Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

from danskfolkeparti.dk More from this publisher

04.05.2013 Views

NR. 1. MARTS 2004. 8. ÅRGANG Holland sender 26.000 hjem Lykketoft-partiet fortsætter læserbrevs-humbug EU retter dødsstødet mod danske fiskere

NR. 1. MARTS 2004. 8. ÅRGANG

Holland sender

26.000 hjem

Lykketoft-partiet

fortsætter

læserbrevs-humbug

EU retter

dødsstødet

mod danske

fiskere

leder

Én gang i hver valgperiode inviteres

Regeringen, Folketingets

medlemmer samt de danske EU-parlamentarikere

med ægtefæller til et

ægte kongeligt bal i Riddersalen på

Christiansborg.

For de inviterede er det selvfølgelig

en kolossal ære og fornøjelse at være

med, og selv for garvede politikere,

der flere gange har deltaget i det traditionelle

hofbal, er det en begivenhed,

man ser frem til og forbereder

sig på.

Når Dronningen inviterer sine ministre

og folketingsmedlemmer, fremgår

det klart af invitationen, hvordan

man skal være klædt. Også til hofballerne

er dresskoden utvetydig: Galla!

Damerne har de lange rober på, herrerne

er i kjole-og-hvidt. For de to

færøske og to grønlandske medlemmer

gælder særlige regler. De bærer,

såfremt de ønsker det, deres landes

galla. Færingerne i den elegante folkedragt,

grønlænderne i den kridhvide

anorak med sorte benklæder.

Af og til er fremmede landes ambassadører

inviteret med til andre officielle

begivenheder.

Ved disse begivenheder siger det

sig selv, at ambassadørerne og deres

ledsagere er iført deres respektive

landes galla. Det er ofte farverigt og

festligt, når specielt de afrikanske

landes ambassadører og deres ledsagere

dukker op. Ambassadørerne deltager

dog aldrig i Dronningens bal for

de danske ministre og parlamentarikere.

Derfor var det til almindelig undren,

at en pakistaner gjorde sin entré

ved Dronningens hofbal.

Ved nærmere eftersyn viste det sig

dog ikke at være Pakistans ambassadør,

der var gået forkert; derimod en

dansk statsborger, folketingsmedlemmet

fra SF, Kamal Qureshi - overraskende

forkert klædt på - idet han

havde iført sig en kaftan.

Hofballets øvrige gæster viste sig

så dannede og venlige, at de ikke lo.

Nu var der såvist heller ikke noget

at grine ad, for en fejl var der ikke

tale om. Den kyniske og mediebevidste

Kamal Qureshi kendte udmærket

dress-coden, og han vidste godt, at

Dronningen og Prinsen udtrykkeligt

havde bedt deres mandlige gæster

om at komme i kjole-og-hvidt.

Således vidste Kamal Qureshi

præcis, hvad han gjorde, da han lagde

sin plan: Han ville skille sig ud og

være speciel. Han ville gøre sig til

foran kameraerne. Han ville hæve sig

op over sine kolleger. Han ville hævde

sig selv som pakistaner.

Med sin egocentriske, trodsige og

selvhævdende demonstration lige for

næsen af Dronningen og den kongelige

familie nåede han også lige at få

2

Foto: Scanpix

En pakistaner

hos Dronningen

tørret næse i det land, der har givet

ham indfødsret og gjort ham til dansk

folketingsmand.

Til gengæld kan man glæde sig

over, at vi andre nu ved, hvor vi har

Kamal Qureshi. I private og stille

stunder havde vi godt nok haft en nagende

mistanke om, at han i virkeligheden

slet ikke var dansker - og at

hans land lå et helt andet sted end

her.

Den side af sagen skal han så til

gengæld ikke lastes for; måske snarere

roses for. Det er faktisk sympatisk,

at man på den måde forbliver tro

overfor sit folk og sit land. Så var der

dog en slags forklaring på hans daglige,

hadefulde udfald fra Folketingets

talerstol mod danskere, der ikke vil

makke ret.

Vi har hørt det trættende tit fra

Kamal Qureshis egen mund, vi har

læst det så ofte i hundredevis af debatindlæg

fra hans hånd, ligesom

han har udtrykt det i bunker af interviews

til aviser, radio og fjernsyn -

dét, som ved Dronningens fest kogte

over:

Han kan simpelthen ikke fordrage

Danmark.

Underligt, at han gider at være

her...

Forlig jer,

I skabhalse

Per Stig Møller og Anders Fogh

Rasmussen har problemer i det

indbyrdes forhold som følge af en

mærkelig TV-dokumentar.

Bendt Bendtsen er blevet vred på

Claus Hjort Frederiksen fordi Claus

Hjort har lånt lukkeloven af ham

uden at spørge om lov.

Thor Pedersen forstår ikke, at Henriette

Kjær har brugt en masse milliarder,

der ikke findes nogen steder i

budgettet.

Sådan kunne jeg blive ved med at

remse op af de dårlige vibrationer

mellem V og K. Husker man sagen

med de 130 kilometer i timen på motorvej?

Så kom det med skattelettelserne,

som Venstre nu også lige pludselig

vil snuppe - selvom De Konservative

troede, at de havde løst patent

på dem.

Og så heppekoret ude på sidelinjen...!

Alle de menige i partierne -

dem, der ikke blev ministre. En

råben - uden smålig skelen til den

borgelige regerings almene tilstand.

Kun med ét i hovedet: Hvordan promoverer

jeg bedst mig selv?

Venstre og Konservative - undskyld,

jeg spørger - men hvordan synes

I egentlig selv det går?

I har sammen fået regeringsmagten

på et sølvfad. I har et loyalt arbejdende

støtteparti, som er parat til

at gennemføre den nødvendige borgerlige

politik for at rette op på mange

års socialistisk dårligdom. I har

dermed det krævede flertal i Folketinget.

Vi har givet jer magten. I

samarbejde med os kan I sætte de

krævede reformer igennem.

I stedet for at gøre det nødvendige,

pågår der et profilerings-show, som vi

andre indirekte skal lægge ryg til.

Det kan naturligvis ikke fortsætte,

for hvad er alternativet til den borgerlige

regering: En SR-regering, der

specielt på udlændingeområdet vil

skrue tiden tilbage til utålelige tilstande.

Det er mit klare ønske, at det borgerlige

samarbejde mellem Venstre,

Dansk Folkeparti og De Konservative

fortsætter også efter næste folketingsvalg.

Men jeg vil ikke være med

til, at den historiske mulighed, der

blev skabt i første omgang ved valget

den 20. november 2001, sættes overstyr

og bliver en parantés som følge

af uprofessionalisme og profileringstrang

hos regeringens ministre. De er

der jo kun som følge af Dansk Folkepartis

loyalitet og gode vilje.

Men Dansk Folkepartis fortsatte

loyalitet og fortsatte gode vilje overfor

VK-regeringen koster.

Og prisen er, at det fra nu af må

være slut med solo-meldinger fra ministre.

Prisen er, at det må være slut

med at enkelte ministre tror, at de er

i en position, der giver dem særlige

rettigheder til at spille ud med populær

vindharpe-musik, som er uden

substans og uden baggrund i en samlet

regeringsbeslutning.

Prisen er, at det må være helt og

aldeles slut med et VK-bagland af politikere,

der er travlt beskæftiget med

at skændes indbyrdes - istedet for at

slås mod oppositionen.

Hvor er det eksempelvis mærkeligt,

at det er os i Dansk Folkeparti, der

skal agere de fornuftige forældre, der

kigger på budgetterne! Som vi eksempelvis

blev nødt til forleden, hvor

befolkningen pludselig og ud i det blå

fik lovet skattelettelser. Som om det

ikke er besværligt nok bare at holde

skattestoppet...

I en normal verden bør det faktisk

være regeringen, der sørger for at

budgetterne holder.

Skattelettelser ville det da være

vidunderligt at få flere af - foruden de

små 10 milliarder, som vi allerede

har aftalt frem til 2007. Men vi vil

altså fortsat ikke være med til noget

som helst, som ikke er finansieret

nyhedsbrev

krone for krone. Og hvis skattelettelserne

medfører forringelser for de ældre,

for de enlige forsørgere, for landets i

øvrigt socialt dårligt stillede, er vi

nødt til at sige fra.

Den diskussion skal vi nok få taget

med Venstre og Konservative, når tid

kommer. Men den tid kommer altså

kun, såfremt Venstre og Konservative

finder ud af at være regering. Hvis I

vil have regeringsmagten efter næste

valg, og hvis I vil have Dansk Folkepartis

hjælp til projektet, bør I fra nu

af kun have én ting i hovedet: Forlig

jer, I skabhalse!

Med venlig hilsen

NB: Som det fremgår af Dansk Folkeblad

vil EU-systemet nu vil hale

yderligere fem-seks milliarder op af

danske skatteyderes lommer. Til det

har jeg lige denne bemærkning: Det er

Socialdemokraterne og De Radikale,

der hjælper Venstre og De Konservative

med EU-politikken. Det er derimod

Dansk Folkeparti, der bærer finanslovene

igennem. Forestiller regeringen

sig, at vi accepterer, at nye store

checks skrives ud til Prodi og Co. - og

betales over finansloven?

Foto: Birger Storm

eu

Nu kommer EUs milliardregning

Af Mogens Camre

EU-kommissionen vil have flere

penge. Mange flere penge. I forslaget

til nyt budget foreslår Kommissionen,

at EU’s budget skal stige

med cirka 50 procent frem til 2013.

I 2003 var udgifterne på 100 milliarder

euro - omkring 750 milliarder

kroner - men den umættelige kommission

siger nu, at der er behov for

henved 150 milliarder euro for at

dække EU’s udgifter.

EU’s indtægter kommer som bekendt

fra medlemslandene. Alle medlemslande

betaler efter satser for det

enkelte lands økonomiske ydeevne.

Der er dog en særlig rabat for England.

Men så er der udgifterne og det er

straks meget mere kompliceret.

Næsten halvdelen af pengene går til

landbruget i medlemslandene og den

næststørste post til regionalstøtte,

det vil sige støtte til udvikling af EUlandenes

svage områder. Og det er

her den store omfordeling finder sted.

Ser vi på de nuværende 15 EU-lande

er der fire, som netto modtager

penge: Spanien, Grækenland, Portugal

og Irland. Alle de andre betaler

mere til EU, end de får - mest af alle

betaler Tyskland.

Ved udvidelsen af EU den 1. maj

kommer der ti nye nettomodtagere

til, og det bliver dyrt. Problemet er,

at de lande, der får meget i dag, ikke

4

vil afgive noget til fordel for de »nye

fattige« og de, der betaler meget, vil

ikke betale mere. Landbrugspolitikken

er meget uklogt lagt fast indtil

2013, så der skal et jordskælv til for

at lave den om.

For Danmarks vedkommende - og

således for danske skatteyderes vedkommende

- betyder det, at vores

pengeoverførsel til EU vil stige fra de

nuværende 15 milliarder kroner til

mellem 19 og 21 milliarder kroner.

Tyskland, Frankrig, Storbritanninen,

Holland, Østrig og Sverige har meddelt,

at de ikke vil acceptere, at budgettet

stiger - de kræver, at der

lægges et loft over udgifterne på én

procent af EU’s samlede bruttonationalprodukt,

mens den danske regering

ikke har reageret tilsvarende.

Den dramatiske stigning, som

Kommissionen og Europa Parlamentet

ønsker i EU’s udgifter, rejser med

danske øjne to vigtige spørgsmål.

Det første er, hvorledes regeringen

forestiller sig sådanne enorme øgede

udgifter indpasset i den danske finanslov.

Det andet er, om der overhovedet

er sund fornuft i EU’s enorme

omfordeling af borgernes penge.

Dansk Folkepartis holdning er alene

bestemt af, at Danmark kan bruge

sine penge bedre end EU. Det er partiets

opfattelse, at hele landbrugspolitikken

er absurd og burde afskaffes.

Strukturstøtten er efter DFs opfattelse

lige så meningsløs, for den tje-

Efter at

champagnepropperne

sprang for

optagelsen

af ti nye

medlemslande,meldertømmermændene

sig, for nu

kommer regningen

til

de danske

skatteydere.

ner først og fremmest som sovepude

for lande, der ikke vil foretage strukturreformer.

Grækenland har siden

sin optagelse i 1981, og Spanien og

Portugal siden deres optagelse i 1986,

været sociale klienter i EU. Den svenske

statsminister Göran Persson har

udtrykt det sådan:

- Det er ganske uacceptabelt, at

lande, der beskatter deres statsborgere

meget hårdt, som Danmark, Finland

og Sverige, skal betale penge til

lande, der ikke vil beskatte deres

egne borgere. Denne form for »solidaritet«

vil vi ikke deltage i.

