34 Marseilisborg-Minsk - M/S Museet for Søfart

maritime.museum.dk

34 Marseilisborg-Minsk - M/S Museet for Søfart

ss Marselisborg. N K D H.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Marselisborg. N K D H. Int. - 1.

Bygget I898 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool.

Byggenummer 355»

Søsat 7/4 I898 - Afleveret 12/7 1898.

Byggepris Kr. 64o.631.-

1 Stk. 246 NHK. - 8?o/l.loo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 23-361-62" Slaglængde: 39"

2 Stk. enkeltbundede skotske Kedler hver med 3 riflede

Fyrkanaler. Risteflade 96 Kvadratfod. Hedeflade 3.784

Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkey&edel med 80 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartlepool.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 31' Bro 76' Foop 23 5

3 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 684 Tons

Agterpeaktank ^>8 -

316,8 x 46,4 x 24,4

243 / 4.43o dw. 2.760 brutto 1.773 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 60I/I898 dat. 3/11 1898 er

Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København.

Registrering foretaget 5/11 1898.

Ifølge Anmeldelse Nr. 144/1913 dat. 3/4 1913 er

Skibet borteblevet paa Rejse fra Pensacola, hvorfra afsejlet

16. December 1914, til København med 4.197 Tons

Oliekager. 23 Omkomne. Skibets Værdi Kr. 443.000.-

Udslettet af Register 3/4 1913 - Udslettelsesprotokol

Nr. 3 - I - Registrerin.rcsDrotokol Nr. 14 - 21.

vend.


8 19o6 indkommen til Rotterdam I beskadiget Stand

efter Kollision med Skonnert "Betty" af

Sandhamn.

/6 19o7 paa Rejse til Lybæk kollideret med finsk

Skonnert ved Lybæk.

5/6 19o8 beskadiget Skruen ved at støde mod en Steen

da Skibet befandt sig i Kattegat paa R^jse

til Aarhus.

3I/I0 19o8 for Indgaaende til Stettin med Fosfat grundstødt

ved Swinemunde. Flot efter Lægtring af

en Del af Lasten.

Forsvundet efter Afsejling 16/12 1914 fra

Pensacola paa Rejse til København med Oliekager.

23 Omkomne. Værdi Kr- 280.000.-

Assurance Kr. PP5»ooo.-


HANDELS- OG SØ" FARTS MUSEE1

PÅ KRONBORG

ss Marselisborg. N K D H. II - 1.

forhør i København 2.8/lo I898

Den 24. Oktober 1898 Kl. l,3o Fm. paa Styrmandens

Vagt grundstødte "Marselisborg", Kapt. P. Hartmann, fra

Himanga (Gamla Karleby) til Rouen med Trælast, tæt nord

for Stora Fjoderaggs Fyr paa Lillegrunden ud for dette

Fyr. Som Følge af tæt Taage havde "Marselisborg" fra Kl.

11,45 den 23/lo stoppet Maskinen, men maa af en stærk sydlig

Strømsætning være bleven sat ned paa nævnte Grund,

dog uden at Grundstødningen bemærkedes, idet man først

blev opmærksom derpaa ved at lade Loddet gaa i Bund og

derved saa, at Skibet ikke bevægede sig. Efter afholdt

Skibsraad kastedes overbord af Dækslasten (ca. 3o Favne)

samt lænsedes af Vandballasten hvorhos der bakkedes med

Maskinen, men uden Resultat. Først efter Udsætning af

Varpanker og ved Bakning med fuld Kraft lykkedes det at

bringe "Marselisborg", der ikke var bleven læk, flot,

men da Varpet sprængtes gik Ankeret tabt.


HANDELS- OG SØ FARTS MUSEE1

PÅ KRONBORG

ss Marselisborg. N K D H. \ Bilag I - 1.

Borteblevet paa Rejse fra Pensacola, afsejlet 16.

December 1916, til København med 4.197 Tons Oliekager.

25 Omkomne.

forhør foreligger ikke. Ifølge Skibets Forlisanmeldelse,

dateret København den 31. Marts 1915? vides

siden Afrejsen intet om "Marselisborg", som formeses

forlist med Mand og Mus.

Skibets Besætning bestod af:

Kaptajn Hans Carl Fischer af København,

1. Styrmand Th. F. Madsen-Minden af København,

2. Styrmand R. P. Rasmussen af Freugde,

3. Styrmand H. S. F. Petersen af Færøerne,

1. Maskinmester Chr. G. Waldmann af København,

2. Maskinmester J. J. Willumsen af København,

Maskinassistent L. P. Nielsen af Aarhus,

Maskinassistent J. Hedegaard af København,

Hovmester J. L. G. Lindorf af København,

Matros H. C. T. Nielsen af Korsør,

Matros N. Knudsen af Kjerteminde,

Matros P. L. Rask af Kalundborg,

Matros M. K. Hansen af Svaneke,

Matros 0. Svensson af Skaane,

Tømmermand L. Th. Hansen af København,

letmatros H. F. Olsen af Ravnsby Bakke,

Ungmand 0. F. Sørensen af Allerslev,

Fyrbøder K. Chr. Christensen af VoerlEstruplund,

Fyrbøder K. Laursen af Grumstrup,

Fyrbøder J. V. H. Madsen af København,

Fyrbøder A. H. P. Sørensen af Fredericia,

Fyrbøder Otto Lulk af Rusland,

Fyrbøder J. Schloffermann af Rusland,

Kok 0. densen af Endelave og

Messedreng- R. C. Winther Emerik af Holbæk.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEER

PÅ KRONBORG

ms Marsk Stig. (Færge). 0 Z G I.

Berlingske Tidende Handag Morgen 11. Januar 1954:

Færgen "Marsk Stig", der sammen med Færgen "Isefjord"

besørger Trafikken paa Grenaa - Hundested Euten,

er blevet taget ud af Trafikken, idet åen paa

Helsingør Skibsværft skal i Dok for at germemgaa et

større Eftersyn og Bundbehandling, ligesom dens Maskiner

skal efterses. Færgen "Isefjord" vil derfor

indtil videre være alene om at besørge Trafikken.

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 18* September 1954:

Hillerød:

Da Hundested-Grenaa-Færgen "Marsk Stig" i Gaar

Eftermiddags var ved at bakke ind i Havnen i Hundested,

skete der et alvorligt Uheld.

Da der blev slaaet "Frem" paa Maskintelegrafen,

bevirkede en teknisk Fejl, at denne Ordre ikke "blev

opfanget i Maskinrummet, og Færgen vedblev at bak- :

ke med det Resultat, at Agterskibet tørnede mod

Kajen, som blev skubbet op paa en Strækning af 15

Dieter, hvorved der dannedes en Vold*

Saasnart Kaptajn Galatius, der stod paa Broen, ]

opdagede, at Færgen vedblev at bakke, raabte han !

Advarsler til Passagerer og Mandskab for at forbe- j

rede dem paa det voldsomme Stød. Ingen Mennesker j

kom noget til, men flere af Bilerne paa Dækket blevj

beskadigede. Færgen selv blev ikke mere medtaget,

end at den kunde afgaa igen senere paa Eftermiddag--;

Hundested Kulimports Kran blev "spærret inde"

ved 'Uheldet, og der vil blive Besvær med Losningen

af Brændselsladninger, der kommer i de nærmeste

Dage.

Berlingske bidende Lørdag Morgen 25. September 1954:

Grenaa, Fredag Aften:

Danmarks hidtil største Militærøvelse, "Skandæk

Mist" begyndte for AVssor i Dag, med en Landgangsoperation

i Grenaa,

Hatten mellem Torsdag og Fredag foregik "Skandæk

Mist"s første ståre Træfning, Landsætteisen af

en Bataillon fra Livgarden med Køretøjer i Grenaa.

Hjemmeværnet sad med Luftvæmsbatteri og skulde beskytte

Landsætningen, medens Femte-Kolonne Folk paa

forskellig Maade forsøgte at sabotere Operationen.

Først og fremmest paa Grund af en usædvanlig haandfast

Indsats fra Hjemmeværnet blev Femte-Kolonne

Folkenes Operationer reduceret til et Minimum, men

Landgangsstyrkerne blev dog ramt i to Tilfælde. j

I

Først "eksploderede" der Bomber i tre af Yognene[

der blev overført med Grenaa-Hundested Færgen " ]

"Marsk Stig". Landsætningen af Bataillonen foregik

fuldt krigsmæssigt. Der blev sat Landgang ned

III -


KAMDELS- OG SØFARTSMUSES!

PA KRONBORG

ms Marsk Stig, (Færge). 0 Z G I. ' III -

B. I. 25/9 1954. (2):

fra "Marsk Stig" og "Isefjord", der begge medvirkede

ved Operationen, og derfra myldrede Soldaterne i

Land, medens Vognene kørte ned ad den sædvanlige

Slidsk, hvor Færgen lægger til.

Berlingske Sidende Fredag Morgen 12. November 1954:

Skibsreder Erik Hoffmeyer, Hundested, har ved Søog

Handelsretten krævet A/S. G-renaa - Hundested Færgefart

dømt til at betale 1.400 Kr. 90 Øre for Tab,

der var paaført ham ved, at hans Motorskib ^-Frimo"

var beskadiget ved Kollision med Færgen "Marsk Stig'

i Indsejlingen til Issefjorden den 8. December 1952.

Færgefarten krævede Frifindelse, da Skylden skulde

være "Frimos".

Sø- og Handelsretten fastslog, at Kollisionen

skyldtes Fejl fra begge Skibe, saa hver Part skulde

betale Halvdelen af Skader og Tabs og Færgefarten

dømtes derefter til at betale Skibsreder Hoffmeyer

700 Kr. 45 Øre samt Sagens Omkostninger med 250 Kr.


ss Marstrand. H W S Q.

HAMDELS- CG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Registreringsprotokoller; XI-274.

Registreringsdato: 21/12 1888.

Certifikater: 21/12 1888.

1/1 1894. (Omregistrering)

Bygget 1888 af G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf b<

Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 20/12 1888.

1 Stk, 8? HBK. = 360 IHK. Tregangsmaskine.

Oylinderdiameter: Slaglængde:

Fart:

Fabrikat: G-eorg Howaldt, Dietrichsdorf.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master.

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt

STje.il.

Bak. Hytte midtskibs. Bestikhus

Ufuldstændig Inderklædning.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: 56 Tons.

Længde: 139*4". Bredde: 22'5". Dybde: 12*1 »i n

41 / 350 dw. 343,55 brutto. 172,51 netto

Ifølge Bilbrev dat. Kiels 20/12 1888 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. 15/12 1888

bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet "Marstrand", København

med Skibsreder D. Torm, som Forretningsfører.

Ifølge indgivet Andragende har Generaldirektoratet

ved Resolution bevilget, at Skibet maales


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"

PÅ KRONBORG

ss Marstrand. N S Q. 1-2

under Ophold i Kiel af Skibsmaaleren i København,

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets

Resolution af 18/12 1888 og ifølge Kvittering dat.

Københavns Toldkammer 20/12 1888 betalt med 3.780

Kroner, som er 3f° af Byggesummen, Kr. 126.000.-


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Marstrand. N W S Q. Int. - 1.

Ifølge Anmeldelse Nr. 538/1898 dat. 13/9 1898 afgik

Skibet den lVlo 1897 fra Stockholm til St. Petersborg

med 35o Tons Feldspat. Den 19/I0 1897 sunken i St. Petersborg

Havn tæt ved Nicolai Broen umiddelbart efter Kollision

med tysk ss "Cæsar". Bjergning af Besætning antages

at være foregaaet ved den kolliderende Dampers Baad.

Skibets Assurance Kr. 75-ooo.-

Ladningens Værdi og Assurance ukendt.

Skibets Certifikat afleveret.

Udslettet af Register 16/9 1898. (Udslettelsesprotokol

Nr. 3 - 1 - Pegistreringsprotokol Nr. 1 - I56.

Skibet blev kondemneret af Assurandørerne efter at

det i August 1898 var hævet og ført ind paa Kysten.

Solgt til Åhus, repareret og sat i Fart som ss "Nakoda"

af Anus.

Lloyd 19oV°5 "Nachodka" - H. Steinau, Libau

1911/12 - - Mrs. Marie Sultanow, Libau

1913/1^ - - Polar Dampfschiffs Gesellschaft

(J. N. Iwanoff & Co)

Wl adi wo s t o ck.

ikke i Register siden.


v'

V

(O o--

_J

UJ

Q

<

X

< o

li- CO

w o

,_ n*

^

IU

lil

CO

^ 1

5

^

X ^

'iK

vi

ro

v

tf

^1

X

ty

- r


HANDELS- 03 SØFARTSMUSEE1

PÅ KROMBORG

ss Marstrand. N W S G> II - 1.

forklaring i Stettin 22/1 I896:

Den 17. Januar I896 paa Rejse fra Marstrand til

Stettin med 97^ Tønder og l-33o Kister Sild, ført af

Kapt. C. A. Lund, led Skibet Ishavari paa Stettiner

Haff.

Undervejs mellem Swinemunde og Stettin med Lods ombord

begyndte Isen pludselig at skrue stærkt, men ved Assistance

af Isbryder kom "Marstrand" flot og ankom samme

Eftermiddag til Stettin. Efter at Ladningen var losset,

viste det sig, at Skibet havde taget betydelig Skade paa

Spanter, Plader og Dæksbjælker m.v.

Aarsagen til Havariet, som ansloges til Kr. 18.000.-,

ses at være Isskruning.

forhør i Helsingør 11/2 1897:

Den 8. Februar 1897 for indgaaende til Helsingør

som Nødhavn under vanskelige Isforhold gik "Marstrand",

Kapt. C. A. Lund, fra Libau til Kolding med Oliekager,

med fuld Kraft, for at forcere Isen, indtil udfor Molehovedet,

hvor Maskifcnen stoppedes. For at dreje op i Havnen

lagdes Roret Bagbord og da Skibet nægtede at styre i

Isen, kastedes Maskinen "Fuld Kraft Bak", men inden Farten

standsedes kolliderede "Marstrand", der ikke havde

taget Lods, med den ved Bolværket fortøjede Damper "Chr.

Broberg", der led betydelig Skade, medens "Marstrand"

forblev ubeskadiget.

Søprotest i St. Petersborg dat. 19/lo 1897.

forhør i København lVl2 1897.

Den 19- Oktober 1897 sunken efter Kollision paa Neva

Floden. Ført af Kapt. C. A. Lund afgik Skibet den lVlo

fra Stockholm til St. Petersborg med 35o Tons Feldspat.

Skibets Værdi Kr. 73-ooo.- Assurance Kr. 73»°oo.- i Manheimer

Versicherungs Gesellschaft m. fl.

Kl. 6 Fm. paa Neva Floden med Tvangslods ombord kolliderede

"Marsteand" - undervejs fra en Losseplads umiddelbart

nedenfor Nicolaj Broen til en anden Losseplads

længere nede paa Floden med en Restladning - med Skruedamper

"Caesar" af Stettin, der var under Slæbning af en

Bugserbaad opad Floden mod Strømmen. "Caesar" burde efter

Flodreglementet have holdt sig paa Flodens Sydside. "Marstrand"

afgav derfor 2 korte Dampfløjtetoner og Roret lagdes

Styrbord. "Caesar" svarede med 1 lang Fløjtetone,

men saas nu at svaje ud efter Flodens Midtløb, hvorved

Kollision blev uundgaaelig. "Marstrand" ramtes paa Styrbords

Bov, blev læk og sank efter 2 a 3 Minutters Forløb,

men Besætningen bjergedes ved Baade fra "Caesar". Bjergningsforsøg

maatte paa Grund af den indtrædende Vinter

opsættes til næste Foraar, men først efter henved lo Maaneders

Forløb lykkedes det den lo/S l898n at optage "Marstrand",

der tidligere var bleven solgt til en russisk

Ingeniør.


& N K\«K\*»

H

©

# »

H *P

O #

op

*

Ol

Ri

m

I «

*

flf H *ss ?«!©(?

43

H

O

H

S

^ §> O * S' ' 0

©

« a-

__j

MJ

O

<

X.

I

W

^ # **.-SS ** i • © ^

«

Cv

4&

o .

°^

M ~ St 0* Wt §5

og

O X

« O

%

O

i feH£J fe " ' *

£ CD

br er.

< o

IL ea

i

43

U)

:D

H si

* **^ ^ #*M

P ^ ti '0 -H

£3 £3 « O ©i$

^ oS ft § $»51

a

i W.O

an

H

o

•H # m m i


ø

M IHIfes*

-r '

o

fe 1

'ti

• * *N3

st 6* H c* ri»

^ jg. JA gf"

o -in«

P-0 H

.0 «

fg • fa|* «-£* |jj| !»**

§f' ^ #

ø5

O

8 ^ m m o* H*B

* W •' cl- fø €* O* 0

tf # m © H m ^

tf • ^ ^ p. #

C % % r^ 4

-fc*

S

M H

É ** - «

I

*-»<


0* ' *

Is *

H 6

a

r*f

O

#

»

^cM>rt

Og^^i.

r^j

#

IA

(O

CU

*

«

*

9

£

d el *^

ol

45 »W O

©4*5 O

vi «> OlA

frl«ø

&rtQx$

4* «! 0

ø«-i«h SI

J3 O H

0 i-3

0 »H 10

r-1 (J tf H u \ 5

«-I •£3 i fa tt fc-^ ^ RI l& CJ-H

ØrH(£|

t'4 s *

O * *

g h gj .p «

O 4^ &^%: # &;

i-i

0/~i •

45

0 *

a '.»

o '*

IA

• *

* 9 «

ØS S «

Ol 5 5

* *

£t * *

© f »

*£J *• s

a e

' « *

ØS * *

SL *• *

cp « *

is «

£* * *

O

0 > «J r-l *rJ

^3 ,^ 4*> *H

• H^i 4* 'H

0 0 tf d

sd 43 0 m

A* ?4 f$ 0

J4

S

n d ^ 4* 4>

4^

^ d O > O H O

O *4 '3 ^ N-* Pi ©

43

as

m

•H 0 0 H *"

^ 0 6É) el >

M H 0 > ^|

m ©4^ 0

43

H

O © M ri

1-3

cr\

4^

s •«

•H

» P-: e> t-4 ^ PH

© * ^ k}i~l 4^> SS r-t

t*»CU tM Cf d O Pi

d f^ Q -^ © XS r-i

14 U SJ 5J « «H

tj 0

43

r4

» 0 © f M 43

^A-^W -ø

* a

a « 4-> > i? 3

t3 S U Pir-!

tO 45 0 9

r~i 0 a ©

.O

®

-o.

. O ^

rH

f.u

tii

(0

D

CO ^

1-

!T

•c'

ti.

»

CO

vi

o

w

.j

LU

D

^

<

.X

<

CL.

si*ø • *.

0 © t> i.

(*~i £1 * ' *

© H e s

N O * •

W§-4 6 «

4-* e .*

El p * Q

* 0 * •

é *

ø £3 « *

•-* la * *

,id ø * t

ø ^4 * *

ø

^T3 ^ £1 » P H H


4-> -^ »4>

?^ ^ O *-t 43 td

M 0 r^ O iH -r* ^H *Ci

&4 P*H 4* *H 4> Oj

!Tl

o «

(i *

« *

^> d o> f-i

« WM . ;-*

•H SI ^

J4 ^ -H H ti

4-* $3 rS ^4

U 45 pH g> r^

ri «J r* H

* . *

e -S

t*

*. S

» *

0 IH

f4 -f4

O

gJ -H ft) © 4*5 1—;

f* 3 W 4> 68 SS rH

P , M O £ l 0 8 ø ' H


i^

r. d a o q

o d 0 O *H

^1 B f l d

* 8

« ^ ' W

m £VM tø to

*4

o

QI

O

CO

r- 5 *

6

o;

N

P *" •

%4 6 0 «

«f $

M &3H I4 0 9HJJH

•H * *ri 43 . I © *H

£* $H 4-* 4=> 'i £j 45

a © UO £S 3 »U

•H «"4 H & 45

4^-d M © « 0 ø

n «« e & 0 r~: Cft

i «

4 8

9 *

» (•

e e

« s

* e

H « > O

N * *H ^) i- i

1

O 0 ®

0 el

a ^ 43

, © 0 § S

©rifl

. *"? -H "?|

» *

H

^ 0

« #

» #

* •'

H

4 «

9 «

•H fe W i I i" t?

£1 s r\ c O >

• ri

B> 0| ø r|

4> O

•i-i ø

d få

« e

•s-i EH ©

3 fl 0 43 «

« 9

4?

I

S) |

43 * I** - * f

e *

I I ®

•H vf ^ ©

5

i


H N

H

* hg

H

» 9

UH

m H

»^

t'J

1*3 tø

£g 0

* »

fe H

O

ttf ø o* tk •"' I

J~*

8 "

H ^ hf n o

• et Hf $ et

ø. ø' ei- M>

ø n,.« ©

£3*5 Ol OH

**". . < 0 *3

cf 0

tf j%5

0

09 0

m et

IH

*

H-

w

" ®

tf?

0- 03

0 0

5 H »cl

4 ;-:?

4fe{ W

H te

s

c? -

rotu <

'vo\r>

tø **é

s s Ifc-

W 0

er

0 H C* H ©

. ** ø C &!•

0 P-

O' V3

ru

* * M

H3

st o »d

ONtO

et 0

£f O

® P.

Ct

P H ©

« ^ „

cf O

» O ^

(?J et

er

o

*! ø H ø ø N H

3 P 1 ^ H

0 o

o ®

m ø

p.

I

0 0

si 0

SF

0

HJP-

: 0

M |3

^4

Pi

S

et-

-tf 0

s® c*

M 0.

O 0

o 'H

0

ø

0

» «

4

H

o

m so- ø

tJ 4>

0 V^

•lu

rt

H-

vn

0

H-

O

6 •

* t

* •

H

*

H<

Kn o

• 0 Cf GT

9 *

• «

• *

• *

0* O &c*

t

* \"4

ø ø P> VB O*- O

m ø o m m

iS &•

0 0 SSMtffr

ø m ø-ø

9 H 3


•*» *3 *•

J>

o*, dersom. Æ'Jendea xy&ker

darmaskisar Sien lægge s og

MDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

£•© koagelise Obligationer

ES da over Aalborg, til •ladearigsaiiaisteriet

borts

•frys

iifciS'U.cæ s*

fol«: 28?« ' 'ÅBX ' 1849 '£å$& "-31* * J U&J. " v>&£ Hav&acowflilssioaea

7 o Actier i Bsu&i baaden

• Støsdøt' iwret

"3 BS'S

"I&artello" vare indløst«

i'øl* 288* Aar 183-9 den 24« August var EavnecoBHftission«

iTfiAn af*. erfc _nvt r»lta

;og CoDmIs.©i.ones^ .as det maatte- være af fra 3o til 35 Kaste*

*n Larøgde af saamaage #ød i "Svalen, at dam- bliv*

t SOI

mul i s og kortere end ^Mart-e XI o-* 2 , som ®r 61 fod

., og at des

iskineriøt; 'skulde "forskrives ttu. ^nglaad3 og Stereos

i?ygg#s 1xøx-? 'eller "dat "aele" indkøbes i Ja~land» var COSHEISSIO-

E®5 af forskellig Mening, idet See, Salkeaborg, B. Scamiet,

P*G8 Licaas^cea og Arffmaaa stemte for tiet første» Koefoc**, ar

og uiar* Cønserx for det sidste* Da 1] llartell "

SJaXkasson sr 2 Alen, vil vel tiet av© i*&rtøø "

«-» H i* «>i'a^

y~ r: ~: iagttages, at det ikke bliver "bre^ore, ø&d ij^^cine

i*iat aodv&ac*-.g vil udfordre.« iSt ankel« I-Ia&ki&eri øasrø fer

aensiStsoæss-gsts aer* ^ Bt '^^BTattedes i^eaaesi Am^et at IrA

still® S&^^u til'la^'aui'ig^flliiii'stariei u_: -Billige Aadrauoudo

Tjaa&et af :£c 12 ooo Bil« 'af "Sp'arøicassaii ma&tt© aa&oldaø, dot

aalvc til l". Eecember £*,£»» og det aadet "kalve til 11* *Iuni

l&5o. ( ^ ^ . . ...... :

w.u2i3sioaea tiuiskou^ a-s lade


ej


H/s. Martello

HANDELS- CG SØFARTSMUSES!

PÅ KP.ONSORG

Berlingske bidende Tirsdag 30. Maj 1843=

Dampskibsfart«

Anskaffelsen af et Dampskib til Randers Fjord er,

hedder det i Byens Avis, nu nærmere ved at blive

realiseret end nogen Sinde, idet et saadant Skib

allerede er undervejs hertil fra England, efter

Sigende kjøbt paa Besigt, Det skal koste 1200 Pund

Sterling her paa Stedet, har en Længde af 60 Fod og

et Maskineri af 20 Hestes Kraft, saa at det menes

vel skikket til Bugseer-Skib her paa Fjorden.

Berlingske Tidende Tirsdag 13. Juni 1843=

Dampskibsfart*

Aalborg, den 12. Juni: Igaar er hertil gjennem Aggercanal

ankommet Dampbaaden "Martello", hedder det

i "Aalborg Avis", tilhørende Hr. Jacob H. Bundt.

Den. var tilligemed en anden, Hr. Bundt tilhørende

større Dampbaad, i Onsdags afgaaet fra Uewcastle,

men er blevet skilt fra den i Søen, og menes den

større Baad at have taget Goursen norden om Skagen.

"Martello" er paa 12 Hestes Kraft og er efter Forlydende

bestemt til Bugserbaad paa Randers Fjord.

Berlingske Tidende Tirsdag 4- Juli 1843:

Dampbaaden "Martello" er nu, ifølge "Randers Avis",

kjøbt af det herværende Actieselskab for den Sum

1050 Pund Sterling. Baade Skrog og Maskineri (Sidste

har idetmindste 16 Hestes Kraft) er aldeles nyt, og

efter de Prøvefarter, det allerede har foretaget

her, synes det ganske at egne sig til sin Bestemmelse,

som Bugseer-Dampskib her paa Revieret. De

Hindringer, man befrygtede at G-udenaaes mange Krumninger

vilde lægge ivejen for et saadant Bugserskibs

Anvendelse, skulle ogsaa derved allerede haføe viist

sig at være uden Betydning. Vi troe saaledes at kunne

lykønske Randers Handelsstand til en Acquisition,

der sikkert vil bringe den, om end ingen directe,

saa dog mange indirecte Fordele. Dampbugseringens

mere eller mindre Benyttelse vil nu meget være betinget

af, hvor billig Betalingen derfor kan ansættes,

og da "Martello" ikke engang skal forbruge en

Tønde Kul i Timen, synes denne Omstændighed jo i

saa Henseende ret fordeelagtig. At "Martello" paa

Overreisen fra Newcastle til Agger Canal kunde kjæmpe

sig igjennem en svær Storm og høi Sø, taler vel

ogsaa til dens Fordeel.

Berlingske Tidende Onsdag 19. Juli 1843:

Lystseilads.

X Torsdags, hedder det i "Randers Avis", foretog et

Selskab af omtrent 50 Personer en Lystseilads med

Dampbaaden "Martello" herfra til Mariager og Hobro,


H/s. Martello.

HAMDELS- OG 30FARTSMUSEE

PA KRONBORG

i hvilke Nabobyer Selskabet nød en særdeles forekommende

Modtagelse. Efter at være afgaaet hergra om

Morgenen Kl. 4, indtraf "Martello" til Mariager omtrent

Kl. 10 og man begav sig da strax, med det femte

Dragonregiments medbragte Musikcorps i Spidsen,

op i det smukke Skovanlæg Munkehovedet, hvor der

blev tømt et Glas paa godt Naboskab. I Forening med

endeel Hobroere, som allerede vare mødte her, samt

nogle Herrer fra Mariager, fortsattes Kl. 12 Touren

til Hobro, hvis vakre Indvaanere, og navnligen Hr.

Consul Sørensen, Selskabet ikke noksom kan takke for

det herlige Arrangement i den til Byen stødende

Lystskov, hvor man under et smukt Telt, i Forening

med endeel Herrer fra begge Nabobyerne, spiste til

Middag og ved de udbragte Skaaler vexlede de bedste

gjensidige ønsker om Held og Lykke for Randers og

Hobro samt om vedvarende godt Naboskab imellem Begge.

Hr. G-jæstgiver Lund havde ved denne Leilighed

for en billig Betaling paataget sig Beværtningen.

Medens man saaledes her tilbragte et Par behagelige

Timer, foretog "Martello", med et Selskab af Damer

og Herrer fra Hobro, en lille Lystseilads ned ad

Fjorden, imod Mariager til. Kl. 5 maatte der brydes

op. Endeel af Selskabet kjørte nu hjem over Land,

men Størstedelen foretrak dog Søtouren. Ligesom ved

Ankomsten saluteredes der med Kanonskud, som "Martello"

besvarede med sin ene Piece. Adskillige Herrer

fra Hobro fulgte med til Mariager, hvor der blev

raabt det sidste Afskeds-Hurra, og uden nogetsomhelst

Uheld lagde "Martello" igjen an her ved Bryggen

Kl. 11,30. Denne særdeles smukke Seilads var

begunstiget af det bedste Veir, man kunde ønske sig.

Paa flere Steder i Mariager Fjord vare Folk, hidlokkede

ved det der uvante Syn af et Dampskib, vadede

langt ud paa Grundene, for at se "Martello" saa nær

som muligt. Paa adskillige Steder saluteredes ogsaa

ved Flagning og G-eværskud. Det er glædeligt at kunne

tilføie, at Dampbaaden allerede bliver dygtig benyttet

til Bugsering.

Berlingske Tidende Mandag 31• Juli 1843:

Dampskib paa Randersfjord.

Ved den i forrige Uge af Dampskibsselskabet i Randers

afholdte Generalforsamling blev det, ifølge

Byens Avis, vedtaget, at Dampbaaden "Martello" fremdeles

skal beholde dette Navn, og at kun det i den

behøvende Actiecapital endnu manglende Beløb skal

paa Interessentskabets Bekostning foranstaltes forsikkret

imod Søskade, hvorimod forøvrigt hver Actionair

for sit Vedkommende privat har- at besørge sin

Andeel assureret, hvis han ønsker Saadant. De tegnede,

men formedelst Vægring endnu ei berigtigede

Actiesummer skulle, for Actieselskabets Regning foranstaltes

inddrevne paa lovformelig Maade. Comiteen

anmodedes om at indgive allerunderdanigst Ansøgning

til Hans Majestæt Kongen om Bevilgelsen af adskillige,

som en væsentlig Betingelse for Dampbugseringens

fremtidige Vedligeholdelse anseete, Begunstigelser,

og Man nærer det Haab, at dette Andragende

vil finde allernaadigst Bønhørelse, for at et saa

vigtigt og for Skibsfartens Fremme her paa Fjorden

uundværligt Foretagende ikke snart igjen skal maatte

opgives. 'Den nærværende Comitee fortsætter sine Functioner

med Hensyn til Ordningen af uampbaadens Pengesager

og Bestemmelserne for Sammes fremtidige Virksomhed.

Den speciellere Bestyrelse er indtil videre

III - 2.


H/s. Martello.

HANDELS- OS SØFARTSfc

PA KRONBORG

iSEET IXI 3.

overdraget D ! hrr. Køster, Jensen og Gram. Siden Damphaadens

Ankomst hertii og til Dato har den jevnlig

været i Brug, og i Efter- og Foraar er det at formode

at den vil blive det endnu mere. Betalingen for Bugseringen

er ansat særdeles billig, nemlig imellem

Randers og Mellerup eller Ugelhusene til 8 Rigsbankdaler,

imellem Randers og Udbyhøi til 12 Rigsbankdaler

og imellem Randers og Udbyhøis Rhed (en Miil fra

Udbyhøi) til 16 Rigsbankdaler.

Medens der saaledes er gjort et stort Skridt til

Seiladsens Forbedring her paa Fjorden og som forhaabenlig

heller ikke vil blive uden gavnlige Følger,

er der ogsaa skeet ikke Lidet til at fremme den gjensidige

Samfærdsel imellem begge Fjordbredder, der hid

til, paa Grund af de maadelige Færgeanstalter, kun

lidet benyttedes med Hest og Vogn. Ved Mellerup som

ogsaa paa den nordre Side ved Udbyhøi er nemlig anbragt

Vaser og Brohoveder, ved hvilke Veifarende beqyemt

kunne komme i og af Færgerne, ved Mellerup og

Voer har den nye og driftige Færgeforpagter, Hr. Revsbek,

endog bekostet en Trosse tværs over Fjorden, ved

hvis Hjælp Færgen til enhver Tid hurtigt og sikkert

kan føres over, samt foranstaltet en beqyem Indretning

fra Slæbestedet til Færgen, saaledes at hverken

Heste eller Vogn behøver, at komme i Vandet for at

føres i og af Færgen, ja de Reisende have ei engang

nødig at forlade deres Plads, men kunne blive siddende

paa Vogaen. Følgen af disse priselige Foranstaltninger

til de Færdendes større Beqyemmelighed vil sik

kert tøre, at Mangen, som fra Rougsø Herred hidtil

valgte den længere Vei om ad Grund til Randers, nu

ville foretrække åen over Mellerup*

Berlingske Tidende Tirsdag 19- September 1843=

Den af Skipper Olesen af Lysekihl førte svenske Slup,

der i Stormen i Mandags otte Dage strandede ved den

nordre Side af Indløbet til Randers Fjord,- er siden,

ifølge "Randers Avis", efterat være lettet for sin

Dækslast, ved Dampbaaden "Marteilos" Hjælp bleven

taget af Grunden og bragt herop til Randers, hvor den

nu modtager den fornødne Reparation paa Skibsværftet.

