Planstrategi 2007 - Skanderborg Kommune

skanderborg.dk

Planstrategi 2007 - Skanderborg Kommune

Debatoplæg til

Planstrategi 2007

– Debat om

Skanderborg Kommunes udvikling

1. juni 2007


Skanderborg Kommune


Indledning

Med dette oplæg inviterer Skanderborg Kommune

borgere, virksomheder, organisationer, institutioner,

nabokommuner, de statslige myndigheder

og region til debat om udvikling af Skanderborg

Kommune. Resultaterne af debatten indgår i forarbejdet

til Skanderborg Kommunes planstrategi.

Planstrategien er kommunens overordnede udviklingsstrategi,

der beskriver, hvordan kommunen

skal udvikle sig, så det også i fremtiden er

godt at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i

Skanderborg Kommune. Planstrategien skal i 2009

resultere i en ny kommuneplan.

Frem for at invitere til debat om et færdigt strategiudkast

er der med denne arbejdsform skabt

mulighed for tidlig inddragelse. Formålet er dobbelt.

Dels ønsker byrådet, at de idéer og den

viden, der er til stede i kommunen, så tidligt som

muligt bringes på banen, så det kan indgå i processen

med udarbejdelse af planstrategien. Dels

har byrådet et stærkt ønske om at skabe ejerskab

til og indsigt i den kommunale udviklingsstrategi.

Byrådet har nedsat en visionsgruppe med repræsentanter

for foreninger, virksomheder, institutioner

og byråd, der har inspireret og rådgivet i forhold

til at fastlægge de emner og spørgsmål,

som debatoplægget omhandler.

Frem til den 11. september 2007 vil der være rig

lejlighed for at indsende kommentarer, forslag og

idéer til debatoplægget.

Desuden vil der den 21. juni 2007 være mulighed

for at deltage i en konference, hvor der vil

være fokus på de forskellige aspekter i udviklingsstrategien.

Den 30. august 2007 arrangeres en ungdomskonference

for elever på ungdomsuddannelserne

og folkeskolens 9.-10. klasser. Denne konference

tilrettelægges i samarbejde med elevrådene.

Samtidig arrangeres en særlig idé-offensiv afslutning

på debatfasen, hvor der efterspørges idéer

til at gøre Skanderborg Kommune bedre. Alle

borgere vil blive spurgt, men det er håbet, at

det på forhånd lykkes at forpligte udvalgte virksomheder,

foreninger osv. til at deltage.

Hen over efteråret samles og bearbejdes alle de

indkomne idéer, kommentarer og forslag, hvorefter

den politiske proces i udvalg og byråd går

i gang. Her sker der en vurdering og prioritering

af materialet med henblik på udfærdigelse af

den endelige planstrategi. Forslaget til Planstrategi

2007 behandles i byrådet den 19. december

2007 og sendes herefter i 8 ugers offentlig

høring frem til den 12. marts 2008.

Den debatrunde, der åbnes for med dette debatoplæg

handler om kommunens udvikling i

det brede og lange perspektiv. Derved adskiller

debatrunden sig fra den offentlige høring, der

bliver omkring selve planstrategien vinteren 2008.

Høringen og debatten vinteren 2008 vil nemlig

kunne blive mere detaljeret inden for emner eller

geografiske områder, som vedrører særlige grupper

af borgere eller interessenter. Det er derfor

vigtigt at notere sig, at der bliver flere lejligheder

til at drøfte kommunens udvikling.

Med ønsket om en spændende og konstruktiv

debat om Skanderborg Kommunes udvikling.

Jens Grønlund

borgmester

Pl anstrategi 07

Indledning

3


07 Pl anstrategi

Indholdsfortegnelse 4

Indhold

1. Nye muligheder – nye udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

2. Byerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

3. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

4. Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

5. Erhvervsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

6. Det åbne land og de mindre byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

7. Sundhed og Agenda 21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31


1. Nye muligheder – nye udfordringer

Visionen

Skanderborg Byråd har formuleret en vision for Skanderborg Kommune, der hviler på følgende

elementer:

• Danmarks skønneste – i natur og trivsel. Skanderborg

Kommunes borgere og virksomheder

skal opleve at leve og bo i en velfungerende

og naturskøn kommune.

• Service og velfærd i top. Skanderborg Kommune

præsterer kerneydelser af høj kvalitet og

medvirker til forebyggelse og et sundt liv.

• Ansvarlighed i et åbent samspil mellem dygtige

medarbejdere, aktive borgere og engagerede

virksomheder samt tydelige politikere.

Skanderborg Kommunes vision formulerer

samlet et pejlemærke for en udvikling i

kvalitet, i sundhed, i samarbejder og i oplevelser.

Dette pejlemærke vil præge strategier,

planer, politikker og initiativer, som kommunen

gennemfører i de kommende år.

Læs mere om visionen på:

www.skanderborg.dk

Skanderborg Kommune i østjysk perspektiv

Siden midten af 1990’erne er den regionale udvikling

i Danmark ændret markant som følge af

udviklingen i vidensamfundet. Årtier præget af

industriel fremgang i den vestlige del af landet

er afløst af en stærk centralisering i hovedstaden

og i den østjyske region med Århus som dynamo.

Prognoser forudsiger, at af de næste 10

års befolkningsvækst på 180.000 mennesker vil

100.000 bo i hovedstaden og 50.000 i Århus-regionen.

Den regionale konkurrence bliver hård.

Den »Østjyske millionby« omtales i Landsplanredegørelse

2006 og beskriver den stærke vækst i

Østjylland, der får arbejdskraft-oplandene fra Randers

til Kolding til at smelte sammen. Udviklingen

går altså i retning af en stadig mere sammenhængende

storbydannelse i Østjylland.

Østjyllands strategiske betydning vil kunne styrkes

gennem samarbejder som f.eks. 7-kommunesamarbejdet

omkring Århus, med de øvrige

kommuner i regionen, med Region Midtjylland

og det midtjyske vækstforum. Men også samarbejder

uden for den midtjyske region og internationale

kontakter er vigtige for dynamikken og

fornyelsen i Skanderborg Kommune

• Kultur og fritid skal give gode rammer for bevægende

oplevelser.

• Viden, nytænkning og udvikling i fokus på alle

områder

• Levende lokalsamfund i en sammenhængende

og centralt placeret kommune.

Figur 0. Pendling mellem bolig og arbejdsplads

(2002)

Kilde: Forskningsprojektet »Byen, vejen og landskabet«,

Aalborg Universitet, Real Dania

Pl anstrategi 07

1. Nye muligheder – nye udfordringer

5


07 Pl anstrategi

1. Nye muligheder – nye udfordringer

6

Skanderborg Kommune er en stærk og centralt

placeret kommune i det østjyske vækstområde.

Smukke naturgivne ressourcer, spændende kultur-

og fritidstilbud, god offentlig service og et

dynamisk og konkurrencestærkt erhvervsliv udgør

grundlaget for denne position.

Dette positive udgangspunkt stiller krav. Presset

på attraktive bolig- og erhvervsarealer er markant.

Vejudbygning, kollektiv trafik, børneinstitutioner,

skoler osv. skal helst være foran udviklingen,

men det er en stadig udfordring, som vil kræve

særlig opmærksomhed i de kommende år.

Det videre forløb

Arbejdet med planstrategien for Skanderborg

Kommune skal ses i sammenhæng med nationale

politikker og redegørelser, Region Midtjyllands

regionale udviklingsplan, det midtjyske

vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og vore

nabokommuners planlægning.

Debatten om, hvad der skal indgå i planstrategien,

forløber hen over sommeren, bearbejdes i

politiske udvalg og byråd hen over efteråret for

at blive vedtaget ultimo 2007. Herefter sendes

planstrategien i en offentlig høring. I 2007 udarbejdes

også Agenda 21-strategi og en række

delpolitikker, f.eks. erhvervspolitik.

Efter planstrategien kommer arbejdet med kommuneplanen,

hvor mål, rammer og retningslinier

for kommunen fastlægges. Også forslaget til kommuneplan

vil blive sendt i høring.

På bagsiden af dette debatoplæg er processen

vedrørende udarbejdelsen af planstrategi og

kommuneplan vist, og der er angivet, hvornår

borgere og andre kan deltage i debatten om

kommunens udvikling.

Statslige udmeldinger

I Landsplanredegørelse 2006 og andre statslige

udmeldinger fastslås:

• Der skal være forskel på land og by

• Der skal være en bæredygtig sammenhæng

mellem planlægning og infrastruktur

• Der skal spares på arealforbruget, når der

disponeres arealer til byudvikling

• Detailhandel, byfortætning og kultur skal

indarbejdes i udviklingen

• Der skal sikres høj biologisk mangfoldighed

og beskyttelse af økosystemerne

• Der skal sikres tilstrækkelige arealer til udvikling

af landbruget

• Der skal sikres et bæredygtigt jordbrug,

der bidrager til det åbne lands natur- og

landskabsværdier

• Der skal skabes grundlag for en social og

økonomisk bæredygtig udvikling i landområderne.

Disse krav og ønsker til den kommunale planlægning

vil indgå i arbejdet med udformning

af såvel planstrategi som kommuneplan.


2. Byerne

Skanderborg Kommune ønsker debat om….

• Hvordan spiller Skanderborg Kommune en offensiv rolle i det østjyske vækstområde?

Skanderborg er hovedbyen – hvordan understøtter og markerer vi det?

• Hvordan forstærker vi levende bymidter?

• Kan centerområdet i Skanderborg udvides, så der bliver plads til at tiltrække større detailhandelskæder?

• Hvilken udvikling skal Ry, Hørning, Galten-Skovby og Låsby have?

• Hvilke kulturelle og historiske identiteter skal sikres i byerne?

• Hvordan sikrer vi kvalitet i byområderne gennem planlægning?

• Hvordan sikrer vi mangfoldighed i boligtyper og befolkningsgrupper?

• Hvordan skal infrastrukturen udvikles for at understøtte byernes roller og udvikling?

• Kan vi planlægge, så behovet for transport reduceres?

• Hvordan udnyttes byernes nærhed til skov, sø og landskab med henblik på oplevelser?

• Hvilke typer erhverv ønsker vi i kommunen og hvor?

• Hvordan sikrer vi smukke erhvervsområder?

Hvad mener du?

Den grundlæggende struktur

Skanderborg Kommune vil med fordel kunne udnytte

sin centrale placering i den østjyske millionby.

Kommunens stærke vækstakser langs motorvejsnettet

og den umiddelbare nærhed til vækstdynamoen

Århus vil naturligt kunne danne grundlaget

for den fremtidige vækst. Planlægning for

bolig og erhverv foreslås derfor primært at ske i

tilknytning til de skitserede vækstakser langs motorvej

E45 og den jyske længdebane samt motorvejen

mellem Århus og Silkeborg. Hermed sikres

vækstmuligheder, der i videst muligt omfang

underbygges af en effektiv og bæredygtig infrastruktur.

De markante og sammenhængende naturværdier

i Søhøjlandet og ådalene kan bidrage til at

sikre identitet, oplevelser og sammenhængende

landskaber mellem byerne. Dette indebærer, at

de betydelige naturmæssige værdier uden for

de to vækstakser som udgangspunkt må friholdes

for byvækst. Her vil Ry med sin enestående

placering kunne fungere som indgang til områdets

naturmæssige oplevelser.

Figur 1. Vækstbånd Skanderborg Kommune

Pl anstrategi 07

Hvordan bliver vores

byudvikling bæredygtig

og sundhedsfremmende?

2. Byerne

7


07 Pl anstrategi

2. Byerne 8

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

Befolkningsudvikling

De gamle kommuner har hver især oplevet en

stigende interesse omkring bosætning. I konsekvens

af dette er der i de gældende kommuneplaner

arbejdet med udviklingstendenser, der tilsammen

tegner et billede af markant vækst i

især de fire hidtidige hovedbyer.

