Planstrategi 2007 - Skanderborg Kommune

Debatoplæg til 

Planstrategi 2007 

– Debat om 

Skanderborg Kommunes udvikling 

1. juni 2007

Skanderborg Kommune

Indledning 

Med dette oplæg inviterer Skanderborg Kommune 

borgere, virksomheder, organisationer, institutioner, 

nabokommuner, de statslige myndigheder 

og region til debat om udvikling af Skanderborg 

Kommune. Resultaterne af debatten indgår i forarbejdet 

til Skanderborg Kommunes planstrategi. 

Planstrategien er kommunens overordnede udviklingsstrategi, 

der beskriver, hvordan kommunen 

skal udvikle sig, så det også i fremtiden er 

godt at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i 

Skanderborg Kommune. Planstrategien skal i 2009 

resultere i en ny kommuneplan. 

Frem for at invitere til debat om et færdigt strategiudkast 

er der med denne arbejdsform skabt 

mulighed for tidlig inddragelse. Formålet er dobbelt. 

Dels ønsker byrådet, at de idéer og den 

viden, der er til stede i kommunen, så tidligt som 

muligt bringes på banen, så det kan indgå i processen 

med udarbejdelse af planstrategien. Dels 

har byrådet et stærkt ønske om at skabe ejerskab 

til og indsigt i den kommunale udviklingsstrategi. 

Byrådet har nedsat en visionsgruppe med repræsentanter 

for foreninger, virksomheder, institutioner 

og byråd, der har inspireret og rådgivet i forhold 

til at fastlægge de emner og spørgsmål, 

som debatoplægget omhandler. 

Frem til den 11. september 2007 vil der være rig 

lejlighed for at indsende kommentarer, forslag og 

idéer til debatoplægget. 

Desuden vil der den 21. juni 2007 være mulighed 

for at deltage i en konference, hvor der vil 

være fokus på de forskellige aspekter i udviklingsstrategien. 

Den 30. august 2007 arrangeres en ungdomskonference 

for elever på ungdomsuddannelserne 

og folkeskolens 9.-10. klasser. Denne konference 

tilrettelægges i samarbejde med elevrådene. 

Samtidig arrangeres en særlig idé-offensiv afslutning 

på debatfasen, hvor der efterspørges idéer 

til at gøre Skanderborg Kommune bedre. Alle 

borgere vil blive spurgt, men det er håbet, at 

det på forhånd lykkes at forpligte udvalgte virksomheder, 

foreninger osv. til at deltage. 

Hen over efteråret samles og bearbejdes alle de 

indkomne idéer, kommentarer og forslag, hvorefter 

den politiske proces i udvalg og byråd går 

i gang. Her sker der en vurdering og prioritering 

af materialet med henblik på udfærdigelse af 

den endelige planstrategi. Forslaget til Planstrategi 

2007 behandles i byrådet den 19. december 

2007 og sendes herefter i 8 ugers offentlig 

høring frem til den 12. marts 2008. 

Den debatrunde, der åbnes for med dette debatoplæg 

handler om kommunens udvikling i 

det brede og lange perspektiv. Derved adskiller 

debatrunden sig fra den offentlige høring, der 

bliver omkring selve planstrategien vinteren 2008. 

Høringen og debatten vinteren 2008 vil nemlig 

kunne blive mere detaljeret inden for emner eller 

geografiske områder, som vedrører særlige grupper 

af borgere eller interessenter. Det er derfor 

vigtigt at notere sig, at der bliver flere lejligheder 

til at drøfte kommunens udvikling. 

Med ønsket om en spændende og konstruktiv 

debat om Skanderborg Kommunes udvikling. 

Jens Grønlund 

borgmester 

Pl anstrategi 07 

Indledning 

3

07 Pl anstrategi 

Indholdsfortegnelse 4 

Indhold 

1. Nye muligheder – nye udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 

2. Byerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

3. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 

4. Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 

5. Erhvervsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

6. Det åbne land og de mindre byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

7. Sundhed og Agenda 21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

1. Nye muligheder – nye udfordringer 

Visionen 

Skanderborg Byråd har formuleret en vision for Skanderborg Kommune, der hviler på følgende 

elementer: 

• Danmarks skønneste – i natur og trivsel. Skanderborg 

Kommunes borgere og virksomheder 

skal opleve at leve og bo i en velfungerende 

og naturskøn kommune. 

• Service og velfærd i top. Skanderborg Kommune 

præsterer kerneydelser af høj kvalitet og 

medvirker til forebyggelse og et sundt liv. 

• Ansvarlighed i et åbent samspil mellem dygtige 

medarbejdere, aktive borgere og engagerede 

virksomheder samt tydelige politikere. 

Skanderborg Kommunes vision formulerer 

samlet et pejlemærke for en udvikling i 

kvalitet, i sundhed, i samarbejder og i oplevelser. 

Dette pejlemærke vil præge strategier, 

planer, politikker og initiativer, som kommunen 

gennemfører i de kommende år. 

Læs mere om visionen på: 

www.skanderborg.dk 

Skanderborg Kommune i østjysk perspektiv 

Siden midten af 1990’erne er den regionale udvikling 

i Danmark ændret markant som følge af 

udviklingen i vidensamfundet. Årtier præget af 

industriel fremgang i den vestlige del af landet 

er afløst af en stærk centralisering i hovedstaden 

og i den østjyske region med Århus som dynamo. 

Prognoser forudsiger, at af de næste 10 

års befolkningsvækst på 180.000 mennesker vil 

100.000 bo i hovedstaden og 50.000 i Århus-regionen. 

Den regionale konkurrence bliver hård. 

Den »Østjyske millionby« omtales i Landsplanredegørelse 

2006 og beskriver den stærke vækst i 

Østjylland, der får arbejdskraft-oplandene fra Randers 

til Kolding til at smelte sammen. Udviklingen 

går altså i retning af en stadig mere sammenhængende 

storbydannelse i Østjylland. 

Østjyllands strategiske betydning vil kunne styrkes 

gennem samarbejder som f.eks. 7-kommunesamarbejdet 

omkring Århus, med de øvrige 

kommuner i regionen, med Region Midtjylland 

og det midtjyske vækstforum. Men også samarbejder 

uden for den midtjyske region og internationale 

kontakter er vigtige for dynamikken og 

fornyelsen i Skanderborg Kommune 

• Kultur og fritid skal give gode rammer for bevægende 

oplevelser. 

• Viden, nytænkning og udvikling i fokus på alle 

områder 

• Levende lokalsamfund i en sammenhængende 

og centralt placeret kommune. 

Figur 0. Pendling mellem bolig og arbejdsplads 

(2002) 

Kilde: Forskningsprojektet »Byen, vejen og landskabet«, 

Aalborg Universitet, Real Dania 



5



6 

Skanderborg Kommune er en stærk og centralt 

placeret kommune i det østjyske vækstområde. 

Smukke naturgivne ressourcer, spændende kultur- 

og fritidstilbud, god offentlig service og et 

dynamisk og konkurrencestærkt erhvervsliv udgør 

grundlaget for denne position. 

Dette positive udgangspunkt stiller krav. Presset 

på attraktive bolig- og erhvervsarealer er markant. 

Vejudbygning, kollektiv trafik, børneinstitutioner, 

skoler osv. skal helst være foran udviklingen, 

men det er en stadig udfordring, som vil kræve 

særlig opmærksomhed i de kommende år. 

Det videre forløb 

Arbejdet med planstrategien for Skanderborg 

Kommune skal ses i sammenhæng med nationale 

politikker og redegørelser, Region Midtjyllands 

regionale udviklingsplan, det midtjyske 

vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og vore 

nabokommuners planlægning. 

Debatten om, hvad der skal indgå i planstrategien, 

forløber hen over sommeren, bearbejdes i 

politiske udvalg og byråd hen over efteråret for 

at blive vedtaget ultimo 2007. Herefter sendes 

planstrategien i en offentlig høring. I 2007 udarbejdes 

også Agenda 21-strategi og en række 

delpolitikker, f.eks. erhvervspolitik. 

Efter planstrategien kommer arbejdet med kommuneplanen, 

hvor mål, rammer og retningslinier 

for kommunen fastlægges. Også forslaget til kommuneplan 

vil blive sendt i høring. 

På bagsiden af dette debatoplæg er processen 

vedrørende udarbejdelsen af planstrategi og 

kommuneplan vist, og der er angivet, hvornår 

borgere og andre kan deltage i debatten om 

kommunens udvikling. 

Statslige udmeldinger 

I Landsplanredegørelse 2006 og andre statslige 

udmeldinger fastslås: 

• Der skal være forskel på land og by 

• Der skal være en bæredygtig sammenhæng 

mellem planlægning og infrastruktur 

• Der skal spares på arealforbruget, når der 

disponeres arealer til byudvikling 

• Detailhandel, byfortætning og kultur skal 

indarbejdes i udviklingen 

• Der skal sikres høj biologisk mangfoldighed 

og beskyttelse af økosystemerne 

• Der skal sikres tilstrækkelige arealer til udvikling 

af landbruget 

• Der skal sikres et bæredygtigt jordbrug, 

der bidrager til det åbne lands natur- og 

landskabsværdier 

• Der skal skabes grundlag for en social og 

økonomisk bæredygtig udvikling i landområderne. 

Disse krav og ønsker til den kommunale planlægning 

vil indgå i arbejdet med udformning 

af såvel planstrategi som kommuneplan.

2. Byerne 

Skanderborg Kommune ønsker debat om…. 

• Hvordan spiller Skanderborg Kommune en offensiv rolle i det østjyske vækstområde? 

• Skanderborg er hovedbyen – hvordan understøtter og markerer vi det? 

• Hvordan forstærker vi levende bymidter? 

• Kan centerområdet i Skanderborg udvides, så der bliver plads til at tiltrække større detailhandelskæder? 

• Hvilken udvikling skal Ry, Hørning, Galten-Skovby og Låsby have? 

• Hvilke kulturelle og historiske identiteter skal sikres i byerne? 

• Hvordan sikrer vi kvalitet i byområderne gennem planlægning? 

• Hvordan sikrer vi mangfoldighed i boligtyper og befolkningsgrupper? 

• Hvordan skal infrastrukturen udvikles for at understøtte byernes roller og udvikling? 

• Kan vi planlægge, så behovet for transport reduceres? 

• Hvordan udnyttes byernes nærhed til skov, sø og landskab med henblik på oplevelser? 

• Hvilke typer erhverv ønsker vi i kommunen og hvor? 

• Hvordan sikrer vi smukke erhvervsområder? 

Hvad mener du? 

Den grundlæggende struktur 

Skanderborg Kommune vil med fordel kunne udnytte 

sin centrale placering i den østjyske millionby. 

Kommunens stærke vækstakser langs motorvejsnettet 

og den umiddelbare nærhed til vækstdynamoen 

Århus vil naturligt kunne danne grundlaget 

for den fremtidige vækst. Planlægning for 

bolig og erhverv foreslås derfor primært at ske i 

tilknytning til de skitserede vækstakser langs motorvej 

E45 og den jyske længdebane samt motorvejen 

mellem Århus og Silkeborg. Hermed sikres 

vækstmuligheder, der i videst muligt omfang 

underbygges af en effektiv og bæredygtig infrastruktur. 

De markante og sammenhængende naturværdier 

i Søhøjlandet og ådalene kan bidrage til at 

sikre identitet, oplevelser og sammenhængende 

landskaber mellem byerne. Dette indebærer, at 

de betydelige naturmæssige værdier uden for 

de to vækstakser som udgangspunkt må friholdes 

for byvækst. Her vil Ry med sin enestående 

placering kunne fungere som indgang til områdets 

naturmæssige oplevelser. 

Figur 1. Vækstbånd Skanderborg Kommune 


Hvordan bliver vores 

byudvikling bæredygtig 

og sundhedsfremmende? 

2. Byerne 

7


2. Byerne 8 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

Befolkningsudvikling 

De gamle kommuner har hver især oplevet en 

stigende interesse omkring bosætning. I konsekvens 

af dette er der i de gældende kommuneplaner 

arbejdet med udviklingstendenser, der tilsammen 

tegner et billede af markant vækst i 

især de fire hidtidige hovedbyer. 