Vor lille Dampbaad har altsaa ogsaa ved denne Leilighed

viist sig at være os til Nytte.

Berlingske Tidende Tirsdag 20. Februar 1844:

I den Samling, som Actionairerne i Dampbaaden "Martello"

afholdt i Randers den 14. ds., hedder det i

Byens Avis, fremlagde den i samme Møde gjenvalgte

Bestyrelse Regnskab over Dampbaadens Indtægter og Udgivter

i f. A., Beretning om dens Virksomghed samt

en Udsigt over hvorledes Farten i indeværende Aar vil

kunne rendere. Resultatet af disse Fremstillinger var

efter Omstændighederne ret tilfredsstillende ( paa

73 Bugseringsfcoure indbragte Baaden 968 Rigsbankdaler

72 Skilling og ved Lysttoure 518 Rigsbankdaler

32 Skilling), thi vel overstige Udgivterne Indtægterne

med ca. 300 Rigsbankdaler, men naar der sees

hen til , at Udrustningen havde medtaget endeel Udgivter,

at der manglede en Actiecapital, hvis Tilveiebringelse

maatte medføre ikke faa Omkostninger,

samt at der først ved Erfaring lod sig indføre hensigtsmæssige

Besparelser, saa kan den ovennævnte


H/s. Martello

HANDELS- OG SØPARTSMUSEEI

PA KRCN50RG III 4.

øjeblikkelige Underballance og Opoffrelse for et

saa stort Gode, som et Dampbugseer-Fartøjs Tilstedeværelse

paa vort vanskelige Revler, kun ansees l

for ubetydelig. I indeværende Aar vil Entreprisen, j

med det den af Havnekassen bevilgede Tilskud og den \

Andel i Havneafgivten, der af General-Toldkammeret \

er den tilstaaet, derimod ei alene dække hiin øie- j

blikkelige Underballance, men ventelig ogsaa give j

et passende Overskud. Til Foretagenets yderligere j

-b'remme vil det imidlertid blive nødvendigt, for

Dækning af de endnu manglende Actier og Tilveiebringelsen

af en Driftscapital, enten at negociere

et Laan paa almindelige Betingelser, imod Sikkerhed

i Baaden, eller, hvad der meget vilde være at

foretrække, at forøge Actietegningen, da man derved

vilde undgaae mange Omkostninger og Actionairernes

Interesser i alle Henseender lige og bedst

bevaredes.

Berlingske Tidende Fredag Aften 31. Januar 1845;

Revieret er nu ganske aabent her, hedder det i

"Randers Avis" af 27. ds., og i Eftermiddags gik

.uampbaaden "Martello" for første Gang iaar ned til

Udbyhøi, for at bugsere de der liggende Fartøier

op til Byen.

Berlingske Tidende Mandag Aften 3- Februar 1845:

Vinterens anden Aet, hedder det i "Randers Avis"

synes nu at ville loegjnåe. Efter den Natten iforveien

igjen indtraadte Frost, var Fjorden her i

Tirsdags saa fuld af Driviis, at Dampbaaden "Martello",

der var gaaet neå i Mandags, for at bugsere

Skibe op, nu selv har maattet søge Vinterhavn

ved Udbyhøi.

Berlingske Tidende Mandag Aften 7. April 1845:

Fra Randers hedder det i Byens Avis for 3* ds.:

Den 19. Marts afholdtes en Generalforsamling af Actionaireme

i Dampbaaden "Martello", hvorved Bestyrelsen

forelagde det afvigte Aars Regnskab og Udsigt

over Status og Udbyttet. Det Væsentlige af disse

Meddelelser var Følgende: I Løbet af S Maaneder

(fra 5* April til 5. December) foretog "Martello"

144 Bugseertoure med 211 Fartøier og 11 Koge, i Alt

Lastedrægtighed 4.085 Læster og 23 Lysttoure med

848 Passagerer. Paa disse Toure er forbrugt 606 Tønder

Kul. I Aarets Løb ere 4 resterende Actiebeløb

indkomne, og det har behaget Hans Majestæt Kongen

allernaadigst endnu at overtage 20 Actier for Pinantskassens

Regning, saaledes at hele Kjøbesummen •

er dækket.

Indtægterne have været ved Skibets Farter

2.204 Rhd. 4 Mk 15 s:

Af Havneafgifterne 1.473 " 1 " 1 "

Udgifterne:

3.678 Rbd. 0 Mk 0 Sk


H/s. Martello

til Kul 999 Rod

Lønninger .. 1.292 "

1 Kulhuus bygget 228 "

Inventar og Reparationer 684 "

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET ,i -Li I - 5

PÅ KRONBORG i

1 Mk.

1 "

0 "

-7. 11

12 Sk

3 "

0 "

1 "

3.204 Rod. 0 Mk. 0 Sk.

Overskud 474 Rbd. 0 Mk. 0 Sk.-

"Marteilos" Forraad af Kul er 600 Rigsbankdaler

værd, Kulhuuset ca. 200 Rigsbankdaler og et Tilgodehavende

for Tougværk 41 Rigsbankdaler.

Generalforsamlingen besluttede, at der ikke skulde

udbetales nogen Dividende, men at Kassebeholdning

gen skulde oplægges som Fond til muligen forestaaende

Reparationer paa eller Ombygning af Skroget.

Berlingske Tidende 5. Marts 1846 Aften:

Dampskibet "Martello" af Randers.

Den Ilte Februar afholdtes en Generalforsamling

af Actionairerne i Dampbaaden "Martello", hvorved

Bestyrelsen forelagde det aftrigte Aars Regnskab og

Udsigt over Status og Udbyttet. Af disse Meddelelser

var Følgende det væsentligste;

I Løbet af 10 Maaneder, fra 28de Februar til 13de

December, foretog "Martello" 2o5 Bugseertoure med

3o7 Fartøier af 5.809 l/4 Læstedrægtighed, med 22

Koge, og lo Lysttoxire med 358 Passagerer. Paa disse

Toure er forbrugt 828 Tønder Kul.

Indtægterne have været ved Skibets Farter 2605-0-10

« n n af Havneafgifterne 1755-1-03

Udgifterne:

Rigsbankdaler 4360-1-13

til Kul ... 1294-2-01

" Lønninger 139 3-0-04

" Inventar-Vedligeholdelse

48-1-09

" Reparation .... 453-1-08

" diverse Udgifter 51-1-13 5240-1-03

Overskud Rigsbankdaler 1120-0-10

Uagtet man, foruden dette Aars Overskud, endnu

havde en Kassebeholdning fra forrige Aar af ca. 640

Rigsbankdaler, besluttede Generalforsamlingen dog,

at der ikke skulde udbetales nogen Dividende, da

den nu i Vinter foretagne Udbedring paa Skroget og

Eftersyn af Maskineriet vilde medtage circa 500

Rigsbankdaler, og en Kassebeholdning iøvrigt maatte

bevares til Kulforraad og Reservefond.

Berlingske Tidende Torsdag 24. Februar 1848:

actionairerne i Dampbaaden "Martello" indbydes

herved til en Generalforsamling paa Raadstuen^Onsdagen

den 15de Marts næstkommende, om jiitermiadagen

Kl. 3. Foruden Regnskabernes Fremlæggelse xor


H/s. Martello.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

f. A. samt Valg af 2de nje Comiteemedlemmer og 2de

Revisorer, vil der blive ventileret om at afhænde

Dampbaaden til Havnecommissionen hersteds, imod at

en permanent Dampskibsfart paa Fjorden af denne

overtages, og derfor bedes, at enhver Actionair,

enten selv eller ved Befuldmægtiget vil give Møde.

Udeblivende antages at sanctionere hvad- Forsamlingen

beslutter.

Randers, i Gomiteen for Dampbaaden "Martello", den

18de Februar 1848.

Chr. Jensen. J. Krogsgaard. Ped. G. Michelsen.

J. G. Møller. S. Køster. Jacoby. H. G. Gram.

Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Maj 1848:

Randers, den 6te Maj:

Størstedelen af det tredie Dragon-Regiment er

med dets Heste igaar bleven indskibet her og ved

Udbyhøi, kun en lille Afdeling har, af Mangel paa

Skibsrum, Imorges maattet fortsætte Marchen til

Aalborg. Ved Bugseringen af de med Tropperne og

Arsenalets Sager tilladede Skibe, have, foruden

"Martello", ogsaa Dampskibene "Ophelia", "Lolland'

og "Mercurius" været beskjæftigede.

Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Maj 1848:

"Randers Avis", den 15de Mai:

Vor Skibsbrygge begynder allerede at gjenoplives

Tvende Kulskibe, hvoraf det ene er en Engelskmand,

samt en Hamborgerfarer, som det lykkedes allerede

for et Par Maaneder siden at slippe bort fra Hamborg,

ere ved "Martellos" Hjælp bragte herop i Formiddags

til Udlosning.

Berlingske Tidende Onsdag 31* Januar 1849

"Randers Avis" af 27. Januar meddelers

i Torsdags her afholdte Raadstuemøde? hvortil der

af Magistraten, ifølge Justitsministerens Ordre,

var indkaldt, havde indfundet sig henved 300 Borgere.

X Borgmesterens Forfald aabnedes Mødet af Hr.

Justitsraad, Raadmand Poulsen, som, efter at have

oplæst Ministerens Skrivelse - hvorefter der skulde

rettes det Spørgsmaal til Byens Borgere, om de vilde

sanctionere, at Gommunen paatog sig Garantien

for et Laan af 12,000 Rigsbankdaler, som Havnecommissionen

agtede at optage? for dermed at kjøbe et

Dampskib til Bugseering paa Randers Fjord? - anbefalede

Sagen paa det bedste. Derpaa meddelte Hr.

Kjøbmand Julius Ree, paa Havneco^miesionens Vegne

Oplysninger asm Laanets og Garantiens Beskaffenhed,

om Bugseringens Vigtighed og om Nødvendigheden af,

at Havnen overtog denne, da Bugseringen ellers med

III


H/s. Martello.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

det første vilde ophøre, eftersom Dampbaaden "Martello",

selv om den modtog en Reparation, kun daarlig

vilde svare til sin Hensigt, og det var ikke at vente

at Aetieselskabet, som alt havde gjort Opoffrelser,

for denne Sag, vilde kjøbe noget nyt Dampskib. Efter

en kort Discussion, ved hvilken i Begyndelsen Enkelte

yttrede sig imod Sagen, men som, efter at være imødegaaet

fornemmelig af Havnecommissionens Medlem, Hr.

Kjøbmand Gram, sluttede sig til Majoriteten, indvilligede

Forsamlingen med Eenstemmighed i, at Communen

skulde overtage den nævnte Garanti. - Idet vi medde

le dette behagelige Resultat, ifølge hvilket vi antage

endnu iaar at kunne faae et nyt, hensigtsmæssigt

Dampskib til Bugsering paa Fjorden, glæder det os til

lige at erfare, at Havnecommissionen iaar agter at

indføre flere nødvendige Forbedringer, saasom: at

grave et nyt Løb i Fjorden en Fjerdingvej herfra, at

paabegynde Anlæggelsen af Bulværker paa Havnens søndre

Side, hvorved denne bedst vil kunne muddres, at

anskaffe nogle gode Reservelodser, hvortil haves

Trang, og endelig at paabegynde Anlæggelsen af en

Vinterhavn ved Udbyhøj *

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24* Marts 1849:

Actioaairerae i Dampbaaden "Martello" indbydes

herved til en Generalforsamling paa Randers Raadhuus

Onsdagen den 4de April d. A., om Eftermiddagen Kl. 3.

Da Ting af Vigtighed, betræffende Dampbaadens Overdragelse

til Havnecommissionen, ville blive foretagne,

bedes, at enhver Actionair, enten selv eller ved

Befuldmægtiget, vil give Møde. Udeblivende antages

at samtykke i Hvad Forsamlingen beslutter.

Randers, i Commissionea for Dampbaaden "Martello",

den 16. Marts 1849.

Ohr. Jensen. J. Krogsgaard. J. C. Møller.

P. G. Michaelsen. H. C. Gram.

Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juni 1849:

Igaar Morges, hedder det i "Randers Avis" af Ilte

ds., indbragtes hertil paa Vogne vesterfra, som Krigs

fanger, 55 kurhessiske Husarer, der, tilligemed en

Ritmester,2 Lieutenaater, en læge og en Kuursmed samt

4 Oppassere, Natten imellem sidste Fredag og Løverdag

vare blevne overrumplede og uden Modstand tagne ;

tiifange i Nørre Snede. Imorges indbragtes ogsaa Officererne

hertil, efterat have været i Hovedkvarteret

hos General Rye, og Kl. 10 i Formiddags algii£

Dampbaaden "Martello" med dem Alle (Mandskabet i en ;

efterslæbende Kaag) under Infanteri Bedækning, tiX

Mellerup, hvor Dampskibet "Ægir" laae parat til at

overføre dem til Kjøbenhavn.


H/s. Martello.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Berlingske Tidende Mandag Aften 2k. November 185I:

"Randers Avis" meddeler: Under en Bugseertour i Mandags

tilstødte der Dampbugseerbaaden "Martello" det Uheld, at

endeel Skrogiis, som den skulde arbejde sig igjennem, skar

et Hul i Skibet, der er klinkbygget. I al Hast maatte det

kaste de to Fartøier, som bugseredes, fra sig, og med Anvendelse

af al mulig Pumpe- og Maskinkraft tye her op til

Byen, hvor "Martello" ankom i synkfærdig Tilstand, men blev

strax halet om paa Siden og repareret, saa at den allerede

nu igjen kan fortsætte sin Function.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 14. September 1852:

Skibsauction.

Onsdagen den 29de ds., om formiddagen Kl. 10,

bliver ifølge Havnecommissionens Begjering, afholdt

ved den herværende Havn over det ved Samme beliggende

Dampskib "Martello",- af 20 Hestes Kraft, med

tilhørende løbende og staaende Inventarium. Conditionerne

ere til eftersyn hos Kjøbmand H. C0 Gram.

Randers Auctionscontoir, den 9de September 1852,

G. A. Koefoed.

Berlingske Tidende Fredag Morgen 27. Maj 1853:

Dampskibet "Martello", af 20 Hestes Kraft, agtes

underhaanden solgt, med tilhørende løbende og staaende

Inventarium. Conditioaerae kunne erfares hos

Kjøbmand H. C. Gram hersteds«,

Randers Havnecommision- den 19de Mai 1853.

III -


:ttAui.i i-

PA KRONBORG

H/s* Martello. (Slesvig).

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. October 1845s

Hye Dampskibe. \

Dampskibs-Entrepreneuren, Kjøbmand Lundt fra Aal-f

borg er ankommen hertil for nogle Dage siden fra 1

Hamborg. Han har under sit Ophold i England og Skot4

land kjøbt fire Dampskibe: "Sultan", paa 55 Hestes

Kraft, "Victoria" paa 45 Hestes Kraft, "Olive" paa

25 og "Martello" paa 20 Hestes Kraft. Det førstnævnte,

"Sultan", hvis Bestemmelse endnu er ubekendthar

han anskaffet paa egen Risico, "Victoria" er |

kjøbt for Actieselskabet til en Dampfart paa Kjøge j

og Møen, "Olive" for Actie-Selskabet til Farten i j

Roeskilde- og Issefjorden og "Martello" for det i ]

Slesvig oprettede Selskab til en Dampfart paa Sli- j

en, dette sidste er åen 15. ds. ankommet til sit j

Bestemmelsessted og af Actieselskabet allerede mod-i

taget og betalt, "Sultan" og "Olive" ere som tid- " j

ligere meddelt, den 19. ds. ankomne her paa RhedenJ

og "Victoria", som, formedelst de med Søen uvante j

Maskinfolks Sygdom, maatte vende tilbage til Shield$

var, efterat nye Maskinfolk ere blevne engagerede, j

færdigt til igjen at afgaae derfra i Løbet af for- j

rige Uge, og kan saaledes med hver Dag ventes her- [

til. I

Berlingske Tidende Mandag Aften 3. November 1845:

Dampskibet paa Slien gjør sin første Tour fra

Cappeln til Slesvig den 2. 1-Tovember og begynder den ;

3. November sine regelmæssige Farter mellem ovennævnte

to Byer, hver Morgen Kl. 6 fra Cappeln, og

hver Bftermiddag Kl. 4 fra Slesvig tilbage igjen.

III


ss Martha. NOT

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

PA KRONBORG

Bygget 1897 - Wm. Gray Se Co. Ltd., W. Hartlepool.

1 Stk. 127 NHK. - 49o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: l8-28-£-47-£- n Slaglængde: 35"

1 Stk. enkeltbundet Kedel med 3 riflede Fyrkanaler.

Risteflade 42 Kvadratfod. Hedeflade 1875 Kvadratfod.

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works,

W. Hartlepool.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master.

Bak 28' Bro 59 5 Poop 22'

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtank 354 Tons

232,3 x 3^,0 x 19,6

Agterpeaktank 24 -

/ I.830 dw. 1.182 brutto 724 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 282/1897 dat. 1/5 1897 er

Skibet hygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København,

Registrering foretaget 3/5 1897.

Ifølge Anmeldelse Nr. 288/1915 dat. 9/7 1915 er

Skibet åen 15- Maj 1915 torpederet eller minesprængt i Nordsøen

udfor Girdle Ness Fyr. Besætningen reddet. Skibet var paa Rejse

fra Arzew til Leith med 97o Tons Esparto. Skibets Værdi 280.000 Kr,

Udslettet af Register 9/7 1915 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - 1 - Registreringsprotokol Nr. 12 - 173-

Int


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

.PÅ KRONBORG

/YQT\*/. % f/ar-/ha.

*- /i &L**4 % /fora *j* j -Uuj £^


HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Martha. NOT W. II - 1,

forklaring i Rouen dat. 3o/9 1897.

forhør i København 11/12 1897.

Den 8. September 1897 grundstødte "Martha" paa Seinefloden.

Skibet var paa Rejse fra Skutskar - afgaaet

31/8 - til Rouen, ført af Kapt. A. V. Knudsen, med 6oo

Stdr. Træ. 4oo Stdr. i Rummet og 2oo paa Dækket.

Under Farten fra Havre med Lods ombord ad Kanalen

til Seinefloden blev Vejret, efter at Berville Fyret var

passeret, pludselig saa regntykt, at de følgende Fyr ikke

kunde ses. Farten mindskedes straks til "Langsom", men

Kl. 7,3o Em. grundstødte Skibet ved Syddiget, uden dog

at blive læk. Omtrent 55 Stdr. af Dækslasten kastedes

overbord ved Hjælp af Mandskab fra Land, uden at det derved

lykkedes at bringe "Martha" flot. Situationen viste .

sig imidlertid under Ebben saa farlig, at det befrygtedes

at Skibet vilde brække over. Nødssignaler med Raketter

afgaves, men først Dagen efter Kl. 6 Fm. ankom en mindre

Slæbedamper, som dog intet kunde udrette, hvilket heller

ikke lykkedes for en engelsk Damper "Inver" af Glasgow,

idet dennes Staaltraadsslæber gentagne Gange sprængtes.

Kl. lo Fm. ankom en større Bugserbaad "Abeille" fra Havre

og denne lykkedes*det, i Foreningen med den først ankomne

Baad og ved at "Marthas" Maskine bakkedes med fuld

Kraft, at bringe Skibet af Grunden, hvorefter Rejsen fortsattes

op ad Floden til Rouen, hvortil "Martha" ankom

Kl. 8,3o Em. Skroget viste sig at have begivet sig en

Del, ligesom Maskinen havde taget forskellig Skade ved

den forcerede Manøvrering, men som dog foreløbig kunde

repareres af Maskinpersonalet.

"Marthas" Grundstødning ses at have givet Anledning

til en Bjergnings Sag for Havre Handelsret, af hvis Kendelse

her gives følgende Uddrag:

- Da der ikke var opnaaet nogen Overenskomst om

Bjergløn, gjorde Bugserdamperens Rederi Krav først paa

I2.000 France, der senere forøgedes til 22.ooo Francs

for den ydede Tjeneste. Fra Kaptajn Knudsens Side blev

gjort gældende, dels at Sagen burde afgøres af Retten i

Rouen, dels selvfølgelig, at den fordrede Bjergeløn var

for stor. Med Hensyn til det første Punkt støttede han

sig til, at Lovgivningen ingen Bestemmelse havde for,

hvor Sagerne mod en Udlænding skulde afgøres, et Spørgsmaal,

der ofte havde været Genstand for Retsafgørelser

med afvekslende Resultater. Retten Ijævdede herimod, at

Havre Tribunal var rette Domstol, det kunde ikke anerkendes,

at en udenlandsk Kaptajn havde Domicil i en

fransk Havn, som han tilfældigvis kommer til, selv ikke

hvis den er Skibets Bestemmelsessted. Ej heller var Rouen

Betalingsstedet, da her ikke var Tale om Betaling af

Fragt paa Bestemmelsesstedet, men om Betaling for en

tilfældig Assistance, hvorfor den maatte erlægges paa

det Sted, hvor Søulykken indtraf. I Praksis var det almindeligt

at fastsætte Betalingsstedet ved Overenskomst,

men hvor ingen saadan forelaa var der ingen fast Regel.

Kaptajn Knudsen havde ved de almindelige Signaler underrettet

"Abeilles" Rederi om, at han behøvede Hjælp. Rederiet

havde uden Betingelser fulgt Opfordringen, forbeholdende

sig sine Rettigheder, hvilket ofte sker i slige

Tilfælde og Bugeråamperens Tjeneste maatte derfor anses

for at være begyndt i det Øjeblik, da Damperen forlod

Havn for at assistere "Martha". Det var saaledes i Havre,

at Kontrakten var afsluttet og maatte afgøres. Da Artikel

14 i åen civile Lovbog desuden ikke bestemmer, for


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

SS Martha. N Q T W. II- 2,

hvilken fransk Domstol en Sag skal anlægges mod en Udlænding,

maa man anvende den for slige Sager gældende

almindelige Retsregel, som er den, at Sagen skal anlægges

i Indstævntes Domicil, hvis han har nogen saadan i

Frankrig, eller ved den Domstol, som efter Sagens Natur

har særlig Kompetence til at optage den, men, hvor saadanne

Betingelser mangler, for Domstolen i Klagerens Domicil.

Havre Tribunal var saaledes kompetent til at paadømme

denne Sag.

Ved Sagens Paadømmelse fremdrog Retten derpaa de

ovenfor anførte Omstændigheder ved 3jergningen og fortsatte

saaledes: "Kl. lo kom "Abeilles" Bugserdamper og

tog "Martha" af Grunden, hvorefter sidstnævnte Skib fortsatte

Rejsen og naaede Rouen Kl. 8,5o Em. Damperen med

Ladning repræsenterede en Værdi af fra 300.000 til

A-oo.ooo Frcs, den befandt sig i en højst farlig Stilling,

da den var udsat for at blive sprængt i Kølen, ligesom

ogsaa Flodens Tilbagevenden vakte alvorlig Frygt. Sandsynligheden

var for, at hvis Skibet ikke havde faaet

Hjælp af "Abeille", vilde det være blevet totalt Vrag.

Paa den anden Side var det lys Dag og stille Vejr da

Hjælpen blev ydet, saa at Bugserdamperen ikke løb nogen

Fare, men dens Skrof og Maskiner maa have lidt en Del

ved den Overanstrengelse, som er en uundgaaelig Følge

af slige Arbejder. Det var dertil af Vigtighed for Skibsfarten,

at der var en saadan kraftig Bugserdamper til

Disposition for at yde Assistance i slige Tilfælde, dens

Rederi var derfor ogsaa berettiget til at faa en god Betaling

i Forhold til det opnaaede Resultat, naar Bugserbaadens

Bistand var forlangt. Idet Retten tog alle disse

Omstændigheder i Betragtning, fastsatte den Bjergelønnen

til lo.ooo France med Renter og Sagens Omkostninger.

forhør i Frederikshavn 2o/lo 1899*

forhør i København k/11 1899= Som 6/6 19oo

Den 17. Oktober 1899 kolliderede "Martha", Kapt.

B. C. Jørgensen, fra Riga til Ghent med Stykgods, i

Skagerak mellem Højen og Skaden Fyr med ss "Nora" af

Kragerø, k2k brutto, 257 netto, tilhørende N. Wiborg,

Kapt. Kr. Olsen, fra Methil til Frederikshavn med Kul.

Ifølge "Noras" Fremstilling ramte, dens Bov "Marthas"

Styrbords Bov ca. Ik* fra Stævnen og skurede et

Stykke ned langs dens Side. Begge Skibe blev en Del beskadigede,

men dog ikke mere, end at begge fortsatte

Rejsen toæ deres Bestemmelsessteder. "Nora" fordrede i

Skadeserstatning for Reparation, Liggedage og Udgifter

til Søforklaring og Besigtigelse, ialt Kr. 1.976.-

"Martha" for tilsvarende Udgifter Kr. 3»287»- ialt.

Begge Parter procederede til Frifindelse for Modpartens

Tiltale og subsidiært nedlagdes Paastand paa, at Skaden

deltes efter Rettens Skøn.

Kapt. Olsen og Bedstemanden var paa Broen, en Matros

ved Roret, Udkig forude. Fra Kl. 793o Fm. havde man

meget stærk Taage og Skibet gik uafbrudt kun med sagte

Fart, brugte Dampfløjten hvert andet Minut og holdt Loddet

gaaende. Kursen var 0S0. Kl. 9 Fm. hørtes en Dampfløjte

forude ca. 3 Streger om Bagbord og straks efter

fik man "Martha" at se om Bagbord, man saa dens Styrbords

Bov og den kom med stor Fart. Der blev da givet

haardt Bagbords Ror og umiddelbart derefter stoppet og

bakket med fuld Kraft samt givet 3 Dampfløjtetoner. Da

"Nora" under Bakningen svingede Bagbord over med Forenden,

drejede den. trods det Bagbords Ror Bagbord over og


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Martha. N Q T W. II - 3.

Uagtet der efter "Noras" Besætnings Forklaring forløb

k a 5 Minutter fra man fik Øje paa "Martha" havde det

dog været umuligt for "Nora" at undgaa Sammenstødet. Da

dette skete laa Skibet ganske stille.

Ifølge "Marthas" Forklaring var Kapt. Jørgensen paa

Broen. Taagen var noget vekslende, hvorfor Skibet gik med

vekslende Fart. Man havde haft 3 medgaaende Dampere lidt

forude, som man af og til saa og hvis Dampfløjter man af

og til hørte, ligesom ogsaa "Martha" brugte sin Dampfløjte.

Fra Kl. 8,^5 Fm. gik "Martha" med mindsket fuld Kraft

og løb omtrent 8 Sømil. Kursen var V -§• S. Kl. 9?o9 Fm.

hørtes en Dampfløjte forude ca. 1 Streg om Styrbord, men

man vidste ikke straks om det var fra en medgaaende eller

en modgaaende Damper. Farten blev saa straks mindsket til

halv Kraft, ca. 64- Sømil, og 2 Minutter senere til langsomt,

ca. 4 Sømil. Der hørtes derpaa 3 Minutter efter,

altsaa ca. 5 Minutter efter det første Taagesignal, igen

et Taagesignal forude, ligeledes omtrent 1 Streg om Styrbord

og formentlig fra samme Damper, men betydeligt nærmere.

Maskinen blev saa beordret stoppet, og det vedblev

den at være i ca. 3 Minutter. Saa hørtes pludselig 3 korte

Dampfløjtetoner, altsaa ca. $ Minutter efter at det

første Taagesignal var hørt og umiddelbart derefter saas

"Nora" komme frem af Taagen. Den var da efter Kapt. Jørgensens

Angivelse ca. k Streger om Styrbord, men efter

den øvrige Besætnings Angivelse kun 1 a 1% Streg om Styrbord,

og i en Afstand af næppe over 3 Kabellængder. Maskinen

blev da straks slaaet fuld Kraft bak, men Sammenstødet

forefaldt ca. 1 Minut efter paa den anførte Maade.

"Martha" gik da maaske endnu lidt frem gennem Vandet, men

i al Fald kun med meget ringe Fart. Da der bakkedes afgaves

3 Dampfløjtetoner. Om "Noras" Kurs forklaredes, at

den syntes at være SO-lig og at "Nora" først drejede lidt

Styrbord over, men umiddelbart derefter Bagbord over, og

dette troede man skyldtes først Bakningen og den sidste

Drejning haardt Styrbords Ror, hvilket er i Modstrid med

"Noras" Forklaring. Om "Noras" Fart forklaredes, at "Nora"

kom frem med stærk Fart. "Martha" skal da den bakkede,

have drejet ca. •£ Streg til Styrbord, men denne Drejning

blev igen ophævet ved Stødet mod "Nora", saa at "Martha"

lige efter Sammenstødet laa omtrent Vest over.

Retten fandt ikke Grund til at komme videre ind paa

de Uoverensstemmelser, der var mellem de to Skibes Forklaringer.

Den saa ej heller, at der var Grund til at

tillægge den ene Fremstilling større Troværdighed end

den anden og nogle af Uoverensstemmelserne skyldes maaske

urigtig Opfattelse. "Martha", fandt Retten, havde den

overvejende Del i Skylden for Sammenstødet, da dette Skib

i Strid med Forskrifterne i Artikel 16 i de internationale

Søvejsregler, havde gaaet med for stor Fart i den nærmeste

Tid før Sammenstødet. "Nora" fandt Retten imidlertid

heller ikke at være uden Skyld. Det maatte bebrejdes

dette Skib, at det i det Øjeblik, da det skete, lagde sit

Ror haardt Bagbord. Sølovens § 22o, Stk. 2, fandtes derfor

at burde anvendes, saaledes at "Marthas" Rederi blev ti!

pligtet at betale "Nora" Kr. l.ooo.- med Renter, samt

Sagens Omkostninger med loo Kr.

forklaring i Rouen 19/lo 19o3:

Den 16. Oktober 19o3 grundstødte "Martha", Kapt. B, u.

C. Jørgensen, fra Nyhamn til Rouen med Trælast, paa Seinen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Martha. N Q T W. II - k.

Omtrent Kl. 6,35 Em. nægtede Styreapparatet at fungere

og "Martha", som derved tog en Gir Styrbord ud, løb,

uagtet Maskinen straks kastedes "Fuld Kraft Bak" et Øjeblik

efter paa Grund. Efter at det forgæves ved egen

Hjælp var forsøgt at bringe "Martha" flot, antoges en

Bugserdamper til Assistance, men uden Resultat. Da Vandet

begyndte at falde, blev S.ævnen hængende paa Grunden,

medens Agterskibet var fri, og det blev derfor nødvendigt

at lette Skibet agter ved at kaste overbord af Dækslasten.

Efter afholdt Skibsraad udpumpedes Tanken og i Løbet

af Natten kastedes overbord af Ladningen. Der blev gjort

forgæves Forsøg paa fra Land at faa Assistance til Overbordkastningen.

Kl. 6 Fm., da der yderligere var antaget

endnu en Bugserdamper, lykkedes det at bringe "Martha"

flot, hvorpaa Rejsen, under Assistance af begge Bugserdampere,

fortsatte til Rouen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

ss Martha. N 0 T W. ' Bilag I - 1,

Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn gjør vitterligt:!

Aar 1915 den 27- Maj Kl. lo,15 Fm. blev Ekstraret :

sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Møller ;

og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Poul- ;

sen og foretoges ;

Nr. 69/1915. Søforhør i Anledning af at ss "Martha't

er forlist ved Skotlands Kyst. ;

For Rhederiet, Dampskibsselskabet Heimdal, mødte ;

Anton Matsen. '.

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen og ;

Direktør Dreyer. \

Af Skibets Besætning var mødt: •

Kaptajn Jens Christensen I

1. Styrmand Peter Johan Kolster ''••

2. Styrmand Lars Peter Frederik Hansen

Tømmermand Lars Peter Villumsen !

Matros Jens Peter Jensen \

Letmatros Ole Nielsen Olsen

Letmatros Hans Middelton Vilstad )

1. Mester Julius Erik Levinsky ;

2. Mester Albert Nielsen ;

Maskinassistent Kaj Edgar le Cros Dich

Fyrbøder Christoffer Lundberg

Fyrbøder Anders Peter Jensen \

Fyrbøder Frederik Martin Ruwald

Messedreng Alfred Bernhard Andersen.

Der fremlagdes et Uddrag af Skibsdagbogen.

Det fremlagte Uddrag af Skibsdagbogen er saa- \

lydende: \

Uddrag af Skibsdagbog for Dampskibet "Martha" af \

Kjøbenhavn paa Rejse fra Arzew ril Leith. \

Fredag den 3°. April paabegyndtes Indladningen af )

Græsballer. \

Tirsdag den k. Maj var Lasten kompletteret. Am- =

ning 13 Fod 11 Tommer for og l*f Fod 5 Tommer agter.

Kl. 3 Em. afgik fra Arzew med Lods ombord, kvitterede ;

samme ud for Molen. \

Fredag den lk. Maj Kl. 1 Em. rundede Cape Wrath, j

Afstand 1 Kvartmil, Kursen retvisende S. 33 0- Holdt i

Udkig for Miner. Kl. 7?3o Em. passeredes Dunnet Head, ;

1,5 Kvartmil Afstand. Styrede gennem Pentland Firth

efter sikker Kending af Fyr og Landet. Kl. 8,A-o Em.

passeredes Duncanby Head, 1,5 Kvartmil Afstand, Kursen

retvisende S. 38 0.