Ifølge prognoserne forsætter denne udvikling i

befolkningsudviklingen, forudsat at der til stadighed

sikres rummelighed til nye boliger i kommunen.

I prognoseperioden frem til 2018 forventes

befolkningstallet således at stige til ca. 64.000.

10.000

De nye borgere, som hidtil er flyttet til kommu-

5.000

nen, har hovedsageligt været yngre børnefamilier.

Denne fordeling af befolkningssammensæt-

0

2002 2004

ningen forventes uændret i fremtiden. Dette be-

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

tyder, at kommunen vil øge sit antal af erhvervs-

0 - 5 år aktive 6 - 17 og år sit antal 18 - 29 af årbørn. 30 Samtidig - 64 år vil kommu- 65 - år

nen opleve den samme tendens som på landsplan,

nemlig at antallet af ældre medborgere

66.000

64.000

62.000

60.000

58.000

56.000

54.000

52.000

50.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

66.000

64.000

62.000

60.000

58.000

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Skanderborg Nabokommuner x 1/10 Hele landet x 1/100

Figur 2. Prognose for befolkningsudviklingen

Kilde: Danmarks statistik, 2007 (bearbejdet af Skanderborg Kommune)

0

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

0 - 5 år 6 - 17 år 18 - 29 år 30 - 64 år 65 - år

Figur 3. Prognose for befolkningsudviklingen

fordelt på aldersgrupper i Skanderborg Kommune

Kilde: Danmarks statistik, 2007 (bearbejdet af Skanderborg Kommune)

Dialogprojekt om byudviklingen i Østjylland

Der er i foråret 2007 igangsat et dialogprojekt

om byudvikling i Østjylland med deltagelse

af Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet,

de østjyske kommuner og regioner.

Dialogprojektet skal sætte fokus på udviklingen

i Østjylland, der er præget af stærk

vækst, og hvor arbejdsmarkederne fra Randers

til Kolding er ved at smelte sammen til

et fælles marked.

Denne udvikling betyder selvsagt et øget

pres på infrastrukturen i området og på de

åbne arealer mellem byerne, der i stadig højere

grad efterspørges til bosætning og erhvervsudvikling.

I fremtiden vil der derfor være

behov for en koordineret og hensigtsmæssig

planlægning og arealregulering i det østjyske

bybånd – på tværs af kommune- og

regionsgrænser.

Der peges bl.a. på, at arealudlæg langs motorvejen

og andre overordnede vejanlæg

skal forbeholdes trafik og transporttunge aktiviteter.

Andre arbejdspladsintensive eller

kunderelaterede erhverv skal i stedet placeres

i bymæssige områder, hvor kollektiv transport

er mulig.

uden for den erhvervsaktive alder stiger.

Planlægningen må til stadighed være på forkant

med denne udvikling, hvis kommunen skal opretholde

sit ry som en god bosætningskommune.

Der må udlægges tilstrækkelige arealer til ikke

kun nye boligområder, men også til udbygningen

af kommunens institutionstilbud og skoler. Det

er væsentlig, at pasningstilbudene er tilstrækkelige

og matcher det behov og den kvalitet, som

kommunens børnefamilier efterspørger.

En fastholdelse af en fortsat vækst vil alt andet

lige medføre større investeringer i det offentlige

pasningstilbud og uddannelsessystem. Der er en

forventning om, at det øgede beskatningsgrundlag

kan sikre de nødvendige velfærdsinvesteringer.

Byernes rolle

Som nævnt er den øgede bosætning hovedsageligt

sket i de fire gamle hovedbyer. Det er også

i tilknytning til disse byer, der hidtil har været sikret

mulighed for nye byvækstsarealer.

I forbindelse med planlægningen af den fremtidige

udvikling er det vigtigt at foretage en afvejning

af, hvor stor en del af boligtilvæksten,

der skal ske ved byfortætning, og hvor stor en

del ved nyudlæg af arealer i det åbne land.


Hensynet til de landskabs- og kulturværdier, der

er kendetegnende for kommunen, bør i høj grad

være bestemmende for udbygningstakt og retning.

Detailhandelsbestemmelserne, der blev indarbejdet

i planloven i midten af 1990’erne, lægger

op til, at detailhandlen skal koncentreres i bymidterne.

Det forventes, at en igangværende

lovændring blandt andet vil medføre, at der

åbnes for dagligvarebutikker op til 3500 m 2 i bymidter

og i bydelscentrene.

I takt med befolkningstilvæksten og stigningen i

velstand vil byernes ressourceforbrug og miljøbelastning

vokse. Det er en stor udfordring og en

væsentlig del af det lokale Agenda 21-arbejde

at give byerne en mere ressourceøkonomisk struktur

og organisation, der bl.a. også respekterer

kulturarvmiljøet og de landskabelige værdier.

Nedsættelsen af et lokalt kulturmiljøråd, der kan

rådgive om sikring af vores kulturarv, vil kunne få

stor betydning i dette arbejde.

De enkelte byer og boligområders interne infrastruktur

er væsentlig for at sikre, at byudviklingen

sker på et bæredygtigt grundlag. Ligeledes skal

den overordnende infrastruktur matche udviklingen

og forholde sig til, hvordan det øgede transportbehov

løses på en forsvarlig måde – trafikalt

som miljømæssigt.

Skanderborg

Galten-Skovby

Hørning

Ry

Stilling

Låsby

1.696

3.831

5.226

6.254

7.558

Pl anstrategi 07

13.423

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

Figur 4. Indbyggere i de større byer i Skanderborg

Kommune pr. 1. januar 2006

Kilde: Danmarks statistik, 2007

Figur 5: Byvækst Skanderborg – Stilling/Gram –

Hørning og byernes mulige vækstretninger

2. Byerne

9


07 Pl anstrategi

Byerne 10

Skanderborg

Skanderborg er kommunens hovedby og samtidig

den største by – handelsmæssigt og indbyggermæssigt.

Byens beliggenhed med let adgang

til E45 giver byen en central placering i den østjyske

millionby. Skal Skanderborg bevare sin rolle

i denne millionby, skal byens identitet og handelsliv

vedvarende markeres og styrkes.

Byerne Hørning, Stilling/Gram og Skanderborg har

de seneste år vokset sig større langs motorvej

E45, jernbanen og den gamle hovedlandevej.

Den overordnede planlægning har dog sikret, at

byerne ikke fysisk smelter sammen til én sammenhængende

forstadsbebyggelse til Århus. Denne

fysiske og visuelle adskillelse af byer bør forsat

sikres, også selvom behovet for flere boliger i

fremtiden forventes at stige. I den planlagte nye

bydel Anebjerg mellem Højvangen og

Stilling/Gram vil der blive sikret en sådan grøn

adskillelse ved etablering af et større skovområde.

Tilsvarende bør andre udviklingsområder adskilles

af eksisterende eller ny natur, der sikrer, at

byerne fremstår som selvstændige enheder. En

sådan visuel og fysisk adskillelse betyder dog ikke,

at byerne funktionelt er separeret. En velfungerende

infrastruktur og fornuftig placering af byfunktioner,

offentlige tilbud og erhvervsområder

kan betyde, at byerne i vækstbåndet langs E45

allerede på kort sigt må ses i én funktionel og

bæredygtig sammenhæng.

Levende bymidte

Skanderborg har sit historiske og kulturelle centrum

i byens sydlige del, hvor de gamle håndværksgader

i Borgergadekvarteret og slotskirken

med tilhørende grønne områder udgør Kongebyen.

Området er i den gældende kommuneplan

udpeget som et kulturmiljø, der skal styrkes.

Figur 6. Funktioner i Skanderborg midtby

Byens primære handelscenter ligger langs Adelgade.

Herudover har byen mindre lokalcentre

ved Kirkevej og ved Højvangens Torv i den store

bydel Højvangen.

I den gældende kommuneplan er der skabt rammer

for, at byens handelscenter langs Adelgade

kan forbedres i kvalitet og omfang. Butiksen-


Figur 7. En åbning af facaderækken mod søsiden kan skabe et levende handelsstrøg.

hederne kan blive større, og der kan indrettes

andre byerhverv. Herudover er der skabt rammer

for ca. 550 nye boliger i den centrale del

af byen.

Samtidig åbner den gældende kommuneplan

mulighed for, at byen kan blive mere levende

ved at prioritere byens søside som »opholdsdel«

og byens modsatte side som »ankomstområde«.

En fredeliggørelse af Adelgade og en udbygning

af parkerings- og adgangsforholdene til

arealerne vest for Adelgade er foreslået som en

mulighed for at skabe en mere levende og fodgængervenlig

handelsby.

Figur 8. Urbanisering af søfacaden fra Kulturhuset til Kvickly.

Byparken og Kulturhuset udgør i dag en flot åbning

af byen mod søsiden. Kommuneplanen giver

mulighed for et spændende og markant byggeri

langs Parkvej, der kan skabe mere liv omkring

Byparken, mulighed for et højhus på Kvicklys parkeringsplads

samt for en sø-promenade mellem

Kvickly og Byparken. Elementer, der samlet vil

give dynamik ikke alene på søsiden, men i hele

bymidten.

For at tilføre nye bykvaliteter kan der arbejdes

yderligere med at trække »søen« ind i bybilledet.

Man kan forestille sig flere steder på strækningen

fra Kulturhuset og til Kvickly, hvor det kan

blive muligt at se og fornemme byens nærhed

Pl anstrategi 07

2. Byerne

11


07 Pl anstrategi

2. Byerne 12

Eksempel på byggeri mod

skoven

til søen. Adelgade og byens nærhed til vandet

kunne på den måde komme til at spille en større

rolle i opfattelsen af en stærk og aktiv handelsby.

Skanderborg Bakker, nord for Skanderborg Station,

vil med tiden kunne rumme op mod 750

nye boliger. Dette nye og bynære boligområde

er et stort potentiale, som handelsmæssigt og

kulturelt kan understøtte midtbyen. På trods af

Skanderborg Bakkers nære beliggenhed til midtbyen

gør de infrastrukturelle problemer omkring

Skanderborg Station og udformningen af Banegårdsvej,

at sammenhængen til midtbyen kan

virke besværlig. Hvis området og selve stations-

Anebjerg

området skal knyttes tættere op på midtbyen,

kan der arbejdes med at gøre afstanden mellem

boligområdet og midtbyen kortere og mere

bekvem såvel funktionelt, trafikalt som visuelt.

De kulturelle tiltag, der allerede i dag præger

bybilledet i form af kunst og kulturelle arrangementer,

er med til at styrke byens identitet og

skal understøttes. Begrebet »Sløngeldage« er i

bedste Ole Lund Kirkegaard stil ikke blot kendt i

Skanderborg, men ved en bevidst promovering

også udover kommunens grænser. Tiltag som

disse kan forene historie og nutid og styrke byens

tiltrækningskraft.

Den nye bydel Anebjerg kan blive et markant udstillingsvindue for kommunens visioner om at

tilbyde attraktive og rekreative boligområder, der tiltrækker kreativ og kvalificeret arbejdskraft,

og hvor trivsel og sundhed er i centrum. De nye boligområder, der tæller hen mod 1300 boligenheder

adskilles af et nyt skovområde.

Det store nye skov- og landskabsområde etableres i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen

og vil kunne give mulighed for social og idrætsmæssig udfoldelse og samtidig sikre en flot

og harmonisk overgang mellem by og land, og herfra vil der kunne etableres adgange til de

større natur- og landskabsområder uden for området, bl.a. Illerup Ådal.

Strukturplan for Anebjerg

De nye boligetaper kan ved en kombination af boligtyper og ejerformer sikre en varieret bosætning

og en levende bydel.

Skanderborg Kommune vil arbejde for, at placering af en ny station på nærbanelinjen mellem

Århus og Skanderborg sker i tilknytning til den nye bydel. En sådan placering vil kunne

betyde, at flere pendlere i Højvangen, Stilling/Gram og i Anebjerg vil benytte det kollektive

trafiksystem. Med et veludbygget og sikkert stisystem sikres de bløde trafikanter, og skiftet fra

bil til cykel kan gøres mere tillokkende.