EU’s pengeomfordeling er tilrettelagt

for at skabe den illusion hos borgerne,

at de får noget fra EU. Alle

lande modtager jo tilskud, men de 11

af dem har betalt pengene selv og

mere til.

Alle de nuværende 15 EU-lande

kunne selv betale de udgifter, de får

via EU og endda med mindre administration

og mindre svig og svindel.

De fleste af dem ville bruge deres

egne penge med mere fornuft.

Det er DFs opfattelse, at EU kan

klare de opgaver, der er behov for at

løse i fællesskab, med langt mindre

budgetter. Der er brug for en kortvarig

bistand til de ti nye medlemslande,

en støtte til store forskningsopgaver

og til bekæmpelse af terror og

kriminalitet - herefter bør der lukkes

for kassen i forhold til den europæiske

statsdannelse.

»EURO-TEURO«:

Så meget steg

varerne i Tyskland

Vare Procent

Kaffefiltre 107,9

Heinz tomatketchup 88,6

Nutella 88,1

Fugtighedscreme 62,9

Museumsadgang 46,3

Icebergsalat 44,5

Corn Flakes 39,9

Honning 38,9

Coca Cola light 34,8

Dagblade 34,7

Øl 29,5

Kørekort 27,1

Teaterbillet 25,4

Hundemad 21,8

Parkeringsafgift 20,1

Fjernvarme 18,5

Chokolade 17,5

Yoghurt 16,7

Brød 14,9

Æg 14,9

Hvidkål 12,6

Babymos 11,3

Damesko 10,4

Biografbillet 8,1

En kop kaffe 4,6

Af Pia Riedel

ITyskland har man nu i to år brugt

euroen. I den periode har prisstigningerne

været kolossale. Intet under,

at den nye møntfod, som erstattede

tyskernes beundrede D-Mark,

nu generelt går under skældsordet

»Teuro«.

Ugebladet »Die Stern« har gennem

to år lavet pristjek i fire tyske storbyer,

Köln, Essen, Dortmund og Bielefeld.

Tjekket er sket i henholdsvis

juli 2001, februar 2003 og i november

2003, hvor bladets journalister systematisk

har aflagt visit i supermarkeder,

i restauranter, på caféer, på museer

mv.

Fra juli 2001 til november 2003

blev langt de fleste af de undersøgte

produkter langt dyrere, enkelte blev

lidt billigere, mens nogle havde

uændret pris, men langt størsteparten

af produkterne blev altså væsentligt

dyrere.

Eksemplerne er mange og skræmmende:

At gå til frisøren kostede før

euro’ens indførelse 17 D-Mark, i dag

er prisen 16,50 euro - en prisstigning

på 90 procent. På en restaurant kostede

det før euro’en 9,50 D-Mark for

spaghetti bolognese, i dag er prisen 6

euro - en prisstigning på 23 procent.

»Bild-Zeitung«, et tysk dagblad, koster

i dag 39 procent mere end i 2000,

Nyrup måtte fælde en tåre efter at danskerne havde sagt nej til

euro-projektet. I dag kan han tørre tårerne væk: Det var en klog

beslutning, danskerne traf, da de stemte for bevarelsen af kronen.

Det vil tyskerne, som i dag trækkes med »Teuro«, kunne bevidne.

»EURO-TEURO«:

Euroen betød

kolossale

prisstigninger

i Tyskland

og et hus på 100 kvadratmeter er blevet

cirka 17 procent dyrere i samme

periode.

Inflationsraten kom i samme periode

op på 4,5 procent. Derfor er mange

produkter også ifølge officielle statistiske

pristabeller blevet meget dyrere

i denne periode: Æg er blevet 15

procent dyrere, en biografbillet 8 procent

og en øl på en café i gennemsnit

7 procent. Kaffefiltre er steget med

hele 108 procent, Nutella 88 procent,

en kilowatt strøm kostede før euroen

27 Pfennig, i dag koster den 17 cent -

altså en stigning på 21 procent, mens

cigaretter i dag koster 18 procent

mere.

Der skal altså i Tyskland hives flere

penge op af lommen for de samme

varer, end før euroens indførelse. Den

generelle opfattelse er, at omstillingen

fra en møntfod til en anden, er

blevet udnyttet af detailhandelen og

restaurationsejere til at skrue priserne

op. Mange gange har man oplevet,

at mønten rundes op - eller ligefrem

har beholdt sit oprindelige tal - bare

med en anden benævnelse - så en

vare, der for eksempel tidligere kostede

5 D-Mark i dag koster 5 euro!

Op til euro-afstemningen i Danmark

blev det af Nyrup-regeringen

hævdet, at indførelsen af en enhedsvaluta

i EU ikke ville medføre prisstigninger,

hvilket så sent som i maj

2002 blev gentaget af finansminister

Thor Pedersen i et svar til Dansk Folkeparti.

Finansministerens påstand

vil ikke vække genklang i Tyskland.

Foto: Scanpix

hetz

Pinlig afsløring ingen hindring:

Socialdemokraterne fortsæ

Af Rasmus Thor Hjordt

En pinlig afsløring af omfattende

læserbrevs-humbug, iscenesat af Socialdemokraterne,

har ikke haft nogen

særlig effekt.

Socialdemokraterne svindler bare videre...

I sidste nummer af Dansk Folkeblad

afsløredes den kendte socialdemokratiske

chefideolog, Henning

Tjørnehøj som hovedmanden bag omfattende

læserbrevs-humbug. Henning

Tjørnehøj indrømmede at være

forfatteren til en kronik, som andre

socialdemokrater over hele landet

indsendte til stribevis af dagblade -

nu under deres egne navne.

Således kunne der læses identiske

kronikker i bl.a. Midtjyllands Avis,

Kalundborg Folkeblad og Holbæk

Amts Venstreblad - men angiveligt

skrevet af forskellige socialdemokrater,

bl.a. formanden for HK i Silkeborg,

Viggo Thinggård og det socialdemokratiske

amtsrådsmedlem Nicolai

Nicolaisen.

Hensigten med smædekampagnen

var at oppiske til hetz mod Pia Kjærsgaard

og Dansk Folkeparti - på et

altså helt igennem bedragerisk og

uvederhæftigt grundlag.

Svindel ligegyldig

Da svindelen blev afsløret, angrede

Henning Tjørnehøj, og virkede tilsyneladende

flov:

»Jeg er lige ilde berørt, hver gang

det sker«, sagde han.

Men Henning Tjørnehøjs ildebefindende

gik hurtigt over.

Kort efter at han i starten af januar

havde formuleret en skarp kritik

af statsministerens nytårstale kunne

man i Holbæk Amts Venstreblad, 14.

januar 2004 læse en kronik, der var

en direkte kopi af Tjørnehøjs ord -

men angiveligt skrevet af en vis Tobias

Zimling Kristiansen.

Tobias Zimling Kristiansen, der engang

har været medarbejder ved Socialdemokraternes

partikontor og nu

- når han altså ikke lige har travlt

ved kopimaskinen - læser til skolelærer

ved Holbæk Seminarium, indrømmede

straks overfor B.T., at han

ikke selv havde skrevet kronikken.

Men han mente, at det var ligegyldigt,

bare »man kan stå inde for,

hvad der står i den«, som han udtrykte

det.

Alligevel må den kommende folke-

tter læserbrevs-humbug

skolelærer

Tobias

Zimling Kristiansen

have haft en dårlig

smag i munden over afsløringen,

for dagen efter

afsløringen af hans læserbrevs-fup

kunne man på hans

internet-hjemmeside pludselig finde

en artikel om falskneriet, der sluttede

med, at »...det er naturligvis en

ubehagelig situation, der kan kompromittere

min personlige troværdighed…

fremover vil jeg sikre mig at

indlæg mv. ikke sendes til andre medier

i andres navn«.

Dagen efter bedraget i Holbæk

Amts Venstreblad kunne den selvsamme

kronik læses i Nordjyske

Stiftstidende.

Vil ikke afhøres

Denne gang under forfatternavnet

navnet Ib Rose Brønnum. En mand,

som underviser ved AOF i Aalborg i

bl.a. IT-kundskab. Direkte adspurgt

påstod Brønnum, at han selv havde

skrevet kronikken. Først da han fik

forklaret, at man kunne finde den

nøjagtig samme kronik i andre aviser,

under andre forfatternavne, ønskede

han pludselig ikke længere at

lade sig »afhøre«.

Den nye socialdemokratiske læser-

Artiklen

om de

første afsløringer

af

den omfattendesocialdemokratiskelæserbrevs-humbug,

som

blev bragt i sidste

nummer af Dansk

Folkeblad. Efterfølgende

er de implicerede

læserbrevs-kopister Viggo

Thinggård, Nicolai Nicolaisen

og nu Tobias Zimling

Kristiansen og Ib Rose Brønnum,

alle fremtrædende socialdemokrater,

blevet kendt som »Kopist-Klubben«,

der har Henning Tjørnehøj som formand.

brevs-humbug kommer på et meget

ubelejligt tidspunkt for Socialdemokraterne,

idet afsløringerne kommer

sideløbende med en afsløring af, hvordan

den tidligere socialdemokratiske

partiformand og nuværende spidskandidat

til EU-parlamentsvalget,

Poul Nyrup Rasmussen, i sin erindringsbog

»Rødder« har gengivet lange

passager fra videnskabelige afhandlinger

- uden at angive, at det

ikke var ham selv, der var forfatter

til ordene, men forskellige videnskabsmænd.

Hjemme i Birkerød sidder læserbrevs-humbugets

Grand Old Man,

Henning Tjørnehøj og har kun én

kommentar til de nye afsløringer:

»Jeg er ked af dette her.«

Af Karsten Holt

Holland sender nu 26.000 udlændinge

hjem - hovedsagelig somaliere,

afghanere og irakere.

Den hollandske regering har netop

i parlamentet fremsat forslag om

hjemsendelse af det betragtelige antal

asylansøgere, som uretmæssigt

har opholdt sig i landet de sidste trefire

år, idet de har fået nej til asyl

ved samtlige instanser.

Den nye lov er en følge af den hollandske

regerings konsekvente kurs

over for asylsøgere, stærkt inspireret

af Pim Fortuyns parti. Den hollandske

minister for udlændinge og integration,

Rita Verdonk, arbejder for, at

de afviste asylsøgere forlader Holland

så hurtigt som muligt.

Det er dog den hollandske regerings

hensigt, at hjemsendelserne i

første omgang skal ske frivilligt.

Myndighederne vil i den forbindelse

8

Holland

sender

26.000

hjem

være behjælpelige med tilvejebringelsen

af dokumenter og opholdstilladelser

i respektive hjemlande.

Men rejser de ulovligt tilflyttede

ikke frivilligt, kommer udrejsen til at

foregå med tvang, og til det formål

opretter den hollandske regering et

særligt udrejsecentrum ved Amsterdams

Schiphol-lufthavn, hvorfra de

afviste asylsøgerne vil kunne sendes

hjem.

Drøm bristet

Baggrunden for det hollandske initiativ

er dyster. En rapport fra det

hollandske parlament konkluderer,

at 30 års indvandrerpolitik stort set

er slået fejl, og at Holland er præget

af parallelsamfund, der afgrænser sig

mod det øvrige samfund, og hvor man

hylder værdier, som ofte er i modstrid

med traditionel hollandsk tankegang

om tolerance og frihed.

Samtidig er den hollandske

velfærdsmodel - den såkaldte Polder-

Model - ved at gå op i fugerne. I fjor

steg arbejdsløshedstallet hver måned

med 13.000 personer, og såvel uddannelsessystemet

som andre offentlige

institutioner er håbløst nedslidte.

I sin årlige tale til det hollandske

parlament efterlyste Dronning Beatrix

større sammenhold, mere ansvar

til den enkelte og reformer af det

sociale system. Og på udlændingeområdet

var dronningens tale klar:

- Der er grund til bekymring for

sammenholdet i vores samfund. Værdierne

i de forskellige befolkningsgrupper

ligger sommetider langt fra

hinanden, og integrationen forløber

ikke som ønsket. Alt for mange udlændinge

deltager ikke i tilstrækkelig

grad i det hollandske samfund, sagde

Dronning Beatrix.

Inden beslutningen om at hjemsende

26.000 personer, har regeringen

Foto: Scanpix

Den karismatiske Pim Fortuyn

ændrede på afgørende måder hollandsk

politik. Hans parti fik en

overvældende tilslutning ved parlamentsvalget,

og Pim Fortuyns

tanker blev til inspiration også for

en række andre partier i Holland,

som i dag fører an når det gælder

nye veje i udlændingepolitikken.

allerede foretaget store stramninger i

asylpolitikken, hvilket har medført,

at antallet af asylsøgere er blevet

mere end halveret. Dramatisk er nedgangen

i antal opholdstilladelser:

Mens 9.000 ansøgere fik opholdstilladelse

i 1996, var tallet skrumpet til

219 i 2001.