Lørdag den 15. Kl. 3 Fm. satte Kursen •£ Streg

sydligere og Kl. 3)5° Fm. passeredes Kinnard Head,

5 Kvartmil Afstand. Styrede langs med Landet med sikker

Kending i ca. 2 Kvartmil Afstand. Kl. 5 Fm. passeredes

Rattray Head i 2 Kvartmils Afstand. Kl. 9,2o

Fm. passeredes Girdle Ness Fyr i 2,5 Kvartmils Afstand.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

ss Martha. N Q T W. j Bilag 1-2,

Kursen retvisende S. 27 V., da der mærkedes en voldsom

Eksplosion under Vandlinien agten for Bakken om

Bagbord, der satte Vandet højt om Formasten og samtidig

faldt det ene Anker. Under Stødet krængede Skibet

Styrbord over, faldt derefter over til Bagbord og sank

hurtig med Forenden. Der blev slaaet Stop i Maskinen,

og da Skibet sank hurtig, gik alle Mand i Baadene og

blev kort efter optaget af den engelske Patrouille damper

"Coryna". Skibet, der svingede rundt for Strømmen,

rejste Agterenden højt til Vejrs og gik derpaa lodret

ned ca. *fo Minutter efter Eksplosionen. Efter Eksplosionen

opdagede Skibets Fører fra Kommandobroen en Genstand

2 Fod over Vandet og ca. 2 Kabellængder fra Skibet

i østlig Retning, som kunde have Lighed med et Periskop.

Da Patrouille damperen kom hen paa Stedet, var

Genstanden forsvunden, og kort efter landsatte den hele

ss "Martha" s Besætning i Aberdeen. Alle blev reddede.

Jens Christensen, Fører

P. J. Kolster, 1. Styrmand.

Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 27. Maj 1915.

Bianco Bock.

Det fremlagte Uddrag oplæstes for de mødende, der

henholdt sig dertil som rigtigt i et og alt.

Selve Dagbogen var til Stede i Retten.

Uddraget sammenholdtes med Dagbogen og fandtes

overensstemmende med denne.

Kaptajnen forklarer, at Skibet tilhører Dampskibsselskabet

Heimdal i København, det var ca. 72^ netto

Tons, assureret for Kr. I8A-.000.-, bygget af Staal.

De havde om Bord en Ladning, ca. 97o Tons, Espartogræs,

bestemt for Leith. Skibet havde langs Vestkysten

af Skotland af de britiske Patrouillebaade faaet at

vide, at det kunde passere Pentland Firth, og man var

naaet ud for Girdle Ness, da Eksplosionen skete den

15. Maj Kl. 9s2o Fm. Kaptajnen og 2. Styrmand var paa

Broen, Letmatros Ole Olsen havde Udkig og Matros Jens

Jensen havde Roret. Der var en Del Dønning med Kuling

af NV. Styrke 2-3- Der var forinden Eksplosionen ikke

i Vandet observeret noget som helst mistænkeligt, og

dette bekræftedes af Styrmanden og de to Matroser, der

havde Vagt.

Kaptajnen forklarede yderligere, at han straks,

efter at Eksplosionen var sket, gav 2. Styrmand Ordre

om at faa Mandskabet op og i Baadene. Selv blev han

staaende paa Kommandobroen, og da han i Kikkert saa

rundt, observerede han i østlig Retning en Stage, der

ragede et Par Fod op over Vandskorpen, han er ganske

sikker paa, at han saa denne Stage. Han var i det Øjeblik

alene paa Broen. Da han senere kom om Bord i Patrouillebaaden,

saa han fra dennes Kommandobro atter

en saadan Stage, han mener, det var den samme, lidt

nordligere end det Sted, han først havde observeret

den, han gjorde Føreren for Patrouillebaaden opmærksom

paa Stagen, som han antog for Periskopet af en

Undervandsbaad. Om Kaptajnen saa Stagen ved han ikke,

men han ændrede Kurs og styrede ned i den Retning,

Vidnet havde vist, uden at Stagen, som nu var forsvunden,

senere kom til Syne.


ss Martha. N Q T W.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Ingen af Skibets øvrige Officerer eller Besætning

har set noget til den af Kaptajnen omtalte Stage.

Af Patrouillebaaden blev der taget en Bestemmelse

af det Sted, hvor "Martha" var sunket, det var 2 Kvartmil

og 1 Kabellængde SO. forGirdleness. Skibet havde et

Par Minutter haft en k Stregers Pejling af Girdleness,

som man dengang var 2,5 Kvartmil af i SO. Han havde ik- •

ke af Rhederiet faaet nogen speciel Ordre om at gaa

nord eller syd om England.

Der fremlagdes en Skrivelse af 15. ds. fra Rhederiets

Agent John Cook & Son, der tillige er dansk Kon- !

sul i Aberdeen.

Oplæst og godkendt. I

I Anledning af det i Skrivelsen anførte tilføjer

Kaptajnen, at han ikke af Patrouillebaaden havde faaet \

nogen Underretning om, at nogen Undervandsbaad var ob- ;

serveret, og at man gjorde Jagt paa den. Han har efter '

Eksplosionen set et Periskop af en Undervandsbaad i ;

Aberdeen, og den Stage, han saa, lignede ganske dette. \

Skibet førte det danske Flag, men ikke Kontorflad, og ;

var forsynet med Neutralitetsmærke. Han maa antage, at i

Neutralitetsmærke og Flag har været tydelige at se for ;

Undervandsbaaden, der ikke gav noget forudgaaende Sig- •

nal. •

Kaptajnen bemærker, at han har afgivet Søprotest \

hos Notarius publicus og Søforklaring for Konsulen i \

Leith. '

Oplæst, godkendt.

Kaptajn Matsen bemærker, at naar Rhederiet i den ;•

senere Tid ikke har givet Kaptajnerne Ordre om Ruten, ;

skyldes dette, at disse hos de engelske PatrouillebaadeI

faar Ordre om, hvilken Rute de skulle følge. !

Oplæst. Søforhøret udsat. Retten hævet.

Jul. Møller. ;

C. Bræstrup. Chr. Poulsen.

Aar 1915 den 9- Oktober Formiddag Kl. 11,30 blev

Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsasses

sor Jul. Møller og foretoges Nr. 69/1915-

forhøret fortsat.

Retten fremlagde følgende fra Rhederiet Martin

Cqrl modtagne Dokumenter, nemlig Skrivelse af 11. Juni

1915 fra det danske Vicekonsulåt i Aberdeen, bilagt en

Skrivelse af lo. s. M. fra Rear Admirals Office indeholdende

en Udtalelse fra Føreren af "Corycia".

Endvidere fremlagdes Koncept til en Skrivelse, som

Retten den 2. Juni d. A. havde sendt til Justitsministe'

riet, paa hvilken Skrivelse man endnu ikke havde modtaget

Svar.

Den fremlagte Koncept er saalydende:

Bilag I-3


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Martha. N Q T W. ^Bilasc I - k.

2. Juni 1915-

Under Søforhør, afholdt her ved Retten i Anledning

af, at det A/S. Heimdal tilhørende Dampskib "Martha"

af København er forlist som Følge af en Eksplosion;

der indtraf, medens Skibet paa Rejse til Leith, den 15f.

M. Kl. 9,2o om Formiddagen, befandt sig 2 Kvartmil

fra Aberdeen, efter nøjagtig Bestemmelse 2 Kvartmil og

1 Kabellængde SO. for Girdleness, har Skibets Fører,

Kaptajn J. Christensen, udtalt som sin sikre Foreming,

at den stedfundne Eksplosion skyldes en fra en Undervandsbaad

affyret Torpedo.

Han har i saa Henseende anført, at han umiddelbart

efter Eksplosionen, fra "^artha"s Kommandobro har observeret

en Genstand, ragende ca. 2 Fod op over Vandskorpen,

af Udseende som en Stage eller et Periskop og

i ca. 2 Kabellængders Afstand i østlig Retning, ligesom

han kort efter at være kommen ombord paa den britiske

Marines Patrouillebaad "Coryna" fik en Genstand

af lignende Udseende i Sigte. Da han gjorde den kommanderende

Officer opmærksom herpaa, blev Patrouillebaaden

dirigeret i den angivne Retning, uden at Stagen, der

nu var forsvunden, senere kom til Syne.

I den Anmodning skal man anmode om, at der ved det

høje Ministeriums Foranstaltning maa blive søgt indhentet

Erklæring fra Patrouillebaadens Fører, om han. har

set den af Kaptajn Christensen omtalte Stage (Periskop)

og om, hvorvidt der den 15. f. M. i den omhandlede Region

er gjort Iagttagelser, der kan sanssynliggøre Rigtigheden

af "i Jl artha"s Førers Antagelse, at Skibet har

været Genstand for Angreb af en Undervandsbaad.

Til Justitsministeriet.

Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 9. Oktober

1915.

Helland, Ass.

Efter Indholdet af det i Dag fremlagte fandtes

forhøret imidlertid nu at kunne sluttes.

forhøret sluttet. Retten hævet.

Jul. Møller.

Aar 1915 23. December Formiddag Kl. lo,15 blev

Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Overretsassessor

Jul. Møller og foretoges Nr. 69/1915-

forhøret reassumeret.

Dommeren bemærkede, at der nu fra Justitsministeriet

var modtaget en Skrivelse af 17- f. M. med 1

Bilag, indeholdende Svar paa Rettens Skrivelse af 2.

Juni d. A., hvilket nu fremlagdes.

Den fremlagte Skrivelse fra Justitsministeriet

med Bilag lyder efter hinanden saaledes:


ss Martha. K Q T W.

Justitsministeriet.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Kjøbenhavn, den 17- November 1915-

Hermed 1 Bilag.

Brev Nr. 15168.

Journal 1915, Nr. 28,63.

I Skrivelse af 2. Juni d. A. har Hr. Retsformanden

til Brug under et ved Retten verserende Søforhør i

Anledning af D/S. "Martha"s Forlis den 15. Maj d. A.

anholdt om, at der ved Justitsministeriets Bistand maa

blive søgt indhentet en Erklæring fra Føreren af den

engelske Patrouillebaad "Corycia" angaaende Muligheden

af, at D/S. "Martha"s Forlis kan skyldes en fra en Undervandsbaad

afskudt Torpedo.

Foranlediget heraf skal man hoslagt fremsende Genpart

af en Note af 22. f. M. fra den britiske "Foreign

Office" til den kongelige Gesandt i London indeholdende

den ovennævnte Erklæring.

P. M. V.

Schrøder.

Formanden i Sø- og Handelsretten.

/Lundbye.

Nr. 69/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den

23- December 1915-

Helland.

Copy.

No. 15^02 V15-

Sir.

Foreign Office.

October 22. 1915-

In the note which you were so good as to adress

to me under date of 15th ultimo relative to the circum-f

stances in which the Danish ss "Martha" was sunk in

the North Sea on May 15th last, you expressed the desire

of the Danish Government to be furnished with a

statement on two specified points by the officer com- j

manding His Majesty's Yacht "Corycia", on board which I

the master of the "Martha" was taken after the dis- \

saster occurréd. j

Commander Alexander Lyon, R. N. who is the offi- ;

cer concerned, has been communicated with by the Lords;

Commissioners of the Admiralty and reports as follows: ;,

- 1. I did not see the object (periscope) mentioned

to me by the Master of the "Martha". I was stan-;

ding some little way from him when he called out•

and I immediately ran to the helm and gave the

order to "starboard" with aview to ramming the

submarine, then went to where the Master was

standing and looked in the direction in which ;

he pointed but a heavy squall of snow, which }

had commenced when the Master spoke, had by that;

time hidden everything a very short distance \

away. I cruised for some time and after the snow;

had ceased, in circles round the position poin- ;

ted out by the Master, if the object seen by him'•

had been anything floating I must have seen it. ;

Bilag 1-5,


HANDELS- OG SØFARTSMUSES"

PÅ KRONBORG

ss Martha. N Q T W. Bilag 1-6.

-2. I am unable to say "Whether on May 15th anything

was observed in those waters in support of the

presumption that the "Martha" was torpedoed by

a submarine". I had come from the Northward,

submarines might have been to the Southward or

Eastward. I wish to express the opinion that

this is immaterial, there would be no reason

for an enemy submarine to show herself except

just previous to making an attack. I saw the

explosion against the side of the "Martha" which

caused her to sink and can see no reason to

doubt it was caused by a torpedo, no floating

mine could have been at that position which is

within the area of the outflow from the rivers.

I have the honour to be, etc.

(For Sir Edward Grey)

W. Langley.

Nr. 69/1915- Fremlagt i Sø- og Handelsretten,

den 23- December 1915.

Helland.

forhøret blev derefter paany sluttet.

Anmærkning:

Retten hævet,

Jul. Møller.

Ifølge Udenrigsministeriets Skrivelse af 2o.

September 1915 til Handelsministeriet har den tyske

Regering meddelt det danske Gesandtskab i Berlin, at

den har tilendebragt Undersøgelsen vedrørende ødelæggelsen

af det Dampskibsselskabet "Heimdal" tilhørende

Dampskib "Martha" med Benyttelse af det den af den

danske Regering forelagte Materiale, og at navnlig '

herunder den for Sø- og Handelsretten i København den

27- Maj 1915 aflagte Søforklaring er blevet sammenlignet

med de tjenstlige Indberetninger fra samtlige Undervandsbaadsførere,

som paa det paagældende Tidspunkt

var i Virksomhed paa det i Betragtning kommende Omraade.

Ifølge den tyske Regerings Meddelelse har imidler-;

tid ingen af disse Beretninger afgivet noget Holdepunkt

for, at Skibet er blevet tilintetgjort af en

tysk Undervandsbaad.


^

t~t$ r-c

"^ .v.^ wf> ^5 5 •o k^ j


u

^ ^ \* ^

> r


*?

fj

h %{Msh€^ t^u/^

/i

i

2 7/

>

3

7

%

/!>.

n

fe

fL/

f/ø

47/

ve

• i

6^


•^-^^Æ h

/ • /

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

.PÅ KRONBORG c / C Vi)

"1*9 S . 'Sfi/Grl;,-, C & r/-

L^ Se. e Veje /.

T'^J

i- , : —/,

y. Py

7' ^


&**,[( i(X^a,'~-rx ' ^r fyr/

4j^f ' "^W ^X^w^.^ ^/' rir'

7^^-t^ 7^

£^


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Martin S. 0 Y G L. i-i-H -

Berlingske Tidende Søndag 31* Oktober 1954:

To danske Søfolk blev i Fredag skyllet over Bord

fra Motorskibet "Martin S." af Svendborg under en

Orkan Sydvest for Kap Farvel«, Den ene af dem, Jungmand

Jørgen Hansen, Rudkøbing, blev reddet og befinder

sig vel om Bord, men den 24-aarige Matros Arne

Nielsen, Søby paa iirø, blev forgæves eftersøgt paa

Ulykkesstedet.

Den forulykkede Matros var Søn af G-aarderjer Klaus

Nielsen, Søby, og havde i de sidste 5-6 Aar sejlet i

Rederiet A. E. Sørensens tjeneste. Han betegnes som

en dygtig og samvittighedsfuld ung Mand. "Martin S,"

var afgaaet fra Godthaab den 27- Oktober med Saltfisk

til Grækenland.


Vi

^ lO ^ s? ?- ? ^ v^ ^ ^ " ^ ^ >

J» . 2

I 1 I ^

\} \v

^ \Vi

\£\£ \? '

ML.

^a 1 ^^S "^»=» N

„J

o

2:

i

S 6 \

o &

^

* ^ ? * 1 ,s ^

V) o

< o

li. CQ

I *

G

f-"v

; S * 4

$'•*•

^ f^

X M

\r * •s

.v

Cs»

A4

i

f^k

^\4

y

•I


^

M

•^.,

%

\5

•U

\.

4

^

o

.^--

r -s

VS

. VS-

£


^

« f-j >*a 1 >

•--^^^ '!V^

^

\J

« 1

vLV

A V


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG _ _ ,


oUrUv

- ^ ^

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG ir.

* [HvbK

/v/s -

f Vs '

l *!B -

V/ 9 -

~V^ -

"*//, -

/Z S* -

is'C /1, -

*7/t -

Vftr -

w,*. -

**/!, ~

'/*. -

">/*. "

'9/*- -

-*7a. -

t/S -

/0/3 -

/J/5 -

Z//S ~

t/s( -

7N -

4//-

£a c, 'W^^w / -•

/•«**« 'iH^ **, tJ.; /^(

ti f '

Æ/

1^5 />

^ -

% -

*~


ss M arx«

5/1

10/1

19/1

27/1

30/1

6/2

15/2

1954

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ XV

PÅ KRONBORG /

0 TJ 1 Y«

pas s.

ank»

af g.

afg»

ank»

pas s«

ank.

Ymuiden

Tyne

%yne

Odense

Grdynia

Brunsbuttel

Humber


^ ^?\^^ y ^^^^r^^^?-^^ ^^ «, -^

^ ^ ^

S SJ KS

i

^4

i

i

S t~ t

^ vf'

3^

1 ^ ^

\ i

.f,--., s ^

iu

Q

s:

.$

• > •l

4


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. I - 1.

Hegistreriagsprotokoller: XI-37o. 15-53-

Registreringsdato: 17/5 l89o.

Certifikater: 17/5 1890.

Københavns Skibsregister IV-4.

1/1189^. (Omregistrering).

Bygget l89o af Th. & Wm. Smith, North Shields, ifl. Bilbrev

dat. North Shields lofk l89o.

1 Stk. 63 NHK - 380 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter; 15,5-22,5-56" Slaglængde: 27"

1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Risteflade

ko Kvadratfod, Hedeflade 1.2o8 Kvadratfod. Arbejdstryk

l6o Pund pr. Kvadrattomme,

1 Stlj. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra E. Scott & Co., Newcastle.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Well Deck.

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Kommandohus. Maskinog

Kabysruf.

Ufuldstændig Inderklædning.

k vandtætte Skodder. Vandballast: 15o Tons.

Bak 22 Fod, Brodæk 18 Fod, Halvdæk 92 Fod.

169,2 x 26,k x 12,9 Fod.

123 / 72o dw. 593,75 brutto 379,73 netto.

Ifølge K0ntrakt dat. København 5/lo 1889 og Bilbrev

dat. North Shields lofk l89o samt Nationalitets- og Ejendoms

Erklæring dat. København 5-6-7/5 1890 bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København,

som ss "Skotland". Grosserer Alfred Christensen, København,

bestyrende Reder.

Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 28/4 l89o

er Indførselstolden betalt ved Anvisning, stor 360 Pund

Sterling, som er 3% af Købesummen, 12.000 Pund Sterling.

Interims Nationalitets Certifikat dat. Kongelig

dansk Generalkonsulat i Hull &fk l89o. Efter Andragende

har Generaldirektoratet ved Resolution af 29fk 1890 bevilget,

at Skibet foretager en Rejse paa Interims Certifikatet.

til:

Ifølge Anmeldelse Nr. 249/l9oo dat. 27fk lfoo solgt

A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg,

og omdøbt til "Mary"« Registrering foretaget 3f5 19oo* Int. - 1,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I - 1«

Udskrift af Aarhus Købstads Søretsprotokol:

Aar 1914 den 8. December Formiddag Kl. 11 blev en

Søret sat paa Tinghuset i Aarhus og administreret af

Formanden Byfoged Goll i Forening med Søretsmedlemmerne

Konsul Bergmann og Lods Holm, hvor da foretoges:

Nr. 26/1914. Søforklaring i Anledning af Dampskibet

"Mary" af Esbjergs Undergang i Nordsøen ved Minesprængning.

Der fremlagdes Begæring om Søforklaring af 7« ds.,

endvidere Udtog af Skibsdagbogen, Bemandingsliste og

statistiske Oplysninger, alt i 3 Eksemplarer.

Den fremlagte Begæring er saalydende:

Stempel 1 Kr.

I Anledning af, at Dampskibet "Mary" af Esbjerg paa

Rejsen fra Hernøsand til Shoreham med en Ladning Trælast,

Søndagen den 29« November d. A. under den engelske Kyst

i Nærheden af Dawsing Fyrskib stødte mod en Sømine, ved

hvis Eksplosion Skibet led saa stor Skade, at det truede

med at synke og derfor maatte forlades af Besætningen

fordelte med 7 Mand i hver af Skibets Redningsbaade. Af

Besætningen i den ene Baad blev kun Een Mand reddet,

hvorimod de andre maa anses for omkomne.

Aarhus, den 7« December 1914.

For S. H. Sørensen,

Hude,

Mægler.

Fremlagt i Aarhus Købstads Søret den 8. December

1914.

Aug. Goll.

For Retten mødte for og med Kaptajnen Konsul Hude

samt Kaptajn Søren Hansen Sørensen, endvidere var mødt

som Repræsentant for Rhederiet Dampskibsselskabet "Dania"

Fuldmægtig Clausen, Esbjerg, og som Repræsentant

for Krigsforsikringsselskabet Skibsfører Gabe.

Skibsdagbogen var tilstede og bemærkede Kaptajn

Sørensen, at samme har været gennetrængt af Vand og

slutter den 28. November umiddelbart før Skibets Afgang

fra Blyth, for Rejsen derfra har Komparenten ført

en Kladde, som skulde have været indført i Journalen,

men er Kladden gaaet tabt ved Skibets Forlis.

Der fremstilledes til Søforklaring:

1. Maskinmester Jens Peter Frederik Stenberg.

2. Maskinmester Villy Olaf Theodor Rasmussen.

Matros Niels Peter Hartvig Hansen.

Letmatros Poul Herman Petersen.

Matros Alvin Nielsson.

Fyrbøder Jens Peter Stabell.

Messedreng Ejnar Marius Jørgensen,

hvorefter de aftraadte.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I

Uddraget af Skibsdagbogen er saalydende:

Beskrivelse af det Dampskibet "Mary" af Esbjerg

overgaaede Forlis paa Rejsen fra Hernøsand til Shoreham .

med en Ladning Trælast.

Lørdag, den 28. November Kl. 3,15 Em. afgik fra

Blyth, som var anløbet for Bunkerkul, med Lods ombord.

Kl. 3,3o Em. kvitteredes Lodsen. Styrede forskellige

Kurser mellem SO. til S. og StO. 4" 0. langs Kysten.

Kl. 3,55 Em* St. Mary Fyr tværs, gisset Afstand 2 Kvart-;

mil. Kl. lo,45 Em. passerede Whitby i 3 Kvartmils Afstand.

Den 29- November Kl. l,3o Fm. passerede Flamboroughi

ca. 2 Kvartmils Afstand, hvorefter Kursen sattes SSO.

efter East Dudgean Lysbøje. Kl. 8 Fm. loddedes 18 Favne '

Vand, Grusbund. Da Vind og Sø var i tiltagende med stor-:

mende Kuling varierende mellem SSV. og V. ændredes Kur- -

sen til S. t. 0. Kl. lo Fm. loddedes 16 Favne Vand, !

Grusbund. Kl. 11 Fm. loddedes 14 Favne Vand, Grusbund.

Kort efter stødte Skibet mod en Sømine, hvorved

Forskibet ødelagdes. Redningsbaadene paa begge Sider

udsattes, og Besætningen gik i Baadene fordelte med 7

Mand i hver Baad, med begge Styrmænd i Styrbords Baad.

Efter at hele Besætningen formentes at være i Baadene,

savnedes endnu en Mand, som jeg fandt i Lugaret lammet

i venstre Skulder og fik ham om Bord i Bagbords Baad,

hvorefter jeg seltø gik i samme Baad som Fører. Begge

Baade forblev samlede ved Skibet til Kl. 1 Em., da der

kun endnu var noget af Agterskibet over Vandet, antoges .

det, at Skibet snart vilde synke, idet Rumlasten flød

ud af Forskibet. Begge Baade roede nu bort fra Skibet

og holdt sig i Nærheden af hinanden til Kl. 3 Em., da

Styrbords Baad formentlig satte Sejl, hvorefter vi blev

adskilte. Vi satte derefter Sejl og fortsatte Sejladsen

hele Natten, indtil vi Kl. lo, 3° Fm. den 30. November

optoges af ss "Juno" af Hull, der ankom til Grimsby sam-.

me Dags Em. Kl. 6. Den anden Baad saa vi ikke senere noget

til.

Da Dagbogen blev gennemblødt af Vand, er intet tilført

denne siden den 28. November. Dagbogen er ødelagt

af Vand.

Aarhus, den 7. December 1914.

S. Sørensen,

Fører.

Kaptajn Søren Hansen Sørensen vedtog den ham forelæste

Beskrivelse og forklarer nærmere, at han, før han

rejste fra Blyth, havde forhørt hos Toldvæsenet, om Fyrskibe

og Bøjer var paa Plads, hvilket blev bekræftet,

ligesom Komparenten spurgte, om der var nogen Fare ved

at følge Ruten til Chohara, hvilket blev benægtet, naar

Komparenten styrede efter Dudgeon Choals og holdt sig

indenfor Dawsings Fyrskibe, hvorhos Komparenten fik Instruks

om, at han undervejs kunde vente at møde engelske

Krigsskibe, som eventuelt vilde give ham yderligere Instrukser.

Herefter ansaa Komparenten det for ufarligt uden

Lods at passere Strækningen fra Flamborough Head forbi


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I - 3,

Dudgeon Choals til Would, hvor Komparenten vilde tage

Lods, og holdt Komparenten sig nøje indenfor Outer Dowsings,

saaledes som det var opgivet ham. Ganske den samme

Forklaring fik Komparenten af Toldvæsenet i Grimsby,

da han kom derind, og Komparenten gaar derfor ud fra, at •

han ingen Grund havde til at befrygte Miner paa det Sted,

hvor han traf en saadan, mellem 53 Grader 33 Minutter

nordlig Bredde og o Grader 4l Minutter østlig Længde.

Vejret var sigtbart om end noget diset om Formiddagen

den 29« November, men Komparenten havde ikke naaet at

se Bøjen paa Dudgeon Choals, da de stødte paa Minen.

Der var ikke foretaget nogen Udmaaling af Skibets Plads,

undtagen paa Skøn og d e opgivne Maal har Komparenten

først senere regnet ud. Der var overhovedet intet synligt

til Bestemmelse af Skibets Plads, og var det af den

Grund, at Komparenten foretog Lodskud. Komparenten påaviser

paa Søkortet det Sted, hvor han formener, at Skibet,

havde sin Plads, da det stødte paa Minen, ca. lo Kvartmil

Vest til Nord for Outer Dowsings Fyrskib paa det

Sted, hvor Kortet angiver 13 Favne Vand umiddelbart før

Skibetkommer ud i den dybe Rende Silverpit, efter hvilken

Skibet atter vilde være kommen ind paa grundere Vand \

lige ned til Dudgeon Choals.

Da Minen sprang var Komparenten paa Vej fra Agter- ;

enden op til Broen efter at have taget det sidste Lodskudog

var Komparenten ikke i Tvivl om, hvad der skete, !

idet Skibet ligesom løftedes ud af Vandet, og det viste

sig at Lugen over Forlasten var sprængt væk, og Rumlast- ;

en løftet ud af Lastrummet, ligesom Fokkemasten var blottet

for Vanter og Taljer, der vare blevne sprængte af

Lufttrykket, ligesom Forskibet straks begyndte at synke, :

Mandskabet kom straks paa Dækket, og mens Komparenten

gik ned for at redde Skibspapirerne blev Bagbordsbaad

svinget ud, hvorpaa Komparenten atter gik ned, og tog

op hvad han kunde faa fat paa af Klædningsstykker, som

han bar op, og var da ogsaa Styrbords Baad svinget ud,

mens Bagbords Baad var sat i Vandet. Begge Baadene var

i Forvejen gjort klare til at svinge ud, idet Surringerne

var kastede los og Taljerne hægtede paa, saa at det :

kun var faa Minutters Arbejde at svinge Baaden ud og fire

den ned.

Da Komparenten anden Gang var nede, var Forskibet

allerede sunken saa dybt, at Vandet naaede ned i Kahytterne,

og det var derfor givet, at Skibet ikke kunde hol-:

des længere, hvorfor Komparenten med Mandskabet gik i

Baadene, dog for Komparentens Vedkommende som den sidste, :

idet han forinden konstaterede, at der manglede en Mand, \

hvorfor Komparenten gik forud, idet han vadede over Dæks-^

lasten, og fik fat paa Manden i Lukafet under Bakken,

hvor Manden opholdt sig stærkt forslaaet i venstre Skulderparti

og saa fortumlet, at han nægtede at gaa med Kom-'

parenten, der næsten maatte slæbe ham med sig til Skibs- '

siden og ned i Baaden, dette sidste med Assistance af 2. ;

Maskinmester. Denne Mand var Matros Niels Peter Hartvig

Hansen. Selve Fordelingen af Mandskabet i Baadene var

foretaget af 1. Styrmand, mens Komparenten, som anført, -

var gaaet ned, og Fordelingen foretoges planmæssigt, ligesom

Mandskabet kom i Baadene uden Uheld og uden Uorden.

Om det herefter passerede henholder Komparenten sig til

Beskrivelsen, idet han bemærket, at han har erfaret, at

Styrbords Baad slet ikke satte Sejl, men holdt sig paa

Aarerne hele Natten, da der var Uenighed om Bord, om de

skulde sætte Sejl eller ej, og den næste Morgen blev fyldt

af en Styrtsø, saa den ikke længere kunde manøvrere, hvorefter

Mandskabet en for en omkom undtagen Matros Alvin


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROM30RG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag 1-4.

Nielsson. Da Komparenten Kl. lidt over 3 Em. satte Sejl

til, havde de allerede tabt Styrbords Baad af Syne, indtil

da havde Baadene roet og holdt sammen, men paa det

angivne Tidspunkt holdt Styrbords Baad op med at ro og

laa stille for Aarerne, mens Komparentens Baad stadig

roede væk, hvorved de blev adskilte.

Komparenten blev efterhaanden klar paa, at de ingen

Vej kom med Roning og satte derfor Sejl til, idet han

hele Tiden holdt Kursen ind mod Land og var kun £ Mil

fra Land, da Baaden Kl. lo,3o den næste Formiddag blev

opdaget af Dampskibet "Juno". Om Natten havde flere Skibe

passeret dem , et saa tæt, at de forsøgte at raabe

til det, men bemeldte Skib ændrede da sin Kurs og sejlede

bort. Begge Baade var udrustede med Blus, men i

Komparentens Baad var det ikke muligt at faa tændt Blus,

da de ombordværende Tændstikker var blevne vaade. Begge

Baade var endvidere forsynet med fyldte Vandfade og 5o

Pund Brød hver i Brødtanken, endvidere medtoges fra Skibet,

hvad der var af Rugbrød. Endelig bemærker Komparenten,

at Mandskabet af det Tøj, Komparenten bragte med

op, havde forsynet sig med Klæder, idet det Mandskab,

der ikke havde Vagt, da de kom op paa Dækket kun var

iført Undertøj. Ogsaa 2. Maskinmester medtog, da han

hjalp den syge Mand ned, en Del Tøj, der ligeledes blev

fordelt i Baadene, og der var i Komparentens Baad ingen

af Mandskabet uden Overtøj af en eller anden Slags, og

det samme gælder saa vidt Komparenten ved, den anden

Baad. Redningsbaadenes Inventar er sidst synet i Esbjerg

i Januar d. A., men iøvrigt har Komparenten kun i 8 Dage

sejlet med Skibet.

Fuldmægtig Clausen forklarer paa Anledning, at Selskabets

Skibe i Anledning af Mineudlægningen har Ordre

til stadig at holde Redningsbaadene forsynede med frisk

Brød og Vand, og Komparenten betvivler ikke, at dette

ogsaa er iagttaget i nærværende Tilfælde.

Kaptajn Sørensen forklarer, at saavel Brød som

Vand var godt om Bord i Komparentens Baad. Komparenten

tilføjer paa Anledning, at han under Sejladsen til Dudgeon

Choals dels fulgtes med dels passeredes af adskillige

andre Skibe, og derfor var sikker paa at hans Rute

var rigtig, Komparenten har derhos for et Par Maaneder

siden med et andet Skib med Lods passeret samme Strækning

og var saaledes nøje kendt med det rette Farvand.

Oplæst vedtaget.

1. Maskinmester Stenberg fremstod og vedtog det

ham forelæste Udtog af Skibsdagbogen og Kaptajnens Tilføjelser

til samme og kan i et og alt tiltræde samme.

Komparenten havde Vagt i Maskinen, da Ulykken skete, og

mærkede et voldsomt Stød gennem hele Skibet, hvorved

Kedlen sprang læk og Dampen strømmede ud, uden at dog

nogen kom til Skade.derved. I det samme blev der raabt

ovenfra, at alle Mand skulde være klar ved Baadene, og

Komparenten og Fyrbøder Stabeli løb da op og kom i Bagbords

Baad. Maskinen blev ikke stoppet, idet det var

aftalt, at Maskinen i Tilfælde af, at man stødte paa en

Mine skulde blive ved med at gaa for at bevare Skibets

Manøvredygtighed.

Oplæst vedtaget


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. :Bilag I - 5.

Fremstod 2. Maskinmester Rasmussen, der forklarer,'

at han var til Køjs, da Ulykken skete, men kom straks

paa Dækket og kom i Bagbords Baad. Komparenten kan i et,

og alt tiltræde Beskrivelsen med Kaptajnens Tilføjelser

til samme, hvormed han blev gjort bekendt. Specielt be-. 1

kræfter Komparenten at have foretaget sig de af Kaptajn:

Sørensen omtalte Handlinger med at redde Matros Hansen ;

og bringe Overtøj op paa Dækket til Fordeling blandt

Mandskabet.

Oplæst og vedtaget. '.

Fremstod Matros Petersen, der i et og alt godken- \

der Beskrivelsen og Kaptajnens Tilføjelser til samme, :

hvormed han blev gjort bekendt. Komparenten havde sammen

med Kaptajnen været agterude at lodde, da Ulykken

skete, og kan Komparenten med Hensyn til det da passerede

ganske henholde sig til Kaptajn Sørensens Forklaring.