I forbindelse med en ny station kunne indrettes bygninger til andre offentlige formål, der sikrer

liv omkring stationen i flere af døgnets timer. Det kunne f.eks. være et hus med en »sund

profil« og med funktioner i tilknytning til de store grønne områder, som huset og stationen vil

ligge midt i.


Skanderborg har mange bevaringsværdige bygninger,

der bør respekteres.

Samtidigt er det vigtigt at se frem i tiden og give

muligheder for nytænkning.

Med respekt for byens bygningsmæssige kulturarv

er det muligt at planlægge nyt ud fra byens

egen historie, sådan at byens autentiske bybillede

ikke går tabt.

Udover midtbyen bør de mindre bydelscentre

ved Kirkevej og i Højvangen styrkes. Områderne

fremstår i dag ufærdige og behøver at blive styrket,

så de i fremtiden kan være med til at højne

områdernes bymæssige og handelsmæssige kvaliteter.

Højvangens Torv og centerområdet i Stilling

midtby er tiltænkt at skulle servicere de eksisterende

bebyggelser i Højvangen og Stilling,

men også på sigt det nye store boligområde

Anebjerg, der funktionelt vil binde bydelene sammen.

Centerområdet i Højvangen bærer præg af, at

centeret midt i 90erne »vendte sig om«. Det gamle

torveområde og det nye butiksområde bør tænkes

sammen og forbedres funktionelt og visuelt.

Centerområdet i Stilling kan også forskønnes. En

fredeliggørelse af Skanderborgvej gennem Stilling

vil kunne skabe betingelse for flere og bedre

boliger og et generelt kvalitetsmæssigt løft af

midtbyen.

Erhverv, detailhandel og infrastruktur.

Skal Skanderborg spille en markant rolle i den

østjyske millionby, foreslås det som nævnt ovenfor,

at der arbejdes med at fremme byens identitet

gennem handel og oplevelser.

Detailhandelsbestemmelserne om at styrke byernes

centerområder kan udnyttes til at forbedre

og udbygge byens centerområde, samtidig

med at byens mindre bydelscentre styrkes som

nærindkøbsmuligheder. Det skal være muligt for

byens borgere både at gøre det daglige indkøb

og de mere eksklusive indkøb i Skanderborg. Det

skal overvejes og undersøges om muligheden for

placering af en større dagligvareenhed (op til

3.500m 2 ) skal ske i bymidten, eller om muligheden

kan åbnes i udkanten af bycenteret. Placeringen

kan have stor betydning for det øvrige

handelsliv i byen.

Det er også væsentligt, at der løbende skabes

gode placeringsmuligheder for de pladskrævende

detailhandelsbutikker, som ikke umiddelbart

kan passes ind i midtbyens centerområde af

pladsmæssige eller trafikale grunde. Ved at udlægge

attraktive arealer kan det sikres, at f.eks.

større pladskrævende kædebutikker finder det

interessant at lokalisere sig i Skanderborg.

De bynære erhvervsområder i Højvangen og ved

Låsbyvej bør tilbyde lokalisering af håndværksog

mindre belastende erhvervsvirksomheder, her

hvor det er let at komme til og fra arbejde på

cykel eller med offentlig transport.

De større erhvervsvirksomheder, der kan drage

fordel af beliggenheden ved motorvejen, kan

henvises til erhvervsarealerne ved Niels Bohrs Vej

og Ørstedsvej. Disse områder kan evt. udbygges

mod Hørning for dermed at aflaste andre

erhvervsområder og det interne vejnet. Da der

i dette område findes landskabelige og naturmæssige

interesser og sårbare grundvandsom-

Infrastrukturen byder på udfordringer!

Transportrådet forventer, at trafikken i Danmark

i 2030 stort set vil være dobbelt så stor

som i 2007. Med en udbygning af boliger

og erhverv i Skanderborg Kommune, som

allerede planlagt, kan der også forventes

en sådan trafikudvikling her. Det overordnede

vejnet er rygraden i kommunens infrastruktur,

og det er vigtigt at opretholde og

forbedre standarden på disse veje, herunder

at planlægge og gennemføre en udbygning

af veje og kryds, så disse også har

kapacitet til fremtidens trafik.

Skanderborg Kommune har i 2006 igangsat

udarbejdelsen af en trafikmodel til belysning

af de infrastrukturelle problemer i og omkring

Skanderborg. På grundlag heraf forventes

udarbejdet en vejudbygningsplan.

råder, skal der ved udlæg af sådanne erhvervsarealer

ske en afvejning i forhold til beskyttelsen

af disse interesser.

Skanderborg og Stillings nære beliggenhed ved

E45 og den østjyske jernbane rummer store muligheder

for en god infrastruktur. Det er imidlertid

en forudsætning, at de kommunale vejnet

og de kollektive tilbud udbygges i takt med udbygningen

af byens bolig- og erhvervsområder.

Placeringen af en nærbanestation ved Stilling og

en udbygning af det vejnet, der forbinder Skan-

Pl anstrategi 07

2. Byerne

13


07 Pl anstrategi

2. Byerne 14

Ry

Midt i landskabet mellem vækstakserne kan Ry

få en særlig rolle som kommunens naturcentrum.

Byen kan desuden udvikles med fokus på videnserhverv,

handelsliv og turisme.

Figur 9: Ry og byens mulige vækstretning

Kildebjerg Ry

Kildebjerg Ry er et unikt byudviklingsområde,

der forener attraktive boliger, videnserhverv,

natur og fritid i et samlet byområde.

Byområdet vil færdigudbygget udgøre ca.

155 ha. og vil kunne rumme op til 700 boliger

og 66.000 etagekvadratmeter til vidensvirksomheder.

De første parceller er allerede

bebygget, og flere er under opførsel. Golfbanen

påbegyndes i efteråret 2007 og forventes

klar til brug i efteråret 2009.

Kildebjerg Ry er af »Penge & Privatøkonomi«

udpeget som et af 10 steder i landet, der vil

opleve den største værdistigning på grund

af den attraktive beliggenhed og det visionære

idegrundlag.

Udviklingsselskabet bag projektet, Kildebjerg

Ry A/S, er ejet af Skanderborg Kommune og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der kan læses mere på www.kildebjerg-ry.dk


Den naturnære by

I Ry, hvor beskyttelseslinier og fredninger grænser

op til byen, giver nærheden til naturen enestående

muligheder for oplevelser af stor landskabelig

kvalitet.

Den igangværende omdannelse af midtbyen bidrager

med ca. 5000 m 2 butiksareal og ca. 70

nye boliger og vil i sin helhed kunne understøtte

bylivet.

Siimtoften udgør med sin enestående beliggenhed

et særligt udviklingspotentiale. Den igangværende

proces for en eventuel udvikling af området

til bymæssige, rekreative og kulturelle funktioner

vil kunne bidrage til, at området bliver en

overgang mellem by og land – og dermed et

centralt udgangspunkt for oplevelser i Søhøjlandet.

Området omkring Ry Hallerne bør styrkes, så der

kan indpasses flere og nye fritidsaktiviteter, og

der bør skabes bedre betingelser for erhverv og

offentlige institutioner i området. En forudsætning

for dette er, at der sker en omlægning af trafikken

i området.

De mulige byvækstarealer på sydsiden af Skanderborgvej

(Ry øst), indeholder kultur-arvsværdier

og landskabelige værdier, der på sigt vil kunne

gøre dette område til et meget spændende nyt

byvækstområde.

Erhverv, detailhandel og infrastruktur

Styrkelsen af Ry bymidte som handelscenter kan

skabe et samlet bycenter og forny og udvide

detailhandlen. Udbygningen i Kildebjerg og en

eventuelt ny bydel i Ry øst kan på sigt give grundlag

for endnu større dagligvarehandel i Ry.

I Ry er der et godt udbud af kontorerhverv, og

med et større område i Kildebjerg er der udbygningsmuligheder

for videnserhverv. Behovet for

yderligere udvidelse til erhverv i Ry øst bør vurderes.

En satsning på Ry som kommunens naturcentrum

bør følges op af bedre rammer for erhverv med

tilknytning til natur og turisme. Ligeledes bør infrastrukturen

i og omkring byen skabe bedre betingelser

for, at borgere og turister kan færdes til

fods eller på cykel mellem naturen og byen.

Ry har oplevet en stigning i trafikmængden. Der

arbejdes pt. med en større trafikomlægning i

midtbyen, der har til formål at fordele trafikken

mere hensigtsmæssigt i centerområdet. Det giver

mulighed for nye torvedannelser uden trafik.

Der er udarbejdet en designmanual, der anviser,

hvordan bymidten skal tage sig ud, når området

er udbygget. I forbindelse med ombygningen

af veje og belægninger vil der være stor

fokus på tilgængelighed for alle typer af trafikanter.

Pl anstrategi 07

2.Byerne

15


07 Pl anstrategi

2. Byerne 16

Hørning

Hørning har gennem en årrække været en god

bosætningsby. Dette skyldes ikke mindst den kollektive

trafik, som med åbningen af stoppestedet

på nærbanelinjen og de mange regionale

busruter sikrer gode betingelser for pendlere.

Den stærkt trafikerede landevej gennem byen

adskiller imidlertid sammen med banen byen i

en nordlig og en sydlig bydel, hvilket ikke yder

byens bosætningsmæssige kvaliteter retfærdighed.

En omlægning af den gennemgående trafik

syd om byen kan overvejes. Hørning kan herved

sikres en roligere og smukkere bymidte, og

der vil kunne skabes et grundlag for den igangværende

centerdannelse og byomdannelse af

midtbyen med flere boliger og byerhverv.

Det bør også drøftes, om den fremtidige boligudvikling

skal være mod øst, som i den gældende

kommuneplan, eller om byvæksten i stedet

skal videreføres mod syd. Hermed kan skabes en

attraktiv bydel med en harmonisk overgang til

de smukke landskaber mod Stilling. Da der i dette

område findes sårbare drikkevandsinteresser, skal

en byudvikling naturlig ske under hensyn hertil.

Erhverv, detailhandel og infrastruktur

Centerdannelsen i Hørning er primært koncentreret

omkring butikstorvet. I forbindelse med de

kommende års udbygning af byen vil behovet

for centerudvidelse kunne blive aktuel. En udbygning

af aksen fra det tidligere rådhus via

Nørre Allé til Vester Allé vil være en mulighed.

En omlægning af hovedlandevejen sydøst om

byen kan som nævnt forbedre midtbyen og handelslivet

her. En sådan omlægning bør udformes,

så de attraktive boligområder syd for byen ikke

visuelt eller funktionelt afskæres fra det smukke

landskab mod Stilling/Solbjerg Sø.

Med den forholdsvis lette adgang til motorvejen

har erhvervsarealerne i Hørning haft stor betydning

for byens udvikling. De seneste års udbygning

af erhvervsarealerne mellem Stilling og Hørning

gør det oplagt at undersøge mulighederne

for at inddrage yderligere arealer langs motorvejen

til transportintensive erhverv. En udbygning

af eksisterende erhvervsområder ved Niels Bohrs

Vej og Ørstedsvej mod nordøst skal ske med nænsomhed

overfor områdets natur- og miljøkvaliteter.

En kommende planlægning bør også sikre,

at erhvervsområderne fremtræder præsentable

fra motorvejen, og at landskabet indarbejdes i

planerne således, at grænsen mellem by og land

bliver så smuk som mulig.

Figur 10: Hørning og byens mulige vækstretning


Figur 11: Galten/Skovby og Låsby og byernes mulige vækstretning.