Ifølge prognoserne forsætter denne udvikling i 

befolkningsudviklingen, forudsat at der til stadighed 

sikres rummelighed til nye boliger i kommunen. 

I prognoseperioden frem til 2018 forventes 

befolkningstallet således at stige til ca. 64.000. 

10.000 

De nye borgere, som hidtil er flyttet til kommu- 

5.000 

nen, har hovedsageligt været yngre børnefamilier. 

Denne fordeling af befolkningssammensæt- 

0 

2002 2004 

ningen forventes uændret i fremtiden. Dette be- 

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 

tyder, at kommunen vil øge sit antal af erhvervs- 

0 - 5 år aktive 6 - 17 og år sit antal 18 - 29 af årbørn. 30 Samtidig - 64 år vil kommu- 65 - år 

nen opleve den samme tendens som på landsplan, 

nemlig at antallet af ældre medborgere 

66.000 

64.000 

62.000 

60.000 

58.000 

56.000 

54.000 

52.000 

50.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

66.000 

64.000 

62.000 

60.000 

58.000 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 

Skanderborg Nabokommuner x 1/10 Hele landet x 1/100 

Figur 2. Prognose for befolkningsudviklingen 

Kilde: Danmarks statistik, 2007 (bearbejdet af Skanderborg Kommune) 

0 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 

0 - 5 år 6 - 17 år 18 - 29 år 30 - 64 år 65 - år 

Figur 3. Prognose for befolkningsudviklingen 

fordelt på aldersgrupper i Skanderborg Kommune 

Kilde: Danmarks statistik, 2007 (bearbejdet af Skanderborg Kommune) 

Dialogprojekt om byudviklingen i Østjylland 

Der er i foråret 2007 igangsat et dialogprojekt 

om byudvikling i Østjylland med deltagelse 

af Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet, 

de østjyske kommuner og regioner. 

Dialogprojektet skal sætte fokus på udviklingen 

i Østjylland, der er præget af stærk 

vækst, og hvor arbejdsmarkederne fra Randers 

til Kolding er ved at smelte sammen til 

et fælles marked. 

Denne udvikling betyder selvsagt et øget 

pres på infrastrukturen i området og på de 

åbne arealer mellem byerne, der i stadig højere 

grad efterspørges til bosætning og erhvervsudvikling. 

I fremtiden vil der derfor være 

behov for en koordineret og hensigtsmæssig 

planlægning og arealregulering i det østjyske 

bybånd – på tværs af kommune- og 

regionsgrænser. 

Der peges bl.a. på, at arealudlæg langs motorvejen 

og andre overordnede vejanlæg 

skal forbeholdes trafik og transporttunge aktiviteter. 

Andre arbejdspladsintensive eller 

kunderelaterede erhverv skal i stedet placeres 

i bymæssige områder, hvor kollektiv transport 

er mulig. 

uden for den erhvervsaktive alder stiger. 

Planlægningen må til stadighed være på forkant 

med denne udvikling, hvis kommunen skal opretholde 

sit ry som en god bosætningskommune. 

Der må udlægges tilstrækkelige arealer til ikke 

kun nye boligområder, men også til udbygningen 

af kommunens institutionstilbud og skoler. Det 

er væsentlig, at pasningstilbudene er tilstrækkelige 

og matcher det behov og den kvalitet, som 

kommunens børnefamilier efterspørger. 

En fastholdelse af en fortsat vækst vil alt andet 

lige medføre større investeringer i det offentlige 

pasningstilbud og uddannelsessystem. Der er en 

forventning om, at det øgede beskatningsgrundlag 

kan sikre de nødvendige velfærdsinvesteringer. 

Byernes rolle 

Som nævnt er den øgede bosætning hovedsageligt 

sket i de fire gamle hovedbyer. Det er også 

i tilknytning til disse byer, der hidtil har været sikret 

mulighed for nye byvækstsarealer. 

I forbindelse med planlægningen af den fremtidige 

udvikling er det vigtigt at foretage en afvejning 

af, hvor stor en del af boligtilvæksten, 

der skal ske ved byfortætning, og hvor stor en 

del ved nyudlæg af arealer i det åbne land.

Hensynet til de landskabs- og kulturværdier, der 

er kendetegnende for kommunen, bør i høj grad 

være bestemmende for udbygningstakt og retning. 

Detailhandelsbestemmelserne, der blev indarbejdet 

i planloven i midten af 1990’erne, lægger 

op til, at detailhandlen skal koncentreres i bymidterne. 

Det forventes, at en igangværende 

lovændring blandt andet vil medføre, at der 

åbnes for dagligvarebutikker op til 3500 m 2 i bymidter 

og i bydelscentrene. 

I takt med befolkningstilvæksten og stigningen i 

velstand vil byernes ressourceforbrug og miljøbelastning 

vokse. Det er en stor udfordring og en 

væsentlig del af det lokale Agenda 21-arbejde 

at give byerne en mere ressourceøkonomisk struktur 

og organisation, der bl.a. også respekterer 

kulturarvmiljøet og de landskabelige værdier. 

Nedsættelsen af et lokalt kulturmiljøråd, der kan 

rådgive om sikring af vores kulturarv, vil kunne få 

stor betydning i dette arbejde. 

De enkelte byer og boligområders interne infrastruktur 

er væsentlig for at sikre, at byudviklingen 

sker på et bæredygtigt grundlag. Ligeledes skal 

den overordnende infrastruktur matche udviklingen 

og forholde sig til, hvordan det øgede transportbehov 

løses på en forsvarlig måde – trafikalt 

som miljømæssigt. 

Skanderborg 

Galten-Skovby 

Hørning 

Ry 

Stilling 

Låsby 

1.696 

3.831 

5.226 

6.254 

7.558 


13.423 

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 

Figur 4. Indbyggere i de større byer i Skanderborg 

Kommune pr. 1. januar 2006 

Kilde: Danmarks statistik, 2007 

Figur 5: Byvækst Skanderborg – Stilling/Gram – 

Hørning og byernes mulige vækstretninger 

2. Byerne 

9


Byerne 10 

Skanderborg 

Skanderborg er kommunens hovedby og samtidig 

den største by – handelsmæssigt og indbyggermæssigt. 

Byens beliggenhed med let adgang 

til E45 giver byen en central placering i den østjyske 

millionby. Skal Skanderborg bevare sin rolle 

i denne millionby, skal byens identitet og handelsliv 

vedvarende markeres og styrkes. 

Byerne Hørning, Stilling/Gram og Skanderborg har 

de seneste år vokset sig større langs motorvej 

E45, jernbanen og den gamle hovedlandevej. 

Den overordnede planlægning har dog sikret, at 

byerne ikke fysisk smelter sammen til én sammenhængende 

forstadsbebyggelse til Århus. Denne 

fysiske og visuelle adskillelse af byer bør forsat 

sikres, også selvom behovet for flere boliger i 

fremtiden forventes at stige. I den planlagte nye 

bydel Anebjerg mellem Højvangen og 

Stilling/Gram vil der blive sikret en sådan grøn 

adskillelse ved etablering af et større skovområde. 

Tilsvarende bør andre udviklingsområder adskilles 

af eksisterende eller ny natur, der sikrer, at 

byerne fremstår som selvstændige enheder. En 

sådan visuel og fysisk adskillelse betyder dog ikke, 

at byerne funktionelt er separeret. En velfungerende 

infrastruktur og fornuftig placering af byfunktioner, 

offentlige tilbud og erhvervsområder 

kan betyde, at byerne i vækstbåndet langs E45 

allerede på kort sigt må ses i én funktionel og 

bæredygtig sammenhæng. 

Levende bymidte 

Skanderborg har sit historiske og kulturelle centrum 

i byens sydlige del, hvor de gamle håndværksgader 

i Borgergadekvarteret og slotskirken 

med tilhørende grønne områder udgør Kongebyen. 

Området er i den gældende kommuneplan 

udpeget som et kulturmiljø, der skal styrkes. 

Figur 6. Funktioner i Skanderborg midtby 

Byens primære handelscenter ligger langs Adelgade. 

Herudover har byen mindre lokalcentre 

ved Kirkevej og ved Højvangens Torv i den store 

bydel Højvangen. 

I den gældende kommuneplan er der skabt rammer 

for, at byens handelscenter langs Adelgade 

kan forbedres i kvalitet og omfang. Butiksen-

Figur 7. En åbning af facaderækken mod søsiden kan skabe et levende handelsstrøg. 

hederne kan blive større, og der kan indrettes 

andre byerhverv. Herudover er der skabt rammer 

for ca. 550 nye boliger i den centrale del 

af byen. 

Samtidig åbner den gældende kommuneplan 

mulighed for, at byen kan blive mere levende 

ved at prioritere byens søside som »opholdsdel« 

og byens modsatte side som »ankomstområde«. 

En fredeliggørelse af Adelgade og en udbygning 

af parkerings- og adgangsforholdene til 

arealerne vest for Adelgade er foreslået som en 

mulighed for at skabe en mere levende og fodgængervenlig 

handelsby. 

Figur 8. Urbanisering af søfacaden fra Kulturhuset til Kvickly. 

Byparken og Kulturhuset udgør i dag en flot åbning 

af byen mod søsiden. Kommuneplanen giver 

mulighed for et spændende og markant byggeri 

langs Parkvej, der kan skabe mere liv omkring 

Byparken, mulighed for et højhus på Kvicklys parkeringsplads 

samt for en sø-promenade mellem 

Kvickly og Byparken. Elementer, der samlet vil 

give dynamik ikke alene på søsiden, men i hele 

bymidten. 

For at tilføre nye bykvaliteter kan der arbejdes 

yderligere med at trække »søen« ind i bybilledet. 

Man kan forestille sig flere steder på strækningen 

fra Kulturhuset og til Kvickly, hvor det kan 

blive muligt at se og fornemme byens nærhed 


2. Byerne 

11


2. Byerne 12 

Eksempel på byggeri mod 

skoven 

til søen. Adelgade og byens nærhed til vandet 

kunne på den måde komme til at spille en større 

rolle i opfattelsen af en stærk og aktiv handelsby. 

Skanderborg Bakker, nord for Skanderborg Station, 

vil med tiden kunne rumme op mod 750 

nye boliger. Dette nye og bynære boligområde 

er et stort potentiale, som handelsmæssigt og 

kulturelt kan understøtte midtbyen. På trods af 

Skanderborg Bakkers nære beliggenhed til midtbyen 

gør de infrastrukturelle problemer omkring 

Skanderborg Station og udformningen af Banegårdsvej, 

at sammenhængen til midtbyen kan 

virke besværlig. Hvis området og selve stations- 

Anebjerg 

området skal knyttes tættere op på midtbyen, 

kan der arbejdes med at gøre afstanden mellem 

boligområdet og midtbyen kortere og mere 

bekvem såvel funktionelt, trafikalt som visuelt. 

De kulturelle tiltag, der allerede i dag præger 

bybilledet i form af kunst og kulturelle arrangementer, 

er med til at styrke byens identitet og 

skal understøttes. Begrebet »Sløngeldage« er i 

bedste Ole Lund Kirkegaard stil ikke blot kendt i 

Skanderborg, men ved en bevidst promovering 

også udover kommunens grænser. Tiltag som 

disse kan forene historie og nutid og styrke byens 

tiltrækningskraft. 

Den nye bydel Anebjerg kan blive et markant udstillingsvindue for kommunens visioner om at 

tilbyde attraktive og rekreative boligområder, der tiltrækker kreativ og kvalificeret arbejdskraft, 

og hvor trivsel og sundhed er i centrum. De nye boligområder, der tæller hen mod 1300 boligenheder 

adskilles af et nyt skovområde. 

Det store nye skov- og landskabsområde etableres i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen 

og vil kunne give mulighed for social og idrætsmæssig udfoldelse og samtidig sikre en flot 

og harmonisk overgang mellem by og land, og herfra vil der kunne etableres adgange til de 

større natur- og landskabsområder uden for området, bl.a. Illerup Ådal. 

Strukturplan for Anebjerg 

De nye boligetaper kan ved en kombination af boligtyper og ejerformer sikre en varieret bosætning 

og en levende bydel. 

