særligt udrejsecentrum ved Amsterdams 

Schiphol-lufthavn, hvorfra de 

afviste asylsøgerne vil kunne sendes 

hjem. 

Drøm bristet 

Baggrunden for det hollandske initiativ 

er dyster. En rapport fra det 

hollandske parlament konkluderer, 

at 30 års indvandrerpolitik stort set 

er slået fejl, og at Holland er præget 

af parallelsamfund, der afgrænser sig 

mod det øvrige samfund, og hvor man 

hylder værdier, som ofte er i modstrid 

med traditionel hollandsk tankegang 

om tolerance og frihed. 

Samtidig er den hollandske 

velfærdsmodel - den såkaldte Polder- 

Model - ved at gå op i fugerne. I fjor 

steg arbejdsløshedstallet hver måned 

med 13.000 personer, og såvel uddannelsessystemet 

som andre offentlige 

institutioner er håbløst nedslidte. 

I sin årlige tale til det hollandske 

parlament efterlyste Dronning Beatrix 

større sammenhold, mere ansvar 

til den enkelte og reformer af det 

sociale system. Og på udlændingeområdet 

var dronningens tale klar: 

- Der er grund til bekymring for 

sammenholdet i vores samfund. Værdierne 

i de forskellige befolkningsgrupper 

ligger sommetider langt fra 

hinanden, og integrationen forløber 

ikke som ønsket. Alt for mange udlændinge 

deltager ikke i tilstrækkelig 

grad i det hollandske samfund, sagde 

Dronning Beatrix. 

Inden beslutningen om at hjemsende 

26.000 personer, har regeringen

Foto: Scanpix 

Den karismatiske Pim Fortuyn 

ændrede på afgørende måder hollandsk 

politik. Hans parti fik en 

overvældende tilslutning ved parlamentsvalget, 

og Pim Fortuyns 

tanker blev til inspiration også for 

en række andre partier i Holland, 

som i dag fører an når det gælder 

nye veje i udlændingepolitikken. 

allerede foretaget store stramninger i 

asylpolitikken, hvilket har medført, 

at antallet af asylsøgere er blevet 

mere end halveret. Dramatisk er nedgangen 

i antal opholdstilladelser: 

Mens 9.000 ansøgere fik opholdstilladelse 

i 1996, var tallet skrumpet til 

219 i 2001. 

Lykketofts venner raser 

Efter den succesrige bremse på 

flygtningestrømmen står man stadig 

tilbage med enorme problemer, der nu 

skal ryddes op i. Eksemplet her er 

den store, nedslidte havneby, Rotterdam, 

hvor en eksplosiv vækst i antallet 

af ghettoer og stigende fattigdom 

har fået bystyret til at trække i 

nødbremsen med skrappe krav til nye 

tilflyttere. Budskabet er ikke til at 

tage fejl af: Asylsøgere er ikke længere 

ønsket. 

I Rotterdam udgjorde fremmede i 

2002 45 procent af byens indbyggere - 

et tal, der, såfremt der ikke omgående 

skrides ind, vil stige til 60 procent, og 

der er hovedsagelig tale om folk fra 

lande som Marokko og Tyrkiet. Derfor 

gennemfører bystyret nu, at personer, 

der vil bosætte sig i byen i fremtiden 

have en indkomst svarende til 

120 procent af den hollandske mindsteløn. 

Samtidig træffes der beslutning 

om, at illegale flygtninge skal 

kunne forvises fra byen med det samme. 

Det er bystyrets plan, at når presset 

er aftaget, vil byen investere massivt 

i nye skoler og totalsanering af 

nedslidte bydele. Planerne har vundet 

forståelse og accept i den hollandske 

regering. 

Mogens Lykketofts venner i Socialdemokraternes 

hollandske søsterparti 

er rasende over de nye love og regler, 

som skal gøre op med 30 års forfejlet 

udlændingepolitik i landet. Socialdemokraterne 

protesterer højtråbende 

mod udvisningen af de 26.000, og har 

stillet sig i spidsen for flere demonstrationer. 

Dog ikke med den helt store 

succes: Den mest velbesøgte af Socialdemokraternes 

demonstrationer i 

hovedstaden Haag samlede bare 

2.500 mennesker! 

Folkeligt krav om forbud 

mod rituelle slagtninger 


Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, 

Christian H. Hansen 

har taget initativ til en underskriftsindsamling, 

som skal munde ud i, at 

dispensationen i dyreværnsloven mod 

rituelle slagtninger ophæves. 

Underskriftsindsamlingen starter 

officielt den 28. februar. 

- Vi skal have lagt maksimalt pres 

på justitsministeren for at hun nu én 

gang for alle får fjernet dispensationen 

i dyreværnsloven, siger Christian 

H. Hansen. 

Der er ikke noget, der virker stærkere 

på en minister end et folkeligt 

krav - og det er det, Dansk Folkeparti 

nu vil sætte i værk. 

Christian H. Hansen undrer sig 

over, at vi altid ender med at tale om 

religion i stedet for at tale om dyr, 

når slagtningerne fra tid til anden 

dukker op i medierne. 

- Hensynet til religion bør ikke 

sættes over dyrenes velfærd, siger 

Christian H. Hansen. Vi har som lovgivere 

et ansvar for, at dyr ikke lider 

unødigt. Og dyr skal ikke betale reg- 

Pia Kjærsgaard overværede for nogle år siden 

i Slagelse en rituel slagtning af en ko, og 

brød sig ikke om slagtemetoden. Pia Kjærsgaard 

har gennem mange år arbejdet for at få 

fjernet dispensationen i Dyreværnsloven, således 

at disse rituelle slagtninger kan ophøre. 

Nu starter Dansk Folkeparti en ny kampagne 

for at komme slagtemetoden til livs. Ikke 

mindst mange tilfældige hjemmeslagtninger 

er et meget stort problem. 

ningen for folks religiøse opfattelser, 

siger Christian H. Hansen. 

Underskriftsindsamlingen sker på 

baggrund af blandt andet udtalelser 

fra fagfolk, som sidste år var indbudt 

til Dansk Folkepartis dyrevelfærdskonference 

på Christiansborg, hvor 

mere end 300 dyrevelfærds-interesserede 

havde tilmeldt sig. 

- Ønsket om et forbud mod rituelle 

slagtninger blev formuleret af både 

gæster og talere. Modstanden på 

konferencen var stor, og det kan undre, 

at Danmark ikke følger lande 

som Norge, Schweiz og Sverige, hvor 

man håndhæver forbuddet. 

- Dyreværnslovens paragraf 13, kapitel 

2 klart siger, at »den der afliver 

et dyr skal sikre sig, at dyret aflives 

så hurtigt og så smertefrit som muligt« 

- men alligevel tillader en særlig 

bekendtgørelse rituelle slagtninger 

uden forudgående bedøvelse, siger 

Christian H. Hansen. 

- I Danmark og Vesteuropa har den 

teknologiske udvikling muliggjort, at 

dyr kan blive slagtet efter en bedøvelse, 

og det er præcis det, vi kræver. 

Foto: Scanpix 

Ønsker du personligt 

at støtte Dansk 

Folkepartis forslag 

om forbud mod rituelle 

slagtninger, kan 

du klikke ind på 

www.danskfolkeparti.dk 

og skrive under 

elektronisk. Ønsker 

du at indsamle 

yderligere underskrifter 

blandt familie, 

venner og bekendte 

- eller måske 

ligefrem gå på gaden 

med underskriftsark,, 

kan du 

også fra hjemmesiden 

downloade og 

udskrive lige så 

mange skemaer, du 

vil. Er du ikke 

på internettet, kan 

du rekvirere et 

eller flere skemaer 

ved henvendelse på 

telefon 33 37 51 40, 

dfsues@ft.dk eller 

skrive til Dansk Folkeparti, 

Christiansborg, 

1240 København. 

9

Foto: Scanpix 

mode 

Mortens 

Make-Over 

Foto: Scanpix 

Intet bliver overladt til tilfældighederne 

af »De Fantastiske 5« - 

Morten Skærved, Michael Holm, 

René Fris, Thomas Bickham, og 

Bill Holmberg. 

Der bliver taget kærlig hånd om 

Mortens nye stil. 

Af Pia Riedel 

Ikke alle mestrer påklædningens 

svære kunst. Eller også er der bare 

forskellige meninger om, hvad der er 

smart. 

Ligegyldigt hvad der ligger til 

grund, fik stud. jur. Morten Messerschmidt, 

DF-kandidat til EU-Parlamentsvalget, 

næstformand i DFU, tilbud 

om at blive stylet af »De Fanta- 

10 

stiske Fem« fra TV3-programmet af 

samme navn. Messerschmidt er som 

bekendt ikke sådan at ryste - og sagde 

ja tak til udfordringen. 

Således underlagt de fem mænds 

kyndige vejledning kom Morten Messerschmidt 

til at se ud som den unge 

23-årige mand, han er. Eksperterne 

mente nemlig, at han som udgangspunkt 

lignede en kedelig politiker i 

30’erne. 

Et helt nyt, ungt look for 

Morten Messerschmidt, 

der normalt går i habit. 

Morten Messerschmidt går normalt 

i jakkesæt og har gjort det, siden han 

var 15 år. 

Det lavede modemanden om på og 

fandt tøj, der passer bedre til hans 

alder; store jeans med opsmøg, tshirt, 

habitjakke med påskriften 

»Lust For Life« og mere moderne sko. 

Morten var ikke afvisende over for 

den nye stil og vil fremover gerne gå 

mere i jeans, jakke og farverigt tøj.

Foto: Scanpix 

Også den ny klipning var han begejstret 

for. Så alt i alt var han lettere 

at overbevise om en nye stil, end 

de fem rådgivere nok havde forventet. 

Udstyret med en ny frisure, gode 

råd om tøj, kost, forførelsens kunst og 

en næsehårsklipper går Morten Messerschmidt 

måske en mere moderne 

og alderssvarende stil i møde - premieren 

kan blive valgkampen op til EU- 

Karaktermordere på ynkeligt tilbagetog 

Af Rasmus Thor Hjordt 

Da kirkeminister Tove Fergos 

pressechef Henrik Gade Jensen i 

efteråret blev offer for en usædvanlig 

nedrig pressehetz, iværksat af dagbladet 

Information, var Århus-biskoppen 

Kjeld Holm og journalist på 

Information, Georg Metz, blandt de 

første til at deltage i heppekoret mod 

pressechefen. 