Komparenten kom i den Bagbords Baad og blev reddet

sammen med det øvrige Mandskab derfra.

Oplæst og vedtaget.

Fremstod Fyrbøder Stabeli, der i et og alt tiltræder

Beskrivelsen og Kaptajnens Tilføjelser til samme,'

hvormed han blev gjort bekendt. Komparenten opholdt sig,

da Ulykken skete, paa Fyrpladsen i Maskinen og afgiver

om det derefter passerede en med Maskinmester Stenberg

I et og alt stemmende Forklaring.

Oplæst og vedtaget.

Fremstod Messedreng Ejner Jørgensen, l6 Aar gammel,

der i et og alt tiltræder Beskrivelsen og Kaptajnens

Tilføjelser til samme, hvormed han blev gjort bekendt.

Komparenten opholdt sig, da Ulykken skete, i Messen,

men kom straks paa Dækket, og kom med i den Bagbords

Baad.

Oplæst og vedtaget.

Fremstod Matros Niels P. H. Hansen, der forklarer,

at han var gaaet til Køjs Kl. lo Formiddag i Lmkafet

forude under Bakken og var falden i Søvn. Komparenten

ved intet om, hvad der derefter er passeret, idet han

først kom til sig selv igen, da han befandt sig nede i

Redningsbaaden, og maa saaledes være bleven bevidstløs

ved Minesprængningen. Komparenten var stærkt forslaaet

paa venstre Skulder og har endnu Smerter i samme ligesom

venstre Arms Bevægelser er nedsat. Han er under

Lægebehandling, og har Lægen udtalt, at der formentlig

vil medgaa et Par Maaneder, før han fuldt ud vil genvinde

sin fulde Førlighed. Med Hensyn til det, der er

passeret, efter at Komparenten var kommen i Baaden, kan

Komparenten ganske tiltræde Kaptajnens Udtalelser i Beskrivelsen

og her til Retsprotokollen, med hvilke Udtalelser

han blev gjort bekendt.

Oplæst og vedtaget.

Fremstod Matros Alvin Nielsson, der vedstod åen

ham forelæste Beskrivelse og Kaptajnens Tilføjelser til

samme, idet han bemærker, at han kom i den Styrbords

Baad og er den eneste overlevende af sammes Besætning.

Det forholder sig rigtigt, at de i den Styrbords Baad


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Bilag I

roede hele Tiden, fra de var kommen om Bord, og til den

næste Morgen, idet de dog ikke kunde ro mod den høje Sø,

men af Vind og Strøm blev drevne afsted, første og anden

Styrmand talte ganske vist om, at de skulde sætte Sejl,

men kunde ikke rigtig blive enige om, hvad de skulde gøre,

hvorfor det ikke blev til noget med Sejlsætningen, skønt

de fra Komparentens Baad kunde se, at den anden Baad rejste

Masten og var i Begreb med at gaa under Sejl, før den

blev borte for dem. De holdt det saaledes gaaende hele

Natten for Aarerne, men ved Morgengry den 3o. November

blev Baaden fyldt af en Sø, saaledes at de alle sad i

Vand til midt paa Livet. De forsøgte gentagne Gange at

lænse Baaden, men forgæves, idet Baaden som havde mistet

sin Manøvredygtighed, ligesaa hurtig blev fyldt med Vand,.

som de kunde lænse den.

I Løbet af Mandagen døde den ene efter den anden af

de Ombordværende, formentlig af Kulde og Forkommenhed og ;

blev skyllede over Bord af Søerne, dog at 2. Styrmand

selv sprang over Bord med en Udtalelse om, at han ikke

kunde holde det ud længere. Da den sidste var skyllet

over Bord, nemlig Hovmesteren, der forinden bad Komparent*en

hilse hans Kone, surrede Komparenten sig fast til Koften,

hvorpaa han sad, med en Line, han fandt i Baaden, og :

drev saaledes af Sted Resten af Dagen og den paafølgende

Nat, indtil han paa Morgenstunden Kl. 3-6, da han fik an-;

raabt en forbisejlende Fisker, som bjergede Kpmparenten.

Paa Anledning bemærker Komparenten, at der var saa- •;

vel Brød som Vand om Bord i Baaden, saa at de ikke led

Nød, og forsøgte de den første Nat at afbrænde Blus fra

Baaden, men da deres Tændstikker var blevet vaade, kunde :

de ikke faa Ild.

Oplæst og vedtaget.

Vidnerne Rasmussen, Stenberg, Hansen, Petersen,

Jørgensen, Stabell og Nielsson, der hver for sig erklære-;

de sig bekendt med Edens Hellighed og Betydning, bekræft-,

ede deres Forklaring med Lovens Ed, hvorefter de aftraadté.

forklaringen sluttet.

Søretten hævet.

Aug. Goll. Eduard Bergmann. R. Holm.

Bemandingsliste for ss "Mary" af Esbjerg:

Nr. 1. Søren Hansen Sørensen, Fører.

2. Willy Olaf Theodor Rasmussen, 2. Maskinmester.

3- Jens Peter Frederik Stenberg, 1. Maskinmester.

- 4. Niels Peter Hartvig Eansen, Matros.

5. Poul Herman Petersen, Letmatros.

6. Ejner Marius Jørgensen, Messedreng.

7. Jens Peter Stabell, Fyrbøder.

8. Alvin Nielsson, Matros,

samt efterfølgende formentlig omkomne:

Nr. 9- Boy Wilhelm Marcus Hansen, 1. Styrmand

lo. Hans Jørgetx Baagøe, 2. Styrmand.

il. Alfred Adolph Karl Helfer Sørensen, Hovmester.

12. Gustaf Albert Forsberg, Letmatros.

13* Guttorm Theodor Petersen, Fyrbøder.

14, Johan Valdemar Andersen, Fyrbøder.

Aarhus, den 7* December 1914.

S. Sørensen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. II - 1.

forklaring i Esbjerg 1/4 19ol:

Den 21. Marts 19ol medens ss "Mary", Kapt. P. Lorenzen,

laa i Rotterdam, roedes åen Jolle Kl. 8,3o Em. i

Land for at afhente Hovmesteren. I kort Afstand fra Skibet

oversejledes Jollen af en Lægter, som bugseredes af en

Slæbedamper. Herved druknede den ene af de 2 i Jollen værende

Personer, nemlig Anton Marius Hansen fra Esbjerg.

Saavel fra Lægteren som fra Slæbedamperen blev der forgæves

søgt efter den forulykkede. Ulykken skete ved at Jollen

roedes agter om Slæbebaaden uden at det observeredes,

at denne havde en Lægter paa Slæb. Jollen kom derved for

Boven af Lægteren.

Indberetning fra Generalkonsulatet i Antverpen dat. 15/12

forhør i Odense 4/8 19o3: 19o2.

Den 26. November 19o2 grundstødte ss "Mary", Kapt.

M. J. Nielsen, fra Sundswall til Antverpen med Træ, ved

Friedrichsort. Med Kending af Friedrichsort Fyr og under

Manøvrering for at gaa klar af en Del i Farvandet værende

Fiskefartøjer, kom "Mary" omtrent Kl. 8,3o Em. for tæt

paa Friedrichsort og grundstødte. Da det ikke lykkedes

ved egen Hjælp at komme flot, antoges Assistance af 3

Slæbebaade, som for en Betaling af ca. 1.8oo Kr. i Løbet

af Natten bragte "Mary" af Grunden. Efter at Dykkerundersøgelse

havde konstateretm at "Mary" ingen Skade havde

lidt, fortsattes R jsen.

Søretten fandt: "at Uheldet er sket ved at Kapt.

Nielsen har holdt for nær Land, men efter det foreliggen-'

de findes der ikke Grund til at bebrejde ham noget i saa

Henseende, idet det findes undskyldeligtm at han har gisset

Afstanden forkert.

Maritime Deposition dat. Dover 31/12 19o3:

Den 3o. December 19o3 fik ss "Mary", Kapt. M. J.

Nielsen, fra Caen til Leith i Ballast, Maskinskade udfor

Folkestone.

Omtrent Kl. 3 Em. hørtes pludselig en stærk Lyd i

Maskinrummet, hvor det viste sig, at Skrueakslen var

brækket. Signal for at Skibet ikke var manøvredygtigt

hejstes og Sejl tilsattes, hvorefter Kursen rettedes mod

Land. Efter at "Mary" var opankret, antoges en Bugserdamper,

som samme Dags Eftermiddag bragte Skibet til

Dover for Reparation.


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary ex Skotland. N C G L. Int. - 1.

/9 19ol bjerget tysk ss "Europa" ind til Kristianssand

med brækket Skrueaksel.

23/11 19o8 paa Rejse fra England til Kønigsberg med

Sild har Skibet i Kielerkanalen været i

Kollision med svensk ss "Germania" og faaet

en Del Skade. Forrummet løb fuldt af Vand o;

Skibet maatte sættes paa Grund. Skaden androg

3o.ooo Mark.

Ifølge Anmeldelse Nr. 48o/l9l4 dat. 23/12 1914 er

Skibet den 29/11 1914 minesprængt i Nærheden af Dawsing

Fyrskib paa Rejse fra Hernøsand til Shoreham med

Træ. 6 Omkomne. Værdi Kr. loo.ooo.-

Udslettet af Register 23/12 1914 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 15 - 53«


ss Mary. IQKR.

NANDLLS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Registreringsprotokoller: VTIL-206

Registreringsdato: 20/10 1876.

Certifikater: 20/10 1876.

Bygget 1865 af J. & W. Dudgeon, London* Bilbrev

findes ikke«

1 Stk, 250 HKE. = IHK. Oompoundmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængdes

Fart:

Fabrikat: J. & W. Dudgeon, London«

Klinkbygget af Jern«

3 Dæk? heraf et ufuldstændigt Mellemdæk. 2 Master.

Skarpt Forsfcib. Hækbygget Agterskib med rundt

Spejl«

Bak« Halvdæk agter. Hytte midtskibs. Kabysruf.

Rathus. Ruf forude.

Ufuldstændig Inderklædning,

Længde: 233*5". Bredde: 24 ! 2". Dybde: 20'0".

dw. 1.040,05 brutto, 644*30 netto,

Ifølge Bill of Sale dat. Leith 19/9 1876 og

Nationalitets- og Bjendoms Erklæring dat, Esbjerg

25/9 1876 indkøbt fra Leith af:

Konsul Peter Wilhelm Rudolph Wulff, Aarhus

Indførselstolden er den 27/9 1876 betalt ved

Esbjerg Toldsted med 1.714 Rigsdaler 48 Skilling?

eller Kr, 3.429«-, som er J$> af Købesummen 6,350

Pund Sterling,

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. Aarhus 12/5

1877 og Esbjerg Toldkammers IndberetnizLg af 14/5

1877 er Skibet ifølge Skøde dat« Aarhus 24/4 1877

for £ 5.000.- solgt til:


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mary. IQKR, 1-2,

James Wilkie Adamson & Thomas Rdnaldson,

( Firma Adamson & Ronåldson), London.

Certifikatet afleveret og Nationalitetsmærker j

udhugget. i

j

Registreringen afsluttet 16/5 1877. (Registrerings^

protokol Nr. 1. Løbenummer 56). |


DELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC.

ÉÉÉss^lUi^

£"•->• i"


HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET

FÅ KRONBORG

ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC. Int. - 1.

Bygget 19o8 - Irvine's Shipbuilding & Dry Dock Co., Ltd.,

W. Hartlepool.

1 Stk. 175 NHK. - 968 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 2o^-33-54. Slaglængde: 36"

Fabrikat: Mac Coll & Pollock, Ltd., Sunderland.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 2? Fod. Brodæk 66 Fod. Poop 29 Fod.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast 528 Tons.

278,3 * ^o,4 x 21,3 Fod.

37o / 2.83o dw. 1.824 brutto 1.124 netto.

Som ss "Grovehill" bygget til:

Rederi A/B. Groveland (J. P. Jonsson), Landskrona,

og ifølge Anmeldelse Nr. 29/1915 dat. 27/1 1915 købt

fra dette Selskab af:

A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg,

for Kr. 482.018.63 og omdøbt til "Mary" (2).

Indregistreret 27/1 1915-

Ifølge Anmeldelse dat. 9/8 1933 er Skibet solgt til

Laiva O/Y Ansio (O/Y Meritoimi), Åbo,

for 4.9oo Pund Sterling (efter Klasning) og omdøbt til

"Aura".

Udslettet af Register I0/8 1933 - Udslettelsesprotokol

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 25 - 49.

Lloyd 1934-1945 Aura - Laiva O/Y, Åbo

1945-1948 Korso- Rederi A/B. Winterhude & Rederi

A/B. Valborg, Mariehamn.

1948-1949 - Armas Willamo, Helsingfors.

« ' 19^9-1953 Aura - Rederi A/B. &rgo, Helsingfors.

1953 forladt af Mandskabet ved Nord Norge og sunken.

/2 1925 da Skibet befandt sig i Nordsøen paa Rejse

til England efter Kul, mistede det Skruen og

drev hjælpeløst om. Gennem Radioen tilkaldtes

Svitzers "Viking", der bjergede Skibet

ind til Frederikshavn for Reparation.


Mr. Percy A, Hove

Travel Sditor

The Toronto Sun

322 King Street West

Torontof Qntario

Canada

PÅ KRONBORG

•V - M ,M

m/m

.Xy- f v/

Kay 8, 1973•

Dear Sir;

Your circular letter, dated April 9s '*as forwarded to us hy the news

paper Berlingske Tidende in Copenhagen.

The following information is what I have been able to find about the

S/3 "Mary" of Esbjerg and the rescue of the jftiglish fliers Harry Hawler

Kenneth Mackensie-Crieve on Hay 20, 1919-

The S/S "Grovehill" was buxlt in 1903 ^y Irvine's Shipbuilding & Dry

Dock Co. at West Hartlepool for the shipowners 5 • firm Kederi-AB G-roveland

(J.P. JSnsson), Landskrona (Sweden). Steelbull;i 278 ? 3x 40'4 x 21 5 3 feet,

1.824 tonnage gross, 2.830 tdw. 1915 sold to the Ste&mship Company Dania

(Chr. Andresen), Esbjerg, and renaiaed "Mary", (in 1953 sold to Åbo in Finland

and renamed "Aura", 1953 sunk off 3Jorth iiorway.)

The Captain, Adolf Carl Iml-m, was born on the island of Hømø on Sept.

85 1SS4 (son of Captain H.J. Dulm). He married Irene Duhn in 1913- He went

to sea in 1398 onboard the brig "Eaabet" of Marstal and sailed later on &n

a 4-masted bark of Glasgow, on the S/s "Haas Tausen" of Copenhagen, etc.

?assed his examination as a mate on the Navigation school at Marstal in 1906;

was employed ~by the Dania Company as a mate from 1906 to 1911 and then as a

captain of the S/S "Lilly" and others. As a token of gratitude he received a

silver goblet from taeSBnglish King for rescuing the two fliers. In 1938 his

address was Amager Boulevard 128 A, Copenhagen S.

The first mate, W. Schubert, was born at Herning Jan. 10, 1864> H"it lired

at Nordby on the island of Fanø since 1890, where he was aarried to the

daughter of an old mate Hans Andersen. Schubert has given the following account

of the rescue (in N.M. Kromann: Panø-Sømssnd I (Esbjerg 1936)? p.228f.)s

"I was mate onboard the S/S "Mary", Chr. Andresen's firs, when we, on May 19,

1919J a t 7 o'clock in the morning, in the Atlantic Ocean observed a plane

which let a bomb drop. We assumed it was a signal that it was in distress,

and shortly afterwards we saw that the plane hit the water. V/e launched a

boat at once, siaxmed hy 3 sailors, the second mate and me. When we reached

it we saw two pilots onboard. At first they refused to leave it, thinking


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

that they could set it up again and get the motor workxng. We stayed close

by, and as the plane began to sink and the weather got stormy, they consented

to come onboard to us. Soon the storm increaaed and the plane went down.

Some time afterwards I was presented with a silver bowl, 500 crowns in cask

and a life-saving medal by the Lord Mayor of Hewcastle on behalf of the

Snglish Govemaent as a reward and token of recognition for the resoue."

Hoping this might be useful for you X am,

Sincerely yours,


HANDELS- OG.SØFARTSMUSEET s-- S

J?Å KRONBORG. .. ^ / J oiøfr

322 King Street West, Toronto, Ontario ® Telephone 366-9141

. ... April 9.1973

Dear Sir:

I am prosently preparing material for a book I intend -to-wrlte

about the first attempts. to fly the Atlantic .In 1919-

This was successfully achieved""by two British airmen,J31r John

Alcock and Sir Arthu-r Wbltten Brown. But there were a number of other crews,

both'British and" American, trying to fly fro^ Newfoundland to Britain "or a

crlze of lO.uuO pounds offerea by the English newspaper, the Daily Mail,

that year.

One of those crews had the well-known English flier, Harry Hawker, -

ss T)51ot and Lt.-Cdr Kenneth Mackenzie-Grieve as -iiavierator. They took off

from Newfoundland on Sunday, May 18,1919, .but aftetf flying about 1,000 miles

east they realized ( becausé of engine trouble) that thev could not make

p

ritairs' and so starved to look for a ship in the main shirting lånes.

After two hours in the-morning of May 20, they eventually sighted a

small ship, arttf after landing in the sea,' they were rescued by shlp's boat and

brought aboard the small tramp steamer, the Mary.

This was a Danish veseel, despite ItsEnglish name and the faet It

had been bullt In Britair.. -At the time of the rescue lt was bound from New

Orleans to Horsens, xKHStxasrk Denmark, e voyage that took 28 davs.

I'ts"cat>tain was Captain Duhn. Others in the crew who participated

in the rescue

Schwartz,

were lst

and

raate

the

Schubert., shin's Carpenter,' 2nd mate .Hoey, Christian two seamen named Frea

was Chr Anderssen of Copenhagen. Its port'of Larsen,

reccistry The

was owncr

Johnson and

of the ship

Eslberg- ---.- . . ._

Kowever, I know very little more about these men — not even thelr

first names. Capt Duhn spoke fluent English and had a library of Engllsh

Both Hawker and Grieve spoke most highly of him, but withcut giving

6 -" iecause the Mary carried no radio, it was assumed in Britaln after

seve^al nays that Hawker and Grieve had been lost at sea.

' HoweveT*. six days after beln* t>icked up by the Mary, the ship

passed'the Butt of Lewis at the tip of Scotland and signalled to ^/^'^^rn

station that it had rescued the men, The Royal Navy destroyer Woolston then

took them off. and they were subsequently given a tremdnous welcome ir bot.i ^

Scotland and England. n

—• T am most amcious to ebtaiu information of the Mary, -aptain

Duhn, and the other-members cf the crew listed above, and if nossible to obtaln

co^siderable biocrar-hical cietalls on these men and thelr accounts of the

-escue and the six dav* they were at sea vith the airmen aboard. ..—

>

r


„S- OG SØFARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

322 King Street West, Toronto, Ontario © Telephone 366-9141 \\^f.

2.

Can you sunrgest possible sources for such information in Denmark, or

o you have any information on this rescue in your own newspaper files.

I realize that as this hanpened in 1919 none of those inv-olved is

"likely to be allve, and that therefore It may be dlfficult to obtair.

nformation.

Another problem is that I do not read Danish and so printed material

ould have to be trans}ated.

However, I wonld point out that Captain Duhn and his men olayed an heroi

J jle which I would like to accent In my book becausc it has hardly teen nertion-

3 3 other booVs on trans-Atlantic flying.

I would greatlv appreciate any information you can provide for me or

he names of others you thirk may be able to supply Information.

Yours sincerely

Percy A. Rowe,

Travel Edit:or

PS I apt^end a list of the type of questions I would like to get the

:swers to,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

*

Captain Duhn — ful] name, s.^ in 1919 t>lace c-r hirt-h „*~ u

te -ir-how lom had he been a cant^ w r i i M * th * was Hor-ens his home

„4. u^t-a ti capr,am? now lon«r ^boa^d thp M«- v^^ i-,^. -u

rfs?: xSil;HPs 6 H" sl; P°"

now w

and


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET;

PÅ KRONBORG

ss Mary (2) ex Grovehill. NTCV. /OZCC. V. - i.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Maryland (l). NS M Ls


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Maryland (l). N S M L. ] Int. - 1.

Bygget 1913 - J. C. Tecklenburg, Geestemunde.

1 Stk. NHK. - 2^4oo IHK. Tregangsmaskine. Fart 11 Knol

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat: Byggeværftet.

Klink-bygget af Staal.

1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master, k Lademaster. 6 Luger.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

126,5 x 17,0 x lo,7 Meter

33o / 8.2oo dw. 5-136 brutto 3.I63 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 13/1914 dat. Ikfl 1914 er

Skibet bygget til:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Indregistreret 15/1 1914.

Ifølge Anmeldelse Nr. 423/191^ dat. 5/I0 1914- er

Skibet den 21/8 1914 minesprængt 33 Sømil nordfor Galoppernes

Fyrskib paa Eejse fra Buenos Ayres til København

med Foderstoffer. Mandskabet reddet. Værdi Kr. 1.672.000.

Udslettet af Register 5/I0 1914 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 24 - 83.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Maryland (l). NS M L. V. -1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Maryland (l). N S M L. Bilag I - 1.

Udskrift af Søforhørsprotokollen ved

Sø- og Handelsretten i København.

Aar 1914 den 8. September Kl. 4 Eftermiddag blev

Ekstraret sat af Rettens Formand, J. Koch, og dens Medlemmer,

Kaptajn v. Schmidten og Kaptajn Poulsen, og foretoges:

Nr. 72/1914. Søforhør i Anledning af, at ss "Maryland"

er stødt paa en Mine i Nordsøen og sunket.

Af Skibets Besætning var mødt:

Kaptajn Ørsted.

1. Styrmand Dragsdahl.

2. Styrmand C. Godtfredsen.

3. Styrmand P. Hansen.

1. Mester V. Fricke.

Maskinassistent 0. P. Rasmussen.

Baadsmand J. W. Jensen.

Matros P. Hansen.

Matros M. I. Hansen.

Matros L. Petersen.

Letmatros N. Juel Petersen.

Fyrbøder A. T. Olsen.

Hovmester E. A. Sørensen.

For Rhederiet det forenede Dampskibsselskab mødte

Fuldmægtig Westrup, Overretssagfører Holten samt Skibs-

Inspektør Jespersen.

For Ladningsmodtagerne mødte Højesteretssagfører

J. Kondrup.

Der fremlagdes Udskrift af Skibets Dagbog, som

fandtes overensstemmende med selve Dagborgen, som var

tilstede i Retten.

Uddrag af Skibsdagbogen.:

Fredag den 21. August 191^ Kl. 4 Em. Vind SV. 1.

Klart. Retvisende sejlet Kurs N. Jk Grader 0. passeret

Galopper Fyrskib o,3 Kvartmils Afstand.

Omtrent Kl. 733o ramtes Forskibet af en Mine, eller

af en Torpedo udskudt af en Undervandsbaad, der paafulgte

en frygtelig Explosion og Skibet sank øjeblikkelig

med Forenden. Maskinen stoppedes og alle beordredes til

Baadene] under Udsætningen af disse, medens de hang i

Daviderne midt paa Skibssiden ramtes Skibet atter af en

Mine eller Torpedo, denne Gang i Kul- og Maskintrummet

med en endnu frygteligere Virkning. Bunden paa den ene

Baad om Bagbord blev slaaet ud, og de ombordværende slyngedes

ud i Vandet, de 3 andre Baade undgik Explosionen,

og Bagbords Redningsbaad opsamlede dem der var i Vandet.

Skibet sank hurtig, men var endnu ikke gaaet helt under,

da det forsvandt i Mørket, medens Baadene roede efter en

Fiskers Lanterner, samme naaedes i Løbet af en Time.

Det viste sig at være en belgisk Fiskerkutter fra Ostende,

"Marie Louise", Føreren Lus Emile tog med stor Venlighed

mod alle og satte straks Kursen for Ostende, som

naaedes den 22. om Aftenen. Ved Hjælp af den belgiske

Board of Tråde og den danske Konsul Indlogeredes Mandskabet

paa Hotel.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Maryland. (1). N S M L. Bilag 1-2.

Paa Broen i første Explosionsøjeblik var Kaptajnen,

1. Styrmand H. Dragsdahl og 3* Styrmand P. Hansen og Rorgænger

Juel Petersen. Med Skibet var en Passager A. Meyer.

Samtlige de mødende henholdt sig til den fremlagte

Udskrift, som oplæstes for dem.

Kaptajn Ørsted forklarer nærmere, at han i Brixham

af sit Rhederi havde faaet Ordre til efter at have passeret

Goodwin at fortsætte mod Hanstholm. Den engelske

Officer, der var ombord, fik opgivet, at man sejlede denne

Kurs, han sagde udtrykkelig, at denne Kurs var ufarlig.

Den Kurs, der saaledes styredes, er omtrent den samme,

han vilde have styret uden Ordre.

Oplæst og godkendt.

Styrmand Dragsdahl forklarede, at han hørte, den engelske

Officer erklærede, at den paagældende Kurs var

ganske sikker.

Oplæst og godkendt.

Kaptajn Ørsted forklarede, at han næste Morgen -

efter at være bleven optaget af den belgiske Fiskekutter

- talte med en engelsk Torpedobaadsofficer, som sagde, at

han ikke havde troet, at der var flere Miner tilbage,

man havde trawlet Farvandet igennem for st fiske de Miner

op, "Konigin Louise" havde lagt ud, og man havde troet,

at alle Miner var fiskede op, man vilde nu trawle paany.

Stedet, hvor Kollisionen skete, maa have været ca>

33 Sømil N. 33 Grader 0. retvisende for Galoppernes Fyrskib.

Oplæst og godkendt.

Samtlige mødende forklarede, at ingen var kommen til

Skade.

Skibet kom fra Sydamerika lastet med Majs, Linsæd og

Klid bestemt for København og danske Havne.

Oplæst og godkendt.

forhøret sluttet.

Retten hævet.

J. Koch.

Chr. Poulsen. v. Schmidten.


'

-JJU HL^. ffSTi 1 - ZS/sr* •' f-faf^

^ 4 ^r-mtsfic-fk^A- ' " - 4? &^. • -i-- 4.

'**/ c $L^ t {^ ju,« - Te h fe /fy i Y lj

jf,-/:. - U_f• fr A f //• •- ' B. /' ^ ^ ^

>H7 ' /f.fL.^^ /X>tW? /A^W -fyetry S7,r?

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KRONBORG " s/

'$>/Y£L,-y ^j^e-T"7


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Masnedsund. U S P C. I - 1

Registreringsprotokol-ler: IX-343. 1-65.

Registreringsdato: 11/12 1880.

Københavns Skibsregiste:

II - 277.

l/l 1894. (Omregistrering).

Certifikater: 11/12 1880. 16/11 1905.

Bygget 1880 af A/S. Burmeister & Wain, København?

ifølge Bilbrev dat. København 10/12 1880.

1 Stk. 60 FHK. = 240 HUE. Dobbeltcompoundmaskine.

Cylinderdiameter: 15" - 30" x 2. Slaglængde: 20"

Fart:

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk. 2 Master.

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Hytte midtskibs. Kuf agter,

Ufuldstændig Inderklædning.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: 10 Tons.

Længde: 120'8". Bredde: 20'9"- Dybde: 10 E 4".

25 / 50 dw. 251,16 brutto. 142P07 netto.

Ifølge Bilbrev dat. København 10/12 1880 og

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 11/12

1880 bygget til:

Det kongelige danske Postvæsen, København.

Ifølge Erklæring af 26/5 1887 fra De danske

Statsbaners Søforvaltning er Skibet overgaaet tiis


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Masnedsund. ET S P C. i I - 2.

De danske Statsbaner

Ommaalt ifølge Paategning paa Certifikat 28/5

1888 til nettos 140,16, efter Indretning af

mer til Maskinassistent.

Efter Omregistrering l/l 1894 beskrives Skibet

saaledes:

Skarp Bov med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib

med rundt Spejl.

Opbygning midtskibs. Ruf.

Længde: 116'5". Bredde: 21 ? 6". Dybde: 10'4".

Længd e af Mas kinrum; 2 5 5 9"•

Ifølge Skrivelse fra Generaldirektoratet for

Statsbanedriften dat. 24/1 1894 tilhørende:

De danske Statsbaner.

Ifølge Maalebevis dat. København 30/10 1905 ommaalt

til:

brutto: 245,21. Kubiks 693,94 Kubikmeter,

netto: 132,83. " 375,91 "

Ifølge Skøde dat. København 24/6-1916 solgt til:

Skibsreder Torben Arthur Frederik Eduard Nielsen,

Charlottenlund.

(Anmeldt 26/7 1916. Registreret 8/8 1916).

Ved Skøde dat. 28/7 1916 solgt til;

A/S. Dampskibsselskabet "Patria", København.

(Anmeldt 28/7 1916. Registreret 8/8 1916).

Efter Tilbygning af Sideruf og Maskinruf er Tonnagen

ifølge Maalebevis dat. København 30/9 1916

forandret til:

brutto: 237,59. Kubik: 672,38 Kubikmeter,

netto: 104,14. " 294,72 ls

Ifølge Anmeldelse dat. København 18/6 1920 fra


ss Masnedsund. N S P C

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Selskabet er Skibet ved Salgsdokument dat. Glas.

gow 7/6 1920 solgt til:

Fullwell Steam Ship Co., Ltd., Sunderland,

for £ 11.750.-, til hvilket Salg Handelsministeriet

ved Skrivelse af 20/4 1919 og 15/6 1920 har

givet Dispensation fra Bestemmelsen i Paragraf 1

i midlertidig lov Nr. 689 af 22/12 1919. Certifikatet

afleveret.

Udslettet af Registret ifølge Bureauets Beslutning

af 23/6 1920. (Udslettelsesprotokol Nr. 5.

Afdeling II.)


ms Mass ima.

Die Seekiste 1. Juli 1954:

HANDELS- C-G SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms "Anke Harmstorf" der Taucherfirma Ottar Harmstorf

in Hamburg-Blankenese wurde an die indonesische

Gesellschaft "Speed Indonesie Ltd.", Djakarta,

verkauft und erhielt den Namen "Speed Tråder". Das

Schiff ist 1948 als "Massima" in Genua gebaut worden

und kurz nach der ifertigstellung in der Ostsee gesunken.

1950 wurde das Wrack von der Birma Harmstorf

gehoben, instand gesetzt und als "Anke Harmstorf"

in Pahrt gebracht. Das Eahrzeug ist 378 ±>RT.

gross, 43,75 m zw. d. L. lang, 7,42 m breit und 3,54

m tief. Die Tragfåhlgkeit betragt 450 t., die Geschwindigkeit

11 kn.

III -


HANDELS- 06 SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mathilde ex Augusta ex Astrid ex Sedan. Int. - 1,

N Q K B.

Bygget 1871 - Norddeutsche Schiffsbau A/G., Gaarden bei

Kiel,

1 Stk. 2o NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat: Byggeværftet.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Luger.

3 vandtætte Skodder.

Vandballast 3Tons.

11A,6 x 18,6 x 9,^ Fod.

25/ 21o dw. 181 brutto 95 netto,

(Skibet har under Navnene "Astrid" (NTBS) og "Augusta"

(NWPT) tidligere været under dansk Flag, se disse Skibe.

Endvidere er Skibet i 1889 ombygget og forlænget i Helsingør,

Oplysning herom findes under "Augusta". Ovenstaaende

Maal er efter Ombygning).

Ifølge Anmeldelse Nr. ^7Vl9o7 dat. 23/7 19o7 som

ss "Mathilde" købt fra

af:

Skibsreder Peter Poulsen, Vejle.

Indregistreret 2^/7 19o7*

Ifølge Anmeldelse Nr. 33/1911 dat. 25/1 1911 er

Skibet solgt til Udlandet -

Udslettet af Kegister 25/1 19H


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KR0N30P.G

ss Mathilde Mærsk. (I) ex Peter Mærsk (II) ex Hadersle-

NDFJ. /OZRC.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)

Bygget 1921 - Yarrow & Co. Ltd., Glasgow.

Byggenummer 1456.

ex Haderslev. N D F J./O Z R C. Int. - 1,

1 Stk. 2o8 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmasskine.

Cylinderdiameter: 20-2-33-5^" Slaglængde: 36".

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler.

Risteflade lo2 Kvadratfod. Hedeflade 3-452 Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Yarrow & Co. Ltd., Glasgow.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master, k Luger.

Bak 31 Fod. Overbygning midtskibs 1,66 Fod. Poop 27 Fod.

5 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 363 Tons

Forpeaktank 48 -

Agterpeaktank 87 -

286,o x 43,4 x 18,7 Fod. Dybgang paa Last 19,3 Fod.

215 / 3.3oo dw. 2.088 brutto 1.2o5 netto.

Som ss "Haderslev" bygget til:

A/S. Nord - Østersø Rederiet, København.

Byggepris Kr. 2-77o.o88s93.

21/3 192^ anmeldt solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,

for Kr. 882.515,99*

29/7 1924 omdøbt til "Peter Mærsk" (II).

3o/lo 1931 Navneforandring til "Mathilde Mærsk" (I), i

Anledning af, at en Motorskibsnybygning skulde have Navnet

"Peter Mærsk". (III).

22/lo 1942 anmeldt solgt til:

Irish Shipping Ltd., Dublin,

for 525.ooo Dollars og omdøbt til "Irish Ash

1949 solgt til:

Rederi A/B. Skeldervik, Jonstorp,

11


ELS- OG SØFARTSMUSEET.