Skanderborg Kommune vil arbejde for, at placering af en ny station på nærbanelinjen mellem 

Århus og Skanderborg sker i tilknytning til den nye bydel. En sådan placering vil kunne 

betyde, at flere pendlere i Højvangen, Stilling/Gram og i Anebjerg vil benytte det kollektive 

trafiksystem. Med et veludbygget og sikkert stisystem sikres de bløde trafikanter, og skiftet fra 

bil til cykel kan gøres mere tillokkende. 

I forbindelse med en ny station kunne indrettes bygninger til andre offentlige formål, der sikrer 

liv omkring stationen i flere af døgnets timer. Det kunne f.eks. være et hus med en »sund 

profil« og med funktioner i tilknytning til de store grønne områder, som huset og stationen vil 

ligge midt i.

Skanderborg har mange bevaringsværdige bygninger, 

der bør respekteres. 

Samtidigt er det vigtigt at se frem i tiden og give 

muligheder for nytænkning. 

Med respekt for byens bygningsmæssige kulturarv 

er det muligt at planlægge nyt ud fra byens 

egen historie, sådan at byens autentiske bybillede 

ikke går tabt. 

Udover midtbyen bør de mindre bydelscentre 

ved Kirkevej og i Højvangen styrkes. Områderne 

fremstår i dag ufærdige og behøver at blive styrket, 

så de i fremtiden kan være med til at højne 

områdernes bymæssige og handelsmæssige kvaliteter. 

Højvangens Torv og centerområdet i Stilling 

midtby er tiltænkt at skulle servicere de eksisterende 

bebyggelser i Højvangen og Stilling, 

men også på sigt det nye store boligområde 

Anebjerg, der funktionelt vil binde bydelene sammen. 

Centerområdet i Højvangen bærer præg af, at 

centeret midt i 90erne »vendte sig om«. Det gamle 

torveområde og det nye butiksområde bør tænkes 

sammen og forbedres funktionelt og visuelt. 

Centerområdet i Stilling kan også forskønnes. En 

fredeliggørelse af Skanderborgvej gennem Stilling 

vil kunne skabe betingelse for flere og bedre 

boliger og et generelt kvalitetsmæssigt løft af 

midtbyen. 

Erhverv, detailhandel og infrastruktur. 

Skal Skanderborg spille en markant rolle i den 

østjyske millionby, foreslås det som nævnt ovenfor, 

at der arbejdes med at fremme byens identitet 

gennem handel og oplevelser. 

Detailhandelsbestemmelserne om at styrke byernes 

centerområder kan udnyttes til at forbedre 

og udbygge byens centerområde, samtidig 

med at byens mindre bydelscentre styrkes som 

nærindkøbsmuligheder. Det skal være muligt for 

byens borgere både at gøre det daglige indkøb 

og de mere eksklusive indkøb i Skanderborg. Det 

skal overvejes og undersøges om muligheden for 

placering af en større dagligvareenhed (op til 

3.500m 2 ) skal ske i bymidten, eller om muligheden 

kan åbnes i udkanten af bycenteret. Placeringen 

kan have stor betydning for det øvrige 

handelsliv i byen. 

Det er også væsentligt, at der løbende skabes 

gode placeringsmuligheder for de pladskrævende 

detailhandelsbutikker, som ikke umiddelbart 

kan passes ind i midtbyens centerområde af 

pladsmæssige eller trafikale grunde. Ved at udlægge 

attraktive arealer kan det sikres, at f.eks. 

større pladskrævende kædebutikker finder det 

interessant at lokalisere sig i Skanderborg. 

De bynære erhvervsområder i Højvangen og ved 

Låsbyvej bør tilbyde lokalisering af håndværksog 

mindre belastende erhvervsvirksomheder, her 

hvor det er let at komme til og fra arbejde på 

cykel eller med offentlig transport. 

De større erhvervsvirksomheder, der kan drage 

fordel af beliggenheden ved motorvejen, kan 

henvises til erhvervsarealerne ved Niels Bohrs Vej 

og Ørstedsvej. Disse områder kan evt. udbygges 

mod Hørning for dermed at aflaste andre 

erhvervsområder og det interne vejnet. Da der 

i dette område findes landskabelige og naturmæssige 

interesser og sårbare grundvandsom- 

Infrastrukturen byder på udfordringer! 

Transportrådet forventer, at trafikken i Danmark 

i 2030 stort set vil være dobbelt så stor 

som i 2007. Med en udbygning af boliger 

og erhverv i Skanderborg Kommune, som 

allerede planlagt, kan der også forventes 

en sådan trafikudvikling her. Det overordnede 

vejnet er rygraden i kommunens infrastruktur, 

og det er vigtigt at opretholde og 

forbedre standarden på disse veje, herunder 

at planlægge og gennemføre en udbygning 

af veje og kryds, så disse også har 

kapacitet til fremtidens trafik. 

Skanderborg Kommune har i 2006 igangsat 

udarbejdelsen af en trafikmodel til belysning 

af de infrastrukturelle problemer i og omkring 

Skanderborg. På grundlag heraf forventes 

udarbejdet en vejudbygningsplan. 

råder, skal der ved udlæg af sådanne erhvervsarealer 

ske en afvejning i forhold til beskyttelsen 

af disse interesser. 

Skanderborg og Stillings nære beliggenhed ved 

E45 og den østjyske jernbane rummer store muligheder 

for en god infrastruktur. Det er imidlertid 

en forudsætning, at de kommunale vejnet 

og de kollektive tilbud udbygges i takt med udbygningen 

af byens bolig- og erhvervsområder. 

Placeringen af en nærbanestation ved Stilling og 

en udbygning af det vejnet, der forbinder Skan- 


2. Byerne 

13


2. Byerne 14 

Ry 

Midt i landskabet mellem vækstakserne kan Ry 

få en særlig rolle som kommunens naturcentrum. 

Byen kan desuden udvikles med fokus på videnserhverv, 

handelsliv og turisme. 

Figur 9: Ry og byens mulige vækstretning 

Kildebjerg Ry 

Kildebjerg Ry er et unikt byudviklingsområde, 

der forener attraktive boliger, videnserhverv, 

natur og fritid i et samlet byområde. 

Byområdet vil færdigudbygget udgøre ca. 

155 ha. og vil kunne rumme op til 700 boliger 

og 66.000 etagekvadratmeter til vidensvirksomheder. 

De første parceller er allerede 

bebygget, og flere er under opførsel. Golfbanen 

påbegyndes i efteråret 2007 og forventes 

klar til brug i efteråret 2009. 

Kildebjerg Ry er af »Penge & Privatøkonomi« 

udpeget som et af 10 steder i landet, der vil 

opleve den største værdistigning på grund 

af den attraktive beliggenhed og det visionære 

idegrundlag. 

Udviklingsselskabet bag projektet, Kildebjerg 

Ry A/S, er ejet af Skanderborg Kommune og 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 

Der kan læses mere på www.kildebjerg-ry.dk

Den naturnære by 

I Ry, hvor beskyttelseslinier og fredninger grænser 

op til byen, giver nærheden til naturen enestående 

muligheder for oplevelser af stor landskabelig 

kvalitet. 

Den igangværende omdannelse af midtbyen bidrager 

med ca. 5000 m 2 butiksareal og ca. 70 

nye boliger og vil i sin helhed kunne understøtte 

bylivet. 

Siimtoften udgør med sin enestående beliggenhed 

et særligt udviklingspotentiale. Den igangværende 

proces for en eventuel udvikling af området 

til bymæssige, rekreative og kulturelle funktioner 

vil kunne bidrage til, at området bliver en 

overgang mellem by og land – og dermed et 

centralt udgangspunkt for oplevelser i Søhøjlandet. 

Området omkring Ry Hallerne bør styrkes, så der 

kan indpasses flere og nye fritidsaktiviteter, og 

der bør skabes bedre betingelser for erhverv og 

offentlige institutioner i området. En forudsætning 

for dette er, at der sker en omlægning af trafikken 

i området. 

De mulige byvækstarealer på sydsiden af Skanderborgvej 

(Ry øst), indeholder kultur-arvsværdier 

og landskabelige værdier, der på sigt vil kunne 

gøre dette område til et meget spændende nyt 

byvækstområde. 

Erhverv, detailhandel og infrastruktur 

Styrkelsen af Ry bymidte som handelscenter kan 

skabe et samlet bycenter og forny og udvide 

detailhandlen. Udbygningen i Kildebjerg og en 

eventuelt ny bydel i Ry øst kan på sigt give grundlag 

for endnu større dagligvarehandel i Ry. 

I Ry er der et godt udbud af kontorerhverv, og 

med et større område i Kildebjerg er der udbygningsmuligheder 

for videnserhverv. Behovet for 

yderligere udvidelse til erhverv i Ry øst bør vurderes. 

En satsning på Ry som kommunens naturcentrum 

bør følges op af bedre rammer for erhverv med 

tilknytning til natur og turisme. Ligeledes bør infrastrukturen 

i og omkring byen skabe bedre betingelser 

for, at borgere og turister kan færdes til 

fods eller på cykel mellem naturen og byen. 

Ry har oplevet en stigning i trafikmængden. Der 

arbejdes pt. med en større trafikomlægning i 

midtbyen, der har til formål at fordele trafikken 

mere hensigtsmæssigt i centerområdet. Det giver 

mulighed for nye torvedannelser uden trafik. 

Der er udarbejdet en designmanual, der anviser, 

hvordan bymidten skal tage sig ud, når området 

er udbygget. I forbindelse med ombygningen 

af veje og belægninger vil der være stor 

fokus på tilgængelighed for alle typer af trafikanter. 


2.Byerne 

15


2. Byerne 16 

Hørning 

Hørning har gennem en årrække været en god 

bosætningsby. Dette skyldes ikke mindst den kollektive 

trafik, som med åbningen af stoppestedet 

på nærbanelinjen og de mange regionale 

busruter sikrer gode betingelser for pendlere. 

Den stærkt trafikerede landevej gennem byen 

adskiller imidlertid sammen med banen byen i 

en nordlig og en sydlig bydel, hvilket ikke yder 

byens bosætningsmæssige kvaliteter retfærdighed. 

En omlægning af den gennemgående trafik 

syd om byen kan overvejes. Hørning kan herved 

sikres en roligere og smukkere bymidte, og 

der vil kunne skabes et grundlag for den igangværende 

centerdannelse og byomdannelse af 

midtbyen med flere boliger og byerhverv. 

Det bør også drøftes, om den fremtidige boligudvikling 

skal være mod øst, som i den gældende 

kommuneplan, eller om byvæksten i stedet 

skal videreføres mod syd. Hermed kan skabes en 

attraktiv bydel med en harmonisk overgang til 

de smukke landskaber mod Stilling. Da der i dette 

område findes sårbare drikkevandsinteresser, skal 

en byudvikling naturlig ske under hensyn hertil. 


Centerdannelsen i Hørning er primært koncentreret 

omkring butikstorvet. I forbindelse med de 

kommende års udbygning af byen vil behovet 

for centerudvidelse kunne blive aktuel. En udbygning 

af aksen fra det tidligere rådhus via 

Nørre Allé til Vester Allé vil være en mulighed. 

En omlægning af hovedlandevejen sydøst om 

byen kan som nævnt forbedre midtbyen og handelslivet 

her. En sådan omlægning bør udformes, 

så de attraktive boligområder syd for byen ikke 

visuelt eller funktionelt afskæres fra det smukke 

landskab mod Stilling/Solbjerg Sø. 

Med den forholdsvis lette adgang til motorvejen 

har erhvervsarealerne i Hørning haft stor betydning 

for byens udvikling. De seneste års udbygning 

af erhvervsarealerne mellem Stilling og Hørning 

gør det oplagt at undersøge mulighederne 

for at inddrage yderligere arealer langs motorvejen 

til transportintensive erhverv. En udbygning 

af eksisterende erhvervsområder ved Niels Bohrs 

Vej og Ørstedsvej mod nordøst skal ske med nænsomhed 

overfor områdets natur- og miljøkvaliteter. 

En kommende planlægning bør også sikre, 

at erhvervsområderne fremtræder præsentable 

fra motorvejen, og at landskabet indarbejdes i 

planerne således, at grænsen mellem by og land 

bliver så smuk som mulig. 

Figur 10: Hørning og byens mulige vækstretning

Figur 11: Galten/Skovby og Låsby og byernes mulige vækstretning. 

