Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence - DPU

142
Venka Simovska
I det følgende gør jeg kort rede for den teoretiske ramme. Herefter diskuterer jeg
forskellen mellem traditionel sundhedsundervisning på den ene side og undervisning
og læring inden for demokratiske læringsfællesskaber på den anden ved
at se på lærerens og elevernes roller samt undervisningens indhold. Endeligt behandler
jeg fi re videnprocesser, som struktureres gennem deltagelse og handling,
deres grundlæggende mekanismer og de vigtige forudsætninger for, at læring
kan fi nde sted. Artiklen afslutt es med overvejelser om resultatet af denne sammenkobling
af undervisning og læring – handlekompetence som dannelsesideal
eller som pædagogisk målsætning.
Sundhedsfremmende skoler i et kritisk og sociokulturelt
perspektiv
Den kritiske tilgang til sundhedspædagogik og sundhedsfremmende skoler lægger
ikke kun vægt på de sundhedsmæssige udbytt e, men også de pædagogiske
konsekvenser. Det betoner også væsentligheden af det sociale perspektiv på
sundhed samt sætt er fokus på empowerment-diskursen omkring uddannelse og
pædagogik (Wallerstein & Bernstein, 1998; Tones & Green, 2010). Med udgangspunkt
i kritisk uddannelsesteori er det primære formål med sundhedsfremmende
skoler, at elever udvikler handlekompetence (Jensen & Schnack, 1994; Jensen,
1997). Med andre ord, at elever opnår mulighed for at handle og dermed kan
medvirke til at fremme positiv forandring vedrørende sundhed. Denne tilgang
til sundhedspædagogik og sundhedsfremmende skoler sætt er derudover fokus
på skolemiljøet i sin helhed og opfatt er samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet
som nødvendige komponenter i den pædagogiske tilgang.
En sådan deltagelses- og handlingsorienteret tilgang til sundhedspædagogik
og sundhedsfremmende skoler har dybtgående konsekvenser for vores måde at
anskue undervisning og læring på. I mit forskningsmæssige arbejde (Simovska,
2005; 2008; 2009) er jeg inspireret af en række nært beslægtede koncepter, der
stammer fra Vygotskys sociokulturelle teori (1978; 1987) og fra udvalgte fortolkninger
inden for denne tilgang (fx Moll, 1990; Wertsch et al., 1995; Newman &
Holzman, 1993; Rogoff , 1995; 2003). Formålet er at undersøge undervisnings- og
læringsprocesser som gensidigt forbundne og sammensatt e sociale og interaktive
processer. Blandt disse koncepter er zonen for nærmeste udvikling, internalisering og
tilegnelse samt gensidighed og intersubjektivitet. Et teoretisk perspektiv formet af
disse koncepter fl ytt er fokus fra debatt en om styrker og svagheder ved ”elevcentrede”
kontra ”lærercentrerede” tilgange, som dominerer feltet, og hen imod en
radikalt anderledes diskussion, som tager højde for, at undervisning og læring er
sociale fænomener, og hvor individet og det sociale må anskues i en dynamisk