Se oplægget - Mit BUF

Gode bøger og gode samtaler 

Oplæg Københavns Kommune 

Maj 2012 

Lena Basse (basse@get2net.dk) og 

Caroline Sehested (case@ucc.dk)

Lena Basse og Caroline Sehested 2012 

2

Fra Sprogpakken 

Dialogisk læsning 

– en del af værktøjskassen og Sprogpakken 

Den dialogiske læsning består, som ordet angiver, af to 

aktiviteter: dialog og læsning. Metoden bygger i sin 

oprindelige form på tre overordnede strategier, som kan 

bruges under hele læseforløbet: 

• Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil 

spørgsmål til barnet) 

• Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og 

udvid det barnet siger) 

• Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone 

Fokus på samtale 


3

Fokus i dag 

Ikke på metoden (dialogisk læsning) men på: 

• Valget af billedbøger 

• Den gode billedbog 

• Den gode samtale om billedbøger 

• Billedbøger for alle børn? 


4

PROGRAM 

• Formål med oplæsning i børnehaven 

– Sprog og læring 

– Læseoplevelsen 

• Gode bøger - gode samtaler 

• Den gode børnebog 

• To fokuspunkter i valget af børnebøger 

o Tekst og skriftsprog 

o Børn med dansk som andetsprog 

• Læsekultur & læsevaner 

• Opsamling 


5

Formål med højtlæsning? 

• Didaktisk pædagogisk 

• Æstetisk /Litterært 

• Rekreativ 


• Sprog og læring 

• Litteraturoplevelse – 

billede og fortælling 

• Omsorg, nærhed og 

pause 

6

Billedbøger tilbyder: 

Sprog og læring 

En rig sprogverden – med nye ord, begreber, ordklasser (fx 

tillægsord, forholdsord osv.) 

En erfaringsverden som kan udvide barnets viden/læring 

Hverdagssprog ”Skolesprog” 

Enkelt opbygget Mere komplekst 

opbygget 

Her og nu sprog Der og da sprog 

Flere Før-faglige begreber (bønder, 

dyrke, fattig) 


7

TAL - i en fortælling om selvstændighed 

En sandwich med 10 lag 

• Emil smører selv sin madpakke – men andre 

spiser den 


8

99 centimeter Peter kan knyttes til 

Natur og naturfænomener i LÆREPLANERNE 

• Læs evt. bogen med 

centimetermål 

• Matematiske begreber 

som modsætninger, 

relativitet, tal, mængder 

osv. 

Se socialministeriets hjemmeside 

om læreplaner 

Lena Basse og Caroline Sehested 2012 9

Forundringsbøger – til at lære af 

• Hullebogen 


Læring gennem fortællinger – 

Grøflingen 

Et litterært mineraltilskud 

til skovtemaet 

i lærerplanen: 

• Skoven og skovens dyr 

• ALENE i skoven med 

den store, stygge mus 

…. 


Grøflingen følger spor i skoven 

Møder slangen, uglen, ræven Børn er gode til at finde grøffelspor i skoven 


Meningsfulde samtaler 

• Sprog bliver udviklet af at være i funktion 

• Dialog med børn gør sproget aktivt 

• En god kommunikation er der hvor man 

kommunikerer om noget man er optaget af – 

af noget meningsfuldt. 

• Valget af den rigtige bog giver rig mulighed for 

meningsfulde samtaler. 


13

Litteraturoplevelsen 

Billedbogen ligner måske barnets hverdag – 

men tilbyder noget mere end bare en gentagelse 

• Billedbogen spejler ofte temaer i barnets liv 

• Billedbogen er en symbolverdenen – tænk 

hvor mange dyr eller monstre der er i 

billedbøger 

• Billedbogen inviterer til refleksion - men også 

følelsesmæssig oplevelse 


14

3 ingredienser: 

• Genkendelse 

• Indlevelse 

Den gode børnebog?? 

• Udfordring - både sprogligt, 

fortællemæssigt og billedmæssigt 


15

Genkendelse 

• Emner der har direkte relevans til børns liv 

• Det store og det små 

• I omverdenen og i følelseslivet 

Eksempel Monsterpest 

• Følelseslivet: At have brug for omsorg (Store Monster 

er syg) 

• Omverdenen fx Popkorn 

• Figurerne: Børnene får efterhånden et inderligt forhold 

til monstrene 


16

Maja synes bogen er god, 

fordi monstrene får 

popkorn 


Mormor synes ikke om 

bøgerne. Hun er bange for 

at de er for uhyggelige for 

pigerne…… 

17

Mon børnene tør læse med her? 

