AMU-12-06-2013 - 00 Referat med bilag - Svendborg Kommune ...

Referat 

Arbejdsmarkedsudvalget's møde 

Onsdag den 12-06-2013 Kl. 15:30 

Udvalgsværelse 2 

Deltagere: 

Grete Schødts , Bente Bondebjerg , Bo Hansen , Christian Kaastrup , Jesper Ullemose , Jeppe 

Ottosen , Niels Høite Hansen 

Indholdsfortegnelse 

Sag Tekst Sidenr. 

1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1 

2. Flygtningekvoter fra 2014 ......................................................................................1 

3. Godkendelse af Resultatrevision 2012 ......................................................................1 

4. Forslag til Kommuneplan 2013................................................................................3 

5. Aftale om midlertidig arbejsmarkedsydelse ...............................................................7 

6. Orientering om ændret klagestruktur .......................................................................9 

7. Til efterretning 12. juni 2013 ................................................................................10 

8. Eventuelt ...........................................................................................................10

Arbejdsmarkedsudvalget’s møde den 12-06-2013 

1. Godkendelse af dagsorden 

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 12-06-2013: 

Godkendt 

2. Flygtningekvoter fra 2014 

13/15371 

Beslutningstema: 

Høring på forslag til kommunekvoter for 2014 

Sagsfremstilling: 

Kommunekontaktrådet – KKR Syddanmark har sendt 

Udlændingestyrelsens forslag til kommunekvoter for antallet af flygtninge, 

der påregnes at få opholdstilladelse i 2014. 

Den samlede regionskvote for Syddanmark er fastlagt til 746, og 

kommunerne har mulighed for internt at flytte på kommunekvoterne. 

KKR Syddanmark drøfter fordelingen af flytninge på deres møde i august 

måned med en indstilling om at godkende det udmeldte forslag. De beder 

derfor kommunerne indsende eventuelle bemærkninger inden. 

I forslaget til kommunekvoter står Svendborg Kommune til at skulle 

modtage 45 flygtninge i 2014. 

Indstilling: 

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter om der er bemærkninger 

til forslaget til kommunekvoter. 

Bilag: 

Åben - Kommunekvoter i Syddanmark 2014.pdf 


Godkendt. Udvalget har ingen bemærkninger til kvotefordelingen 

3. Godkendelse af Resultatrevision 2012 

13/8262 


Godkendelse af Resultatrevisionen for 2012 


1


Jobcentret er forpligtet til at udarbejde en årlig resultatrevision. 

Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af jobcentrets 

beskæftigelsesindsats. I kraft af aftalen om det forpligtende samarbejde 

varetog Jobcenter Svendborg i 2012 også beskæftigelsesindsatsen for 

Langeland Kommune. Resultatrevisionen omfatter således resultater for 

begge kommuner. 

Resultatrevisionen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens 

datamateriale på jobindsats.dk 

Resultatrevisionen består af: 

1. Scorecard Ministermål – kommunerne rangeres i 

forhold til den sammenligenlige klynge på 

baggrund af deres udvikling det seneste år 

indenfor de 4 ministermål. 

2. Resultatoversigt – beskriver resultaterne i 

forhold til ministermålene, udviklingen i 

forskellige målgrupper samt indsatsen i forhold 

til aktiveringsgrad og opfyldelse af 

minimumskrav 

3. Besparelsespotentialet – viser den potentielle 

besparelse, der kunne opnås, hvis det var muligt 

at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på de 

forskellige forsørgelsestyper til sammen niveau 

som de sammenlignelige kommuner i klyngerne 

4. Opfølgning på bevilling til ansættelse af 

virksomhedskonsulenter. 

Resultatrevisionen har været sendt i høring hos Det Lokale 

Beskæftigelsesråd (LBR) for Svendborg Kommune. Der er modtaget 

vedlagte høringssvar fra LO-FTF-Dansk Handicap råd. Det samlede LBR har 

valgt at støtte op om dette høringssvar. 

Resultatrevisionen har også været sendt i høring hos LBR for Langeland 

Kommune, deres høringssvar er også vedlagt. 

Resultatrevisionen har også været sendt i høring hos Beskæftigelsesregion 

Syddanmark, hvis høringssvar også er vedlagt. 

Lovgrundlag: 

§24 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 

Indstilling: 

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at 

Resultatrevisionen godkendes. 

Bilag: 

Åben - Resultatrevision 2012 Svendborg høringssvar 2.docx 

Åben - Langelands LBR's bemærkninger 

Åben - Bemærkninger til Svendborg Langeland resultatrevision 2012.pdf 

Åben - Resultatrevision 2012.pdf 

2



Indstilles 

4. Forslag til Kommuneplan 2013 

13/41 


Plan 

Forslag til Svendborg Kommuneplan 2013-25. 


Baggrund 

Byrådet skal i hver byrådsperiode tage stilling til hvilken form for 

kommuneplanrevision, der skal gennemføres. Det skal fremgå af 

planstrategien, om den gældende kommuneplan skal revideres helt eller 

delvist, eller om den gældende kommuneplan genvedtages for en ny fire 

års periode. 

Byrådet har i Strategi Svendborg Kommune 12 besluttet en temarevision 

af den gældende kommuneplan. Baggrunden herfor er, at der i 

byrådsperioden 2006-2009 blev foretaget en gennemgribende revision af 

kommuneplanen. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 blev 

principperne for bl.a. byudviklingen i de næste mange år således fastlagt. 

Med temaplanlægningen sættes der fokus på nogle emner i 

kommuneplanen, som ikke, eller kun sporadisk, indgik i 

kommuneplanrevisionen i 2009. Det er alle emner, der blev overdraget til 

kommunerne i forbindelse med strukturreformen. For nogle af emnerne 

var datagrundlaget for en revision i 2009 i Svendborg Kommune 

begrænset. Svendborg Kommune har i planperioden fået gennemført nye 

analyser af kommunens landskab og kulturarv, og der foreligger nu en 

statslig jordbrugsanalyse, som danner grundlag for 

jordbrugsplanlægningen. For andre temaer indebærer statslige planer og 

lovændringer, at der må foretages justeringer. F.eks. er det blevet et 

lovkrav, at kommunerne planlægger for placering af fælles biogasanlæg. 

Ændringer i hovedstrukturen 

Administrationens indstilling til ændringer er kort beskrevet i bilag. De 

temaer, hvor der er sket store gennemgribende ændringer, er: 

kulturarv 

landskab og kyst 

jordbrug 

åben land struktur 

turisme 

En række temaer er tilpasset, dvs. der er foretaget større eller mindre 

ændringer af forskellige årsager. Følgende temaer er opdateret: 

detailhandel 

børn, unge og uddannelse 

social, ældre og handicap 

3


natur 

geologi og grundvand 

klima 

De øvrige temaer i kommuneplanen ændres ikke. Der er dog foretaget 

enkelte konsekvensændringer, f.eks. på baggrund af ændret lovgivning, og 

ændringer af redaktionel karakter. Følgende temaer genvedtages i det 

store hele: 

byudvikling 

bosætning og boliger 

erhverv 

bykvalitet 

kultur og fritid 

trafik og infrastruktur 

tekniske anlæg og forsyning 

Ændringer i kommuneplanrammer 

Der er lavet mindre justeringer af rammebestemmelserne. Disse fremgår 

af bilag. 

Ændringer i kommuneplanen rammeområder fremgår også af bilag. 

Om kommuneplanen 

Forslag til Kommuneplan 2013-25 er et omfattende værk. Planen 

indeholder byrådets overordnede mål og planbestemmelser for udviklingen 

af hele Svendborg Kommune, bortset fra målsætning for vandmiljøet og 

Natura 2000-områder, der fastlægges i de statslige vandplaner og Natura 

2000 planer. Planperioden er lovpligtig 12 år. 

Kommunerne har ansvaret for planlægningen af både byerne og det åbne 

land. Forslag til Kommuneplan 2013-25 er en helhedsorienteret plan og 

indeholder emner fra eksempelvis strategier for byudvikling, over mål for 

daginstitutioner til retningslinjer for anlæg til muslingeopdræt. 

Forslag til Kommuneplan 2013-25 er, ligesom den tidligere kommuneplan 

2009-2021, udarbejdet som en digital plan, dvs. som en hjemmeside. Den 

primære baggrund for dette er ønsket om at sikre en altid opdateret 

kommuneplan, som er let tilgængelig for borgere, politikere, embedsmænd 

og andre interessenter. 

Kommuneplanforslaget kan ses på 

http://svendborg.cowi.webhouse.dk 

Retsvirkninger 

Kommuneplanen binder byrådet forstået på den måde, at byrådet skal 

virke for kommuneplanens gennemførelse. I lokalplanlægningen og ved 

behandling af enkeltsager skal byrådet således følge kommuneplanen. 

Kommuneplanen fungerer desuden som administrationsgrundlag for en 

række områder indenfor naturbeskyttelse, veje mv. 

Proces og tilblivelse 

Sammenlignet med sidste kommuneplanrevision i 2009 har kommunen 

kun modtaget få ønsker og forslag til kommuneplanen. Disse er beskrevet 

kort i bilag med administrationens kommentarer og indstilling. 

4


Forslag til kommuneplan 2013-2025 er udarbejdet i samarbejde med 

interessenter og lokale aktører - især i forbindelse med de temaer, hvor 

der er sket store ændringer. Landbrugsorganisationerne, Svendborg 

Museum, Foreningen By- og Land Sydfyn, Udvikling Fyn, Naturturisme, 

lokale turismeaktører og energiselskaberne har således blandt andre 

bidraget forud for eller under udarbejdelsen af planforslaget. 

Derudover har der været afholdt temamøder om dele af planen med 

Erhvervsudvalget, Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og 

Planlægning. 

Offentlig høring 

Det er et krav i Planloven, at kommuneplanforslaget sendes i offentlig 

høring i mindst otte uger, før kommuneplanen kan endelig vedtages. 

Det er administrationens indstilling, at der afholdes tre temaborgermøder 

forskellige steder i kommunen med fokus på de store ændringer i planen. 

Dvs. ét møde med fokus på jordbrug og landskab, ét med fokus på turisme 

og ét med fokus på kulturarv. 

Derudover indstiller administrationen, at der arrangeres 2-4 mark- og 

byvandringer i samarbejde med lokale foreninger. Her vil interesserede 

borgere få mulighed for at opleve og diskutere indholdet i planforslaget. 

Ture og møder annonceres i dagspressen og på kommunens hjemmeside. 

Miljøvurdering 

I henhold til Lov om miljøvurdering af Planer og Programmer er der 

foretaget en screening af kommuneplanforslaget. Det er administrationens 

vurdering, at planlægningen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, 

idet planlægningen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på 

miljøet, jf. lovens § 3, stk. 2. 

Redaktionel bearbejdning 

I løbet af den politiske behandling vil der pågå et redaktionelt arbejde i den 

digitale kommuneplan, således at Forslag til Kommuneplan 2013-25 er klar 

til at sende i offentlig høring umiddelbart efter Byrådets vedtagelse. 

Mangler og videre planlægning 

I Strategi Svendborg Kommune 12, som er forløberen for kommuneplanen, 

er der lagt op til, at der skal foretages en revideret planlægning for 

Svendborg Havn i Kommuneplan 2013. Dette er ikke med, da 

udviklingsplanen endnu ikke er klar. Det forventes, at der bliver udarbejdet 

kommuneplantillæg i forlængelse af udviklingsplanen for havnen. 

Økonomiske konsekvenser: 

Ingen direkte. 

Lovgrundlag: 

Lov om planlægning 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

Indstilling: 

Direktionen anbefaler, at der træffes beslutning om, at 

5


forslag til Kommuneplan 2013-25 videresendes 

til Byrådets beslutning og offentliggøres i 

perioden 3. juli 2013 til 16. september 2013, 

der ikke foretages yderligere miljøvurdering, 

der afholdes tre borgermøder og 2-4 mark- og 

byvandringer i løbet af offentlighedsfasen. 

Bilag: 

Åben - Oversigt over ændringer i hovedstruktur 

Åben - Oversigt over ændringer i rammebestemmelser 

Åben - Oversigt over ændringer i rammeområder 

Åben - Oversigt over ønsker og forslag til KP13 

Åben - Ønsker og forslag - fremsendte dokumenter 

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 03-06-2013: 

Anbefales, idet der ønskes udarbejdet et tematillæg for vindmøller. Jesper 

Kiel (EL) ønsker udarbejdet en rammelokalplan, som foreskriver lavenergi 

for alle nye byggerier. 

Beslutning i Socialudvalget den 03-06-2013: 

Anbefalingen følges. 

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 04-06-2013: 

Godkendt med den bemærkning, at der skal foretages en 

konsekvensvurdering af forslaget om en rammelokalplan. 

Beslutning i Erhvervsudvalget den 06-06-2013: 

Indstilles. 

Christian Kaastrup (A) var fraværende. 

Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 06-06-2013: 

Anbefalingen følges 

Bo Hansen (Socialdemokrat) var fraværende 

Beslutning i Nærdemokratiudvalget den 06-06-2013: 


Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 06-06-2013: 


Bo Hansen (A) var fraværende. 

Beslutning i Nærdemokratiudvalget den 06-06-2013: 


Pia Dam (A) og Jens Munk (O) var fraværende. 


Direktionens anbefaling følges 

6


jobrotation. Indsatsen skal vare i mindst 13 uger og som minimum i 

20 timer om ugen. 

• Ledige på arbejdsmarkedsydelsen, som ikke har en 

ungdomsuddannelse, får ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis 

en test viser, at de har behov for det. 

• Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på 

arbejdsmarkedsydelsen får ret til otte ugers uddannelse efter ret og 

pligt 

Mulighederne for at få seniorjob 

Aftalen får følgende indvirkning på retten til et seniorjob: 

• Ledige, der opbruger retten til dagpenge i 2013 kan vælge at 

bruge retten til seniorjob i stedet for at starte på 

uddannelsesordningen. 