Galten-Skovby og Låsby 

Som det gælder for bybåndet langs E45, må det 

forventes, at byerne langs motorvejen på rute 

15 mellem Århus og Låsby over tid vil vokse sammen 

funktionelt til ét dynamisk bosætnings- og 

erhvervsknudepunkt. Også her er det vigtigt, at 

sammensmeltningen af byerne ikke sker på bekostning 

af naturen og de landskabelige kvaliteter. 

Det vil derfor være vigtigt at udviklingen sker 

under hensynstagen til disse interesser, og der 

opretholdes grønne kiler mellem bysamfundene. 

Den fremtidige byudvikling bør videreføre idéen 

med rekreative boliger og fastholdelse af den 

grønne kile på tværs gennem begge bysamfund, 

hvor en hovedstiforbindelse sikrer gode stiforbindelser 

til skole og institutioner. 

Galten og Skovby er de seneste år smeltet sammen 

til en funktionel by og er som sådan en vigtig 

bosætningsby med vægt på attraktive og rekreative 

boligparceller, gode servicefaciliteter og 

et aktivt erhvervsliv. Galten har desuden et stort 

antal udvalgsvareforretninger. 

Den fremtidige byudvikling bør videreføre idéen 

om rekreative boligområder og fastholde den 

grønne kile på tværs gennem begge bysamfund, 

hvor en hovedstiforbindelse sikrer gode stiforbindelser 

til skole, institutioner og adgang til 

naturen uden for byerne. 


Der er udarbejdet plangrundlag for bycenteret, 

som sikrer udviklingsmuligheder og centrering af 

handelsområdet i Galten-Skovby. 

Kulturen i Galten blomstrer omkring Biohuset og 

Biblioteket. Rammerne for fortsat aktivitet disse 

steder bør understøttes. 

Der er inden for de seneste år sket en væsentlig 

udbygning af det overordnede vejnet til og 

fra Galten-Skovby. Disse forbedringer er sket i takt 


2. Byerne 

17


2. Byerne 18 

med etablering af motorvejen samt forbedring 

af alle tilkørselsveje. Ligeledes er der de seneste 

år sket en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden, 

især i områderne omkring skolerne. 

Ved at etablere en ny vejforbindelse fra Hørslev 

og direkte til rundkørslen ved afkørsel Skovby kan 

trafiksikkerhed i området bedres væsentligt. 

Denne vejforbindelse øst om Skovby vil forbedre 

en afvikling af trafikken til og fra Århus, og 

samtidig vil vejforbindelsen markere en afslutning 

af Skovby, bolig- og erhvervsmæssigt. 

Den fortsatte vækst i det østjyske område kan 

nødvendiggøre reservering af arealer til en fremtidig 

nærbane. Banen kan aflaste det i forvejen 

stærkt overbelastede vejnet til og fra Århus. 

Galten-Skovby kan sammen med Låsby sikre gode 

muligheder for erhvervslokalisering langs vækstbåndet 

Århus/Silkeborg. Erhvervsudbygningen 

har i de seneste år, især efter motorvejens åbning, 

taget fart. Det vil derfor være behov for 

nye arealer til erhverv inden for de nærmeste år. 

Låsby i kommunens nordøstlige hjørne ligger strategisk 

godt ved motorvejen. Denne ideelle beliggenhed 

kan udnyttes til erhvervsudvikling med 

plads til blandt andet industri. 

Mens boligudviklingen tænkes at foregå mod 

nordvest, foreslås det at planlægge erhvervsområder 

mod øst. 

Låsby har ikke et egentligt centrum. I den videre 

planlægning bør rollen som lokal handelsby 

stimuleres. I den nordlige del af Låsby er landskabet 

meget smukt, og det kan være naturligt 

på sigt at give mulighed for boligudvidelser, der 

ligger i forlængelse af Vestermarken. Også i dette 

område skal planlægningen ske under hensyntagen 

til grundvandsinteresserne i området.

3. Uddannelse 


• Hvordan skal fremtidens skole se ud i Skanderborg Kommune? 

• Hvilke fysiske og sociale forhold kan forbedre børnenes indlæring? 

• Skal vi samle de små skoler i større enheder? 

• Skal vi samle 10. klasserne centralt? 

• Skal vi etablere en uddannelsescampus med 10. klasser og ungdomsuddannelser i Skanderborg? 

• Hvad kan vi bruge skolerne til efter lukketid? 

• Hvordan sikrer vi, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse? 

• Hvordan forbedrer vi uddannelsesvejledningen? 

• Hvordan styrker vi de unges interesse for at lære og uddanne sig? 

• Skal vi satse på at blive et center for efter- og videreuddannelse? 

• Kan et nyt sundhedshus anvendes af institutioner og skoler til at øge fokus på sundhed, motion 

og velvære? 


Status og tendenser 

Regeringen nedsatte i 2006 et Globaliseringsråd 

med det formål at sætte fokus på globaliseringens 

konsekvenser for Danmark. Viden og kompetencer 

har stået højt på rådets dagsorden, og 

regeringen har efterfølgende lanceret en strategi, 

der skal gøre Danmark til verdens førende vidensamfund. 

Initiativerne omfatter blandt andet 

et mål om at skabe verdens bedste folkeskole, 

sikre at flere får en uddannelse og skabe bedre 

og mere anvendelsesorienteret forskning. Globaliseringsrådet 

understreger hermed betydningen 

af, at uddannelse er et afgørende konkurrenceparameter 

i Danmark. 

I folkeskolen og ungdomsuddannelserne skabes 

forudsætningerne for og lysten til videre uddannelse 

og hermed grundlaget for en fremtidig 

kompetent arbejdskraft. 

Folkeskolerne stilles over for mange ønsker i forhold 

til faglighed og mangfoldighed. Det stiller 

krav om, at skolerne fokuserer på differentiering 

og målrettethed. De elever, der forlader skolerne 

skal være fagligt dygtige, demokratiske, nysgerrige 

og innovative verdensborgere. Der er 

samtidig behov for en skole, hvor der både er 

plads til elever med særlige behov og muligheder 

for elever med særlige forudsætninger. 

Skolerne er på mange måder omdrejningspunkt 

i lokalsamfundene både for børnene og for brugerne 

af skolens andre tilbud og fungerer mange 

steder som kulturcenter og kulturskaber. Dette 

skal afvejes i forhold til ønskerne om at styrke 

fagligheden i den danske folkeskole. 

Flere unge bør motiveres til ikke blot at gå i gang 

med en ungdomsuddannelse, men også til at 

gennemføre den. Der skal fokus på mulighederne 

for pædagogiske udviklingsinitiativer, der sikrer 

praksisnære indgange til erhvervsuddannelser, 

støtte til frafaldstruede unge gennem tættere 

samarbejder mellem folkeskole, ungdomsuddannelser 

og UU, brug af mentorer, der følger 

unge fra folkeskole til ungdomsuddannelse osv. 

Dansk Industri har i en undersøgelse gennemført 

i 2006 påvist, at godt 60 procent af virksomhederne 

i Region Midtjylland mener, at fagligheden 

og omstillingsevnen blandt medarbejderne 

er de kompetencer, der er størst behov for at 

styrke i de kommende år. Derfor er det afgørende, 

at så mange som muligt får en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 


Hvordan lærer vore 

børn en bæredygtig 

adfærd? 

3. Uddannelse 

19


3. Uddannelse 20 

Figur 12. Udviklingen i beskæftigelsen 

Kilde: Dansk Industri, 2006 

Uddannelsescampus Skanderborg 

At sikre alle unge en kompetencegivende uddannelse 

og hermed grundlag for videre uddannelse 

er en udfordring, der har været højt 

på dagsordenen i mange år. Emnet er analyseret 

grundigt, og fundamentet til udvikling på 

området ligger klart. Et af elementerne er smidige 

overgange mellem uddannelsesniveauerne 

og mellem uddannelserne, hvis det første 

valg viser sig forkert. 

I Skanderborg har vi muligheden for at samle 

10. klasserne, gymnasium, vuc, hf, handelsskole 

og aftenskoleundervisning på én campus. 

Motivationen til uddannelse bør øges i hele arbejdsstyrken. 

Det er derfor afgørende, at det er 

nemt for den enkelte at skaffe sig et overblik 

over uddannelsesmuligheder og få den rette vejledning. 

Dette kræver dog dialog mellem virksomheder 

og uddannelsesinstitutioner, så man 

på den enkelte virksomhed er godt orienteret 

om tilbud og muligheder for medarbejderne, 

samt at virksomhederne arbejder systematisk med 

kompetenceudvikling. 

Hermed kan vi skabe et spændende og udviklende 

uddannelsesmiljø for både unge og 

i forhold til efter- og videreuddannelse. 

Synergieffekter er mange, f.eks.: Smidig udslusning 

mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, 

afprøvning af alternative læringsmiljøer og 

fag på tværs af uddannelsesinstitutioner, stærke 

vejledningsteams, fælles undervisningslokaler 

og udstyr. 

Uddannelsesmiljøet kan kombineres med et tiltag, 

der appellerer til at unge også efter undervisningen 

finder området attraktivt, f.eks. 

musikog teaterundervisning, øvefaciliteter, 

sport, cafe, kollegium m.v. 

3. Uddannelse

4. Kultur og fritid 


Kultur og fritid spiller en stigende rolle som dynamo 

for vækst. Stigende velstand, mere fritid og 

ønsker om gode oplevelser er i fokus. Et spændende 

og varieret kultur- og fritidsliv er afgørende 

for at kunne tiltrække og fastholde borgere, 

virksomheder og turister. Mulighederne for et 

spændende fritidsliv virker ofte som en magnet 

på arbejdskraften. Profilering af kultur- og fritidstilbud 

kan derfor spille en afgørende rolle for 

kommunens image. 

Det er vigtigt, at Skanderborg Kommune medvirker 

til opretholdelse og udbygning af nuværende 

og kommende kulturinstitutioner og begivenheder. 

Der er i særlig grad behov for fokus 

på børne- og ungdomskulturen, så de mange 

aktiviteter, der allerede finder sted, koordineres 

og synliggøres, så nye initiativer kan udvikles. 

Også de naturgivne attraktioner som Himmelbjerget, 

Øm Kloster, Ejer Bavnehøj og kommunens 

store landskabelige værdier med søer, åer, bakker, 

skove og et levende kulturlandskab indgår 

som en væsentlig del af Skanderborg Kommunes 

identitet og bør formidles gennem museer, 

naturvejledning, guidning og historiefortælling. 

Kulturhuset i Skanderborg er et markant vartegn 

for kommunens satsning på kultur. Kulturhuset 

drøfter aktuelt udvidelse af kapacitet og aktiviteter 

som f.eks. musikog kulturskoleaktiviteter, 

dans og drama, der vil skabe ny dynamik i huset 

og appellere til nye målgrupper, herunder unge. 


Hvordan inddrages 

flere frivillige i arbejdet 

omkring en sund 

og aktiv fritid, og 

Skanderborg Kommune ønsker debat om… hvordan skabes de 

fysiske rammer? 

• Hvilke kulturelle fyrtårne skal vi satse på? 

• Hvordan skaber vi bedre samarbejde mellem idrætsforeningerne og f.eks. 

skolefritidsordninger og børnehaver, så flere får mere motion og tilknytning 

til idrætten? 

• Hvordan bliver Skanderborg mere spændende for unge? 

• Er der behov for flere kulturhuse, spillesteder, øvelokaler og udstillingsrum 

for den folkelige kultur? 

• Hvordan får vi etableret bedre fritidstilbud til børnefamilier? 

• Hvordan udnytter vi Skanderborg Festivalen endnu bedre? 

• Hvordan bruger vi kommunens museer, arkiver og naturvejledning optimalt 

for at skabe lokal identitet? 

• Hvordan får vi etableret tættere samarbejder mellem kultur, erhverv og turisme? 

• Hvordan understøtter vi bedst det frivillige arbejde i idrætsforeninger m.v.? 


Den rige kulturarv 

Kommunens natur- og kulturværdier er af 

meget høj klasse og er blandt kommunens 

særkender. 

De enestående fund i Illerup Ådal fortjener i 

særdeleshed en langt større opmærksomhed 

og formidling. Men også områdets rige 

og farverige klosterhistorie, »Kongebyen« i 

Skanderborg, møllerne og kirkerne bør vægtes 

højt i fortællingen om Skanderborg Kommune. 