• Grøflingen møder den 

store stygge mus 


2: Indlevelse 

Barnet gennemlever (empati) følelser, tanker og 

situationer som bogens personer oplever 

Ex: 

Lydia og kunsten at dele 

Jeg vil have lyset tændt. 

Lille frø 


19

• Lille Frø bager telefonen 

og vasker alle bøgerne 

Lille frø 

• Lille frø ankommer med 

Meteor til sin frøfamilie, 

som elsker ham højt 

• Men Lillefrø er utrolig 

fræk og ADHD-agtig 


Livstemaer 

Livstemaer som eks. 

skilsmisse, at bliver 

storebror eller søster, 

sorg, konflikter, 

venskaber 

Vitello er en faderløs figur 

- elsket hos de ældste 

børnehavebørn 


Venskab – et stort tema i børns liv 

Bogvalg kan knyttes direkte til 

læreplansarbejdet 

FX Barnets personlig alsidige 

udvikling 

Ex 

• Snabels Herbarium 

• Palle P og Perlen 


3: Udfordring 

Sprog, billede og fortælling tilbyder noget MERE end 

bare: 

Nu skal du høre om den dag Povl blev sur på far. 

Den gode billedbog tilbyder fortællinger, der åbner for 

nye perspektiver på noget vi godt kender 

Sprogligt: At sproget kan udtrykke noget anderledes 

Billederne: At billederne har symbolværdi 

Fortællingen: Kan have et tvist eller en pointe 


Ex: 

Billedbøger for 

de små 

Sproget og fortællingen ”fordobler” erfaringen 

Mette i skoven 

Povl og far i svømmehal 


24

• Lille frø udfordrer både 

voksen og barnelæser. 

• Hvad er en 

skolepsykolog? 


Ex: 

Når følelser får ord og billeder 

Sgu fanden og for helvede 

Tema: Når der kommer en 

lillebror 

Billedbog med symbolsk 

bearbejdning af barnets 

erfaringer (at blive 

storesøster) 

Hvilken farve har vrede? 


3: Udfordring 2 

Billede og tekst viser begge noget – og ind i 

mellem er der en betydning, noget, der skaber 

den samlede fortælling 

• Billede og tekst viser noget forskelligt– og ind i 

mellem er der en betydning; noget, der skaber 

den samlede fortælling (Finn Hermann) 


27

EX 

De kompetente forældre 

Finn Hermann 

(Krokodillen på tur med mor) 


28

Sproget: Humor 

”Pas nu på Finn Herman …” 

”Haps” 

”Nå, siger damen, er anden fløjet sin vej..” 

Hvad skete der lige?? Barnet må fortolke for at 

forstå hvad der sker i Finn Hermann 


29

En symbolsk historie om en stresset mor 

Den dag Åges mor glemte alt 

(og bliver til en slags drage) 


30

To Fokuspunkter i valget af børnebøger 

• Tekst og skriftsprog – rim og remser 

• Børn med dansk som andetsprog 


31

Veje ind i skriftsproget 

• Opmærksomhed på lyd barnets evne til at skelne 

lyde er en forudsætning for læsning. 

• Barnets opmærksomhed på rim styrker den 

sproglige og lydlige bevidsthed 

• Palle P og Perlen har rimede vers 

• Spilloppen i koppen. Invitation til selv at rime videre 

• Jakob Martin Strids frække rim fanger drenge og 

piger ind (Mustafas kiosk og Min mormors gebis) 


32

RIM OG REMSER Vi har en meget rig tradition og mange nye bøger! 

• Sneuglen Ulla - for de små 

• Det Gale vejr 

• Fino badino, badulle (bogstavrim og enderim) 

• A,B kom og se (Til venstre) 

• Axel elsker biler: 

En Rap-fortælling med Enderim og Rytme 


Skriftsprog i børnehaven – jf. KK´s Læsepolitik Se BUF net 

• På sporet af ordet i bogen 

• Store og små bogstaver i teksten 

• Tekst retning 

• Se ord og bogstaver i omgivelserne (BUS) 

• Den voksne som rollemodel og sekretær fx 

logbøger, små historier 

• Skriblerier og tegneaktiviteter 

Hvad er sprog – kan man få det til at vokse i sit bed 


34

Ja, i ”Min mormors gebis” af Jakob Martin Strid 

• Følg ordene i teksten. 