Lykketofts venner raser

Efter den succesrige bremse på

flygtningestrømmen står man stadig

tilbage med enorme problemer, der nu

skal ryddes op i. Eksemplet her er

den store, nedslidte havneby, Rotterdam,

hvor en eksplosiv vækst i antallet

af ghettoer og stigende fattigdom

har fået bystyret til at trække i

nødbremsen med skrappe krav til nye

tilflyttere. Budskabet er ikke til at

tage fejl af: Asylsøgere er ikke længere

ønsket.

I Rotterdam udgjorde fremmede i

2002 45 procent af byens indbyggere -

et tal, der, såfremt der ikke omgående

skrides ind, vil stige til 60 procent, og

der er hovedsagelig tale om folk fra

lande som Marokko og Tyrkiet. Derfor

gennemfører bystyret nu, at personer,

der vil bosætte sig i byen i fremtiden

have en indkomst svarende til

120 procent af den hollandske mindsteløn.

Samtidig træffes der beslutning

om, at illegale flygtninge skal

kunne forvises fra byen med det samme.

Det er bystyrets plan, at når presset

er aftaget, vil byen investere massivt

i nye skoler og totalsanering af

nedslidte bydele. Planerne har vundet

forståelse og accept i den hollandske

regering.

Mogens Lykketofts venner i Socialdemokraternes

hollandske søsterparti

er rasende over de nye love og regler,

som skal gøre op med 30 års forfejlet

udlændingepolitik i landet. Socialdemokraterne

protesterer højtråbende

mod udvisningen af de 26.000, og har

stillet sig i spidsen for flere demonstrationer.

Dog ikke med den helt store

succes: Den mest velbesøgte af Socialdemokraternes

demonstrationer i

hovedstaden Haag samlede bare

2.500 mennesker!

Folkeligt krav om forbud

mod rituelle slagtninger

Af Karsten Holt

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører,

Christian H. Hansen

har taget initativ til en underskriftsindsamling,

som skal munde ud i, at

dispensationen i dyreværnsloven mod

rituelle slagtninger ophæves.

Underskriftsindsamlingen starter

officielt den 28. februar.

- Vi skal have lagt maksimalt pres

på justitsministeren for at hun nu én

gang for alle får fjernet dispensationen

i dyreværnsloven, siger Christian

H. Hansen.

Der er ikke noget, der virker stærkere

på en minister end et folkeligt

krav - og det er det, Dansk Folkeparti

nu vil sætte i værk.

Christian H. Hansen undrer sig

over, at vi altid ender med at tale om

religion i stedet for at tale om dyr,

når slagtningerne fra tid til anden

dukker op i medierne.

- Hensynet til religion bør ikke

sættes over dyrenes velfærd, siger

Christian H. Hansen. Vi har som lovgivere

et ansvar for, at dyr ikke lider

unødigt. Og dyr skal ikke betale reg-

Pia Kjærsgaard overværede for nogle år siden

i Slagelse en rituel slagtning af en ko, og

brød sig ikke om slagtemetoden. Pia Kjærsgaard

har gennem mange år arbejdet for at få

fjernet dispensationen i Dyreværnsloven, således

at disse rituelle slagtninger kan ophøre.

Nu starter Dansk Folkeparti en ny kampagne

for at komme slagtemetoden til livs. Ikke

mindst mange tilfældige hjemmeslagtninger

er et meget stort problem.

ningen for folks religiøse opfattelser,

siger Christian H. Hansen.

Underskriftsindsamlingen sker på

baggrund af blandt andet udtalelser

fra fagfolk, som sidste år var indbudt

til Dansk Folkepartis dyrevelfærdskonference

på Christiansborg, hvor

mere end 300 dyrevelfærds-interesserede

havde tilmeldt sig.

- Ønsket om et forbud mod rituelle

slagtninger blev formuleret af både

gæster og talere. Modstanden på

konferencen var stor, og det kan undre,

at Danmark ikke følger lande

som Norge, Schweiz og Sverige, hvor

man håndhæver forbuddet.

- Dyreværnslovens paragraf 13, kapitel

2 klart siger, at »den der afliver

et dyr skal sikre sig, at dyret aflives

så hurtigt og så smertefrit som muligt«

- men alligevel tillader en særlig

bekendtgørelse rituelle slagtninger

uden forudgående bedøvelse, siger

Christian H. Hansen.

- I Danmark og Vesteuropa har den

teknologiske udvikling muliggjort, at

dyr kan blive slagtet efter en bedøvelse,

og det er præcis det, vi kræver.

Foto: Scanpix

Ønsker du personligt

at støtte Dansk

Folkepartis forslag

om forbud mod rituelle

slagtninger, kan

du klikke ind på

www.danskfolkeparti.dk

og skrive under

elektronisk. Ønsker

du at indsamle

yderligere underskrifter

blandt familie,

venner og bekendte

- eller måske

ligefrem gå på gaden

med underskriftsark,,

kan du

også fra hjemmesiden

downloade og

udskrive lige så

mange skemaer, du

vil. Er du ikke

på internettet, kan

du rekvirere et

eller flere skemaer

ved henvendelse på

telefon 33 37 51 40,

dfsues@ft.dk eller

skrive til Dansk Folkeparti,

Christiansborg,

1240 København.

Foto: Scanpix

mode

Mortens

Make-Over

Foto: Scanpix

Intet bliver overladt til tilfældighederne

af »De Fantastiske 5« -

Morten Skærved, Michael Holm,

René Fris, Thomas Bickham, og

Bill Holmberg.

Der bliver taget kærlig hånd om

Mortens nye stil.

Af Pia Riedel

Ikke alle mestrer påklædningens

svære kunst. Eller også er der bare

forskellige meninger om, hvad der er

smart.

Ligegyldigt hvad der ligger til

grund, fik stud. jur. Morten Messerschmidt,

DF-kandidat til EU-Parlamentsvalget,

næstformand i DFU, tilbud

om at blive stylet af »De Fanta-

10

stiske Fem« fra TV3-programmet af

samme navn. Messerschmidt er som

bekendt ikke sådan at ryste - og sagde

ja tak til udfordringen.

Således underlagt de fem mænds

kyndige vejledning kom Morten Messerschmidt

til at se ud som den unge

23-årige mand, han er. Eksperterne

mente nemlig, at han som udgangspunkt

lignede en kedelig politiker i

30’erne.

Et helt nyt, ungt look for

Morten Messerschmidt,

der normalt går i habit.

Morten Messerschmidt går normalt

i jakkesæt og har gjort det, siden han

var 15 år.

Det lavede modemanden om på og

fandt tøj, der passer bedre til hans

alder; store jeans med opsmøg, tshirt,

habitjakke med påskriften

»Lust For Life« og mere moderne sko.

Morten var ikke afvisende over for

den nye stil og vil fremover gerne gå

mere i jeans, jakke og farverigt tøj.

Foto: Scanpix

Også den ny klipning var han begejstret

for. Så alt i alt var han lettere

at overbevise om en nye stil, end

de fem rådgivere nok havde forventet.

Udstyret med en ny frisure, gode

råd om tøj, kost, forførelsens kunst og

en næsehårsklipper går Morten Messerschmidt

måske en mere moderne

og alderssvarende stil i møde - premieren

kan blive valgkampen op til EU-

Karaktermordere på ynkeligt tilbagetog

Af Rasmus Thor Hjordt

Da kirkeminister Tove Fergos

pressechef Henrik Gade Jensen i

efteråret blev offer for en usædvanlig

nedrig pressehetz, iværksat af dagbladet

Information, var Århus-biskoppen

Kjeld Holm og journalist på

Information, Georg Metz, blandt de

første til at deltage i heppekoret mod

pressechefen.

Henrik Gade Jensen var en »nazisympatiserende

spindoktor«, mente

Georg Metz. Og Kjeld Holm supplerede,

idet han i udtalelser til TV 2 omtalte

Henrik Gade Jensen som »en,

der er så stærkt identificeret med en

ganske bestemt politisk opfattelse,

som blandt jo har ligget, hvad skal vi

kalde det, ny-nazistiske kredse nær«.

Stærke udtalelser fra stærke

mænd mod en mand, der ligger ned.

Men Georg Metz og Kjeld Holm har

gennem årene gjort det til en vane at

sprede beskyldninger med løs hånd

vel vidende, at deres ofre ikke orker

at gå videre med sagen. Georg Metz

er dækket ind af sin journalistiske

frihed, mens Kjeld Holm er beskyttet

af bispekåben.

Foto: Scanpix

Klummeskriveren Georg Metz rystede

i bukserne for sagsanlæg -

sprang op som løve og dumpede

ned som lam.

Parlamentsvalget. Foto: Scanpix

Men denne gang kom de to karaktermordere

til kort. De sprang op som

løver og dumpede ned som lam. Henrik

Gade Jensen ville ikke finde sig i

de helt ubeføjede beskyldninger og

varslede omgående sagsanlæg hvis

ikke nazi-beskyldningerne blev trukket

tilbage.

Og nu skete der noget helt nyt. Fra

Informations hovedkvarter i Store

Kongensgade i København lod Georg

Metz gennem sin advokat meddele,

at formuleringen om den nazi-sympatiserende

spindoktor, »var en utilsigtet

fejl, som jeg beklager«.

Hvordan man utilsigtet, skriftligt,

kan komme til at anvende en så værdiladet

glose som nazi-sympatiserende,

fremgår ikke af Georg Metz´ beklagelse.

Få dage senere indløb et ligeså

usædvanligt brev fra Århus-bispen. I

en pressemeddelelse forkyndte Kjeld

Holm, at »jeg har ikke påstået - og

kunne ikke drømme om at påstå - at

Henrik Gade Jensen er nazist eller

står nynazistiske kredse nær.« Sammenlign

venligst med Kjeld Holms

ovenstående udtalelse til TV 2.

Århus-biskoppen Kjeld Holm, landets

førende medie-præst - sprang

op som løve og dumpede ned som

lam.

portrættet

Af Karsten Holt

Den lave og skarpe vintersol skinner

ind i Mia Falkenbergs hyggelige

stue, hvor vi har taget plads omkring

sofabordet. Kaffemaskinen

snurrer lystigt, mens den gråstribede

huskat ligger i et hjørne og spinder af

velvære. Mia læner sig tilbage i stolen

og fortæller om sit mål:

Hun vil gøre en forskel!. Hun vil

hjælpe de ældre, syge og svage og i

øvrigt gøre en indsats for landet. Siden

hun var 15 år gammel, har hun

været medlem af Dansk Folkepartis

Ungdom (DFU) og er fungerende formand

for DFU i Roskilde Amt - en

post, den nu 20-årige Mia Falkenberg

dog snart må forlade, fordi hun for et

halvt år siden flyttede sammen med

sin kæreste i Søborg ved København.

- Ældre- og sundhedspolitikken er

nogle af de områder, der interesserer

mig mest. Vilkårene for vore ældre er

for dårlige, og Dansk Folkeparti er

det eneste parti, der tager emnet alvorligt.

- Både sygehuse og plejehjem skal

forbedres. Der er generel mangel på

personale, og vi skylder de ældre, at

deres livskvalitet bliver så god som

muligt, siger Mia Falkenberg, som

dog også lægger stor vægt på udlændingepolitikken.

Og på begge områder ved hun,

hvad hun taler om: Siden sidste forår

har hun været under uddannelse som

social- og sundhedsassistent. I øjeblikket

er det teorien, der skal på

plads, men Mia glæder sig til at komme

i praktik på et plejehjem.

- På skolen, som ligger på Nørrebro

i København, har omkring en tredjedel

af eleverne indvandrerbaggrund,

og jeg oplever dagligt, hvordan der er

en kæmpe kløft mellem udlændingene

og danskerne, selv om alle er vældig

søde.

- Indvandrerne er der for at lære

det samme som os andre, men mange

af dem kan ikke tale ordentligt

dansk, og så bliver det hurtigt de

danske elever, der skal trække dem

op, når de ikke forstår stoffet eller

hvad læreren siger.

- Og når der i forvejen er stor mangel

på kvalificeret personale, nytter

det ikke noget, at nogle måske dropper

ud af uddannelsen, fordi de føler

sig tynget af deres udenlandske klassekammerater.

- Så bliver man desværre nødt til at

være egoistisk og sige: »Selvfølgelig

vil jeg hjælpe mine klassekammerater,

men de skal ikke gennemføre uddannelsen

på min bekostning«. fortæller

Mia Falkenberg.