4. Kultur og fritid 

21


4. Kultur og fritid 22 

Skanderborg Kommune har mange og meget 

aktive idrætsforeninger, der bidrager med en stor 

frivillig arbejdsindsats. Dette bør følges op af fokus 

på den bedst mulige udnyttelse af de fysiske 

rammer i kommunen – haller, undervisningslokaler, 

mødelokaler, værksteder m.v. Det kan kræve, 

at kommunen i højere grad er fleksibel i sin indretning 

af de fysiske rammer – og samtidig inspirerer 

brugerne til at indrette sig på hinandens 

forskellige behov. Der bliver flere og flere ældre 

medborgere, og mange af dem ønsker at være 

aktive længere med et indholdsrigt fritidsliv. Her 

kan »tomme« lokaler i dagtimerne udnyttes. En 

indsats på idræts- og fritidsområdet skal også ses 

i sammenhæng med forebyggelse på sundhedsområdet. 

Udviklingen på såvel bosætnings- som erhvervsområdet 

gør, at kommunens borgere vil forvente 

en løbende udvikling af idrætstilbuddene – 

herunder i særdeleshed de fysiske rammer. Området 

bør udvikles i et visionært perspektiv, så 

mulighederne matcher de behov, som undersøgelser 

viser, der vil være om 10-15 år. Det betyder, 

at der i forbindelse med evt. planlægning 

af nye halprojekter skal tænkes i andet end den 

traditionelle type af haller, der kendes i dag – 

men frem mod den ændring i kulturen, der allerede 

nu ses i større byer. 

Skanderborg Festival 

Danmarks Smukkeste Festival er en af kommunens 

stærkeste brands. Festivalen samler 

hvert år mere end 45.000 gæster og omsætter 

for over 72 mio. kr. 

I Roskilde skabte man Musicon Valley med 

udgangspunkt i Roskilde Festivalens kompetencer 

med det formål at udvikle Roskilderegionen 

til en ledende aktør inden for musikog 

oplevelsesindustrien. I Horsens har man 

enorm succes med megakoncerter, i Holstebro 

har man etableret en balletskole, og i 

Fredericia har man en musicalskole. 

Hvordan kan vi i Skanderborg Kommune arbejde 

videre på den succes, Skanderborg 

Festivalen er, og endnu stærkere udnytte 

dens positive effekter – året rundt?

5. Erhvervsudvikling 


Det kræver en målrettet og vedvarende indsats 

at forblive blandt superligaen af danske vækstkommuner. 

På trods af det stærke udgangspunkt 

er der udfordringer nok at tage fat på, hvis kommunen 

skal holde trit med udviklingen i Østjylland. 

Forudsætningen for vækst og fortsat højt velfærdsniveau 

i Skanderborg Kommune er stærke 

virksomheder, der skaber dynamisk udvikling i virksomhederne, 

tilpasser sig de globale vilkår og 

indgår i netværk med hinanden og med vidensog 

forskningsinstitutioner. 

Skanderborg Kommune har et stærkt 

udgangspunkt 

• den mest positive befolkningsudvikling i regionen 

• stærkt indkomstgrundlag 

• alsidig og robust erhvervsstruktur 

• positiv udvikling i antal arbejdspladser 

• varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter 

• en del af et stærkt østjysk uddannelses- og 

forskningsmiljø 

• et af landets smukkeste og mest attraktive 

naturområder 

Med kommunalreformen har kommunerne fået 

ansvaret for erhvervsservice. Det gør kommunerne 

til den offentlige indgang til iværksætteri og 

erhvervsservice, og dermed har kommunerne fået 

et stort ansvar for af løfte en væsentlig del af 

det, Danmark skal leve af i fremtiden. 

Det bliver en vigtig opgave for den nye kommune 

at sikre fornyelse og udvikling i hele kommunen. 

Det kræver samarbejde og enighed om 

fælles visionære tanker og initiativer. Som et første 

vigtigt skridt på vejen er der etableret en fælles 

paraplyorganisation, Skanderborg Erhvervsudvikling, 

der har som formål at medvirke til at sikre 

de bedst mulige rammer for at drive virksomhed. 

Arbejdskraft 

En af de største udfordringer bliver at sikre en tilstrækkelig 

arbejdskraft, og det gælder både det 

private og det offentlige arbejdsmarked. Såvel 

erhvervslivet, kommunen, organisationerne m.v. 

samarbejder allerede nu om at skabe en attraktiv 

profil af arbejdspladser. 

Den nødvendige arbejdsstyrke sikres ikke alene 

ved at sørge for, at ledigheden minimeres mest 

muligt. Attraktive bosætningsmuligheder, velfun- 

Skanderborg Kommune ønsker debat om …. 


• Kan butikker og virksomheder gøre mere for at arbejde i netværk og dermed 

udnytte synergieffekten? 

• Hvordan sikrer vi den bedste erhvervsservice til iværksættere og virksomheder? 

• Skal vi tilbyde iværksættere særlige udviklingsmiljøer/ rugekasser? 

• Skal erhvervspolitikken fokusere på særlige brancher eller klynger? 

• Hvordan opbygger vi et stærkt videnmiljø i samarbejde med forsknings- og 

uddannelsesinstitutionerne i især Århus? 

• Hvordan udvider vi turistsæsonen og skaber grobund for oplevelser over 

hele året? 

• Hvordan gør vi byerne attraktive for borgere og turister? 

• Skal vi udvikle nye »indendørs« turistattraktioner? 

• Hvordan sikrer vi en effektiv trafikafvikling – også om 30 år, hvor trafikken vil 

være fordoblet? 

• Hvad er en god offentlig service? 


Pilotjobcenter 

Skanderborg Kommunes jobcenter er sammen 

med jobcentre i 13 andre kommuner i 

et pilotjobcenter. I pilotjobcentrene er det 

kommunen alene, der har ansvaret for at varetage 

og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen 

for alle ledige. Både forsikrede og folk 

på kontanthjælp. Det er Skanderborg Byråd, 

der har det politiske ansvar for hele indsatsen. 

I andre jobcentre skal stat og kommune 

samarbejde om indsatsen på tværs af 

målgrupper. 

Figur 13. Udviklingen i antal arbejdspladser 

Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2006 

Hvordan bliver 

vores erhvervsudviklingbæredygtig? 


23


5. Erhvervsudvikling 24 

Overordnet infrastruktur 

gerende institutioner og varierede kultur- og fritidstilbud 

er afgørende i spillet om at tiltrække 

og fastholde den kvalificerede og kreative arbejdskraft. 

Erhvervsservice 

Virkelyst og iværksætteri er afgørende for dynamik 

og fornyelse og er sammen med udvikling i 

de eksisterende virksomheder en forudsætning 

for vækst. Skanderborg kommune bør understøtte 

virksomhedernes udviklingsmuligheder bedst 

muligt. 

Etableringen af Skanderborg Erhvervsudvikling er 

et led i dette, men der er behov for løbende 

udvikling af tilbuddene til iværksættere og virksomheder 

i forhold til innovation og kompetenceudvikling. 

Kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab 

etableret »Væksthus Midtjylland« med hovedkvarter 

i Århus, som skal tilbyde iværksættere 

specialiseret rådgivning. Skanderborg Kommunes 

indsats i forhold til iværksætteraktiviteter skal 

drage mest mulig nytte af de specialiserede fælleskommunale 

aktiviteter, så iværksætterne sikres 

målrettet vejledning og service, og ressourcerne 

udnyttes bedst mulig. 

Videnoverførsel og nyttiggørelse af viden er den 

vigtigste enkeltfaktor for moderne videnbaseret 

erhvervsudvikling. Som led i udbygningen af tilbuddene 

til iværksættere og virksomheder bør 

samarbejdsfladerne til de stærke uddannelses-, 

vidensog forskningsmiljøer i især Århus derfor 

styrkes, så nytteværdien af nærheden til disse 

miljøer øges. Udarbejdelse af en erhvervspolitik, 

der håndterer denne udfordring, kan være et 

vigtigt bidrag. 

Den offentlige service 

Skanderborg Kommune vil have en serviceorienteret, 

fleksibel og effektiv offentlig sektor. Det indebærer, 

at virksomheder skal opleve, at sager 

om f.eks. byggetilladelser, zonetilladelser, miljøgodkendelser 

og salg af erhvervsjord behandles 

hurtigt og effektivt. Det betyder også, at der i 

den fysiske planlægning skal udlægges de nødvendige 

arealer til såvel fremtidige erhvervsformål 

som byformål, detailhandel og ferie- og fritidsanlæg. 

Skanderborg Kommune vil søge at sikre borgerne 

de serviceydelser, der er væsentlige for at få 

arbejds- og familielivet til at gå op i en højere 

enhed. Det omfatter blandt andet gode pasningsmuligheder, 

gode folkeskoler og et varieret 

udbud af fritidsfaciliteter. 

Gode idéer skal omsættes til handling. Skanderborg 

Kommune ønsker at spille en offensiv rolle, 

når det gælder om at sikre udviklingen og realiseringen 

af gode idéer, som opstår blandt borgere, 

virksomheder og i foreningerne. 

Infrastruktur 

En veludbygget infrastruktur er en hjørnesten for 

vækst og udvikling i regionen. Den stigende mobilitet, 

som pendlingen er udtryk for, skaber behov 

for en effektiv infrastruktur og en velfungerende 

kollektiv trafik. Samtidig betyder den øgede specialisering 

af produktion og skærpede leveringskrav 

kraftigt stigende transportbehov, som nødvendiggør 

en effektiv infrastruktur og et godt 

samspil mellem de forskellige transportformer. 

For Skanderborg Kommune er det af hensyn til 

sikring af fremtidig økonomisk fremgang af væsentlig 

betydning, at der sker en markant udbygning 

af infrastrukturen i det østjyske område. 

Placering af en ny nærbanestation ved Anebjerg/Stilling 

og en udbygning af det overordnede 

vejnet, herunder E45, må være en naturlig 

konsekvens af udviklingen. Der bør etableres en 

letbane i og omkring Århus, så det store sammenhængende 

arbejdskraftopland i Østjylland 

styrkes. Letbaneinitiativet bør tænkes meget visionært, 

så anlægget løser såvel transportbehovet 

inden for Århus by, den nord-sydgående akse

fra Odder til Skejby og evt. videre nordpå og 

den vestgående strækning fra Århus til Silkeborg 

via Galten og Låsby. Hovedbanen Skanderborg- 

Århus bør parallelt hermed udbygges med et 3. 

spor, så der skabes s-bane i hele det østjyske område. 

Motorvejsstrækningen fra Skanderborg til Århus 

er meget belastet. Kommunen vil derfor i et samarbejde 

med øvrige østjyske kommuner arbejde 

for, at strækningen udbygges med ekstra spor, 

samt at til- og frakørslerne fra motorvejen udbygges 

og forbedres. 

Også internt i kommunen skal der være en effektiv 

infrastruktur og gode muligheder for at 

bruge kollektiv transport. Fremtidige erhvervsområder 

bør blandt andet derfor søges placeret, 

så adgangen til kollektiv transport og muligheden 

for at cykle/gå på arbejde optimeres. 

Der bør overvejes at udnytte mulighederne som 

lovgivningen nu åbner for med hensyn til placering 

af vise erhvervstyper sammen med boliger, 

hvor disse funktioner vil kunne understøtte hinanden. 

Det vil kunne give aktivitet i et område over 

en større del af døgnet, og det giver mulighed 

for korte transportafstande. 

Turisme 

Skanderborg Kommune ønsker fortsat at være 

en attraktiv del af turistmålet Søhøjlandet med 

et alsidigt udbud af oplevelsesmuligheder og 

overnatningstilbud. Markedsføring, servicering af 

gæster og produktudvikling kan i regi af den nye 

samlede turistforening sikre, at der skabes optimale 

betingelser for turisterhvervet. 

Skøn over turismen i Skanderborg 

Kommune 

• Himmelbjerget har ca. 1/4 mio. besøgende 

årligt. 

• I 2005 var der ca. 1/2 mio. turismeovernatninger 

i de 4 gamle kommuner. 

