Studenterhuset og regnbuen - Gaderummet

Der er så megen, i verden, der er for meget.
Vel særligt nu, i denne førtidskrigssituation. Hvorfor ikke tage bestik af, hvad dets undergangsform
er - så det er livet, der leves, kærligheden, der vinder, uden krigen.
KULDEN.
Et sammenstød af uforenelige - sider der ikke vil ha' med hinanden at gøre - sider af kulde, der
ikke kan række ud; og et møde, hvor varmen imellem - gnisten der findes ved at mødes - udlades i
destruktion af centres periferi - organismer og død - i en proces afhinandens smerte - over?
Men er der smerte, hvor ikke er?
Menneskeligt ser man sig selv i den andens undergang; problemet der førte til at det kom så vidt,
vildført, vildledt, fortabt af en større helhed hinanden imellem, vider ingen af- fordi bevidstheden
ikke var eller kunne bevæge sig derhen.
Kan bevidsthedens ikke-væren overhovedet forstås?
På det religiøse område, der hvor også djævle må træde varsomt - og engle, disse blivende feer,
der tager imod og fordeler: på dette område bevæger vi os kun sammen som sjæle fra samme
kilde, og altid kommer vi med igen.
Kalle f Regnbuen.