UDLÆNDINGELOVENS § 9, stk. 8, med særlig fokus på 2.pkt ...

Regler kan påvirke afvejningen, og afvejningen kan derved afskæres eller begrænses. Afvejningen
kan afskæres ved, at en regel kan gå ud på, at når fakta svarende til bestemte kriterier foreligger,
skal retsfølgen indtræde eller ikke indtræde. Afvejningen kan begrænses ved, at en regel opstiller
minimumsbetingelser, således at afvejningen først begynder, hvis fakta svarende til et eller flere
kriterier er til stede. Afvejningen er dog også karakteriseret ved sit individuelle præg, således at
reglerne må give plads til den individuelle vurdering 74 .
Afvejningsbegrebet kan således omfatte anvendelsen af retsregler fx i tilfælde, hvor forvaltningen
efter loven er forpligtet til at inddrage et bestemt hensyn, men afvejningsbegrebet kan også omfatte
forvaltningens valg af hensyn, hvor forvaltningen ikke er forpligtet til at inddrage dette hensyn 75 .
Som udgangspunkt prøver domstolene ikke forvaltningens skønsmæssige afvejning af lovlige hensyn
mod hinanden 76 . Der er flere undtagelser til dette udgangspunkt 77 , og herunder skal nævnes de
mest relevante.
Domstolene prøver for det første om skønnet ulovligt er sat under regel 78 . For det andet prøver
domstolene forvaltningens overholdelse af interne regler, der helt eller delvist afskærer eller begrænser
afvejningen uden at komme i strid med grundsætningen om skøn under regel. Den interne
regel kan være udformet som en prioriteringsregel, der betyder, at et eller flere kriterier tillægges en
bestemt vægt under forvaltningens afvejning. Prioriteringsregler kan også være fastsat i love og
anordninger, og de prøves også af domstolene 79 . For det tredje prøver domstolene endvidere om
forvaltningen har inddraget de hensyn, som den er forpligtet til i afvejningen 80 . Domstolene prøver
endvidere, om en forvaltningsakt er udstedt i strid med lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
81 . Rimelighedsbetragtninger kan indgå i domstolenes prøvelsesgrundlag, og det samme
gælder egnethedsgrundsætningen, grundsætningen om at forvaltningsakten skal være egnet til at
opnå formålet 82 .
74
Jf. Pedersen s. 164
75
Jf. Pedersen s. 165-166
76
Jf. Garde m.fl. s. 382 og s. 403.
77
Se hertil Pedersen s. 169 der anfører, ”at det ikke giver mening at fastholde et udgangspunkt om, at >>afvejningen