Galten-Skovby og Låsby

Som det gælder for bybåndet langs E45, må det

forventes, at byerne langs motorvejen på rute

15 mellem Århus og Låsby over tid vil vokse sammen

funktionelt til ét dynamisk bosætnings- og

erhvervsknudepunkt. Også her er det vigtigt, at

sammensmeltningen af byerne ikke sker på bekostning

af naturen og de landskabelige kvaliteter.

Det vil derfor være vigtigt at udviklingen sker

under hensynstagen til disse interesser, og der

opretholdes grønne kiler mellem bysamfundene.

Den fremtidige byudvikling bør videreføre idéen

med rekreative boliger og fastholdelse af den

grønne kile på tværs gennem begge bysamfund,

hvor en hovedstiforbindelse sikrer gode stiforbindelser

til skole og institutioner.

Galten og Skovby er de seneste år smeltet sammen

til en funktionel by og er som sådan en vigtig

bosætningsby med vægt på attraktive og rekreative

boligparceller, gode servicefaciliteter og

et aktivt erhvervsliv. Galten har desuden et stort

antal udvalgsvareforretninger.

Den fremtidige byudvikling bør videreføre idéen

om rekreative boligområder og fastholde den

grønne kile på tværs gennem begge bysamfund,

hvor en hovedstiforbindelse sikrer gode stiforbindelser

til skole, institutioner og adgang til

naturen uden for byerne.

Erhverv, detailhandel og infrastruktur

Der er udarbejdet plangrundlag for bycenteret,

som sikrer udviklingsmuligheder og centrering af

handelsområdet i Galten-Skovby.

Kulturen i Galten blomstrer omkring Biohuset og

Biblioteket. Rammerne for fortsat aktivitet disse

steder bør understøttes.

Der er inden for de seneste år sket en væsentlig

udbygning af det overordnede vejnet til og

fra Galten-Skovby. Disse forbedringer er sket i takt

Pl anstrategi 07

2. Byerne

17


07 Pl anstrategi

2. Byerne 18

med etablering af motorvejen samt forbedring

af alle tilkørselsveje. Ligeledes er der de seneste

år sket en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden,

især i områderne omkring skolerne.

Ved at etablere en ny vejforbindelse fra Hørslev

og direkte til rundkørslen ved afkørsel Skovby kan

trafiksikkerhed i området bedres væsentligt.

Denne vejforbindelse øst om Skovby vil forbedre

en afvikling af trafikken til og fra Århus, og

samtidig vil vejforbindelsen markere en afslutning

af Skovby, bolig- og erhvervsmæssigt.

Den fortsatte vækst i det østjyske område kan

nødvendiggøre reservering af arealer til en fremtidig

nærbane. Banen kan aflaste det i forvejen

stærkt overbelastede vejnet til og fra Århus.

Galten-Skovby kan sammen med Låsby sikre gode

muligheder for erhvervslokalisering langs vækstbåndet

Århus/Silkeborg. Erhvervsudbygningen

har i de seneste år, især efter motorvejens åbning,

taget fart. Det vil derfor være behov for

nye arealer til erhverv inden for de nærmeste år.

Låsby i kommunens nordøstlige hjørne ligger strategisk

godt ved motorvejen. Denne ideelle beliggenhed

kan udnyttes til erhvervsudvikling med

plads til blandt andet industri.

Mens boligudviklingen tænkes at foregå mod

nordvest, foreslås det at planlægge erhvervsområder

mod øst.

Låsby har ikke et egentligt centrum. I den videre

planlægning bør rollen som lokal handelsby

stimuleres. I den nordlige del af Låsby er landskabet

meget smukt, og det kan være naturligt

på sigt at give mulighed for boligudvidelser, der

ligger i forlængelse af Vestermarken. Også i dette

område skal planlægningen ske under hensyntagen

til grundvandsinteresserne i området.


3. Uddannelse

Skanderborg Kommune ønsker debat om….

• Hvordan skal fremtidens skole se ud i Skanderborg Kommune?

• Hvilke fysiske og sociale forhold kan forbedre børnenes indlæring?

• Skal vi samle de små skoler i større enheder?

• Skal vi samle 10. klasserne centralt?

• Skal vi etablere en uddannelsescampus med 10. klasser og ungdomsuddannelser i Skanderborg?

• Hvad kan vi bruge skolerne til efter lukketid?

• Hvordan sikrer vi, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse?

• Hvordan forbedrer vi uddannelsesvejledningen?

• Hvordan styrker vi de unges interesse for at lære og uddanne sig?

• Skal vi satse på at blive et center for efter- og videreuddannelse?

• Kan et nyt sundhedshus anvendes af institutioner og skoler til at øge fokus på sundhed, motion

og velvære?

Hvad mener du?

Status og tendenser

Regeringen nedsatte i 2006 et Globaliseringsråd

med det formål at sætte fokus på globaliseringens

konsekvenser for Danmark. Viden og kompetencer

har stået højt på rådets dagsorden, og

regeringen har efterfølgende lanceret en strategi,

der skal gøre Danmark til verdens førende vidensamfund.

Initiativerne omfatter blandt andet

et mål om at skabe verdens bedste folkeskole,

sikre at flere får en uddannelse og skabe bedre

og mere anvendelsesorienteret forskning. Globaliseringsrådet

understreger hermed betydningen

af, at uddannelse er et afgørende konkurrenceparameter

i Danmark.

I folkeskolen og ungdomsuddannelserne skabes

forudsætningerne for og lysten til videre uddannelse

og hermed grundlaget for en fremtidig

kompetent arbejdskraft.

Folkeskolerne stilles over for mange ønsker i forhold

til faglighed og mangfoldighed. Det stiller

krav om, at skolerne fokuserer på differentiering

og målrettethed. De elever, der forlader skolerne

skal være fagligt dygtige, demokratiske, nysgerrige

og innovative verdensborgere. Der er

samtidig behov for en skole, hvor der både er

plads til elever med særlige behov og muligheder

for elever med særlige forudsætninger.

Skolerne er på mange måder omdrejningspunkt

i lokalsamfundene både for børnene og for brugerne

af skolens andre tilbud og fungerer mange

steder som kulturcenter og kulturskaber. Dette

skal afvejes i forhold til ønskerne om at styrke

fagligheden i den danske folkeskole.

Flere unge bør motiveres til ikke blot at gå i gang

med en ungdomsuddannelse, men også til at

gennemføre den. Der skal fokus på mulighederne

for pædagogiske udviklingsinitiativer, der sikrer

praksisnære indgange til erhvervsuddannelser,

støtte til frafaldstruede unge gennem tættere

samarbejder mellem folkeskole, ungdomsuddannelser

og UU, brug af mentorer, der følger

unge fra folkeskole til ungdomsuddannelse osv.

Dansk Industri har i en undersøgelse gennemført

i 2006 påvist, at godt 60 procent af virksomhederne

i Region Midtjylland mener, at fagligheden

og omstillingsevnen blandt medarbejderne

er de kompetencer, der er størst behov for at

styrke i de kommende år. Derfor er det afgørende,

at så mange som muligt får en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Pl anstrategi 07

Hvordan lærer vore

børn en bæredygtig

adfærd?

3. Uddannelse

19


07 Pl anstrategi

3. Uddannelse 20

Figur 12. Udviklingen i beskæftigelsen

Kilde: Dansk Industri, 2006

Uddannelsescampus Skanderborg

At sikre alle unge en kompetencegivende uddannelse

og hermed grundlag for videre uddannelse

er en udfordring, der har været højt

på dagsordenen i mange år. Emnet er analyseret

grundigt, og fundamentet til udvikling på

området ligger klart. Et af elementerne er smidige

overgange mellem uddannelsesniveauerne

og mellem uddannelserne, hvis det første

valg viser sig forkert.

I Skanderborg har vi muligheden for at samle

10. klasserne, gymnasium, vuc, hf, handelsskole

og aftenskoleundervisning på én campus.

Motivationen til uddannelse bør øges i hele arbejdsstyrken.

Det er derfor afgørende, at det er

nemt for den enkelte at skaffe sig et overblik

over uddannelsesmuligheder og få den rette vejledning.

Dette kræver dog dialog mellem virksomheder

og uddannelsesinstitutioner, så man

på den enkelte virksomhed er godt orienteret

om tilbud og muligheder for medarbejderne,

samt at virksomhederne arbejder systematisk med

kompetenceudvikling.

Hermed kan vi skabe et spændende og udviklende

uddannelsesmiljø for både unge og

i forhold til efter- og videreuddannelse.

Synergieffekter er mange, f.eks.: Smidig udslusning

mellem folkeskole og ungdomsuddannelse,

afprøvning af alternative læringsmiljøer og

fag på tværs af uddannelsesinstitutioner, stærke

vejledningsteams, fælles undervisningslokaler

og udstyr.

Uddannelsesmiljøet kan kombineres med et tiltag,

der appellerer til at unge også efter undervisningen

finder området attraktivt, f.eks.

musik- og teaterundervisning, øvefaciliteter,

sport, cafe, kollegium m.v.

3. Uddannelse


4. Kultur og fritid

Status og tendenser

Kultur og fritid spiller en stigende rolle som dynamo

for vækst. Stigende velstand, mere fritid og

ønsker om gode oplevelser er i fokus. Et spændende

og varieret kultur- og fritidsliv er afgørende

for at kunne tiltrække og fastholde borgere,

virksomheder og turister. Mulighederne for et

spændende fritidsliv virker ofte som en magnet

på arbejdskraften. Profilering af kultur- og fritidstilbud

kan derfor spille en afgørende rolle for

kommunens image.

Det er vigtigt, at Skanderborg Kommune medvirker

til opretholdelse og udbygning af nuværende

og kommende kulturinstitutioner og begivenheder.

Der er i særlig grad behov for fokus

på børne- og ungdomskulturen, så de mange

aktiviteter, der allerede finder sted, koordineres

og synliggøres, så nye initiativer kan udvikles.

Også de naturgivne attraktioner som Himmelbjerget,

Øm Kloster, Ejer Bavnehøj og kommunens

store landskabelige værdier med søer, åer, bakker,

skove og et levende kulturlandskab indgår

som en væsentlig del af Skanderborg Kommunes

identitet og bør formidles gennem museer,

naturvejledning, guidning og historiefortælling.

Kulturhuset i Skanderborg er et markant vartegn

for kommunens satsning på kultur. Kulturhuset

drøfter aktuelt udvidelse af kapacitet og aktiviteter

som f.eks. musik- og kulturskoleaktiviteter,

dans og drama, der vil skabe ny dynamik i huset

og appellere til nye målgrupper, herunder unge.

Pl anstrategi 07

Hvordan inddrages

flere frivillige i arbejdet

omkring en sund

og aktiv fritid, og

Skanderborg Kommune ønsker debat om… hvordan skabes de

fysiske rammer?

• Hvilke kulturelle fyrtårne skal vi satse på?

• Hvordan skaber vi bedre samarbejde mellem idrætsforeningerne og f.eks.

skolefritidsordninger og børnehaver, så flere får mere motion og tilknytning

til idrætten?

• Hvordan bliver Skanderborg mere spændende for unge?

• Er der behov for flere kulturhuse, spillesteder, øvelokaler og udstillingsrum

for den folkelige kultur?

• Hvordan får vi etableret bedre fritidstilbud til børnefamilier?

• Hvordan udnytter vi Skanderborg Festivalen endnu bedre?

• Hvordan bruger vi kommunens museer, arkiver og naturvejledning optimalt

for at skabe lokal identitet?

• Hvordan får vi etableret tættere samarbejder mellem kultur, erhverv og turisme?

• Hvordan understøtter vi bedst det frivillige arbejde i idrætsforeninger m.v.?

Hvad mener du?

Den rige kulturarv

Kommunens natur- og kulturværdier er af

meget høj klasse og er blandt kommunens

særkender.

De enestående fund i Illerup Ådal fortjener i

særdeleshed en langt større opmærksomhed

og formidling. Men også områdets rige

og farverige klosterhistorie, »Kongebyen« i

Skanderborg, møllerne og kirkerne bør vægtes

højt i fortællingen om Skanderborg Kommune.