Hun peger på, at de manglende

sprogkundskaber vil være et problem,

når udlændingene kommer ud

12

Foto: Birger Storm

Før Mia Falkenberg påbegyndte

uddannelsen som

social- og sundhedshjælper,

tilbragte hun tre

måneder i forsvaret som

»kvindelig værnepligtig«

Tjenestestedet var kamptropperne

i Slagelse.

Mia Falkenberg

vil gøre en forskel

til ældre mennesker, som måske føler

sig utrygge, fordi de ikke rigtigt kan

kommunikere med deres hjælpere.

Utilpassede unge

Alligevel er Mia Falkenberg glad

for, at indvandrerne gerne vil ind på

uddannelsen. Det viser, at nogle af

udlændingene faktisk er engagerede

og gerne vil hjælpe, siger hun. Til

gengæld er hun ked af, at unge, utilpassede

og kriminelle indvandrere er

kommet til at hærge hele bydele:

- Personligt tør jeg knap nok gå

uden for en dør efter klokken 20, og

da slet ikke på Nørrebro. Hvis jeg ser

en indvandrergruppe, går jeg auto-

Mia Falkenberg

er i

fuld gang

med læsestoffet

på

den teoretiske

del af social-

og

sundhedsassistentuddannelsen,

men hun

glæder sig

meget til at

komme ud

at prøve

kræfter med

det praktiske

på et

plejehjem.

matisk over på den anden side af gaden

eller skynder mig hen til min bil.

Problemet er ikke så meget, at vi har

indvandrere, men snarere at de så

hurtigt føler sig provokerede og griber

til vold. Det ser vi også på de skoler,

hvor koncentrationen af indvandrerelever

bliver for stor.

- Så er der lukket af for danskere.

Foto: Birger Storm

Det oplevede jeg også i starten på social-

og sundhedsskolen, hvor jeg i

øvrigt ikke vil fortælle, at jeg er medlem

af Dansk Folkeparti. Det ville

provokere for meget, så det holder jeg

for mig selv. Men mærkeligt nok har

ingen opdaget, at jeg i et helt år har

været afbildet i Dansk Folkeparti-reklamer

i aviser rundt om i hele landet.

Mia Falkenberg lægger imidlertid

ikke skjul på, at de fleste i hendes

omgangskreds har tilknytning til

Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis

Ungdom.

- Per, min kæreste, har jeg mødt

gennem DFU, hvor han var formand i

København, og min bedste veninde,

Heidi Jensen, er formand for DFU i

Vestsjællands Amt. Det er en lille

- Når Per og

jeg skal giftes

til maj,

bliver det et

helt klassisk

kirkebryllup

med brudekjole

og hele

molevitten,

siger Mia

Falkenberg

og kigger

over på kæresten

Per Brogaard,

der er

i færd med at

øve sig på

klaveret.

verden, hvor alle kender hinanden,

smiler hun - og løfter samtidig sløret

for, at hun og Per Brogaard skal giftes

til maj.

- Det bliver et helt klassisk kirkebryllup,

jeg er meget romantisk!

Mia Falkenberg bliver mere alvorlig,

da talen igen kommer til at dreje

sig om politik. Hun er helt overbevist

om, at Dansk Folkeparti er modent

til at komme i regering efter valget:

- Vi har lært enormt meget af vores

position som støtteparti for VK-regeringen.

Det er som om det er os, der

har styret showet. Og jeg synes partiets

ledere på Christiansborg har

gjort det suverænt godt.

- Men desværre har Anders Fogh

Rasmussen ikke haft så mange succes-historier

og er kørt noget fast på

det sidste - og så tror jeg, at mange

vælgere måske er af den opfattelse,

at nu behøver vi ikke gøre mere på

udlændingeområdet.

- Men det ville være en meget stor

fejltagelse at tro, at nu er alt klaret.

Der er stadig mange ting at rette op

på, selv om vi har opnået store resultater

med hensyn til at begrænse tilstrømningen

af udlændinge. Ghettodannelserne

er fortsat et problem, og

der opstår efterhånden parallelsamfund,

hvor indfødte danskere og andre

ikke længere kan færdes, og hvor

ikke en gang politiet tør komme,

uden at de skal rykke ud med en

mindre hær.

Da Mia Falkenberg har gjort op

med sig selv, at skal der gøres en

indsats for alle de ting, der ligger

hende på sinde, må hun også stå

frem med sine meninger. Hun vil forsøge

at blive opstillet til folketingsvalget,

og lykkes det, ser hun frem til

at gøre et stykke arbejde for partiet i

valgkampen.

- Jeg vil gøre meget for, at jeg kan

komme til at fremføre mine holdninger

på ældre- og sundhedspolitikken.

Det er det, jeg brænder for, siger Mia

Falkenberg.

hofbal

Dansk Folkeparti til ho

Dronningen havde inviteret hele

Folketinget, regeringen og de

danske medlemmer af EU-parlamentet,

alle med ledsager, til hofbal med

den kongelige familie på Christiansborg

Slot.

Dét var således en helt særlig aften,

den 28. januar - og påklædningen

er i øvrigt ikke til diskussion:

14

Galla - lang kjole til damerne, kjole

og hvidt til herrerne.

Aftenen, der blandt andet bød på

den klassiske selskabsdans, lancier,

blev både festlig og fornøjelig - og en

helt uforglemmelig oplevelse for alle.

Ved lancieren havde Pia Kjærsgaard

og hendes ægtefælle, Henrik Thorup,

den fornøjelse at danse i kvadrille

med bl.a. Kronprinsen, prins Joachim

og prinsesse Alexandra.

Umiddelbart før hofballet, blev

Dansk Folkepartis hold fotograferet i

Fællessalen på Christiansborg. Et

foto, der nu hænger i DFs sekretariat.

fbal hos Dronningen

Forrest fra venstre:

Elisabeth Krarup, Therese Mikkelsen,

Birthe Skaarup, Lilli Fischer, Annette

Buur, Susanne Christiansen Frevert,

Karina Sørensen, Ellen Madsen, Hanne

Nødgaard, Louise Frevert, Pia

Kjærsgaard, Anita Knakkergaard,

Jette Jespersen, Pia Kristensen, Annika

Kure, Hanne Bøgsted, Aase D.

Madsen, Jette Larsson, Claudia Dohrmann,

Colette Brix, Mette Dencker,

Berit Holmgaard Olesen, Lene Camre.

I midten, fra venstre:

Per Dalgaard, Peter Skaarup,

Henrik Thorup, Poul Fischer, Chr.

Bøgh Christensen, Jørn Dohrmann,

Bent Bøgsted, Christian H. Hansen,

Kristian Thulesen Dahl.

Bagest fra venstre:

Hans Skaarup, Poul Nødgaard,

Freddie H. Madsen, Mikkel Dencker,

Peter Præstmark, Uno Larsson,

Peter Brix, Jørgen Jespersen, Arne

Madsen, Søren Krarup, Jesper Langballe,

Mogens Camre.

Foto: Birger Storm

fiskeri

Københavnerne var ellevilde, da

fiskerne delte gratis fisk ud. Fiskene

havde de snuppet på vej til

demonstrationen i Hovedstaden

Af Jens Søndergaard

At være erhvervsfisker i Danmark

i disse år er faktisk ikke ret sjovt.

Faktisk er det ret træls!

Kvoter, havdage, tekniske begrænsninger,

politiske hovsaløsninger og

totalovervågning via EU-satellit er

blot nogle at de ting vi fiskere må stå

model til.

Kvoter har danske fiskere måttet

leve med i mange år og vi har indrettet

fiskeriet herefter. Og kvoter er

faktisk til at leve med, hvis de blot

passede med, hvad der er i havet og

ikke som nu, hvor de er udtryk for

nogle biologiske og politiske idealer.

Som vi ser det nu, er det EU’s fiskerikommissær,

Franz Fischlers ideer

om ét stort, lykeligt badeland, der

styrer kvoter og fiskeriet i EU.

Havdage er det nyeste reguleringssystem,

vi har måttet vænne os til.

Og måske ligger en stor del af løsningen

på den toltalt fejlslagne fiskeripolitik,

som EU har ført, faktisk her.

For hvor kvoter, hvis de ikke passer

med hvad der er i havet, vil medføre

udsmid af nogle arter, fordi disse

ikke må tages med i land, mens andre

må fiskes som følge af forkert biologisk

rådgivning, vil havdage alene -

det vil sige uden kvoter, medføre at

fiskerne kan tage den fisk de fanger

med ind, og derfor ikke er nødt til at

fange så mange andre fisk for at få

det til at løbe rundt, da det ofte er

den dyre fisk, der må smides tilbage i

havet.

Dermed kan antallet af de dage, fiskeren

er nødt til at fiske, sænkes og

dette vil betyde, at fiskeri-trykket vil

16

Foto: Ulla Dahlerup

Når politik går

i fisk - og når

Kommissionen

mener sig

større end Gud

falde, ligesom fiskedødeligheden vil

blive betydelig mindre. Fiskeren vil

genfinde glæden ved at tage på havet

og fiske, ingen fisker ønsker at dræbe

fisk unødvendigt, for havet og fisken

er vores liv.

Færøerne viser vej

Systemet med havdage uden kvoter

har været brugt på Færørene i nogle

år nu. Fiskerne får et antal dage, de

må fiske - og må så tage alle de fisk

med ind, de kan fange. I denne periode

er mængden af fisk (biogydemassen)

steget betydeligt omkring

Færørene, så det ser faktisk ud som

om systemet virker - også selvom EUbiologerne

tvivler.

Så måske er det den vej vi skal?

Og hvad hjælper det, at Franz Fischler

har en ide om, at han kan rede

Nordsøtorsken ved at bremse al fiskeri,

når de selvsamme biologer som

han støtter sig til senere i et indlæg i

Morgenavisen Jyllands Posten 16. januar

2004 siger, at torsken ikke længere

vil være i Nordsøen/Skagerrak.

Og at grunden hertil er, at vandet i

Nordsøen og Skagerak er blevet for

varmt, og at den sydelige grænse for

torskens gydegrænse flytter nordpå

med cirka 50 kilometer om året og nu

ligger nord for Danmark.

Så hvad er det lige Franz Fischler

vil?

Vil han lave et kæmpe køleanlæg

til Nordsøen og Skagerak ?

Eller vil han binde torsken fast, så

den ikke kan svømme væk?

Kan Franz Fischler noget, som ellers

kun Vorherre magter ?

Det lugter langt væk af, at Fischler

har sat sig et politisk mål, som han

har sat sig for skal gennemføres -

uanset hvad det koster.

Når man snakker med gamle fiskere,

der fiskede under og efter Den

Anden Verdenskrig, kan disse fiskere

fortælle om, at selvom Nordsøen havde

været fredet i fem år under krigen,

og at man derfor måtte forvente

at der var masser af fisk, faktisk var

ekstremt få torsk. Hvad skyldtes dette

mon?

Ja, biologerne klapper i som østers,

når man spørger dem, og kunne det

mon også skyldes at vandet var for

varmt, eller ville torsken bare ikke

være her? Nu kom torsken altså tilbage

i 1960erne - og det skete helt

uden hjælp fra EU og Franz Fischler.

Og det gør torsken såmænd nok også

igen.

Læren af dette må være meget

klar: EU-politikerne, kommissærerne

og biologere kan ikke tvinge naturen

til noget, den ikke vil. Det har man

prøvet i mange år nu - og det hele er

kun blevet værre.

Der er noget om snakken, når fiskerne

siger at EUs elendige fiskeripolitik

slår flere fisk ihjel end fiskeriet

- alene på grund af det unødvendige

udsmid.

Hvad med at prøve en anden metode?

Giv os havdage uden kvoter. Forbud

mod udsmid af spiseegnet fisk.

Og lad så fiskeren tage det med ind,

han fanger. Auktionspligt på al fisk

(skal sælges på offentlig fiskeauktion).

Fisketrykket vil falde og flere fisk

vil overleve. Samtidig vil dette give

fiskeren en bedre og mere værdig arbejdsdag,

og økonomien i fiskeriet vil

blive bedre.

Foto: Ulla Dahlerup

Et usædvanligt syn i Københavns

Havn: Flere hundrede fiskekuttere

var lagt til kaj for at få polikerne

i tale. Bortset fra Dansk

Folkepartis politikere, Pia Kjærsgaard,

Christian H. Hansen og

Ulla Dahlerup var der ikke fra

Christiansborg den store interesse

for besøget.

Gæsten i Dansk Folkeblad er fiskeskipper

Jens Søndergaard,

som er formand for Fiskeriforeningen

for Lemvig og Omegn, og

blandt initiativtagerne til fiskernes

besøg i København tidligere

på året. Det er Jens Søndergaard

i baggrunden.

Foto: Ulla Dahlerup

Vi fiskere håber meget, at der

snart er nogen nede i EU, der vågner

op, for ellers dør vi fiskere og mon de

har en genopretningsplan for fiskere?