• Store og små bogstaver. 


35

Tekst og fortællekompetencer 

Barnet lærer en narrativ struktur at kende ved at få læst 

bøger højt og ved at samtale om bøger. 

En narrativ struktur er at kende den tidslige struktur: En 

begyndelse, en midte og en slutning 

Det øver børn sig på i deres første fire – fem år. 

Lille Frø – et eksempel på hvorledes børn bruger billeder 

til at øve sig i at strukturere tid og hændelser i en 

fortælling 


36

Epilog fra Lille Frø 

• Bagsideopslag – her genfortælles hele 

historien i en billedserie 


37

Børn med dansk som andetsprog 

Vigtigt at skelne mellem barnets 

Kognitive alder og Sprogalder 

5 år ½ år ”på dansk” 

Barnets vil kede sig med pegebøger 

Bøger til 5-årige vil være for svære 

Vælg bøger med et enkelt sprog – men med et 

tema, der kan fange barnet 


38

• Monster serien har et enkelt sprog men bred 

appel indholdsmæssigt 


Byg bro til oplæsningskulturen 

FX ved at benytte billedbøger 

uden tekst 

EX Familien Bartholdy (Pia Thaulov) 

– en ærkedansk familie –men med universelle 

familieoplevelser. Far er distræt, det roder, vi skal 

på tur… osv 

Den gode samtalen bliver vejen til bogen!! Du skal 

skabe et sprogligt stillads rundt om bogen 


40

En billedkrimi 

Ingen tekst – men en spændende og kompleks 

historie for de lidt ældre børnehavebørn 

Titel: 

Stop tyven - En billedkrimi 

Den indre sherif kan nok 

fange de fleste drenge 

Men du skal skabe et 

sprogligt stillads for 

børn med dansk som 

andetsprog 


Mangel på referencefællesskab 

Günzel (3.5) og Tine (4.5) er på den ene børnehavestue en dag i december. Günzel peger på noget 

klæd-ud-tøj, hun har lagt på en klapvogn. 

Günzel: Det her er gaverne, og jeg er julemanden. 

Tine: Skulle vi sige, at jeg havde fået en kjole. Se mig, Günzel ( hun tager en kjole op), se jeg har også 

et brudeslør. 

Günzel mumler noget anerkendende. 

Tine: Ah, skal vi ikke sige, at jeg hed pixiline. 

Günzel: Jeg hed Bixiline 

Tine: Nej, du skal sige pix, Pixiline. 

Günzel gentager. 

Tine: Ja, Pixiline er fra computeren 

Günzel: Vi skal lege far, mor og børn 

Tine: Nej, vi skal lege det, vi legede før ( hvor hun havde forsøgt at få dem til at lege en Pyrus jule- 

kalender- inspireret leg) vil du være Puk eller Gemyse? 

Günzel: Hvad betyder Gømyse 

Tine: DU skal sige ”ge” , ”ge”! 

Günzel: Ge, ge. 

Tine: Gemyse” 

Günzel: Gemyse…………….. 

Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85) 


42

Fælles referenceramme – kan 

opbygges 

• Eventyr – danske klassikere og ”internationale” klassikere. 

På dansk og på indvandrer sprogene 

• Halfdans ABC 

• Cirkeline 

• Pippi /Emil 

• Alfons Åberg 

• Findus og Peddersen 

• Mustafas Kiosk (rim) 

• Leopold serien Fx Den dag leopold blev ond 

• Du og Jeg (Anthony Browne. En gendigtning af Guldlok) 

tænk videre ……. 


43

Gode netsider 

• www.bibliotek.dk Her kan I bestille bøger på fa 

arabisk hjem til jeres lokale bibliotek 

• Bøger med flere sprog 

Køge Biblioteks liste over anbefalede billedbøger. 

