Dansk Folkeblad nr. 1 Marts 2004 - Dansk Folkeparti

Foto: Scanpix
Den karismatiske Pim Fortuyn
ændrede på afgørende måder hollandsk
politik. Hans parti fik en
overvældende tilslutning ved parlamentsvalget,
og Pim Fortuyns
tanker blev til inspiration også for
en række andre partier i Holland,
som i dag fører an når det gælder
nye veje i udlændingepolitikken.
allerede foretaget store stramninger i
asylpolitikken, hvilket har medført,
at antallet af asylsøgere er blevet
mere end halveret. Dramatisk er nedgangen
i antal opholdstilladelser:
Mens 9.000 ansøgere fik opholdstilladelse
i 1996, var tallet skrumpet til
219 i 2001.
Lykketofts venner raser
Efter den succesrige bremse på
flygtningestrømmen står man stadig
tilbage med enorme problemer, der nu
skal ryddes op i. Eksemplet her er
den store, nedslidte havneby, Rotterdam,
hvor en eksplosiv vækst i antallet
af ghettoer og stigende fattigdom
har fået bystyret til at trække i
nødbremsen med skrappe krav til nye
tilflyttere. Budskabet er ikke til at
tage fejl af: Asylsøgere er ikke længere
ønsket.
I Rotterdam udgjorde fremmede i
2002 45 procent af byens indbyggere -
et tal, der, såfremt der ikke omgående
skrides ind, vil stige til 60 procent, og
der er hovedsagelig tale om folk fra
lande som Marokko og Tyrkiet. Derfor
gennemfører bystyret nu, at personer,
der vil bosætte sig i byen i fremtiden
have en indkomst svarende til
120 procent af den hollandske mindsteløn.
Samtidig træffes der beslutning
om, at illegale flygtninge skal
kunne forvises fra byen med det samme.
Det er bystyrets plan, at når presset
er aftaget, vil byen investere massivt
i nye skoler og totalsanering af
nedslidte bydele. Planerne har vundet
forståelse og accept i den hollandske
regering.
Mogens Lykketofts venner i Socialdemokraternes
hollandske søsterparti
er rasende over de nye love og regler,
som skal gøre op med 30 års forfejlet
udlændingepolitik i landet. Socialdemokraterne
protesterer højtråbende
mod udvisningen af de 26.000, og har
stillet sig i spidsen for flere demonstrationer.
Dog ikke med den helt store
succes: Den mest velbesøgte af Socialdemokraternes
demonstrationer i
hovedstaden Haag samlede bare
2.500 mennesker!
Folkeligt krav om forbud
mod rituelle slagtninger
Af Karsten Holt
Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører,
Christian H. Hansen
har taget initativ til en underskriftsindsamling,
som skal munde ud i, at
dispensationen i dyreværnsloven mod
rituelle slagtninger ophæves.
Underskriftsindsamlingen starter
officielt den 28. februar.
- Vi skal have lagt maksimalt pres
på justitsministeren for at hun nu én
gang for alle får fjernet dispensationen
i dyreværnsloven, siger Christian
H. Hansen.
Der er ikke noget, der virker stærkere
på en minister end et folkeligt
krav - og det er det, Dansk Folkeparti
nu vil sætte i værk.
Christian H. Hansen undrer sig
over, at vi altid ender med at tale om
religion i stedet for at tale om dyr,
når slagtningerne fra tid til anden
dukker op i medierne.
- Hensynet til religion bør ikke
sættes over dyrenes velfærd, siger
Christian H. Hansen. Vi har som lovgivere
et ansvar for, at dyr ikke lider
unødigt. Og dyr skal ikke betale reg-
Pia Kjærsgaard overværede for nogle år siden
i Slagelse en rituel slagtning af en ko, og
brød sig ikke om slagtemetoden. Pia Kjærsgaard
har gennem mange år arbejdet for at få
fjernet dispensationen i Dyreværnsloven, således
at disse rituelle slagtninger kan ophøre.
Nu starter Dansk Folkeparti en ny kampagne
for at komme slagtemetoden til livs. Ikke
mindst mange tilfældige hjemmeslagtninger
er et meget stort problem.
ningen for folks religiøse opfattelser,
siger Christian H. Hansen.
Underskriftsindsamlingen sker på
baggrund af blandt andet udtalelser
fra fagfolk, som sidste år var indbudt
til Dansk Folkepartis dyrevelfærdskonference
på Christiansborg, hvor
mere end 300 dyrevelfærds-interesserede
havde tilmeldt sig.
- Ønsket om et forbud mod rituelle
slagtninger blev formuleret af både
gæster og talere. Modstanden på
konferencen var stor, og det kan undre,
at Danmark ikke følger lande
som Norge, Schweiz og Sverige, hvor
man håndhæver forbuddet.
- Dyreværnslovens paragraf 13, kapitel
2 klart siger, at »den der afliver
et dyr skal sikre sig, at dyret aflives
så hurtigt og så smertefrit som muligt«
- men alligevel tillader en særlig
bekendtgørelse rituelle slagtninger
uden forudgående bedøvelse, siger
Christian H. Hansen.
- I Danmark og Vesteuropa har den
teknologiske udvikling muliggjort, at
dyr kan blive slagtet efter en bedøvelse,
og det er præcis det, vi kræver.
Foto: Scanpix
Ønsker du personligt
at støtte Dansk
Folkepartis forslag
om forbud mod rituelle
slagtninger, kan
du klikke ind på
www.danskfolkeparti.dk
og skrive under
elektronisk. Ønsker
du at indsamle
yderligere underskrifter
blandt familie,
venner og bekendte
- eller måske
ligefrem gå på gaden
med underskriftsark,,
kan du
også fra hjemmesiden
downloade og
udskrive lige så
mange skemaer, du
vil. Er du ikke
på internettet, kan
du rekvirere et
eller flere skemaer
ved henvendelse på
telefon 33 37 51 40,
dfsues@ft.dk eller
skrive til Dansk Folkeparti,
Christiansborg,
1240 København.
9