• Kommunen har 10 hoteller, kroer og moteller, 

heraf et hotel med det internationale 

miljømærke Grøn Nøgle, 3 campingpladser 

og en række feriehuse og primitive overnatningssteder. 

Søhøjlandets Økomuseum 

Søhøjlandets Økomuseum har eksisteret i ca. 

10 år og er et netværk af myndigheder, turistforeninger, 

museer, naturskoler, ungdomsorganisationer 

m.fl. Idéen med samarbejdet 

er at udvikle oplevelsesprojekter på baggrund 

af natur- og kulturhistoriske projekter. 

Økomuseet arbejder med at fortolke og formidle 

Søhøjlandets natur- og kulturhistoriske 

spor til områdets beboere og turister, bl.a. 

med det for øje at tiltrække nye borgere og 

virksomheder. 

De forskellige formidlings- og udviklingsprojekter 

udvikles i selvstændige arbejdsgrupper 

og sker ofte i offentlige-private partnerskaber 

mellem myndigheder, selvejende institutioner 

og private. 

Skanderborg Kommune er i det store hele 

beliggende inden for Søhøjlandets område, 

der også dækker dele af Silkeborg og Horsens 

kommuner. 

Der kan læses mere på www.ecomuseum.dk. 

Turismen i Skanderborg Kommune har for en stor 

dels vedkommende været knyttet til naturoplevelserne 

i kommunens naturarealer, især skove 

og søer. Oplevelser, som stadig flere turister foretrækker 

med ønsker om fysiske udfordringer og 

aktive ferier med kano- og kajaksejlads, golf, lystfiskeri, 

vandre- og cykelmuligheder. 

Det er en særlig udfordring at få udvidet sæsonen. 

Camping og primitive overnatninger foregår 

som bekendt næsten udelukkende i sommerferien. 

Muligheden for indendørs aktiviteter 

som f.eks. legelande bør undersøges. Ligeledes 

kan et nyt hus med en attraktiv placering i det 

grønne og med aktiviteter omkring emnerne sundhed, 

motion, kost og velvære være et udflugtsmål 

for kommunens egne borgere, foreninger, institutioner 

og turister. 

Gourmet-Bornholm 

Danskernes basale behov er for længst opfyldte 

og stadig flere danskere har mulighed 

for at prioritere kvalitet. På Bornholm har man 

valgt at satse på den kvalitetsbevidste borger 

og turist og udfordret disse til at følge 

sporet fra tallerken til oprindelse. Bornholmske 

specialiteter, kvalitets- og økologiske produkter 

markedsføres i en bevidst satsning på 

den kvalitetsbeviste borger og turist. 

Se mere på www.gourmet.bornholm.info 



25


6. Det åbne land og de mindre byer 26 

6. Det åbne land og de mindre byer 



livet på landet 

mere bæredygtigt? 

• Hvordan sikrer vi naturen »for naturens egen skyld«? 

• Skal der nedsættes et kommunalt grønt råd? 

• Skal der nedsættes et kommunalt kulturmiljøråd? 

• Hvordan styrker vi formidlingen om områdets naturoplevelser? 

• Hvordan kan landbruget bidrage til oplevelser i naturen og turisme? 

• Skal der udlægges områder i det åbne land, hvor landbruget får særlige vilkår? 

• Hvordan skaber vi gode rammer for små virksomheder på landet? 

• Hvilke landsbyer har et kulturmiljø, der skal bevares? 

• Skal der laves en udviklingsplan for den enkelte landsby, der fastlægger udbygningstakten og 

hvilke nye boformer, der kan indpasses? 

• Hvordan styrkes dialogen mellem landsbyer og kommunen? 



Med kommunesammenlægningen og kommunens 

overtagelse af planlægningen for det åbne 

land åbnes der nye muligheder for en sammenhængende 

strategi og planlægning for hele kommunen. 

En væsentlig opgave bliver afvejninger 

af, hvorledes »benyttelse og beskyttelse« af vores 

natur- og kulturværdier bedst muligt sker til gavn 

for kommunen og befolkningen på såvel kort som 

langt sigt. 

Natur- og kulturværdierne 

Skanderborg Kommune rummer store og enestående 

naturområder og et væld af kulturværdier 

i vore landsbyer og landskaber. Store landskabsfredninger 

beskytter en del af disse værdier. 

Men meget kan gøres for at beskytte, pleje 

og synliggøre disse værdier i endnu højere grad. 

Skanderborg Kommune ønsker at medvirke til en 

forbedring af vores natur. Det vil kunne ske gennem 

naturkvalitetsplanlægning, ved målrettet anvendelse 

af naturforvaltningsmidlerne og ved udarbejdelse 

af plejeplaner, som f.eks. sikrer den 

lysåbne natur mod tilgroning. 

Det er kommunens ønske at fremme natur- og 

miljøprojekter som f.eks. Lyngbygård Å-projektet, 

hvor der på basis af frivillige aftaler med lodsejerne 

skabes større naturværdier i det åbne land 

og reduktion i udvaskning af fosfor og kvælstof. 

Det lokale ejerskab kan f.eks. øges ved at udnytte 

de muligheder, som Miljøministeriet har 

åbnet for ved aftale om lokale grønne partnerskaber 

om gennemførsel af naturprojekter. 

En forbedret adgang til eksisterende og nye naturområder 

kan være med til at sikre det lokale 

Landskabskorridoren Illerup Ådal 

Illerup Ådal rummer et enestående vidnesbyrd 

om den europæiske historie i jernalderen 

og er da også udpeget som kulturarvsareal 

af national betydning. 15.000 styk 

våben og krigerudstyr er udgravet. Fundene 

stammer fra flere krigshandlinger i perioden 

200-500 efter Kristus. 

Illerupfundene vil i lang tid fremover supplere 

vor viden om en afgørende periode i 

Danmarks historie. Et velorganiseret Nordeuropa 

fungerede i samspil med det mægtige 

romerske imperium. Krigsbytteofringerne 

er resultat af kampe mellem forskellige nordiske 

befolkningsgrupper, og kampene er 

led i den proces, der fører til dannelsen af 

større politiske enheder. 

Landskabskorridoren Illerup Ådal er endvidere 

et eksempel på et sammenhængende 

naturområde, der kobler det åbne land 

og byen sammen. Skov- og Naturstyrelsen 

har igangsat en forundersøgelse, der skal 

belyse muligheden for at skabe sammenhæng 

fra Illerup Ådal og Jeksendalen til 

Århus Å og via det nye byvækstområde 

Anebjerg til bl.a. Pilbrodalen og skovarealerne 

ved Solbjerg. 

ejerskab til områderne. Det er derfor vigtigt at 

tænke i større sammenhænge, hvor stisystemer 

binder områderne sammen indbyrdes med de 

eksisterende stisystemer i og omkring vores bysamfund.

Kulturhistoriske interesser bør tilgodeses, så kulturmiljøer 

sikres mod byggeri, tekniske anlæg m.v., 

der skæmmer de bevaringsværdige anlæg, strukturer 

eller helheder. Samtidig bør der være mere 

fokus på formidling og synliggørelse af de fortællende 

spor efter menneskenes færden og benyttelse 

af kulturlandskabet. Nedsættelsen af et 

kommunalt kulturmiljøråd vil kunne bidrage i det 

videre arbejde. 

Ligeledes vil nedsættelse af et lokalt grønt råd 

kunne rådgive om generelle og principielle spørgsmål 

om natur og miljø, og gennem dialog mellem 

det lokale landbrugserhverv og interesseorganisationerne 

sikre, at der findes de mest hensigtsmæssige 

løsninger i forbindelse med naturforvaltnings- 

og naturbeskyttelsesprojekter. 

Drømmesamfundet 

Ifølge fremtidsforskerne er samfundet på vej 

ind i en ny dimension. Skridtet fra industrisamfund 

til informationssamfund er for længst 

taget, og vi står overfor at skulle finde fodfæste 

i »drømmesamfundet«, som bl.a. kendetegnes 

af, at begrebet arbejde er ved at 

skifte karakter. Det skal være sjovt at gå på 

arbejde, og der skal være en større sammenhæng 

mellem arbejde, familie og fritid. 

Naturen og det åbne land vil dermed være 

en betydningsfuld ressource i fremtiden. Attraktive 

naturområder og landskaber med 

gode adgangsforhold vil være en styrke for 

såvel kommunens bosætning, erhvervsudvikling 

– herunder turismen – som for den almindelige 

folkesundhed. Undersøgelser viser, 

at der er sammenhæng mellem grønne områder 

og forebyggelse af stress. Jo nærmere 

man har til grønne områder og det åbne 

landskab, jo mindre stresset er man. Andre 

undersøgelser viser, at især grønne områder 

nærmere end 300 m fra bopælen benyttes. 

Er livet uden for byerne attraktivt – med store 

sociale, natur- og kulturmæssige kvaliteter, 

skabes rammerne for kreative borgere og 

medarbejdere og grundlaget for en afbalanceret 

vækst både i byerne og på landet. 

Der kan læses mere om sammenhængen 

mellem grønne områder og sundhed på bl.a. 

Skov og Landskabs hjemmeside: 

www.SL.kvl.dk 

Landbrugets udvikling og rolle 

Landbrugserhvervet er af betydning både i forhold 

til landdistrikternes erhvervsudvikling og i forhold 

til at sikre »livet« på landet. Samtidig er et 

aktivt landbrugserhverv en vigtig del af et levende 

kulturlandskab. 

Landbrugserhvervet er imidlertid under kraftig forandring. 

Strukturændringen mod færre og større 

brug med en øget produktionsspecialisering 

gør sig gældende i hele landet, Bedrifter på mellem 

10 og 30 ha er faldende, mens andelen af 

store bedrifter mellem 100 og 200 er stærkt stigende. 

Tilsvarende stiger antallet af dyreenheder 

på de enkelte bedrifter stærkt, især er svinebrugene 

voksende. I takt med denne udvikling 

er miljøkravene til erhvervet naturligt skærpede. 

Tilsammen har dette besværliggjort generationsskiftet 

og yngre landmænds nyetableringer. 

Der tegner sig derfor tydeligere end tidligere et 

fremtidsbillede med to typer landbrug. Det konventionelle 

landbrug, der som andre erhvervsvirksomheder 

har behov for »plads« og investeringssikkerhed 

– og det landbrug, der suppleres 

med anden indtægt, og som i højere grad kan 

passes ind med de andre ønsker, der er til det 

åbne lands anvendelse. 

For at skabe de bedste betingelse for den del 

af erhvervet som er konventionelle landbrug, skal 

det overvejes, om der – i lighed med planlægningen 

for det øvrige erhvervsliv i kommunen – 

skal udpeges arealer, hvor erhvervet har økonomisk 

og miljømæssig investeringssikkerhed. Udpegningen 

af egentlige »landbrugs-erhvervsparker« 

bør ske, så de ligger i en passende afstand 



27



fra følsomme naturområder og drikkevandsinteresser 

og sådan, at der med rimelig sikkerhed og 

ved anvendelse af den nyeste teknologi kan fastholdes 

en landbrugsproduktion i en længere årrække. 

Ligeledes bør der arbejdes mere med, 

hvorledes landbrugsbygninger tilpasses de landskaber 

og kulturmiljøer, som bebyggelserne placeres 

i. Den rigtige lokalisering og en arkitektonisk 

og landskabelig tilpasning vil kunne forebygge 

en lang række af de konflikter, erhvervet i 

dag har i forhold til natur, landskaber og bosætning. 

I især et område som Skanderborg Kommune, 

hvor byudvikling og bosætning og deraf afledte 

behov for anvendelse af det åbne land som 

rekreativ ressource er voksende, er muligheden 

for, at de mindre og mellemstore landbrug overgår 

til en mere alternativ landbrugsproduktion 

særlig interessant. 

Det multifunktionelle landbrug, der betegner et 

landbrug, der supplerer den traditionelle landbrugsproduktion 

med f.eks. naturforvaltning, fiskeri 

og jagt, drikkevandsbeskyttelse, landskabspleje, 

gårdbutikker og landboturisme mm., vil formentlig 

fylde mere i det fremtidige landskabsbillede. 