• Ledige der opbruger retten til dagpenge senere end 2013, har 

ikke ret til et seniorjob, så længe der er mulighed for at modtage 

midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Først når retten til midlertidig 

arbejdsmarkedsydelse ophører, gælder retten til et seniorjob. 

Seks ugers selvvalgt uddannelse 

Ordningen er blandt andet finansieret ved at ændre i retten til seks ugers 

selvvalgt uddannelse. Selvvalgt uddannelse målrettes ledige med 4 

måneders forudgående ledighed. 

Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge 

Ordningen med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er derudover 

delvist finansieret af en justering af danskuddannelse for voksne 

udlændinge: 

• Ordinær danskuddannelse erstattes med den eksisterende 

introdansk-uddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende 

og au pairs, så denne gruppe kan tilbydes et fokuseret tilbud om 

danskuddannelse, som hurtigt styrker deres uddannelsesmæssige 

og arbejdsmarkedsrettede kompetencer. 

• Der indføres en afsluttende modultest efter introdanskforløbet 

(svarende til modultesten på ordinær danskuddannelse). Med 

prøven sikres en korrekt indplacering på det rette modul, hvis en 

introdanskkursist efterfølgende ønsker at fortsætte i et ordinært 

danskuddannelsesforløb efter introdanskforløbet. Efter 

introdanskforløbet får kursisterne ret til at blive indplaceret på den 

3-årige ordinære danskuddannelse med mulighed for at aflægge en 

danskprøve, hvis de ønsker at styrke danskkundskaberne 

yderligere. Undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt, så 

sprogcentrene gives mulighed for at gennemføre blandet 

undervisning med både kursister på introdansk og ordinær 

uddannelse på samme hold, hvis det pædagogisk og fagligt giver 

mening. 

• Kurset i samfundsforståelse og dansk kultur afskaffes som et 

selvstændigt tilbud til alle udlændinge og emnerne vil fremover 

indgå som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige 

integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt flygtninge og 

familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a. dansk 

demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel, 

velfærdssamfundets grundprincipper og det danske 

uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse. 

Sprogskolerne forpligtes til at udlevere informationsmateriale om 

medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet. I den 

8


sammenhæng vil der indgå oplysninger om den rådgivning og 

hjælp, der gives på bl.a. krisecentrene. 

• Uddannelsesretten for personer under integrationsgrogrammet 

(flygtninge og familiesammenførte) udvides fra de nuværende tre år 

til samlet fem år. Dermed sikres et kvalitetsløft og bedre tid til at 

gennemføre danskundervisningen for disse indvandrergrupper, der 

kommer til Danmark med meget forskellige baggrunde. 

• Der foretages en evaluering af danskuddannelsesområdet i 

2015-2016 med inddragelse af parterne på området. 

• Udgiftsstyringen af området styrkes i kommunerne, fordi der 

har vist sig store forskelle i, hvad kommunerne betaler 

sprogcentrene for sammenlignelige danskuddannelsestilbud. Det 

nuværende rådighedsbeløb på 80.750 kr. for 

integrationsprogrammet (flygtninge og familiesammenførte) og 

introduktionsforløbet (arbejdstagere, studerende og au pairs) 

justeres til henholdsvis 73.000 kr. for integrationsprogrammet og 

50.000 kr. for introduktionsforløbet. Herudover udvides 

rådighedsloftet til også at omfatte udgifter til danskuddannelse for 

udlændinge, som ikke har nået at færdiggøre deres uddannelse 

inden for de givne frister. 

• Kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så 

der fremover indføres opdelte modultakster i de kommunale 

sprogcentre. Det betyder, at de kommunale sprogcentre fremover 

modtager betaling for et halvt modul ved påbegyndelsen af 

undervisningen og for et halvt modul ved den afsluttende test. 

Indstilling: 

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 

Bilag: 

Åben - Aftale_om_midlertidig_arbejdsmarkedsydelse.pdf 


Til efterretning 

6. Orientering om ændret klagestruktur 

13/15481 


Folketinget vedtog den 14. maj 2013 lovændringer, der betyder at 

klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område ændres. 

Hovedindholdet i lovændringen er, at alle klager over afgørelser på det 

sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives direkte til 

Ankestyrelsen. Det betyder , at de sociale nævn og 

beskæftigelsesankenævnene nedlægges. 

Hvis en borger klager har kommunen stadig 4 uger til at revurdere sagen, 

såfremt afgørelsen fastholdes videresendes klagen til Ankestyrelsen. Som 

udgangspunkt vil Ankestyrelsen behandle klagen uden medvirken af 

9


beskikkede medlemmer, medmindre der er tale om en sag af principiel 

karakter. 

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2013 

Indstilling: 

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 

Bilag: 

Åben - Orienteringsbrev L 158-2012 inkl bilag (2).pdf 


Til efterretning 

7. Til efterretning 12. juni 2013 

13/344 


Orientering fra formanden 

Orientering fra medlemmerne 

Orientering fra administrationen 

Der er modtaget tilsagn fra den regionale pulje til jobrettet opkvalificering 

af langtidsledige jf. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. maj 2013 

Kommende arrangementer 

Indstilling: 

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning 


Formanden orienterede om det fynske beskæftigelsessamarbejde og bidrag 

til beskæftigelsesplan 2014 

Jobcentret orienterede om aftale med regionen om klinisk 

funktion(sundhedskoordinator) 

Erfaringer med rehabiliteringsteam drøftes på septembermødet 

Der afholdes fælles udvalgsmøde om Ungekontakten den 20. juni 2013 

KKR Syddanmark og det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) i Syddanmark 

inviterer til et tværpolitisk arrangement omkring unge den 24. juni i Vejle 

10

8. Eventuelt 


11


Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:30 

Grete Schødts 

Bo Hansen 

Jesper Ullemose 

Niels Høite Hansen 

12 

Bente Bondebjerg 

Christian Kaastrup 

Jeppe Ottosen

Bilag: 2.1. Kommunekvoter i Syddanmark 2014.pdf 

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget 

Mødedato: 12. juni 2013 - Kl. 15:30 

Adgang: Åben 

Bilagsnr: 109662/13

Beregnede kommunekvoter for antal flygtninge i 2014 i Syddanmark 

Kommune Antal 

Middelfart 37 

Assens 45 

Faaborg-Midtfyn 39 

Kerteminde 24 

Nyborg 28 

Odense 62 

Svendborg 45 

Nordfyns 24 

Langeland 14 

Ærø 5 

Haderslev 41 

Billund 22 

Sønderborg 35 

Tønder 24 

Esbjerg 77 

Fanø 3 

Varde 33 

Vejen 36 

Aabenraa 37 

Fredericia 8 

Kolding 53 

Vejle 54 

I alt 746

Bilag: 3.1. Resultatrevision 2012 Svendborg høringssvar 2.docx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 109457/13

Resultatrevision Svendborg 

Forslag til høringssvar fra LO – FTF – Dansk Handicap 

Vi er generelt tilfredse med jobcentrets indsats. 

Kun 1 ud af 4 af ministermålene blev opfyldt, så her er der selvfølgelig plads til forbedringer. Derfor er vi 

også glade for at jobcentret i konklusionen nævner, at man vil arbejde endnu mere for en endnu bedre 

ungeindsats. 

Svendborg jobcenter har i de sidste år, haft en målsætning om at revalideringsredskabet skal bruges mere. 

Alligevel ser vi igen en tilbagegang i brugen af dette redskab. Fra 2011 til 2012 er der et fald fra 289 til 272 

forløb (kilde jobindsats.dk). Billedet er generelt for hele Fyn med undtagelse af Nyborg, hvor der de sidste 

år har været en stigning af brugen af redskabet, så det kan lade sig gøre. 

Vi ser med stor tilfredshed på det store antal delvis raskmeldinger, der indgået. Det tyder på et godt 

samarbejde med virksomhederne og en vilje til at fastholde folk i job. 

.……………………………………………………………………………………………………….

Bilag: 3.2. Langelands LBR's bemærkninger 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 109510/13

Resultatrevision 2012 

13/4302 15.00.15K07 Åben sag 

Sagsfremstilling 

I 2012 blev beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune administreret af Jobcenter 

Svendborg, på baggrund af en fælles beskæftigelsesplan for Langeland og Svendborg 

Kommune. 

På denne baggrund er der udarbejdet en fælles Resultatrevision 2012 (vedlagt) for 

Jobcenter Svendborgs indsatser og resultater i 2012 for både Svendborg og Langeland 

Kommune. 

Resultatrevisionen er 30.april 2013 sendt til høring i LBR Langeland og hos BR-Syddanmark 

med henblik på, at der senest den 21.maj 2013 skal foreligge bemærkninger fra LBR og BR- 

Syddanmark. 

Efterfølgende behandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Kommunalbestyrelsen 

Resultatrevisionen inkl. bemærkninger fra LBR og BR-Syddanmark. 

Til slut skal Resultatrevision 2012 offentliggøres inkl. bemærkninger på kommunens 

hjemmeside 28.juni 2013 og sendes til det Regionale Beskæftigelsesråd. 

Tidsplan er vedlagt. 

Bilag 

- 532050 Åben Resultatrevision 2012 

- 532277 Åben Tidsplan-RR2012-pdf 

Indstilling 

Det indstilles at LBR Langeland på mødet afgiver bemærkninger til Resultatrevision 2012. 

Beslutning i Lokalt Beskæftigelsesråd Langeland den 16-05-2013 

LBR bemærkede med tilfredshed, at Langeland ligger bedst i klyngen på opfyldelsen af 

ministermålene for 2012. 

Afbud under hele mødet: 

Eva Söderberg, Susanne Clausen og Hans Erik Jensen 

Beslutning

Bilag: 3.3. Bemærkninger til Svendborg Langeland resultatrevision 2012.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 109606/13

Bilag: 3.4. Resultatrevision 2012.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 85903/13


Svendborg og Langeland kommune 

Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter 

Svendborgs område i 2012. 

ejcacj 

01-04-2012



1. Indledning .................................................................................................................................... 3 

2. Ministermål – Scorecard .............................................................................................................. 4 

2.1. Svendborg .............................................................................................................................. 4 

2.2. Langeland .............................................................................................................................. 4 

3. Resultatoversigten ........................................................................................................................... 6 

3.1. Resultater – målopfyldelse .................................................................................................... 6 

3.1.1. Ministermål .................................................................................................................... 6 

3.1.2. Øvrige mål...................................................................................................................... 7 

3.2. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner ............................................................................. 7 

3.3. Indsatsen ................................................................................................................................ 7 

4. Besparelsespotentiale ................................................................................................................... 9 

4.1. Svendborg .............................................................................................................................. 9 

4.2. Langeland .............................................................................................................................. 9 

5. Opfølgning på bevilling til ansættelse af ekstra virksomhedskonsulenter ................................. 10 

6. Konklusion ................................................................................................................................. 12 

Bilag 1 Scorecard Svendborg ............................................................................................................. 13 

Bilag 2 Scorecard Langeland ............................................................................................................. 14 

Bilag 3 Resultatoversigt Svendborg ................................................................................................... 15 

Bilag 4 Resultatoversigt Langeland ................................................................................................... 16 

Bilag 4.a. Opfyldelse af minimumskrav – korrektion af resultatoversigten for Langeland ............... 17 

Bilag 5 Besparelsespotentiale Svendborg .......................................................................................... 18 

Bilag 6 Besparelsespotentiale Langeland .......................................................................................... 19 

Side 2 af 19


1. Indledning 

I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal Jobcenter 

Svendborg hvert år udarbejde en resultatrevision, der viser indsatsen og resultaterne for det 

forgangne år. Langeland Kommune har fra 1. januar 2013 søgt og fået dispensation fra det 

forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet, men i 2012 varetog jobcenter Svendborg denne 

indsats. Derfor vil resultatrevisionen beskrive resultater for begge kommuner. 

Formålet med Resultatrevisionen er at vise, hvordan jobcentret klarer sig i forhold til 

sammenlignelige jobcentre (klyngerne). Resultatrevisionen skal som minimum indeholde 

resultaterne af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål, udviklingen af 

bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper og en opgørelse af de besparelser, 

der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen skal ligeledes 

indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv 

beskæftigelsesindsats. 

Resultatrevisionen for 2012 skal desuden indeholde en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet i 

forbindelse med tildeling af midler fra ”Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i 

jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og 

virksomhedsrettet aktivering.” 

Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller via jobindsats.dk en række materialer til rådighed ved udarbejdelse 

af resultatrevisionen. 

1. Scorecard – på baggrund af udviklingen på de 4 ministermål rangeres kommunerne i forhold 

til den sammenlignelige klynge. (Bilag 1 og 2) 

2. Resultatoversigt – beskriver resultaterne i forhold de 4 ministermål, udviklingen i 

målgrupperne i den seneste måned og det seneste år, samt indsatsen i forhold til 

aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav. (Bilag 3 og 4) 

3. Besparelsespotentialet – viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til 

forsørgelsesydelser som kan spares i kommunen, hvis andelen af fuldtidspersoner i procent 

af befolkningen nedbringes til det gennemsnitlige niveau for klyngen. (bilag 5 og 6) 

I det materiale, der er stillet til rådighed på jobindsats.dk, er der alene mulighed for at se på 

Svendborg og Langeland som 2 enheder, og dermed bliver de sammenlignet med forskellige 

kommuner. Resultatrevisionen vil derfor også beskrive resultaterne for de 2 kommuner hver især. 