Jeg tror, at almindelige folk snart

fornemmer, hvor galt det kan gå, når

der går politik - EU-politik især - og

personlig prestige i fiskeriet.

Jeg og mange andre fiskere ønsker

blot at kunne leve af at fiske, uden at

vi er nødt til at smide døde, spiseegnede

fisk tilbage i havet - alene på

grund af biologisk og politisk makværk.

Det strider mod alt, hvad vi ved og

hvad vi ser på havet hver dag. Jeg vil

påstå, at der ikke findes én fisker i

Danmark, der ikke føler et stik i

hjertet, hvergang han må smide en

død fisk tilbage i havet uden nogen

anden grund end politik.

Jeg sætter min fortrøstning til, at

Dansk Folkeparti vil kæmpe fiskernes

sag - nationalt og i EU-systemet.

Sådan at vi fiskere igen kan få et anstændigt

liv.

ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102

Ebbesen, Carl Christian, 33-375172

Gerstrup, Thomas, 38-873072

Hansen, Chr. H, 33-375105

Kjærsgaard, Pia, formand, 33-375107

Kristensen, Kenneth (DFU), 21-930093

Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, 66-138977

28-923776

pln1@mail.tele.dk

Nødgaard, Poul, 33-375110

Rossen, Dora, 75-571411

Skaarup, Peter, p. nfm, 33-375113

DF-Amterne

Bornholm: Katy Rømer 56-972740

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230

København: Bente Pedersen 44-491995

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603

Ribe: Ib Puggaard 75-392405

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232

Roskilde: Hanne Kellberg 56-653003

Storstrøm: Steen Petersen. 56-712455

Sønderjylland: Brian Jensen 73-661507

Vejle: Dora Rossen 75-571411

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885

Viborg: Morten Christensen 97-536968

Århus: Inger K. Andersen........................86-325068

DF-Folketingsmedlemmer

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk 33-375103

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk 33-375101

Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk 33-375102

Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk 33-375104

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk 33-375106

Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk 33-375109

Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk 33-375111

Frevert, Louise, dflofr@ft.dk 33-375114

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105

Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk 33-375115

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk 33-375107

Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk 33-375116

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk 33-375117

Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk 33-375118

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119

Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120

Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108

Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110

Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113

Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122

Dansk Folkeparti

Christiansborg 33-375199

1240 København K 33-937019

Fax: 33-375191

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon +32) 22845205

telefax (+32) 22849205

Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax (+33) 388179205

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K - tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

8. årgang, nr. 1 / Marts 2004. ISSN: 1397-3975

Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Pia

Riedel og Anders Skjødt.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer 3. april 2004

Deadline for kalender o.l. er den 20. marts

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center.

Forsiden: Kampen mod EU for dansk fiskeri går nu

ind i sin afgørende fase. Her er en lille del af den danske

fiskerflåde på vej gennem Jernbanebroen mellem

Aalborg og Nørresundby - med kurs mod København,

hvor fiskerne demonstrerede for at åbne danske politikeres

øjne. (foto: Henning Bagger / Scanpix)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

FOLKETINGSGRUPPEN

Per Dalgaard

60 år

Folketingsmedlem og byrådsmedlem

Per Dalgaard fyldte den 17. februar

60 år. Per Dalgaard blev valgt til Folketinget

ved valget i november 2001 i

Silkeborgkredsen, Århus Amt og er

Dansk Folkepartis retsordfører.

Per Dalgaard har arbejdet som systemplanlægger,

systemchef, PC-konsulent

og frem til Folketingsvalget

som it-montør.

Han har været amtsformand for

Dansk Folkeparti i Århus Amt samt

lokalformand for DF i Ebeltoft, Midtdjurs

og Rougsø.

Han er medlem af kommunalbestyrelsen

i Midtdjurs Kommune, Århus

Amt.

Per Dalgaard er gift med overlærer

Annette Buur bor i Ryomgaard og har

fire børn.

Privat bruges tiden på familien,

løbeture, læsning og kulturelle aktiviteter

som opera og ballet. Fødselsdagen

blev fejret på dagen med en

velbesøgt reception på Christiansborg

- og en efterfølgende familiemiddag

ude i byen. Ved receptionen talte bl.a.

medlem af Folketingets præsidium,

Poul Nødgaard.

Fødselsdagsreceptionen for Per

Dalgaard fandt sted på Christiansborg

- her ses fødselsdagsbarnet

med sin hustru, Annette samt

de voksne børn, Nadia og Rune

FYN

Otterup Lokalforening

Rene Lundegaard er udpeget som ny

næstformand efter at Torben Petterson

er fraflyttet kommunen.

STORSTRØM

Vestlolland Lokalforening

Daniel Grohnheit er ny formand for

Vestlolland Lokalforening. Allan

Thomsen har trukket sig pga. manglende

tid.

Foto: Pia Riedel

Offentlige møder

og medlemsmøder

01/03 19.00 Københavns Amt. EUdebat

med Mogens Camre og

Karsten Madsen (V), Magleparken

5, Ballerup.

04/03 19.00 Københavns Amt. Hvidovre

Lokalforening med Poul

Nødgaard, Dansborgskolen,

Hvidovre.

09/03 19.00 Viborg Amt. Pia Kjærsgaard

og Kr. Th. Dahl, Benta’s

Cafeteria, Højslev.

13/03 10.00 Landsorg. Kursus for

nye medlemmer. Trinity, Snoghøj.

16/03 19.00 Vestsjællands Amt. Debat,

Mogens Camre og Naser

Khader (R), Haslev Bibliotek.

22/03 19.30 Nordjyllands Amt. Sejlflod

Lokalforening, møde med

Anita Knakkergaard, Hotel

Mou.

23/03 19.00 Frederiksborg Amt.

Pia Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl,

Skævinge Kro.

23/03 19.30 Københavns Amt. Debat,

Mogens Camre, Henrik

Dam Kristensen (S), Søren Møller

(K), Hedehuset Fritidscenter,

Baldersbrønde, Hedehusene.

30/03 19.00 Vejle Amt. Pia Kjærsga-

Generalforsamlinger

01/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Videbæk

og Trehøje Lokalforening,

Westergaards Hotel, Videbæk.

02/03 18.30 Ringkjøbing Amt, Lemvig

& Thyborøn-Harboøre Lokalforening,

Vilhelmsborg Kro.

02/03 19.00 Frederiksberg, Amtsgeneralforsamling,

Byggeriets

Hus, Godthåbsvej 22, Frederiksberg.

02/03 19.00 Københavns Amt,

Brøndby Lokalforening, Kulturhuset

Kilden, Nygårds Plads,

Brøndby.

03/03 19.00 Ribe Amt, Grindsted-

Billund-Ølgod Lokalforening,

Lyng Bowl, Grindsted.

06/03 10.30 Sønderjyllands Amt,

Gram-Rødding Lokalforening,

Gram Kulturhus.

08/03 19.00 Viborg Amt, Karup Lokalforening,

Dagcentret i Frederiks.

08/03 19.00 Vestsjællands Amt,

Korsør Lokalforening, Medbor-

Opstillingsmøder

til Folketinget

02/03 19.00 Nordjyllands Amt. Tylstrup

Kro, Tylstrupvej 36, Tylstrup

04/03 19.30 Frederiksborg Amt.

Birkerød Raadhus, Stationsvej

36, Birkerød

09/03 19.30 Ribe Amt. Centralhotel-

ard / Kr. Th. Dahl, Hotel Lunderskov.

01/04 16.00 Københavns Amt. Medlemsmøde

m. Peter Skaarup,

Dansborgskolen, Hvidovre.

13/04 19.00 Vestsjællands Amt. Pia

Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl,

Sørup Herregaard, Ringsted.

14/04 19.00 Frederiksberg. Debat,

Morten Messerschmidt og Bashy

Quraishy, Byggeriets Hus, Godthåbsvej

33.

17/04 10.00 Landsorg. Kursus for nye

medlemmer. Hotel Scandic,

København.

19/04 19.00 Hovedstaden, pol. debat

m. Louise Frevert, Rådhuset.

20/04 19.00 Århus Amt. Pia Kjærsgaard

/ Kr. Th. Dahl, Restaurant

Skovbakken, Holsteinsgade 50,

Odder.

26/04 19.00 Sønderjyllands Amt.

Pia Kjærsgaard / Kristian Thulesen

Dahl, Øster Højst Kro.

26/04 19.00 Ribe Amt. Birthe Skaarup

om sundhed, Lyng Bowl, Sdr.

Boulevard 31, Grindsted.

26/04 19.00 Nordjyllands Amt. Jørn

Dohrmann om tjæreforurening,

Hotel Herman Bang, Frederikshavn.

29/04 20.00 Hovdstaden. Møde, Radikal

Ungdom, Ny. Kgs Gade 18,

gerhuset, Korsør.

08/03 19.30 Storstrøms Amt, Næstved-Holmegaard-SusåLokalforening,

Rådhuset, Næstved.

11/03 19.00 Storstrøms Amt, Stevns

Lokalforening, Rådhuset, Store

Heddinge.

11/03 19.00 Københavns Amt. Høje-

Taastrup Lokalforening - efter GF

taler Ulla Dahlerup, Rådhuset.

15/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Vinderup

Lokalforening, Hotel Vinderup.

15/03 19.00 Roskilde Amt, Greve Lokalforening,

Aktivitetshuset,

Olsbæk Strandvej 43, Greve.

15/03 19.00 Københavns Amt, Kastrup-Taarnby-DragørLokalforening,

Hovedbiblioteket i Kastrup.

18/03 18.00 Vestsjællands Amt,

Amtsgeneralforsamling, Festsalen,

Ankerhus Seminarium.

18/03 19.00 Københavns Amt, Hvidovre

Lokalforening, Holmegårdsskolen,

Hvidovre.

let, Storegade 82, Holsted

11/03 19.00 Roskilde Amt. Amtsgården,

Køgevej 80, Roskilde

15/03 19.00 Viborg Amt. Benta’s Cafeteria,

Vinkelvej 15, Højslev

18/03 18.00 Vestsjællands Amt. Ankerhus

Seminarium, Festsalen,

Slagelsevej, Sorø

24/03 19.00 Storstrøms Amt. Medborgerhuset,

Skovvej 2, Vordingborg

5.tv. m. Peter Skaarup og Louise

Frevert.

03/05 19.00 Københavns Amt. Pia

Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl,

Kulturhuset Kilden, Brøndby.

06/05 19.00 Københavns Amt. Medlemsmøde

m. Louise Frevert,

Dansborgskolen, Hvidovre.

08/05 10.00 Landsorg. Kursus for folketingskandidater,Christiansborg.

10/05 19.00 Ribe Amt. Pia Kjærsgaard

/ Kr. Th. Dahl, Holsted Centralhotel.

11/05 19.30 Vejle Amt. EU-debat m.

bl.a. Mogens Camre, Håndværkerforeningen,

Horsens.

12/05 19.00 Sønderjyllands Amt.

Ulla Dahlerup om EU, Hotel Vojens.

18/05 19.00 Storstrøms Amt. EU-debat

m. Mogens Camre, Store

Heddinge.

22-23/05 Århus Amt. DF på Landbrugsmessen

Gl. Estrup, Randersvej,

Auning.

29-31/05 Storstrøms Amt. DF, Stevns

Trucker- og Kræmmermarked,

Lyderslev.

02/06 Vejle Amt. Ulla Dahlerup om

EU, Juelsminde Lokalforening,

Stenderup.

03/06 Københavns Amt. Medlems-

18/03 19.00 Fyns Amt, Langeskov-Ullerslev

Lokalforening, Rønningevej

32, Langeskov.

22/03 19.00 Nordjyllands Amt, Frederikshavn-Læsø

Lokalforening,

Maskinhallen, Frederikshavn.

22/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Herning

Lokalforening.

22/03 19.00 Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk

Lokalforening, Rustenborgvej

2A, Lyngby.

22/03 19.00 Århus Amt, Århus Lokalforening,

Århus Amtsgaard.

22/03 19.00 Vestsjællands Amt,

Ringsted Lokalforening, Amtsstuegården,

Ringsted.

23/03 19.30 Storstrøms Amt, Morsø

Lokalforening, Skovgade 17, Nykøbing

M.

24/03 19.30 Vejle Amt, Fredericia Lokalforening,

Oven Vande,

Strandvejen 121, Fredericia.

24/03 19.00 Københavns Amt, Glostrup

Lokalforening, Den Gamle

Præstegaard, Hovedvejen 134,

Glostrup.

27/03 10.00 Hovedstaden - Søndre,

Vestre og Østre Storkredse.