Det multifunktionelle landbrug er bl.a. fremhævet 

som en mulig overlevelse for en del af 

erhvervet i et dialogprojekt, som det tidligere 

Århus Amt i perioden 2003-2005 gennemførte i 

et samarbejde med landbrugets organisationer 

og andre interessenter i det åbne land. Dialogprojektet 

forventes at danne grundlag for de nye 

regioners videre drøftelser om jordbrugserhvervets 

fremtidige udvikling. Drøftelser som vil resultere 

i en landbrugsstrategi for hver af de nye regioner. 

Et landbrug, der i højere grad er indrettet på naturens 

og miljøets præmisser, og som tilbyder og 

supplere tilbudene til rekreative oplevelser i det 

åbne land, kan være en vigtig del af kommunen 

fremtidige bosætnings- og oplevelseskvaliteter. 

Bosætning på landet 

Udviklingen i landbrugserhvervet betyder, at beskæftigelses- 

og befolkningssammensætningen 

på landet er ændret. En større del af befolkningen 

på landet er tilflyttere, og langt færre har 

tilknytning til landbrugserhvervet. I Skanderborg 

Kommune er således kun to procent af de bosiddende 

på landet i dag tilknyttet landbrugserhvervet. 

Selvom befolkningssammensætningen på landet 

og i de mindre byer (byer op til 200 indbyggere) 

har ændret sig, har udviklingen i bosætningen 

på landet været meget beskeden – dette 

på trods af den generelle kraftige befolkningsvækst 

i kommunens større byer.

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 

De 6 største byer Mindre byer > 200 indb. Åbent land og små byer < 200 indb. 

Figur 14. Bosætning i de 6 største byer, 

de øvrige byer og i det åbne land 

Kilde: Danmarks statistik, 2007 

Af figur 14 ses, at kommunens mindre og mellemstore 

byer, såsom GI. Ry, Virring, Tebstrup og 

andre mindre byer ned til 200 indbyggere, generelt 

har oplevet en vækst de seneste år. Væksten 

afspejler den generelle boligtilvækst i kommunens 

større byer. De mindre bysamfund under 

200 indbyggere og bosætning i landområdet i 

øvrigt, har imidlertid ikke oplevet en tilvækst. 

Dette skal ses i lyset af, at bosætningen i landdistrikterne 

på landsplan faktisk har været nedadgående 

i samme periode. 

Den positive udvikling, der generelt kendetegner 

Skanderborg Kommune, er bl.a. grundene til, at 

regeringen i sit landdistriktsprogram har udpeget 

Skanderborg Kommune til »bykommune« sammen 

med byer som Aalborg, Århus og Kolding. 

Udpegningen betyder, at Skanderborg Kommune 

ikke kan komme i betragtning i forbindelse 

med fordelingen af Fødevareministeriets afsatte 

landdistriktsmidler. 

Uanset at kommunens mindre byer og landområder 

således ikke er »lukningstruede«, er det vigtigt, 

at kommunen forholder sig til, hvilken udvikling 

man ønsker sig i disse byer. De større landsbyer 

er forsynet med institutioner, skoler, dagligvarehandel, 

offentlige transportforbindelser og 

måske også et velfungere kultur- og foreningsliv. 

Andre mindre byer har kun en del af denne forsyning 

eller slet ingen. 

Det er en vigtig drøftelse – ikke kun for landsbyerne, 

men for hele kommunen – hvilken udvikling, 

landsbyerne skal have i fremtiden. Skal der 

sikres en bæredygtig bosætning og udvikling i 

de større landsbyer, har udgangspunktet hidtil 

været, at dette fordrer nye arbejdspladser og ny 

bosætning, der understøtter skoler, dagligvarebutikker 

og det lokale kultur- og foreningsliv. Modsat 

kræves der offentlige serviceydelser for at 

fastholde og tiltrække ny bosætning og erhvervsudvikling. 

Offentlige institutioner og f.eks. en dagligvarebutik 

har stor betydning for det sociale liv på landet. 

På den anden side er det ofte svært at opretholde 

den samme kvalitet i tilbudene, herunder 

i skoleundervisningen på landet. Det er derfor 

ikke uvæsentligt, at de nuværende landsbyboere 

og nye tilflyttere forholder sig til hvilke ydelser 

og kvaliteter, man til- og fravælger, når man 

bor eller vælger at bosætte sig uden for kommunens 

større byer. 

De fire gamle kommuner har haft forskellige holdninger 

til prioriteringen af landsbyerne, disses forsyning 

og hvilken udvikling, der kunne ske i enkelte 

landsbyer. Udarbejdelsen af en målrettet 

strategi for de enkelte landsbyer eller kategorier 

af landsbyer kan være et værktøj til at prioritere 

udviklingen og fastsætte kriterier for forsyningen. 

I et sådant arbejde kan der ske en afvejning af, 

hvordan landsbyerne og landområdernes særkender, 

nærheden og overskueligheden bevares, 

som nogle af de kvaliteter, disse områder jo 

netop besidder. Ikke alle boformer kan indpasses 

i en ældre landsby. Genanvendelsen af overflødiggjorte 

landbrugsbygninger til tæt/lave boligformer 

kan være én blandt flere muligheder 



29



for at bevare landsbyidyllen. Udviklingen af nye 

og alternative boformer kan på den anden side 

bibringe byerne nye kvaliteter. 

Der må også et særligt øje på, hvordan udviklingen 

på landet kan blive bæredygtigt. En øget 

bosætning uden for de større byer vil alt andet 

lige forøge privatbilismen. En udviklingsplan for 

landsbyerne må derfor bl.a. forholde sig til, hvordan 

øget brug af IT gennem bl.a. flere hjemmearbejdspladser 

og kontorfællesskaber kan være 

en del af en bæredygtig erhvervsudvikling på 

landet. 

I de fire gamle kommuner har der også været 

en forskellig praksis med hensyn til at understøtte 

forenings- og kulturlivet i kommunernes landsbyer. 

Ligeledes er der stor forskel på det lokale 

initiativ. Eksemplet fra Herskind viser, hvordan eksperimenterende 

boligformer kan tilføre byen nyt 

liv, og hvorledes indretningen af et kulturcenter 

på byens skole, hvor en lærer i opstartsfasen var 

koordinator, kan give gode resultater for forholdsvis 

små penge. 

Kurveknækkerne i Herskind 

Herskind er en af 6 landsbyer, der har deltaget 

i en undersøgelse, der belyser, hvorfor 

nogle landsbyer har knækket den faldende 

befolkningskurve og oplevet en 

vækst. For Herskinds vedkommende skyldes 

væksten nybyggeri af parcelhuse og håndværksparceller, 

et generationsskifte i de 

gamle parcelhuse, etableringen af levefællesskabet 

Herta i 1996, der er et økologisk 

bofællesskab for familier med udviklingshæmmede 

børn og oprettelsen af et kulturcenter 

i byens skole. 

Undersøgelsen af de 6 landsbyer peger bl.a. 

på, at det er vigtigt, at landsbyerne ikke får 

en større vækst, end at byen beholder sin 

sjæl. Det er samtidig vigtigt, at der kan tilbydes 

boliger til alle aldersgrupper, også til 

de ældre, der ønsker at blive i lokalsamfundet. 

Det understreges, at tilstedeværelsen 

af en lokal skole er en vigtig forudsætning 

for at holde liv i landsbyerne. Endelig peger 

undersøgelsen på, at der er vigtigt, at de 

enkelte landsbyer har ét organ, der er talerør 

til myndighederne, samt at der etableres 

et fælles organ, der repræsenterer alle 

kommunens landsbyer. 

Der kan læses mere om undersøgelsen »Kurveknækkerne« 

på www.landdistrikterne.dk

7. Sundhed og Agenda 21 

Sundhed 

Kommunerne har med kommunalreformen overtaget 

et større ansvar for borgernes sundhed mht. 

forebyggelse og genoptræning. 

Skanderborg Kommune ønsker at prioritere sundhed 

og forebyggelse højt og skabe rammerne 

for, at vores landskaber og naturarealer indgår i 

kommunens indsatser for sundhed og trivsel. 

På landsplan er livsstilssygdomme, såsom kræft, 

hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt, 

depressioner og stress udbredt. Disse sygdomme 

har ofte sammenhæng med mangel på 

motion, forkert/for meget mad, rygning, misbrug 

og stress. 

Region Midtjylland har lavet en undersøgelse af 

befolkningens sundhed, hvor de bl.a. har sammenlignet 

de nye kommuner med hinanden. Ifølge 

rapporten er 12 pct. af borgerne i Skanderborg 

Kommune overvægtige, mens 37 pct. er 

moderat overvægtige. Det svarer ca. til landsgennemsnittet. 

Motivationen blandt svært overvægtige 

til at tabe sig er meget høj i Skanderborg 

Kommune, nemlig 60 pct. Det er det højeste 

i regionen. Samtidig ligger vi i bunden i regionen 

mht. at være aktive mindst 30 minutter 

hver dag; det er kun 31 pct. af os. Vi ved dog 

godt den er gal, idet 67 pct. af os gerne vil være 

mere fysisk aktive. Ca. 24 pct. af os har et sundt 

kostmønster, hvilket er bedre end befolkningen 

som helhed. Samtidig har 12 pct. et usundt kostmønster. 

Over halvdelen af kommunens borgere pendler 

uden for vores (gamle) bopælskommune, og indkomst- 

og uddannelsesniveauet ligger højt. Tilsammen 

tyder det på lange arbejdsdage, hvilket 

kan være en del af forklaringen på det lave 

aktivitetsniveau mht. motion. 

En lang række af de livsstilsrelaterede sygdomme 

kan ifølge Skov- og Landskab forebygges ved ophold 

i grønne arealer. Ophold i natur og grønne 

områder har en positiv indflydelse på motoriske 

evner, modstandsdygtighed mod sygdomme, 

knogleskørhed, forbedring af søvnkvaliteten, og 

det har en stressreducerende virkning ved påvirkning 

af puls, blodtryk og muskelspændinger. 

Sundhedscenteret i Skanderborg har udover 

mange af sygehuses almindelige ambulante funktioner 

også en række faciliteter for syge, handicappede, 

alkoholikere, efterlønnere, pensionister 

og FOF. Nogle sundhedscentre i landet har f.eks. 

wellness, fitness, undervisning, foredrag og gåture. 

Det skal undersøges, om sundhedscentret kan 

udvides til at omfatte flere funktioner. 

Skanderborg Kommune ønsker debat om … 

• Hvordan får vi mere motion ind i dagligdagen? 

• Skal vi satse på at blive et velvære- og kurcentrum 

• Hvordan får vi flere til at lade bilen stå og gå til/fra arbejde, fritidsaktiviteter 

og indkøb? 

• Hvilke aktiviteter kunne et nyt idræts- og velværehus tilbyde og kan dette 

tiltrække borgere, skoler, turister og forskere? 

• Hvordan skal vi gøre en særlig indsats for sund kost i skoler og institutioner? 

• Kan vi udvikle nye aktiviteter, der gør det spændende for unge at være i 

naturen? 


Alternativt kunne der etableres nye fysiske rammer. 

F.eks. vil indretningen af særligt idræts- og 

velvære funktioner eller et særligt multihus i tilknytning 

til det nye rekreative skovområde i Anebjerg 

med en nær beliggenhed til det store 

idrætsområde Fælleden, anvendes til at øge 

fokus på sundhed, ernæring og velvære. Kommunens 

virksomheder kunne med fordel anvende 

et sådant hus som del af deres personalepleje 

og dermed i deres branding. Ligeledes vil 

kommunens institutioner og skoler kunne bruge 

sådanne faciliteter som led i undervisningen og 

motiveringen af børnene til en sundere livsstil og 

bedre ernæring. Også den mere uorganiserede 

del af idrætslivet vil kunne anvende sådanne faciliteter. 

Sund mad er godt for skolebørn 

Mere energi og en sundere krop er resultatet 

af en undersøgelse i Vejle, hvor 145 almindelige 

sunde skolebørn fik gratis, sund mad 

i spisefrikvarteret i to måneder. Selvom frokosten 

kun udgjorde 25 % af den daglige kost, 

kunne lægerne efter to måneder vise, at børnene 

havde fået stærkere muskler, bedre 

blodprocent og bedre proteinmåling. Ifølge 

lægerne bag undersøgelsen giver den sunde 

mad børnene mere energi, og de koncentrerer 

sig bedre om undervisningen i skolen. 



livet i Skanderborg 

Kommune bedre 

og sundere? 