De to kommuner er i klynge med følgende kommuner: 

Svendborg – Odense, Aarhus, København, Albertslund, Fredericia, Aalborg og Brøndby 

Langeland – Nyborg, Haderslev, Frederikshavn/Læsø, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, 

Samsø, Slagelse, Randers, Bornholm, Norddjurs og Kalundborg. 

Side 3 af 19


2. Ministermål – Scorecard 

Scorecardet med ministermålene rangerer de sammenlignelige kommuner på baggrund af 

udviklingen i de 4 ministermål i det seneste år. Man bør notere sig, at scorecardet alene ser på 

udviklingen det seneste år, der tages ikke højde for hvilket niveau kommunerne ligger på. 

De 4 ministermål for 2012 var: 

1. Begrænsning af arbejdskraftsreserven 

2. Begrænsning af tilgangen til permanente forsørgelsesordninger 

3. Begrænsning af antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse 

4. Begrænsning af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig 

forsørgelse. 

2.1. Svendborg 

Udviklingen i ministermålene i 2012 giver Svendborg en placering midt i klyngen. 

Svendborgs arbejdskraftsreserve er steget med 3,4 procent, hvilket er mere end gennemsnittet i 

klyngen, som er en stigning på 2 procent. Der er dog store udsving i klyngen, hvor Aalborg og 

Odense har formået at nedbringe arbejdskraftsreserven, mens den er steget massivt i Fredericia og 

Brøndby. 

Svendborg har reduceret tilgangen til permanente forsørgelsesordninger med 14,7 procent, hvilket 

er noget mindre end det fald, der gennemsnitligt er sket i klyngen, hvor i sær de 3 store kommuner; 

Odense, Aarhus og København har reduceret tilgangen, mens den er steget i Albertslund, Brøndby 

og Aalborg. At Svendborgs reduktion i tilgangen er mindre end gennemsnittet skyldes, at man alene 

ser på udviklingen det seneste år, hvor Svendborgs reduktion er begyndt tidligere. 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget med 0,7 procent i Svendborg i det 

seneste år. For de fleste kommuner i klyngen gælder, at antallet kun er ændret minimalt det seneste 

år, små fald eller stigninger på under 1 procent. I Svendborg gælder, at der er reduceret på antallet 

af dagpenge og sygedagpengemodtagere, mens antallet af unge på kontanthjælp er steget. 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med 1,0 procent i Svendborg, 

hvilket er en lidt mindre stigning end gennemsnitligt i klyngen, hvor alle kommuner på nær 

Albertslund oplever stigninger, der svinger fra 0,2-6,5 procent. 

2.2. Langeland 

Udviklingen i ministermålene i 2012 giver Langeland en placering som nummer 1 i klyngen. 

Langelands arbejdskraftsreserve er faldet med 3,6 procent, hvilket er mere end gennemsnittet i 

klyngen, der er faldet med 3,4 procent. Der er dog også store udsving i denne klynge, hvor der ses 

Side 4 af 19


fald på hele 27,3 procent på Samsø (hvilket nok skyldes et noget lavere antal borgere og derfor 

højere procentudsving) samt stigninger på op til 9,3 procent på Bornholm. 

På Langeland er tilgangen til permanente forsørgelsesordninger reduceret med 27,7 procent, hvilket 

er lidt højere end det fald, der gennemsnitligt er sket i klyngen. De fleste kommuner i klyngen har 

dog formået at reducere tilgangen, undtagen Lolland, Samsø og Slagelse, hvor tilgangen er steget. 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er faldet med 7,9 procent på Langeland i det 

seneste år. Det er især på dagpenge og sygedagpenge, at faldet er sket. For klyngen gælder, at der er 

stor variation i udviklingen, fra fald på 12,7 procent til stigninger på 7,5 procent. De store udsving 

dækker også over, at der er kommuner af meget forskellig størrelse i klyngen. 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet med 6,6 procent på Langeland, 

hvilket er et noget større fald end gennemsnitligt i klyngen, hvor alle kommuner på nær Langeland 

og Vordingborg oplever stigninger, der svinger fra 1,9-12,9 procent. 

Side 5 af 19


3. Resultatoversigten 

Resultatoversigten er opdelt på resultater i forhold til ministerens mål, udviklingen i antallet af 

personer i de forskellige forsørgelsesgrupper samt indsatsen i forhold til aktiveringsgrad og 

rettidighed. 

3.1. Resultater – målopfyldelse 

I beskæftigelsesplanen for 2012, var ministermålene opstillet for hele Jobcentrets område, altså de 2 

kommuner under et. 

3.1.1. Ministermål 

1. Antallet af ledige med mere end tre måneders offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) 

begrænses til 1.500 personer i december 2012, svarende til et fald på 10 procent fra december 

2010. 

I december 2012 var der 1.691 personer i arbejdskraftsreserven. Det er dermed ikke lykkedes at 

indfri målsætningen. Svendborg har oplevet en lille stigning på 3 procent, hvilket svarer til det 

gennemsnitlige niveau i klyngen og Langeland har oplevet et mindre fald på 4 procent, hvilket også 

svarer til det gennemsnitlige niveau i kommunens klynge. 

2. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 

begrænses til 200 personer i 2012, hvilket svarer til niveauet i 2010. 

Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse var i 2012 133 personer, fordelt med 34 på Langeland 

og 99 i Svendborg, så målsætningen på området er opfyldt. 

3. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses til 1.260 personer i december 

2012, svarende til et fald på 10 procent i forhold til december 2010 

I december 2012 var antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse på 1.434 personer. Det er 

dermed ikke lykkedes at indfri målsætningen. Svendborg har ikke oplevet større ændringer i 

målgruppen, men en forskydning mellem målgrupperne som tidligere beskrevet. Langeland har i 

lighed med Svendborg oplevet fald på dagpenge og sygedagpenge, men her ses ikke samme 

stigning i kontanthjælpsgruppen som i Svendborg. 

4. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 

760 personer i december 2012, svarende til et fald på 5 procent fra december 2010. 

I december 2012 var antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 

818 personer. Der har været et mindre fald på Langeland og en mindre stigning i Svendborg. 

Side 6 af 19


3.1.2. Øvrige mål 

Målsætningen for 2012 er, at andelen af midlertidige passive kontanthjælp- og 

starthjælpsmodtagere fortsat bevares under det gennemsnitlige niveau for Syddanmark og klyngen. 

Både Langeland og Svendborg kommune har 1,2 pct. af befolkningen i matchgruppe 3 (alle 

ydelser), hvilket er den laveste andel i deres respektive klynger. 

For kontanthjælpsmodtagere alene udgør Svendborgs andel 0,7 procent og Langelands andel 0,4 

procent af befolkningen, hvilket er det laveste i klyngerne. I Syddanmark udgør andelen 0,8 pct. 

Det er Jobcenter Svendborgs målsætning, at øge anvendelsen af den delvise raskmelding fra de 16 

procent, der er niveauet medio 2011 til 18 procent i 2012 

I 2012 blev delvist raskmelding anvendt i 19,5 procent af sagerne. 

3.2. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner 

Samlet set er antallet af forsørgede fuldtidspersoner faldet med 3 procent i Svendborg i det seneste 

år og med 4 procent på Langeland. I Svendborg er antallet faldet eller uændret indenfor alle 

forsørgelsestyper bortset fra kontanthjælp, hvor der er sket en massiv stigning og fleksjob, hvor 

flere er gået i job. 

Det er det samme billede, der tegner sig på Langeland, dog er der her sket et fald i antallet af 

fleksjobsansatte ,og stigningen på kontanthjælp er ikke så voldsom som i Svendborg. 

3.3. Indsatsen 

For forsikrede ledige var aktiveringsgraden i december 2012 hhv. 18 procent på Langeland og 20 

procent i Svendborg. Aktiveringsgraden var dermed markant lavere end samme tidspunkt i 2012 og 

også lavere end gennemsnittet i de 2 klynger. Kortere dagpengeperiode og ændrede regler om 

aktivering betyder, at det er en anden type tilbud der gives. De lange løntilskudsansættelser, der 

tidligere har været anvendt i slutningen af dagpengeperioden anvendes nu mere begrænset op mod 

dagpengestop. 

For jobklare kontanthjælpsmodtagere var aktiveringsgraden i december 2012 hhv. 33 procent på 

Langeland og 37 procent i Svendborg. For Svendborgs vedkommende er det væsentligt højere end i 

klyngen, mens de kommuner Langeland er sammenlignelige med ligger lidt højere i 

aktiveringsgrad. 

For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var aktiveringsgraden hhv. 14 og 26 procent. Igen gælder 

det, at Svendborgs procent er lidt højere end klyngen, mens Langelands er lavere. 

Side 7 af 19


Det bemærkes, at aktiveringsgraden er beregnet på timebasis. Det betyder, at andelen af personer, 

der er i aktivering er højere, end aktiveringsgraden udtrykker. 

Jobcenter Svendborg har ikke en målsætning om en høj aktiveringsgrad. Fokus er på at give 

borgerne de rette tilbud på det rette tidspunkt. 

Indsatsen beskrives også i resultatoversigten som opfyldelse af minimumskrav – altså ved at 

betragte andelen af personer, der får deres lovpligtige ret og pligt til tilbud og samtaler. 

Resultatoversigterne viser, at hhv. 7 og 8 procent af de forsikrede ledige ikke fik deres lovpligtige 

samtale til tiden. Gennemsnittet for Svendborgs klynge er 9 procent. For kontanhjælpsmodtagere er 

de tilsvarende tal 3 og 7 procent, mens Svendborgs klynge har et gennemsnit på 6 procent. I forhold 

til december 2011, er der i 2012 en højere andel af borgere, der får deres lovpligtige samtale til 

tiden. 

Tallene for aktive tilbud til forsikrede ledige er helt tilbage fra juni 2012, og viser at 6 procent af 

borgerne manglede tilbud til tiden, hvilket er på niveau for Svendborg Kommunes klynge. 

For kontanthjælpsmodtagere er andelen, der mangler tilbud lidt højere i Svendborg, 14 procent, 

hvilket er en smule højere end klyngen, men en forbedring i forhold til 2011. 

For Langeland Kommune viser resultatoversigten, at 39 procent af kontanthjælpsmodtagere 

mangler tilbud. Det har vist sig, at dette tal er fejlagtigt 1 . I bilag 4.a.ses det reelle tal, der er 13,1 

procent og dermed lidt lavere end tallet for Svendborg og på niveau med klyngen. 

1 Konverteringen af data fra Svendborg til Langeland kan være skyld i denne fejl, men det reelle tal er trukket fra 

jobindsats.dk og vedlagt som bilag. 

Side 8 af 19


4. Besparelsespotentiale 

4.1. Svendborg 

Ifølge opgørelsen over besparelsespotentiale på jobindsats.dk har Svendborg Kommune et 

besparelsespotentiale på 135,3 mio. kr., hvilket teoretisk kunne opnås, hvis Svendborg Kommunes 

andel af personer på offentlige ydelser svarede til den gennemsnitlige andel i den sammenlignelige 

klynge. 

Svendborg Kommune har flere fuldtidspersoner end klyngen på alle typer af offentlige ydelser på 

nær kontanthjælp, hvor Svendborg Kommune har en væsentlig lavere andel af befolkningen. 

Det største besparelsespotentiale er på førtidspensionsområdet, hvilket skyldes, at Svendborg 

Kommune historisk set har tilkendt flere personer førtidspension og fleksjob end klyngen. Da 

Svendborg Kommune har reduceret tilgangen til permanente ydelser, bør der i stedet fokuseres på et 

andet område, hvor der er et vist besparelsespotentiale, sygedagpengeområdet. En tidlig aktiv 

indsats med fokus på delvise raskmeldinger og fastholdelse på arbejdsmarkedet vil også medvirke 

til, at tilgangen til de permanente ydelser ikke stiger igen. 

4.2. Langeland 

Langeland Kommune har ifølge jobindsats.dk et besparelsespotentiale på 26,9 mio. kr., hvor 

størstedelen i lighed med Svendborg stammer fra førtidspensionsområdet. Hele 20,2 mio. kr. 

skyldes, at kommunen har knap 3 procent flere på førtidspension end de sammenlignelige 

kommuner. Da man ikke kan ændre på de historiske tilkendelser, må opmærksomheden være på at 

begrænse yderligere tilgang. 

Side 9 af 19


5. Opfølgning på bevilling til ansættelse af ekstra 

virksomhedskonsulenter 

Som led i udmøntningen af aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” 

modtog Jobcenter Svendborg en ekstra bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter med 

henblik på at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i 

virksomhedsrettede tilbud. 

Den ekstraordinære virksomhedsrettede indsats løber indtil 31. december 2013. 

Forudsætningen for bevillingen var, at jobcentret opstillede kvantitative mål for øget anvendelse af 

virksomhedsrettede tilbud. Målene skulle opdeles i milepæle, så man kunne se udviklingen og sikre, 

at målene blev nået i den 4 årige projektperiode. 

Jobcenter Svendborgs målsætning var, at antallet af påbegyndte virksomhedsrettede forløb skulle 

fordobles fra 1.300 i 2009 til 2.600 i 2013. Måltallene blev opsat, da Jobcenter Svendborg varetog 

indsatsen for både Langeland og Ærø kommune. I 2012 oprettede Ærø Kommune deres eget 

jobcenter, og måltallene justeres på den baggrund til 2.400 virksomhedsrettede forløb. 

I 2011 igangsatte jobcentret 2.700 virksomhedsrettede forløb, heraf udgjorde Svendborg og 

Langeland de 2.605 forløb. I 2012 faldt antallet til 2.116 virksomhedsrettede forløb. 

Jobcenter Svendborgs anden målsætning var, at andelen af virksomhedsrettede tilbud øges til at 

udgøre 40 procent af alle tilbud i 2013. Dette mål blev også nået i 2011, idet virksomhedsrettede 

tilbud udgjorde 40,1 procent af alle tilbud. Også her er der sket et fald i forhold til 2011, i 2012 

udgjorde andelen 35,5 procent. 