Christiansborg

29/03 19.00 Bornholms Amt. Bornholms

Centralbibliotek, Rønne

29/03 19.00 Aarhus Amt. Margeritsalen,

Vejlby-Risskov Hallen, Vejlby

Centervej 51, Risskov

31/03 19.30 Fyens Amt. Hotel Scandic,

Hvidkærvej 25, Odense SV

kalenderen

møde, Dansborgskolens lærerværelse,

Hvidovre.

04-06/06 Nordjyllands Amt. DF,

Hjallerup Marked. Bl.a. Ulla

Dahlerup og Kr. Th. Dahl.

05/06 14.00 Fyns Amt. Grundlovsfest,

Lykkesholm Slot på Fyn: Pia

Kjærsgaard / Kr. Th. Dahl.

05/06 14.00 Nordjyllands Amt.

Grundlovsmøde, Rhododendronhaven,

Brønderslev.

05/06 14.00 Ringkjøbing Amt.

Grundlovsmøde Videbæk: Ulla

Dahlerup.

05/06 14.00 Århus Amt. Grundlovsmøde

Hvidsten Kro: Uno Larsson.

07/06 17.00 Århus Amt. EU-valgmøde,

Ulla Dahlerup, Musik- og

Teaterhuset, Silkeborg.

09/09 19.00 Nordjyllands Amt.

Jesper Langballe »Hvad er

danskheden?«, Hotel Herman

Bang, Frederikshavn.

18-19/09 DFs 9. Årsmøde, Odense

Kongres Center.

16/10 10.00 Kommunalkursus. Trinity,

Snoghøj.

23/10 10.00 Kommunalkursus. Hotel

Scandic, København

Kursus for folketingskandidater.

Trinity, Snoghøj.

24/03 19.00 Vestsjællands Amt, Nykøbing-Rørvig-Trundholm-

Dragsholm Lokalforening, Vig

Forsamlingshus.

29/03 19.30 Viborg Amt, Viborg-Møldrup-Tjele-AalestrupLokalforening,

Medborgerhuset, Vesterbrogade

13, Viborg.

29/03 19.00 Ringkjøbing Amt, Ikast

Lokalforening, Svømmecenteret,

Ikast.

29/03 19.00 Vestsjællands Amt,

Skælskør Lokalforening, Badminton

Centret, Skælskør.

30/03 19.30 Frederiksborg Amt,

Hørsholm Lokforening, Kammerrådensvej,

Hørsholm.

03/04 19.00 Sønderjyllands Amt,

Amtsgeneralforsamling,

Sønderborghus.

15/04 19.00 Nordjyllands Amt,

Amtsgeneralforsamling, Tylstrup

Kro.

20/04 19.00 Ribe Amt, Amtsgeneralforsamling,

Centralhotellet, Holsted.

Stemmeret til generalforsamlinger og

opstillingsmøder har alene personer,

der er bosiddende i det pågældende

amt og har været medlemmer af DF i

minimum fire måneder. Der kan ikke

stemmes pr. fuldmagt. Arrangementer

til kalenderen bedes, så snart de er

programsat, sendt til: Dansk Folkeparti,

att. Pia Riedel, Christiansborg, 1240

Kbh. K. - evt. pr. e-mail: dfpiri@ft.dk

df

Poul Lindholm ny partisekretær

Poul Lindholm Nielsen, Odense, er af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse udpeget

som ny partisekretær. Han afløser i stillingen Steen Thomsen, som ved årsskiftet

forlod sin stilling til fordel for et lederjob i banksektoren.

Det er en særdeles rutineret DF’er, der pr. 1. marts 2004 overtager det ansvars- og

prestigefyldte embede som partisekretær.

Poul Lindholm Nielsen, 56 år, er kendt i gennem hele Dansk Folkepartis organisation,

idet han siden partiets start har været medlem af Hovedbestyrelsen som organisatorisk

næstformand. Ved partiets 9. årsmøde i september 2004 frasiger Poul Lindholm

Nielsen sig sin valgte tillidspost og udtræder af Hovedbestyrelsen.

Poul Lindholm Nielsen bliver boende på Fyn, men får fast base på Christiansborg,

hvorfra han skal styre det administrative arbejde, men vil i øvrigt i vid udstrækning

være på farten rundt om i landet, idet hans primære opgave i landsorganisationen bliver

at mødes med - og som katalysator og iværksætter - samarbejde med tillidsfolkene

i den efterhånden omfattende organisationen, Dansk Folkeparti er blevet.

Dansk Folkepartis nye partisekretær har som valgt tillidsmand arbejdet med politisk

organisatorisk arbejde siden 1978, og har været medlem af Dansk Folkeparti fra

stiftelsesdatoen. Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og har siden

sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med salg og markedsføring, siden 1986

med salg af brandslukningsmateriel. spe

Nyt DF-kursus-år

Med flere valg inden for det næste

halvandet år, bliver der i den

kommende periode mange kurser at

deltage i - både for kandidater og for

øvrige medlemmer af DF. Det første

valg finder sted den 13. juni og er til

Europa-Parlamentet, senest næste efterår

skal der være valg til Folketinget.,

og den 17. november næste år er

der lokale valg.

Overalt gælder det om at få opstillet

gode kandidater, så Dansk Folkeparti

over hele landet kan sikre sig

det bedst mulige resultat. Formålet

med kursusvirksomheden er at hjælpe

med hertil. Der har allerede været

opstillingsmøde på Christiansborg for

partiets kandidater til EU-valget,

men mange andre skal også gøre en

indsats. For medlemmer, der vil ud

på gaderne for at agitere for DF’s

EU-politik, vil der blive afholdt to

kurser, hvor EU’s struktur og EU’s

politik gennemgås.

Der afholdes et kursus vest og et

øst for Storebælt efter påske. De nærmere

datoer offentliggøres i næste

nummer af Dansk Folkeblad.

De enkelte amter opstiller i øjeblik-

Tilbud til DF’ere: Tag med til Strasbourg

Medlemmer af Dansk Folkeparti

indbydes til en studietur med

bus til Strasbourg (hotellet ligger lidt

udenfor byen). Turen foregår fra

mandag den 3. maj til fredag den 7.

maj 2004.

Programmet for besøget indbefatter

blandt andet besøg i EU-parlamentet,

besøg i Den Europæiske Centralbank

i Frankfurt, udflugt i Alsace

inkl. vinsmagning og 3-retters middag,

samt tid til sight-seeing på egen

hånd. Under besøget i Parlamentet

20

ket kandidater til det folketingsvalg,

der senest skal afholdes til næste efterår.

DF opstiller naturligvis i samtlige

kredse, og folketingskandidaterne

samles første gang den 8. maj til

møde. Der vil tilgå hver enkelt kandidat

indbydelse.

Partiets traditionsrige kursusweekend

i november på Trinity i Snoghøj

(det er i år den 6.-7.) vil i år være helliget

folketingskandidaterne. En række

kursusundervisere vil her gå i

dybden med DF’s politik, Folketingets

arbejdsform, argumentationsteknik

m.v.

Som optakt til kommunevalget holdes

der i år to kurser for formænd og

næstformænd i amter og lokalforeninger.

Det første kursus finder sted

den 16 oktober på Trinity og kurset

øst for Storebælt finder sted den 23.

oktober på Hotel Scandic i København.

På kurserne gennemgås bestyrelsens

opgaver forud og i forbindelse

med valget.

Herudover holdes der med start i

november 2004 og indtil slutningen

af februar 2005 kurser i samtlige amter

samt i København og Frederiksberg.

Her gennemgås valgloven i detaljer,

herunder forskellen på partili-

vil der være foredrag ved Dansk Folkepartis

medlem af EU-parlamentet,

Mogens Camre.

Guide på DF-turen er Karsten

Holt, som er ansat i Dansk Folkepartis

presseafdeling samt Bo Nielsen,

som er assistent for Mogens Camre.

Pris kun 1.495 kr., tillæg for enkeltværelse

1.000 kr. og afbestillingsforsikring

kr. 100. Begrænset deltagerantal.

Tilmelding på E-mail:

df@ft.dk eller tlf.: 33 37 51 99 med

oplysning om navn, adresse, tlf., mo-

Poul Lindholm Nielsen -

det er en særdeles rutineret

DF’er, der overtager det

prestigefyldte embede pr. 1.

marts

ste og sideordnet opstilling, valgforbund,

mandatberegning, korrekt udfyldelse

af kandidat- og stillerlister

samt proceduren i forbindelse med

opstilling af kandidater lokalt.

I august 2005 afholdes der en kursusweekend

for samtlige øverst placerede

kandidater i amter og kommuner.

På kurset gennemgås de politiske

opgaver lokalt og undervisere vil

være en række af DF’s erfarne lokalpolitikere.

Dansk Folkeparti får hele tiden nye

medlemmer, og for dem er der arrangeret

to kurser i partiets politik, hvor

vi kommer hele vejen rundt. »Ældre«

medlemmer er dog også velkomne til

at deltage.

Det første kursus finder sted den

13. marts i år på Trinity og det andet

kursus holdes den 17. april på Scandic

i København.

Der er således i den kommende

sæson lagt op til en lang række kurser

og partiets Kursus- og Organisationsudvalg

håber, at mange vil benytte

lejligheden til at møde frem og

dygtiggøre sig.

Tilmelding til samtlige kurser skal

ske til DF’s sekretariat på Christiansborg

på tlf. 33-375199. mr

bil, fødselsdato, opsamlingssted og

pasnummer.

DF-bussen samler op mandag den

3. maj kl. 06.30 Høje Taastrup St.

Udgang Vest. P-plads ved Ba-nestrøget,

kl. 07.20 Trafikcenter Sjælland

– stop 39 (ved afkørsel 39 syd

for Slagelse), kl. 08.30 Scandic Hotel

Odense, kl. 09.30 Kolding rutebilstation

(bus terminal) for enden af perron

1, kl. 10.30 Padborg Grænse. Sidste

frist for tilmelding er mandag den

29. marts 2004.

Foto: Birger Storm

Dansk Folkeparti har en fast og klar holdning

på alle politiske områder. Det kan du

læse mere om i vores 16 fagpolitiske

brochurer, der hver for sig giver et godt

overblik over vores holdninger på det

pågældende område.

Foruden de 16 fagbrochurer, har vi også

produceret en generel brochure

“Danmarks fremtid - dit land, dit valg”,

der samler de vigtigste punkter i vores

politik, og som vi anbefaler til gadekampagner.

Alle brochurer kan rekvireres ved henvendelse

til sekretariatet:

Tlf. 33 37 51 99, email df@ft.dk eller pr.

post: Dansk Folkeparti, Christiansborg,

1240 København K.

uddannelse

Danske skattekroner finansierer

voldsforherligende skolebøger

Af Søren Espersen

Da Dansk Folkeblad i marts 2003

kunne dokumentere, at 48 millioner

årlige danske skattekroner og

EUs 1,1 milliarder kroner er med til

at finanisere den palæstinensiske

selvmordsterror, blev det fra regeringens

side hævdet, at millionerne alene

gik til humanitære gøremål, heraf

broderparten til uddannelse af palæstinensiske

børn og unge og undervisningsmateriale

- skolebøger og lignende.

Så vidt så godt - indtil vi via en ny

rapport fra den ansete europæiske institution,

“The Funding for Peace Coalition”

har fået et kig ind i præcis de

arabisk-sprogede skolebøger, Danmark

og EU finansiserer til brug for

palæstinensiske skolebørn og gymnasieelever

i Gaza og på Vestbredden.

Gennemgangen af de dansk-støttede

skolebøger afslører et univers af

volds-propaganda og af had og af løgne.

Måske ikke lige det, den danske

regering, som jo ønsker at spille en

aktiv rolle for fredsprocessen, havde

forventet.

Rapporten gennemgår 11 palæstinensiske

undervisningsbøger, inden

man når frem til en konklusion, der

lyder:

* Palæstinensiske børn læser ægte

propagandamateriale. Der ophidses

til vold og der opfordres til vold. Dette

er i direkte modstrid med de statutter,

som UNESCO har sat op i forbindelse

med børns og studerendes

rettigheder. Teksterne indeholder generelt

aldrig navnet »Israel«. Og sker

det undtagelsesvist er det kun i hadefulde

vendinger. At der eksisterer

en forbindelse mellem jøder og det

hellige land benægtes. Resultatet er,

at palæstinensiske børn af officielle

lærebøger opdrages til at hade deres

naboer. En opdragelse som denne reducerer

muligheden for en fredelig

sameksistens i området. Palæstinensiske

børn har i høj grad lidt under

den igangværende Intifada, og det er

forkasteligt, at de fra officielt hold

ophidses til at deltage i voldelige demonstrationer.

At bruge børn på denne

måde, strider i øvrigt mod Geneve-

Konventionen.

Dokumentationen er meget omfattende.

Citaterne, der følger nedenfor,

er blot enkelte eksempler. Bogtitlerne,

oversat til dansk, først - og derefter

klassetrin:

Vort smukke sprog. 1. klasse.