PA KRONBORG

ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)

ex Haderslev. N D F J./ 0 Z R C. Int. - 2.

og omdøbt til "Scania", (findes sidste Gang i Lloyds

Register for 1956/57)-

29/12 1938 indkommen til Malta med Lækage under Maskinrum.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mathilde Mærsk (i) ex Peter Mærsk (II) ess

Haderslev. N D F J. / O Z R C. Int. - 1.

Bygget 1921 - Yarrow & Co., Ltd., Glasgow.

Byggenummer 1456.

1 Stk. 2o8 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinder diameter: 2o£-33-5^" Slaglængde: 56"

2 Stk. dkotske Kedler hve?" med 3 riflede Kanaler.

Risteflade lo2 Kvadratfod. Hedeflade 3.452 Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 31 Fod. Brodæk 166 Fod. Poop 27 Fod.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 3^3 Ions

Forpeaktank 48 -

Agterpeaktank 87 -

286,0 x 45,4 x 18,7 Fod. Dybgang paa Last 19,3 Fod.

215 / 3*3oo dw. 2.088 brutto 1.2o5 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 524/ 1921 dat. 3/11 1921 er

Skibet bygget som:ss "Haderslev" til:

A/S. Nord-østersø Rederiet, København,

for Kr. 2.77o.o88,93.

Indregistreret 3/11 1921.

Ifølge Anmeldelse Nr. 171/1924 dat. 21/3 1924 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,

for Kr. 882.515,99.

Registreret 21/3 1924.

Ifølge Anmeldelse Nr. 411/1924 dat. 29/7 1924 har

Skibet forandret Navn til "Peter Mærsk. (I).

Registreret 7/8 1924.

Ifølge Anmeldelse dat. 3o/lo 1931 har Skibet forandret

Navn til "Mathilde Mærsk, (i), I Anledning af,

at en Motorskibsnybygning skulde have Navnet "Peter

Mærsk". (III). Blad 2.

\.


UNDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II) ex

til:

Haderslev. NDFJ. / O Z R C .

Ifølge Anmeldelse dat.22/lo 1942 er Skibet solgt

Irish Shipping Ltd., Dublin,

for 525.000 Dollars og omdøbt til "Irish Ash".

Udslettet af Register 22/1o 1942 - Udslettelsesprotokol

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 4o - 111.

1949 solgt til Rederi A/B. Skeldervik, Jonstorp, og omdøbt

til "Scania".

Skibet findes sidste Gang i Lloyds Register for 1956/57.

29/12 1938 indkommen til Malta med Lækage under Maskinrum.

Int. - 2«

/ J


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mathilde Mærsk (I) ex Peter Mærsk (II)

Billeder: Arkiv

Negativer:

ex Haderslev. (N D F J/0 Z R C, V. - 1.

Sea Breezes 19^8-August Pag 111, som "EDrish

Ash".

Litteratur: Sea Breezes 8/1948 - Ho/13 Irish Shipping

Ltd.

Sea Breezes 2/l95o - 136: Commentary.


SANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mathilde Mærsk. (II). 0 X A C.


HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mathilde Mærsk. (II). 0 X A C. Int. - 1.

Bygget 195o - Cantiere Navale Breda, Venezia,

Byggenummer 147. Gudmoder 9/1o 19^9: Fru Jane Schaldemos«

1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

75o NHK. - 4.1oo IHK.

Cylinderdiameter: 26^-" Slaglængde: 4-7^"

Fabrikat: Societa Anonima "Fiat" S. G. M., Turin.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Bygget af Staal. Skroget delvis svejst.

1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 4 Samsonposter. 5 Luger. •

Krydserhæk.

7 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 9o2 Tons

Dybtank agter 21 o -

Vingetanke i Maskinrum

27^ -

Forpeaktank 93 -

Agterpeaktank 137 -

378,o x 51,1 x 19,7 Fod. Dybgang paa Last 21,7i Fod.

6.300 dw. 4.715 brutto 2.653 netto.

2/11 195o anmeldt bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg,

Indregistreret lo/l 1951.

13/4 I967 anmeldt solgt til:

Shun Cheong Steam Navigation Co., Ltd., Hongkong,

og omdøbt til "Taichungshan".

Udslettet af dansk Register 13/4 1967.


i i

V"-^-.-

ihu f Hl 'ii/^fiV«

to

UJ

D

;<

n.

1 : 'l r

ti * 4 i 1 J * Hl

< o

Gi Z

« O

ØS

^ § > ^ «? 5 $ > £ c-

I i

— "O*

^ * ^ s?\? ** ^ ^ S? ^ £ « ^ # # ^ ^ ^ * ¥ - *

I I

*$?^

i > i

. ,1

S5 Ni ^d

£

e>s\?

^

^

• f^ i>> , ." J Jr f • • ' iff'U' ' J • *~^. j$U1*i

X

'O

-§° ^ c? ^ ^< - £ ;? s? £ £ .*-1? \S

V

1 I I I

^ s? -^

^- -v. v ^' ^ ^ f

* '- * ^ ^ ^

1 fT •

J


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ms Mathilde Mærsk. (II). O X A C.

Billeder: Arkiv

"The Motorsh-ip" Okt/Dec. Nr. 195o - 253.

Negativer: Fotot Ferruzzi, Venezia,

Litteratur:

V. - 1.


mm

ss

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRON30RG

M. C. Holm. (1). N G T P.

i£l"' ~ r WSF^j&M&i&Ms

i Mml


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. C Holm. (1)- N G T P.

Sygget 1894 af Richardson, Duck & Co.5 Stockton on Tynej

i

1 Stk. Tregangsmaskine. j

Cylinderdiameter: 22" -36" - 59 tf * Slaglængde: 39".

219 NHK. - 99o IHK.

2 Stk. enkeltbundede Kedler med hver 3 bølgede Fyrgange

Hedeflade 3.3oo Kvadratfod. Risteflade lo2 Kvadratfod.

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med 9o Punds Arbejdstryk.

Maskine og Kedler fabrikeret af Blair & Co. Ltd.,

Stockton on Tyne.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og partielt Awnlngdeck. 2 Master. 4 Luger.

Poop 29 5 Raised Guarterdeck 92 s partielt Awnlng Deck

169 T

Længde 29o'o l! Bredde 42 T o" Dybde 17 5 4"

Dybgang paa Last 2o 3 l"

Vandballast: Forpeak 62 Tons, Agterpeak 65 Tons, 244'

Tanke i Dobbeltbund 557 Tons.

294 / 3.356 dw. 2.463 brutto. 1.576 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. l?63/l894 dat. 23/7 1894

oygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Norden, København.

Registrering foretaget 24/7 1894.

I Januar I899 traf Skibet i Atlanterhavet 3m.

Skonnert "Deer Hill" af St. Johns. Skonnerten var

forladt af Mandskabet. "H. C. Holm" sendte straks

en Baad over og man fandt i Kahytten et Brev, der

meddelte, at Skonnerten, der var paa Rejse til Brasilien,

havde mistet Roret og at Mandskabet var taget

ombord 1 ss "Pawnee" af Liverpool. 2 udhungrede Svin

der fandtes i Skonnerten toges ombord 1 Damperen.

Ifølge Anmeldelse Nr. 56/1915 dat. 12/2 1915 er

Skibet den 31/12 1914 minesprængt i Nordsøen mellem

Flamborough Head og Filey Point paa Rejse fra Savannah

til København med 3-4oo Tons Fosfat og Bomuld. Mandskabet

reddet. Skibets Værdi Kr. 300.000.- Assurance

Kr. 332.000.- Krigsforsikringen for danske Skibe.

Udslettet af Register 12/2 1915 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 2 - 167.

In J


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEER

PÅ KRONBORG

ss M. C. Holm. (1). N G X P. II - 1,

forklaring i Antverpen /5 1896

forhør i København 18/1 1897:

Paa Rejse fra Rosario til La Plata, ført af Kapt.

A. F. Larsen, grundstødt den 4, Marts 1896, udfor Bisein

Head.

Kl. 6 Fm. med Lods ombord blev "M. C. Holm" af Strømmen

sat ind paa Grund og kunde ikke ved egen Hjælp bringes

flot. En Bugserbaad, som antoges, kunde heller ikke

udrette noget. Fra den 5/3 til den 11/3 arbejdedes ligeledes

uden Resultat. Efter forgæves Forsøg af engelsk

ss "Hellenes" afsendtes med denne 1. Styrmand til Buenos

Ayres efter fornøden Assistance. Den 14/3 ankom Styrmanden

med Bugserbaad, Lægtere og Arbejdsfolk og efter

Losning i Lægtere lykkedes det den 15/3 at bringe Skibet

flot i ubeskadiget Tilstand.

Åarsagen til Grundstødningen maa ifølge de afgivne

Vidneforklaringer skyldes den haarde Strøm.

forhør i København 18-19 og 25/1 1897:

Den 2. August I896 Kl. 8 Em., a^ ... ^. ^ „ ^ ,

A. F. Larsen, paa Rotterdam til Riga, var ca. 25 Sømil

Vest for Hanstholm, faldt Matros R. C. Rasmussen af Assens

under en svær Overhaling ud over Gelænderet og

druknede. Kaptajn Larsen standsede straks Maskinen og

udkastede en Redningsbøje, en Baad klargjordes og Maskinen

sattes paa fuld Kraft bak. Omtrent lo Minutter efter

Ulykken, mente Styrmand Jensen, at en mørk Genstand, som

han skimtede kunde være den Overbordfaldne, hvorfor en

anden Redningsbøje udkastedes, men da iøvrigt intet saas

eller hørtes, blev Baaden under de daværende urolige

Vejrforhold Ikke udsat og efter en Tines Ophold fortsattes

Rejsen«


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss M. C Holm. (1). N G T P. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


ss M. C. Holm. N G T P.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

Udskrift af Søforhørsprotokollen ved

Sø- og Handelsretten i København.

Aar 1915 den 12. Januar Formiddag Kl. 9 blev Ekstraret

sat af Rettene Formand: I. Koch og dens Medlemmer:

Kaptajn Poulsen og Kaptajn Rasmussen og foretoges:

Nr. 5/1915- Søforhør i Anledning af, at Dampskibet

"M. C. Holm" udfor Scarborough paa Englands Østkyst

er stødt paa en Mine og sunken.

For Retten mødte:

Skibets Fører, Kaptajn Marius Madsen.

1. Styrmand Jens Jensen.

2. Styrmand Søndergaard Nielsen.

1. Mester 0. Knudsen.

2. Mester N. Kragh.

Tømmermand J. Futtrup.

Hovmester G. V. Huusfeldt.

Donkeymand S. Davidsen.

Fyrbøder S. Johansson.

Messedreng G. Stypinski.

Samtlige de mødende gjordes bekendt med Vidners

Sandhedspligt.

Endvidere mødte Rhederiet, Dampskibsselskabet

Norden ved Skibsinspektør Brunnich.

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fenger.

Der fremlagdes en Rapport samt et Uddrag, hvilket

ved Konference fandtes overensstemmende med den i Ret- '••

ten tilstedeværende Skibsdagbog.

Rapporten og Uddraget lyder efter hinanden saaledes;

I

Rapport fra Dampskibet ss "M. C. Holm": ;

Skibet afsejlede fra Savannah den 2. December 1914 :

med en Ladning bestaaende af 3-ooo Tons Fosfat og 1.9oo ;

Baller Bomuld bestemt til henholdsvis Nørre Sundby og i

København. -Rejsen over Atlanterhavet foregik under me- ;

get urolige Vejrforhold og svær Sø. ;

Den 24. December prajedes Skibet af et engelsk

Orlogsskib, som gennem Signaler forespurgte om Skibets

Ladning og Bestemmelsessted, hvilket besvaredes, samt

at vi af Rederiet var beordret til Falmouth for Visitation,

Orlogsskibet satte derefter Signaler om at fortsætte

Rejsen til Set. Helens (Isle of WIght) og tage

Lods. Rejsen fortsattes derefter til Lizzard, hvor et

andet engelsk Orlogsskib prajede os og ligeledes beordrede

os til at tage Lods ved Set. Helens. Af Frygt for

Miner fortsattes derfor Rejsen direkte til Isle of Wight,

hvor vi paa Set. Helens Ked fik en Lods ombord, hos

Lodsen fik jeg at vide, at der ingen Fare var ved at

fortsætte Rejsen, og at vi ved Downs vilde faa nærmere

Instruktioner. Rejsen fortsattes derefter gennem Kanal- l

en til Downs, hvor Skibets Papirer blev undersøgt og

Tilladelse blev givet til at fortsætte Rejsen, efter en i

os angivet Rute, som nøje fulgtes. Ved Yarmouth kvitte- '

redes Lodsen.

Bilag I - 1,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. C. Holm. N G T P. Bilag 1-2,

Den 31. December. Overtrukket. Vind SV. 8 Sø 8.

Skibets Kurs m/v.NNV. gik med langsom Fart. Kl. 4,2o

Fm. sigtede en Lysbøje udfor Flamborough Head, og fik

samtidig Landet i Sigte ret forude hev Loddet og fandt

18 Favne Vand. Kl. 4,4o tværs af Flamborough Head Afstand

1 Kvartmil, holdt Loddet gaaende med 5 Minutters

Mellemrum.Modtog Signaler fra Flamborough Head om ikke

at passere Scarborough før ved Dagslys paa Grund af Mi- •

ner. Skibet lagdes da op imod Vinden for langsom Maskine :

i 1 Kvartmils Afstand fra Flamborough Head, medens Skibet

laa der passerede 2 Lastdampere og 2 mindre Dampere

alle for sydgaaende og alle 4 længere ude til Søs end

"M. C. Holm".

Fra Kl. 5 til Kl. 6,lo Regndis. Kl. 6,lo klarede

Vejret og Skibets Kurs forandredes til NFV. i V. og gik

med ganske langsom Maskine Log 12. Da der Ifølge Pejlinger

af Flamborough Head saas, at Skibet af Strømmen

blev sat ud over, forandredes Kursen Kl. ca. 6,50 til

NV. Kl. 7,25 begyndte det at dages, og Landet kom tyde- -

ligere frem. Kursen forandredes nu til NV. t. V. og var-skoedes

almindelig langsomt i Maskinen. Kl. 7,5o sloges •

halv Kraft i Maskinen og 5 Minutter senere Fuld Kraft.

Kl. 8 18 Favne Vand, Log 17. Pejlede Filey Point i Dev.

SSV, og Scarborough Point NV. i V, Deviation 4 Grader 0.

Kl. 8,06 blev Skibet ramt af en undersøisk Mine I

Bunden af Styrbords Side antagelig udfor for Forkant af :

Nr. 3 Luge, saa voldsom var Eksplosionen, at en svær

Vandsøjle stod ca. 15 Fod over Fløjknappen. Maskinen

stoppedes, og Mandskabet kaldtes til Baadene. Skibet

drejedes med Agterskibet mod Vinden. De 3 Baade sattes

straks i Vandet. Kl. 8,lo var Agterskibet sunket saa

meget, at Søen ustandselig brød over Agterdækket. Journalerne

kom i Baadene. Hovedjournalen i Bagbords Jolle

med 1. Styrmand og Kladden i Styrbords Jolle med 2. Styrmand.

Kl. 8,18, da Skibet tilsyneladende var synkefærdigt,

gik Kaptajnen fra Borde med de af Skibspapirerne,

der kunde medbringes. Hegnskaberne kunde ikke faas, da

Kahytten brændte, som Følge af, at Lampen og Kakkelovnen

var væltede. Kl. ca. 8,25 væltede Skibet over paa Siden

og sank, ved Skibets Nødssignal kom flere Dampere tilstede,

og den nærmest liggende Damper, "Harpolus" af London

tog alle Mand og 2 Baade om Bord, og fortsatte med denne

Rejsen til Tynen. Da Ulykken skete var Matros C. G. Lundell

paa Udkig paa Bakken med Paamindelse om at se godt

efter Miner, og ovennævnte Mine, som ramte "M. C. Holm",

har ikke været synlig over Vandlinien. Kaptajnen og 2.

Styrmand var i Ulykkesøjeblikket paa Broen. Da Styrbords

Jolle kom langs Siden af "Harpolus" opdagedes det, at

Skibsdagbogskladden var borte. Maskinjournalen kunde

ikke medbringes, da 1. Mesters Kammer ved Eksplosionen

var bøjet og klemt sammen.

M. Madsen

ss "M. C. Holm"s Forlis 31. December. '

Kl. 4 Fm. - Overtrukket. Vind SV. 8 - Sø 8.

Skibets Kurs m/v. NNV.

Gik med langsom Maskine. - Kl. 4,2o sigtede

en Lys Bøje udfor Flamborough Head og fik samtidig Landet

1 Sigte ret forude, hev Loddet og fandt 18 Favne Vand.

Kl. 4,4o tværs af Flamborough Head - Afstand 1 Kvartmil

- Holdt Loddet gaaende med 5 Minutters Mellemrum. Modtog

Signal fra Flamborough 17o, om ikke at passere Scar bo-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. C. Holm (1). N G T P. .Bilag I - 3,

rough før ved Dagslys paa Grund af Miner. - Skibet lagdes

da op mod Vinden for langsom Maskine i 1 Kvartmils

Afstand af Flamborough.

Medens Skibet laa der passerede 2 Laståampere og to^

mindre Dampere, alle for Sydgaaende og alle 4 længere

ude til Søs end "M. C. Holm". - Fra Kl. 5 til Kl. 6,lo

Regndis. Kl. 6,lo klarede Vejret og Skibets Kurs foran- •

dredes til NNV. £ V. og varskoedes "ganske langsom" i

Maskinen. Log 12. - Da det i Følge Pejlingen af Flamborough

Head saas, at Skibet af Strømmen blev sat udover,

forandredes Kursen Kl. ca. 6,5o til NV. - Kl. 7,35.

begyndte det at dages, og Landet kom tydeligere frem.

Kursen forandredes nu til NV. t. V. og varskoedes "almindelig

langsom" i Maskinen. Kl. 7,5o sloges "Halv

Kraft" og 5 Minutter senere "Fuld Kraft".

Kl. 8-18 Favne Vand. Log 17. Pejlede Filey Pynten

i d/v. SSV. Deviation 4 Grader øst. Pejlede Scarborough

Pynten i d/v. NV. £ V.

Kl. 8,06 blev Skibet ramt af en undersøisk Mine i

Bunden paa Styrbords Side, antagelig udfor for Forkant

af Nr. 3 Luge. Saa voldsom var Eksplosionen, at en svær .

Vandsøjle steg ca. 15 Fod over Fløjknappen. Maskinen

stoppedes og Mandskabet kaldtes til Baadene. Skibet drejedes

med Agterskibet op mod Vinden. De 3 Baade sattes

straks i Vandet. - Kl. 8,lo var Agterskibet sunket saa

meget, at Søen ustandselig brød over Agterdækket. -

Journalerne kom i Baadene. Hovedjournalen i Bagbords

Jolle med 1. Styrmand og Kladden i Styrbords Jolle med

2. Styrmand. Kl. ca. 8,18, da Skibet tilsyneladende var . ;

synkefærdigt, gik Kaptajnen fra Borde med de af Skibspapirerne,

der kunde medbringes. Kegnskaberne kunde ikke'

faas, da Kahytten brændte, som Følge af at Lampen og

Kakkelovnen var væltet.

Kl. 8,25 væltede Skibet over paa Siden og sank.

Ved Skibets Nødssignal kom flere Dampere tilstede, og

den nærmest liggende Damper, "Harpolus" af London, tog

alle Mand og 2 Baade om Bord og fortsatte saa Rejsen til;

Tynen.

Da Ulykken skete, var Matros 0. G. Lundeli paa Ud- ;

kig paa Bakken, med Påmindelse om at se godt efter Miner,

og ovennævnte Mine, som ramte "M. C. Holm" har ik- [

ke været synlig over Vandlinien. Kaptajnen og 2. Styrmand

var i Ulykkesøjeblikket paa Broen.

Da Styrbords Jolle kom langs Siden af "Harpolus",

opdagedes det, at Skibsdagbogskladden var borte. •

Maskindagbogen kunde ikke medbringes. 1. Maskinmesters

Kammer var ved Eksplosionen bøjet og klemt sam- i

men.

Det fremlagte oplæstes for og godkendtes af de ;

mødende*-

Kaptajn Madsen viser paa Rettens Kort Stedet, hvor

Skibet var blevet ramt af Minen. Han havde faaet Ordre

af den engelske Officer, der var om Bord i Downs, til

at være forsigtig ved Scarborough og i Farvandet nordfor,

men Officeren havde ansat paa et Kort en Kurs, der passerede

Scarborough ca. 2 Sømil fra Land. Skibet var ikke

mere end 2 Sømil fra Land, da Sprængningen fandt Sted.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

SS M. C. Holm. (1). N G T P. Bilag 1-4,

Det var fuldstændig lyst. Den Mand, der stod paa

Udkig paa Bakken, var en Finne, der blev afmønstret i

Newcastle. Komparenten mener at kunne sige om ham, at

han var en paalidelig Mand.

Bakken var vist 2o Fod over Vandet, og Komparenten

havde ikke tænkt paa at sende en Mand til Vejrs, da han

mente, at man fra Bakken saa tilstrækkelig klart.

De øvrige mødende har intet imod Kaptajn Madsens

Forklaring.

Kaptajnen forklarer videre, at den Lods, de havde

haft i Yarmouth, havde sagt, at Kaptajnen ikke skulde

være særlig ængstelig, naar han holdt den 3.nglvne Kurs,

da Farvandet langs Kysten antagelig var renset for Miner.

Hele Mandskabet reddedes, ingen tog nogen Skade,

naar undtages at Fyrbøder Johansson fik klemt et Par

Fingre ved Udsætningen af Baadene, men Besætningen mistede

alt deres Tøj.

Kaptajnen havde som nævnt i Skibsdagbogen set flere

Dampere passere for sydgaaende længere fra Land, end

der, hvor "M. C. Holm" gik, han havde ogsaa set Skibe

komme sydefter nærmere ved Land. Ogsaa dette bestyrkede

ham i, at der ikke var nogen Fare, der hvor "M. C. Holm"

gik.

Oplæst og vedtaget.

Kaptajnen gentager, at han af sit &ederi var beordret

til at gaa til Falmouth, men at han af en engelsk

Orlogsmand den 24. December fik Ordre til at gaa til

Isle of Wight.

Oplæst og vedtaget.

forhøret sluttet.

Setten hævet.

J. Koch. Chr. Poulsen. A. Rasmussen.


i-aANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG , -.

- ...._. _....... %m.t/o/iU f^ /W;

#/ y

V^( %k-fy : frn-7fy^ut C o r ^ // ir ,fj. / ,. 2 A

' - -- • - -r....."rr... c /. .-j > __/J- /•y>A^r, ^ 'A~^ . cc^-u j ~ /u-ff-vof


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mc - Kinney Mærsk. (I), (Tankskib). 0 Y Y Y.


ms

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Mc - Kinney Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y Y Y. • Int

Bygget 1954 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 128.

Gudmoder 13/5 195^: Frøken Hulda Mærsk Møller.

1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

9.2oo IHK.

Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm.

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.

2 Stk. oliefyrede Kedler med Overheder .

1 - Kedel til Udstødsgas. Alle Kedler med l8o Pund

Arbejdstryk.

Bygget af Staal. Skroget helsvejst.

1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Krydserhæk.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

55o,o x 7o,ll x 3o,6 Fod.

19.ooo dw. 11.950 brutto 7.156 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 2o/9 195^ er Skibet bygget

til et Interessentskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 23/9 195^

Maj-Jull 1964 forlænget og ombygget til Bulkcarrier

hos Nippon Kokan Asano Dockyard, Yokohama. Midtskibsoverbygning

blev flyttet hen agter. De 7 Lastluger betjenes

af 8 Stk. Lademaster. 14 Bomme.

Nye Maal: 57^,2 x 8l,9i x 47,9 Fod. Dybgang paa Last

25-54o dw. l6.1ol,87 brutto lo.722,15 netto.

Typebetegnelse ændret til: ms.

9/8 1967 anmeldt solgt til:

Brigantine Transport Corporation, Monrovia,

og omdøbt til "Florentine".

TTrtslettet af dansk Register 9/8 1967-

32s6 1/8 Fod.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mc - Kinney Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y Y Y. Int. - 2.

1968 solgt til:

Interseas Shipping Co. Inc., Panama.

uden Navneskifte.


mt Mc.-Kinney Mærsk. 0 Y Y Y,

Berlingske Tidende Fredag Morgen 14. Maj 195^:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KR0N30RG I I H " !•

Fra Odense Staalskibsværft søsattes i Gaar et nyt Motor-

Tankskib paa 19.ooo Tons dw. til Skibsreder A. P. Møllers

Rederier. Skibet, der blev døbt af Frk. Hulda Mærsk Møller,

fik Navnet "Mc.-Kinney Mærsk".

Stabelafløbningen overværedes af Skibsreder A. P. Møller

og Frue, Rederiernes Bestyrelsesmedlemmer samt af den franske

Handelsdelegation med Chefen, Madame Huout fra det franske

Økonomiministerium i Spidsen.

Det nye Skib vil med Hensyn til Teknik, navigatlonsmæssig

Udrustning og Aptering blive udstyret paa mest moderne Maade.

Hovedmaskinen bliver en 7-cylindret B. & 'V. Dieselmotor

med Turboladning. Farten bliver 15^ Knob.

I Anledning af Stabelafløbningen har Rederierne skænket

lo.000 Kr. til Værftets Arbejderes Hjælpefond.

"Vikingen" Nr. 6 - 1954:

Torsdag den 13. Maj 1954- søsattes Tankskibet

»Mc.-Kinney Mærsk" til A. P. Møllers Rederier fra

Odense Staalskibsværft A/S., Odense.

Skibet blev navngivet af Frøken Hulda Mærsk-Møller :

og Afløbningen overværedes af Skibsreder A. P. Møller

og Frue, Selskabernes Bestyrelsesmedlemmer samt den

franske Handelsdelegation, hvis Chef er Madame Huout,

fra det franske Økonomiministerium, Monsieur Gascuel

fra det franske Udenrigsministerium, Monsieur Rabaud

fra Landbrugsministeriet, Monsieur Mellac fra finansministeriets

Sekretariat, og åen herværende franske

Handelsattache Monsieur De la Taille, samt Repræsentanter

for Værft og Rederi.

Skibet er bygget som helsvejst Skib til Lloyds

højeste Klasse + 100 A. 1., og er paa oa. 19.000 Tons

dw. - Dimensionerne er som følger:

Længde mellem p.p

1 5? 5 ^ m Bredde

*

21 Dybde til Hoveddæk

>5 m.

12?° m °

Dybgang 9 ? 3 m.

Skibet faar ialt 21 2§nke? 7 Centertanke og 2 s 7

Sidetanke samt et Lawtpumperum umiddelbart foran for

maskinrummet og et mindre Pumperum forude. Det udstyres

med rigelige og kraftige Pumper og er forsynet

med Varmespital i alle Lasttanke.

Rummelig og smuk Aptering for Kaptajn og Dæksoffocerer

er anbragt i Brohuset midtskibs, medens Maskinbesætningen

og Mandskabet er anbragt i Agterskibet 1

gode, rummelige Eetmandskamre, ligesom der findes

Messer og Rygesaloner saavel for Officerer som for

det menige Mandskab. Alle Kamre og Saloner ventileres

mekanisk.

Skibet bliver forsynet med de bedste Navigations-i

instrumenter og Udstyr, saasom Radar, Ekkolod, Gyro-:

kommas og Selvstyrer, Log med elektrisk Overføring, j


mt Me.-Kinney Mærsk. 0 Y Y Y.

"Vikingen" Hr. 6 - 1954 (2):

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I

PÅ KRONBORG III - 2

Radio, Radiopejler og Radiotelefon. Desuden bliver

der installeret Pryseanlæg for Proviant og Ellehammers

Brand-Skums luknings anlæg.

Maskinen bestaar af en syvcylindret Burmeister &

Wain Dieselmotor, Type 1/774-VTBE-160, der giver Skibet

en Part af 15 5/4 Knob lastet. Skibet*faar to

Bukh Diesel Hjælpemotorer og iøvrigt Damphjælpemaskjjieri.

"Information" Lørdag 2. Oktober 1954:

Helsingør:

En Nybygning til A. P. Møllers Rederier "Mc.-Kinney

Mærsk", havde i G-aar et Uheld under Prøvesejling

i Øresund. Det kolliderede med Søndre fåole i Helsingør

Havn, og der opstod en Del Skade i Stævnen, selv

om man lod begge Ankere gaa for at mindske Parten.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ms Mc - Kinney Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y Y Y. : V. - 1,

Billeder: Arkiv (som Tankskib)

Negativer:

Mærsk Post Januar 1965 (som Bulkcarrier)

Litteratur: Mærsk Post Januar 19&5 (Beskrivelse af Ombygning)

.


SS Davidsen.

HAHDELS- OG SØFARTSMUSEET

FA KRONBORG

tf U J b . 1

r-

., ••' \

/-. IJ •: f

jPfrW

3PV... MBfetf

jfK -*±_;


^x

^ ^

••x 1

fe:

r^i .X

&

1

w

w

o

z;

<

X

<

a.

oS

w o

te'

UJ

to

D

W

M

tø: 4

\ s J


ss M. Davidsen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER

PÅ KR0M30RG

D J S. I - 1

Registreringsprotokoller: XIV-56. 9-56.

Registreringsdato: 17/6 1891.

l/l 1894. (Omregistrering)

Certifikater: 17/6 1891. 27/6 1891.

Bygget 1891 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri

, Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Helsingør

6/6 1891.

1 Stk. 75 JSHK. = 350 IHK. Compoundmaskine. ;

Cylinderdiameter; 21?36"-39381". Slaglængde; 20,39!"

Part: j

Pabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskin j

1 Stk. skotsk Kedel med 2 Pyr.

Længde: 11'3". Diameter: 9'7".

Hedeflade: 1.331 Kvadratfod.

Kisteflade: 39 Kvadratfod.

byggeri.

Pabrikat: A/s. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,

i

Klinkbygget af Jern og Staal. ;

1 Dæk og delvis Overdæk. 2 Master.

Skarpt Porskib med glat lodret Stævn. Hækbygget

Agterskib med elliptisk Spejl.

Ruf agter og midtskibs.

Ufuldstændig Inderklædning.

5 vandtætte Skodder*

Vandballast: 14 Ions.

Længde: 125*8". Bredde: 18*0". Dybde: 15 ( 5 n

ifølge Maalebevis dat. Helsingør 16/5 1891.

dw. 287,48 brutto. 174,51 netto.


ss M. Davidsen. N D J S.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE!

PÅ KRONBORG

Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 6/6 1891 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. Neksø -

Svaneke og Hasle 12/6 1891 - Allerup og Gudhjem

& J

15/6 1891 bygget til: *

A/S. Det østbornholmske Dampskibsselskabs Neksø,

Sillægsmaalebrev udstedt 17/6 1891 lydende paa

111 s31 netto i Henhold til Generaldirektoratets

Resolution af 29/5 1891.

Da Certifikatet ved Udstedelsen den 17/6 1891

fejlagtig lød paa Neksø som Hjemsted er et nyt

Certifikat lydende paa Hasle udfærdiget 27/6 1891,


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

ss M. Davidsen. N D J S V - 1

Billeder: Arkiv


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Medina. N B C D 1-

Registreringsprotokollers XI-282. 11-98.

Registreringsdato: 15/4 1889.

l/l 1894. (Omregistrering)

Certifikaters 15/4 1889. ll/6 1890.

Bygget 1867 af C. Mitchell & Co., Low Y/alker on

Tyne^ Bilbrev findes ikke.

1 Stk. 45 NHK. =

Cylinderdiameter:

Part:

IHK. Compoundmaskine med

Overfladekondensator,

Slaglængde:

Fabrikat: J. Jameson & Co., Newcastle

Klinkbygget af Jern,

1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning.

Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib

med elliptisk Spejl.

Bak. Halvdæk agter. Ruf midtskibs. 2 Sidehuse

midtskibs. Kahytsruf paa Halvdæk.

Ufuldstændig Inderklædning.

'Længde: 131 ! 0". Bredde: 20M". Dybde: 11*0".

/ 400 dw. 279?70 brutto. 181,35 netto.

Ifølge Bill of Sale dat. London 28/2 1889 og

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Korsør

10/4 1889 købt fra West Hartlepool af:

Bryggeriejer Anton Heinrich Conrad Fischer,

Korsør.

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets

Skrivelse af 22/3 188y berigtiget gennem Nationalbanken

med £. 76-10-0, som er 3f° af Købesummen,

£ 2.550.-

Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl.

dansk Generalkonsulat, London, 12/3 1889.

Yed Skøde dat. Korsør 5/6 1889 og Nationali-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Medina. N B C D. - 2.

tets- og Ejendoms Erklæring dat. Korsør 5/6 1889

solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet "Korsør", Korsør,

med Købmand Hans Rasmussen, Korsør, som Forretningsfører.

Ommasat efter Forandring yed Optegningerne

ifølge Maalebevis -• - - dat. - København 7/6 1890. ^on-

nagen er herefter:

brutto. 288,77. netto s 191,07,

og Skibet har nu Bak. Hytte midtskibs og Halvdæk

agter•


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Hedina ex Prince Mohamed Tewfik. N B C D, ; Int

Ifølge Anmeldelse Nr. 8kfl9ok dat. 11/2 19o4 er

Skibet solgt til:

Skibsreder T. Hanssen, Haugesund,

for Kr. 26.000.- og omdøbt til "Birgit".

Udslettet af Register 15/2 19o4 - Udslettelsesprotokol

Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. lo - 98.