Faldet er sket i forhold til forsikrede ledige, hvor nye regler om varighed af tilbud samt den 

afkortede dagpenge periode betyder, at der ses en anden tilbudssammensætning end der tidligere har 

været tradition for. 

Side 10 af 19


Figur 1Antal virksomhedsrettede forløb 2007-2012 

3000 

2500 





0 

2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik 

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger - Bemærk at for 2007-2011 dækker tallene Svendborg, Langeland og Ærø og i 

2012 dækker tallene kun Langeland og Svendborg 

Side 11 af 19


6. Konklusion 

Der opleves et stigende antal kontanthjælpsmodtagere, hvilket til dels skyldes, at det er blevet 

sværere at opnå fleksjob og førtidspension. Især er der fokus på det stigende antal af unge 

kontanthjælpsmodtagere, der oplever problemer ud over ledighed. 

I Svendborg Kommune arbejdes der for at etablere en samlet ungekontakt, der kan sikre en 

tværfaglig koordineret indsats. Det er vigtigt, at der tages fat om målgruppen, så flere unge 

gennemfører en uddannelse og dermed får bedre muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Den netop fremlagte kontanthjælpsreform betyder, at der i langt højere grad skal være fokus på 

hjælp til uddannelse for denne målgruppe. 

Derudover vil der for alle målgrupper være fokus på en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats, der 

sikrer, at flest mulig får eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet, og tilgangen til permanent 

offentlig forsørgelse kan fastholdes på det nuværende lave niveau. Reformen af fleksjobs- og 

førtidspensionsområdet er med til at sikre, at der er fokus på den koordinerende indsats. I de 

kommende år vil der være fokus på sammensætning af de rette ressourceforløb til de personer, der 

er i målgruppen herfor. 

Side 12 af 19


Bilag 1 Scorecard Svendborg 

Side 13 af 19


Bilag 2 Scorecard Langeland 

Side 14 af 19


Bilag 3 Resultatoversigt Svendborg 

Side 15 af 19


Bilag 4 Resultatoversigt Langeland 

Side 16 af 19


Bilag 4.a. Opfyldelse af minimumskrav – korrektion af 

resultatoversigten for Langeland 

Side 17 af 19


Bilag 5 Besparelsespotentiale Svendborg 

Side 18 af 19


Bilag 6 Besparelsespotentiale Langeland 

Side 19 af 19

Bilag: 4.1. Oversigt over ændringer i hovedstruktur 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96173/13

Forslag til Svendborg 

Kommuneplan 2013-25 

Oversigt over ændringer 

i hovedstruktur

Ændringer i planen 

I december 2010 vedtog Svendborg Byråd Kommuneplan 2009-21. 

Kommuneplan 2009 var en fuld revision, hvor der blev udarbejdet en 

helt ny kommuneplan med fokus på sammenskrivning og supplementer 

til de tre gamle kommuneplaner for Svendborg, Egebjerg og Gudme 

kommuner samt Fyns Amts Regionplan 2005. 

Flere temaer er dog i stor udstrækning videreført fra de tidligere 

planer. For en række emner f.eks. turisme, kulturarv, fritid, jordbrug 

og landskab er der derfor i Kommuneplan 2009 lagt op til en 

opfølgende planlægning. Samlet set er der dog tale om en grundig og 

robust plan med visioner, mål og retningslinjer for udviklingen og 

arealanvendelsen i Svendborg Kommune mange år fremover. 

Siden Kommuneplan 2009 er der endvidere sket en række 

lovændringer. Bl.a. er det blevet et lovkrav, at kommunerne 

planlægger for placering af biogasanlæg og udpeger arealer til 

placering af store husdyrbrugs driftsbygninger og -anlæg. 

På den baggrund har Byrådet besluttet, at der gennemføres en 

temarevision af kommuenplanen og at følgende temaer revideres fuldt 

ud: 

Turisme 

Kulturarv 

Landskab 

Jordbrug 

Der er endvidere kommet lovændringer på detailhandelsområdet, 

omstrukturering på dagtilbudsområdet, ny skolestruktur, nye 

befolkningsprognoser samt statslige vand- og Natura 2000-planer, der 

skal indarbejdes i kommuneplanen. Dette giver anledning til at følgende 

temaer revideres i mindre omfang: 

Detailhandel 

Børn, unge og uddannelse 

Social, ældre og handicap 

Natur 

Geologi og grundvand 

Klima 

De øvrige afsnit i kommuneplanen ændres ikke. Dog foretages diverse 

opdateringer og justeringer af redaktionel eller sproglig karakter. 

Svendborg Kommune | Ramsherred 5, 5700 Svendborg, Telefon 62233000, svendborg@svendborg.dk

Store ændringer 

Hovedbudskabet i Svendborg Kommunes Planstrategi 2012 og dermed 

strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden 2010- 

2013 er, at der primært gennemføres en temaplanlægningn om fire 

emner: 

turisme 

kulturarv 

det åbne land 

landskab 

jordbrug 

Det er alle emner, der blev overdraget til kommunerne i forbindelse 

med strukturreformen, og hvor datagrundlaget for en revision i 

2009 i Svendborg Kommune var begrænset. Svendborg Kommune har i 

planperioden fået gennemført nye analyser af kommunens landskab og 

kulturarv, og der foreligger nu en statslig jordbrugsanalyse, som 

danner grundlag for jordbrugsplanlægningen. 


Landskab og kyst 

Ændring ift. Kommuneplan 2009 

Temaet om landskab er revideret på baggrund af en ny 

landskabskarakteranalyse. Landskabet er delt op i 23 

landskabsområder med forskellige strategier og indsatser. 

Der er foretaget en ny afgræsning af kommunens særligt værdifulde 

landskaber, og der er opstillet nye strategiske mål for landskabet. 

Afsnit om kystnærhedszonen og badeinteresser er i det væsentlige 

videreført. I afsnittet om bade- og bådebroer er udpegningen justeret 

med en zone for blå støttepunkter. 

Landskab 


Dette afsnit omhandler de overordnede landskabshensyn og er 

grundlaget for planlægningen i landskabsområderne. 

Generelle hensyn, som gælder hele kommunen, er i alt væsentlighed 

videreført, dog er retningslinjer for skilte i det åbne land taget ud, idet 

lovgivningen ikke giver et reelt kommunalt råderum. 

Landskabsområder 


Landskabsområderne er nye i kommuneplanen. 

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen 

med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil. De særlig 

værdifulde landskaber er landskaber med det strategiske mål "beskyt" 

til sammen med kystforlandet. 

Kystnærhedszonen 


Afsnittet er i alt væsentlighed videreført. 

Der er få justeringer som følge af revision af landskabstemaet og 

enkelte faktuelle opdateringer. 

Kystnærhedszonen er udpeget af staten. 

Bade- og bådebroer 

Ændring ifh. Kommuneplan 2009 

Afsnittet er justeret i tilknytning til revision af temaet om turisme. 

For at understøtte udviklingen i det maritime friluftsliv og turisme er der 

i udpegning og retningslinjer medtaget en zone, hvor der kan etableres 

blå støttepunkter med kajakfaciliteter. 

Badeinteresser 


Afsnittet er i store træk videreført. 

Data og lovgivning er opdateret. Badeområdet ved Holmskov/Stokkebækken er indskrænket så det svarer til de 

faktiske forhold. Retningslinjerne er videreført.

Antenner og antennemaster 


Afsnittet er revideret i forhold til den nye landskabsplanlægning. 


Jordbrug 


Temaet er revideret som følge af nye krav i planloven. 

Der er medtaget nye mål, strategi og indsatser samt nye udpegninger 

af "særligt værdifulde landbrugsområder" og "placeringsmuligheder til 

store husdyrbrug" med tilhørende retningslinjer. 

I tilknytning til jordbrugsplanlægningen er foretaget ny planlægning for 

fælles biogasanlæg, ligeledes som følge af nye krav i planloven. 

Det dyrkede areal 


Afsnittet er nyt. Planlægning for særligt værdifulde landbrugsområder 

var ikke med i Kommuneplan 2009 bl.a. på grund af manglende statslig 

jordbrugsanalyse. 

Der er medtaget mål, strategi og indsatser samt udpegning af "særligt 

værdifulde landbrugsområder" med tilhørende retningslinjer. 

Store husdyrbrug 


Afsnittet er nyt. Planlægning for store husdyrburg er nyt emne i 

planlovens kommuneplankatalog (§11a). 

Der er medtaget mål, strategi og indsatser samt udpegning af "arealer 

til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug" 

med tilhørende retningslinjer. 

Skovrejsning 


Afsnittet er revideret. 

Udpegning af skovrejsningsområder og negativ-områder er revideret i 

overensstemmelse med revision af temaer om landskab og kulturarv - 

især omkring Svendborg by. 

Der er i øvrigt udpeget flere bynære skovrejsningsområder ved de 

mindre byer og negativområder er også revideret i overenstemmelse 

med kommuneplanens øvrige arealreservationer. 

Fælles biogasanlæg 


Afsnittet er nyt. Planlægning for fælles biogasanlæg er nyt emne i 

planlovens kommuneplankatalog (§11a). 

Der er medtaget mål, strategi og indsatser samt udpegning af "arealer 

til lokalisering af fælles biogasanlæg" og "konsekvenszoner" med 

tilhørende retningslinjer. 


Åben land struktur 


Temaet er nyt. 

På baggrund af en ny landskabskarakteranalyse, der er udført af 

Niras, er beskrevet en ny grøn-blå landskabsstruktur, som danner 

grundlaget for kommunens overordnede udviklingsstrategi for det åbne 

land. 


Turisme 

Temaet om turisme er revideret. Nedenstående afsnit fra temaerne 

Erhverv og turisme samt Kultur og fritid har særlig betydning for 

turismen og er derfor behandlet som store ændringer. 

Turisme og vækst 


Afsnittet er revideret med afsæt i Svendborg Kommmunes deltagelse i 

Udvikling Fyns fælles turismeinitiativer og i den sydfynske, 

tværkommunale udviklingsorganisation Naturturisme I/S. Afsnittet 

udgør Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske 

overvejelser, og der er medtaget nye mål, strategier og indsatser. 

Feriecentre og overnatning 


Afsnittet er revideret. Der er suppleret med oversigt over 

overnatningskapacitet i kommunen. Strategi og indsats for kommunens 

to udpegede turistcentre er revideret i henhold til de sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser i afsnittet om Turisme og vækst. Mål og 

retningslinjer er videreført. 

Campingpladser 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Under mål er der tilføjet 

shelterfaciliteter, og fremtidige indsatser for campingpladser skal ses i 

tilknytning en kommende turismepotentialeplan. Der er ikke sket 

ændringer i udpegning og retningslinjer. 

Sommerhusområder 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er tilføjet mål og indsats 

om forberedring af stiforbindelser. Retningslinjerne er videreført. 

Fiskeri og akvakultur 


Afsnittet er videreført. 

Data og henvisning til lovgivning er opdateret. 

Golfbaner 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er ingen ændringer i 

udpegninger. Der er suppleret med retningslinje om, at nyudlæg til 

golfbaner skal ske på baggrund af behovsanalyser. 

Lystbådehavne 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Tal for eksisterende 

bådepladser er opjusteret til rette antal. Der er suppleret med indsats 

om at skaffe bådpladser for store lystbåde. Retningslinjerne er

videreført. 


Kulturarv 


Temaet om kulturarv er revideret på baggrund af nye 

kulturarvsanalyser og Svendborg Kommunes deltagelse i 

kulturarvskommuneprojektet "De fem havne". 

Kulturarv og udvikling 


Afsnittet er nyt og omfatter kommunens strategiske tilgang til 

kulturarven som stedbunden ressource og udviklingspotentiale. 

Kulturmiljøer: Svendborg bymidte og havn, i 

byområder, ved kyst og på landet 


Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye 

kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire 

afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer 

fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere 

bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet 

bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, 

enslydende retningslinjer. 

Fortidsminder og kirker 


Afsnittet er opdateret og videreføres. For fortidsmindernes 

vedkommende er begrebet "Særlige kulturhistoriske 

beskyttelsesområder" afløst af begrebet "Kulturarvsarealer". 

Bevaringsværdige bygninger 


Afsnittet er opdateret. Der er medtaget nye mål, strategier og 

indsatser, og der er suppleret med flere registrerede, udpegede 

bevaringsværdige bygninger. 


Tilpasning 

Ændringer i planloven på detailhandelsområdet, omstrukturering på 

dagtilbudsområdet, ny skolestruktur, nye befolkningsprognoser samt 

statslige vand- og Natura 2000-planer har ført til, at følgende temaer 

revideres i mindre omfang: 

Detailhandel 



Natur 


Klima 


Detailhandel 

Detailhandel 


Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til 

tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april 2013. 

Afgrænsningen af aflastningscentret - Svendborg Storcenter - er dog 

ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den 

forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et 

bydelscenter. 




Temaet er opdateret og justeret som følge af ny befolknings-prognose 

og omstruktureringer på dagtilbudsområdet og ny skolestruktur i 2011. 

Desuden er de enkelte afsnit tilpasset kommunens strategiske 

initiativer i tilknytning til Ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 

samt uddannelses-initiativer på regionalt niveau. Der er ingen 

arealudpegninger eller retningslinjer for de enkelte afsnit. 

Dagtilbud 


Afsnittet er opdateret som følge af ny befolkningsprognose og 

omstruktureringer på dagtilbudsområdet i 2011. Indsatser for tilpasning 

af de fysiske rammer er justeret, og de strategiske indsatser til 

opfyldelse af Dagtilbudsloven er tilpasset kommunens initiativer 

indenfor Ny Sammenhængende Børne- Ungepolitik. 