4. Kultur og fritid

21


07 Pl anstrategi

4. Kultur og fritid 22

Skanderborg Kommune har mange og meget

aktive idrætsforeninger, der bidrager med en stor

frivillig arbejdsindsats. Dette bør følges op af fokus

på den bedst mulige udnyttelse af de fysiske

rammer i kommunen – haller, undervisningslokaler,

mødelokaler, værksteder m.v. Det kan kræve,

at kommunen i højere grad er fleksibel i sin indretning

af de fysiske rammer – og samtidig inspirerer

brugerne til at indrette sig på hinandens

forskellige behov. Der bliver flere og flere ældre

medborgere, og mange af dem ønsker at være

aktive længere med et indholdsrigt fritidsliv. Her

kan »tomme« lokaler i dagtimerne udnyttes. En

indsats på idræts- og fritidsområdet skal også ses

i sammenhæng med forebyggelse på sundhedsområdet.

Udviklingen på såvel bosætnings- som erhvervsområdet

gør, at kommunens borgere vil forvente

en løbende udvikling af idrætstilbuddene –

herunder i særdeleshed de fysiske rammer. Området

bør udvikles i et visionært perspektiv, så

mulighederne matcher de behov, som undersøgelser

viser, der vil være om 10-15 år. Det betyder,

at der i forbindelse med evt. planlægning

af nye halprojekter skal tænkes i andet end den

traditionelle type af haller, der kendes i dag –

men frem mod den ændring i kulturen, der allerede

nu ses i større byer.

Skanderborg Festival

Danmarks Smukkeste Festival er en af kommunens

stærkeste brands. Festivalen samler

hvert år mere end 45.000 gæster og omsætter

for over 72 mio. kr.

I Roskilde skabte man Musicon Valley med

udgangspunkt i Roskilde Festivalens kompetencer

med det formål at udvikle Roskilderegionen

til en ledende aktør inden for musikog

oplevelsesindustrien. I Horsens har man

enorm succes med megakoncerter, i Holstebro

har man etableret en balletskole, og i

Fredericia har man en musicalskole.

Hvordan kan vi i Skanderborg Kommune arbejde

videre på den succes, Skanderborg

Festivalen er, og endnu stærkere udnytte

dens positive effekter – året rundt?


5. Erhvervsudvikling

Status og tendenser

Det kræver en målrettet og vedvarende indsats

at forblive blandt superligaen af danske vækstkommuner.

På trods af det stærke udgangspunkt

er der udfordringer nok at tage fat på, hvis kommunen

skal holde trit med udviklingen i Østjylland.

Forudsætningen for vækst og fortsat højt velfærdsniveau

i Skanderborg Kommune er stærke

virksomheder, der skaber dynamisk udvikling i virksomhederne,

tilpasser sig de globale vilkår og

indgår i netværk med hinanden og med vidensog

forskningsinstitutioner.

Skanderborg Kommune har et stærkt

udgangspunkt

• den mest positive befolkningsudvikling i regionen

• stærkt indkomstgrundlag

• alsidig og robust erhvervsstruktur

• positiv udvikling i antal arbejdspladser

• varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter

• en del af et stærkt østjysk uddannelses- og

forskningsmiljø

• et af landets smukkeste og mest attraktive

naturområder

Med kommunalreformen har kommunerne fået

ansvaret for erhvervsservice. Det gør kommunerne

til den offentlige indgang til iværksætteri og

erhvervsservice, og dermed har kommunerne fået

et stort ansvar for af løfte en væsentlig del af

det, Danmark skal leve af i fremtiden.

Det bliver en vigtig opgave for den nye kommune

at sikre fornyelse og udvikling i hele kommunen.

Det kræver samarbejde og enighed om

fælles visionære tanker og initiativer. Som et første

vigtigt skridt på vejen er der etableret en fælles

paraplyorganisation, Skanderborg Erhvervsudvikling,

der har som formål at medvirke til at sikre

de bedst mulige rammer for at drive virksomhed.

Arbejdskraft

En af de største udfordringer bliver at sikre en tilstrækkelig

arbejdskraft, og det gælder både det

private og det offentlige arbejdsmarked. Såvel

erhvervslivet, kommunen, organisationerne m.v.

samarbejder allerede nu om at skabe en attraktiv

profil af arbejdspladser.

Den nødvendige arbejdsstyrke sikres ikke alene

ved at sørge for, at ledigheden minimeres mest

muligt. Attraktive bosætningsmuligheder, velfun-

Skanderborg Kommune ønsker debat om ….

Pl anstrategi 07

• Kan butikker og virksomheder gøre mere for at arbejde i netværk og dermed

udnytte synergieffekten?

• Hvordan sikrer vi den bedste erhvervsservice til iværksættere og virksomheder?

• Skal vi tilbyde iværksættere særlige udviklingsmiljøer/ rugekasser?

• Skal erhvervspolitikken fokusere på særlige brancher eller klynger?

• Hvordan opbygger vi et stærkt videnmiljø i samarbejde med forsknings- og

uddannelsesinstitutionerne i især Århus?

• Hvordan udvider vi turistsæsonen og skaber grobund for oplevelser over

hele året?

• Hvordan gør vi byerne attraktive for borgere og turister?

• Skal vi udvikle nye »indendørs« turistattraktioner?

• Hvordan sikrer vi en effektiv trafikafvikling – også om 30 år, hvor trafikken vil

være fordoblet?

• Hvad er en god offentlig service?

Hvad mener du?

Pilotjobcenter

Skanderborg Kommunes jobcenter er sammen

med jobcentre i 13 andre kommuner i

et pilotjobcenter. I pilotjobcentrene er det

kommunen alene, der har ansvaret for at varetage

og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen

for alle ledige. Både forsikrede og folk

på kontanthjælp. Det er Skanderborg Byråd,

der har det politiske ansvar for hele indsatsen.

I andre jobcentre skal stat og kommune

samarbejde om indsatsen på tværs af

målgrupper.

Figur 13. Udviklingen i antal arbejdspladser

Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2006

Hvordan bliver

vores erhvervsudviklingbæredygtig?

5. Erhvervsudvikling

23


07 Pl anstrategi

5. Erhvervsudvikling 24

Overordnet infrastruktur

gerende institutioner og varierede kultur- og fritidstilbud

er afgørende i spillet om at tiltrække

og fastholde den kvalificerede og kreative arbejdskraft.

Erhvervsservice

Virkelyst og iværksætteri er afgørende for dynamik

og fornyelse og er sammen med udvikling i

de eksisterende virksomheder en forudsætning

for vækst. Skanderborg kommune bør understøtte

virksomhedernes udviklingsmuligheder bedst

muligt.

Etableringen af Skanderborg Erhvervsudvikling er

et led i dette, men der er behov for løbende

udvikling af tilbuddene til iværksættere og virksomheder

i forhold til innovation og kompetenceudvikling.

Kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab

etableret »Væksthus Midtjylland« med hovedkvarter

i Århus, som skal tilbyde iværksættere

specialiseret rådgivning. Skanderborg Kommunes

indsats i forhold til iværksætteraktiviteter skal

drage mest mulig nytte af de specialiserede fælleskommunale

aktiviteter, så iværksætterne sikres

målrettet vejledning og service, og ressourcerne

udnyttes bedst mulig.

Videnoverførsel og nyttiggørelse af viden er den

vigtigste enkeltfaktor for moderne videnbaseret

erhvervsudvikling. Som led i udbygningen af tilbuddene

til iværksættere og virksomheder bør

samarbejdsfladerne til de stærke uddannelses-,

videns- og forskningsmiljøer i især Århus derfor

styrkes, så nytteværdien af nærheden til disse

miljøer øges. Udarbejdelse af en erhvervspolitik,

der håndterer denne udfordring, kan være et

vigtigt bidrag.

Den offentlige service

Skanderborg Kommune vil have en serviceorienteret,

fleksibel og effektiv offentlig sektor. Det indebærer,

at virksomheder skal opleve, at sager

om f.eks. byggetilladelser, zonetilladelser, miljøgodkendelser

og salg af erhvervsjord behandles

hurtigt og effektivt. Det betyder også, at der i

den fysiske planlægning skal udlægges de nødvendige

arealer til såvel fremtidige erhvervsformål

som byformål, detailhandel og ferie- og fritidsanlæg.

Skanderborg Kommune vil søge at sikre borgerne

de serviceydelser, der er væsentlige for at få

arbejds- og familielivet til at gå op i en højere

enhed. Det omfatter blandt andet gode pasningsmuligheder,

gode folkeskoler og et varieret

udbud af fritidsfaciliteter.

Gode idéer skal omsættes til handling. Skanderborg

Kommune ønsker at spille en offensiv rolle,

når det gælder om at sikre udviklingen og realiseringen

af gode idéer, som opstår blandt borgere,

virksomheder og i foreningerne.

Infrastruktur

En veludbygget infrastruktur er en hjørnesten for

vækst og udvikling i regionen. Den stigende mobilitet,

som pendlingen er udtryk for, skaber behov

for en effektiv infrastruktur og en velfungerende

kollektiv trafik. Samtidig betyder den øgede specialisering

af produktion og skærpede leveringskrav

kraftigt stigende transportbehov, som nødvendiggør

en effektiv infrastruktur og et godt

samspil mellem de forskellige transportformer.

For Skanderborg Kommune er det af hensyn til

sikring af fremtidig økonomisk fremgang af væsentlig

betydning, at der sker en markant udbygning

af infrastrukturen i det østjyske område.

Placering af en ny nærbanestation ved Anebjerg/Stilling

og en udbygning af det overordnede

vejnet, herunder E45, må være en naturlig

konsekvens af udviklingen. Der bør etableres en

letbane i og omkring Århus, så det store sammenhængende

arbejdskraftopland i Østjylland

styrkes. Letbaneinitiativet bør tænkes meget visionært,

så anlægget løser såvel transportbehovet

inden for Århus by, den nord-sydgående akse


fra Odder til Skejby og evt. videre nordpå og

den vestgående strækning fra Århus til Silkeborg

via Galten og Låsby. Hovedbanen Skanderborg-

Århus bør parallelt hermed udbygges med et 3.

spor, så der skabes s-bane i hele det østjyske område.

Motorvejsstrækningen fra Skanderborg til Århus

er meget belastet. Kommunen vil derfor i et samarbejde

med øvrige østjyske kommuner arbejde

for, at strækningen udbygges med ekstra spor,

samt at til- og frakørslerne fra motorvejen udbygges

og forbedres.

Også internt i kommunen skal der være en effektiv

infrastruktur og gode muligheder for at

bruge kollektiv transport. Fremtidige erhvervsområder

bør blandt andet derfor søges placeret,

så adgangen til kollektiv transport og muligheden

for at cykle/gå på arbejde optimeres.

Der bør overvejes at udnytte mulighederne som

lovgivningen nu åbner for med hensyn til placering

af vise erhvervstyper sammen med boliger,

hvor disse funktioner vil kunne understøtte hinanden.

Det vil kunne give aktivitet i et område over

en større del af døgnet, og det giver mulighed

for korte transportafstande.

Turisme

Skanderborg Kommune ønsker fortsat at være

en attraktiv del af turistmålet Søhøjlandet med

et alsidigt udbud af oplevelsesmuligheder og

overnatningstilbud. Markedsføring, servicering af

gæster og produktudvikling kan i regi af den nye

samlede turistforening sikre, at der skabes optimale

betingelser for turisterhvervet.

Skøn over turismen i Skanderborg

Kommune

• Himmelbjerget har ca. 1/4 mio. besøgende

årligt.

• I 2005 var der ca. 1/2 mio. turismeovernatninger

i de 4 gamle kommuner.

Kommunen har 10 hoteller, kroer og moteller,

heraf et hotel med det internationale

miljømærke Grøn Nøgle, 3 campingpladser

og en række feriehuse og primitive overnatningssteder.