Lloyd 1913-14 Birgit - ss Birgits Rederi (S. Rasmussen),'

Haugesund.

16/12 1916 blev Skibet opbragt af Tyskerne i Nordsøen

paa Rejse fra Rotterdam til London med Stykgods og

ført til Cuxhaven og prisedømt.

3o/l I895 for indgaaende til Lybæk fra Sverrig med

Sild kolliderede Skibet med ss "Augusta"

af Thisted, der laa ved Kaj. "Augusta"

blev temmelig stærk beskadiget.

8/2 1895 paa Rpjse fra Lybæk til Lysekil indkommen

til Kalundborg for Reparation af Maskinskade.

11/11 1895 indkommen til Rønne med Skonnert "øhre" af

Rådmansø, der var truffet flydende paa Lsten

ca. 12 Sømil fra Bornholm.

/12 1899 grundstødt ved Trångsund paa Rejse til Wiborg

med Cement. Skibet blev læk i Maskinrummet.

/2 19o4 under Ophold ved Kockums Værft i Malmø har

Skibet haft Brand i Bunkerne og faaet en

Del Skade.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRON30RG

ss Medlna ex Prince Mohamed Tewfik. N B C D,

Svensk Strandings Beretning dat. Malmø 26/1o 1895:

Den 23. Oktober 1895 Kl. 9 Fm., da "Medlna", Kapt. \

P. G. Bom, fra Svendborg til Limhamn med Lods ombord ma- ;

nøvrerede I Limhamns Havn for at undgaa et Fartøj under

Forhaling, blev Skibet af Strøm og Vind ført ind mod '•

Kajen, hvorved det fik Kul i Styrbords Side. Lodsen blev ;

af Kaptajn Bom erkendt ansvarsfri overfor den skete Skadet

i II - 1.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Melpomene (Trawldampskib) N H R Q. Int. - 1.

Bygget I885 - John Smurtwhite, Hull.

2 Stk. NHK. - 125 IHK. Gompoundmaskiner

2 Skruer

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat:

Klinkbygget af Eg.

1 Dæk. 2 Master.

2 vandtætte Skodder.

77,7 x 21,5 x 9,8

/ 60 dw. 87 brutto 19 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 223/1896 dat. 17/6 1896 købt

fra England af

Skibsfører Hans Hendrik Bagger, Nordby Fanø.

Registrering foretaget 2o/6 I896*

Ifølge Anmeldelse Nr. 652/I898 dat. 7/12 I898 er

Skibet solgt til:

A/S. Fiskeri-Aktieselskabet Fisken, Esbjerg,

med Konsul og Grosserer Lauritz Ditlev Lauritzen, Esbjerg,

som bestyrende Reder. Skibet er omdøbt "Nelly"

og Hjemstedet forandret til Esbjerg.

Registrering foretaget 15/12 I898.


Jfa

*W

i//

^SoB-^

V A-S

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

*/& &&* £?£

Oy^a^^, L, ICf-s-r^f i&£*$ å&\6Cstswsv '^vfaU^sQf /^Mfø£ ^" f /6

6*tfysytsghj h: R&JI&C LC^^u^^ Hstf-®*«^ #&


_•* . é \Å v. ^

.A

: t- Vi

yi i

¥--.

ig^^.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] IH

PA KROMBORG I

ms Meonia. S G S Y. / O U D ,

Berlingske Sidende Lørdag Morgen 5. Juli 1954:

Tliessingen, Eredag:

ø. K's. Motorskib "Meonia" paa 5.267 BET stødte

tidligt i Dag paa Schelde Eloden sammen med den italienske

Lamper "San Eelice" paa 4.895 Tons.

"Meonia" var paa Yej fra London til Åntverpen7

mens "San Pelice", som skulde til Italien, netop

havde forladt Yliessingen Havn.

"San Eelice" blev alvorligt beskadiget og maatte

af to Slæbebaade sættes paa Grand for ikke at synke.

Fartøjet har faaet en stor Flænge i Styrbords Side.

"Meonia" var efter Kollisionen i Stand til at fort

sætte sin Rejse. "San Eelice" maatte bugseres tilbage

til Vliessingen.


'b&osusi&j. oyKp.

fLf

//

/

z 7

7/

t

/7/f

/

æ

27 /

?

/%

^

£orsi

A4&,

' /

7 ' "

-fyS/TO

&[ J~s~

-^©v

/

£-3

£*c~f~~ £*&—?'$/ Ji- f-jS ^ " 7 -^-c-c^-sy

T &**L+*fy £, 1^-6«' - '' fy^.fy&^-k-^^J

/

é


„-5- -O*. v.-> ""P?

PI

^ vi

4 l ^ §

4 \p

4 >i ^

V4

p


tf

%

fy 7 &&~z^'^j

I^A^-J^^j fa f%ii^^^ 'pidté ti/y'^-T^Ts/cfy"

s-w-s-t-w S* Vr,

S 4>&*£ /j/t&^s^a^- & ptttt'

*?/-

% ~ WJ&SsW&S«**' £t, fk3s. /é-zs/" fyt-ZtC

r

y.

7

Zffy


2

fa~z

^ fy o

i&fj/ LUtt fy '-fyå^^_ 7SU~,X^^;

jf / f - • r 9 ''#

I / ; / /

'• ' f i f

s7

fyfy&~*£**&T!s. ftsC&


H/s. Mercur ex Bonin.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET ! TTT _ -i

PA KRONBORG ;

Berlingske lidende Lørdag Aften 6. Marts 1852:

"Cieler Zeitung": Da danske Marine-Embedsmænd

overtage den "schleswig-holsteiniske" Flotille, saa

turde nogle Notitser om samme være af Interesse. Den [

"schleswig-holsteiniske" Escadre bestod bl. a. af

Dampskibet "Bonin", ført af Lieutenant Schau, armeret

med een 84-pundig Bombekanon, een 60-pundig og to !

10-pundige Kuglekanoner, blev kjøbt af den provisoriske

Regjering, medens det som Koffardifartøi laae i

Lybæk, og armeret. Dette Skib er nu anviist Gluckstadi

Huller Dampskibsfartselskabet og fører nu det frede- i

lige Navn "Mercur".

Berlingske Tidende torsdag Aften 25. Marts 1852;

"Hamburger Nachrichten" : Dampskibet "Mercur"

(forhen "Bonin"), som ifjor gik imellem Neustadt

og Kronstadt, var overladt Selskabet for Dampskibsfarten

mellem G-ltickstadt og Hull. Men efterat åen

slesvig-holsteenske Flotille nu er afleveret til de

Danske, skal Commandeur G-andil have fundet Betænkelighed

ved at indlade sig paa denne Contract. For at

undersøge Skibets Sødygtighed - endskjøndt det havde

faret fra Neustadt til Kronstadt - til Anvendelse i

Nordsøen, beskikkedes en Commission af tre danske Søofficerer,

Skibsreder Harder og Skibsbygmester Lagoni.

Efter Sigende skulle de fire førstnævnte have besvaret

Spørgsmaalet med Nei, men den Sidste, som har

havt endeel Arbeide paa Skibet, og undersøgt det fra

øverst til nederst, da det skulde indrettes til Farten

paa Kronstadt, med Ja. Hvad Bestemmelse nu det

danske Marineministerium tager, er ikke vist. Her vil

man imidlertid vide, at hilnt Dampskibsselskab allerede

havde afsluttet adskillige Fragtcontracter om

Skibet, og vil komme i Forlegenhed, saafremt det ikke

faar Tilladelse til at benytte samme.

Berlingske lidende Torsdag Morgen 15. April 1852:

Bekjendtgjøreise.

At Dampskibet "Mercur" afgaaer til Kiel Torsdag

åen 15de dennes. Eftermiddag Kl. 55 istedetfor Dampskibet

"Slesvig", bekjendtgjøres herved.

PersonpostexpecLitionen i Kjøbenhavn, den 14de

April 1352.

Thayssen.

Berlingske Tidende Mandag Aften 26. April 1852:

Dampskibet "Mercur" ankom fra Kiel den 26de April

Kl. 8,30 Formiddag.


H/s. Mercur ex Bonin,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I I I - 2

PA KROMBORG

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. Juni 1852:

Nordsøbadet i Wyck paa Føhr.

Dampskibet "Mercur", Oapitain L. G. Jensen, vil i

forestaaende Badesaison, fra 5die Juli til idetmindste

Augusts Maaneds Udgang, to G-ange ugentlig fare

mellem Wyck og Husum, nemlig:

fra Wyck Mandag og Fredag og fra Husum Løverdag og

Tirsdag,

Afgangstiden kan formedelst den forskjellige Vandstand

nu ikke angives, men vil Dagen forud blive bekendtgjort

i Husum og her.

Betalingen for Passagerer med deres Reisetøi vil

til behørig Tid kunne erfares paa G-jestglverstederne

i Husum og flere Byer.

Wyck paa Føhr i Juni 1§52.

Directionen.

Berlingske Tidende Fredag Aften 5. September 1852:

Dampskibet "Mercur", Capitainlieutenant Seidelin,

afgik idag til Kiel med 1ste Bataillon*

Berlingske Tidende Mandag Aften 6. September 1852:

Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant

Seidelin, ankom fra Eckernførde i formiddag

med 17de Bataillon.

Berlingske Tidende Onsdag Aften 8. September 1852:

Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant

Seidelin, afgik til London igaar Eftermiddag,

for at afhente den electro-magnetiske Telegraphtraad

Berlingske Tidende Fredag Aften 1. Oktober 1852:

Dampskibet "Mercur", commanderet af Capitainlieutenant

Seidelin, ankom fra London i Formiddag med en

Deel af den electro-magnetiske Traad.

Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Oktober 1852:

Dampskibet "Mercur" ankom hertil imorges fra Kiel

bugseret af Dampskibet "Hertha".


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

, PA KRONBORG

H/s. Mercur. :n -

Berlingske Tidende Mandag Morgen 14. September 1857:

Dampskibet "Mercur",

Capt. Thorsen, begynder Onsdagen den 16de en regelmæssig

Fart mellem Kjøbenhavn og Rønne, anløbende

Tstad, og afgaaer fra Qvæsthuusgade hver Onsdag Kl. !

Eftermiddag, medtagende Fragtgods og Passagerer.

Nærmere Underretning meddeler Undertegnede, som træffes

i Qvæsthuusgadens C&sernekjælder fra Kl. 6 Formiddag

til 6 Eftermiddag.

N. Møller

Lille Strandstræde 68.

Berlingske Tidende Mandag Aften 21. September 1857:

Rønne, den 10de September:

Igaar Morges indkom heri Havnen det kjøbte Dampskib

"Mercur" fra Swinemunde og afgik samme Dags Aften

Kl. 7 til Kjøbenhavn, som dansk Eiendom og under

dansk Flag, medtagende endeel Passagerer. Det skal i

Kjøbenhavn underkastes et Eftersyn, som man ret maae

ønske vil falde tilfredsstillende ud. Ved Skibets

Afgang udtalte Hr. Byfoged Bjørnsen det Ønske, at

det med Held og Lykke maatte fare paa sin nye Route,

hvilket ledsagedes af den talrigt forsamlede Menneskemasses

Hurraraab. -Skulde "Express" ikke snart

igjen kunne begynde sine Farter, tør man vel haabe,

at "Mercur" snart vil erstatte det.

Berlingske Tidende Mandag Aften 5. Oktober 1857:

Rønne, den 28de September:

Strax efter at Dampskibet "Mercur" i Torsdags

Eftermiddags ankom her til Rønne, afgik det igjen

for at afhente Skonnerten "Neptunus", drægtig 72

danske Commercelæster, ført af Capt. J. E. Westergreen

af og fra Nystad i Finland, ladet med Trælast:

der udfor Foulsker var sprungen læk i Søen, og hvorfra

Dampskibet efter 6 a 7 Timers Forløb vendte tilbage,

medhavende T>aa Slæbetoug Skonnerten, der var

bestemt til Korsøer, men nu vxl blive udlosset og

repareret her.

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 27. Marts 1858

Dampskibet "Mercur" i

afgaaer første G-ang iaar fra Rønne via Tstad til

Kjøbenhavn, Mandag den 2den April Kl. 5 Morgen, og :

farer siden regelmæssigt fra Kjøbenhavn via Ystad

til Rønne hver Mandag Morgen Kl. 7- Fra Rønne hver

Fredag Morgen Kl. 5 ? medtagende Passagerer og Fragt

sods .


H/s. Mercur.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KROMBORG

Helsingør Avis Lørdag 25. Juni 1859:

Fra Kjøbenhavns Politidirecteur er udgaaet

følgende Bekjendtgjøreise: - For at forebygge

Fare for Mennesker, som kunde opstaae deraf,

at de Dampskibe, som gjøre Farter langs med

Kysten, overfyldes med Passagerer, bestemmes

herved, efter foretagen Undersøgelse af Sagkyndige,

at Dampskibet "Mercur" ikke maae Indtage

et større Antal Passagerer end 280.

Berlingske Tiende Lørdag Aften 8. Oktober 1859:

I Lørdags maatte Dampskibet "Mercur", der var

afgaaet fra Rønne Kl. 5 om Morgenen, efter nogle

Timers Forløb vende tilbage for Stormen og afgik

først næste Dags Morgen til Kjøbenhavn.

Berlingske Tidende Mandag Morgen 2. April 1860:

Dampskibet "Mercur"

i Vinter forsynet med nye Kjedler, begynder sine

regelmæssige Toure paa Tstad og Bornholm den 3die

April.

Berlingske Tidende Mandag Aften 15. Oktober 1860:

Et Vrag af en Brig med Kjølen iveiret er, Ifølge

"Bomholms Avis", Fredag den 5te October fra Christiansø

seet drivende i Søen. Dampskibet "Mercur"

er afgaaet fra Rønne for at bugsere Vraget til Christiansø.

Saavidt man kunde se gjennem Vandet, staaer

der paa Skibets Agter-Speil "Ensign - Montrose".

Ladningen formodes at bestaae af Hørfrø.

Berlingske i'idende Mandag Aften 5. November 1860:

Vraget af den engelske Brig "Ensign" af Montrose

der, som vi tidligere have meddeelt, var indbragt ±

til Christiansø, er ifølge "Bornholms Avis", i Torsdags

Middags af Dampskibet "Mercur" indbugseret til

Rønne, hvor det, vil blive repareret.

Berlingske Tidende Fredag Morgen 6. December 1861:

Dampskibet "Mercur" kom i Forgaars Aftes for nær

paa en Arm af Saltholms Rev, men blev, efter at have

losset lidt af Dækslasten, strax igjen flot og

fortsætter idag sin Tour til Rønne.

III - 2.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I

H/s. Mercur. PA KRONBORG ' j 1X1

Berlingske Tidende Mandag Morgen 13. Oktober 1862:

Rønne, den 10de Oktober: - Igaar Morges omtrent

Kl. 5-6 grundstødte udfor Sorthat i tæt Taage en- !

gelsk Bark "Chance", Capt. R. J. Macgan, af og fra '

Hull, drægtig 465 engelske Tons, bestemt til G-efle i

i Ballast. Forskjellige Varpningsforsøg af Hasle

Fiskere mislykkedes, ligesom ogsaa Dampskibet "Mer-i

curs" Tilstedekomst, paa Grund af den lave Vand- l

stand, ikke bragte noget Resultat for denne Dag. !

Imorges er Barken derimod udvarpet af Grunden, hvor

til den østlige Vind med noget høiere Vandstand

væsentlig har bidraget, og senere ved "Mercurs" \

Hjælp heldig indbragt i Havnen, hvor den nu vil

blive underkastet Eftersyn. i

Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. August 1866:

Dampskibet "Mercur"

har paa Grund af indtrufne Omstændigheder indstillet

sine Farter.

C. Kramer.

Berlingske Tidende Mandag Aften 2o. August 1866:

Rønne, den 15de August: - Igaar Eftermiddags

Kl. 2-3 observeredes udfor Havnen en Brig, der

havde mistet Forriggen og Spryd. Fiskerne og senere,

efter tilsat Lodsflag, Lodsen, gik ombord, hvor

efter den forsøgte at krydse sig op til Havnen, men

kunde paa Grund af Vind og Stille ikke naae ind.

Den gamle Damper "Mercur" fik da igjen Damp op og

hentede den ved Bugsering ind i Havnen, hvor den

nu henligger. Skibet er Brig "Agenese", Capitain

G. G-jertsen, af Sandefjord.

Berlingske Tidende Torsdag Aften 20. September 1866

Rønnde, åen 17de September: - Dampskibet "Mercur"

afseilede igaar Morges Kl. 9 til Travemunde.

Det er nemlig i Løverdags solgt i Commission ved

Amtsstuefuldmægtig Petersen til dHrr. Kjøbmand

J. M. Grumpelfurst og Fabrikant J. F. C. Hartog af

Lybæk for 4.500 Rigsdaler.


KANDELS- OG SØFARTSMUSEET.

PÅ KROMBORG

ss Mercur. NVQD. /OUJA 1

Registreringsprotokoller: 21-134. 7-58.

Registreringsdato: 30/6 1885.

Certifikater: 30/6 1885.

l/l 1894. (Omregistrering)

Bygget 1885 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri,

Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Hesingør

29/6 1885.

1 Stk. 15 NHK. = 67,5 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 10" - 19". Slaglængde:

Fart:

Fabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri

.

Klinkbygget af Jern og Staal.

1 Dæk. 1 Mast.

Skarp lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib

med elliptisk Spejl.

Bak. Halvdæk agter.

Ufuldstændig Inderklædning.

Længde: 60*1". Bredde: 13*6 n . Dybde: 5'9 ,! .

dw. 41?00 brutto. 19»14 netto.

Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 29/6 1885 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. Hobro

17/6 1885 hygget tiis

A/S. Hobro Fjorddampbaadsselskab, Hobro,

med Købmand S. P. Møller, som Bestyrelsens Formand.

Ifølge Vedtægt dat. 25/4 1890 er Selskabets

Navn:

A/S. Pjorddampbaadsselskabet i Hobro


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Mercur. NVQD. /OUJA, I

med Apoteker, Justitsraad Harrik Hansen, som Bi

styrelsens Eormand.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

ss Mercur ex Livonia. N W V S. Int. - 1,

Bygget 1868 - T. B. Seath & Co., Glasgow. Ombygget 1888.

1 Stk. k6 KHK. - 24o IHK. Firegangsmaskine.

Cylinderdiameter: ll£-15£-22-31ir" Slaglængde: 2l£"

Ny Kedel og Maskine i 1888.

Fabrikat: J. W. Klawltter, Danzig.

Kllnkbygget af Jern.

1 Dæk. 2 Haster.

3 vandtætte Skodder.

Bak 23' Bro 32' Halvdæk 24'

Længde 137,2 Bredde 21,8 Dybde 9,3

/ 3oo dw. 2%k brutto. 157 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 3^9/1895 dat. 23/8 1895 er

Skibet som "Livonia" købt fra Tyskland afi

A/S. Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg,

og omdøbt til "Mercur" med Hjemsted i Esbjerg.

Selskabets Forretnings!øerer er Handelsfirmaet

Pagh & Quist Pedersen, Esbjerg, hvis Indehavere er

Henrik Pagh Mortensen Pagh , Esbjerg, og Jens Quist

Pedersen, København.

Registrering foretaget 23/8 1895.

I Henhold til Anmeldelse Nr. 215/1898 dat. I0/3

I898 er Skibet ifølge Rederiets Skrivelse af 7/3 1898

solgt til:

Nilsen & Jorgensen, Harstad,

for Kr. 43.ooo.- og omdøbt til "Merkur" med Hjemsted i

Harstad.

Registrering foretaget lk/3 1898.

(Udslettelsesprotokol III - 2).

19o9: "Haakon" tilhørende Hans Søbstad, Christianssund.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mercur. (2) N J S P. ex Alpha. Tnt. _ 1:

Bygget 1869 - W. 3. Hornby, Newcastle.

1 Stk NHK. - 22o IHK. Compoundmaskine.

Cylinder diameter: s*> a^^-n^p -

Fabrikat:

Klinkbygget af Jern.

Dæk. Master. Luger.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

L. Br. D.

dw. 378 brutto. 2o6 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 377/1898 dat. 26/5 1898 købt

fra Lybæk som "Al-oha" af:

A/S. Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg

og omdøbt til "Mercur".

Firmaet Pagh 8c Qvist-Pedersen, Esbjerg, er Forretningsfører.

Registrering er foretaget 3/6 1898.

Ifølge Rederiets Skrivelse dat. 19/1 1899 o"- Anmeldelse

Nr. 31/1899 dat. 21/1 1899 er Skibet udslettet

som forlist.

Udslettet af Skibsregister 2Vl 1899. (Udslettelsesprotokol

Nr. 3 - II - Skibsregister Nr. 13 - 142).


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG VfV^-s. %/yercur

.^/iAA' ^ffy^ : ^'*tjt7^f~*. ^ ^

£-* /L/is»f7 /


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KROMSORG

ss Mercur (2) ex Alpha. N J S P. II - 1.

forhør i Esbjerg 18/1 1899=

Den 14/1 1899 kæntrede "Mercur", Kaptajn J. M. Mortensen,

fra Hamborg til Esbjerg med 45o Tons Korn og

Stykgods samt 1 Passager.

Skibet afgik fra Hamborg den 13/1 om Aftenen. Efter

at have passeret det 2det Elb Fyrskib mødtes Skibet af

NV. Kuling med Byger og saa høj Sø og stærkt indgaaende

Flodvande, at det ikke avancerede, hvor Kaptajn Mortensen

besluttede at vende om, men under Vendingen tog Skibet

flere Søer over, hvorved Ladningen forskød sig og Slagsiden

tiltog stadig. Da Situationen blev farlig antoges

først en forbåpasserende Fiskedamper, dernæst en hamborgsk

Slæbedamper til Hjælp, men Trosserne sprængtes

og da Skibet kastede sig tværs i Farvandet, slog Søerne

Lugerne 1 Smykker og fyldte Forrummet, saa at Skibet begyndte

at synke. Lodsdamperen "Simon von Utrecht", der

stadig havde holdt sig i Nærheden, udsatte nu sine 2 Rednlngsbaade

og bjergede hele Besætningen og Passageren,

der blev sat ombord i Slæbedamperen "Norderney" og af

denne indbragt til Cuxhaven. Skib, Ladning og Besætningens

Ejendele gik tabt.

Skibets Værdi Kr. 65.000.- Assurance Kr. 65*000.-

Ladningen havde en Værdi af Kr. 5°«ooo.- og var assureret

for samme Beløb.

Skibets Certifikat gik tabt.


HANDELS- OG SØFARTSMUSES

PÅ KRONBORG

ss Mercur ex Spica. N K G J. Int. - 1.

Bygget 1884 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft

1 Stk. 76 NHK. - 3oo IHK. Compoundmaskine

Cylinderdiameter: 22-g- - 42" Slaglængde: 27"

Fabrikat: Flensburger Schiffsbau Gesellschaft.

PClinkbygget af Jern.

1 Dæk. 2 Master. Raised Quarter Deck. 3 Luger.

3 vandtætte Skodder

Vandballast: 157 Tons

Bak 24' Bro 50' Halvdæk 59'

178,6 x 27,8 x 12,5 (14,8).

llo / 7oo dw. 642 brutto 392 netto.

Skibet er ombygget i I898.

Ifølge Anmeldelse Nr. 212/1899 dat. 1. April 1

er Skibet som ss "Spica" tilhørende Rederiet H. Schuldt.

Flensburg, købt af:

Esbjerg Dampskibsselskab, Esbjerg,

med Firmaet Pagh & Qvist-Pedersen, Esbjerg, som bestyrende

Reder. Købesum Kr. 150-000,-

Registrering foretaget 1/4 1899*

Ifølge Anmeldelse Nr. 535/1915 dat. 6/12 1915 er

Skibet solgt til:

Skibsreder Josef Kadmann, Gøteborg,

for Kr. 220.000.-

Udslettet af Register 7/12 1915 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - II - Registrerinncsprotokol Nr. 14 - 88.

vend.


lo/3 190^ grundstødt ved Finkenwårder.

Xk/k 19o8 Kollision paa Elben med tysk Fiskedamper

"Jobanna Heinrich", der sank.

Kollisionen skete ved Indsejlingen

til Åltona Fiskerihavn. "Mercur" fik

Stævnen brækket og en Del Skade paa

Forskibet. Skylden laa hos Fiskedamperen,

der ikke havde holdt tilstrækkeligt

Udkig, da den vilde dreje fra

Elben ind i Havnen.

15/2 1911 Grundstødt ved Brunsbuttel paa Kejse

fra Hamborg til Esbjerg.

12/12 1911 Ved Udsejling fra Hamborg blev Skibet

paasejlet af Fiskedamper "Pelikan" og

maatte sættes paa Grund for ikke at

synke.

6/12 1915 anmeldt solgt til Josef Kadmann, Gøteborg,

for Kr. 220.000.-


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mercur ex Spica. N K G J. II - 1,

forklaring i Hamborg l8/l 19oo

forhør i Esbjerg 9fk 1900:

Den 7. Januar 19oo kolliderede "Mercur", Kapt. J.

M. Mortensen, fra Hamborg til Esbjerg med ca. 7oo Tons

Majs og Stykgods, paa Elben med russisk ss "Lilja".

Kl. 7,3o Fm. kolliderede "Mercur" med "Lilja". Flere

Minutter forinden saas om Bagbord fra "Mercur" baade

Top og grønt Sidelys fra "Lilja". Begge Skibe havde Elblods

ombord og begge gik med fuld Kraft. Noget forinden

Kollisionen gav begge Skibe Bagbords Ror, men "Lilja"

drejede desuagtet Bagbord over og løb derved Stævnen ind

i "Mercurs" Skibsside om Bagbord. Da "Mercur", som herved

fik et mægtigt Hul i Skibssiden hurtig løb fuld af

Vand, bjergede Besætningen sig ombord i "Lilja", men kom

efter en kvart Times Forløb atter over i "Mercur", som

imidlertid var grundstødt. Først den 16/1 blev "Mercur"

efter Udlosning bragt til Hamborg for Reparation.

"Lilja" fik Hul 1 Boven, saaledes at Forpeaken fyldtes

med Vand, Ved et "Spruch" afgivet den 2/2 19oo af Søretten

1 Hamborg siges Aarsagen til Kollisionen at være,

at "Lilja", som med Bagbords Ror skulde gaa af Vejen for

"Mercur", ikke hurtig nok lystrede Roret, som Følge af,

at Skibet var tungt at manøvrere.

"Mercurs" Værdi Kr. 160.000.- Assureret for samme

Beløb i forskellige danske, tyske og svenske Selskaber.

forklaring i Esbjerg l/lo og 8/I0 19oo:

Den 16. September 19oo kolliderede "Mercur", Kapt.

J. M. Mortensen, udfor Esbjerg med Kutter "Hekla" af

Esbjerg.

Kl. lo Em. saas fra "Mercur" en Sejlers røde Sidelys

ret forude og en anden Sejlers grønne Sidelys ca. T

Streg om Styrbord. Den først nævnte Sejler passeredes

om Bagbord ved at dreje lidt til Styrbord og straks efter

Passagen lagdes Roret Styrbord samtidig med, at der

afgaves 2 korte Dampfløjtetoner, for at passere den anden

Sejler, "Hekla" af Esbjerg, hvis grønne Sidelys stadig

saas om Styrbord. Da "Mercur" havde drejet et Par

Streger til Bagbord, saas imidlertid "Heklas" røde Sidelys

og da der nu Ikke var Plads til at skifte Roret,

blev Maskinen stoppet og kastet fuld Kraft bak, samtidig

med at der prajedes til "Hekla" om at luve. Da Maskinen

havde bakket ca. 1 Minut, kolliderede Skibene, hvorved

"Hekla" mistede Klyverbommen og blev læk. Rejsen fortsattes

da Skibene var klar af hinanden og "Hekla" ikke

ønskede Assistance for at komme ind til Esbjerg. Kutterens

Skade, ca. I.000 Kr. erstattedes af "Mercurs" Rederi.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mercur ex Spica. N K G J. IX _ 2,

forklaring i Esbjerg 8/12 19o2:

Den 18. September 19o2 kolliderede "Mercur", Kapt.

J. M. Mortensen, fra Esbjerg til Altona med Kreaturer,

paa Elben med Sejler "Dora".

Noget efter at Blankenese omtrent Kl. 6 Fm. var passeret,

saas fra "Mercur" om Bagbord en Sejler, "Dora",

som for Styrbords Halse fra Nordsiden af Farvandet' styrede

tværs over samme. I "Mercur" lagdes Roret lidt Bagbord

og 1 kort Fløjtetone afgaves, for at tilkendegive

"Dora", at "Mercur" maatte passere for Bagbords Ror.

Dette var nødvendigt af Hensyn til en Slæbedamper med

Lægtere, som saas kommende lidt agten for "Dora". Da

"Dora" imidlertid holdt sin Kurs, lagdes Roret i "Mercur"

haardt Bagbord og lidt efter kastedes Maskinen fuld

Kraft bak, men straks efter ramtes "Mercur" om Bagbord

for af "Doras" Stævn. Ved Kollisionen fik begge Skibene

nogen Skade. "Mercurs" androg ca. 2.000 Kr. og "Doras"

ca. 5»°oo Kr.

Kapt. Mortensen fik en Bøde paa 15 Kr. for ikke at

anmelde Kollisionen i første danske Havn.

forklaring i Esbjerg 17/12 19o2.

Den 26. September 19o2 kolliderede "Mercur", Kapt.

J. M. Mortensen, fra Altona til Hamborg i Ballast, paa

Elben med en Kahn.

Omtrent Kl. 6,3o Fm. saas fra "Mercur", som med

Lods ombord og med langsom Fart netop var passeret en

Damper, en Kahn under Bugsering tæt forude om Styrbord.

Maskinen kastedes fuld Kraft bak og Farten standsedes,

men straks efter tørnede Kahnen mod "Mercurs" S^.ævn.

Ved Kollisionen fik "Mercur" ingen Skade, hvorimod Kahnens

Havari androg ca. I.800 Kr. Aarsagen var, at Kahnens

Slæbetrosse sprang umiddelbart før Kollisionen.

Kapt. Mortensen fik en Bøde paa 15 Kr. for Ikke at

anmelde Kollisionen.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG


B/S "Mercurius".

PÅ KRONBORG

Bygget lB2 r (~ÅB af Maudsley, Son & Fields, Beptførd^ al træ, §1fV x

1111" {meEem hjulkasserae), fladbundet; kobberfortedet; 2@ (også 21 1/2)

commereelae&ter (4Qnrt*)> 32 HK, fart 7 1/2 teofc9

Indkøbt al Generaldiréfc&ianen ved kaptajnløjtnant Xaarits CliristeEsea

maj 1828; pris éB .842 ML

HEE førte det til Danmark øg afleverede det; efter at toigea først havde

foretaget en rejse på dat Ira Kalundborg til Århus, 'til teitpøsifører J. Jespersen*

Indsat søm det første dampskib over Storebælt (Korsør-Nyborg) Il .juni

182$. Overfartstid under tø timer (åer mævmes: i time -SØ min., I time

45> min*, 1 time 55- min«, 2 timer)«

Besætaiageii var i i©2§: feæltpøstfører Js Jespersen,, styrmand S.Winckler,

maskinmester Håward Henry ÅIMagham (eagtaisler) ? lire matroser til dæksogkaiiytstJeMaste,

to fyrbødere.

' Toges jsevnligt aet af «ssten for at benyttes pa K&undborg-Arnus, især

Ear der var kongelige persoeer at overføre. Sejltid 6 i/2 - 7 timer«

Al andre førers enå Jespersen nævnes J.T&.Dyrhauge og Pontoppidan.

Om vinteren* mår der var iss blev sMbet oplagt og inasklaerået aåsMt

og teiserveret. Det var dårligt bygget og krævede idelige 'reparationer. I

maj-august 183 S fik det i Bagland ladsat nj kedel*

11843 sprang en'al piEpestængerae^ da skibet var halwejs over bæltet,

og maa måit® brage seji for at -komme i havn.

Om forholdene omfeørcl kaa oplyses, at Korsør bytingsret 7.deel840

afsagde dom over fhv. maskinmester Allingham, det i 1BZ7 havde foriiærmet

sin efterfølger. masMaiiiester Peter Marcos-Timm, på tryk i Fyens Stiftsavis.

1834 digtede Oehlaaschl&gør om "Mercurius" (se hans Erindringer IV f

1844 blev "Mercurius" erstattet af et nyt dampskib og Mav reserveskib

på de forskellige rater formåen Storebælt; det gik bi. a* ofte mellem Kalirnc!«*

borg og Århus og blev lsd imellem brugt Hi bugserskib i Sundet, ført af

sekoadi#|tiiaat Julius Meldal. 1 maj 1847, da der wax tøøstoaagel i København,

var det således stationeret veå &ragør for at bugsere kornskibe til aovedstaden

(pris § rdl« i timen), tfeåer treårskrigen sejlede det m.eå tropper og

bugserede trøppeskibe* 11843 assisterede ilet under udlægningen af telegrafkabel

i Storeteltj 1S54 i Sundet.

Ved en auktion i København 1856 blev det solgt til J.Owen 4 Staser. Bet

assisterede i opmudringsarbejder.

Efter 1884 var det Jkjemmeliøreiide i Kastrup. Bet flades ikke nævnt i

skibslistes 1887.

HANDELS-OG SØFARTSMUSEET #/ 7> „ a ^ ,

PÅ KRONBORG »

8000 HELSINGØR-DANMARK / , x , „ -. / ' - ,• „ . , t


H/s. Mercurius.