Skoler 


Afsnittet er opdateret og justeret som følge af ny skolestruktur i 2011 

og udviklingsinitiativer i forlængelse heraf. Desuden er afsnittet 

tilpasset kommunens strategiske initiativer i tilknytning til Ny 

Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. 

Fritidstilbud 


Afsnittet er opdateret og justeret. Målene videreføres. Strategi og 

indsats er suppleret med tiltag om specialtilbud for børn, unge og 

familier, der har behov for særlig støtte. 

Ungdomsuddannelse 


Afsnittet er opdateret og justeret. Der er suppleret med tiltag om 

forstærket indsats for unge henimod uddannelse og beskæftigelse. 

Uddannelse 


Afsnittet er videreført. Der henvises endvidere til initiativer i regi af Den regionale udviklingsplan og "Syddansk 

Uddannelsesaftale" - den fælles koordinerende uddannelsesindsats på regionalt niveau - og deraf afledte lokale 

initiativer.



Temaet er opdateret og indeholder enkelte justeringer som følge af ny 

befolkningsprognose og kommunens strategiske initiativer på området. 

Der er ingen arealudpegninger eller retningslinjer for temaet. 


Natur 


Temaet er justeret i forhold til statens vand- og Natura 2000planlægning 

samt de kommunale handleplaner. 

Under de enkelte afsnit er endvidere medtaget ændringer som følge af 

ny lovgivning, ny viden eller i konsekvens af ændringer i andre temaer. 

Afsnittet om rekreative interesser er behandlet særskilt i 

forbindelse med revision af temaet om turisme. 

Beskyttede naturtyper og diger 


Afsnittet er justeret. 

Naturdata er opdateret, og der er medtaget præciseringer omkring 

beskyttede diger. I konsekvens af ny lovgivning på husdyrområdet er 

medtaget målsætning, strategi og retningslinje for ammoniak følsom 

skov, mens strategi vedrørende godkendelse af husdyrbrug er taget 

ud. 

International naturbeskyttelse 

Ændring ift. Kommuneplan 2009. 

Afsnittet er opdateret i forhold til statens Natura 2000-planer og 

kommunens handleplaner. 

Kortgrundlaget er statslige udpegninger. Her i er habitatområdet i 

Storebælt udvidet. Retningslinjerne er videreført. 

Naturnetværk 


Afsnittet er videreføret. Naturnetværket blev udbygget i Kommuneplan 

2009. 

Et mindre areal er dog taget ud af udpegningen i konsekvens af 

planlægningen for fælles biogasanlæg. Retningslinjerne er videreført. 

Naturkvalitetsplan 


Naturkvalitetsplanen er videreført. Revision af naturkvalitetsplanen er 

udskudt til næste revision af kommuneplanen, hvor Svendborg 

Kommune forventer at have nye data. 

Data er opdateret og teksten er justeret i forhold til vand- og Natura 

2000-planlægningen efter miljømålsloven. 

Rekreative interesser 


Afsnittet er i alt væsentlighed videreført. 

Data, herunder kort over sårbare naturområder i Det Sydfynske Øhav er opdateret og fakta om adgangsreglerne 

er uddybet. Retningslinjerne er videreført. Der er ingen udpegninger. 

Lavbundsarealer og vådområder 

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er revideret som opfølgning på de kommunale 

vandoplandsplaner for etablering af vådområder til kvælstoffjernelse og 

ådale til fosforfjernelse. 

Undersøgte områder, som alligevel ikke kan realiseres, er taget ud af 

udpegningen, og nye områder med mulighed for genopretning er 

medtaget. Den samlede udpegning er blevet mindre. Retningslinjerne 

er videreført. 


Klima 


Temaet er justeret i overensstemmelse med nyt krav om planlægning i 

relation til oversvømmelsesrisiko og opdateret ud fra ny viden. 

Målene er konkretiseret, og der er medtaget nye retningslinjer for 

oversvømmelsessikring af bebyggelser i forbindelse med lokalplaner. 

Temaet revideres senere som et "Klima-tillæg" til kommuneplanen bl.a. 

på baggrund af en ny Klima- og energipolitik. Den lovfæstede 

Klimatilpasningsplan vil indgå. 




Temaet er justeret i overensstemmelse med Region Syddanmarks 

Råstofplan 2012 og de statslige vandplaner. 

Geologi 


Afsnittet er justeret. 

Udpegningen er suppleret med øerne i Det Sydfynske Øhav i 

overensstemmelse med statens kortlægning. Der er medtaget mål og 

retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave til natur- og rekreative 

formål. 

Region Syddanmark har fremsat forslag til Råstofplan 2012. 

Kommuneplanens forhold til råstofplanen er beskrevet. Her ud over er 

foretaget mindre justeringer af sproglig karakter. 

Grundvand 


Afsnittet er justeret, herunder dele af retningslinjerne. 

Retningslinjer i Kommuneplan 2013 er skrevet ud fra et ønske om at 

supplere de statslige vandplaners bestemmelser med kommunale 

bestemmelser, der sigter på at beskytte grundvandet så godt som 

muligt. 

Svendborg Kommunes administration af tilladelser til vanding har hidtil 

taget udgangspunkt i bestemmelserne i Fyns Amts regionplan 2005. De 

opgørelser Fyns Amt tog udgangspunkt i, bliver erstattet af 

bestemmelser i de statslige vandplaner, når de bliver vedtaget. 


Videreføres 

De fleste afsnit i kommuneplanen ændres i alt væsentlighed ikke. Dog 

foretages konsekvensændringer på baggrund af ændret lovgivning eller 

overordnet planlægning, samt opdateringer og ændringer af redaktionel 

eller sproglig karakter. 


Byudvikling 


Temaet er ikke revideret, og afsnittene er videreført. Der er dog 

foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel og sproglig 

karakter. 

Bymønster og lokalområder 

Se ovenfor. 

Byvækst og byomdannelse 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er dog foretaget enkelte 

ændringer i rækkefølgeplanen for boligudbygning. 

Byggeri i landsbyer og det åbne land 


Afsnittet er videreført. Der er dog foretaget enkelte opdateringer og 

ændringer af redaktionel og sproglig karakter. Redegørelsestekst om 

jordbrugsparceller er udgået, da der ikke længere kan planlægges for 

jordbrugsparceller. 

Energirigtigt byggeri 


Afsnittet genvedtages. Teksten er opdateret med tilføjelse af tre 

konkrete projekter, som kommunen har involveret sig i for at bidrage 

til CO2-reduktioner samt skabelse af grønne arbejdspladser. 


Bosætning og boliger 


Temaet er ikke revideret. Afsnittene er i al væsentlighed videreført, 

selvom dele af afsnittene er uaktuelle. Der er dog foretaget enkelte 

opdateringer og ændringer af redaktionel og sproglig karakter. 

Befolkningsudviklingen 


Afsnittet er videreført. Der er ikke foretaget opdateringer eller 

ændringer, selvom dele af afsnittet er uaktuelt. Der henvises til ny 

befolkningsprognose. 

Boligbehov og arealudlæg 


Afsnittet er videreført. Der er ikke foretaget opdateringer eller 

ændringer, selvom dele af afsnittet er uaktuelt. Der henvises til ny 

befolkningsprognose. I Kommuneplan 2013 udlægges der ikke nye 

arealer til byformål. 

Mangfoldighed 


Afsnittet er videreført uden ændringer. 

Udsatte boligområder 


Afsnittet er opdateret. Med implementering af styringsreformen for den 

almene sektor er målet gennem lokale aftaler og løsningmodeller, at 

Svendborg Kommune og boligorganisationerne sammen og hver især 

arbejder målrettet for at skabe en positiv udvikling. Dette bl.a. indenfor 

rammerne af en samlet boligstrategi for at kunne understøtte fælles 

indsats og retning for de udsatte boligområder. 

Fortætning og byfornyelse 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er under strategi og indsats opdateret om initiativer i den centrale 

bymidte.

Erhverv 

Temaet Erhverv er ikke revideret. 

Erhverv 



ændringer af redaktionel og sproglig karakter. 

Erhverv og miljø 



ændringer af redaktionel og sproglig karakter. 


Bykvalitet 

Bykvalitet 




Kultur og fritid 


Temaet er ikke revideret, og afsnittene er i al væsentlighed videreført. 

Der er dog foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel 

og sproglig karakter. Afsnit om "Golfbaner" og "Lystbådehavne" er 

behandlet særskilt i forbindelse med revision af temaet om turisme. 

Kultur og bibliotek 


Afsnittet om Kultur og bibliotek er i al væsentlighed videreført. Der er 

dog foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel og 

sproglig karakter. Under strategi og indsats henvises til indholdet i ny 

kulturstrategi. 

Idræt, fritid og friluftsliv 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er dog foretaget enkelte 

opdateringer og ændringer af redaktionel og sproglig karakter. 

Støjende fritidsaktiviteter 



Sejlads 


Afsnittet er i al væsentlighed videreført. 

Data og henvisninger til lovgivning er opdateret, herunder nye regler 

for sejlads med vandscootere mv. Retningslinjen er sproglig justeret i 

forhold til de nye regler. 

Kolonihaver 


Afsnittet er i al videreført uden ændringer. Der er dog foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel 

og sproglig karakter.

Trafik og infrastruktur 


Temaet er ikke revideret. På grund af kommende større selvstændige 

planer videreføres afsnittene i al væsentlighed, selvom dele af 

afsnittene er uaktuelle. 

For havnens vedkommende forventes der i planperioden udarbejdet et 

kommuneplantillæg for Svendborg Havn i forlængelse af Byrådets 

behandling af en Udviklingsplan for Svendborg Havn. 

I planperioden forventes ligeledes arbejdet med en overordnet 

mobilitetsplan, hvor de øvrige trafikemner vil indgå. 

Transport og trafikanlæg 


Afsnittet er videreføret. Der er ikke foretaget opdateringer eller andre 

ændringer, selvom dele af afsnittet er uaktuelt. 

I planperioden forventes arbejdet med en mobilitetsplan. Emnet vil 

indgå heri. 

Veje 





indgå heri. 

Stier 


Afsnittet er videreføret med enkelte opdateringer. 


indgå heri. 

Kollektiv trafik 





indgå heri. 

Havne 


Afsnittet er videreføret. Der er ikke foretaget opdateringer eller andre ændringer, selvom dele af afsnittet er 

uaktuelt. 

I forlængelse af Byrådets behandling af en Udviklingsplan for Svendborg Havn, forventes der i planperioden 

udarbejdet et kommuneplantillæg for Svendborg Havn. 

Sydfyns Flyveplads 

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreføret med enkelte opdateringer. 


Tekniske anlæg og forsyning 


I temaet er der medtaget nyt afsnit om fælles biogasanlæg som følge 

af nyt krav i planloven, og afsnittet om antenner og antennemaster er 

revideret i konsekvens af den nye landskabsplanlægning. 

De øvrige afsnit er videreført med opdatering af data og lovgivning 

samt sproglige ændringer. 

Vindmøller 


Afsnittet er videreført med få opdateringer. Retningslinjer og kort 

er uændret. 

Højspændingsanlæg 


Afsnittet er justeret efter ny statslige udmeldinge om kabellægning af 

transmissionsnettet. Retningslinjerne er uændret. 

Affaldsbehandling 


Afsnittet er videreført med få opdateringer. Udpegninger og 

retningslinjer er uændret. 

Spildevand 


Afsnittet er opdateret og justeret i overensstemmelse med forslag til 

spildevandsplan 2013-2014, herunder målsætningerne. Retningslinjerne 

er uændret. Der er ingen udpegning. 

Spildevandsplan 2013-2014 indeholder indsatser, der er fastsat i 

Regionplan 2005 (som er ophøjet til landsplandirektiv). Her ud over er 

der indsatser, der forventes at blive fastsat i de kommende vandplaner. 

Disse indsatser vil blive implementeret gennem et tillæg til 

Spildevandsplanen, når de statslige vandplaner bliver endeligt 

vedtaget. 

Forurenet jord 


Afsnittet er videreført med enkelte opdateringer. 

Vandforsyning 


Afsnittet er videreført uden opdatering.


Bilag: 4.2. Oversigt over ændringer i rammebestemmelser 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96164/13




i rammebestemmelser

Se rammebestemmelserne i forslag til Kommuneplan 2013-25 her: 

http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/bydele_og_lokalomraader/kommuneplanram 

mer/ 

Generelt 

Der er foretaget en række rettelser af sproglig karakter, ligesom der flere steder er 

slettet tekst, der hovedsagelig var af oplysende karakter. 

Bestemmelserne for opholdsarealer er omskrevet, så de er lettere at forstå og 

administrere. De nye principper er kort fortalt: 

• Ifm. lokalplanlægning for nye boligområder skal der sikres fælles opholdsareal 

svarende til mindst 80 m² pr. bolig 

• Ifm. lokalplanlægning for byomdannelse fastlægges kravet til opholdsareal for 

bolig og erhverv ud fra en konkret vurdering. 

• For udbyggede byområder (bolig og erhverv) skal der sikres privat opholdsareal 

svarende til mindst 10 % af etagearealet. 

Krav om opholdsarealer er fjernet fra detailhandelsområder (D-områder) og 

landsbyområder (L-områder). 

Bestemmelser om lavenergibyggeri refererer nu blot til Bygningsreglementets 

bestemmelser for lavenergibyggeri og ikke længere til "klasse 2015". Det betyder, at 

det er den til enhver tid gældende definition af lavenergibyggeri i 

Bygningsreglementet, som skal følges. 

Tilføjet bestemmelsen "Planlægning for oversvømmelsestruede arealer skal indeholde 

bestemmelser om, hvordan denne trussel imødegås" med henvisning til 

kommuneplanens generelle retningslinjer til alle kommuneplanrammer. 

Tilføjet bestemmelsen "Parkeringsarealer på mere end 10 parkeringspladser skal 

begrønnes. De nærmere krav stilles i forbindelse med lokalplanlægningen på grundlag 

af en konkret vurdering." Før var der kun krav om, at parkeringsarealer ifm. 

detailhandel skulle begrønnes. 

Bestemmelsen "I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent 

overskrides med den del af grundarealet, der måtte blive afskrevet af matriklen som 

led i kommunens overtagelse af arealet som offentlig vej" er fjernet, da den ikke 

længere vurderes at være aktuel.

Boligområder 

Anvendelsesbestemmelserne for boligområder er indsnævret, således det nu kun er 

indehavers udøvelse af liberalt erhverv i forbindelse med egen bolig, som er tilladt. De 

gamle bestemmelser var ikke helt entydige, og det er fortsat administrationens 

anbefaling, at egentlig erhverv holdes helt ude af boligområder. 

I de tæt-lav boligområder (B3-områderne) er tilføjet til et "overvejende", således 

anvendelsesbestemmelsen nu er: "Boligformål i form af overvejende tæt-lav 

boligbebyggelse". Det giver lidt mere fleksibilitet ifm. lokalplanlægning og 

byggesagsbehandling, men fastholder stadig områdernes overordnede karakter som 

tæt-lav bebyggelse. 

Bestemmelsen "Langs større veje skal bebyggelsen fortrinsvis opføres som sluttet 

bebyggelse" er fjernet fra boligområder. 

Bestemmelsen "Grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse skal for hver boligenhed have et 

grundareal på min. 250 m² excl. eventuel adgangsvej og inkl. eventuel andel af 

fællesareal" er lavet om til "Grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse skal for hver 

boligenhed i gennemsnit have et grundareal på min. 250 m² excl. eventuel 

adgangsvej." 

Blandet bolig- og erhvervsområder 

Bestemmelsen "I lokalplaner kan den nærmere erhvervsanvendelse specificeres" er 

ændret til "I lokalplaner skal den nærmere erhvervsanvendelse specificeres" i 

blandede bolig- og erhvervsområder (C-områder). 

Erhvervsområder 

Ingen ændringer. 

Detailhandelsområder 


Offentlige områder 

Tilføjet bestemmelsen "Boliger tilknyttet institutionen/anlægget kan ikke udstykkes til 

selvstændige boliger." 

Rekreative områder 

Standardbebyggelsesprocenten på 10 % er fjernet fra R1-områder (Rekreative formål 

i form af bypark, legeplads, skov eller grønt område).

Kolonihaveområder 

Bebyggelsen på hver enkelt lod er ændret fra 30 m² til 50 m². De overdækkede 

arealer er fortsat 15 m². 

Tekniske anlæg 


Landsbyområder 


Sommerhusområder 

Ingen ændringer.

Bilag: 4.3. Oversigt over ændringer i rammeområder 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96163/13




i rammeområder

nde temaer Hovedstruktur Bydele og lokalområder Pdf Søg Kort Print Sitemap A-Å 

r 

rv 

er 

e 

lager 

05.03.R7.961 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 

Plannummer 05.03.R7.961 

Plannavn Rekreativt område campingudvidelse ved Øgavl 

Områdets anvendelse Rekreative formål i form af campingplads 

Zonestatus Eksisterende: Landzone 

Fremtidig: Landzone 

amsherred 5, 5700 Svendborg, Telefon 62233000, svendborg@svendborg.dk 

Status 

Ændring 

Kladde 

Området er i dag landbrugsjord. 

Området inddrages og udpeges til 

rekreative formål i form af campingplads. 

Ændringen er en konsekvens af 

et ønske, som er imødekommet.


r 

rv 

er 

e 

lager 

02.01.B5.962 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 

Plannummer 02.01.B5.962 

Plannavn Boligområde Kogtvedvej 

Områdets 

anvendelse 

Boligformål i form af etagebebyggelse 

Zonestatus Eksisterende: Byzone 

Bebyggelsesprocent 

(beregnet for den 

enkelte ejendom) 

Etageantal og 

bygningshøjde 

Særlige 

bestemmelser 

Fælles 

bestemmelser 

(bestemt efter 

typografi) 

Fremtidig: Byzone 

Max: 50 % 

Max etager: 2,5 

Max højde: 11,5 m 

Området kan også anvendes til tæt-lav 

boligbebyggelse. 

Fællesbestemmelser der gælder for alle B5-områder 

gælder også for dette område. 


Status 

Ændring 

Kladde 

Eneste ændring er, at der er åbnet 

op for at der også kan opføres 

tæt-lav boligbebyggelse på 

området. 


et ønske, som er imødekommet.


r 

rv 

er 

e 

lager 

02.01.D1.958 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 

Plannummer 02.01.D1.958 

Plannavn Butiksområde Ole Rømers Vej 

Områdets 

anvendelse 

Detailhandelsformål 





Etageantal og 


Detailhandel 

(etagemeter) 

Særlige 

bestemmelser 

Fælles 

bestemmelser 


typografi) 


Max: 50 % 


Max butiksstørelse for dagligvarer: 1500 m² 

Max butiksstørelse for udvalgsvarer: 2000 m² 

Max bruttoetageareal: 4000 m² 

Butikker skal have et bruttoetageareal på mindst 

1000 m². Lokalplanlægning for nye butiksarealer er 

under forudsætning af, at trafikforholdene kan løses 

tilfredsstillende. 

Fællesbestemmelser der gælder for alle D1-områder 


Status 

Ændring 

Kladde 

Området er ændret, så det passer 

til detailhandelsstrukturen i kommuneplanens 

hovedstruktur. 

Ændringen giver mulighed for, at 

der kan udarbejdes en ny lokalplan 

med mulighed for både dagligvare- 

og udvalgsvarehandel.


r 

rv 

er 

e 

lager 

02.01.D2.955 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 


Plannavn Butiksområde Ole Rømers Vej 

Områdets 

anvendelse 

Detailhandelsformål i form af butikker, der alene 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper (jf. 

Planlovens definition) 





Etageantal og 


Detailhandel 

(etagemeter) 

Særlige 

bestemmelser 

Fælles 

bestemmelser 


typografi) 


Max: 75 % 


Max butikker til særlig pladskrævende varegrupper: 

2700 m² 

Max bruttoetageareal: 2700 m² 


1000 m². Lokalplanlægning for nye butiksarealer er 

under forudsætning af, at trafikforholdene kan løses 

tilfredsstillende. 



Ændring Status 

Kladde 

Området er ændret fra detailhandel 

i form af udvalgsvarehandel 

til butikker, der alene forhandler 

særlig pladskrævende varegerupper. 


ændringer i detailhandelsstrukturen 

i kommuneplanens hovedstruktur.


r 

rv 

er 

e 

lager 

03.01.D1.957 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 


Plannavn Butiksområde Mølmarksvej 

Områdets 

anvendelse 

Detailhandelsformål i form af butikker til 

udvalgsvarehandel 


Etageantal og 


Detailhandel 

(etagemeter) 

Særlige 

bestemmelser 

Fælles 

bestemmelser 


typografi) 


Max højde: 11 m 



Butikker skal have et bruttoetageareal på mindst 1000 

m². 




Status 

Ændring 

Kladde 




Ændringen giver mulighed for, at 

der kan udarbejdes en ny lokalplan 

med mulighed for udvalgsvarehandel.


r 

rv 

er 

e 

lager 

03.01.D2.956 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 


Plannavn Butiksområde Mølmarksvej 

Områdets 

anvendelse 

Detailhandelsformål i form af butikker, der alene 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper (jf. 

Planlovens definition) 





Etageantal og 


Detailhandel 

(etagemeter) 

Særlige 

bestemmelser 

Fælles 

bestemmelser 


typografi) 


Max: 75 % 


Max butikker til særlig pladskrævende varegrupper: 

3500 m² 



1000 m². 



Ændring Status 

Kladde 



hovedstruktur.


r 

rv 

er 

e 

lager 

11.01.C2.959 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 

Plannummer 11.01.C2.959 

Plannavn Blandet bolig- og erhvervsområde Skårup 

Områdets 

anvendelse 

Stationsvej 

Blandet bolig- og erhvervsformål 





Etageantal og 


Detailhandel 

(etagemeter) 

Fælles 

bestemmelser 


typografi) 


Max: 50 % 

Max etager: 2 


Max butiksstørelse for dagligvarer: 2000 m² 


Max bruttoetageareal: 4000 m² 

Fællesbestemmelser der gælder for alle C2-områder 



Status 

Ændring 

Kladde 




Det markerede område overgår 

således fra boligområde til blandet 

bolig og erhvervsområde. 

Det åbner op for, at der kan etableres 

let erhverv, serviceerhverv 

og detailhandel inden for dette 

område.


r 

rv 

er 

e 

lager 

04.01.R1.960 

+ 

- 

Bestemmelser 

Status Kladde 

Plannummer 04.01.R1.960 

Plannavn Rekreativt område ved Fruerparken 

Områdets anvendelse Rekreative formål i form af bypark, legeplads, 

skov eller grønt område 


Fælles bestemmelser 

(bestemt efter typografi) 


Fællesbestemmelser der gælder for alle R1- 

områder gælder også for dette område. 


Status 

Ændring 

Kladde 

Fruerstuevej 63 ændres fra boligområde 

til rekreativt område. 


byrådets tidligere beslutning om 

ikke at sælge grunden til boligformål.

Bilag: 4.4. Oversigt over ønsker og forslag til KP13 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96165/13



Oversigt over ønsker og forslag 

Miljøscreeningen på de enkelte sider er en kort vurdering af 

det enkelte ønske eller forslag.


Svendborg Vest ved Kogtvedvej, tilføjelse om åben lav og tæt lav byggeri ..... 3 

Tankefuld-Rantzausminde ved Højensvej, storparceller ................................ 4 

V. Skerninge ved Åmarksvej, boligområde ................................................. 5 

Thurø, campingområde ........................................................................... 6 

Lundeborg, bolig-/sommerhusområde ...................................................... 7 

Svendborg Kommuneplan 2013-2025 2

Svendborg Vest 

Forslag og ønsker 

Tilføjet anvendelse til åben lav og tæt-lav bebyggelse 

Matrikel nr.: 

Skt. Jørgens, Svendborg Jorder, Matrikelnr. 4u, 

Ansøger: 

Steffen Larsen - UDSYN A/S 

Nuværende anvendelse: 

Ubebygget. Planlagt til boligformål i form af etagebebyggelse. 

Ønske/forslag: 

Supplere med mulighed for blandet åben-lav og 

tæt-lav boligbyggeri. 

Parameter: Vurdering: Kommentar: 

Bosætning og levevilkår + Udbud af fl ere boligtyper 

Menneskers sundhed 0 

Erhvervsudvikling 0 

Landistriktsudvikling 0 

Kulturhistorie 0 

Landskab + Lavere bygningshøjder 

Biologisk mangfoldighed 0 

Jord, luft og vand 0 

Klimatiske forhold 0 

Trafi k 0 

Ressourcer og affald 0 

Pågældende område 

Forhold til anden planlægning: 

Ligger indenfor eksisterende byzone. Er aktuelt omfattet af lokalplan nr. 507. 

2.8 ha 

Beslutning: 

Ønske om tæt-lav boligbyggeri er imødekommet og indarbejdet i forslaget, fordi det giver mulighed for 

arkitektonisk sammenhæng med boligområder på nabogrunde. 


Tankefuld-Rantzausminde 


Egense, storparceller 

Matrikel nr.: 

Egense by, Egense, matrikel nr. 22b. 

Ansøger: 

Arkitektfi rmaet WICON på vegne af ejer Erik Krantz 

Simonsen 


Landbrugsejendom/bar mark 


Inddragelse til byzone med henblik på udstykning 

til 6-7 storparceller på 8-10.000 kvm pr. parcel. 



7.7 ha 

Bosætning og levevilkår 0 Boligtilvækst planlagt i Tankefuldområdet 





Landskab - Spredt byvækst i åbne land 



Klimatiske forhold 0 Begrænset mere udledning af CO2. 

Trafi k 0 Begrænset øget trafi k på lokalvejnettet 



Ligger i landzone med i forbindelse med eksisterende byzone. Ligger i kystnærhedszone. 

Beslutning: 

Ikke imødekommet. Den fremtidige byudvikling i Tankefuld-Rantzausminde er ikke planlagt at skulle ske 

vest for Højensvej. Storparceller en meget uøkonomisk brug af landbrugsjord, og derfor ikke i overensstemmelse 

med resten af kommuneplanens intentioner. I øvrigt kan der ikke længere planlægges for 

jordbrugsparceller, jf. planloven. Der henvises til, at de personer, der ønsker denne boform kigger på 

nedlagte landbrugsejendomme, husmandsteder o.lign. 


Ollerup-V. Skerninge 


V. Skerninge, boligområde 

Matrikel nr.: 

Vester Skerninge By, Vester Skerninge. Del af matr. 

nr. 1ø. 

Ansøger: 

Niels Christian Berg Andersen 


Bar mark + landbrugsejendom i landzone. 


Inddragelse til byzone og boligformål. 



Bosætning og levevilkår + Attraktive udsigtsboliger 





Landskab - Byvækst og byggeri på kanten af ådalen vil påvirke og forstyrre landskabet 

i ådalen 



Klimatiske forhold 0 Begrænset mere udledning af CO2. 




Ligger i forbindelse med eksisterende byzone. 

2.3 ha 

Beslutning: 

Ikke imødekommet. Der vurderes ikke at være brug for yderligere større arealer til boliger i Ollerup-V. 

Skerninge, end de allerede udlagte. Byvækst i V. Skerninge ønskes ikke at ske på kanten af ådalen. 


Thurø 


Thruø, rekreativ-campingområde 

Matrikel nr.: 

Thurø by. Thurø, del af matrikelnr. 21 ap. 

Ansøger: 

Knud Albertsen, Møllegårdens Camping. 


Bar mark + landbrugsejendom i landzone. 


Mulighed for udvidelse af campingpladsens areal. 


Bosætning og levevilkår 0 


Menneskers sundhed + Tæt ved egnede spots (fi skeri, havjagt og surfi ng) for det blå friluftsliv 

og naturturisme 

Erhvervsudvikling + Øget indtjeningsmulighed for campingpladsen 



Landskab 0 Mulig visuel påvirkning af kysten 







Området beliggende indenfor kystnærhedszonen. 

Beslutning: 

Imødekommet og indarbejdet i forslag for at styrke naturturismen. 

4.9 ha 


Gudbjerg-Gudme-Hesselager 


Lundeborg, bolig-/sommerhusområde 

Matrikel nr.: 

Lundeborg By, Oure matr. nr. 9-a og 9-b 

Ansøger: 

Hvenegaard på vegne af Lundeborg Strand-Camping 


Camping i byzone. 


Omdannelse af området til helårsboliger eller sommerhusområde, 

da campingpladsen ikke vurderes 

at være levedygtig på sigt. 



Bosætning og levevilkår + Attraktive boliger ved kysten 

Menneskers sundhed - Færre personer får adgang til kysten 

Erhvervsudvikling - Manglende turistanlæg og dermed manglende indtjening i området 



Landskab 0 




Trafi k 0 



Området beliggende indenfor kystnærhedszonen. 

2.6 ha 

Beslutning: 

Ikke imødekommet. Staten tillader ikke at der udpeges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.Udlæg 

af nye større boligområder skal først og fremmest ske i kommunens lokalbyer for at understøtte den 

lokale skole og dagligvareforsyning. Lundeborg er i kommuneplanen udpeget som turistcenter ved Storebæltskysten, 

og der bør arbejdes for at fastholde og eventuelt udvide areal til camping-/overnatnings- og 

andre ferieformål i Lundeborg. 


Bilag: 4.5. Ønsker og forslag - fremsendte dokumenter 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96166/13



Fremsendte dokumenter 

- ønsker og forslag

Bilag: 5.1. Aftale_om_midlertidig_arbejdsmarkedsydelse.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 111675/13

Aftale om midlertidig 

arbejdsmarkedsydelse 

Nyt kapitel 

Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 

2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats 

for en stor gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om: 

• Forlængelse af den særlige uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer, 

som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår 

2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder, jf. appendiks 1. 

• Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. 

januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale 

dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen 

er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. 

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten 

og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger 

dagpengeretten i 1. halvår 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1¼ år. 

Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, der opbruger dagpengeretten frem 

mod 2. halvår 2016, aftrappes gradvist, jf. figur 1 og 2. 

Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse 

kan højst udgøre 4 år. 

• Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede, jf. appendiks 3. 

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse · Maj 2013

Figur 1 

Eksisterende dagpengesystem inkl. 

forlængelser 

Start på dagpenge, nyledige 

2. halvår 2008 


2. halvår 2010 


2. halvår 2012 

2. halvår 2013 


2009 2011 2013 2015 

Dagpenge 

Midlertidig forlængelse FL12 

Særlig uddannelsesordning FL13 

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse · Maj 2013 

Figur 2 

Dagpengesystem med uddannelses- og ar- 

bejdsmarkedsydelse 

Start på dagpenge, nyledige 





2. halvår 2012 

2. halvår 2013 


2009 2011 2013 2015 

Dagpenge 

Midlertidig forlængelse FL12 

Særlig uddannelsesordning FL13 

Forlængelse af uddannelsesordning 

Arbejdsmarkedsydelse 

Anm.: Det er fremstillingsmæssigt forudsat, at ledigheden er én sammenhængende periode. Forløbet vil 

kunne forlænges, hvis den ledige opnår midlertidig beskæftigelse i ledighedsforløbet. Det kan forlænge 

perioden med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med op til ½ år. 

Regeringen og Enhedslisten er endvidere enige om, at der etableres en pulje på 72 mio. kr. i 

2015 og 275 mio. kr. i 2016. Puljen skal anvendes til styrket indsatser inden for: 

• Grøn omstilling og grønne job. 

• Uddannelsesløft af ufaglærte. 

• Udsatte børn og familier, herunder en særlig uddannelsesindsats. 

Der iværksættes drøftelser mellem parterne om den nærmere udmøntning i efteråret 2013. 

Regeringen og Enhedslisten er endvidere enige om at gennemføre en justering af tilbuddet 

om danskuddannelse for voksne udlændinge ved en mere fokuseret undervisning til arbejdstagere, 

studerende og au pairs, øget længde af uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte 

og styrket udgiftsstyring på området i kommunerne. Området er forligsbelagt 

frem til evalueringen af danskuddannelsesområde i 2015-2016, og ændringer frem til evalueringen 

skal således aftales i forligskredsen, jf. appendiks 2.

Appendiks 1 

Forlængelse af den særlige uddannelsesordning 

• Den særlige uddannelsesordning, der er aftalt mellem regeringen og Enhedslistenmed 

Aftale om finansloven for 2013, forlænges med ½ år. Forlængelsen omfatter: 

o Forsikrede ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013. 

o Forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013. 

Den særlige uddannelsesydelse udgør fortsat 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig 

af familie- og formueindkomst) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere (uafhængig 

af ægtefælleindkomst og familieformue). 

• Retten til den forlængede uddannelsesydelse opnås fra det tidspunkt, hvor personens 

dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt. Den forlængede uddannelsesydelse 

kan opretholdes i 6 måneder inden for 12 måneder. 

• Den samlede periode med dagpenge (herunder den midlertidige periodeforlængelse i 2. 

halvår 2012) og den særlige uddannelsesordning kan højst udgøre 4 år. 

• Den eksisterende ret og pligt til uddannelse suppleres med en mulighed for, at ledige 

kan komme i virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktik, herunder fx i 

socioøkonomiske virksomheder), herunder så vidt muligt privat virksomhedspraktik og 

ansættelse med løntilskud i private virksomheder. 

• Modtagere af særlig uddannelsesydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med 

aktive tilbud, svarende til de gældende regler i lov om aktiv beskæftigelsespolitik. 

• De gældende regler for ret til seniorjob for personer omfattet af den særlige uddannelsesordning 

videreføres. Det er en betingelse for ret til seniorjob, at dagpengeretten er 

udløbet mindre end 5 år før efterlønsalderen, og at man ansøger om seniorjob senest to 

måneder efter udløb af dagpengeretten. Ret til seniorjob forudsætter a-kasse medlemskab 

og ret til efterløn. 

• Det gælder, at personer, der overgår til den særlige uddannelsesordning i 2. halvår 

2013, og som under ordningen får midlertidigt ordinært arbejde, har ret til at genindtræde 

i ordningen inden for referenceperioden på 12 måneder efter dagpengerettens udløb 

eller efter udløbet af den første periode med særlig uddannelsesydelse. 

• Det er en betingelse for at bevare retten til den særlige uddannelsesydelse, at modtageren 

er tilmeldt som ledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder: 

o er aktivt arbejdssøgende. 

o kan og vil overtage arbejde med dags varsel. 

o kan og vil medvirke i aktive tilbud og udnytte sine uddannelsesmuligheder. 


• Kommunen afholder samtaler med den ledige og sikrer, at betingelserne for at modtage 

ydelsen er opfyldt. Kommunen udbetaler ydelsen. 

Ny arbejdsmarkedsydelse 

• Der indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer, som opbruger retten til 

dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter: 

o Ledige, som opbruger retten til den midlertidige uddannelsesordning i 1. halvår 

2014. 

o Ledige, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. 

halvår 2016. 

• Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig 

af ægtefælleindkomst og familieformue) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere 

(uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue). 

• Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige opnås fra det tidspunkt, hvor personens 

dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt. 

• Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage 

den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for ledige i op til 1¼ år. Herefter udfases ydelsen 

med et kvartal pr. halvår, jf. tabel A1. Personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret i 

2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. 

• Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse 

kan højst udgøre 4 år. 

• For personer med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har 

fem år til efterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til arbejdsmarkedsydelse 

ophører. 

• Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år. Det 

gælder særligt for personer, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, 

at perioden med de to ydelser maksimalt kan udstrækkes udover de to 

ydelsesperioder i forening plus ½ år. 

• Modtagere af arbejdsmarkedsydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med 

aktive tilbud svarende til gældende regler. 

• Personer, der er overgået til efterløn eller er omfattet af seniorjobordningen, kan ikke 

indtræde i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. 

• Det er en betingelse for at bevare retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at 

modtageren fortsat er medlem af en a-kasse eller genindtræder i en a-kasse, er tilmeldt 

som ledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder: 

o er aktivt arbejdssøgende. 

o kan og vil overtage arbejde med dags varsel. 


o kan og vil medvirke i den aktive indsats. 

• Jobcentret indberetter til a-kassen, såfremt jobcentret vurderer, at rådighedsforpligtigelsen 

ikke er opfyldt. 

• A-kassen afholder rådighedssamtaler med den ledige senest hver 3. måned og tilser, 

om betingelserne for ydelsen er opfyldt. A-kassen udbetaler arbejdsmarkedsydelsen. 

Tabel A1 

Forsikrede lediges ydelsesperiode 

Personer der 

opbruger/opbrugte den 

toårige dagpengeret i 

Nuværende 

ydelsesperiode 

i alt, år 

Ny 

forlængelse, 

år 

Samlet 

Ydelsesperiode, 

år 

Heraf på 

dagpenge 1) , 

år 

Heraf på 

særlige 

ydelser 2) , år 

Før 1. halvår 2013 3) 3-4 0-1 4 2½-3½ ½-1½ 

1. halvår 2013 2½ 1¼ 3¾ 2 1¾ 

2. halvår 2013 2 1½ 3½ 2 1½ 

1. halvår 2014 2 1¼ 3¼ 2 1¼ 

2. halvår 2014 2 1 3 2 1 

1. halvår 2015 2 ¾ 2¾ 2 ¾ 

2. halvår 2015 2 ½ 2½ 2 ½ 

1. halvår 2016 2 ¼ 2¼ 2 ¼ 

2. halvår 2016 og frem 2 0 2 2 0 

1) Inklusive den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med ½ år i Aftale om finansloven for 2012. 

2) Både den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60/80 pct. af 

højeste dagpengesats. 

3) Den samlede periode med dagpenge og de to særlige ydelser kan højst udgøre 4 år. Varigheden af 

den nye forlængelse afhænger af, hvornår den enkelte ledige opbruger den samlede 4-årige periode. 

• Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet 

tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse. 

• Den virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 

timer om ugen. 

• Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud (der fastsættes 

maksimal varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob 

(fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ’timeaflønning’, der typisk vil modsvare en 

overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter både den ordinære og den supplerende 

ordning. 

• Ledige uden en ungdomsuddannelse får ret til læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en 

læse-, skrive- regnetest viser et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i 

stedet for det virksomhedsrettede tilbud. 


• Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen 

får ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse 

aftales med jobcentret. 


Appendiks 2 

Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge 

Alle udlændinge, der kommer til Danmark, modtager i dag det samme tilbud om ordinær 

danskuddannelse. De udlændinge, der kommer for at arbejde og studere, har først og fremmest 

brug for målrettede kompetencer til at begå sig på arbejdspladserne og i hverdagslivet. 

Hvis de ønsker at blive i landet i en længere periode, kan de også få brug for at tilegne sig 

mere formelle danskkompetencer. Flygtninge og familiesammenførte har fra start brug for 

grundlæggende danskkompetencer og skal fortsat modtage den ordinære danskuddannelse. 

En del flygtninge og familiesammenførte oplever imidlertid, at de nuværende tre års ret til 

danskuddannelse er for kort til at lære sproget ordentligt. Regeringen og Enhedslisten er enige 

om følgende justeringer: 

• Ordinær danskuddannelse erstattes med den eksisterende introdansk-uddannelse til 

udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs, så denne gruppe kan tilbydes et fokuseret 

tilbud om danskuddannelse, som hurtigt styrker deres uddannelsesmæssige og 

arbejdsmarkedsrettede kompetencer. 

• Der indføres en afsluttende modultest efter introdanskforløbet (svarende til modultesten 

på ordinær danskuddannelse). Med prøven sikres en korrekt indplacering på det rette 

modul, hvis en introdanskkursist efterfølgende ønsker at fortsætte i et ordinært danskuddannelsesforløb 

efter introdanskforløbet. Efter introdanskforløbet får kursisterne ret til 

at blive indplaceret på den 3-årige ordinære danskuddannelse med mulighed for at aflægge 

en danskprøve, hvis de ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Undervisningen 

kan tilrettelægges fleksibelt, så sprogcentrene gives mulighed for at gennemføre 

blandet undervisning med både kursister på introdansk og ordinær uddannelse på 

samme hold, hvis det pædagogisk og fagligt giver mening. 

• Kurset i samfundsforståelse og dansk kultur afskaffes som et selvstændigt tilbud til alle 

udlændinge og emnerne vil fremover indgå som led i den generelle danskuddannelse og 

i den øvrige integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt flygtninge og familiesammenførte, 

vil således fortsat få undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, 

den danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets grundprincipper og det 

danske uddannelsessystem som led i den ordinære danskuddannelse. Sprogskolerne 

forpligtes til at udlevere informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og 

pligter i samfundet. I den sammenhæng vil der indgå oplysninger om den rådgivning og 

hjælp, der gives på bl.a. krisecentrene. 