(Kanon for førskolebørn). 

http://www.koege.dk/~/media/Files/Pdfmm/diverse/biblioteket/bbb_2012.ashx 


44



Gode links 

• http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/sbci/videncenter/sprogsti 

mulering/les-med-dit-barn/les-med-dit-barn 

• http://www.laeselyst.dk/laeselyst.dk/Hjem.html 

• http://www.finfo.dk/kultur-da/litteratur/ 

• www.bibliotek.dk Her kan I bestille billedbøger på fx arabisk hjem til 

Jeres lokale bibliotek 

• Køge Biblioteks liste over anbefalede billedbøger (førskole kanon) : 

www.koege.dk/~/media/Files/Pdfmm/diverse/biblioteket/bbb_2012.ashx 


Læsekultur og læsevaner 

De børn, der kender til læsekultur fra hjemmet, vil 

også søge oplæsningssituationer – de der ikke gør 

vil måske forsøge at undgå. 

Hvordan kan læseaktiviteten tilpasses?? 

Vi ved at børn med sproglige forsinkelser har svært 

ved at indgå i oplæsningssituationer 

Hvordan kan læsekulturen tilpasses dem? Se 

Sprogpakken.dk (Dialogisk læsning) 


48

Uddrag fra artiklen: Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og 

bøger af Caroline Sehested 

Jeg kommer på besøg i børnehaven Mælkebøtten den første 

december. Alle børnene er samlet i fællesrummet, og de får 

læst op af en julefortælling i fireogtyve dele. Jeg sætter mig 

stille og kigger på børnene. De sidder med opadvendte 

ansigter og kigger op på pædagogen, som læser op. Nogle 

sidder og piller lidt ved deres tøj, andre sidder med munden 

halvt åben og er helt opslugte af fortællingen. Mit blik glider 

rundt over børnenes ansigter, og pludselig standser jeg ved et 

ansigt, der ikke afspejler de andres koncentration. Brynene er 

lidt rynkede og blikket er ikke rettet fast mod oplæseren. 

Barnet kigger mere på de andre børn end på pædagogen, der 

læser op. Jo længere tid der bliver læst, des mere 

ukoncentreret bliver pigen. Hun flytter sig rundt og aflæser 

sine kammeraters ansigter, og inden fortællingen er færdig, 

har hun vendt sig med ryggen til pædagogen for at kigge på 

de børn, der sidder bag hende. Hun har for længst opgivet at 

følge med i fortællingen og forsøger i stedet at afkode, hvad 

det er hun skal være optaget af. 


BR-kataloget kan være vejen 

til barnets læsning 

• Fætter BR´s julekatalog søges.... |... da vores 

snart ikke kan mere. Mathilde er SÅ glad for 

det katalog, slæber det rundt over alt. Men 

det er efterhånden godt ... 


50

Om at differentiere 

Da børn har forskellige forudsætninger for at 

indgå i en oplæsning, bliver det vigtigt at 

pædagogerne er i stand til at differentiere i 

bogvalg og i metode. 


51

Oplæsningsformer 

Oplæsning under borde i mørke 

og med lommelygter. 

Trylleremser og kufferter. 

Overhead på væg – bøgerne er 

scannet ind på forhånd. 


Læseguiderapport, maj 2008 side 25 

52

Formål: 

• Didaktisk-pædagogisk 

(sprog og læring) 

• Æstetisk/litterært 

Gode samtaler 

Vælg bøger der giver 

grundlag for meningsfuld 

kommunikation – lærende 

dialog 

OPSAMLING 

Kvalitet: 

• Genkendelse 

• Indlevelse 

• Udfordring 

Gode bøger 

Vælg bøger efter 

børnegruppen – vælg bøger 

der tilbyder en god 

læseoplevelse og 

lidt/passende udfordring 


Videre i Jeres egen praksis 

• Sæt fokus på billedbøger i 

dagligdagen. Stil fx 

spørgsmål til din kollega: 

• Hvilke billedbøger kan du 

godt lide? 

• Hvilke bøger kan Anton, Ida 

og Usma godt lide? 

• Gør læsning til en daglig 

aktivitet – skab gode 

stunder og gode situationer 

• Skab situationer hvor det er 

muligt at samtale om 

bøgerne 

• Følg børnenes interesse og 

læg lidt til …. 

(udfordringen) 

Fx Vitello bøgerne for de 

ældste

Se oplægget - Mit BUF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?