Botfeldt Grinde 2012

Valg af metode har stor indflydelse på det færdige resultat, og det bør altid være fossilet, der er den
begrænsende faktor. I hvert tilfælde er man nødt til at lave en vurdering af hvad der vil give det
bedste resultat for det specifikke fossil. Har man et svagt og skrøbeligt fossil, bruger man ikke tungt
pneumatisk udstyr, og på samme måde bruger man ikke forsigtig sandblæsning ved kraftige fossiler
gemt under et tykt lag hård matrix.
Viden om fossilet
Man bør altid orientere sig bedst muligt før præparationen begyndes, både for at vide, hvor der er
processer eller andre vanskelige områder, men også for at der ikke overpræpareres. Dette kunne for
eksempel være, at der fjernes for meget af matrixen, der ellers kunne have givet fossilt støtte og
styrke i magasineringen.
Hvordan ser fossilet ud
Hvordan kan vi forvente matrix/fossil reagerer på konserveringen
Hvilke erfaringer er der tidligere blevet gjort på samme typer fossiler
Hvilke erfaringer er der blevet gjort på lignende matrix
Hvad skal fossilet bruges til efter endt præparation/konservering
Hvis der kun arbejdes ud fra et rent konserveringsmæssigt synspunkt, og det ikke er nødvendigt at
blotlægge flere detaljer, er den bedste konservering ofte at lade fossilet blive så uberørt som muligt.
Al håndtering og arbejde med fossilet giver nye muligheder for skader, og den bedste støtte af
fossilet er ofte den som naturen har givet igennem aflejring af matrixen. Er præparation nødvendig,
bør man nøje vurdere, hvilke muligheder der er for at benytte for eksempel passive metoder i
arbejdet med stabiliseringen af fossilet (figur nr. 6.2).
Her tænkes der primært på mulighederne i at bibeholde støtten fra matrixen under tynde
knogleelementer i en sådan grad, at fossilet kan håndteres uden at dette knækker, men stadig så man
viser de nødvendige detaljer.
Figur nr. 6.2: Præparation af kranie/underkæbe i hård sandstensmatrix. Antilope
maquinensis (Lund). P.W. Lunds samling, Zoologisk Museum København.
38