22

Dansk Folkepartisuddannelsesordfører,

Louise

Frevert, er

fortørnet over

oplysningerne

om de usande

skolebøger, og

forlanger nu

af regeringen,

at den foranstalter

sin

egen, uafhængigeundersøgelse

af sagen.

»Ved at

skrive usandheder,

gør

man de palæstinensiske

børn en bjørnetjeneste«,siger

Louise

Frevert.

Side 106: »I Shahids (martyrer) - I

er jordens salt, I voksede frem af

blod«

Geografi og historie. 1. klasse.

Side 53-54: Landkortet viser Israel,

Gaza og Vestbredden, men Israel er

strøget af kortet. Over det hele står

der Palæstina.

Kristendom. 2. klasse.

Side 11: Der fortælles om Jesus i

Templet, som er bygget til Allah. Jerusalem

er beskrevet som en palæstinensisk

by, som blev bygget af jebusitterne

- en arabisk stamme. Senere

fik byen navnet Orsalem og Al-

Quds Al-Sharif. Jøder nævnes ikke.

Side 59: Pontius Pilatus beordrede

Jesus fanget. Jøderne skreg: »Korsfæst

ham!« Dette er det eneste sted,

jøderne nævnes.

Geografi og historie. 2. klasse.

Forsiden: Viser en fotografi-collage

fra den britiske mandatperiode. Et

frimærke fra den periode er også

med. På det rigtige frimærke står

navnet Palæstina på engelsk, hebraisk

og arabisk. Men her er det hebraiske

behændigt fjernet.

Side 4: De første indbyggere i Palæstina

var den arabiske stamme, cananitterne.

Side 16: Et kort viser Palæstina

som del af den islamiske verden, som

strækker sig fra Atlanterhavet til

Den Persiske Golf. Palæstina

grænser op til Syrien, Jordan, Egypten

og Libanon. Israel er ikke nævnt.

Dette gør sig gældende i samtlige

atlas og geografibøger, man har gennemgået.

Side 19: Negev har fået navnet

Syd-Palæstina.

Side 22. Af kortet fremgår det, at

Palæstina har mange byer. Jerusalem

er hovedstad i Palæstina. Andre

byer på kortet: Gaza, Nablus, Jaffa

og Haifa. Storbyer som Tel-Aviv (med

to millioner mennesker), Netanya,

Hadera, Bat Yam og Holon er ikke

eksisterende.

Side 70: Det er normalt på muslimske

helligdage at besøge de syge og

familier til Shahids.

Geografi og historie. 3. klasse.

Side 37: Palæstina spiller i verden

en væsentlig rolle inden for kultur,

religion og arkæologi, står der, inden

en række muslimske og kristne steder

- men ingen jødiske - nævnes.

Side 37: Hebron nævnes som stedet,

hvor Ibrahim er gravlagt, ligesom

Betlehem og Nazaret nævnes i forbindelse

med Jesus. Ingen jødiske

helligdomme og steder er nævnt.

Islam. 6. klasse.

Side 68: Enhver, der dør i forsvaret

Foto: Birger Storm

af sit land, bliver en Shahid, som vil

få den højest mulige rang i Himlen.

Side 83: Jøderne holdt aldrig op med

at true de troende med døden - selv

da profeten Muhammed kom til.

Vort smukke sprog. 6. klasse.

Side 120: Et billede viser byen Jaffa:

Jaffa er en havneby i Palæstina. I

1948 boede her 71.000 mennesker.

Byen blev først erobret af makkabæerne

og senere af slonikierne og

romerne. Korsridderne tog byen, indtil

araberne indtog den igen, og førte

den tilbage til sit oprindelige udseende.

Palæstinas Geografi. 7. klasse.

Side 7: Kortet viser, at Palæstina

inkluderer Galilæa, Haifa, Jerusalem,

Beersheba og Ashkelon - såvel

som en mængde arabiske byer. Den

største by af dem alle, Tel-Aviv, er

ikke eksisterende. Side 8-75: Som bogen

skrider frem, kommer der mere

og mere mærkelige udeladelser. Alle

byer eller steder, som er direkte eller

indirekte forbundet med jøder, ignoreres

totalt. Selv den internationale

lufthavn i Lod, som alene betjener

hele området - inclusive Gaza og

Vestbredden - er fjernet fra kortet.

Geografi og historie. 7. klasse.

Side 20: Her beskrives for første

gang, hvorledes jøder ankom: »Deres

mål var at erobre Palæstina og enten

at fordrive eller dræbe de palæstinensere,

der boede her.« Side 22: Her beskrives

en række Shahids - som eksempelvis

Al-Khader Al-Husseini,

Fotocollage: AppleFarm

De palæstinensiske skolebøger,

som hylder Yasser Arafat er lækre,

farverige og indbydende, idet

de er meget professionelt designede.

Mens det mildt sagt kniber

med skolemateriale til danske

skoleelever, er der ingen smalle

steder - og penge nok i den danske

statskasse, når det gælder

udenlandske skolebøger. Indpakningen

af de palæstinensiske

skolebøger er således tip-top. Indholdet

er knapt så prangende...

som blev dræbt i slaget ved Castel i

1948. Eleverne bliver her bedt om at

skrive om deres følelser, når de hører

ordet Shahid.

Tekstlæsning. 8. klasse.

Side 77: Teksten refererer til en

sang, der hedder Palæstina. Eleven

bliver spurgt: »Digteren beskriver Jerusalem

som araberes og muslimers

søster, men søsterens fjender skærper

deres knive for at dræbe hende.

Hvad beder digteren sine læsere om,

når det gælder om at forsvare Jerusalem?«

Side 79: Shahids og fedayeen

er mennesker, som dør for deres land

i en hellig sag, og går foran andre og

bliver forbilleder for andre.. Side 35 /

77 / 79: Hvadenten Salah Alladin,

muslimske krigere eller sågar korsridderne

nævnes, beskrives deres

kamp som »jihad« - en ædel og religiøs

sag, det er værd at dø for.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører,

Louise Frevert, er fortørnet

over oplysningerne om, at danske

skatteyderes penge går til voldsforherligende

og usandfærdige skolebøger,

og rejser nu sagen over for regeringen

med henblik på at få foretaget

en officiel undersøgelse af det palæstinensiske

skolemateriale:

- Udover, at der selvfølgelig ingen

rimelighed er i, at skolebøger opfordrer

til vold og blod, er der også noget

dybt forstemmende i skolebøger,

der ikke holder sig til sandheden og

virkeligheden, siger Louise Frevert.

- Yasser Arafat handler ubegavet,

og gør i virkeligheden de palæstinensiske

børn en bjørnetjeneste - for

hvordan havde man forestillet sig, at

børnene ville reagere overfor styret

den dag, de finder ud af, at det de

lærte i skolen var løgn - den dag, de

eksempelvis finder ud af, at der 25-

30 kilometer væk rent faktisk ligger

en millionby ved navn Tel-Aviv...

udflytning

Fra storbyen til

landmandsidyl

Af Pia Riedel

geplejerske på en dyreklinik i Birkerød,

og så træner hun hunde. På sigt

Folketingsmedlem Peter Skaarup, er det planen at drive en hundeskole

39, Dansk Folkepartis næstfor- på den nye fælles ejendom.

mand, flytter her i marts på landet Therese Mikkelsen og Peter Skaar-

med sin kæreste, Therese Mikkelsen, up har kendt hinanden i halvandet

28. Bopælen bliver en landejendom år, og nu skal de så have fælles bo-

med udsigt over Roskilde Fjord i Frepæl. Flytningen betyder også, at Pederikssund

Kommune. Landidyllen ter Skaarups sæde i Københavns

Havelse ligger fem kilometer nord for Borgerrepræsentation opgives. En

Frederikssund, og ejendommen har post han ellers har været utrolig glad

to tilhørende tønder land.

for.

Så Peter Skaarups lejlighed ved de Peter Skaarup har været medlem

københavnske søer bliver byttet ud af Folketinget i to perioder, og er to

med en hundeskole på landet. There- gange blevet valgt til Københavns

se Mikkelsen er nemlig en stor dyre- Borgerrepræsentation - begge dele

elsker og medbringer schæferhunden, med flotte personlige stemmetal. I

Robin, en kat, Lupetta og meget København erstattes han af Gunhild

snart endnu en hund af racen Alas- Legaard, 61, der tidligere har været

kan Malamute.

indkaldt som stedfortræder i Borger-

Til daglig er Therese veterinærsyrepræsentationen. 24

Therese Mikkelsen

og Peter Skaarup

skifter storbyen ud

til fordel for landlivet.

Therese med sin dejlige schæferhund,

Robin, som glæder sig til foråret,

hvor han får langt mere

plads at udfolde sig på.

Foto: Hans Skaarup Foto: privatfoto

Tid til

historisk

tilmelding

995 kroner for Den Danske Højskoles historiske forårstur »Danmark Dejligst« – en firedages bustur i Sønderjylland

– og 995 kroner for fire dage på Den Danske Højskole i efterårsferien.

Af Søren Espersen

Årets historiesatsning er fordelt på

to arrangementer: »Danmark

Dejligst«, et med-egne-øjne arrangement

i maj, hvor deltagerne over fire

dage kommer rundt med bus til en

række af de vigtige steder i Danmarks

og grænselandets historie,

samt et klassisk højskolekursus, også

over fire dage, i efterårsferien på Ry

Folkehøjskole. Her finder aktiviteterne

sted i foredragssalen, i grupperummene

og på spændende udflugter.

- Dansk Folkeparti støtter arrangementerne

med et betydeligt økonomisk

tilskud for at give medlemmerne

mulighed for at dygtiggøre sig inden

for et felt, som mere end noget

andet bærer på vor identitet – nemlig

danmarkshistorien, siger kursusleder

Thomas Suenson.

Det er nu, man skal sikre sin mulighed

for at deltage. Tilmeldingen til

busturen er åben indtil fredag den

26. marts. Tilmeldingen til kurset i

Ry løber frem til Valdemarsdag, tirsdag

den 15. juni. I begge tilfælde gælder

princippet først til mølle. Kun

medlemmer af Dansk Folkeparti eller

Dansk Folkepartis Ungdom kan deltage.

Til arrangementet »Danmark Dejligst«

med Gunhild Legaard som le-

der, er der afgang fra København

torsdag den 6. maj, 09.00. Der er opsamling

i Odense og besøg i Jelling

inden ankomsten til Hotel Norden i

Haderslev, der fungerer som base.

Store Bededag, fredag den 7. maj

starter med højmesse med prædiken

af sognepræst og folketingsmedlem

Søren Krarup enten i Seem Kirke eller

i Ribe Domkirke. Dagen fortsætter

langs Sønderjyllands vestkyst til

Rømø, Højer-Slusen, guldhornenes

fundsted ved Tønder, Schackenborg,

Frøslevlejren og Sæd grænsestation,

hvor Carl Jørgensen fortæller.

National stolthed

Lørdag den 8. maj går turen til

Glücksburg slot, hvor Grundlovens

giver, Frederik VII døde i november

1863. Europas svigerfader Christian

IX var den første Glücksburger på

Danmarks trone og stamfader til

Margrethe II. Derfra til Graasten,

Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg

Slot og Augustenborg på Als.

På hjemvejen ophold i Aabenraa med

blandt andet Jomfru Fannys hus, inden

der er aftenhygge på hotellet.

Søndag den 9. maj afgang 10.00, besøg

i Christiansfeld og på Koldinghus

og så østover med ankomst til København

sidst på eftermiddagen.

Sådan melder du dig til

Ring på telefon 33375199 og sig, hvilket af arrangementerne, du gerne

vil deltage i. Herefter bliver du skrevet op på tilmeldingslisterne, hvorefter

du senere får besked. Den Danske Højskole forbeholder sig ret til at

prioritere tilmeldingerne.

Historiebussen

Yderligere oplysninger hos turleder Gunhild Legaard, tlf.: 32-963090

bedst kl. 8-10, fra 26/2- 1/3 og igen fra 10/3-26/3. Koordinerer særlige ønsker

til kost og indkvartering, enkeltværelse, deling af værelse etc. Samlet

pris: kr. 995,- inklusive entréer, transport, hotel, morgen- og aftensmad,

men uden frokost og drikkevarer. Ændringer af programmet kan forekomme.

Efterårshøjskolen

Samlet pris for efterårshøjskolen er kr. 995,- Prisen for højskolen er

kr. 995,- inklusive indkvartering og måltider. Tilmeldingen til kurset i

Ry løber frem til tirsdag den 15. juni. Transport til Ry betaler man selv.

