Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

fortællinger af landets historie IX Sandby Kongsgård i Nørre Sandby i Vester Gønge Herred er fra 1606. Oprindelig trelænget, men i dag er kun den østre længe tilbage. Af Søren Espersen Utinam nescirem literas« - gid jeg ikke kunne skrive! Det var den engelske fredsmægler, Philip Meadowe, som hørte disse - kejser Neros berømte ord - gentaget af den danske adelsmand, Joakim Gersdorff. Scenen var Høje Taastrup Præstegård ved Roskilde, og dagen var den 27. februar 1658. Joakim Gersdorff var sammen med Chr. Skeel blevet udpeget af Kong Frederik III til at opnå »fred med svenskerne på de bedst mulige vilkår«. En utaknemmelig og umulig opgave for de to stakkels forhandlere, for Karl X Gustavs tropper stod og åndede dem i nakken, hovedtroppen stod i Torslunde, kun 20 kilometer fra København, og var med få timers varsel parat til at marchere mod Hovedstaden. Og Kong Frederik var skræmt. Så der var ikke frie hænder for Joakim Gersdorff, da han skulle sætte sin signatur under dokumentet - idyllisk kaldt »Roskildefreden«, og som afstod en tredjedel af Danmark til svenskerne: Skåne med Bornholm, Halland og Blekinge. Man føler med manden, som ønskede, at han ikke kunne skrive. For det, han og Chr. Skeel skrev under på, var en katastrofe i Danmarkshistorien. Hvad var det så, vi mistede? Ja, det var dansk kerneland, som i tusind år havde været en del af Danmark. Den dag i dag sidder der i det 700 Holger <strong>Dansk</strong>e Vikinger på Lindisfarne 26 800 Irland angribes Ansgar. Togt mod England Glimmingehus blev opført i 1499, og var på et tidspunkt ejet af Danmarks Rigsadmiral, Niels Holgersen Ulfstand. Bygningen er den bedst bevarede af alle de danske middelalderborge. Da vi mistede en tredjedel af Danmark danske rigsvåben ni hjerter. Hvert hjerte repræsenterer en landsdel: Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Skåne med Bornholm, Halland og Blekinge. Så ikke kun målt i kvadratkilometer var det en tredjedel af Danmark, der med et pennestrøg gik tabt. Forbud mod dansk Tabet af det danske folk på den anden side Øresund var det værste. I årene efter blev de unge danskere tvangsudskrevet til krigstjeneste i den svenske armé, og 35.000 mistede livet. Under livsstraf var det skåningerne i de næste 200 år forbudt at skrive og tale dansk -samt at importere og besidde danske bøger. Og så gik svenskerne ellers i gang med at svenskificere - en etnisk udrensning og undertrykkelse, verden dengang ikke havde set magen til. Om det så var stednavnene, så blev de gjort svenske, og i løbet af en periode på 30 år, fra 1670 til 1700, blev henved 3.000 skånelandske stednavne ændret til dem, vi kender i dag. Opgaven for svenskerne lød på at ændre stednavnene, så de ikke længere lød danske, og derved få kappet endnu en linje til Jylland og øerne. Med et pennestrøg sagde vi farvel - ikke til en fjern provins - men til den centrale og vigtigste del af Danmark. Ellers havde man i sin tid ikke lagt 900 Normandiet Jellingestenen Norge indtages 1000 England erobres Lund bispesæde Kirkebyggeri 1100 Absalon - København Svend, Knud & Valdemar Det idylliske Åhus på den skånske østkyst. Der har været beboelse her fra forhistorisk tid, og allerede i jernalderen var stedet berømt for sin glasproduktion. I løbet af sektenhundredetallet mistede Åhus noget af sin betydning til fordel for Christianstad Trefoldighedskirken i Christianstad blev opført 1614 af bygmesteren fra Køge, David Nyborg for Christian den Fjerde, der jævnligt personligt fulgte byggeriet, som blev en af juvelerne i kongens perlerække af bygninger. Danmarks ærkebispesæde i Lund. Med Skåne mistede vi 300 af landets dejligste herregårde og slotte samt et tilsvarende antal middelalderkirker. Her levede en befolkning, som følte sig dansk, talte dansk, tænkte dansk. For disse skåninger var det at skulle skifte nationalitet et ubegribeligt traume, der endnu ikke er faldet på plads. Det antages, at henved 60.000 skåninger i de første år blev fordrevet og måtte flygte over Sundet. Endnu er de uvurderlige skatte i behold fra denne danske tid: Skånske Lov - ældre end Jyske Lov, Sankt Petri i Malmø, Vor Frue Kirke i Helsing- 1200 Dannebrog Landskabslovene 1300 Niels Ebbesen Margrethe samler Norden
