Handels- og Søfartsmuseets flisesamling. En vejledning

6o
første gang optræder skibet som dekoration (en sådan flise med
Wan Li-hjørner findes i. dansk privateje).
De fleste fliser som eksporteres til Danmark var „oksehoved-fliser",
dvs. med et særligt hjørneornament opfattet
som et slags stiliseret oksehoved {„de ossekop"), - typisk hollandsk,
men formentlig opstået ved en blanding af den burgundiske
lilje, den burgundiske rose og den kinesiske mæander.
I begyndelsen er disse oksehoveder store, men I løbet af kort
tid bliver de mindre og mindre, så de allerede omkr. 1650 er
ret beskedne, fordi billedet på flisen blev mere og mere dominerende
(fig. 2-3, 4, 7, 8 o. s, v.). I 1700-tallets cirkelfliser kommer
oksehovedet tilbage igen og holder sin stilling til flisefabrikationens
ophør, dog i meget svag formgiveise (fig. 36).
Navnene „speerpunt" og „ossekop" for hjørneornamenterne
er ikke særlig velvalgte; de skyldes kunsthistorikerne, især arkitekter,
som efter 1880 har spillet en fremragende rolle inden
for faglitteraturen om fliserne. Det ville være mere korrekt at
erstatte „speerpunt" med „burgundisk lilje" ; den burgundiske
indflydelse har været rneget stor og langvarig med hensyn til
fliserne, især de polykrome. Selve det formelle krav, at hver flise
skulle udstyres med hjørneornamenter, også da den udviklede
sig til en selvstændig dekorativ enhed - som f. eks. skibsflisen -,
er burgundisk. Efterhånden som man voksede sig fri for denne
indflydelse, blev hjørneornamenterne mindre og mindre. - Kun
én by i det gamle burgundiske rige er stadigvæk hollandsk, nemlig
Maastricht, hovedstaden i provinsen Limburg. En omtale af
den helt igennem burgundiske Limburg-gulvflise (med blyglasur)
falder uden for rammen af denne vejledning.
I anden halvdel af 1600'erne opstår et nyt hjørneornament,
„edderkoppen" („spinnekop") ; det fremviser adskillige varianter
op mod anden halvdel af 1800'erne (fig. 9, 20, 21, 24 - de
sidste særligt smukke). - Blomsterornamenter som nelliken og
rosen gør sig først gældende omkr. 1750 under fransk indflydelse
og holder sig op i 1800'erne (fig. 38 og 40). Nelliken var
en modeblomst; motivet ses ofte på polykrome spanske fliser.
I tidens løb blev fliserne tyndere og tyndere, og ler- og glasurblandingen
mere fuldkommen. Det var et økonomisk eksport-