HANDELS- Od 50FARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

Berlingske Tidende Torsdag 12. Januar 1843:

Det hedder i "0. Th. Av." fra Odense, den 9* Januar:

G-runden til Postens sildige Ankomst igaar fra Kjøbenhavn,

skal være en Mangel ved Maskineriet paa Dampskibet

"Mercurius", hvorfor den maatte føres over

Bæltet med Sejlskib. Idet vi haabe, at Dampskibet

snart igjen vil kunne opfylde sin Bestemmelses kunne

vi ikke undlade at yttre vor forundring over, at Personposten,

selv naar den overføres ved Dampskib, ikke

sjeldent bruger 2 til 3 Timer over den fastsatte Tid

paa åen kortere Rute fra Kjøbenhavn til Odense, paa

ret god, tildeels meget god Vej, imedens det hører

til Sjeldenhederne, at åen taber synderligt, og da

saare sjeldent mere end en halv Time, paa den længere

Route fra Hamborg til Odense, skjøndt Vejen paa

den størstedeels er slet o

Berlingske Tidende Mandag 5-0« April 1843«

Dampskibet "Mercurius", hedder det i "0. T§. Av.",

der om Tirsdagen, naar den bringer Personposten fra

Kjøbenhavn, uopholdeligen gaaer tilbage til Corsøer,

havde igaar det Uheld, at (omtrent halvvejs) en af

Pumpestængerne sprang, hvorfor det saae sig nødsaget

til ved Hjælp af Sejl at vende tilbage hertil. Da Reparationen

ikke vil blive af nogen Setydenhed, vente:

man at det allerede sidst i Ugen igjen vil kunne vær«

i brugbar Stand.

Berlingske Tidende Onsdag 10. April 1844

Den Kongelige Postdirections Dampskib "Mercurius' 1 ,

ankom hertil fra Corsøer igaar Aftes og er idag lagind

af Bommen.

Berlingske Tidende Lørdag 20. Juli 1844:

Den Kongelige G-eneralpostdireotions Dampskib "Mercurius

11 , ført af C. W. Olsen, bestemt til Callundborg

Ofc, Aarhuus, er i Hat afgaaet.

Berlingske Tidende Dørdag Morgen 1. August 1846;

Til Efterretning for de Reisende bekjendtgjøres,

at Dampskibet "Mercurius" med åen kongelige (reneral -

postdirections Tilladelse, endnu i nogen Tid vedbliver

at befordre Posterne og de Reisende over Store

Belt mellem Corsøer og Nyborg, medens Dampskibet

"Kronprinds Prederik Carl Christian" er under Reparation

i Kjøbenhavn.

Bestyrelsen for Corsøer og Hyborg forenede Pærgelaug,

den 30te Juli 1846.

IH 1.


H/s«, Mercurius

DELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Berlingske Tidende Onsdag 9- December 1846:

U'M

'Mercurius" (kongeligt Postdampskib) ankom hertil 1

xra Lillebelt igaar Eftermiddag. |

Berlingske Tidende Dørdag 22. Maj 1847: j

Bekj endtgj ørels e. ;

Efter a|4erhøieste Befaling er Dampskibet "Mer- !

curius" bestemt til ved Bugsering at fremhjelpe i

Skibe, som ladede med Sædevarer eller Meel komme I

fra Østersøen bestemte her til Staden. Til denne

Hensigts Opnaaelse vil Skibet blive stationeret i j

Dragøe Havn eller i Nærheden deraf. De Skibe, som, 1

naar de ere komne indenfor Palsterboe, ønske at bli- [

ve bugserede, maae heise deres Plag i Vantet eller I

under en Kaae, saa at det kan sees af de udeværende i

Lodser eller fra Pyrskibet, som da vil give tilkjen-1

de for Dampskibet at dets Assistance begjæres. Det i

bemærkes, at Dampskibet antages ikke at^kunne bug- j

sere Partøier af over 40 Læster og at Betalingen ;

for Bugseringen vil blive 5 Rigsbankdaler pr«- Time, j

Bugseringen medtager.

Admiralitets- & Commisariats Collegium,

l

den 22de Mai 1847. I

Berlingske Tidende Predag 3. Marts 1848:

Det bekjendtgjøres herved, at Dampskibet "Mercurius"

Søndagen den 5te dennes begynder Parten mellem

Kallundborg og Aarhuus, samt at det indtil videre

vil afgaae hver Søndag og Onsdag Morgen Kl. 8 a

9 fra Kallundborg til Aarhuus og retoumere derfra

hver Mandag og Torsdag Morgen Kl. 8 a 9.

Porsaavidt Heste og Vogne, som det nævnte Damp-sskib

ikke kan indtage, ønskes overførte, vil i dette

Øiemeed en Smakke medfølge.

Gfeneralpostdirectionen, den 3die Marts 1848.

Berlingske Tidende Dørdag 6. Maj 1848:

Alle vore Tropper, der kom til Aarhuus, 3die Bataillon,

Pricorpsene og Artilleri, ere igaar i god

Orden afskibede fra Aarhuus, bugserede ud af "Mercurius

".

Berlingske Tidende Onsdag Aften 10. Maj 1848:

Randers, den 6te Maj:

Størstedelen af det tredie Dragon-Regiment er

med dets Heste igaar bleven indskibet her og ved

III - 2.


H/s. Mercurius.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET l l 1 1 ~ 5

PÅ KRON3CRG l

Udbyhøi, kun en lille Afdeling har, af Mangel paa

Skibsrum, imorges maattet fortsætte Marchen til Aal-;

borg. Ved Bugseringen af de med Tropper og Arsena- i

lets Sager tilladede Skibe, have, foruden "Martello 1 ; !

ogsaa Dampskibene "Ophelia", "Lolland 1 ' og "Mercurius'?

været beskjeftigede. ;

Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. Juni 1848:

Da Pjenderne nu ere ude af Jylland, og Dampskibet

"Mercurius" igjen har begyndt sine reglementerede

Parter fra og til Kallundborg, vilde Greneral-Postdirectionen

vistnok baade gavne og glæde mange, om

åen lod Dampskibet een G-ang om Ugen gjøre Touren til

Horsens, eller, muligen endnu bedre, lod det fra

Kallundborg vexelviis gaae til Aarhuus, Horsens og

Veile.

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 22«, Maj 1849:

Med Dampskibet "Mercurius" ankom idag hertil fra

Bogense en Snees Mand udvesiede Krigsfanger af 7de

Bataillon.

Berlingske Tidende Lørdag Aften 6- September l8f?l:

Postdampskibet "Mercurius" afgik til Kallundborg i Formiddags

.

Berlingske Tidende Mandag Aften 22. September 185I:

Dampskibet "Jylland" vil fra Slutningen af October og

indtil medio Marts næste Aar blive sat i Fart mellem Kallundborg

og Aarhuus istedetfor Dampskibet "Mercurius",

der ikke ansees egnet til at bestride denne Fart i Vintermaanederne.

Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1852:

Om Transportfarten mellem Aarhuus og Kallundborg

hedder det i "Aarhuus Avis": Idag Morges (d.13.)

afgik Dampskibet "Jylland" for sidste Gang fra Aarhuus

til Kallundborg. I Stedet for dette Skib skal

nu Porbindelsen indtil videre skee med "Mercurius",

et Dampskib, der under ingen Betingelser, selv for

Æen korteste Tid, burde beseile dette vigtige Pærge-

og Postløb. Man maa være overbeviist om, at

hverken Hans Excellence G-eneralpostdireeteuren eller

Hans Excellence Pinantsministeren ere underrettede

om, at dette Skib i den gode Sommertid ifjor

ved den ringeste contraire Blæst først naaede Aarhuus

henad Aften, saa at de Oorresponderende som

oftest vare ude af Stand til at besvare Brevene med


H/s. Mercurius.

B. T. 18/3 1852 (2):

JDELS- OG SØFARTSMUSEE1

PÅ KRONBORG

det næste Morgen af gaaende Dampskib. I Pjor afgik

Dampskibet paa Hovedpostdagene Kl. 8 Morgen fra Aarhuus.

Senere er dets Afreise fastsat til Kl. 6 Morgen.

Besvarelsen af Breve, der ere ankomne sildig

Dagen forud, bliver ved denne Porandring i Reglen saa

godt som umulig. To G-ange - og feile vi ikke - endog

oftere, naaede "Mercurius" først Aarhuus en Dag sildigere

end efter Bestemmelsen.

Berlingske Tidende Predag Aften 2. April 1852:

Dampskibet "Juno", som forlod Kjøbenhavn i Onsdags

Morges Kl. 6, ankom til Aarhuus Kl. 5 om Eftermiddagen,

paa een og samme Tid med "Mercurius", som

forlod Kallundborg samme Dags Morgen (vi formode Kl.

7 eller 8). Vi mene, at Klagerne over "Mercurius*s"

maadelige Part ere fuldkommen begrundede.

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Juni 1852:

Bekjendtgjøreise.

Postdampskibet "Mercurius" vil fra Torsdagen den

17de dennes og indtil videre afgaae fra Aarhuus til

Kallundborg hver Mandag, Torsdag og Løverdag Morgen

Kl. 5? istedetfor som hidtil Kl. 6, hvilket saaledes

bringes til offentlig Kundskab.

Tredie Postsecretariat den 15de Juni 1852.

Brock.

Berlingske Tidende Lørdag Aften 27. November 1852:

Bekjendtgjøreise.

At Postdampskibet "Mercurius", medens Dampskibet

"Kronprinds Prederik Carl Christian" er undergivet

en kortvarig Reparation, fra Mandagen den 29de næstkommende

at regne overtager Post og Pærgetransporten

paa Storebelt, bekjendtgjøres herved.

Tredie Postsecretariat den 27. November 1852.

Brock*

Berlingske Tidende Mandag Aften 14- Pebruar 1853:

Dampskibet "Mercurius" er afgaaet fra Korsør til

Slipshavn for at besørge Posternes Overførsel derfra.

III - 4


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

TT / T„r • PA KRONBORG

H/ s. Mercurius. III

Berlingske Tidende Mandag Aften 21. Pebruar 1853:

Korsør 19. Pebruar:

I Slipshavns Havn er Dampskibet "Mercurius" indefrosset.

Berlingske Tidende Predag Aften 8. April 1853:

"Nyborg Avis" af 6te April meddeler: I Morges

Kl. 9 afgik Dampskibet "Mercurius", som i Vinter

har stationeret i Slipshavn, derfra med de til Nyborg

iaftes ankomne Hamburger Brev- cg Person- samt

Pakkeposter.

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 10. Maj 1853:

Løverdagen den 7de ds. blev den electromagnetiske^

Telegraphs Søtraad nedlagt over Storebelt. Den befandt

sig ombord i Skonnerten "Mindet", som havde

afhentet den i England og blev bugseret af Dampskib-;

et "Uffo". Dampskibet "Mercurius" fulgte med endeel

Iisbaade paa ^læbetoug, hvilke benyttedes til at udlægge

Traaden over G-rundene. Om Morgenen Kl. 5?30

begyndtes veed Halskov, og allerede Kl. 8,30 blev

Traaden ført op paa Sprogøe, hvor der strax paa

Strandbredden blev etableret en Station af medførte i

Apparater og telegrapheret imellem denne og Statio- ;

nen paa Halskov. Efter et Par Timers Ophold fort- ;

sattes med Traadens Nedlægning fra Sprogø til z'yen, -

og om Eftermiddagen Kl. 6 førtes den i Land paa

Knudshoved, hvorfra der nu strax blev telegrapheret

til Sjælland.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. September 1854

At Ransporten over Storebelt fra Torsdagen den

28de dennes i 10 a 12 Dage vil blive besørget med

Dampskibet "Mercurius 11 istedetfor med Dampskibet

"Kronprinds Carl Prederik Christian" bekjendtgjøres

herved.

Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede Pærgelaug

den 23de September 1854.

Berlingske Tidende Predag Aften 3. November 1854:

"Helsingør Avis" af 2den ds. meddeler: Dansk

Skonnert "Christoffer Hage", Capt. Rasmussen, fra

London bestemt hertil med Telegraph-Traaden, som

skal nedlægges i Sundet, indkom i Havnen idag. Ligeledes

ankom i Dag fra Kjøbenhavn en Pram lastet med

Reqvisiter, som skulle benyttes ved Søtraadens Nedlægning,

bugseret af Dampskibet "Mercurius".


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

H/s. Jiiercurius. .'III -

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 9. Januar 1855:

Bekjendtgjøreise.

At Postdampskibet "Mercurius" indtil videre -

medens Dampskibet "Gerda" underkastes et Eftersyn -

har overtaget dettes Parter mellem Kallundborg og

Aarhuus, det bringes herved til almindelig Kundskab

Tredie Postsecretariat den 6te Januar 1855.

Th. Schultz.

Berlingske Tidende Lørdag 16. Pebruar 1856:

Begge de gamle Dampskibe paa Beltfarten ere ubrugelige,

og Posten overføres nu med de gamle Pærgejagter.

"Nyborg Avis" af 14de meddeler herom Pølgende:

Begge vore gamle Dampskibe ere i denne Tid meget

svagelige, "Kronprindsen" ligger under Reparation,

og "Mercurius", der igaar Aftes førte Sjællandsposten

herover, fik et Bræk paa Kjedelen ved Indløbet af

Pjorden, og mægtede ikke at føre Sydposten over, som

da maatte gaae med en Pærgejagt, der havde den bedrøvelige

Udsigt idetmindste at maatte være sex Timer

underveis. Meå. med Jernbanens Aabning ere lysere

Udsigter ved Overfarten. Regjeringen har tilbudt

Pærgelauget 40.000 Rigsdaler for Afløsningen af dets

Rettigheder, og saavidt man veed, gaaer dette ind

paa dette vistnok meget gode Tilbud.

Berlingske Tidende Predag 22. Pebruar 1856:

Pra Nyborg hedder det i Byens Avis af 20de s

I Mandags Aftes indtraf atter det Tilfælde, at

Dampskibet "Mercurius" ifølge Maskinmesterens Erklæring

ikke turde vove at føre Posten fra Slipshavn

til Korsør, da det deels var et haardt Veir

med Modvind og man deels frygtede for, at der muligt

midt paa Beltet skulde skee et Bræk paa de gamle

Kjedler. Efter nogen Betænkning bekvemmede da Pærgejagten

sig til at afgaae, og den var over 14 Timer

om at gaae over Beltet, en Part af fire Miil,

som i vore Dage vistnok turde være enestaaende i

Postbefordringens og Communicationens Historie, og

det er saa meget mere mærkeligt som der ligge gode

Dampskibe i Korsør Havn, der vistnok staae til Post-:

directionens Disposition for at føre Post og Passagerer

over. I Aftes gik "Mercurius" dog over herfra

med Posten. Efter Reisendes Beretning var det Dampskib,

der igaar skulde gaae fra Korsør til Aarhuus

løbet paa G-rund udenfor eller ved Korsør Havn.


HANDELS- CG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG ,

H/s. Mercurius. i IH - 7.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Juli 1856

Skibs - Auction. i

Mandagen den 28de Juli førstkommende, Eftermiddag |

Kl. 1,30, bliver paa Kjøbenhavns Børs ved offentlig

Auction efter Rekvisition af den constituerede Kam- i

meradvocat opraabt til Bortsalg paa Generalpostdirec-j

teurens nærmere Approbation: Dampskibet "Mercurius", ,

der er bygget af Eeg, kobberfast og kobberforhudet, i

og hvori er indlagt 2de Maskiner paa 30 Hestes Kraft.j

Bemeldte Dampskib, der er beliggende ved Holms ;

(tidligere Appelbyes) Plads, er vurderet til 3.500 j

Rigsdaler. ;

Skibets Maalebrev, Liste over Inventariet samt >

Vurderingsforretningen og Auctionsconditionerne ere i

til Eftersyn hos Etatsraad Blechingberg, Vestergade |

Nr* 7, hver Søgnedags Pormiddag fra Kl. 10-1. [

Berlingske Tidende Onsdag Aften 27. August 1856

Horsens:

Ogsaa vor By agter nu selv at anskaffe sig et min- |

dre Dampskib, der vel nærmest er beregnet paa et gjørej

Tjeneste her paa Pjorden ved Skibes Bugsering, men j

muligt ogsaa kunde optage en mindre Route. Den til ;

dette Poretagende nødvendige Capital, som man har an- j

slaaet til 8.000 Rigsdaler, er søgt tilveiebragt ved i

Tegning af Actier paa 100 Rigsdaler. Som vi høre, er j

hele dette Beløb allerede tegnet. Et ældre Dampskib, ;

"Mercurius", med to Maskiner paa 30 Hestes Kraft, vurderet

til 3.500 Rigsdaler, som imorgen bortsælges ved ;

Auction i Kjøbenhavn, har man tænkt at kunne bruge, |

naar det blev underkastet endeel betydelige Repara- j

tioner. j

Berlingske Tidende Mandag Morgen 27. April 1857: ;

Auction over Dampskibet "Mercurius". j

Mandagen den Ilte Mai førstkommende, lade dHrr. i

Joseph Owen og Sønner, ved Auction paa Børsen, her ;

i Staden, om Eftermiddagen Kl. 2 bortsælge Dampskibet

»Mercurius", hygget af Eeg, kobberfast og kobberfor-j

hudet og hvori er indlagt 2de Maskiner af Maudsley j

paa 30 Hestes Kraft, drægtigt 21,5 danske Commerce- j

læster, med Skibs- og Maskin Inventarium, og belig- j

gende ved Caspersens Bolværk paa Christianshavn.

Dampskibet m.v. kan dagligt tages i Øiesyn fra

Kl. 10 til 12 Pormiddag.

Conditionerne, Skjøde, Maalebrev og Inventariiliste

ere til Eftersyn hos Cancelliraad, Procurator

Dahl paa G-ammeltorv Nr. 6.


HANDELS- GG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG i

H/s. Mercurius. jIII - 8.

Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. Maj 1858:

Dampmuddermaskinen, hedder det i "Stege Avis" af

6te ds», der i denne Tid har været beskæftiget i

Bøgestrømmen, lagde i Mandags ud ved Tønden, for der

at fortsætte Opmuddringen. I åen stærke Storm, som

herskede Natten mellem sidste Mandag og Tirsdag,

blev Muddermaskinen saa ilde tilredt, at den, forinden

den er repareret, er ude af Stand til at fortsætte

Arbeidet. Ballastkisten er drevet bort og

flere betydelige .beskadigelser have fundet Sted paa :

den Side af Maskinen, hvor Spandene hænge. En Pram

er drevet bort og en slaaet istykker, ligesom ogsaa ;

flere af de ved Maskinen liggende Joller ere blevne i

ramponerede. Dampskibet "Mercurius", der assisterer j

ved Opmuddringen, forsøgte to Gange i Tirsdags at

Bugsere Muddermaskinen fra det farlige Sted ved

Tønden, hvor den i haardt Veir er udsat for en svær

Sø, som netop der bryder ind, men da Søen endnu gik

stærkt, havde det ikke tilstrækkelig Kraft til at

slæbe åen» Det formodes at Muddersaskinen under

otormen maa have drevet for sine Ankere, thi det

har senere viist sig, at den er kommen paa Grund.

Capitainen nærer imidlertid Haab om ved Dampskibets

Hjælp at bringe den flot og derefter føre den i

Havn. "Mercurius" skal atter idag være ifærd med at

slæbe den bort fra Tønden, hvilket sandsynligviis

vil lykkes, da Veiret idag er mere gunstigt.

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Septbr. 1862:i

Skibsauction.

Mandagen åen 13de October 1862 Kl. 3? vil der i

paa Stege Raadhuus blive ved en eneste Auction ab- ;

solut bortsolgt de Handelsfirmaet Joseph Owen & l

Sønner tilhørende og til den nu fuldendte Opmudd- '

ring af Bøgestrømmen afbenyttede fortrinlige Par- j

tøier, nemlig ;

1. Dampmuddermaskinen, kaldet "Iron dredger", byg- :

get af Jern med Maskiner paa 30 Hestes Kraft åg

bevægelige Cylindre, med tilhørende 5 Mudderpramme

. !

2. Dampmuddermaskinen "Excavator" kaldet, bygget

1854 af Træ, paa 150 engelske Tons, med Maskiner

paa 20 Hestes Kraft og Balance, med tilhørende •

5 Mudderpramme.

3. Dampskibet "Mercurius", bygget af Eg, kobberfast

og kobberforhudet, med tvende Maskiner, tilsammen

paa 30 Hestes Kraft, samt drægtig 21,5 danske Com- '

mercelæster.

Partøierne med tilhørende Inventarium ere til

Eftersyn i Stege Havn, hvor de ere beliggende og i

ville blxve foreviiste af Capitain Bekkevold, bosat

i Stege.


H/s. Mercurius.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,

PÅ KRONBORG

Litteratur: "Vikingen" Januar 1954: Artikel af

Otto Ludwig: "Udlægningen af Søkablet

over Storebælt for 100 Aar siden."

V 1


HÅNDELS- OG SØFARTSMUSEET


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette ex Jelling ex Frumentia. NPVR. /OYKC. 1,

l^^^wSjHB^^I

fg*ft* \JSJMF2I

•—fTTr ,, i| Jt :

•"" • • •


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia.

NPVR. /OYKC. 3.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

s s Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia.

NPVR. /onc.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette ex Jelling ex Frumentia. NPVR. /OYKC


HANDELS- CG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette ex Jelling ex Frumentia. N P V R/0 Y K C. Int. - 1,

Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel.

1 Stk. 2o6 NHK. - 95o IHK. Tregangsraaskine.

Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/16-55 1/8" Slaglængde: 35i"

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.

Risteflade loo Kvadratfod. Hedeflade 3-279 Kvadratfod.

Arbejdstryk 185 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 4 Luger.

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 551 Tons

285,6 x 42,2 x 21,6 Fod.

Agterpeaktank 150 -

299 / 3.3ol dw. 1.9o9 brutto 1.172 netto.

299 / 3.826 dw. 2.639 brutto 1.673 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 442/l9o6 dat. 28/9 19o6 er

Skibet som ss "Frumentia" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.

Indregistreret 28/9 19o6.

Ifølge Anmeldelse Nr. 433/191o dat. I8/I0 191o har

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København,

taget det I København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet

Dans 3o under Konkursbehandling.

Registreret 18/I0 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr.^97/191o dat. 8/11 191o har

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet

til:

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,

for Kr. k63.000.-

Reglstreret 9fil 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 338/I9I0 dat. Zkfll 191o

har Skibet forandret Navn til "Jelling".

Registreret 26/11 191o. Blad 2,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KRONBORG

ss Mette ex Jelling ex Prumentia. N P V R/ 0 Y K C. Int. - 2.

Ifølge Anmeldelse Nr. 275/1912 dat. 17/6 1912 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,

for Kr. ^i-35-ooo.-

Registreret 19/6 1912.

Ifølge Anmeldelse Nr. /1929 dat. 3f6 1929 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet af 1929 (A. P. Møller),

Registreret / 1929.

til:

København.

Ifølge Anmeldelse dat. ?_fk 1937 er Skibet solgt

A/S. Dampskibsselskabet af 1937 (Ove Skou), Kbhvn,

og omdøbt til "Mette".

Registreret / 1937.

lo/3 19^5 anmeldt Navneskifte til "Mette Skou", s.d.

Registreret 12/3 19^5.

9/lo 19kk minesprængt ved Hesselø. Det lykkedes at

sætte Skibet paa Crund paa Schultz Grund,

hvorfra det blev bjerget den 2o/lom \9kk

og repareret i Helsingør. Efter R parationen

blev Skibet omdøbt til "Mette Skou".


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KRONBORG

;s Mette ex Jelling ex Prumentia. NPVR/OYKC. V. -1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


V

/r-

(r

Hi

'/<

//

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

/fyr-t 'tø^z^f-g^jrdc*? Z* '-7^;

0

*£&*>*6t ffi •

>

A

h &z*? -%*&~?7t-g^(

fy

7r I K • P

7 44* -: / --i-, -C-,-„ ,-' I?..,

e (

/ /?' ~ f 'é

&\Sé-> % ^s i*%~ ;' '•* i -*j''~ fi«*''-^*'

"»frs^ ^ *

•t

»

L*~/

/

^7ifU>o

{fy

!AÆO^,

^

/-;

/>

• i

r i£ • /»• /""

A

fø J-S—a-i> l&KT? £&£-


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette Skou ex lette ex Jelling ex Prumentia.

m-iSUl

HPYR. /OYKC.

S \


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia. _ -

int. ~ J.I

NPVR. /OYKC.

Bygget 19o6 - Howaldtswerke, Kiel.

1 Stk. 2o6 NHK. - 95o IHK= Tregangsmasklne.

Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/16-35 1/8" Slaglængde: 33T

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.

Risteflade loo Kvadratfod. Hedeflade 3.279 Kvadratfod.

Arbejdstryk 183 Rund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Awningdæk. 2 Master, k Luger.

k vandtætte Skodder.

Bandballast: Dobbeltbundtanke 331 Tons

283,6 x 42,2 x 21,6 Fod.

Agterpeaktank 130 -

299 / 3.3ol dw. 1.9o9 brutto 1.172 netto

299 / 3.826 dw. 2.639 brutto 1.673 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. kk2f!9o6 dat. 28/9 19o6 er

Skibet som ss "Prumentia" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Dan, København.

Indregistreret 28/9 19o6.

Ifølge Anmeldelse Nr. 453/191o dat. I8/I0 191o har !

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København,

taget det I København hjemmehørende A/S. Dampskibssel- :

skabet Dans Bo under Konkursbehandling.

Registreret l8/lo 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 497/l91o dat. 8/11 191o har

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet

til:

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København,

for Kr. 463.000.-

Segistreret 9/H 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 338/19I0 dat. 24/11 191o

har Skibet forandret Navn til "Jelling".

Registreret 26/11 191o. '• Blad 2,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia.

NPVR. /OYKC.

Ifølge Anmeldelse Nr. 273/1912 dat. 17/6 1912 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København,

for Kr. 435.000.-

Registreret 19/6 1912.

Ifølge Anmeldelse Nr. /1929 dat 3/6 1929 er

Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet af 1929 (A, P. Møller),

Registreret / 1929.

til:

København.

Ifølge Anmeldelse dat. 2/4 1937 er Skibet solgt

A/S. Dampskibsselskabet af 1937 (Ove Skou), Kbhvn,

og omdøbt til "Mette".

Registreret / 1937-

lo/3 1945 anmeldt Navneskifte til "Mette Skou".

Registreret 12/3 1945-

Ifølge Anmeldelse dat. 13/7 195o er Skibet den

7/6 195o brændt i Sfax med en Ladning Espartogræs.

Skibet blev kondemneret og Vraget solgt til Onhugning

i Savona for Kr. lo8.968,75-

Udslettet af Register 13/7 195o - Udslettelsesprotokol

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 5° - 144.

Int. - 2,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Prumentia! III

IP VE/ OYKC.

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 29. September 1954:

I Sø- og Handelsretten behandledes i &aar en Sag, i

hvorunder Fru J. M. Holst, Aalborg, og hendes mindre-;

aarige Datter Birte, kræver DFDS og Skibsreder Ove

Skou dømt til at betale dem henholdsvis 35.000 Kr. og

12.000 Kr. i Erstatning for Tab af forsørger, dog med^

Fradrag af 27.500 Kr., som de to Kvinder i Forvejen

har faaet udbetalt af Direktoratet for Ulykkesforsik-i

ringen • ;

Ulykken skete i Øresund udfor Snekkersten den 27.

Juni 1947, ved et Sammenstød mellem DFDS ! Hutedamper :

"Kjøbenhavn" og Damperen "Mette Skou", hvorved Fyrbøder

Edmund Helmuth Ludvig Holst, om i5ord i "Mette

Skou" blev dræbt i sin Køje i Forskibet.

Ved .ttetten i helsingør blev Førerne af Skibene,

Kaptajn K. Nielsen paa "Kjøbenhavn" og Kaptajn J. 0.

Bundesen paa "Mette Skou" idømt Bøder for deres Navigering

ved Ulykken, der skete i Taage, og de to Føre-;

re er ogsaa indstævnet under Erstatningssagen som ann

svarlige i Ulykken.

De Sagsøgte har nedlagt Paastand om, at Sagen af- .

vises, da de fremsatte Krav er forældede, idet der

er hengaaet mere end 5 Aar siden Ulykken fandt Sted

og Stævning først er udtaget 20 Maj 1953-

Af denne G-rund er ogsaa Direktoratet for Ulykkes- ;

forsikringen indstævnet, idet det hævdes, at det er

Direktoratet, der er Skyld i, at Sagen er blevet an-i

lagt saa sent, da det først åen 9* Marts 1953 har

meddelt den nødvendige Erklæring om Føje til at anlægge

Sagen, skønt Fru Holst straks efter Ulykken

anmodede Direktoratet om Erklæringen og senere har

maattet rykke for den. Sagsøgerne mener derfor, at

Direktoratet maa være ansvarlig for det Tab, Sagsøgerinden

maa lide, dersom Eederieme fritages for Erstatning

efter Forældelsesbestemmelserne.

Under en Sag mellem de to Rederier om Erstatning

for Skade paa Skibene blev "Kjøbenhavn'" paalagt

Skylden for 3/4 og "Mette Skou" for l/4 af Skaderne.

I G-aar drøftede Sagførerne udelukkende Spørgsmaalet

om, hvorvidt Sagen er forældet eller ej og Sagen

blev optaget til Kendelse herom.

Kendelsen ventes en af de nærmeste Dage.

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13- Oktober 1954:

Fru Johanne Marie Holst, Aalborg, havde paa egne

Tegne og som Yærge for sin mindreaarige Datter ved

Sø- og Handelsretten krævet DFDS og Skibsreder Ove

Skou, Direktoratet for Ulykkesforsikringen og Skibsførerne

Kristian Kielsen og Julius Conrad Bondesen

som Fører henholdsvis af Dampskibene "Kjøbenhavn

o. "Mette Skou" , dømt til at betale Mor og *£*£

henholdsvis 35.000 Kr. og 12.000 Kr. i Erstatnxn.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia. III

B. T. 13/10 1954. (2):

NPVR. /OYKC. j

for Tab af Forsørger, med Fradrag af de Beløb, de

har faaet udbetalt af Direktoratet for Ulykkesfor- ;

sikringen. I

Fru Holsts Mand var Søfyrbøder paa "Mette Skou", I

han blev den 27. Juni 1947 under en Kollision mel- i

lem "Kjøbenhavn" og "Mette Skou" dræbt i en Køje for!

ude i Skibet. !

I Anledning af Kollisionen blev de to Skibsføre- ;

re ved Retten i Helsingør idømt Bøder paa henholds- i

vis 800 Kr. og 200 Kr. for Overtrædelse af Søvejs- i

reglerne. |

Rederierne og Skibsførerne anførte, at Kravet j

•var forældet, og Sagsøgerne havde derfor ogsaa med- j

indstævnet Direktoratet for Ulykkesforsikringen, j

idet det hævdedes, at Direktoratet først den 9. i

Marts 1953 har meddelt den efter Ulykkesforsikrings-!

loven nødvendige erklæring om Føje til Sagsanlæg. j

Sø- og Handelsretten gav Rederierne og Skibsfø- \

rerne Medhold i, at Kravet mod dem var forældet, og j

de blev derfor frifundet, mens Sagens Omkostninger J

ophævedes. !

Sagen mod Direktoraet for Ulykkesforsikringen !

vil derefter senere komme til Realitetsbehandling. ,


HANDELS- 06 SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Mette Skou ex Mette ex Jelling ex Frumentia,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur.

NRVR. /OYKC.

V. - 1,


v^

&

< Kp"-

^ ^. ^? ^ s^ ->s^

M

IS=-

^ ^° >^ >^

« i

I 1

i i ! ^r

4

•i

^^

' I

; I I

K4

M

X)

*X

1

i l

w

ti

„)

LU

Q

,„ CC

o

LL £0

Q Z

W O

ti

LU

(O

I o

< o


-s >- >*v. KV.

^

r^ J»

^ N tf

^? \&s.

^

V

T . V

V.V.

' 1 l

1 l I I

l ^

; %4

I I

4

I 1

t

^

^

r f

V-,

O^'t

^

• ^

#.

i J

5\;

> s

W -4

X

•f vi

Jf

i Vi

\

NS i t

-,N

i 4 iJ-v

i

Wi

\4

-v

\& V M

"4

^4

*.s

,f"

KJ

V

4 4

-I I

s 4.

•S. !


(s*/

>3 /iU*s{- {L^(/U~, fy7

73

if fs

I7H<

/,< ! o** **


ms Mette Skou. 0 X T

"Vikingen", Januar 1954:

HANDEi_S- 03 S'2>.-A~hSM0'3EET i -r

PA KRONBORG ' -^1

Hederiet Ove Skous sidste Nyerhvervelse, ms "Mette

Skou"? blev efter Ankomsten til Langeliniekajen

fra Kiel efter en særdeles vellykket Prøvetur overtaget

af Rederiet den 23. November 1953.

ms "Mette Skou", der er bygget af Kieler Howaldt

swerke A/G., Kiel, blev køllagt i Kiel i Maj Maaned

f. A. og løb af Stabelen i September, og hele Byggeperioden

har saaledes blot været ca. 6 Maaneder,

hvilket er ganske bemærkelsesværdigt.