Thomas Suenson arbejder med at

koncentrere danmarkshistorien til

noget, der kan rummes på et firedages

kursus, og garanterer, at der bliver

nok at bestille. Når kurset er lagt

i skolernes efterårsferie - uge 42, fra

mandag den 11. oktober til fredag

den 15. oktober, er det ikke mindst

for at give uddannelsessøgende lejlighed

til at deltage. Ry Folkehøjskole,

som lægger hus til Den Danske Højskoles

premiereprogram i oktober,

ligger i et område, der emmer af

dansk historie.

I Sankt Sørens Kirke i Gammel Ry

mødtes de jyske stormænd og afgjorde

Kristian IIs skæbne. Illerup Ådal,

få kilometer derfra, rummer talløse

fund fra et slag i forhistorisk tid, hvor

en stærk angriber i følge arkæologerne

er blevet mødt med energisk modstand

og afvist. Danskernes første

frihedskamp? Himmelbjerget med sit

tårn fortæller historien om genvågnende

national stolthed, mens stednavnene

Silkeborg og Glarbo vidner

om industrialismen og den ny tid

DANMARKS FLAGDAGE

29. januar:

2. februar:

5. februar:

10. februar:

11. februar:

Holmens Hæderstegn

Slaget ved Mysunde 1864

Kronprinsesse Mary

Afstemning Sdr. Jyll. 1920

Stormen på København 1659

Slaget på Reden 1801

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)

Dronningen

Slaget ved Dybbøl 1864

Prinsesse Benedikte

Befrielsen 1945

Slaget ved Helgoland 1864

Kronprinsen

Grundlovsdag

Prins Joachim

Prinsen

Valdemarsdag

Prinsesse Alexandra

Slaget i Køge Bugt 1677

Slaget ved Fredericia 1849

Prins Felix

2. april:

9. april:

16. april:

18. april:

29. april:

5. maj:

9. maj:

26. maj:

5. juni:

7. juni:

11. juni:

15. juni:

30. juni:

1. juli:

6. juli:

22. juli:

25. juli:

28. august:

4. oktober:

Yderligere:

Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,

Palmesøndag, Påskedag,

Kr. Himmelfartsdag,

Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).

Slaget ved Isted 1850

Prins Nikolaj

Stormen på Frederiksstad 1850

fortællinger af landets historie IX

Sandby Kongsgård i Nørre Sandby

i Vester Gønge Herred er fra 1606.

Oprindelig trelænget, men i dag er

kun den østre længe tilbage.

Af Søren Espersen

Utinam nescirem literas« - gid jeg

ikke kunne skrive!

Det var den engelske fredsmægler,

Philip Meadowe, som hørte disse - kejser

Neros berømte ord - gentaget af

den danske adelsmand, Joakim Gersdorff.

Scenen var Høje Taastrup

Præstegård ved Roskilde, og dagen var

den 27. februar 1658. Joakim Gersdorff

var sammen med Chr. Skeel blevet

udpeget af Kong Frederik III til at

opnå »fred med svenskerne på de bedst

mulige vilkår«.

En utaknemmelig og umulig opgave

for de to stakkels forhandlere, for Karl

X Gustavs tropper stod og åndede dem

i nakken, hovedtroppen stod i Torslunde,

kun 20 kilometer fra København,

og var med få timers varsel parat til at

marchere mod Hovedstaden. Og Kong

Frederik var skræmt.

Så der var ikke frie hænder for Joakim

Gersdorff, da han skulle sætte sin

signatur under dokumentet - idyllisk

kaldt »Roskildefreden«, og som afstod

en tredjedel af Danmark til svenskerne:

Skåne med Bornholm, Halland og

Blekinge. Man føler med manden, som

ønskede, at han ikke kunne skrive. For

det, han og Chr. Skeel skrev under på,

var en katastrofe i Danmarkshistorien.

Hvad var det så, vi mistede?

Ja, det var dansk kerneland, som i

tusind år havde været en del af Danmark.

Den dag i dag sidder der i det

700

Holger Danske

Vikinger på Lindisfarne

26

800

Irland angribes

Ansgar.

Togt mod England

Glimmingehus blev opført i 1499,

og var på et tidspunkt ejet af Danmarks

Rigsadmiral, Niels Holgersen

Ulfstand. Bygningen er den

bedst bevarede af alle de danske

middelalderborge.

Da vi mistede en

tredjedel af Danmark

danske rigsvåben ni hjerter. Hvert

hjerte repræsenterer en landsdel:

Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn,

Sjælland, Lolland, Falster, Skåne med

Bornholm, Halland og Blekinge. Så

ikke kun målt i kvadratkilometer var

det en tredjedel af Danmark, der med

et pennestrøg gik tabt.

Forbud mod dansk

Tabet af det danske folk på den anden

side Øresund var det værste. I årene

efter blev de unge danskere tvangsudskrevet

til krigstjeneste i den svenske

armé, og 35.000 mistede livet. Under

livsstraf var det skåningerne i de

næste 200 år forbudt at skrive og tale

dansk -samt at importere og besidde

danske bøger.

Og så gik svenskerne ellers i gang

med at svenskificere - en etnisk udrensning

og undertrykkelse, verden

dengang ikke havde set magen til.

Om det så var stednavnene, så blev

de gjort svenske, og i løbet af en periode

på 30 år, fra 1670 til 1700, blev

henved 3.000 skånelandske stednavne

ændret til dem, vi kender i dag. Opgaven

for svenskerne lød på at ændre

stednavnene, så de ikke længere lød

danske, og derved få kappet endnu en

linje til Jylland og øerne.

Med et pennestrøg sagde vi farvel -

ikke til en fjern provins - men til den

centrale og vigtigste del af Danmark.

Ellers havde man i sin tid ikke lagt

900

Normandiet

Jellingestenen

Norge indtages

1000

England erobres

Lund bispesæde

Kirkebyggeri

1100

Absalon - København

Svend, Knud &

Valdemar

Det idylliske Åhus på den skånske

østkyst. Der har været beboelse her

fra forhistorisk tid, og allerede i

jernalderen var stedet berømt for

sin glasproduktion. I løbet af sektenhundredetallet

mistede Åhus

noget af sin betydning til fordel for

Christianstad

Trefoldighedskirken i Christianstad

blev opført 1614 af bygmesteren

fra Køge, David Nyborg for

Christian den Fjerde, der jævnligt

personligt fulgte byggeriet, som

blev en af juvelerne i kongens perlerække

af bygninger.

Danmarks ærkebispesæde i Lund.

Med Skåne mistede vi 300 af landets

dejligste herregårde og slotte

samt et tilsvarende antal middelalderkirker.

Her levede en befolkning, som

følte sig dansk, talte dansk, tænkte

dansk. For disse skåninger var det at

skulle skifte nationalitet et ubegribeligt

traume, der endnu ikke er faldet

på plads. Det antages, at henved

60.000 skåninger i de første år blev

fordrevet og måtte flygte over Sundet.

Endnu er de uvurderlige skatte i behold

fra denne danske tid: Skånske

Lov - ældre end Jyske Lov, Sankt Petri

i Malmø, Vor Frue Kirke i Helsing-

1200

Dannebrog

Landskabslovene

1300

Niels Ebbesen

Margrethe samler

Norden

org, den gamle Ystad-arkitektur.

Fæstningsværkerne Glimmingehus og

Kærnen i Helsingborg, Katedralskolen

i Lund, herregårdene Bollerup og Borreby,

Torup, Svenstrup, Lyngbygaard,

Marsvinsholm og Rosendal. Fra den

tid har vi arvet de originale skånske

døbefonde, altertavlerne i Ystad og

Lund. Fra denne tid har vi et utal af

vore gamle folkeviser, og på den tid

lagdes grunden til vort agerbrug og vor

handel.

Svære valg

Man behøver ikke gå dybt i historien

for at få en forestilling om, hvor dansk

Skåne dengang var. Konkrete detaljer

overbeviser ofte stærkere end abstrakte

fantasier: Over alt findes danske

navne - på gader, på landsbyer, på herregårde,

på mennesker.

De dansk-skånske adelsfamilier fik

valget mellem at sværge den svenske

1400

Stænderforsamlinger

Svensk oprør

Hansestæderne

1500

Grevens Fejde

Reformationen

1600

Tabet af Skånelandene

Kolonieventyr starter

Citadellet i

byen Landskrone

- grundlagt

af Erik af

Pommeren. I

1540erne anlagdeChristian

den Tredje

her en stærk

forsvarsborg.

konge troskab - og samtidig blive optaget

i den svenske adelstand. Eller at

blive deporteret. De adelsfolk, der

nægtede at sværge troskabseden, blev

godt modtaget i Danmark og fik af

kongen her så vidt muligt kompensation

for det tab, de havde lidt ved at

skulle sælge billigt eller afstå; det

gjaldt eksempelvis Knud Thott, som

overtog Gavnø Slot ved Næstved, da

han måtte forlade Skåne.

Men det var et vanskeligt valg, de

gamle familier måtte træffe, og flere

valgte at lade sig optage i den svenske

adel - med den bagtanke, at der måske

kun gik kort tid, før Skåne som en

selvfølgelighed igen blev dansk - og at

det ville være urimeligt at skulle opgive

slægtens jord og ejendom - og så

skulle til at kæmpe for at få den tilbage

igen.

Men adelsfolkene fik i det mindste

et valg. Så heldig var almuen ikke. For

de almindelige danskere var der ingen

1700

Store Nordiske Krig

Stavnsbåndet ophæves

Foto: John Grey

Bosøkloster ved Ringsøen i det centrale

Skåne blev efter katastrofen i

1658 skænket til landsforræderne

Eleonora Christine og hendes

mand Corfits Ulfeldt for deres usle

tjenester for den svenske konge.

udveje. Jo, de kunne flygte til Sjælland,

hvilket 10-15 procent af almuen

gjorde. Mange af mændene lod sig efter

flugten optage i den danske hær.

Den Kongelige Livgarde, som blev oprettet

i 1660 bestod i de første mange

år alene af skåninger.

For dem, der blev tilbage, var alt forandret.

Fra at være den centrale og rigeste

del af Danmark, blev Skåne i det

nye Sverige gjort til en fjern og plyndret

provins. Beboet af et folk, som

man centralt i Stockholm ikke stolede

på.

Vilje til eksistens

Man kan spørge, hvorfra den skånske

befolkning i århundredernes løb

fik sin enorme kampvilje og senere viljen

til at eksistere som nation. I løbet

af årene gik vel knapt én eneste familie

eller slægt i Skåne i graven uden at

have oplevet hjemstavnen som krigsskueplads.

Næsten samtlige svenske konger op

til 1820erne optrådte med våben i

hånd indenfor Skånelands grænser.

Brand, plyndring, mord og blodsudgydelse

blev dansk-skåningernes lod -

hvad enten man var aktiv i modstandsbevægelsen

eller ej.

Det, der undrer er, at Sveriges og

Danmarks historieskrivning i mange

år knapt nok har bemærket det. Den

officielle forskning, der finder sted i de

to lande, vil af princip ikke medvirke

til en ordentlig historieskrivning. Det

ligger fast. Som tilfældet har været i

århundrederne, er det atter skåningerne,

som selv må gøre arbejdet.

Og det bliver i rigt mål gjort i disse

år. Øresundsbroens opførelse satte for

alvor satte gang i forskningen, og i dag

er Skåne vidne til udgivelsen af et

væld af bøger, som ser med nye friske

øjne på den dansk-svenske historie, og

det er i høj grad helt unge forskere, der

er gået i gang, og det bør de roses for.

1800

Englandskrigene

Grundloven

Tabet af Sønderjylland

1900

Salg af Vestindien

Genforeningen

Besættelsen

Det nye Danmarkskort

Strukturkommissionen har nu

færdiggjort sin rapport, og der

arbejdes ihærdigt rundt om i

kommuner og amter på det,

der populært kaldes

Det nye Danmarkskort.

Thiskrit

Halalstebro

Vibul

Tvangsægteskagen

Slørring

Allahborg

Iraners

Fatimashavn

Fra Bureshy Quashy og

Housti el-Mamid har vi

modtaget dette forslag,

som nu vil indgå i de

videre drøftelser.

Rønnalah

Islamakast

Hareming Silkebul

Århussain

SHAHLAND

Bin-købing

Husseins

Osamasø

Jalling

Kalifenborg

Cous-coushavn

Fezbjerg

Vandpibe

Fatwaicia Bagdadse

Mekkafart

Moskéilde

Korange

Halal-slagtelse

SØNDER-

JIHADLAND

Amanrå

Ossamase

FYNISTAN

Saddamborg

Æreogskamø

Sønderbul

Læskoranø

JIHADLAND

Aliholt

FREDAGS-

BØNH OLM

Imamø

Vordingburkah

Allahjem

Hammasør

Mohammedbo

Nykøbing Falalster

MULLAND

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti ... View more Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

Delete template?

Save as template ?

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti