Download hele FARUM-KOMMISSIONEN • Bind 10 i PDF format

Også efter Farum-sagens opkomst er beskæftigelsesområdet både af lokale opposi-
tionspolitikere og af flere landspolitikere, herunder af den daværende statsminister Anders
Fogh Rasmussen (V), fremhævet positivt og som modstykke til navnlig den omfattende kritik
af aktiviteter, der har medført straffesretlige skridt: Her var der et område med rigtig gode
resultater, og hvor kommunen førte an også landspolitisk set. Andre af Folketingets politikere
har imidlertid forholdt sig meget kritisk til beskæftigelsesindsatsen i Farum Kommune. Det
viste sig navnlig med Lilly Gyldenkilde (F)'s spørgsmål i Folketinget først i perioden og med
Line Barfod (EL)'s mange spørgsmål efter Farum-sagens opkomst, jf. oversigten i afsnit
14.1.3.
Den 22. januar 1990 besøgte Folketingets socialudvalg og arbejdsmarkedsudvalg om
formiddagen Farum Kommune og om eftermiddagen Ballerup Kommune for at se på,
hvordan de to kommuner gennemførte beskæftigelsesindsats inden for de rammer den dagældende
lovgivning gav kommunerne 1 . Når udvalgene valgte at besøge disse to kommuner, må
det tages som udtryk for, at bl.a. Farum Kommunes beskæftigelsesindsats allerede dengang
havde påkaldt sig Folketingets interesse. I Farum Kommune havde man angiveligt frem til
midten af 1980’erne fulgt den almindelige udvikling. Herefter blev der taget flere selvstændige
initiativer inden for rammerne af det såkaldte ”Produktionshus” med henblik på øget
aktiveringsindsats for ledige i Farum Kommune. Den primære målsætning var jobtræning og
jobformidling for alle erhvervsduelige i kommunen. Produktionshuset arbejdede i 1990 inden
for tre lovområder: lov om kommunal beskæftigelsesindsats, bistandsloven (revalidering) og
lov om jobtilbud til langtidsledige A-kassemedlemmer (kvoter). Der var endvidere et samspil
med integrationsindsatsen, hvor danskundervisning på kommunens sprogskole var væsentlig
for beskæftigelsesmulighederne.
Især SiD, nu 3F, og Landsorganisationen af Arbejdsledige har på forskellig måde forholdt sig
kritisk til kommunens beskæftigelsesindsats både med spørgsmål om lovlighed og om de
faktiske resultater. Kritikken er i vidt omfang fulgt op med folketingsspørgsmål.
1 Efter Ballerup Kommunes handleplan benævnt ”Pakken” (”- aktivitet i stedet for passiv kontanthjælp”), skulle
unge under 20 år, der ønskede kontanthjælp, rette henvendelse til ”Jobhuset”, der bl.a. vurderede, om den unge
var til rådighed for arbejde. Ved henvendelse inden den 10. i måneden blev den unge ”placeret” i beskæftigelse
straks og ved senere henvendelse fra den ”førstkommende 1.”. Målet var uddannelse eller fast beskæftigelse og
delmålet beskæftigelse 19 timer ugentlig i et midlertidigt job eller i kursusaktivitet. (232-7,b13-16 og 29).
- 6 -