Nybygningen er af "Benny Skou" Typen og Søsterskib

ogsaa til ms "Jytte Skou" og ms "Kirsten Skou"

og ms "Mette Skou" er saaledes det 4. Skib af de

ialt syv 7.000 Tons hurtiggaaende Diesel Cargo Diners,

som er Hederiets øjeblikkelige Program.

ms "Mette Skou" er bygget som isforstærket aaben

Shelterdækker til Lloyds Registers højeste Klasse

med to gennemgaaende Dæk og lang Bak. Skibet er rig

get med 2 Master og 4 Samsonposter, og de 5 store

luger betjenes af 12 fem Sons Bomme samt 2 Sværgods

Bomme hver med 25 Tons Løfteevne. Højtanke paa Forkant

af Maskinskoddet samt Vingetankene er indret- :

tet til Transport af vegetabilsk Olie, og samtlige j

Lastrum er mekanisk ventilerede for Transport af ;

letfordærvelige Varer og udstyret til Transport af ;

Bomuld. :

Apteringen er bygget og indrettet til Rederiets i

sædvanlige høje Standard med Rygesalon, Spisesalon j

og 6 luksuøse enkelt- og 3 Dobbeltkamre, hvert med !

separat Bad, for ialt 12 første Klasses Passagerer.:

Ligeledes bor Kaptejnen og samtlige Officerer midt-,

skibs. Alle Mandskabskamrene er Enkeltkamre med sær;

skilte Messer for saavel Matroser som Motormænd,

ligesom der er fælles Rygesalon.

Hovedmaskineriet er en ottecylindret M. A. N.

Dieselmotor, hvormed der paa Prøveturen blev opnaaet

en Fart af ca. 17,5 Sømil.

Samtlige Navigationsmidler er naturligvis de

mest moderne, dette gælder saavel Radiostation som

Radar, G-yroanlæg, Ekkolod, Pejler etc.

Nybygningen gik paa Jomfrurejsen herfra til Colombo.

"Søfart" Nr. 1. Januar 1954:

Rederiet Ove Skou har i Slutningen af November

1953 fra Kieler Howaldtswerke A/G-. i Kiel modtaget

ms "Mette Skou".

Nybygningen, der er paa ca. 7.000 tdw., har

følgende Hoveddimensioner:

Længde p.p 116,5 m.

Bredde 17,2 m.

Dybgaaende 7,2 m.

u e 5 Luger betjenes af 10 Stk. 5-Tons samt 2 St]


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mette Skou. OTTO.

Billeder: "Vikingen", Januar 1954.


ms Mette Skou. O Y T 0.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KR0N30RG

"Søfart" Nr. 1. Januar 1954 (fortsat).:

25-Tons Ladebomme. Samtlige Lastrum har mekanisk Ven

tilation af Hensyn til Transport af letfordærvelige

Varer, ligesom Skibet har Sidetanke til Transport af

vegetabilske Olier.

"Mette Skou" faar Aptering for 12 Passagerer fordelt

i store enkelte og dobbelte Kamre, alle med separat

Bad.

Hovedmaskineriet er en 8-cyl. dobbeltvirkende

MAN-Dieselmotor paa 7.500 IEK., der giver Skibet en

Fart af 17 Knob.

Skibets Fører er Kaptejn J. Bundesen, og Maskinchef

er Hr. C. Uldahl Petersen.

III -


ms Mette Skou. 0 T T

HANDELS- OG SØFARTSMUSES!

PÅ KRONBORG

Billeder: Shipbuilding and Shipping Record

Pag.348 - 18. Marts 1954.


V

^

r

i

^ VS--.. V>-

' A :

v,-_ i •

--7 &

N

W

^

"A

\-

x

o

-b

< o

o æ

« o

c

°«

a

^ ^

ti

• K f y '

M .^

; 'é

-U

^ 4

i-

V

H

UJ

III

(O

r

&

ftA"

•tf

• *

.^y

*


7

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

i d^«,^ ITUM / /ffy-Z/i- /fy

*

ict^r-ftr fy^^-tfy'* -V/j:


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mette Mærsk. (I). (Tankskib). 0 W X 0,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KROMBORG

ms Mette Mærsk. (I). (Tankskib). O W X 0. Int. - 1,

tt 195° - Odense Staalskibsværft. Byggenummer llo.

Gudmoder I0/3 195o: Fru Georg Andersen.

1 Stk. 6-cyl. Totakts, snkeltvirkende Dieselmotor.

6.000 TJEK.

Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: 1.4oo mm.

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.

3 Stk. Donkeykedler, hver med 180 Pund Arbejdstryk.

Bygget af Staal. Skroget helsvejst.

1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Krydserhæk.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

526,lo x 6&,k x 29»l£ Pod.

I6.880 dw. lo.5o8 brutto 6.328 netto.

23/6 195o anmeldt bygget til et Interessentskab

bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 4/7 1950.

Ombygget til Tørlastskib, hvorefter Typebetegnelse,

i Henhold til Segistreringsmeddelelse for 2. Halvdel af

Februar 1962, er ændret til :ms. Tonnagen er samtidig forandret

til:

dw. II.658 brutto 7.133 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 3o/7 1968 solgt til:

Brigantine Transport Corporation, Monrovia,

og omdøbt til "Elphine".

Udslettet af dansk Eegister 3o/7 1968.

1969 solgt til:

Southern Shipping & Enterprises Cl. Ltd., Hongkong,

og omdøbt f.n ..c T.-,--WTT_


M cTl^

4 £<

1 i ^Psj £

•c

• <

.]

J

x

^

44 ^ ^ -

•J i, -*

•1 o

. CC

1

-i

• CC

• o

. CO

x -7 r^ -x

M

. I

Jx '

I I

>

iu

o

-3

\ I

•tf

J'

^1

X]


Vr"

4

* 4 ' &

Vr

.i ?

• $ !

Hi fp-J i fp t ( '

NS

*

ff 4 P#


ms

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"

PÅ KRONBORG

Mette Mærsk. (I). (Tankskib). O W X 0.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur.

V0 - 1.


•7J

• %

\

%


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PA KRONBORG

ss M. G. Melchior. NTSH. /OYTA. 1.

»ii^

%*"*r^TBP^B!

V! '-'•:


EG

(G

eb

O

rH

o

•H

Cfy

to

g* <

CO

„J

D

<

X

to

(O o

,„ en

LL tO


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KROMSORG

ss M. G. Melchior. N Y S H. / O Y ? A.

Registreringsprotokoller: Xl-158. 2-112.

Registreringsdato: 3l/l2 1885.

1/1 1894. (Omregistrering)

Certifikater: 3l/l2 1885. 4/4 1886. 2/3 1887.

Bygget 1885 af A/S. Burmeister & Wain, København,

ifølge Bilbrev dat. København 6/11 1885.

1 Stk. 200 D£HK. = 1.350 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiamter: 33" - 60". Slaglængde: 36".

Farts 12 Knob.

Fabrikat:: A/S. Burmeister & Wain.

Klinkbygget af Jern og Staal.

("M. G-. Melchior" er det første her i landet byggede

Skib., hvor Staal er anvendt som Byggemateriale)

.

1 Dæk og 1 Overdæk (Awning Deck) med delvis Mellemdæk.

2 Master med 3 Lossebomme og 3 lossespil.

2 Luger: 8**8* - S'x^.

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt

Spejl.

Bak. Hytte agter. Ruf midtskibs. Maskin- og Kabysruf.

Kommandohus.

Ufuldstændig Inderklædning.

5 vandtætte Skodder.

Yandballast: 263 ^ons.

Længde: 219'9"• Bredde: 29 * 0". Dybde: 14'6".

Dybgang: 14'1".

99 / 539 dw. 1.155,11 brutto. 761?37 netto.

(Maalt efter Betegnelsen: Delvis Over- og Mellemdæk)

.

Kubik: 43-000 cbf. Korn.

39*000 cbf. Stykgods.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. G. Melchior. U V S H. / O I T Å,

Ifølge Bilbrev dat. København 6/11 1885 og Nationalitets-

og Ejendoms Erklæring dat. København

9/ll 1885 bygget til:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

Ommaalt ifølge Maalebevis fat. København 6/4 i

1886 til: I

1.064,08 brutto. 1.011,12 netto. j

(Maalt efter Betegnelsens Delvis Over- og Mellems

dæk) J

i

Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 20/12

1886 ommaalt som oprindelig ifølge Certifikat dat.j

dat. 2/3 1887: j

i

1.153,11 brutto. 761?37 netto.

1


HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

;s M. G. Melchior. N V S H. / 0 Y T A. In-

Ifølge Anmeldelse Nr. 259/191o dat. 26/5 191o har

Skibet forandret Hjemsted fra København til Frederikshavn.

Registreret 26/5 191o.


^

t

•i*

\

X

-V

O

o

CC

o

æ

•s

6

te

<

CL

i^X

v* j

^

^

^

v;

o

i


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. G. Melchior. KYSE. / O Y I A. Y - 1

Billeder: Arkiv -


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Michael Jebsen. (III), 3ST G R D. / O Z E C. : III -

"Die Reederei M. Jebsen A. G»? Apenrade":

Side 177:

Anfang April 1940 waren in der Ausubung des

Dienstes der "Jebsen-Line" der "Michael Jebsen" in

Shanghai under der "Gustav Diederichsen" in Ghefoo

angekommen. Japan? das sich damals schon um die Gharterung

neutraler Tonnage, bemuhte, versuchte? beide

Dampfer in seinen Machtbereich hinuberzuziehen. Bei

dem "Gustav Diederichsen" gelang dies, da Ghefoo sur

japanischen EinflusssphSre gehorte?. der Dampfer .ging

daner sunSchst nach Dairen9 wo er fur mehrere Monate

auflag. i

i

Jedoch beim "Michael Jebsen" lagen die VerhSlt- j

nisse ganz ånders. Generalagent fur die "Jebsen-Line"!

war die in Hongkong ansassige Firma Jebsen & Co.?

die nunmehr als dånisches Unternehmen dem englischen j

Schutz unterstand. Unter dem Hinweis auf mogliche

Liquidationsfolgen gab Hongkong åen Wunsch zu erken- \

nen, es s&he einer Rttckkehr des Dampfers "Michael I

debsen" entgegen. Im Interesse der Aufrechterhaltung j

der l'irma in Hongkong blieb nichts anderes tibrig, i

als den englischen Mahnungen zu entsprechen? und so !

wurde der Dampfer tatsSchlich in Shanghai nach Hong- J

kong abgefertigt. Aber irgendwie mussten rjapanische i

Stellen Hachrichten iiber diese Expedition erhalten j

haben: als der "Michael Jebsen" durch die Pormosa- i

strasse lief, forderten ihn die Japaner auf? einen |

unter ^apanischer Macht stehenden Hafen anzulaufen. i

Jedoch EapitSn Nielsen hielt sich an seine Order? i

und ohne die ^apanischen Yorstellungen zu beachten,

lief er Hongkong an? mit Gewalt konnte Japan als damals

noch neutrale Macht nicht eingreifen. In Hongkong

wurde dann der "Michael Jebsen" von den englischen

Behorden ubemommen.

Der "Michael Jebsen" fand bald Yerwendung in der

Zuckerfahrt auf Europa sur Yersorgung des britischen

Mutterlandes s auf einer Reise von Barbados nach England

torpedierte ein deutsches TT-Boot den "Michael

Jebsen" am 14. August 1942 in der Karibischen See.


ELS- 0Q SØFARTSMUSEET

PA KRON30RG

ms Michael Jebsen. (IY). OUD, III - 1

Berlingske lidende Onsdag Morgen 17. November 1954:

Rederiet Jebsen har kontraheret en Cargoliner paa

ca. 3.300 Ions paa Plensborg Skibsværft. Skibetj der

forsynes med en MAU-Dieselmotor, skal afleveres i August

1955 og derefter indsættes i Selskabets Trafik

paa Kinakysten.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Michael Jebsen. (III). NGRD. /OZEC Y - 1

Billeder:

Negativer:

Litteratur:

Ernst Hieke: "Die Reederei M. Jebsen A.G.5Apenrade".

Side 156 - 186:

2. Die tfiederaufnahme der ostasiatischen

Kustenfahrt.

3. Im Strudel der V/eltwirtschaftskrise.

4. Der Aufschwung in Ostasien.

5. Der zweite Weltkrieg und seine Folgen

(Skibets Parter 1927 - 1942).


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG w fy

/S. &CM*L*t L.g,

/€*&. ^kfy^A^U^ ; t ifyL^r-t^fy^U/fysfy : ft/ffyf( 1^-U^U^J -/i* f£c*


ss Michail Ontchoukoff. N P G L.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

Q

•raiiPi


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KROMBORG

ss Michail Ontchoukoff. N P G L. ! Int. - 1.

Bygget 19o3 - Clyde Shipbuilding & Engineering Co. Ltd.,

Port Glasgow.

1 Stk. 223 NHK. - 1.25o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 22-35-39" Slaglængde: 39"

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler.

Pisteflade lo6 Kvadratfod. Hedeflade 3-3oo Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Fabrikat: Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Haster, k Luger.

Bak 33 Fod. Brodæk 172 Fod. Poop 27 Fod.

5 vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 6o5 Tons

295,o x 42,o x 22,0 Fod.

Agterpeaktank 65 -

15o / 3-550 dw. 2.118 brutto l.33k netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 28l/19o5 dat. 6f3_ 19o5 er

Skibet bygget til:

A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København,

Indregistreret 8/5 19°5-

Ifølge Anmeldelse Kr. 46/1917 dat. 12/1 1917 er

Skibet den 17/12 1916 minesprængt 1 N0rdsøen ved Sunk

Fyrskib paa Rejse fra Rosario til Aarhus med Majs.

Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 597-699*48.

Udslettet af Register 17/1 1917 - Udslettelsesprotokol

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 18 - 164.

3/3 19o7 paa Rejse fra WIndau til Dunkerque med Hør, j

kolliderede Skibet nord for Lappegrunden j

Fyrskib med ss "Dana" af København og fik en ;

Del ovenbords Skade. i

i

/l 1914 paa Rejse fra Fiume til London mistede Skibetj

Skruen, da det befandt sig i Middelhavet og '.

blev den 5/1 slæbt ind til BIzerta af engelsk

s's "Treville".


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KRONBORG

ss Michail Ontchoukoff. N P G L. : V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


ss Middelgrunden.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KRONBORG

Hegistreringsprotokoller: Fartøjs Fortegnelse :

Begistreringsdatos

Certifikater

Pag. 353. Hr. 1.268

Bygget 1890 af Kockums mekaniska Werkstads Å/B.?

Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 7/10 1890.

1 Stk. 35 NHK. = 140 1HK. Dampmaskine.

Cylinderdiameter: Slaglængde;

Fart:

Fabrikat:

Klinkbygget af Jern.

1 Læk. 1 Mast.

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt

Sperjl.

Ufuldstændig Inderklædning.

Længde: 62 ! 3"» Bredde: 14 ? 7". Dybde s 7' 3".

dw. 41,66 brutto. 16,74 netto,

ifølge Maalebevis dat. København 12/11 1890.

Ifølge Bilbrev dat. Malmø 1890 bygget til:!

Krigsministeriet, København,

Indførselstolden betalt med Kr. 1.485,44, som

er 3/o af Købesummen, Kr. 49.514,56, ifølge Kvittering

dat. Tuborg Toldkontrol 27/9 1890.

- 1.


ss M. I. Mandal. N S J L.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

C fy _ fyu


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE!

PÅ KRONBORG

ss M. I. Mandal. N S J L. Int. - 1,

Bygget 1913 - Scheepswerf van Jan Smit, Czn., Alblasserdam.

1 Stk. 2o6 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 19,3-33,5^" Slaglængde: 36"

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler.

Eisteflade 84 Kvadratfod. Hedeflade 3-45o Kvadratfod.

Arbejdstryk: l8o Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Maatschappij de Schelde, Flushing«

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 34 Fod. Brodæk 147 Fod. Poop 22 Fod-

4 vandtætte Skodder.

Vandballast: Bundtanke 3ko Tons

Agterpeak 62 -

273,5 x 41,4 x 22,1 Fod.

238 / 2.760 dw. 1.886 brutto 1.119 netto.

Ifølge Anmeldelse Kr. 3o2/1913 dat. 27/6 1913 er

Skibet bygget til:

A/S". Dampskibsselskabet Atalanta, København.

byggepris 365*000 hollandske Gylden.

Indregistreret 28/6 1913.

Ifølge Anmeldelse Nr. 65o/1917 dat. 4/8 1917 er

Skibet den 8/7 1917 sænket llo Sømil vest af Ushant paa

Rejse fra Dakar til Liverpool med Jordnødder. Besætningen

reddet. Bogført Værdi Kr. 498.312.- Assurance 80.000 Pund

Sterling.

Udslettet af Register 4/8 1917 - Udslettelsesprotokol

Nr. 3 ~ X - Eeglstreringsprotokol Nr. 24 - 17.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss M. I. Mandal. N S J L. : V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


PÅ KRONBORG

ms Mimer. (Bugserskib). OTIF, jXIl

Berlingske lidende Mandag Morgen 4. Oktober 1954:

Esbjerg:

Bjergningen af det 17.000 £ons store norske Motortankskib

"Aslaug Røgenæs" af Haugesund, der i torsdags

kom i Vanskeligheder udfor Blaavand, viste sig

at blive yderst besværlig, da Skibet Predag Eftermiddag

mistede Manøvredygtigheden ti Sømil vest af G-raadyb,

hvor ^et drev hjælpeløst rundt uden Maskinkraft.

Svitzers "Mimer" fik med Vanskelighed Kontakt og

bugserede Skibet ind til Barren, hvor Svitzers "Mars"

og Bugserbaaden "Vildanden" maatte gaa til Assistance.

og i Forening fik de tre Skibe det sidelæns drivende

Skib bragt ind til Esbjerg, hvor det nu skal have Skaden,

der omfatter et Par sprængte Kedelrør, udbedret.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ms Mimer. (Bugserskib). 0 TK

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1954:

Svitzers "Mimer" fra Esbjerg har efter et stort

Arbejde nu faaet den strandede Kutter "Jørgen Brinch"

der forleden gik paa Grund ved Aggersund, bragt flot.

"Jørgen Brinch" er bugseret til Thyborøn Eavn? hvor

der nu forestaar en Del Reparationsarbejder. For at

faa Kutteren bjerget maatte ikke færre enå 25 Tons

Sild losses i Havet.

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 22. April 195^:

Det 8.000 Tons store norske Motorskib "Norbryn" gik Tirsdag

paa Grund paa den store Sandrevle, Tørrebjælke, ved ES-P

bjerg. Grundstødningen skete ved Højvande, fordi Styregrejerne

svigtede. Skibet Kaptajn haabede at kunne komme flot

ved nyt Højvande uden Assistance, og han afslog Hjælp fra

Svitzers "Mimer". Men siden lykkedes det Skibet, der var

lastet meå 4.ooo Tons Foderstoffer, at komme fri ved egen

Hjælp, og det har tilsyneladende ikke taget Skade.

Berlingske Tidende Mandag Morgen lo. Maj 1954

Svitzeam "Mimer" naaede Lørdag Aften frem til det 5«°oo

Tons store svenske Motorskib "Atomena", der drev med Maskinskade

ca. 6o Sømil ud for den jydske Vestkyst ved Hvide Sande.

"Mimer" fik Slæbeforbindelse med "Atomena" for at bugsere

Skibet til Aarhus, hvortil det har Last fra England.

I Gaar Eftermiddags naaede ogsaa Svitzers "Bien" frem

for at deltage i Bugseringen. I Gaar Aftes afgik yderligere

"Svava" fra Korsør med det Formaal i Skagerak at afløse

"Mimer".

Det er Meningen, at "Mimer" skal gaa til Kysten udfor

Vedersø, hvor man nu vil benytte det gode Vejr til et afgørende

Forsøg paa at faa bjerget åen strandede polske Trawler

"Kania".

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 11. Maj 19^4

Ved l8-Tiden i Aftes naaede Svitzers "Svava" omtrent udfor

Hirtshals frem til det maskinhavarerede svenske Motorskib

"Atomena".

Bugseringen til Aarhus fortsættes derefter af "Bien" og

Svava, medens "Mimer" gaar ned til Vedersø, hvor den sammen

med "Jason", der i Aftes laa i Thyborøn, vil gaa i Gang med

Bjergningen af den polske Trawler "Kania".


ELS- OG SØFARTSMUSEET , I I X "

PÅ KRONBORG i

ms Mimer. (Bugserskib). 0 T K F.

Berlingske Tidende Mandag Morgen 17c Maj 195^

Svitzers tre Baade "Jason", "Mimer" og "Mars" arbejder

stadig med Bjergningen af den store polske Trawler "Kania",

der staar paa tørt Land ved Husby Klit. Bjergningsarbejdet

er i Løbet af Lørdagen og Søndagen skredet noget frem, men

det volder stadig store Vanskeligheder. Fra Svitzers Side

har man allerede ofret store Summer paa Bjergningsforsøget,

og man vil gøre alt for at faa Skibet ud. Mandag bringer

Springflod, og lykkes Bjergningsarbejdet ikke ved den Lejlighed,

bliver det antagelig den sidste Chance i lang Tid

for at bjerge Skibet.

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 27. Maj 1954:

Holstebro: "Kania" er paa Vej mod Polen, 177 Døgn \

efter, at den 157 Tons store polske Trawler tog G-run- ;

den paa Vesterhavskysten ud for Vedersø Klit, lykkedes

det sent Tirsdag Aften Svitzers "Mimer" med Opbyde

elsen af samtlige sine 700 Hestekræfter at faa Held ud

af det Arbejde, som 3.000 Hestekræfter stærke polske

Bjergningsfartøj er maatte opgive efter Ugers Anstreng^

eiser. Mens flere Tusind Mennesker raabte Hurra, gled !

"Kania" støt og sikkert ud over Eevlerne og ud paa j

dybt Vand. Med stærk Slagside er Trawleren nu under j

Bugsering af "Mimer" og "Jason" paa Vej gennem lim- |

fjorden med Aalborg som første Maal. j

Svitzer satte Kronen paa Værket med sit fjerde Eorsøg

- takket være den Hjælp, Viborg-Entreprenøren H.

Theuts 22 Tons tunge G-ravemaskine ydede ved at grave

Gruset væk omkring Trawleren paa Strandbredden. "Mi- j

mer" begyndte at trække ved Højvande Tirsdag Aften, !

og ganske langsomt fik "Kania" Vand under Kølen og

gled ud paa Havet, samtidig med at 5-6.000 Mennesker

paa Strandbredden raabte Hurra og Svitzers Esbjergdirektør,

Claus Sørensen, om Bord paa et tredie Bjergningsf

ar tø j , "Mars", sejrsstolt svingede med sin Ka- :

sket. :

i

Bjergningsfartøjerne tog omgaaende Trawleren paa

Slæb, og i de tidlige Morgentimer passerede "Kortegen 5 *

Thyborøn. Op paa formiddagen ankrede "Mimer" op ved

Indsejlingen til Sælhundeholmløbet i Limfjorden, hvor 1

"Kania" underkastedes en midlertidig Dykkerundersøgelse.

Bugseringen foregaar meget langsomt og saa tæt

inde under Kysten som muligt, for det Tilfælde, at Havaristen

skulde begynde at synke. I saa Fald er man

altsaa i Stand til at sætte åen paa G-rund. I Aalborg :

vil Trawleren komme paa Værft, inden Tur&n fortsættes

til København, hvor det formedelst en Bjergeløn paa

over 200.000 Kr. vil blive udleveret til &dynia-Eederiet

"Dalmore".

"Kania" er bygget i 1951* ;


LS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minerva. (Hvalfanger). N W T J.

Bygget 189^ - Kristiania

1 Stk. NHK. - 125 IHK. Compoundmaskine

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat:

Klinkbygget af Staal.

Dæk.

x x 8,5

dw. 59 brutto 2o netto

Ifølge Anmeldelse Nr. 142/1897 dat. lo/3 1897 er

Skibet købt fra

af:

A/S. Dansk Hvalfangst- og Fiskeri Aktieselskab, København

Registrering foretaget 3of3 1897*

Ifølge Anmeldelse Nr. lo7/19o7 dat. 25/2 19o7 er

Skibet solgt til;

for 1.35o Pund Sterling.

, Leith,

Udslettet af Register 25/2 19o7 - Udslettelsesprotokol

Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 12 - 145.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minna. (Skrue-Damppram). N F T S. ; Int. - 1.

Bygget 1895 i Neuhof. Ombygget 1895.

1 Stk. NHK. - 45 IHK. Compoundmaskine.

Klinkbygget af Jern.

1 vandtæt Skot.

Længde 79,7 Bredde 17,7 Dybde 5,7

/ loo dw. 8l brmtto. 58 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 58l/l895 dat. 21/9

1895 tilhører Skibet:

Kjøbmand Niels Kaj Strøyberg, Aalborg.

Registrering foretaget 3/lo 1895 •

Blev oprindelig bygget som Pram sammen med 2 andre

- "Kamma" og "Helga", som Strøyberg anvendte paa Limfjorden.

De blev slæbt, dels af en lejet Damper "Fremad"

og dels af Havnens Damper "Frem". 1893 købtes yderligere

5 Træpramme "Alpha" - "Beta" og "Delta".

For at slippe for Bugserhjælp, blev "Minna" i

1895 forsynet med Dampmaskine.

Denne Pramfart gav imidlertid Underskud og alt

Materiale, med Undtagelse af en Træpram, solgt.

Ifølge Anmeldelse Nr. 591/1897 dat. 5/7 1897 er

"Minna" solgt til:

Partrederi bestaaende af:

Skipper Carl Ludvig Peter Nielsen, København

Christian Nielsen, København,

med sidstnævnte som bestyrende Reder. Skibets Hjemsted

forandredes samtidig til København, og "Minna"

blev ombygget til Sandpumper.

Registrering foretaget 7/7 1897.

Ifølge Anmeldelse Nr. 95A9o5 dat. 2o/2 19o5 er

solgt til Sverrig for Kr. 5*000.-

Udslettelsesregistrering foretaget 2o/2 19o5.(ifølge

Registreringsanmeldelserne). Udslettelsesprotokol Nr.

IV-2 har dog anført 1/3 19o5 som Udslettelsesdato).


PA KR0N3ORG

ss Minsk ex S chwan. ^JjiJL??!

Hegistreringsprotokoller: X-53. X1V-12. 7-108.

Registreringsdato: 2/l 1882.

Københavns Skibsregister

II - 311.

l/l 1894. (Omregistrering).

Certifikater: 2/1 1882. 19/10 1882. 19/9 1890.

Bygget 1858 af Palmers Brothers & Co., Tarron,

Newcastle on Tyne, ifølge Builders Certificate

dat. 11/2 1858.

1 Stk. 100 NHK. = 203 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameters Slaglængdes

Fart:

Fabrikats R. W. Banthorn? Newcastle.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk og AwnrLng Deck. 3 Master.

Skarp Boug og Skæg med Krølle. Agterskib med

rundt Spejl.

Halvdæk. Ruf midtskibs. Kabjrsruf. 2 Sideruf forude.

Ufuldstændig Inderklædning.

6 vandtætte Skodder.

Længde: 199 '8". Bredde: 23'8". Dybde: 15 f 0".

85 / 615 dw. 688,12 brutto. 519,19 netto*

Ifølge Overdragelsesdokument dat. Bremen 3/12

1881 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat

København 12/12 1881 købt fra "Norddeutscher

Lloyd"? Bremen, som ss "Schwan"? af:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, Kbhvn.,


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PA KRONBORG

ss Minsk ex Schwan, N T B W.

os omdøbt til "Minsk".

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns

Toldkammer 26/11 1881 og Generaldirektoratets

Skrivelse af 14/12 1881 betalt aconto med

Kr. 3.000.- Restbeløbet er ifølge Interims Nationalitets

Certifikat dat. Kgl. danske Consulat,.

Bremen, 3/l2 1881 berigtiget med 312 Reichsmark,

da Købesummen ifølge Overdragelsesdokumentet udgør

£ 6.000.- eller 122.400 Reichsmark.

Efter Ombygning, hvorunder Kabysruffet fjernedes

og der blev tilbygget Kommandohus samt Kabysog

Maskinruf, er Tonnagen ifølge nyt Certifikat

dat. 19/10 1882 forandret til:

brutto: 695,43. nettos 514,38


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minsk (1) ex Schwan. K T 3 W

Iføl'-e Anmeldelse Nr. 431/189$ dat. 6/7 1898 er

Skibet i Henhold til Bestyrelsens Skrivelse af 5/7

I898 solgt til:

Skibsreder Harald Haslund, Moss

for Kr. 35»ooo.-

Udslettet af Register 6/7 1898 (Udslettelsesprotokol

Kr. 3 - II - Registreringsprctckol Nr. 7 - I08).

Lloyds Register 19o4/o5: ss "Minsk" - Dampskibsselskabet

Minsk ( S. Hasliim), Moss.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

j tøye& /ftfy'-Qf; U^_ Sf/TS?' % tu*^ /f.ffc^i;^)^ U.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"!

PÅ KRONBORG

ss Minsk Cl) ex Schwan. N T B W. II - 1,

Maritime Deposition dat. Manchester 21/3 IS96:

Den 2o. Maj 1896 Kl. 8 Fm. under NV. Storm opankredes

en under Bugsering værende norsk Bark "Norma" ca.

2oo Fod om Styrbord for "Minsk", Kapt. H. Olsen, som med

Lods ombord laa til Ankers paa Mersey Floden. I "Minsk"

beordredes Maskinen klar, og straks efter, da "Norma"

saas drivende ned mod "Minsk", bakkedes med fuld Kraft,

men "Norma" tørnede dog med Agterskibet mod "Minsk"s

Stævn, som beskadigedes noget.

Aarsagen til Kollisionen angives at være Storm, som

satte "Norma" i Drift, i Forbindelse med, at "Normas"

Ankerplads uden Nødvendighed valgtes for nærved "Minsk".

Maritime Deposition dat. Manchester 23/8 1897:

Den 23. August 1897 da "Minsk", Kapt. W. Jørgensen,

laa fortojet i Eastham Sluse (Manchester Kanalen) paa

Siden af norsk Damper "Ragni", blev ifølge Slusemesterens

Ordre "Minsk n s Fortøjninger kastet los og Maskinen sat

paa langsomt frem for at gaa ud af Slusen. Samtidig hermed

lod Føreren af "Ragni" ogsaa dette Skib gaa ud for

fuld Kraft frem, trods Slusemesterens Ordre om at afvente

"Minsk"s Udpassage og uagtet han af Lodsen gjordes ansvarlig

for eventuelle Kollisioner. Straks efter blev

"Minsk" af "Ragnis" Skruevand ført ned mod norsk Bark

"Anna", som var fortøjet paa Styrbords Side af Kanalen. Maskinen

sattes først paa fuld Kraft frem, samtidig med at Roret

lagdes haardt Styrbord, men, da Kollisionen var uundgaaelig,

kastedes Maskinen fuld Kraft bak og straks efter

ramtes Barkskibet paa Bagbords Laaring og bibragtes en

Del ovenbords Skade, hvorimod "Minsk" kun fik ringe Skade.


HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minsk. (2) N R P Q. / O U J C,

*i

i '•

1 ' (

I

'i- f,


ELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minsk. (2) N R P Q. / 0 U J C. 2.


- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Minsk. (2) N R P Q. / 0 U J C. Int.

Bygget 1911 - A/S. Burmeister & Wain, København.

1 Stk. NHK. - l.ooo IHK. 3 cylindret Dampmaskine

(System Stumpf)

Cylinderdiameter: 25" Slaglængde: 36"

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kanaler.

Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 2.652 Kvadratfod.

Arbejdstryk Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk og Welldæk. 2 Master 2 Samsonposter. 4 Luger.

Bak 26 Fod. Poop 157 Fod.

5 vandtætte Skodder.

Vandballast 446 Tons.

252,4 x 37,2" x 18,4 Fod.

133 / 1.797 dw. 1.229 brutto 7o8 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 2o8/l911 dat. 29/& 1911 er

Skibet bygget til:.

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

registreret 29/4 1911.

Ifølge Anmeldelse dat. 26/4 194o er Skibet den

19/3 194o torpederet i Nordsøen paa Rejse fra- Manchestetil

Methil. 11 Omkomne.

Udslettet af Register / 194o.

13/3 192o Kollision paa Mersey med ss "Lyster" af

Liverpool og blevet en Del beskadiget.

25/4 1928 Da Skibet gennem Gibraltarstrædet var naaet

ud I Atlanterhavet, observeredes en brænd- :

ende Damper, der naaedes paa 2 Timer. Besætningen,

18 Mand, blev taget ombord paa :

"Minsk" og danske Søfolk blev sat ombord i •

den brændende Damper, der var italiensk.

Det lykkedes 2 Gange at faa Slæbeforbindelse,

men da Blæst og Sø tiltog, sprang Trossen. .

Da Ilden samtidig bredte sig opgaves Forsøget

og Besætningen landsattes i Lisbon.

28/4 1928 Da Skibet afgik fra Lisbon paasejlede det

en Fiskerbaad, der sank. Besætningen blev

reddet ombord i "Minsk". vend


6 193^ da Skibet lastede Kork paa Lisbon Red,

kom pludselig en Flodbølge og krængede

Skibet over, først til Bagbord og derefter

til Styrbord. 17o Baller Kork,

der laa paa Dækket, blev skyllet overbord.

k/7 1935 P aa Hejse til Casablanca har Skibet haft

Brand 1 Lastrum III, hvis Ladning blev

en Del beskadiget af Ild og Vand.

19/3 1938 Kollision ved Vliessingen med norsk

ms. Taranger af Bergen. Begge Skibe

fik en Del Skade, paa "Minsk" gik det

ud over Forskibet. Skibet var paa

Hejse fra Hotterdam til Antwerpen.


HANDELS- OG SOrArtlSMUSEEl

PÅ KRONBORG

ss Minsk. (2) NEFQ. /OUJC, Ve - 1.

Billeder: Arkiv

D. F. D. S. 1866-1926 Pag. 54,

Negativer:

Litteratur:

More magazines by this user
Similar magazines