Botfeldt Grinde 2012

Figur nr. 4.6: Sprækker igennem Hadrosaur bækkenknogle.
En anden mulighed ved problemer med store revner eller sprækker, er at fylde sprækkerne op med
gips, før man fortsætter udgravningen. Dette kan løse nogle af problemerne med skader på
fossilerne, give en bedre effekt af trykluftværktøjet og forhindre skader på materiale, der endnu er
gemt under overfladen. Man kan også fylde revner og sprækker (gapfilling) med matrix blandet
med Paraloid B 72 (Andrew 2009) eller Butvar B 76 (PVB) blandet med sand, de to sidstnævnte er
nemmere at fjerne og skæmmer ikke så meget; men kræver brug af organiske opløsningsmidler.
Når der arbejdes i hårdere matrix, vil man tit komme ud for at de blokke eller stykker, man har
løsnet tæt ved eller op ad fossilet, klemmer mod hinanden og derfor ikke kan fjernes. Her bør man
ikke vrikke blokke eller matrixstykker frem og tilbage, men i stedet forsøge kun at trække det i den
retning, man vil have det (væk fra fossilet). Man kan for at løsne blokke, der klemmer mod
hinanden, tappe forsigtigt på blokken med en hammer, samtidigt med at man trækker i den.
Alt efter lokalitet kan fossiler, både store og små være blotlagte af erosion fra vind og vejr, og
derfor ikke kræve det store arbejde i udgravningen.
Figur nr. 4.7 viser skulderbladet fra en sauropod hvor matrixen var eroderet væk, og konkretionen,
der havde omkranset knoglen, blot kunne børstes af og lægges til siden.
26