Botfeldt Grinde 2012

Året efter i 1859 publicerede Darwin sin bog ”On the origin of species by means of natural
selection, or the preservation of favoured races in the struggle for life” (Eldredge 1991 p. 14).
Indledningsvis var der ikke det store postyr omkring bogen, indtil det begyndte at gå op for folk
hvad budskabet var. Den sagde, at jorden ikke blev skabt på en uge, at den i hvert fald ikke var
skabt for 4004 år siden, som Ærkebiskoppen i Cambridge havde regnet ud (Moorehead 1969 p.
206), at jorden og alt levende var i en evig tilstand af forandring, og at mennesket ikke var skabt i
Guds billede, men var startet som noget langt mere primitivt. Historien om Adam og Eva var kort
sagt en myte. I 1860 med tredje oplag af bogen ude, kunne kirken ikke længere se stiltiende til, og
det kom til store debatter/diskussioner, der fortsat er uafsluttede for eksempel i USA.
Louis Seymour Bazett Leakey (1903-1972)
Mary Leakey (1913–1996)
Richard Leakey og Jonathan Leakey
Louis Leakey var en britisk/kenyansk arkæolog/antropolog, der hovedsageligt forskede i
menneskets oprindelse. Efter at have taget sin uddannelse ved Cambridge drog Louis ud for at
bevise Darwins teorier om, at mennesket oprindeligt kom fra Afrika og ikke Asien.
Over en lang årrække lavede han ekspeditioner og udgravninger i Østafrika i jagten på fossiler af
tidlige mennesker. Specielt fokuserede han på to områder Olduvai Kløften og Ngorongoro Krateret,
dog uden store gennembrud i næsten 20 år. Efter at hans første ægteskab var endt i skilsmisse,
mødte han, og blev senere gift med Mary Douglas Nicol. Sammen indsamlede Louis og Mary
Leakey værktøj lavet af tidlige menneskearter og en stor del fossile knogler af uddøde dyr. Det
første rigtige gennembrud kom med fundet af en underkæbe at en tidlig menneskeabe Proconsul
africanus. I 1950´erne fandt de flere vigtige fund af tidlige primater blandt andet Australopithecus
boisei, der gjorde Leakey navnet kendt. Louis vurderede indledningsvist fundet til at være 600.000
år gammelt, en alder, der dog med kulstof 14 teknikken, blev flyttet til 1,75 millioner år. På grund
af de mange fund i Olduvai Kløften bliver den i dag mere populært også kaldt for menneskehedens
vugge. Siden midten af 1960´erne levede Louis og Mary adskilt, men fortsatte begge med at lede
efter fossiler, ofte sammen med deres sønner Richard og Jonathan Leakey, der begge senere fik
deres egne karrierer inden for samme felt som forældrene.
Blandt andet kan nævnes det ældste fund af menneskeabe med menneskelignede træk Homo habilis
(2,2 millioner år). De fostrede ideen, at to forskellige racer af menneskeaber kunne eksistere på
samme tid og sted. Richard Leakey rapporterede fundet af et 1,8 millioner år gammelt kranie af et
moderne menneske og nogle år senere kranier og komplette skeletter af 1,6 millioner år gamle
Homo erectus. Mary fandt menneskelignende fodspor af to voksne og et barn i størknet vulkansk
aske i Tanzania. Fodsporene der er 3,5 millioner år gamle, viste sig at stamme fra en ny art, der
bedst repræsenteres ved skelettet af ”Lucy” (Australopithecus afarensis) (Leakey 1984).
Ønskes en fordybelse i emnet om naturens historie fortællere anbefales N. Bonde et al. (1996), som
beskriver udviklingsideens historie fra Platon over Darwin til nutiden.
Konserveringshistorie kan findes mange steder her er et udvalg af ældre litteratur:
Bather 1908; Brink 1957; Camp & Hanna 1937; Hermann 1909; Hill 1886; Mantell 1854; Seitz &
Gothan 1928; Schuchert 1895.
12