org, den gamle Ystad-arkitektur. Fæstningsværkerne Glimmingehus og Kærnen i Helsingborg, Katedralskolen i Lund, herregårdene Bollerup og Borreby, Torup, Svenstrup, Lyngbygaard, Marsvinsholm og Rosendal. Fra den tid har vi arvet de originale skånske døbefonde, altertavlerne i Ystad og Lund. Fra denne tid har vi et utal af vore gamle folkeviser, og på den tid lagdes grunden til vort agerbrug og vor handel. Svære valg Man behøver ikke gå dybt i historien for at få en forestilling om, hvor dansk Skåne dengang var. Konkrete detaljer overbeviser ofte stærkere end abstrakte fantasier: Over alt findes danske navne - på gader, på landsbyer, på herregårde, på mennesker. De dansk-skånske adelsfamilier fik valget mellem at sværge den svenske 1400 Stænderforsamlinger Svensk oprør Hansestæderne 1500 Grevens Fejde Reformationen 1600 Tabet af Skånelandene Kolonieventyr starter Citadellet i byen Landskrone - grundlagt af Erik af Pommeren. I 1540erne anlagdeChristian den Tredje her en stærk forsvarsborg. konge troskab - og samtidig blive optaget i den svenske adelstand. Eller at blive deporteret. De adelsfolk, der nægtede at sværge troskabseden, blev godt modtaget i Danmark og fik af kongen her så vidt muligt kompensation for det tab, de havde lidt ved at skulle sælge billigt eller afstå; det gjaldt eksempelvis Knud Thott, som overtog Gavnø Slot ved Næstved, da han måtte forlade Skåne. Men det var et vanskeligt valg, de gamle familier måtte træffe, og flere valgte at lade sig optage i den svenske adel - med den bagtanke, at der måske kun gik kort tid, før Skåne som en selvfølgelighed igen blev dansk - og at det ville være urimeligt at skulle opgive slægtens jord og ejendom - og så skulle til at kæmpe for at få den tilbage igen. Men adelsfolkene fik i det mindste et valg. Så heldig var almuen ikke. For de almindelige danskere var der ingen 1700 Store Nordiske Krig Stavnsbåndet ophæves Foto: John Grey Bosøkloster ved Ringsøen i det centrale Skåne blev efter katastrofen i 1658 skænket til landsforræderne Eleonora Christine og hendes mand Corfits Ulfeldt for deres usle tjenester for den svenske konge. udveje. Jo, de kunne flygte til Sjælland, hvilket 10-15 procent af almuen gjorde. Mange af mændene lod sig efter flugten optage i den danske hær. Den Kongelige Livgarde, som blev oprettet i 1660 bestod i de første mange år alene af skåninger. For dem, der blev tilbage, var alt forandret. Fra at være den centrale og rigeste del af Danmark, blev Skåne i det nye Sverige gjort til en fjern og plyndret provins. Beboet af et folk, som man centralt i Stockholm ikke stolede på. Vilje til eksistens Man kan spørge, hvorfra den skånske befolkning i århundredernes løb fik sin enorme kampvilje og senere viljen til at eksistere som nation. I løbet af årene gik vel knapt én eneste familie eller slægt i Skåne i graven uden at have oplevet hjemstavnen som krigsskueplads. Næsten samtlige svenske konger op til 1820erne optrådte med våben i hånd indenfor Skånelands grænser. Brand, plyndring, mord og blodsudgydelse blev dansk-skåningernes lod - hvad enten man var aktiv i modstandsbevægelsen eller ej. Det, der undrer er, at Sveriges og Danmarks historieskrivning i mange år knapt nok har bemærket det. Den officielle forskning, der finder sted i de to lande, vil af princip ikke medvirke til en ordentlig historieskrivning. Det ligger fast. Som tilfældet har været i århundrederne, er det atter skåningerne, som selv må gøre arbejdet. Og det bliver i rigt mål gjort i disse år. Øresundsbroens opførelse satte for alvor satte gang i forskningen, og i dag er Skåne vidne til udgivelsen af et væld af bøger, som ser med nye friske øjne på den dansk-svenske historie, og det er i høj grad helt unge forskere, der er gået i gang, og det bør de roses for. 1800 Englandskrigene Grundloven Tabet af Sønderjylland 1900 Salg af Vestindien Genforeningen Besættelsen 27
Page 1 and 2: NR. 1. MARTS 2004. 8. ÅRGANG Holla
Page 3 and 4: Forlig jer, I skabhalse Per Stig M
Page 5 and 6: »EURO-TEURO«: Så meget steg vare
Page 7 and 8: tter læserbrevs-humbug skolelærer
Page 9 and 10: Foto: Scanpix Den karismatiske Pim
Page 11 and 12: Foto: Scanpix Også den ny klipning
Page 13 and 14: Mia Falkenberg er i fuld gang med l
Page 15 and 16: fbal hos Dronningen Forrest fra ven
Page 17 and 18: har sat sig for skal gennemføres -
Page 19 and 20: ard / Kr. Th. Dahl, Hotel Lundersko
Page 21 and 22: Dansk Folkeparti har en fast og kla
Page 23 and 24: af sit land, bliver en Shahid, som
Page 25: Tid til historisk tilmelding 995 kr

Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?