31



32 

Agenda 21 

Skanderborg Kommune ønsker debat om … 

• Hvordan skal vi fremme borgernes og erhvervslivets miljørigtige adfærd? 

• Hvordan kan kommunen gå foran med en miljørigtig adfærd og grønt regnskab? 

• Hvordan lærer vi børnene en miljørigtig adfærd? 

• Hvordan gør vi den kollektive trafik attraktiv? 

• Skal et evt. Grønt Råd arbejde med Agenda 21? 

• Hvordan sikrer vi, at nybyggeri sker på et bæredygtigt grundlag? 

• Hvordan udvikler vi attraktive alternative opvarmningsformer? 


Agenda 21 

Agenda 21 betyder »Dagsorden for det 21. 

århundrede« og dækker over et globalt 

handlingsprogram for en bæredygtig udvikling 

til sikring af fremtidige generationers 

behov. Programmet blev vedtaget på FN’s 

internationale konference om miljø og udvikling 

i Rio de Janeiro i 1992. 

Agenda 21 er implementeret i Planloven, således 

at kommunerne inden udgangen af 

den første halvdel af valgperioden skal have 

udarbejdet en strategi for Skanderborg Kommunes 

bidrag til en bæredygtig udvikling. 

Strategien skal indeholde målsætninger 

inden for følgende indsatsområder: 

– Mindskelse af miljøbelastningen. 

– Fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 

– Fremme af biologisk mangfoldighed. 

– Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet 

i det lokale Agenda 21-arbejde. 

– Fremme af et samspil mellem beslutningerne 

vedrørende miljømæssige, trafikale, 

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, 

uddannelsesmæssige, kulturelle 

og økonomiske forhold. 

Kommunen kan bidrage til en bæredygtig udvikling 

som virksomhed, som myndighed, som 

samarbejdspartner og via oplysning, f.eks. gennem 

den daglige kontakt med ca. 10.000 børn 

i skoler og institutioner. 

Skanderborg kommune beskæftiger ca. 5.500 

medarbejdere. Den årlige omsætning er på ca. 

3 mia. kr., heraf er det årlige kommunale indkøb 

af varer på ca. 120 mio. kr. Kommunen er 

dermed en stor virksomhed, hvis valg har stor 

indflydelse på miljøet. 

Jorden oplever klimaforandringer, som bl.a. skyldes 

vore udledninger af drivhusgasser. Der skal 

handles hurtigt, hvis denne udvikling skal stoppes. 

Den almindelige borger bidrager i sin hverdag 

direkte til udledningerne via sit forbrug af 

energi til transport, elektricitet og varme. Den 

danske udledning af drivhusgasser er for 2002 

opgjort til 40 mio. tons om året. I Danmark er 

de store udledninger af drivhusgasser: trafikken, 

landbruget, erhverv og husholdningerne. Agenda 

21 arbejdet kan bidrage til at nedbringe udledningerne.

Trafikken er et af de store og vanskelige problemer. 

Trafikken forårsager ulykker, udleder drivhusgasser, 

forurener luften og jorden, støjer, giver 

utryghed for de bløde trafikanter og stjæler vores 

tid. Samtidig forventes en yderligere stigning i trafikmængden 

i årene fremover, hvilket lægger 

pres på eksisterende veje og bysamfund. I planlægningen 

bør transporttunge erhverv placeres 

tæt på motorveje, så trafikbelastningen af byområder 

minimeres, mens arbejdskrævende erhverv 

bør placeres tættere ved boliger og kollektive 

trafiksystemer. 

Det er en udfordring at få flere til at cykle, og 

her kan f.eks. skolerne yde en indsats. En stor del 

af danskernes bilture er nemlig på under 3 km. 

De korte ture forurener forholdsvis meget, fordi 

motoren er kold. Så virker katalysatoren ikke, og 

bilen kører kortere pr. liter benzin. De korte ture 

er en oplagt mulighed for at få motion, men 

mange vælger det fra. 

Mangfoldigheden af dyr og planter går tilbage. 

I Danmark er det især de lysåbne områder som 

heder, overdrev og enge, der går tilbage. De er 

alle menneskeskabte naturtyper, som er ved at 

forsvinde, fordi landbrugets produktionsformer har 

ændret sig. De konventionelle landbrug har ofte 

ikke deres dyr på græs. Når naturtyper forsvinder, 

forsvinder deres karakteristiske dyr og planter 

også, hvorved vores natur bliver fattigere. 

Nogle af de lysåbne områder forvaltes af kommunen; 

det er f.eks. parker og grøftekanter, men 

disse holdes ofte som rene græsplæner, hvor der 

i stedet kunne være plads til mere »vild« natur. 

Vores levevis og det stigende antal indbyggere 

på planeten jorden betyder et enormt forbrug 

af råstoffer/ressourcer, som efter endt forbrug 

ofte spredes til jord, vand og luft og gør det 

svært for vore børn at få mulighed for det samme 

forbrug. Derfor er det vigtigt at begrænse vort 

ressourceforbrug og i videst muligt omfang sortere 

og genanvende affaldet. 

24% 

10% 

3% 

32% 

I Danmark er vi heldige at få rent drikkevand fra 

undergrunden. Grundvandet er sårbart overfor 

menneskelige aktiviteter ovenpå jorden i form af 

sprøjtning, gødskning og kemikaliespild. Derfor er 

landbrug og erhvervsliv underlagt restriktioner og 

kontrolleres jævnligt. Privates brug af sprøjtemidler 

er ikke reguleret. Mange vandboringer bliver 

lukket netop pga. forurening af sprøjtemidler, som 

næsten udelukkende er blevet brugt i private 

haver. Her kan man overveje en indsats overfor 

de privates brug af sprøjtemidler og tiltag, som 

kan fremme afsætningen af økologiske produkter. 

Hvad kan der gøres? 

Som kommune og som borger eller erhvervsdrivende 

i Skanderborg kommune er det vigtig, at 

man forholder sig til, hvordan den udvikling, vi 

ønsker for vores kommune og os selv, kan blive 

holdbar for vore efterfølgere. Derfor må man 

gøre sig klart, hvilke kriterier udviklingen må ske 

på, og hvordan dette kan gøres bæredygtigt. 

Hvad er bæredygtig byudvikling- og hvordan 

kan byen indrettes så det fremmer sundheden? 

Det kunne f.eks. være styrkelse af vilkårene for 

de bløde trafikanter, minimering af (trafik)støj, 

grønne områder til bevægelse og »vild« natur, 

affaldssortering, nul-energihuse, byggeri i højden 

frem for at inddrage grønne områder, og blanding 

af boliger, erhverv og fritid, så transportafstandene 

mindskes. Planlægning af boligudbygninger 

bør hænge nøje sammen med mulighederne 

for børnepasning og skolegang i nærområdet, 

både af hensyn til trafikforbruget men også 

af hensyn til familielivet. 


31% 

Figur 15. Udledning af drivhusgasser fordelt på 

forureningskilder 

Kilde: Nøgleindikatorer, Regeringen 2005. 

landbrug 

transport 

erhverv 

husholdninger 

affald 


33


7. Sundhed og Agenda 21 34 

Hvad er bæredygtig erhvervsudvikling og hvordan 

kan arbejdspladser fremme sundheden? 

Det kan f.eks. være ved at tage hensyn til transportforbrug 

og forureningsforhold ved placering 

af erhverv. Omgivelserne kan plejes, så de glæder 

øjet, den »vilde« natur og mulighederne for 

motion i pauserne. Erhvervet selv kan gøre meget 

i forhold til energiforbrug, affaldshåndtering, kemikalieforbrug 

o.l. 

Hvad er en bæredygtig udvikling for vores landområder 

og landsbyer? 

Det kan f.eks. være mere selvforsyning, vedvarende 

energiformer, forsøg med CO2-neutral 

landsby, affaldssortering, bevaring/styrkelse af kulturmiljøer 

og indkøbsmuligheder, hjemmearbejdspladser, 

mulighed for at cykle til skole og fritidstilbud. 

Hvad er et bæredygtigt landbrug? 

Det kan f.eks. være øget forståelse for forvaltningen 

af den vilde natur f.eks. via naturplaner 

for det enkelte landbrug, vedvarende energiformer, 

kogræsserlaug på magre jorde og offentlige 

økologiske indkøb. Det kan være en målsætning 

om, at alle landbrug i kommunen bliver økologiske. 

Det giver perspektiver i forhold til branding 

af kommunen, dens produkter og natur. 

Hvordan skal institutionerne lære børnene bæredygtighed 

og hvad skal uddannelsesstederne 

gøre for at fremme elevernes motion og sunde 

levevis? 

Skoler og institutioner kan lære børnene at spare 

på ressourcerne, sortere affaldet og købe miljørigtigt. 

F.eks. kan kommunens institutioner indføre 

miljøstyring; dvs. lave miljøpolitik, måle miljøparametre 

(Grønt Regnskab) og handle derefter. 

Skolerne kan f.eks. deltage i Grønt Flag – 

Grøn Skole, mere idræt i skoletiden og i SFO, 

sund skolemad. 

Hvordan inddrages flere frivillige i arbejdet omkring 

en sund og aktiv fritid og hvordan skabes 

de fysiske rammer? 

Bæredygtig kultur og fritid har engagerede borgere, 

som føler et ejerskab og ansvar for udviklingen, 

så de bidrager og er del af et fællesskab. 

De mange foreninger er her en vigtig del af 

dansk kultur og fritidsaktiviteter. Foreningerne fungerer 

ofte samtidig som bindeled til det offentlige 

system ved dialog. Kultur- og fritidsområdet 

kan bl.a. bidrage med brug af naturen, bevægelse 

i naturen og bevarelse af kulturværdier. Aktiviteter 

i naturen er godt for sjæl og legeme og 

øger forståelsen for natur- og kulturværdier i landskaberne. 

Hvordan inddrager vi borgerne i arbejdet? 

Det kan f.eks. være ved etableringen af et Grønt 

Råd med deltagelse af interesseorganisationer, 

embedsmænd og politikere, som kan debattere 

politikker, overordnede planer og iværksætte 

konkrete opgaver på natur- og miljøområdet; 

deres interesseområde kan også inkludere Agenda 

21. Nogle landsbyer har et fællesorgan, mens 

andre ikke har. De etablerede organer har en 

paraplyorganisation i det nyetablerede landsbysamvirke. 

Kommunikation mellem kommune og 

lokalsamfund er lettere, når der findes lokale fællesorganer.

Noter 

Udgivet af: Skanderborg Kommune, tlf. 8794 7000 · Udarbejdet af: Plan- og Erhverv · Lay out: Det Kreative Center, Hørning · 

Foto: Finn Ramsgaard, Ole Nissen m.fl. · Illustrationer: Finn Ramsgaard · Tryk: EJ Graphic, Beder, juni 2007 · www.skanderborg.dk 


Egne notater 

35

PLANSTRATEGI 2007 

30.05.2007 BYRÅDET VEDTAGER DEBATOPLÆG TIL 


11.06.2007 - DEBATFASE 

11.09.2007 

21.06.2007 KONFERENCE OM DEN FREMTIDIGE 

UDVIKLING I SKANDERBORG KOMMUNE 

30.08.2007 UNGDOMSKONFERENCE 

30.08.2007 IDÉ-OFFENSIV SOM AFSLUTNING PÅ DEBATFASEN 

UDARBEJDELSE AF PLANSTRATEGI 2007 

19.12.2007 BYRÅDET VEDTAGER FORSLAG TIL 


16.01.2008- OFFENTLIGHEDSFASE 

12.03.2008 

KOMMUNEPLAN 2009 

BYRÅDET TAGER STILLING TIL HØRINGSSVAR 

MEDIO 2008 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL 


MEDIO 2009 BYRÅDET VEDTAGER FORSLAG TIL 


MEDIO 2009 - OFFENTLIGHEDSFASE 8 UGER 

ULTIMO 2009 

ULTIMO 2009 VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLAN 2009 

Adelgade 44 

8660 Skanderborg 

tlf. 8794 7000 

www.skanderborg.dk

Planstrategi 2007 - Skanderborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?