Henrik Gade Jensen var en »nazisympatiserende 

spindoktor«, mente 

Georg Metz. Og Kjeld Holm supplerede, 

idet han i udtalelser til TV 2 omtalte 

Henrik Gade Jensen som »en, 

der er så stærkt identificeret med en 

ganske bestemt politisk opfattelse, 

som blandt jo har ligget, hvad skal vi 

kalde det, ny-nazistiske kredse nær«. 

Stærke udtalelser fra stærke 

mænd mod en mand, der ligger ned. 

Men Georg Metz og Kjeld Holm har 

gennem årene gjort det til en vane at 

sprede beskyldninger med løs hånd 

vel vidende, at deres ofre ikke orker 

at gå videre med sagen. Georg Metz 

er dækket ind af sin journalistiske 

frihed, mens Kjeld Holm er beskyttet 

af bispekåben. 

Foto: Scanpix 

Klummeskriveren Georg Metz rystede 

i bukserne for sagsanlæg - 

sprang op som løve og dumpede 

ned som lam. 

Parlamentsvalget. Foto: Scanpix 

Men denne gang kom de to karaktermordere 

til kort. De sprang op som 

løver og dumpede ned som lam. Henrik 

Gade Jensen ville ikke finde sig i 

de helt ubeføjede beskyldninger og 

varslede omgående sagsanlæg hvis 

ikke nazi-beskyldningerne blev trukket 

tilbage. 

Og nu skete der noget helt nyt. Fra 

Informations hovedkvarter i Store 

Kongensgade i København lod Georg 

Metz gennem sin advokat meddele, 

at formuleringen om den nazi-sympatiserende 

spindoktor, »var en utilsigtet 

fejl, som jeg beklager«. 

Hvordan man utilsigtet, skriftligt, 

kan komme til at anvende en så værdiladet 

glose som nazi-sympatiserende, 

fremgår ikke af Georg Metz´ beklagelse. 

Få dage senere indløb et ligeså 

usædvanligt brev fra Århus-bispen. I 

en pressemeddelelse forkyndte Kjeld 

Holm, at »jeg har ikke påstået - og 

kunne ikke drømme om at påstå - at 

Henrik Gade Jensen er nazist eller 

står nynazistiske kredse nær.« Sammenlign 

venligst med Kjeld Holms 

ovenstående udtalelse til TV 2. 

Århus-biskoppen Kjeld Holm, landets 

førende medie-præst - sprang 

op som løve og dumpede ned som 

lam. 

11

portrættet 


Den lave og skarpe vintersol skinner 

ind i Mia Falkenbergs hyggelige 

stue, hvor vi har taget plads omkring 

sofabordet. Kaffemaskinen 

snurrer lystigt, mens den gråstribede 

huskat ligger i et hjørne og spinder af 

velvære. Mia læner sig tilbage i stolen 

og fortæller om sit mål: 

Hun vil gøre en forskel!. Hun vil 

hjælpe de ældre, syge og svage og i 

øvrigt gøre en indsats for landet. Siden 

hun var 15 år gammel, har hun 

været medlem af Dansk Folkepartis 

Ungdom (DFU) og er fungerende formand 

for DFU i Roskilde Amt - en 

post, den nu 20-årige Mia Falkenberg 

dog snart må forlade, fordi hun for et 

halvt år siden flyttede sammen med 

sin kæreste i Søborg ved København. 

- Ældre- og sundhedspolitikken er 

nogle af de områder, der interesserer 

mig mest. Vilkårene for vore ældre er 

for dårlige, og Dansk Folkeparti er 

det eneste parti, der tager emnet alvorligt. 

- Både sygehuse og plejehjem skal 

forbedres. Der er generel mangel på 

personale, og vi skylder de ældre, at 

deres livskvalitet bliver så god som 

muligt, siger Mia Falkenberg, som 

dog også lægger stor vægt på udlændingepolitikken. 

Og på begge områder ved hun, 

hvad hun taler om: Siden sidste forår 

har hun været under uddannelse som 

social- og sundhedsassistent. I øjeblikket 

er det teorien, der skal på 

plads, men Mia glæder sig til at komme 

i praktik på et plejehjem. 

- På skolen, som ligger på Nørrebro 

i København, har omkring en tredjedel 

af eleverne indvandrerbaggrund, 

og jeg oplever dagligt, hvordan der er 

en kæmpe kløft mellem udlændingene 

og danskerne, selv om alle er vældig 

søde. 

- Indvandrerne er der for at lære 

det samme som os andre, men mange 

af dem kan ikke tale ordentligt 

dansk, og så bliver det hurtigt de 

danske elever, der skal trække dem 

op, når de ikke forstår stoffet eller 

hvad læreren siger. 

- Og når der i forvejen er stor mangel 

på kvalificeret personale, nytter 

det ikke noget, at nogle måske dropper 

ud af uddannelsen, fordi de føler 

sig tynget af deres udenlandske klassekammerater. 

- Så bliver man desværre nødt til at 

være egoistisk og sige: »Selvfølgelig 

vil jeg hjælpe mine klassekammerater, 

men de skal ikke gennemføre uddannelsen 

på min bekostning«. fortæller 

Mia Falkenberg. 

Hun peger på, at de manglende 

sprogkundskaber vil være et problem, 

når udlændingene kommer ud 

12 


Før Mia Falkenberg påbegyndte 

uddannelsen som 

social- og sundhedshjælper, 

tilbragte hun tre 

måneder i forsvaret som 

»kvindelig værnepligtig« 

Tjenestestedet var kamptropperne 

i Slagelse. 

Mia Falkenberg 

vil gøre en forskel 

til ældre mennesker, som måske føler 

sig utrygge, fordi de ikke rigtigt kan 

kommunikere med deres hjælpere. 

Utilpassede unge 

Alligevel er Mia Falkenberg glad 

for, at indvandrerne gerne vil ind på 

uddannelsen. Det viser, at nogle af 

udlændingene faktisk er engagerede 

og gerne vil hjælpe, siger hun. Til 

gengæld er hun ked af, at unge, utilpassede 

og kriminelle indvandrere er 

kommet til at hærge hele bydele: 

- Personligt tør jeg knap nok gå 

uden for en dør efter klokken 20, og 

da slet ikke på Nørrebro. Hvis jeg ser 

en indvandrergruppe, går jeg auto-

Mia Falkenberg 

er i 

fuld gang 

med læsestoffet 

på 

den teoretiske 

del af social- 

og 

sundhedsassistentuddannelsen, 

men hun 

glæder sig 

meget til at 

komme ud 

at prøve 

kræfter med 

det praktiske 

på et 

plejehjem. 

matisk over på den anden side af gaden 

eller skynder mig hen til min bil. 

Problemet er ikke så meget, at vi har 

indvandrere, men snarere at de så 

hurtigt føler sig provokerede og griber 

til vold. Det ser vi også på de skoler, 

hvor koncentrationen af indvandrerelever 

bliver for stor. 

- Så er der lukket af for danskere. 



Det oplevede jeg også i starten på social- 

og sundhedsskolen, hvor jeg i 

øvrigt ikke vil fortælle, at jeg er medlem 

af Dansk Folkeparti. Det ville 

provokere for meget, så det holder jeg 

for mig selv. Men mærkeligt nok har 

ingen opdaget, at jeg i et helt år har 

været afbildet i Dansk Folkeparti-reklamer 

i aviser rundt om i hele landet. 

Mia Falkenberg lægger imidlertid 

ikke skjul på, at de fleste i hendes 

omgangskreds har tilknytning til 

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis 

Ungdom. 

- Per, min kæreste, har jeg mødt 

gennem DFU, hvor han var formand i 

København, og min bedste veninde, 

Heidi Jensen, er formand for DFU i 

Vestsjællands Amt. Det er en lille 

- Når Per og 

jeg skal giftes 

til maj, 

bliver det et 

helt klassisk 

kirkebryllup 

med brudekjole 

og hele 

molevitten, 

siger Mia 

Falkenberg 

og kigger 

over på kæresten 

Per Brogaard, 

der er 

i færd med at 

øve sig på 

klaveret. 

verden, hvor alle kender hinanden, 

smiler hun - og løfter samtidig sløret 

for, at hun og Per Brogaard skal giftes 

til maj. 

- Det bliver et helt klassisk kirkebryllup, 

jeg er meget romantisk! 

Mia Falkenberg bliver mere alvorlig, 

da talen igen kommer til at dreje 

sig om politik. Hun er helt overbevist 

om, at Dansk Folkeparti er modent 

til at komme i regering efter valget: 

- Vi har lært enormt meget af vores 

position som støtteparti for VK-regeringen. 

Det er som om det er os, der 

har styret showet. Og jeg synes partiets 

ledere på Christiansborg har 

gjort det suverænt godt. 

- Men desværre har Anders Fogh 

Rasmussen ikke haft så mange succes-historier 

og er kørt noget fast på 

det sidste - og så tror jeg, at mange 

vælgere måske er af den opfattelse, 

at nu behøver vi ikke gøre mere på 

udlændingeområdet. 

- Men det ville være en meget stor 

fejltagelse at tro, at nu er alt klaret. 

Der er stadig mange ting at rette op 

på, selv om vi har opnået store resultater 

med hensyn til at begrænse tilstrømningen 

af udlændinge. Ghettodannelserne 

er fortsat et problem, og 

der opstår efterhånden parallelsamfund, 

hvor indfødte danskere og andre 

ikke længere kan færdes, og hvor 

ikke en gang politiet tør komme, 

uden at de skal rykke ud med en 

mindre hær. 

Da Mia Falkenberg har gjort op 

med sig selv, at skal der gøres en 

indsats for alle de ting, der ligger 

hende på sinde, må hun også stå 

frem med sine meninger. Hun vil forsøge 

at blive opstillet til folketingsvalget, 

og lykkes det, ser hun frem til 

at gøre et stykke arbejde for partiet i 

valgkampen. 

- Jeg vil gøre meget for, at jeg kan 

komme til at fremføre mine holdninger 

på ældre- og sundhedspolitikken. 

Det er det, jeg brænder for, siger Mia 

Falkenberg. 

13

hofbal 

Dansk Folkeparti til ho 

Dronningen havde inviteret hele 

Folketinget, regeringen og de 

danske medlemmer af EU-parlamentet, 

alle med ledsager, til hofbal med 

den kongelige familie på Christiansborg 

Slot. 

Dét var således en helt særlig aften, 

den 28. januar - og påklædningen 

er i øvrigt ikke til diskussion: 

14 

Galla - lang kjole til damerne, kjole 

og hvidt til herrerne. 

Aftenen, der blandt andet bød på 

den klassiske selskabsdans, lancier, 

blev både festlig og fornøjelig - og en 

helt uforglemmelig oplevelse for alle. 

Ved lancieren havde Pia Kjærsgaard 

og hendes ægtefælle, Henrik Thorup, 

den fornøjelse at danse i kvadrille 

med bl.a. Kronprinsen, prins Joachim 

og prinsesse Alexandra. 

Umiddelbart før hofballet, blev 

Dansk Folkepartis hold fotograferet i 

Fællessalen på Christiansborg. Et 

foto, der nu hænger i DFs sekretariat.

fbal hos Dronningen 

Forrest fra venstre: 

Elisabeth Krarup, Therese Mikkelsen, 

Birthe Skaarup, Lilli Fischer, Annette 

Buur, Susanne Christiansen Frevert, 

Karina Sørensen, Ellen Madsen, Hanne 

Nødgaard, Louise Frevert, Pia 

Kjærsgaard, Anita Knakkergaard, 

Jette Jespersen, Pia Kristensen, Annika 

Kure, Hanne Bøgsted, Aase D. 

Madsen, Jette Larsson, Claudia Dohrmann, 

Colette Brix, Mette Dencker, 

Berit Holmgaard Olesen, Lene Camre. 

I midten, fra venstre: 

Per Dalgaard, Peter Skaarup, 

Henrik Thorup, Poul Fischer, Chr. 

Bøgh Christensen, Jørn Dohrmann, 

Bent Bøgsted, Christian H. Hansen, 

Kristian Thulesen Dahl. 

Bagest fra venstre: 

Hans Skaarup, Poul Nødgaard, 

Freddie H. Madsen, Mikkel Dencker, 

Peter Præstmark, Uno Larsson, 

Peter Brix, Jørgen Jespersen, Arne 

Madsen, Søren Krarup, Jesper Langballe, 

Mogens Camre. 


15

fiskeri 

Københavnerne var ellevilde, da 

fiskerne delte gratis fisk ud. Fiskene 

havde de snuppet på vej til 

demonstrationen i Hovedstaden 

Af Jens Søndergaard 

At være erhvervsfisker i Danmark 

i disse år er faktisk ikke ret sjovt. 

Faktisk er det ret træls! 

Kvoter, havdage, tekniske begrænsninger, 

politiske hovsaløsninger og 

totalovervågning via EU-satellit er 

blot nogle at de ting vi fiskere må stå 

model til. 

Kvoter har danske fiskere måttet 

leve med i mange år og vi har indrettet 

fiskeriet herefter. Og kvoter er 

faktisk til at leve med, hvis de blot 

passede med, hvad der er i havet og 

ikke som nu, hvor de er udtryk for 

nogle biologiske og politiske idealer. 

Som vi ser det nu, er det EU’s fiskerikommissær, 

Franz Fischlers ideer 

om ét stort, lykeligt badeland, der 

styrer kvoter og fiskeriet i EU. 

Havdage er det nyeste reguleringssystem, 

vi har måttet vænne os til. 

Og måske ligger en stor del af løsningen 

på den toltalt fejlslagne fiskeripolitik, 

som EU har ført, faktisk her. 

For hvor kvoter, hvis de ikke passer 

med hvad der er i havet, vil medføre 

udsmid af nogle arter, fordi disse 

ikke må tages med i land, mens andre 

må fiskes som følge af forkert biologisk 

rådgivning, vil havdage alene - 

det vil sige uden kvoter, medføre at 

fiskerne kan tage den fisk de fanger 

med ind, og derfor ikke er nødt til at 

fange så mange andre fisk for at få 

det til at løbe rundt, da det ofte er 

den dyre fisk, der må smides tilbage i 

havet. 

Dermed kan antallet af de dage, fiskeren 

er nødt til at fiske, sænkes og 

dette vil betyde, at fiskeri-trykket vil 

16 

Foto: Ulla Dahlerup 

Når politik går 

i fisk - og når 

Kommissionen 

mener sig 

større end Gud 

falde, ligesom fiskedødeligheden vil 

blive betydelig mindre. Fiskeren vil 

genfinde glæden ved at tage på havet 

og fiske, ingen fisker ønsker at dræbe 

fisk unødvendigt, for havet og fisken 

er vores liv. 

Færøerne viser vej 

Systemet med havdage uden kvoter 

har været brugt på Færørene i nogle 

år nu. Fiskerne får et antal dage, de 

må fiske - og må så tage alle de fisk 

med ind, de kan fange. I denne periode 

er mængden af fisk (biogydemassen) 

steget betydeligt omkring 

Færørene, så det ser faktisk ud som 

om systemet virker - også selvom EUbiologerne 

tvivler. 

Så måske er det den vej vi skal? 

Og hvad hjælper det, at Franz Fischler 

har en ide om, at han kan rede 

Nordsøtorsken ved at bremse al fiskeri, 

når de selvsamme biologer som 

han støtter sig til senere i et indlæg i 

Morgenavisen Jyllands Posten 16. januar 

2004 siger, at torsken ikke længere 

vil være i Nordsøen/Skagerrak. 

Og at grunden hertil er, at vandet i 

Nordsøen og Skagerak er blevet for 

varmt, og at den sydelige grænse for 

torskens gydegrænse flytter nordpå 

med cirka 50 kilometer om året og nu 

ligger nord for Danmark. 

Så hvad er det lige Franz Fischler 

vil? 

Vil han lave et kæmpe køleanlæg 

til Nordsøen og Skagerak ? 

Eller vil han binde torsken fast, så 

den ikke kan svømme væk? 

Kan Franz Fischler noget, som ellers 

kun Vorherre magter ? 

Det lugter langt væk af, at Fischler 

har sat sig et politisk mål, som han

har sat sig for skal gennemføres - 

uanset hvad det koster. 

Når man snakker med gamle fiskere, 

der fiskede under og efter Den 

Anden Verdenskrig, kan disse fiskere 

fortælle om, at selvom Nordsøen havde 

været fredet i fem år under krigen, 

og at man derfor måtte forvente 

at der var masser af fisk, faktisk var 

ekstremt få torsk. Hvad skyldtes dette 

mon? 

Ja, biologerne klapper i som østers, 

når man spørger dem, og kunne det 

mon også skyldes at vandet var for 

varmt, eller ville torsken bare ikke 

være her? Nu kom torsken altså tilbage 

i 1960erne - og det skete helt 

uden hjælp fra EU og Franz Fischler. 

Og det gør torsken såmænd nok også 

igen. 

Læren af dette må være meget 

klar: EU-politikerne, kommissærerne 

og biologere kan ikke tvinge naturen 

til noget, den ikke vil. Det har man 

prøvet i mange år nu - og det hele er 

kun blevet værre. 

Der er noget om snakken, når fiskerne 

siger at EUs elendige fiskeripolitik 

slår flere fisk ihjel end fiskeriet 

- alene på grund af det unødvendige 

udsmid. 

Hvad med at prøve en anden metode? 

Giv os havdage uden kvoter. Forbud 

mod udsmid af spiseegnet fisk. 

Og lad så fiskeren tage det med ind, 

han fanger. Auktionspligt på al fisk 

(skal sælges på offentlig fiskeauktion). 

Fisketrykket vil falde og flere fisk 

vil overleve. Samtidig vil dette give 

fiskeren en bedre og mere værdig arbejdsdag, 

og økonomien i fiskeriet vil 

blive bedre. 


Et usædvanligt syn i Københavns 

Havn: Flere hundrede fiskekuttere 

var lagt til kaj for at få polikerne 

i tale. Bortset fra Dansk 

Folkepartis politikere, Pia Kjærsgaard, 

Christian H. Hansen og 

Ulla Dahlerup var der ikke fra 

Christiansborg den store interesse 

for besøget. 

Gæsten i Dansk Folkeblad er fiskeskipper 

Jens Søndergaard, 

som er formand for Fiskeriforeningen 

for Lemvig og Omegn, og 

blandt initiativtagerne til fiskernes 

besøg i København tidligere 

på året. Det er Jens Søndergaard 

i baggrunden. 


Vi fiskere håber meget, at der 

snart er nogen nede i EU, der vågner 

op, for ellers dør vi fiskere og mon de 

har en genopretningsplan for fiskere? 

Jeg tror, at almindelige folk snart 

fornemmer, hvor galt det kan gå, når 

der går politik - EU-politik især - og 

personlig prestige i fiskeriet. 

Jeg og mange andre fiskere ønsker 

blot at kunne leve af at fiske, uden at 

vi er nødt til at smide døde, spiseegnede 

fisk tilbage i havet - alene på 

grund af biologisk og politisk makværk. 

Det strider mod alt, hvad vi ved og 

hvad vi ser på havet hver dag. Jeg vil 

påstå, at der ikke findes én fisker i 

Danmark, der ikke føler et stik i 

hjertet, hvergang han må smide en 

død fisk tilbage i havet uden nogen 

anden grund end politik. 

Jeg sætter min fortrøstning til, at 

Dansk Folkeparti vil kæmpe fiskernes 

sag - nationalt og i EU-systemet. 

Sådan at vi fiskere igen kan få et anstændigt 

liv. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian, 33-375172 

Gerstrup, Thomas, 38-873072 

Hansen, Chr. H, 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, formand, 33-375107 

Kristensen, Kenneth (DFU), 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134 

Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, 66-138977 

28-923776 

pln1@mail.tele.dk 

Nødgaard, Poul, 33-375110 

Rossen, Dora, 75-571411 

Skaarup, Peter, p. nfm, 33-375113 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer 56-972740 

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 

København: Bente Pedersen 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603 

Ribe: Ib Puggaard 75-392405 

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232 

Roskilde: Hanne Kellberg 56-653003 

Storstrøm: Steen Petersen. 56-712455 

Sønderjylland: Brian Jensen 73-661507 

Vejle: Dora Rossen 75-571411 

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885 

Viborg: Morten Christensen 97-536968 

Århus: Inger K. Andersen........................86-325068 

DF-Folketingsmedlemmer 

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk 33-375103 

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk 33-375101 

Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk 33-375102 

Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk 33-375104 

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk 33-375106 

Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk 33-375109 

Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk 33-375111 

Frevert, Louise, dflofr@ft.dk 33-375114 

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105 

Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk 33-375115 

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk 33-375107 

Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk 33-375116 

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk 33-375117 

Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk 33-375118 

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119 

Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120 

Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108 

Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121 

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110 

Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113 

Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 33-375199 

1240 København K 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon +32) 22845205 

telefax (+32) 22849205 

Strasbourg, telefon (+33) 388175205 

telefax (+33) 388179205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K - tel: 33375171 eller 21930093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

8. årgang, nr. 1 / Marts 2004. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Pia 

Riedel og Anders Skjødt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 3. april 2004 

Deadline for kalender o.l. er den 20. marts 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. 

Forsiden: Kampen mod EU for dansk fiskeri går nu 

ind i sin afgørende fase. Her er en lille del af den danske 

fiskerflåde på vej gennem Jernbanebroen mellem 

Aalborg og Nørresundby - med kurs mod København, 

hvor fiskerne demonstrerede for at åbne danske politikeres 

øjne. (foto: Henning Bagger / Scanpix) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

FOLKETINGSGRUPPEN 

Per Dalgaard 

60 år 

Folketingsmedlem og byrådsmedlem 

Per Dalgaard fyldte den 17. februar 

60 år. Per Dalgaard blev valgt til Folketinget 

ved valget i november 2001 i 

Silkeborgkredsen, Århus Amt og er 

Dansk Folkepartis retsordfører. 

Per Dalgaard har arbejdet som systemplanlægger, 

systemchef, PC-konsulent 

og frem til Folketingsvalget 

som it-montør. 

Han har været amtsformand for 

Dansk Folkeparti i Århus Amt samt 

lokalformand for DF i Ebeltoft, Midtdjurs 

og Rougsø. 

Han er medlem af kommunalbestyrelsen 

i Midtdjurs Kommune, Århus 

Amt. 

Per Dalgaard er gift med overlærer 

Annette Buur bor i Ryomgaard og har 

fire børn. 

Privat bruges tiden på familien, 

løbeture, læsning og kulturelle aktiviteter 

som opera og ballet. Fødselsdagen 

blev fejret på dagen med en 

velbesøgt reception på Christiansborg 

- og en efterfølgende familiemiddag 

ude i byen. Ved receptionen talte bl.a. 

medlem af Folketingets præsidium, 

Poul Nødgaard. 

Fødselsdagsreceptionen for Per 

Dalgaard fandt sted på Christiansborg 

- her ses fødselsdagsbarnet 

med sin hustru, Annette samt 

de voksne børn, Nadia og Rune 

FYN 

Otterup Lokalforening 

Rene Lundegaard er udpeget som ny 

næstformand efter at Torben Petterson 

er fraflyttet kommunen. 

STORSTRØM 

Vestlolland Lokalforening 

Daniel Grohnheit er ny formand for 

Vestlolland Lokalforening. Allan 

Thomsen har trukket sig pga. manglende 

tid. 

Foto: Pia Riedel 

Offentlige møder 

og medlemsmøder 

01/03 19.00 Københavns Amt. EUdebat 

med Mogens Camre og 

Karsten Madsen (V), Magleparken 

5, Ballerup. 

04/03 19.00 Københavns Amt. Hvidovre 

Lokalforening med Poul 

Nødgaard, Dansborgskolen, 

Hvidovre. 

09/03 19.00 Viborg Amt. Pia Kjærsgaard 

og Kr. Th. Dahl, Benta’s 

Cafeteria, Højslev. 

13/03 10.00 Landsorg. Kursus for 

nye medlemmer. Trinity, Snoghøj. 

16/03 19.00 Vestsjællands Amt. Debat, 

Mogens Camre og Naser 

Khader (R), Haslev Bibliotek. 

22/03 19.30 Nordjyllands Amt. Sejlflod 

Lokalforening, møde med 

Anita Knakkergaard, Hotel 

Mou. 

23/03 19.00 Frederiksborg Amt. 

Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl, 

Skævinge Kro. 

23/03 19.30 Københavns Amt. Debat, 

Mogens Camre, Henrik 

Dam Kristensen (S), Søren Møller 

(K), Hedehuset Fritidscenter, 

Baldersbrønde, Hedehusene. 

30/03 19.00 Vejle Amt. Pia Kjærsga- 

Generalforsamlinger 

01/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Videbæk 

og Trehøje Lokalforening, 

Westergaards Hotel, Videbæk. 

02/03 18.30 Ringkjøbing Amt, Lemvig 

& Thyborøn-Harboøre Lokalforening, 

Vilhelmsborg Kro. 

02/03 19.00 Frederiksberg, Amtsgeneralforsamling, 

Byggeriets 

Hus, Godthåbsvej 22, Frederiksberg. 

02/03 19.00 Københavns Amt, 

Brøndby Lokalforening, Kulturhuset 

Kilden, Nygårds Plads, 

Brøndby. 

03/03 19.00 Ribe Amt, Grindsted- 

Billund-Ølgod Lokalforening, 

Lyng Bowl, Grindsted. 

06/03 10.30 Sønderjyllands Amt, 

Gram-Rødding Lokalforening, 

Gram Kulturhus. 

08/03 19.00 Viborg Amt, Karup Lokalforening, 

Dagcentret i Frederiks. 

08/03 19.00 Vestsjællands Amt, 

Korsør Lokalforening, Medbor- 

Opstillingsmøder 

til Folketinget 

02/03 19.00 Nordjyllands Amt. Tylstrup 

Kro, Tylstrupvej 36, Tylstrup 

04/03 19.30 Frederiksborg Amt. 

Birkerød Raadhus, Stationsvej 

36, Birkerød 

09/03 19.30 Ribe Amt. Centralhotel-

ard / Kr. Th. Dahl, Hotel Lunderskov. 

01/04 16.00 Københavns Amt. Medlemsmøde 

m. Peter Skaarup, 

Dansborgskolen, Hvidovre. 

13/04 19.00 Vestsjællands Amt. Pia 

Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, 

Sørup Herregaard, Ringsted. 

14/04 19.00 Frederiksberg. Debat, 

Morten Messerschmidt og Bashy 

Quraishy, Byggeriets Hus, Godthåbsvej 

33. 

17/04 10.00 Landsorg. Kursus for nye 

medlemmer. Hotel Scandic, 

København. 

19/04 19.00 Hovedstaden, pol. debat 

m. Louise Frevert, Rådhuset. 

20/04 19.00 Århus Amt. Pia Kjærsgaard 

/ Kr. Th. Dahl, Restaurant 

Skovbakken, Holsteinsgade 50, 

Odder. 

26/04 19.00 Sønderjyllands Amt. 

Pia Kjærsgaard / Kristian Thulesen 

Dahl, Øster Højst Kro. 

26/04 19.00 Ribe Amt. Birthe Skaarup 

om sundhed, Lyng Bowl, Sdr. 

Boulevard 31, Grindsted. 

26/04 19.00 Nordjyllands Amt. Jørn 

Dohrmann om tjæreforurening, 

Hotel Herman Bang, Frederikshavn. 

29/04 20.00 Hovdstaden. Møde, Radikal 

Ungdom, Ny. Kgs Gade 18, 

gerhuset, Korsør. 

08/03 19.30 Storstrøms Amt, Næstved-Holmegaard-SusåLokalforening, 

Rådhuset, Næstved. 

11/03 19.00 Storstrøms Amt, Stevns 

Lokalforening, Rådhuset, Store 

Heddinge. 

11/03 19.00 Københavns Amt. Høje- 

Taastrup Lokalforening - efter GF 

taler Ulla Dahlerup, Rådhuset. 

15/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Vinderup 

Lokalforening, Hotel Vinderup. 

15/03 19.00 Roskilde Amt, Greve Lokalforening, 

Aktivitetshuset, 

Olsbæk Strandvej 43, Greve. 

15/03 19.00 Københavns Amt, Kastrup-Taarnby-DragørLokalforening, 

Hovedbiblioteket i Kastrup. 


Amtsgeneralforsamling, Festsalen, 

Ankerhus Seminarium. 

18/03 19.00 Københavns Amt, Hvidovre 

Lokalforening, Holmegårdsskolen, 

Hvidovre. 

let, Storegade 82, Holsted 

11/03 19.00 Roskilde Amt. Amtsgården, 

Køgevej 80, Roskilde 

15/03 19.00 Viborg Amt. Benta’s Cafeteria, 

Vinkelvej 15, Højslev 

18/03 18.00 Vestsjællands Amt. Ankerhus 

Seminarium, Festsalen, 

Slagelsevej, Sorø 

24/03 19.00 Storstrøms Amt. Medborgerhuset, 

Skovvej 2, Vordingborg 

5.tv. m. Peter Skaarup og Louise 

Frevert. 

03/05 19.00 Københavns Amt. Pia 

Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, 

Kulturhuset Kilden, Brøndby. 

06/05 19.00 Københavns Amt. Medlemsmøde 

m. Louise Frevert, 

Dansborgskolen, Hvidovre. 

08/05 10.00 Landsorg. Kursus for folketingskandidater,Christiansborg. 

10/05 19.00 Ribe Amt. Pia Kjærsgaard 

/ Kr. Th. Dahl, Holsted Centralhotel. 

11/05 19.30 Vejle Amt. EU-debat m. 

bl.a. Mogens Camre, Håndværkerforeningen, 

Horsens. 

12/05 19.00 Sønderjyllands Amt. 

Ulla Dahlerup om EU, Hotel Vojens. 

18/05 19.00 Storstrøms Amt. EU-debat 

m. Mogens Camre, Store 

Heddinge. 

22-23/05 Århus Amt. DF på Landbrugsmessen 

Gl. Estrup, Randersvej, 

Auning. 

29-31/05 Storstrøms Amt. DF, Stevns 

Trucker- og Kræmmermarked, 

Lyderslev. 

02/06 Vejle Amt. Ulla Dahlerup om 

EU, Juelsminde Lokalforening, 

Stenderup. 

03/06 Københavns Amt. Medlems- 

18/03 19.00 Fyns Amt, Langeskov-Ullerslev 

Lokalforening, Rønningevej 

32, Langeskov. 

22/03 19.00 Nordjyllands Amt, Frederikshavn-Læsø 

Lokalforening, 

Maskinhallen, Frederikshavn. 

22/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Herning 

Lokalforening. 

22/03 19.00 Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk 

Lokalforening, Rustenborgvej 

2A, Lyngby. 

22/03 19.00 Århus Amt, Århus Lokalforening, 

Århus Amtsgaard. 


Ringsted Lokalforening, Amtsstuegården, 

Ringsted. 

23/03 19.30 Storstrøms Amt, Morsø 

Lokalforening, Skovgade 17, Nykøbing 

M. 

24/03 19.30 Vejle Amt, Fredericia Lokalforening, 

Oven Vande, 

Strandvejen 121, Fredericia. 

24/03 19.00 Københavns Amt, Glostrup 

Lokalforening, Den Gamle 

Præstegaard, Hovedvejen 134, 

Glostrup. 

27/03 10.00 Hovedstaden - Søndre, 

Vestre og Østre Storkredse. 

Christiansborg 

29/03 19.00 Bornholms Amt. Bornholms 

Centralbibliotek, Rønne 

29/03 19.00 Aarhus Amt. Margeritsalen, 

Vejlby-Risskov Hallen, Vejlby 

Centervej 51, Risskov 

31/03 19.30 Fyens Amt. Hotel Scandic, 

Hvidkærvej 25, Odense SV 

kalenderen 

møde, Dansborgskolens lærerværelse, 

Hvidovre. 

04-06/06 Nordjyllands Amt. DF, 

Hjallerup Marked. Bl.a. Ulla 

Dahlerup og Kr. Th. Dahl. 

05/06 14.00 Fyns Amt. Grundlovsfest, 

Lykkesholm Slot på Fyn: Pia 

Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl. 

05/06 14.00 Nordjyllands Amt. 

Grundlovsmøde, Rhododendronhaven, 

Brønderslev. 

05/06 14.00 Ringkjøbing Amt. 

Grundlovsmøde Videbæk: Ulla 

Dahlerup. 

05/06 14.00 Århus Amt. Grundlovsmøde 

Hvidsten Kro: Uno Larsson. 

07/06 17.00 Århus Amt. EU-valgmøde, 

Ulla Dahlerup, Musik- og 

Teaterhuset, Silkeborg. 

09/09 19.00 Nordjyllands Amt. 

Jesper Langballe »Hvad er 

danskheden?«, Hotel Herman 

Bang, Frederikshavn. 

18-19/09 DFs 9. Årsmøde, Odense 

Kongres Center. 

16/10 10.00 Kommunalkursus. Trinity, 

Snoghøj. 

23/10 10.00 Kommunalkursus. Hotel 

Scandic, København 

Kursus for folketingskandidater. 

Trinity, Snoghøj. 

24/03 19.00 Vestsjællands Amt, Nykøbing-Rørvig-Trundholm- 

Dragsholm Lokalforening, Vig 

Forsamlingshus. 

29/03 19.30 Viborg Amt, Viborg-Møldrup-Tjele-AalestrupLokalforening, 

Medborgerhuset, Vesterbrogade 

13, Viborg. 

29/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Ikast 

Lokalforening, Svømmecenteret, 

Ikast. 


Skælskør Lokalforening, Badminton 

Centret, Skælskør. 

30/03 19.30 Frederiksborg Amt, 

Hørsholm Lokforening, Kammerrådensvej, 

Hørsholm. 

03/04 19.00 Sønderjyllands Amt, 

Amtsgeneralforsamling, 

Sønderborghus. 

15/04 19.00 Nordjyllands Amt, 

Amtsgeneralforsamling, Tylstrup 

Kro. 

20/04 19.00 Ribe Amt, Amtsgeneralforsamling, 

Centralhotellet, Holsted. 

Stemmeret til generalforsamlinger og 

opstillingsmøder har alene personer, 

der er bosiddende i det pågældende 

amt og har været medlemmer af DF i 

minimum fire måneder. Der kan ikke 

stemmes pr. fuldmagt. Arrangementer 

til kalenderen bedes, så snart de er 

programsat, sendt til: Dansk Folkeparti, 

att. Pia Riedel, Christiansborg, 1240 

Kbh. K. - evt. pr. e-mail: dfpiri@ft.dk 

19

df 

Poul Lindholm ny partisekretær 

Poul Lindholm Nielsen, Odense, er af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse udpeget 

som ny partisekretær. Han afløser i stillingen Steen Thomsen, som ved årsskiftet 

forlod sin stilling til fordel for et lederjob i banksektoren. 

Det er en særdeles rutineret DF’er, der pr. 1. marts 2004 overtager det ansvars- og 

prestigefyldte embede som partisekretær. 

Poul Lindholm Nielsen, 56 år, er kendt i gennem hele Dansk Folkepartis organisation, 

idet han siden partiets start har været medlem af Hovedbestyrelsen som organisatorisk 

næstformand. Ved partiets 9. årsmøde i september 2004 frasiger Poul Lindholm 

Nielsen sig sin valgte tillidspost og udtræder af Hovedbestyrelsen. 

Poul Lindholm Nielsen bliver boende på Fyn, men får fast base på Christiansborg, 

hvorfra han skal styre det administrative arbejde, men vil i øvrigt i vid udstrækning 

være på farten rundt om i landet, idet hans primære opgave i landsorganisationen bliver 

at mødes med - og som katalysator og iværksætter - samarbejde med tillidsfolkene 

i den efterhånden omfattende organisationen, Dansk Folkeparti er blevet. 

Dansk Folkepartis nye partisekretær har som valgt tillidsmand arbejdet med politisk 

organisatorisk arbejde siden 1978, og har været medlem af Dansk Folkeparti fra 

stiftelsesdatoen. Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og har siden 

sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med salg og markedsføring, siden 1986 

med salg af brandslukningsmateriel. spe 

Nyt DF-kursus-år 

Med flere valg inden for det næste 

halvandet år, bliver der i den 

kommende periode mange kurser at 

deltage i - både for kandidater og for 

øvrige medlemmer af DF. Det første 

valg finder sted den 13. juni og er til 

Europa-Parlamentet, senest næste efterår 

skal der være valg til Folketinget., 

og den 17. november næste år er 

der lokale valg. 

Overalt gælder det om at få opstillet 

gode kandidater, så Dansk Folkeparti 

over hele landet kan sikre sig 

det bedst mulige resultat. Formålet 

med kursusvirksomheden er at hjælpe 

med hertil. Der har allerede været 

opstillingsmøde på Christiansborg for 

partiets kandidater til EU-valget, 

men mange andre skal også gøre en 

indsats. For medlemmer, der vil ud 

på gaderne for at agitere for DF’s 

EU-politik, vil der blive afholdt to 

kurser, hvor EU’s struktur og EU’s 

politik gennemgås. 

Der afholdes et kursus vest og et 

øst for Storebælt efter påske. De nærmere 

datoer offentliggøres i næste 

nummer af Dansk Folkeblad. 

De enkelte amter opstiller i øjeblik- 

Tilbud til DF’ere: Tag med til Strasbourg 

Medlemmer af Dansk Folkeparti 

indbydes til en studietur med 

bus til Strasbourg (hotellet ligger lidt 

udenfor byen). Turen foregår fra 

mandag den 3. maj til fredag den 7. 

maj 2004. 

Programmet for besøget indbefatter 

blandt andet besøg i EU-parlamentet, 

besøg i Den Europæiske Centralbank 

i Frankfurt, udflugt i Alsace 

inkl. vinsmagning og 3-retters middag, 

samt tid til sight-seeing på egen 

hånd. Under besøget i Parlamentet 

20 

ket kandidater til det folketingsvalg, 

der senest skal afholdes til næste efterår. 

DF opstiller naturligvis i samtlige 

kredse, og folketingskandidaterne 

samles første gang den 8. maj til 

møde. Der vil tilgå hver enkelt kandidat 

indbydelse. 

Partiets traditionsrige kursusweekend 

i november på Trinity i Snoghøj 

(det er i år den 6.-7.) vil i år være helliget 

folketingskandidaterne. En række 

kursusundervisere vil her gå i 

dybden med DF’s politik, Folketingets 

arbejdsform, argumentationsteknik 

m.v. 

Som optakt til kommunevalget holdes 

der i år to kurser for formænd og 

næstformænd i amter og lokalforeninger. 

Det første kursus finder sted 

den 16 oktober på Trinity og kurset 

øst for Storebælt finder sted den 23. 

oktober på Hotel Scandic i København. 

På kurserne gennemgås bestyrelsens 

opgaver forud og i forbindelse 

med valget. 

Herudover holdes der med start i 

november 2004 og indtil slutningen 

af februar 2005 kurser i samtlige amter 

samt i København og Frederiksberg. 

Her gennemgås valgloven i detaljer, 

herunder forskellen på partili- 

vil der være foredrag ved Dansk Folkepartis 

medlem af EU-parlamentet, 

Mogens Camre. 

Guide på DF-turen er Karsten 

Holt, som er ansat i Dansk Folkepartis 

presseafdeling samt Bo Nielsen, 

som er assistent for Mogens Camre. 

Pris kun 1.495 kr., tillæg for enkeltværelse 

1.000 kr. og afbestillingsforsikring 

kr. 100. Begrænset deltagerantal. 

Tilmelding på E-mail: 

df@ft.dk eller tlf.: 33 37 51 99 med 

oplysning om navn, adresse, tlf., mo- 

Poul Lindholm Nielsen - 

det er en særdeles rutineret 

DF’er, der overtager det 

prestigefyldte embede pr. 1. 

marts 

ste og sideordnet opstilling, valgforbund, 

mandatberegning, korrekt udfyldelse 

af kandidat- og stillerlister 

samt proceduren i forbindelse med 

opstilling af kandidater lokalt. 

I august 2005 afholdes der en kursusweekend 

for samtlige øverst placerede 

kandidater i amter og kommuner. 

På kurset gennemgås de politiske 

opgaver lokalt og undervisere vil 

være en række af DF’s erfarne lokalpolitikere. 

Dansk Folkeparti får hele tiden nye 

medlemmer, og for dem er der arrangeret 

to kurser i partiets politik, hvor 

vi kommer hele vejen rundt. »Ældre« 

medlemmer er dog også velkomne til 

at deltage. 

Det første kursus finder sted den 

13. marts i år på Trinity og det andet 

kursus holdes den 17. april på Scandic 

i København. 

Der er således i den kommende 

sæson lagt op til en lang række kurser 

og partiets Kursus- og Organisationsudvalg 

håber, at mange vil benytte 

lejligheden til at møde frem og 

dygtiggøre sig. 

Tilmelding til samtlige kurser skal 

ske til DF’s sekretariat på Christiansborg 

på tlf. 33-375199. mr 

bil, fødselsdato, opsamlingssted og 

pasnummer. 

DF-bussen samler op mandag den 

3. maj kl. 06.30 Høje Taastrup St. 

Udgang Vest. P-plads ved Ba-nestrøget, 

kl. 07.20 Trafikcenter Sjælland 

– stop 39 (ved afkørsel 39 syd 

for Slagelse), kl. 08.30 Scandic Hotel 

Odense, kl. 09.30 Kolding rutebilstation 

(bus terminal) for enden af perron 

1, kl. 10.30 Padborg Grænse. Sidste 

frist for tilmelding er mandag den 

29. marts 2004. 

Foto: Birger Storm

Dansk Folkeparti har en fast og klar holdning 

på alle politiske områder. Det kan du 

læse mere om i vores 16 fagpolitiske 

brochurer, der hver for sig giver et godt 

overblik over vores holdninger på det 

pågældende område. 

Foruden de 16 fagbrochurer, har vi også 

produceret en generel brochure 

“Danmarks fremtid - dit land, dit valg”, 

der samler de vigtigste punkter i vores 

politik, og som vi anbefaler til gadekampagner. 

Alle brochurer kan rekvireres ved henvendelse 

til sekretariatet: 

Tlf. 33 37 51 99, email df@ft.dk eller pr. 

post: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 

1240 København K.

uddannelse 

Danske skattekroner finansierer 

voldsforherligende skolebøger 

Af Søren Espersen 

Da Dansk Folkeblad i marts 2003 

kunne dokumentere, at 48 millioner 

årlige danske skattekroner og 

EUs 1,1 milliarder kroner er med til 

at finanisere den palæstinensiske 

selvmordsterror, blev det fra regeringens 

side hævdet, at millionerne alene 

gik til humanitære gøremål, heraf 

broderparten til uddannelse af palæstinensiske 

børn og unge og undervisningsmateriale 

- skolebøger og lignende. 

Så vidt så godt - indtil vi via en ny 

rapport fra den ansete europæiske institution, 

“The Funding for Peace Coalition” 

har fået et kig ind i præcis de 

arabisk-sprogede skolebøger, Danmark 

og EU finansiserer til brug for 

palæstinensiske skolebørn og gymnasieelever 

i Gaza og på Vestbredden. 

Gennemgangen af de dansk-støttede 

skolebøger afslører et univers af 

volds-propaganda og af had og af løgne. 

Måske ikke lige det, den danske 

regering, som jo ønsker at spille en 

aktiv rolle for fredsprocessen, havde 

forventet. 

Rapporten gennemgår 11 palæstinensiske 

undervisningsbøger, inden 

man når frem til en konklusion, der 

lyder: 

* Palæstinensiske børn læser ægte 

propagandamateriale. Der ophidses 

til vold og der opfordres til vold. Dette 

er i direkte modstrid med de statutter, 

som UNESCO har sat op i forbindelse 

med børns og studerendes 

rettigheder. Teksterne indeholder generelt 

aldrig navnet »Israel«. Og sker 

det undtagelsesvist er det kun i hadefulde 

vendinger. At der eksisterer 

en forbindelse mellem jøder og det 

hellige land benægtes. Resultatet er, 

at palæstinensiske børn af officielle 

lærebøger opdrages til at hade deres 

naboer. En opdragelse som denne reducerer 

muligheden for en fredelig 

sameksistens i området. Palæstinensiske 

børn har i høj grad lidt under 

den igangværende Intifada, og det er 

forkasteligt, at de fra officielt hold 

ophidses til at deltage i voldelige demonstrationer. 

At bruge børn på denne 

måde, strider i øvrigt mod Geneve- 

Konventionen. 

Dokumentationen er meget omfattende. 

Citaterne, der følger nedenfor, 

er blot enkelte eksempler. Bogtitlerne, 

oversat til dansk, først - og derefter 

klassetrin: 

Vort smukke sprog. 1. klasse. 

22 

Dansk Folkepartisuddannelsesordfører, 

Louise 

Frevert, er 

fortørnet over 

oplysningerne 

om de usande 

skolebøger, og 

forlanger nu 

af regeringen, 

at den foranstalter 

sin 

egen, uafhængigeundersøgelse 

af sagen. 

»Ved at 

skrive usandheder, 

gør 

man de palæstinensiske 

børn en bjørnetjeneste«,siger 

Louise 

Frevert. 

Side 106: »I Shahids (martyrer) - I 

er jordens salt, I voksede frem af 

blod« 

Geografi og historie. 1. klasse. 

Side 53-54: Landkortet viser Israel, 

Gaza og Vestbredden, men Israel er 

strøget af kortet. Over det hele står 

der Palæstina. 

Kristendom. 2. klasse. 

Side 11: Der fortælles om Jesus i 

Templet, som er bygget til Allah. Jerusalem 

er beskrevet som en palæstinensisk 

by, som blev bygget af jebusitterne 

- en arabisk stamme. Senere 

fik byen navnet Orsalem og Al- 

Quds Al-Sharif. Jøder nævnes ikke. 

Side 59: Pontius Pilatus beordrede 

Jesus fanget. Jøderne skreg: »Korsfæst 

ham!« Dette er det eneste sted, 

jøderne nævnes. 


Forsiden: Viser en fotografi-collage 

fra den britiske mandatperiode. Et 

frimærke fra den periode er også 

med. På det rigtige frimærke står 

navnet Palæstina på engelsk, hebraisk 

og arabisk. Men her er det hebraiske 

behændigt fjernet. 

Side 4: De første indbyggere i Palæstina 

var den arabiske stamme, cananitterne. 

Side 16: Et kort viser Palæstina 

som del af den islamiske verden, som 

strækker sig fra Atlanterhavet til 

Den Persiske Golf. Palæstina 

grænser op til Syrien, Jordan, Egypten 

og Libanon. Israel er ikke nævnt. 

Dette gør sig gældende i samtlige 

atlas og geografibøger, man har gennemgået. 

Side 19: Negev har fået navnet 

Syd-Palæstina. 

Side 22. Af kortet fremgår det, at 

Palæstina har mange byer. Jerusalem 

er hovedstad i Palæstina. Andre 

byer på kortet: Gaza, Nablus, Jaffa 

og Haifa. Storbyer som Tel-Aviv (med 

to millioner mennesker), Netanya, 

Hadera, Bat Yam og Holon er ikke 

eksisterende. 

Side 70: Det er normalt på muslimske 

helligdage at besøge de syge og 

familier til Shahids. 


Side 37: Palæstina spiller i verden 

en væsentlig rolle inden for kultur, 

religion og arkæologi, står der, inden 

en række muslimske og kristne steder 

- men ingen jødiske - nævnes. 

Side 37: Hebron nævnes som stedet, 

hvor Ibrahim er gravlagt, ligesom 

Betlehem og Nazaret nævnes i forbindelse 

med Jesus. Ingen jødiske 

helligdomme og steder er nævnt. 

Islam. 6. klasse. 

Side 68: Enhver, der dør i forsvaret 

Foto: Birger Storm

af sit land, bliver en Shahid, som vil 

få den højest mulige rang i Himlen. 

Side 83: Jøderne holdt aldrig op med 

at true de troende med døden - selv 

da profeten Muhammed kom til. 

Vort smukke sprog. 6. klasse. 

Side 120: Et billede viser byen Jaffa: 

Jaffa er en havneby i Palæstina. I 

1948 boede her 71.000 mennesker. 

Byen blev først erobret af makkabæerne 

og senere af slonikierne og 

romerne. Korsridderne tog byen, indtil 

araberne indtog den igen, og førte 

den tilbage til sit oprindelige udseende. 

Palæstinas Geografi. 7. klasse. 

Side 7: Kortet viser, at Palæstina 

inkluderer Galilæa, Haifa, Jerusalem, 

Beersheba og Ashkelon - såvel 

som en mængde arabiske byer. Den 

største by af dem alle, Tel-Aviv, er 

ikke eksisterende. Side 8-75: Som bogen 

skrider frem, kommer der mere 

og mere mærkelige udeladelser. Alle 

byer eller steder, som er direkte eller 

indirekte forbundet med jøder, ignoreres 

totalt. Selv den internationale 

lufthavn i Lod, som alene betjener 

hele området - inclusive Gaza og 

Vestbredden - er fjernet fra kortet. 


Side 20: Her beskrives for første 

gang, hvorledes jøder ankom: »Deres 

mål var at erobre Palæstina og enten 

at fordrive eller dræbe de palæstinensere, 

der boede her.« Side 22: Her beskrives 

en række Shahids - som eksempelvis 

Al-Khader Al-Husseini, 

Fotocollage: AppleFarm 

De palæstinensiske skolebøger, 

som hylder Yasser Arafat er lækre, 

farverige og indbydende, idet 

de er meget professionelt designede. 

Mens det mildt sagt kniber 

med skolemateriale til danske 

skoleelever, er der ingen smalle 

steder - og penge nok i den danske 

statskasse, når det gælder 

udenlandske skolebøger. Indpakningen 

af de palæstinensiske 

skolebøger er således tip-top. Indholdet 

er knapt så prangende... 

som blev dræbt i slaget ved Castel i 

1948. Eleverne bliver her bedt om at 

skrive om deres følelser, når de hører 

ordet Shahid. 

Tekstlæsning. 8. klasse. 

Side 77: Teksten refererer til en 

sang, der hedder Palæstina. Eleven 

bliver spurgt: »Digteren beskriver Jerusalem 

som araberes og muslimers 

søster, men søsterens fjender skærper 

deres knive for at dræbe hende. 

Hvad beder digteren sine læsere om, 

når det gælder om at forsvare Jerusalem?« 

Side 79: Shahids og fedayeen 

er mennesker, som dør for deres land 

i en hellig sag, og går foran andre og 

bliver forbilleder for andre.. Side 35 / 

77 / 79: Hvadenten Salah Alladin, 

muslimske krigere eller sågar korsridderne 

nævnes, beskrives deres 

kamp som »jihad« - en ædel og religiøs 

sag, det er værd at dø for. 

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, 

Louise Frevert, er fortørnet 

over oplysningerne om, at danske 

skatteyderes penge går til voldsforherligende 

og usandfærdige skolebøger, 

og rejser nu sagen over for regeringen 

med henblik på at få foretaget 

en officiel undersøgelse af det palæstinensiske 

skolemateriale: 

- Udover, at der selvfølgelig ingen 

rimelighed er i, at skolebøger opfordrer 

til vold og blod, er der også noget 

dybt forstemmende i skolebøger, 

der ikke holder sig til sandheden og 

virkeligheden, siger Louise Frevert. 

- Yasser Arafat handler ubegavet, 

og gør i virkeligheden de palæstinensiske 

børn en bjørnetjeneste - for 

hvordan havde man forestillet sig, at 

børnene ville reagere overfor styret 

den dag, de finder ud af, at det de 

lærte i skolen var løgn - den dag, de 

eksempelvis finder ud af, at der 25- 

30 kilometer væk rent faktisk ligger 

en millionby ved navn Tel-Aviv... 

23

udflytning 

Fra storbyen til 

landmandsidyl 

Af Pia Riedel 

geplejerske på en dyreklinik i Birkerød, 

og så træner hun hunde. På sigt 

Folketingsmedlem Peter Skaarup, er det planen at drive en hundeskole 

39, Dansk Folkepartis næstfor- på den nye fælles ejendom. 

mand, flytter her i marts på landet Therese Mikkelsen og Peter Skaar- 

med sin kæreste, Therese Mikkelsen, up har kendt hinanden i halvandet 

28. Bopælen bliver en landejendom år, og nu skal de så have fælles bo- 

med udsigt over Roskilde Fjord i Frepæl. Flytningen betyder også, at Pederikssund 

Kommune. Landidyllen ter Skaarups sæde i Københavns 

Havelse ligger fem kilometer nord for Borgerrepræsentation opgives. En 

Frederikssund, og ejendommen har post han ellers har været utrolig glad 

to tilhørende tønder land. 

for. 

Så Peter Skaarups lejlighed ved de Peter Skaarup har været medlem 

københavnske søer bliver byttet ud af Folketinget i to perioder, og er to 

med en hundeskole på landet. There- gange blevet valgt til Københavns 

se Mikkelsen er nemlig en stor dyre- Borgerrepræsentation - begge dele 

elsker og medbringer schæferhunden, med flotte personlige stemmetal. I 

Robin, en kat, Lupetta og meget København erstattes han af Gunhild 

snart endnu en hund af racen Alas- Legaard, 61, der tidligere har været 

kan Malamute. 

indkaldt som stedfortræder i Borger- 

Til daglig er Therese veterinærsyrepræsentationen. 24 

Therese Mikkelsen 

og Peter Skaarup 

skifter storbyen ud 

til fordel for landlivet. 

Therese med sin dejlige schæferhund, 

Robin, som glæder sig til foråret, 

hvor han får langt mere 

plads at udfolde sig på. 

Foto: Hans Skaarup Foto: privatfoto

Tid til 

historisk 

tilmelding 

995 kroner for Den Danske Højskoles historiske forårstur »Danmark Dejligst« – en firedages bustur i Sønderjylland 

– og 995 kroner for fire dage på Den Danske Højskole i efterårsferien. 


Årets historiesatsning er fordelt på 

to arrangementer: »Danmark 

Dejligst«, et med-egne-øjne arrangement 

i maj, hvor deltagerne over fire 

dage kommer rundt med bus til en 

række af de vigtige steder i Danmarks 

og grænselandets historie, 

samt et klassisk højskolekursus, også 

over fire dage, i efterårsferien på Ry 

Folkehøjskole. Her finder aktiviteterne 

sted i foredragssalen, i grupperummene 

og på spændende udflugter. 

- Dansk Folkeparti støtter arrangementerne 

med et betydeligt økonomisk 

tilskud for at give medlemmerne 

mulighed for at dygtiggøre sig inden 

for et felt, som mere end noget 

andet bærer på vor identitet – nemlig 

danmarkshistorien, siger kursusleder 

Thomas Suenson. 

Det er nu, man skal sikre sin mulighed 

for at deltage. Tilmeldingen til 

busturen er åben indtil fredag den 

26. marts. Tilmeldingen til kurset i 

Ry løber frem til Valdemarsdag, tirsdag 

den 15. juni. I begge tilfælde gælder 

princippet først til mølle. Kun 

medlemmer af Dansk Folkeparti eller 

Dansk Folkepartis Ungdom kan deltage. 

Til arrangementet »Danmark Dejligst« 

med Gunhild Legaard som le- 

der, er der afgang fra København 

torsdag den 6. maj, 09.00. Der er opsamling 

i Odense og besøg i Jelling 

inden ankomsten til Hotel Norden i 

Haderslev, der fungerer som base. 

Store Bededag, fredag den 7. maj 

starter med højmesse med prædiken 

af sognepræst og folketingsmedlem 

Søren Krarup enten i Seem Kirke eller 

i Ribe Domkirke. Dagen fortsætter 

langs Sønderjyllands vestkyst til 

Rømø, Højer-Slusen, guldhornenes 

fundsted ved Tønder, Schackenborg, 

Frøslevlejren og Sæd grænsestation, 

hvor Carl Jørgensen fortæller. 

National stolthed 

Lørdag den 8. maj går turen til 

Glücksburg slot, hvor Grundlovens 

giver, Frederik VII døde i november 

1863. Europas svigerfader Christian 

IX var den første Glücksburger på 

Danmarks trone og stamfader til 

Margrethe II. Derfra til Graasten, 

Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg 

Slot og Augustenborg på Als. 

På hjemvejen ophold i Aabenraa med 

blandt andet Jomfru Fannys hus, inden 

der er aftenhygge på hotellet. 

Søndag den 9. maj afgang 10.00, besøg 

i Christiansfeld og på Koldinghus 

og så østover med ankomst til København 

sidst på eftermiddagen. 

Sådan melder du dig til 

Ring på telefon 33375199 og sig, hvilket af arrangementerne, du gerne 

vil deltage i. Herefter bliver du skrevet op på tilmeldingslisterne, hvorefter 

du senere får besked. Den Danske Højskole forbeholder sig ret til at 

prioritere tilmeldingerne. 

Historiebussen 

Yderligere oplysninger hos turleder Gunhild Legaard, tlf.: 32-963090 

bedst kl. 8-10, fra 26/2- 1/3 og igen fra 10/3-26/3. Koordinerer særlige ønsker 

til kost og indkvartering, enkeltværelse, deling af værelse etc. Samlet 

pris: kr. 995,- inklusive entréer, transport, hotel, morgen- og aftensmad, 

men uden frokost og drikkevarer. Ændringer af programmet kan forekomme. 

Efterårshøjskolen 

Samlet pris for efterårshøjskolen er kr. 995,- Prisen for højskolen er 

kr. 995,- inklusive indkvartering og måltider. Tilmeldingen til kurset i 

Ry løber frem til tirsdag den 15. juni. Transport til Ry betaler man selv. 

Thomas Suenson arbejder med at 

koncentrere danmarkshistorien til 

noget, der kan rummes på et firedages 

kursus, og garanterer, at der bliver 

nok at bestille. Når kurset er lagt 

i skolernes efterårsferie - uge 42, fra 

mandag den 11. oktober til fredag 

den 15. oktober, er det ikke mindst 

for at give uddannelsessøgende lejlighed 

til at deltage. Ry Folkehøjskole, 

som lægger hus til Den Danske Højskoles 

premiereprogram i oktober, 

ligger i et område, der emmer af 

dansk historie. 

I Sankt Sørens Kirke i Gammel Ry 

mødtes de jyske stormænd og afgjorde 

Kristian IIs skæbne. Illerup Ådal, 

få kilometer derfra, rummer talløse 

fund fra et slag i forhistorisk tid, hvor 

en stærk angriber i følge arkæologerne 

er blevet mødt med energisk modstand 

og afvist. Danskernes første 

frihedskamp? Himmelbjerget med sit 

tårn fortæller historien om genvågnende 

national stolthed, mens stednavnene 

Silkeborg og Glarbo vidner 

om industrialismen og den ny tid 

DANMARKS FLAGDAGE 

29. januar: 

2. februar: 

5. februar: 

10. februar: 

11. februar: 

Holmens Hæderstegn 

Slaget ved Mysunde 1864 

Kronprinsesse Mary 

Afstemning Sdr. Jyll. 1920 

Stormen på København 1659 

Slaget på Reden 1801 

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02) 

Dronningen 

Slaget ved Dybbøl 1864 

Prinsesse Benedikte 

Befrielsen 1945 

Slaget ved Helgoland 1864 

Kronprinsen 

Grundlovsdag 

Prins Joachim 

Prinsen 

Valdemarsdag 

Prinsesse Alexandra 

Slaget i Køge Bugt 1677 

Slaget ved Fredericia 1849 

Prins Felix 

2. april: 

9. april: 

16. april: 

18. april: 

29. april: 

5. maj: 

9. maj: 

26. maj: 

5. juni: 

7. juni: 

11. juni: 

15. juni: 

30. juni: 

1. juli: 

6. juli: 

22. juli: 

25. juli: 

28. august: 

4. oktober: 

Yderligere: 

Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag, 

Palmesøndag, Påskedag, 

Kr. Himmelfartsdag, 

Pinsedag og Langfredag (1/2 st.). 

Slaget ved Isted 1850 

Prins Nikolaj 

Stormen på Frederiksstad 1850 

25

fortællinger af landets historie IX 

Sandby Kongsgård i Nørre Sandby 

i Vester Gønge Herred er fra 1606. 

Oprindelig trelænget, men i dag er 

kun den østre længe tilbage. 


Utinam nescirem literas« - gid jeg 

ikke kunne skrive! 

Det var den engelske fredsmægler, 

Philip Meadowe, som hørte disse - kejser 

Neros berømte ord - gentaget af 

den danske adelsmand, Joakim Gersdorff. 

Scenen var Høje Taastrup 

Præstegård ved Roskilde, og dagen var 

den 27. februar 1658. Joakim Gersdorff 

var sammen med Chr. Skeel blevet 

udpeget af Kong Frederik III til at 

opnå »fred med svenskerne på de bedst 

mulige vilkår«. 

En utaknemmelig og umulig opgave 

for de to stakkels forhandlere, for Karl 

X Gustavs tropper stod og åndede dem 

i nakken, hovedtroppen stod i Torslunde, 

kun 20 kilometer fra København, 

og var med få timers varsel parat til at 

marchere mod Hovedstaden. Og Kong 

Frederik var skræmt. 

Så der var ikke frie hænder for Joakim 

Gersdorff, da han skulle sætte sin 

signatur under dokumentet - idyllisk 

kaldt »Roskildefreden«, og som afstod 

en tredjedel af Danmark til svenskerne: 

Skåne med Bornholm, Halland og 

Blekinge. Man føler med manden, som 

ønskede, at han ikke kunne skrive. For 

det, han og Chr. Skeel skrev under på, 

var en katastrofe i Danmarkshistorien. 

Hvad var det så, vi mistede? 

Ja, det var dansk kerneland, som i 

tusind år havde været en del af Danmark. 

Den dag i dag sidder der i det 

700 

Holger Danske 

Vikinger på Lindisfarne 

26 

800 

Irland angribes 

Ansgar. 

Togt mod England 

Glimmingehus blev opført i 1499, 

og var på et tidspunkt ejet af Danmarks 

Rigsadmiral, Niels Holgersen 

Ulfstand. Bygningen er den 

bedst bevarede af alle de danske 

middelalderborge. 

Da vi mistede en 

tredjedel af Danmark 

danske rigsvåben ni hjerter. Hvert 

hjerte repræsenterer en landsdel: 

Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, 

Sjælland, Lolland, Falster, Skåne med 

Bornholm, Halland og Blekinge. Så 

ikke kun målt i kvadratkilometer var 

det en tredjedel af Danmark, der med 

et pennestrøg gik tabt. 

Forbud mod dansk 

Tabet af det danske folk på den anden 

side Øresund var det værste. I årene 

efter blev de unge danskere tvangsudskrevet 

til krigstjeneste i den svenske 

armé, og 35.000 mistede livet. Under 

livsstraf var det skåningerne i de 

næste 200 år forbudt at skrive og tale 

dansk -samt at importere og besidde 

danske bøger. 

Og så gik svenskerne ellers i gang 

med at svenskificere - en etnisk udrensning 

og undertrykkelse, verden 

dengang ikke havde set magen til. 

Om det så var stednavnene, så blev 

de gjort svenske, og i løbet af en periode 

på 30 år, fra 1670 til 1700, blev 

henved 3.000 skånelandske stednavne 

ændret til dem, vi kender i dag. Opgaven 

for svenskerne lød på at ændre 

stednavnene, så de ikke længere lød 

danske, og derved få kappet endnu en 

linje til Jylland og øerne. 

Med et pennestrøg sagde vi farvel - 

ikke til en fjern provins - men til den 

centrale og vigtigste del af Danmark. 

Ellers havde man i sin tid ikke lagt 

900 

Normandiet 

Jellingestenen 

Norge indtages 

1000 

England erobres 

Lund bispesæde 

Kirkebyggeri 

1100 

Absalon - København 

Svend, Knud & 

Valdemar 

Det idylliske Åhus på den skånske 

østkyst. Der har været beboelse her 

fra forhistorisk tid, og allerede i 

jernalderen var stedet berømt for 

sin glasproduktion. I løbet af sektenhundredetallet 

mistede Åhus 

noget af sin betydning til fordel for 

Christianstad 

Trefoldighedskirken i Christianstad 

blev opført 1614 af bygmesteren 

fra Køge, David Nyborg for 

Christian den Fjerde, der jævnligt 

personligt fulgte byggeriet, som 

blev en af juvelerne i kongens perlerække 

af bygninger. 

Danmarks ærkebispesæde i Lund. 

Med Skåne mistede vi 300 af landets 

dejligste herregårde og slotte 

samt et tilsvarende antal middelalderkirker. 

Her levede en befolkning, som 

følte sig dansk, talte dansk, tænkte 

dansk. For disse skåninger var det at 

skulle skifte nationalitet et ubegribeligt 

traume, der endnu ikke er faldet 

på plads. Det antages, at henved 

60.000 skåninger i de første år blev 

fordrevet og måtte flygte over Sundet. 

Endnu er de uvurderlige skatte i behold 

fra denne danske tid: Skånske 

Lov - ældre end Jyske Lov, Sankt Petri 

i Malmø, Vor Frue Kirke i Helsing- 

1200 

Dannebrog 

Landskabslovene 

1300 

Niels Ebbesen 

Margrethe samler 

Norden

org, den gamle Ystad-arkitektur. 

Fæstningsværkerne Glimmingehus og 

Kærnen i Helsingborg, Katedralskolen 

i Lund, herregårdene Bollerup og Borreby, 

Torup, Svenstrup, Lyngbygaard, 

Marsvinsholm og Rosendal. Fra den 

tid har vi arvet de originale skånske 

døbefonde, altertavlerne i Ystad og 

Lund. Fra denne tid har vi et utal af 

vore gamle folkeviser, og på den tid 

lagdes grunden til vort agerbrug og vor 

handel. 

Svære valg 

Man behøver ikke gå dybt i historien 

for at få en forestilling om, hvor dansk 

Skåne dengang var. Konkrete detaljer 

overbeviser ofte stærkere end abstrakte 

fantasier: Over alt findes danske 

navne - på gader, på landsbyer, på herregårde, 

på mennesker. 

De dansk-skånske adelsfamilier fik 

valget mellem at sværge den svenske 

1400 

Stænderforsamlinger 

Svensk oprør 

Hansestæderne 

1500 

Grevens Fejde 

Reformationen 

1600 

Tabet af Skånelandene 

Kolonieventyr starter 

Citadellet i 

byen Landskrone 

- grundlagt 

af Erik af 

Pommeren. I 

1540erne anlagdeChristian 

den Tredje 

her en stærk 

forsvarsborg. 

konge troskab - og samtidig blive optaget 

i den svenske adelstand. Eller at 

blive deporteret. De adelsfolk, der 

nægtede at sværge troskabseden, blev 

godt modtaget i Danmark og fik af 

kongen her så vidt muligt kompensation 

for det tab, de havde lidt ved at 

skulle sælge billigt eller afstå; det 

gjaldt eksempelvis Knud Thott, som 

overtog Gavnø Slot ved Næstved, da 

han måtte forlade Skåne. 

Men det var et vanskeligt valg, de 

gamle familier måtte træffe, og flere 

valgte at lade sig optage i den svenske 

adel - med den bagtanke, at der måske 

kun gik kort tid, før Skåne som en 

selvfølgelighed igen blev dansk - og at 

det ville være urimeligt at skulle opgive 

slægtens jord og ejendom - og så 

skulle til at kæmpe for at få den tilbage 

igen. 

Men adelsfolkene fik i det mindste 

et valg. Så heldig var almuen ikke. For 

de almindelige danskere var der ingen 

1700 

Store Nordiske Krig 

Stavnsbåndet ophæves 

Foto: John Grey 

Bosøkloster ved Ringsøen i det centrale 

Skåne blev efter katastrofen i 

1658 skænket til landsforræderne 

Eleonora Christine og hendes 

mand Corfits Ulfeldt for deres usle 

tjenester for den svenske konge. 

udveje. Jo, de kunne flygte til Sjælland, 

hvilket 10-15 procent af almuen 

gjorde. Mange af mændene lod sig efter 

flugten optage i den danske hær. 

Den Kongelige Livgarde, som blev oprettet 

i 1660 bestod i de første mange 

år alene af skåninger. 

For dem, der blev tilbage, var alt forandret. 

Fra at være den centrale og rigeste 

del af Danmark, blev Skåne i det 

nye Sverige gjort til en fjern og plyndret 

provins. Beboet af et folk, som 

man centralt i Stockholm ikke stolede 

på. 

Vilje til eksistens 

Man kan spørge, hvorfra den skånske 

befolkning i århundredernes løb 

fik sin enorme kampvilje og senere viljen 

til at eksistere som nation. I løbet 

af årene gik vel knapt én eneste familie 

eller slægt i Skåne i graven uden at 

have oplevet hjemstavnen som krigsskueplads. 

Næsten samtlige svenske konger op 

til 1820erne optrådte med våben i 

hånd indenfor Skånelands grænser. 

Brand, plyndring, mord og blodsudgydelse 

blev dansk-skåningernes lod - 

hvad enten man var aktiv i modstandsbevægelsen 

eller ej. 

Det, der undrer er, at Sveriges og 

Danmarks historieskrivning i mange 

år knapt nok har bemærket det. Den 

officielle forskning, der finder sted i de 

to lande, vil af princip ikke medvirke 

til en ordentlig historieskrivning. Det 

ligger fast. Som tilfældet har været i 

århundrederne, er det atter skåningerne, 

som selv må gøre arbejdet. 

Og det bliver i rigt mål gjort i disse 

år. Øresundsbroens opførelse satte for 

alvor satte gang i forskningen, og i dag 

er Skåne vidne til udgivelsen af et 

væld af bøger, som ser med nye friske 

øjne på den dansk-svenske historie, og 

det er i høj grad helt unge forskere, der 

er gået i gang, og det bør de roses for. 

1800 

Englandskrigene 

Grundloven 

Tabet af Sønderjylland 

1900 

Salg af Vestindien 

Genforeningen 

Besættelsen 

27

Det nye Danmarkskort 

Strukturkommissionen har nu 

færdiggjort sin rapport, og der 

arbejdes ihærdigt rundt om i 

kommuner og amter på det, 

der populært kaldes 

Det nye Danmarkskort. 

Thiskrit 

Halalstebro 

Vibul 

Tvangsægteskagen 

Slørring 

Allahborg 

Iraners 

Fatimashavn 

Fra Bureshy Quashy og 

Housti el-Mamid har vi 

modtaget dette forslag, 

som nu vil indgå i de 

videre drøftelser. 

Rønnalah 

Islamakast 

Hareming Silkebul 

Århussain 

SHAHLAND 

Bin-købing 

Husseins 

Osamasø 

Jalling 

Kalifenborg 

Cous-coushavn 

Fezbjerg 

Vandpibe 

Fatwaicia Bagdadse 

Mekkafart 

Moskéilde 

Korange 

Halal-slagtelse 

SØNDER- 

JIHADLAND 

Amanrå 

Ossamase 

FYNISTAN 

Saddamborg 

Æreogskamø 

Sønderbul 

Læskoranø 

JIHADLAND 

Aliholt 

FREDAGS- 

BØNH OLM 

Imamø 

Vordingburkah 

Allahjem 

Hammasør 

Mohammedbo 

Nykøbing Falalster 

MULLAND

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?