Søhøjlandets Økomuseum

Søhøjlandets Økomuseum har eksisteret i ca.

10 år og er et netværk af myndigheder, turistforeninger,

museer, naturskoler, ungdomsorganisationer

m.fl. Idéen med samarbejdet

er at udvikle oplevelsesprojekter på baggrund

af natur- og kulturhistoriske projekter.

Økomuseet arbejder med at fortolke og formidle

Søhøjlandets natur- og kulturhistoriske

spor til områdets beboere og turister, bl.a.

med det for øje at tiltrække nye borgere og

virksomheder.

De forskellige formidlings- og udviklingsprojekter

udvikles i selvstændige arbejdsgrupper

og sker ofte i offentlige-private partnerskaber

mellem myndigheder, selvejende institutioner

og private.

Skanderborg Kommune er i det store hele

beliggende inden for Søhøjlandets område,

der også dækker dele af Silkeborg og Horsens

kommuner.

Der kan læses mere på www.ecomuseum.dk.

Turismen i Skanderborg Kommune har for en stor

dels vedkommende været knyttet til naturoplevelserne

i kommunens naturarealer, især skove

og søer. Oplevelser, som stadig flere turister foretrækker

med ønsker om fysiske udfordringer og

aktive ferier med kano- og kajaksejlads, golf, lystfiskeri,

vandre- og cykelmuligheder.

Det er en særlig udfordring at få udvidet sæsonen.

Camping og primitive overnatninger foregår

som bekendt næsten udelukkende i sommerferien.

Muligheden for indendørs aktiviteter

som f.eks. legelande bør undersøges. Ligeledes

kan et nyt hus med en attraktiv placering i det

grønne og med aktiviteter omkring emnerne sundhed,

motion, kost og velvære være et udflugtsmål

for kommunens egne borgere, foreninger, institutioner

og turister.

Gourmet-Bornholm

Danskernes basale behov er for længst opfyldte

og stadig flere danskere har mulighed

for at prioritere kvalitet. På Bornholm har man

valgt at satse på den kvalitetsbevidste borger

og turist og udfordret disse til at følge

sporet fra tallerken til oprindelse. Bornholmske

specialiteter, kvalitets- og økologiske produkter

markedsføres i en bevidst satsning på

den kvalitetsbeviste borger og turist.

Se mere på www.gourmet.bornholm.info

Pl anstrategi 07

5. Erhvervsudvikling

25


07 Pl anstrategi

6. Det åbne land og de mindre byer 26

6. Det åbne land og de mindre byer

Hvordan bliver

Skanderborg Kommune ønsker debat om….

livet på landet

mere bæredygtigt?

• Hvordan sikrer vi naturen »for naturens egen skyld«?

• Skal der nedsættes et kommunalt grønt råd?

• Skal der nedsættes et kommunalt kulturmiljøråd?

• Hvordan styrker vi formidlingen om områdets naturoplevelser?

• Hvordan kan landbruget bidrage til oplevelser i naturen og turisme?

• Skal der udlægges områder i det åbne land, hvor landbruget får særlige vilkår?

• Hvordan skaber vi gode rammer for små virksomheder på landet?

• Hvilke landsbyer har et kulturmiljø, der skal bevares?

• Skal der laves en udviklingsplan for den enkelte landsby, der fastlægger udbygningstakten og

hvilke nye boformer, der kan indpasses?

• Hvordan styrkes dialogen mellem landsbyer og kommunen?

Hvad mener du?

Status og tendenser

Med kommunesammenlægningen og kommunens

overtagelse af planlægningen for det åbne

land åbnes der nye muligheder for en sammenhængende

strategi og planlægning for hele kommunen.

En væsentlig opgave bliver afvejninger

af, hvorledes »benyttelse og beskyttelse« af vores

natur- og kulturværdier bedst muligt sker til gavn

for kommunen og befolkningen på såvel kort som

langt sigt.

Natur- og kulturværdierne

Skanderborg Kommune rummer store og enestående

naturområder og et væld af kulturværdier

i vore landsbyer og landskaber. Store landskabsfredninger

beskytter en del af disse værdier.

Men meget kan gøres for at beskytte, pleje

og synliggøre disse værdier i endnu højere grad.

Skanderborg Kommune ønsker at medvirke til en

forbedring af vores natur. Det vil kunne ske gennem

naturkvalitetsplanlægning, ved målrettet anvendelse

af naturforvaltningsmidlerne og ved udarbejdelse

af plejeplaner, som f.eks. sikrer den

lysåbne natur mod tilgroning.

Det er kommunens ønske at fremme natur- og

miljøprojekter som f.eks. Lyngbygård Å-projektet,

hvor der på basis af frivillige aftaler med lodsejerne

skabes større naturværdier i det åbne land

og reduktion i udvaskning af fosfor og kvælstof.

Det lokale ejerskab kan f.eks. øges ved at udnytte

de muligheder, som Miljøministeriet har

åbnet for ved aftale om lokale grønne partnerskaber

om gennemførsel af naturprojekter.

En forbedret adgang til eksisterende og nye naturområder

kan være med til at sikre det lokale

Landskabskorridoren Illerup Ådal

Illerup Ådal rummer et enestående vidnesbyrd

om den europæiske historie i jernalderen

og er da også udpeget som kulturarvsareal

af national betydning. 15.000 styk

våben og krigerudstyr er udgravet. Fundene

stammer fra flere krigshandlinger i perioden

200-500 efter Kristus.

Illerupfundene vil i lang tid fremover supplere

vor viden om en afgørende periode i

Danmarks historie. Et velorganiseret Nordeuropa

fungerede i samspil med det mægtige

romerske imperium. Krigsbytteofringerne

er resultat af kampe mellem forskellige nordiske

befolkningsgrupper, og kampene er

led i den proces, der fører til dannelsen af

større politiske enheder.

Landskabskorridoren Illerup Ådal er endvidere

et eksempel på et sammenhængende

naturområde, der kobler det åbne land

og byen sammen. Skov- og Naturstyrelsen

har igangsat en forundersøgelse, der skal

belyse muligheden for at skabe sammenhæng

fra Illerup Ådal og Jeksendalen til

Århus Å og via det nye byvækstområde

Anebjerg til bl.a. Pilbrodalen og skovarealerne

ved Solbjerg.

ejerskab til områderne. Det er derfor vigtigt at

tænke i større sammenhænge, hvor stisystemer

binder områderne sammen indbyrdes med de

eksisterende stisystemer i og omkring vores bysamfund.


Kulturhistoriske interesser bør tilgodeses, så kulturmiljøer

sikres mod byggeri, tekniske anlæg m.v.,

der skæmmer de bevaringsværdige anlæg, strukturer

eller helheder. Samtidig bør der være mere

fokus på formidling og synliggørelse af de fortællende

spor efter menneskenes færden og benyttelse

af kulturlandskabet. Nedsættelsen af et

kommunalt kulturmiljøråd vil kunne bidrage i det

videre arbejde.

Ligeledes vil nedsættelse af et lokalt grønt råd

kunne rådgive om generelle og principielle spørgsmål

om natur og miljø, og gennem dialog mellem

det lokale landbrugserhverv og interesseorganisationerne

sikre, at der findes de mest hensigtsmæssige

løsninger i forbindelse med naturforvaltnings-

og naturbeskyttelsesprojekter.

Drømmesamfundet

Ifølge fremtidsforskerne er samfundet på vej

ind i en ny dimension. Skridtet fra industrisamfund

til informationssamfund er for længst

taget, og vi står overfor at skulle finde fodfæste

i »drømmesamfundet«, som bl.a. kendetegnes

af, at begrebet arbejde er ved at

skifte karakter. Det skal være sjovt at gå på

arbejde, og der skal være en større sammenhæng

mellem arbejde, familie og fritid.

Naturen og det åbne land vil dermed være

en betydningsfuld ressource i fremtiden. Attraktive

naturområder og landskaber med

gode adgangsforhold vil være en styrke for

såvel kommunens bosætning, erhvervsudvikling

– herunder turismen – som for den almindelige

folkesundhed. Undersøgelser viser,

at der er sammenhæng mellem grønne områder

og forebyggelse af stress. Jo nærmere

man har til grønne områder og det åbne

landskab, jo mindre stresset er man. Andre

undersøgelser viser, at især grønne områder

nærmere end 300 m fra bopælen benyttes.

Er livet uden for byerne attraktivt – med store

sociale, natur- og kulturmæssige kvaliteter,

skabes rammerne for kreative borgere og

medarbejdere og grundlaget for en afbalanceret

vækst både i byerne og på landet.

Der kan læses mere om sammenhængen

mellem grønne områder og sundhed på bl.a.

Skov og Landskabs hjemmeside:

www.SL.kvl.dk

Landbrugets udvikling og rolle

Landbrugserhvervet er af betydning både i forhold

til landdistrikternes erhvervsudvikling og i forhold

til at sikre »livet« på landet. Samtidig er et

aktivt landbrugserhverv en vigtig del af et levende

kulturlandskab.

Landbrugserhvervet er imidlertid under kraftig forandring.

Strukturændringen mod færre og større

brug med en øget produktionsspecialisering

gør sig gældende i hele landet, Bedrifter på mellem

10 og 30 ha er faldende, mens andelen af

store bedrifter mellem 100 og 200 er stærkt stigende.

Tilsvarende stiger antallet af dyreenheder

på de enkelte bedrifter stærkt, især er svinebrugene

voksende. I takt med denne udvikling

er miljøkravene til erhvervet naturligt skærpede.

Tilsammen har dette besværliggjort generationsskiftet

og yngre landmænds nyetableringer.

Der tegner sig derfor tydeligere end tidligere et

fremtidsbillede med to typer landbrug. Det konventionelle

landbrug, der som andre erhvervsvirksomheder

har behov for »plads« og investeringssikkerhed

– og det landbrug, der suppleres

med anden indtægt, og som i højere grad kan

passes ind med de andre ønsker, der er til det

åbne lands anvendelse.

For at skabe de bedste betingelse for den del

af erhvervet som er konventionelle landbrug, skal

det overvejes, om der – i lighed med planlægningen

for det øvrige erhvervsliv i kommunen –

skal udpeges arealer, hvor erhvervet har økonomisk

og miljømæssig investeringssikkerhed. Udpegningen

af egentlige »landbrugs-erhvervsparker«

bør ske, så de ligger i en passende afstand

Pl anstrategi 07

6. Det åbne land og de mindre byer

27


07 Pl anstrategi

6. Det åbne land og de mindre byer 28

fra følsomme naturområder og drikkevandsinteresser

og sådan, at der med rimelig sikkerhed og

ved anvendelse af den nyeste teknologi kan fastholdes

en landbrugsproduktion i en længere årrække.

Ligeledes bør der arbejdes mere med,

hvorledes landbrugsbygninger tilpasses de landskaber

og kulturmiljøer, som bebyggelserne placeres

i. Den rigtige lokalisering og en arkitektonisk

og landskabelig tilpasning vil kunne forebygge

en lang række af de konflikter, erhvervet i

dag har i forhold til natur, landskaber og bosætning.

I især et område som Skanderborg Kommune,

hvor byudvikling og bosætning og deraf afledte

behov for anvendelse af det åbne land som

rekreativ ressource er voksende, er muligheden

for, at de mindre og mellemstore landbrug overgår

til en mere alternativ landbrugsproduktion

særlig interessant.

Det multifunktionelle landbrug, der betegner et

landbrug, der supplerer den traditionelle landbrugsproduktion

med f.eks. naturforvaltning, fiskeri

og jagt, drikkevandsbeskyttelse, landskabspleje,

gårdbutikker og landboturisme mm., vil formentlig

fylde mere i det fremtidige landskabsbillede.

Det multifunktionelle landbrug er bl.a. fremhævet

som en mulig overlevelse for en del af

erhvervet i et dialogprojekt, som det tidligere

Århus Amt i perioden 2003-2005 gennemførte i

et samarbejde med landbrugets organisationer

og andre interessenter i det åbne land. Dialogprojektet

forventes at danne grundlag for de nye

regioners videre drøftelser om jordbrugserhvervets

fremtidige udvikling. Drøftelser som vil resultere

i en landbrugsstrategi for hver af de nye regioner.

Et landbrug, der i højere grad er indrettet på naturens

og miljøets præmisser, og som tilbyder og

supplere tilbudene til rekreative oplevelser i det

åbne land, kan være en vigtig del af kommunen

fremtidige bosætnings- og oplevelseskvaliteter.

Bosætning på landet

Udviklingen i landbrugserhvervet betyder, at beskæftigelses-

og befolkningssammensætningen

på landet er ændret. En større del af befolkningen

på landet er tilflyttere, og langt færre har

tilknytning til landbrugserhvervet. I Skanderborg

Kommune er således kun to procent af de bosiddende

på landet i dag tilknyttet landbrugserhvervet.

Selvom befolkningssammensætningen på landet

og i de mindre byer (byer op til 200 indbyggere)

har ændret sig, har udviklingen i bosætningen

på landet været meget beskeden – dette

på trods af den generelle kraftige befolkningsvækst

i kommunens større byer.


40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006

De 6 største byer Mindre byer > 200 indb. Åbent land og små byer < 200 indb.

Figur 14. Bosætning i de 6 største byer,

de øvrige byer og i det åbne land

Kilde: Danmarks statistik, 2007

Af figur 14 ses, at kommunens mindre og mellemstore

byer, såsom GI. Ry, Virring, Tebstrup og

andre mindre byer ned til 200 indbyggere, generelt

har oplevet en vækst de seneste år. Væksten

afspejler den generelle boligtilvækst i kommunens

større byer. De mindre bysamfund under

200 indbyggere og bosætning i landområdet i

øvrigt, har imidlertid ikke oplevet en tilvækst.

Dette skal ses i lyset af, at bosætningen i landdistrikterne

på landsplan faktisk har været nedadgående

i samme periode.

Den positive udvikling, der generelt kendetegner

Skanderborg Kommune, er bl.a. grundene til, at

regeringen i sit landdistriktsprogram har udpeget

Skanderborg Kommune til »bykommune« sammen

med byer som Aalborg, Århus og Kolding.

Udpegningen betyder, at Skanderborg Kommune

ikke kan komme i betragtning i forbindelse

med fordelingen af Fødevareministeriets afsatte

landdistriktsmidler.

Uanset at kommunens mindre byer og landområder

således ikke er »lukningstruede«, er det vigtigt,

at kommunen forholder sig til, hvilken udvikling

man ønsker sig i disse byer. De større landsbyer

er forsynet med institutioner, skoler, dagligvarehandel,

offentlige transportforbindelser og

måske også et velfungere kultur- og foreningsliv.

Andre mindre byer har kun en del af denne forsyning

eller slet ingen.

Det er en vigtig drøftelse – ikke kun for landsbyerne,

men for hele kommunen – hvilken udvikling,

landsbyerne skal have i fremtiden. Skal der

sikres en bæredygtig bosætning og udvikling i

de større landsbyer, har udgangspunktet hidtil

været, at dette fordrer nye arbejdspladser og ny

bosætning, der understøtter skoler, dagligvarebutikker

og det lokale kultur- og foreningsliv. Modsat

kræves der offentlige serviceydelser for at

fastholde og tiltrække ny bosætning og erhvervsudvikling.

Offentlige institutioner og f.eks. en dagligvarebutik

har stor betydning for det sociale liv på landet.

På den anden side er det ofte svært at opretholde

den samme kvalitet i tilbudene, herunder

i skoleundervisningen på landet. Det er derfor

ikke uvæsentligt, at de nuværende landsbyboere

og nye tilflyttere forholder sig til hvilke ydelser

og kvaliteter, man til- og fravælger, når man

bor eller vælger at bosætte sig uden for kommunens

større byer.

De fire gamle kommuner har haft forskellige holdninger

til prioriteringen af landsbyerne, disses forsyning

og hvilken udvikling, der kunne ske i enkelte

landsbyer. Udarbejdelsen af en målrettet

strategi for de enkelte landsbyer eller kategorier

af landsbyer kan være et værktøj til at prioritere

udviklingen og fastsætte kriterier for forsyningen.

I et sådant arbejde kan der ske en afvejning af,

hvordan landsbyerne og landområdernes særkender,

nærheden og overskueligheden bevares,

som nogle af de kvaliteter, disse områder jo

netop besidder. Ikke alle boformer kan indpasses

i en ældre landsby. Genanvendelsen af overflødiggjorte

landbrugsbygninger til tæt/lave boligformer

kan være én blandt flere muligheder

Pl anstrategi 07

6. Det åbne land og de mindre byer

29


07 Pl anstrategi

6. Det åbne land og de mindre byer 30

for at bevare landsbyidyllen. Udviklingen af nye

og alternative boformer kan på den anden side

bibringe byerne nye kvaliteter.

Der må også et særligt øje på, hvordan udviklingen

på landet kan blive bæredygtigt. En øget

bosætning uden for de større byer vil alt andet

lige forøge privatbilismen. En udviklingsplan for

landsbyerne må derfor bl.a. forholde sig til, hvordan

øget brug af IT gennem bl.a. flere hjemmearbejdspladser

og kontorfællesskaber kan være

en del af en bæredygtig erhvervsudvikling på

landet.

I de fire gamle kommuner har der også været

en forskellig praksis med hensyn til at understøtte

forenings- og kulturlivet i kommunernes landsbyer.

Ligeledes er der stor forskel på det lokale

initiativ. Eksemplet fra Herskind viser, hvordan eksperimenterende

boligformer kan tilføre byen nyt

liv, og hvorledes indretningen af et kulturcenter

på byens skole, hvor en lærer i opstartsfasen var

koordinator, kan give gode resultater for forholdsvis

små penge.

Kurveknækkerne i Herskind

Herskind er en af 6 landsbyer, der har deltaget

i en undersøgelse, der belyser, hvorfor

nogle landsbyer har knækket den faldende

befolkningskurve og oplevet en

vækst. For Herskinds vedkommende skyldes

væksten nybyggeri af parcelhuse og håndværksparceller,

et generationsskifte i de

gamle parcelhuse, etableringen af levefællesskabet

Herta i 1996, der er et økologisk

bofællesskab for familier med udviklingshæmmede

børn og oprettelsen af et kulturcenter

i byens skole.

Undersøgelsen af de 6 landsbyer peger bl.a.

på, at det er vigtigt, at landsbyerne ikke får

en større vækst, end at byen beholder sin

sjæl. Det er samtidig vigtigt, at der kan tilbydes

boliger til alle aldersgrupper, også til

de ældre, der ønsker at blive i lokalsamfundet.

Det understreges, at tilstedeværelsen

af en lokal skole er en vigtig forudsætning

for at holde liv i landsbyerne. Endelig peger

undersøgelsen på, at der er vigtigt, at de

enkelte landsbyer har ét organ, der er talerør

til myndighederne, samt at der etableres

et fælles organ, der repræsenterer alle

kommunens landsbyer.

Der kan læses mere om undersøgelsen »Kurveknækkerne«

på www.landdistrikterne.dk


7. Sundhed og Agenda 21

Sundhed

Kommunerne har med kommunalreformen overtaget

et større ansvar for borgernes sundhed mht.

forebyggelse og genoptræning.

Skanderborg Kommune ønsker at prioritere sundhed

og forebyggelse højt og skabe rammerne

for, at vores landskaber og naturarealer indgår i

kommunens indsatser for sundhed og trivsel.

På landsplan er livsstilssygdomme, såsom kræft,

hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt,

depressioner og stress udbredt. Disse sygdomme

har ofte sammenhæng med mangel på

motion, forkert/for meget mad, rygning, misbrug

og stress.

Region Midtjylland har lavet en undersøgelse af

befolkningens sundhed, hvor de bl.a. har sammenlignet

de nye kommuner med hinanden. Ifølge

rapporten er 12 pct. af borgerne i Skanderborg

Kommune overvægtige, mens 37 pct. er

moderat overvægtige. Det svarer ca. til landsgennemsnittet.

Motivationen blandt svært overvægtige

til at tabe sig er meget høj i Skanderborg

Kommune, nemlig 60 pct. Det er det højeste

i regionen. Samtidig ligger vi i bunden i regionen

mht. at være aktive mindst 30 minutter

hver dag; det er kun 31 pct. af os. Vi ved dog

godt den er gal, idet 67 pct. af os gerne vil være

mere fysisk aktive. Ca. 24 pct. af os har et sundt

kostmønster, hvilket er bedre end befolkningen

som helhed. Samtidig har 12 pct. et usundt kostmønster.

Over halvdelen af kommunens borgere pendler

uden for vores (gamle) bopælskommune, og indkomst-

og uddannelsesniveauet ligger højt. Tilsammen

tyder det på lange arbejdsdage, hvilket

kan være en del af forklaringen på det lave

aktivitetsniveau mht. motion.

En lang række af de livsstilsrelaterede sygdomme

kan ifølge Skov- og Landskab forebygges ved ophold

i grønne arealer. Ophold i natur og grønne

områder har en positiv indflydelse på motoriske

evner, modstandsdygtighed mod sygdomme,

knogleskørhed, forbedring af søvnkvaliteten, og

det har en stressreducerende virkning ved påvirkning

af puls, blodtryk og muskelspændinger.

Sundhedscenteret i Skanderborg har udover

mange af sygehuses almindelige ambulante funktioner

også en række faciliteter for syge, handicappede,

alkoholikere, efterlønnere, pensionister

og FOF. Nogle sundhedscentre i landet har f.eks.

wellness, fitness, undervisning, foredrag og gåture.

Det skal undersøges, om sundhedscentret kan

udvides til at omfatte flere funktioner.

Skanderborg Kommune ønsker debat om …

• Hvordan får vi mere motion ind i dagligdagen?

• Skal vi satse på at blive et velvære- og kurcentrum

• Hvordan får vi flere til at lade bilen stå og gå til/fra arbejde, fritidsaktiviteter

og indkøb?

• Hvilke aktiviteter kunne et nyt idræts- og velværehus tilbyde og kan dette

tiltrække borgere, skoler, turister og forskere?

• Hvordan skal vi gøre en særlig indsats for sund kost i skoler og institutioner?

• Kan vi udvikle nye aktiviteter, der gør det spændende for unge at være i

naturen?

Hvad mener du?

Alternativt kunne der etableres nye fysiske rammer.

F.eks. vil indretningen af særligt idræts- og

velvære funktioner eller et særligt multihus i tilknytning

til det nye rekreative skovområde i Anebjerg

med en nær beliggenhed til det store

idrætsområde Fælleden, anvendes til at øge

fokus på sundhed, ernæring og velvære. Kommunens

virksomheder kunne med fordel anvende

et sådant hus som del af deres personalepleje

og dermed i deres branding. Ligeledes vil

kommunens institutioner og skoler kunne bruge

sådanne faciliteter som led i undervisningen og

motiveringen af børnene til en sundere livsstil og

bedre ernæring. Også den mere uorganiserede

del af idrætslivet vil kunne anvende sådanne faciliteter.

Sund mad er godt for skolebørn

Mere energi og en sundere krop er resultatet

af en undersøgelse i Vejle, hvor 145 almindelige

sunde skolebørn fik gratis, sund mad

i spisefrikvarteret i to måneder. Selvom frokosten

kun udgjorde 25 % af den daglige kost,

kunne lægerne efter to måneder vise, at børnene

havde fået stærkere muskler, bedre

blodprocent og bedre proteinmåling. Ifølge

lægerne bag undersøgelsen giver den sunde

mad børnene mere energi, og de koncentrerer

sig bedre om undervisningen i skolen.

Pl anstrategi 07

Hvordan bliver

livet i Skanderborg

Kommune bedre

og sundere?

7. Sundhed og Agenda 21

31


07 Pl anstrategi

7. Sundhed og Agenda 21

32

Agenda 21

Skanderborg Kommune ønsker debat om …

• Hvordan skal vi fremme borgernes og erhvervslivets miljørigtige adfærd?

• Hvordan kan kommunen gå foran med en miljørigtig adfærd og grønt regnskab?

• Hvordan lærer vi børnene en miljørigtig adfærd?

• Hvordan gør vi den kollektive trafik attraktiv?

• Skal et evt. Grønt Råd arbejde med Agenda 21?

• Hvordan sikrer vi, at nybyggeri sker på et bæredygtigt grundlag?

• Hvordan udvikler vi attraktive alternative opvarmningsformer?

Hvad mener du?

Agenda 21

Agenda 21 betyder »Dagsorden for det 21.

århundrede« og dækker over et globalt

handlingsprogram for en bæredygtig udvikling

til sikring af fremtidige generationers

behov. Programmet blev vedtaget på FN’s

internationale konference om miljø og udvikling

i Rio de Janeiro i 1992.

Agenda 21 er implementeret i Planloven, således

at kommunerne inden udgangen af

den første halvdel af valgperioden skal have

udarbejdet en strategi for Skanderborg Kommunes

bidrag til en bæredygtig udvikling.

Strategien skal indeholde målsætninger

inden for følgende indsatsområder:

– Mindskelse af miljøbelastningen.

– Fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse.

– Fremme af biologisk mangfoldighed.

– Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet

i det lokale Agenda 21-arbejde.

– Fremme af et samspil mellem beslutningerne

vedrørende miljømæssige, trafikale,

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle

og økonomiske forhold.

Kommunen kan bidrage til en bæredygtig udvikling

som virksomhed, som myndighed, som

samarbejdspartner og via oplysning, f.eks. gennem

den daglige kontakt med ca. 10.000 børn

i skoler og institutioner.

Skanderborg kommune beskæftiger ca. 5.500

medarbejdere. Den årlige omsætning er på ca.

3 mia. kr., heraf er det årlige kommunale indkøb

af varer på ca. 120 mio. kr. Kommunen er

dermed en stor virksomhed, hvis valg har stor

indflydelse på miljøet.

Jorden oplever klimaforandringer, som bl.a. skyldes

vore udledninger af drivhusgasser. Der skal

handles hurtigt, hvis denne udvikling skal stoppes.

Den almindelige borger bidrager i sin hverdag

direkte til udledningerne via sit forbrug af

energi til transport, elektricitet og varme. Den

danske udledning af drivhusgasser er for 2002

opgjort til 40 mio. tons om året. I Danmark er

de store udledninger af drivhusgasser: trafikken,

landbruget, erhverv og husholdningerne. Agenda

21 arbejdet kan bidrage til at nedbringe udledningerne.


Trafikken er et af de store og vanskelige problemer.

Trafikken forårsager ulykker, udleder drivhusgasser,

forurener luften og jorden, støjer, giver

utryghed for de bløde trafikanter og stjæler vores

tid. Samtidig forventes en yderligere stigning i trafikmængden

i årene fremover, hvilket lægger

pres på eksisterende veje og bysamfund. I planlægningen

bør transporttunge erhverv placeres

tæt på motorveje, så trafikbelastningen af byområder

minimeres, mens arbejdskrævende erhverv

bør placeres tættere ved boliger og kollektive

trafiksystemer.

Det er en udfordring at få flere til at cykle, og

her kan f.eks. skolerne yde en indsats. En stor del

af danskernes bilture er nemlig på under 3 km.

De korte ture forurener forholdsvis meget, fordi

motoren er kold. Så virker katalysatoren ikke, og

bilen kører kortere pr. liter benzin. De korte ture

er en oplagt mulighed for at få motion, men

mange vælger det fra.

Mangfoldigheden af dyr og planter går tilbage.

I Danmark er det især de lysåbne områder som

heder, overdrev og enge, der går tilbage. De er

alle menneskeskabte naturtyper, som er ved at

forsvinde, fordi landbrugets produktionsformer har

ændret sig. De konventionelle landbrug har ofte

ikke deres dyr på græs. Når naturtyper forsvinder,

forsvinder deres karakteristiske dyr og planter

også, hvorved vores natur bliver fattigere.

Nogle af de lysåbne områder forvaltes af kommunen;

det er f.eks. parker og grøftekanter, men

disse holdes ofte som rene græsplæner, hvor der

i stedet kunne være plads til mere »vild« natur.

Vores levevis og det stigende antal indbyggere

på planeten jorden betyder et enormt forbrug

af råstoffer/ressourcer, som efter endt forbrug

ofte spredes til jord, vand og luft og gør det

svært for vore børn at få mulighed for det samme

forbrug. Derfor er det vigtigt at begrænse vort

ressourceforbrug og i videst muligt omfang sortere

og genanvende affaldet.

24%

10%

3%

32%

I Danmark er vi heldige at få rent drikkevand fra

undergrunden. Grundvandet er sårbart overfor

menneskelige aktiviteter ovenpå jorden i form af

sprøjtning, gødskning og kemikaliespild. Derfor er

landbrug og erhvervsliv underlagt restriktioner og

kontrolleres jævnligt. Privates brug af sprøjtemidler

er ikke reguleret. Mange vandboringer bliver

lukket netop pga. forurening af sprøjtemidler, som

næsten udelukkende er blevet brugt i private

haver. Her kan man overveje en indsats overfor

de privates brug af sprøjtemidler og tiltag, som

kan fremme afsætningen af økologiske produkter.

Hvad kan der gøres?

Som kommune og som borger eller erhvervsdrivende

i Skanderborg kommune er det vigtig, at

man forholder sig til, hvordan den udvikling, vi

ønsker for vores kommune og os selv, kan blive

holdbar for vore efterfølgere. Derfor må man

gøre sig klart, hvilke kriterier udviklingen må ske

på, og hvordan dette kan gøres bæredygtigt.

Hvad er bæredygtig byudvikling- og hvordan

kan byen indrettes så det fremmer sundheden?

Det kunne f.eks. være styrkelse af vilkårene for

de bløde trafikanter, minimering af (trafik)støj,

grønne områder til bevægelse og »vild« natur,

affaldssortering, nul-energihuse, byggeri i højden

frem for at inddrage grønne områder, og blanding

af boliger, erhverv og fritid, så transportafstandene

mindskes. Planlægning af boligudbygninger

bør hænge nøje sammen med mulighederne

for børnepasning og skolegang i nærområdet,

både af hensyn til trafikforbruget men også

af hensyn til familielivet.

Pl anstrategi 07

31%

Figur 15. Udledning af drivhusgasser fordelt på

forureningskilder

Kilde: Nøgleindikatorer, Regeringen 2005.

landbrug

transport

erhverv

husholdninger

affald

7. Sundhed og Agenda 21

33


07 Pl anstrategi

7. Sundhed og Agenda 21 34

Hvad er bæredygtig erhvervsudvikling og hvordan

kan arbejdspladser fremme sundheden?

Det kan f.eks. være ved at tage hensyn til transportforbrug

og forureningsforhold ved placering

af erhverv. Omgivelserne kan plejes, så de glæder

øjet, den »vilde« natur og mulighederne for

motion i pauserne. Erhvervet selv kan gøre meget

i forhold til energiforbrug, affaldshåndtering, kemikalieforbrug

o.l.

Hvad er en bæredygtig udvikling for vores landområder

og landsbyer?

Det kan f.eks. være mere selvforsyning, vedvarende

energiformer, forsøg med CO2-neutral

landsby, affaldssortering, bevaring/styrkelse af kulturmiljøer

og indkøbsmuligheder, hjemmearbejdspladser,

mulighed for at cykle til skole og fritidstilbud.

Hvad er et bæredygtigt landbrug?

Det kan f.eks. være øget forståelse for forvaltningen

af den vilde natur f.eks. via naturplaner

for det enkelte landbrug, vedvarende energiformer,

kogræsserlaug på magre jorde og offentlige

økologiske indkøb. Det kan være en målsætning

om, at alle landbrug i kommunen bliver økologiske.

Det giver perspektiver i forhold til branding

af kommunen, dens produkter og natur.

Hvordan skal institutionerne lære børnene bæredygtighed

og hvad skal uddannelsesstederne

gøre for at fremme elevernes motion og sunde

levevis?

Skoler og institutioner kan lære børnene at spare

på ressourcerne, sortere affaldet og købe miljørigtigt.

F.eks. kan kommunens institutioner indføre

miljøstyring; dvs. lave miljøpolitik, måle miljøparametre

(Grønt Regnskab) og handle derefter.

Skolerne kan f.eks. deltage i Grønt Flag –

Grøn Skole, mere idræt i skoletiden og i SFO,

sund skolemad.

Hvordan inddrages flere frivillige i arbejdet omkring

en sund og aktiv fritid og hvordan skabes

de fysiske rammer?

Bæredygtig kultur og fritid har engagerede borgere,

som føler et ejerskab og ansvar for udviklingen,

så de bidrager og er del af et fællesskab.

De mange foreninger er her en vigtig del af

dansk kultur og fritidsaktiviteter. Foreningerne fungerer

ofte samtidig som bindeled til det offentlige

system ved dialog. Kultur- og fritidsområdet

kan bl.a. bidrage med brug af naturen, bevægelse

i naturen og bevarelse af kulturværdier. Aktiviteter

i naturen er godt for sjæl og legeme og

øger forståelsen for natur- og kulturværdier i landskaberne.

Hvordan inddrager vi borgerne i arbejdet?

Det kan f.eks. være ved etableringen af et Grønt

Råd med deltagelse af interesseorganisationer,

embedsmænd og politikere, som kan debattere

politikker, overordnede planer og iværksætte

konkrete opgaver på natur- og miljøområdet;

deres interesseområde kan også inkludere Agenda

21. Nogle landsbyer har et fællesorgan, mens

andre ikke har. De etablerede organer har en

paraplyorganisation i det nyetablerede landsbysamvirke.

Kommunikation mellem kommune og

lokalsamfund er lettere, når der findes lokale fællesorganer.


Noter

Udgivet af: Skanderborg Kommune, tlf. 8794 7000 · Udarbejdet af: Plan- og Erhverv · Lay out: Det Kreative Center, Hørning ·

Foto: Finn Ramsgaard, Ole Nissen m.fl. · Illustrationer: Finn Ramsgaard · Tryk: EJ Graphic, Beder, juni 2007 · www.skanderborg.dk

Pl anstrategi 07

Egne notater

35


PLANSTRATEGI 2007

30.05.2007 BYRÅDET VEDTAGER DEBATOPLÆG TIL

PLANSTRATEGI 2007

11.06.2007 - DEBATFASE

11.09.2007

21.06.2007 KONFERENCE OM DEN FREMTIDIGE

UDVIKLING I SKANDERBORG KOMMUNE

30.08.2007 UNGDOMSKONFERENCE

30.08.2007 IDÉ-OFFENSIV SOM AFSLUTNING PÅ DEBATFASEN

UDARBEJDELSE AF PLANSTRATEGI 2007

19.12.2007 BYRÅDET VEDTAGER FORSLAG TIL

PLANSTRATEGI 2007

16.01.2008- OFFENTLIGHEDSFASE

12.03.2008

KOMMUNEPLAN 2009

BYRÅDET TAGER STILLING TIL HØRINGSSVAR

MEDIO 2008 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL

KOMMUNEPLAN 2009

MEDIO 2009 BYRÅDET VEDTAGER FORSLAG TIL

KOMMUNEPLAN 2009

MEDIO 2009 - OFFENTLIGHEDSFASE 8 UGER

ULTIMO 2009

ULTIMO 2009 VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLAN 2009

Adelgade 44

8660 Skanderborg

tlf. 8794 7000

www.skanderborg.dk

More magazines by this user
Similar magazines