• Uddannelsesretten for personer under integrationsgrogrammet (flygtninge og familiesammenførte) 

udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Dermed sikres et kvalitetsløft 

og bedre tid til at gennemføre danskundervisningen for disse indvandrergrupper, 

der kommer til Danmark med meget forskellige baggrunde. 

• Der foretages en evaluering af danskuddannelsesområdet i 2015-2016 med inddragelse 

af parterne på området. 


• Udgiftsstyringen af området styrkes i kommunerne, fordi der har vist sig store forskelle i, 

hvad kommunerne betaler sprogcentrene for sammenlignelige danskuddannelsestilbud. 

Det nuværende rådighedsbeløb på 80.750 kr. for integrationsprogrammet (flygtninge og 

familiesammenførte) og introduktionsforløbet (arbejdstagere, studerende og au pairs) 

justeres til henholdsvis 73.000 kr. for integrationsprogrammet og 50.000 kr. for introduktionsforløbet. 

Herudover udvides rådighedsloftet til også at omfatte udgifter til danskuddannelse 

for udlændinge, som ikke har nået at færdiggøre deres uddannelse inden for 

de givne frister. 

• Kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover indføres opdelte 

modultakster i de kommunale sprogcentre. Det betyder, at de kommunale sprogcentre 

fremover modtager betaling for et halvt modul ved påbegyndelsen af undervisningen 

og for et halvt modul ved den afsluttende test. 

Aftaleparterne er endvidere enige om, at der i efteråret 2013 gennemføres en analyse med 

inddragelse af parterne på området af hensigtsmæssigheden af at indføre centralt fastsatte 

taxametre i afregningen med sprogcentrene med henblik på at sikre en mere ensartet kvalitet 

i tilbuddene om danskundervisning. 

Aftalen indebærer samlede offentlige mindreudgifter på 158 mio. kr. i 2014, 197 mio. kr. i 

2015, 229 mio. kr. i 2016 og 231 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. 


Appendiks 3 

Finansiering af aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse 

De forøgede udgifter, der følger af at forlænge den særlige uddannelsesordning og indføre 

en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er fuldt finansierede ved målrettede omprioriteringer af 

andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv.: 

• Der gennemføres en justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne udlændinge 

ved at fokusere undervisningen til arbejdstagere, studerende og au pairs, øge længden 

af uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte og styrke udgiftsstyringen på 

området i kommunerne, jf. appendiks 2. 

• Ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse indenfor 6 måneder for personer under 25 

år eller 9 måneder for personer over 25 år målrettes ledige med 4 måneders forudgående 

ledighed. Hvis en person er påbegyndt et uddannelsesforløb i sin opsigelsesperiode 

fra et arbejde, og uddannelsen strækker sig ind i personens ledighedsperiode, kan personen 

dog fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første 

dag i dagpengeperioden. 

• Puljen til et uddannelsesløft, der er afsat på FL13, omprioriteres med 125 mio. kr. i 2014 

og 86 mio. kr. i 2015. 

• Derudover omprioriteres beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 

2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015. 

• I aftalen om målretning af Forebyggelsesfonden er afsat i alt 43 mio. kr. til seniorpakker i 

2014, som omprioriteres. Endvidere medgår 8 mio. kr. af de udisponerede midler i Fonden 

for Forebyggelse og Fastholdelse for 2014 som finansiering i 2014. Til gengæld afsættes 

51 mio. kr. i 2015 og 51 mio. kr. i 2016, hvis anvendelse aftales mellem parterne 

i efteråret 2013. 

• Statens indtægt forøges med 40 mio. kr. af ikke-hævede feriepenge samt af afkastet fra 

Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital. 

• Der sker en rebudgettering af ordningen for udbetaling af skattekreditter for underskud i 

forbindelse med udgifter til forskning og udvikling, der er aftalt i forbindelse med FL12. 

Ordningen har et mindre omfang i forhold til det forudsatte på ca. 100 mio. kr. årligt. 

• Reserven til grøn omstilling på 250 mio. kr. i 2014 og 30 mio. kr. i 2015 ændres til en 

flerårig profil med 100 mio. kr. i 2014, 130 mio. kr. i 2015 og 100 mio. kr. i 2016. 

• Fra reserven på FL13 til nye initiativer anvendes 12 mio. kr. i 2013 og 30 mio. kr. i 2014. 

Til gengæld afsættes 15 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i 2016 til at muliggøre finansieringen 

af flerårige initiativer. 

• Der disponeres ca. 35 mio. kr. fra indkøbsbesparelser i staten i 2014. 


• Der tilvejebringes 85 mio. kr. i 2014 ved en rebudgettering af Fonden for Velfærdsteknologi, 

der indebærer, at den samlede størrelse af fonden er uændret, men at 85 mio. kr. 

rykkes fra 2014 til 2015. 

• På grund af prisfald på offentligt indkøbte høreapparater er der opnået et merprovenu ift. 

det forudsatte på 138 mio. kr. i 2013, som disponeres. 

• Tillægsbevillingsreserven reduceres med 100 mio. kr. i 2013 og 56 mio. kr. i 2014. 

Tabel A.2 

Finansieringselementer 

Mio. kr., 2013-priser 2013 2014 2015 2016 

Finansieringsbehov 1) 470 1.131 228 23 

- heraf ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte - 25 30 7 

- heraf jobrotation for gruppen - 13 15 3 

Finansieringsforslag: 

1. Danskuddannelse for udlændinge - 158 197 229 

2. Målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse 53 160 150 145 

3. Uddannelsespulje på Beskæftigelsesministeriets område - 125 86 - 

4. Omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og reserver mv. 7 131 18 - 

5. Forebyggelsesfonden, indsats for arbejdsmiljø og mod social 

dumping 2) 

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse · Maj 2013 

- 51 -51 -51 

6. Øget indtægt fra ikke hævet feriegodtgørelse 40 40 - - 

7. Skattekreditter 120 110 100 90 

8. Reserve til grøn opstilling 2) - 150 -100 -100 

9. Pulje til nye initiativer 2) 12 30 -15 -15 

10. Indkøbsbesparelser i 2014 - 35 - - 

11. Rebudgettering af fonden for velfærdsteknologi 2) - 85 -85 - 

12. Prisfald på offentligt indkøbte høreapparater 138 - - - 

13. TB-reserve 100 56 - - 

14. Reserve til senere udmøntning 2) - - -72 -275 

I alt 470 1.131 228 23 

Anm.: 1) Drifts- og forsørgelsesydelsen til modtagere af arbejdsmarkedsydelsen er i lighed med den særlige 

uddannelsesydelse stærkt konkjunkturfølsom og derfor uden for de respektive dellofter for drift og 

indkomstoverførsler, 2)Negative fortegn indebærer, at der er reserve/pulje til rådighed.

Bilag: 6.1. Orienteringsbrev L 158-2012 inkl bilag (2).pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 110354/13

Departementet 

Holmens Kanal 22, 1060 København K 

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk 

J.nr. 2012-7709 

Til samtlige kommuner, m.fl. 

________________________________________________________________ 

15. maj 2013 

Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det 

sociale område, lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og 

forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og 

beskæftigelsesmæssige område). 

Folketinget har i går vedtaget lovforslag L 158 om ændring af lov om retssikkerhed 

og administration på det sociale område, lov om styringen af den aktive 

beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Det vedtagne lovforslag vedhæftes. 

Lovændringen er en del af udmøntningen af aftalen af 9. november 2012 om en 

ny struktur for statsforvaltningerne, som regeringen, Enhedslisten og Liberal 

Alliance har indgået i forbindelse med finansloven for 2013. 

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2013. 

Hovedindholdet af lovændringen er, at alle klager over kommunale afgørelser 

på det sociale og beskæftigelsesmæssige område indgives direkte til Ankestyrelsen, 

og de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges. Klagesager 

af generel eller principiel betydning behandles af Ankestyrelsen som 

første og eneste klageinstans. 

Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter lov om social 

service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, 

træffes efter lovændringen af statsforvaltningen. 

Behandling af klagesager 

Klager fra borgerne skal som hidtil indgives til kommunen, der inden for 4 uger 

skal genvurdere afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens 66, stk. 1, og bekendtgø-

else om retssikkerhed og administration på det sociale område. Fastholder 

kommunen sin afgørelse, skal kommunen sende klagen til Ankestyrelsen. 

2 

Det er ved lovændringen fastsat i retssikkerhedslovens § 66, stk. 2, at social- og 

integrationsministeren kan fastsætte regler om, at der ved genvurderingen skal 

benyttes et særligt skema. Det vil inden lovens ikrafttræden blive fastsat i bekendtgørelse 

om retssikkerhed og administration, at kommunerne skal anvende 

et sådant skema, jf. det udkast til bekendtgørelse, der er udsendt i høring den 3. 

maj 2013. Skemaet kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside 

Lovændringen indebærer, at klager over kommunale afgørelser som udgangspunkt 

behandles i Ankestyrelsen uden medvirken af beskikkede medlemmer. 

Behandling af klager over kommunale afgørelser, der er af generel eller principiel 

betydning, skal som hidtil behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg med medvirken af beskikkede medlemmer. De sager, der 

udtages til principiel behandling, visiteres af Ankestyrelsen blandt samtlige indkomne 

klager. Hvis en sag, der ikke er udvalgt som principiel, senere under 

Ankestyrelsens behandling viser sig at indeholder elementer, der gør, at den 

skal behandles som principiel, kan Ankestyrelsen omvisitere sagen til principiel 

behandling. 

Herudover skal et antal sager, der ikke er principielle, behandles med deltagelse 

af beskikkede medlemmer enten i møde med deltagelse af to medlemmer og 

en ankechef eller ved skriftlig forelæggelse for to beskikkede medlemmer. Til 

denne behandling er det hensigten, at Ankestyrelsen udvælger en kvote på op 

til i alt 1.200 sager med et stort element af skøn det vil sige som ikke er principielle, 

men kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i konkrete 

sager. Ankestyrelsens prøvelse er som hidtil en retlig prøvelse, jf. retssikkerhedslovens 

§ 69 

Med lovændringen udvides endvidere opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg 

efter retssikkerhedslovens § 80. 

Sager som er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, 

og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af 

Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de regler, der 

gælder for behandling af klagesager fra 1. juli 2013.

3 

I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning 

om at optage en klage til behandling som principiel eller generel, og hvor 

Ankestyrelsen ikke inden 1. juli 2013 har truffet beslutning om, hvorvidt afgørelsen 

opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen, træffer 

Ankestyrelsen beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser. 

Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke træffes af 

statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen 

Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter lov om social 

service, der i dag træffes af de sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, 

træffes efter lovændringen af statsforvaltningen. Afgørelserne vil som 

hidtil kunne indbringes for Ankestyrelsen, jf. de vedtagene ændringer af §§ 129 

og 131 i lov om social service. 

Statsforvaltningerne skal behandle indstillinger om optagelse i botilbud efter 

retssikkerhedslovens regler i det omfang, disse er relevante for sagens behandling. 

Det vil inden lovens ikrafttræden blive fastsat i bekendtgørelse om retssikkerhed 

og administration på det sociale område. 

Med venlig hilsen 

Elsebeth Jarl Brunés 

Jura og International

Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2012-13 

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. maj 2013 

Forslag 

til 

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 

og forskellige andre love 

(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) 

§ 1 

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 

2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og 

§ 13 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende 

ændringer: 

1. I § 2, stk. 1, ændres »de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene« 

til: »statsforvaltningen«. 

2. I § 5 a, stk. 4, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

3. I § 11 a, stk. 6, udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet 

eller«. 

4. Kapitel 7 ophæves. 

5. § 51 affattes således: 

»§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes 

1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader 

sine beføjelser til, eller 

2) med medvirken af beskikkede medlemmer. 

Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken 

af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af 

1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer 

eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet 

i stk. 3, og 

2) medlemmer, der udpeges efter § 52. 

Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne 

skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk 

eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres 

ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.« 

Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-7709 

6. § 52, stk. 3, affattes således: 

»Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der 

tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem 

af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.« 

7. Efter § 52 indsættes før overskriften før § 53: 

»Ankestyrelsens afgørelser 

§ 52 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken 

af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens 

afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne 

kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c. 

Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af 

beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, 

der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er 

tvivl om afgørelsen. 

Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 kan Ankestyrelsen i 

tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, 

eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe 

en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt 

træffe en endelig afgørelse i sagen. 

Afgørelser på møder 

§ 52 b. I sager, der ikke er omfattet af § 52 a, træffer Ankestyrelsen 

afgørelse på et møde, jf. dog § 53, stk. 2. 

§ 52 c. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet 

af § 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, 

træffes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om udvidet 

votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1. 

Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af § 52 

a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde eller 

ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53, stk. 1-3.« 

AX015020

8. I § 53, stk. 1, indsættes før »Ankestyrelsen«: »Når«, og 

»hvori der« udgår. 

9. § 53, stk. 4, ophæves. 

10. § 55, stk. 2, nr. 1, affattes således: 

»1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har 

principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.« 

11. § 57, nr. 1, ophæves. 

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2. 

12. § 59 affattes således: 

»§ 59. Styrelseschefen kan overlade sine beføjelser efter 

lovgivningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre 

ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens 

og ankechefernes adgang til at overlade deres 

beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.« 

13. § 59 a affattes således: 

»§ 59 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken 

af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens 

afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne 

kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. 

dog stk. 2 og 3. 

Stk. 2. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet 

af stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffer 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde, 

jf. stk. 4. 

Stk. 3. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 

1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller ved skriftlig indstilling 

til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6. 

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg 

deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, 

jf. dog § 59 d, stk. 5, og 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren 

efter indstilling fra hver af følgende organisationer, 

jf. dog stk. 5: 

1) KL (Kommunernes Landsforening). 

2) Landsorganisationen i Danmark. 

3) Dansk Arbejdsgiverforening. 

4) Danske Handicaporganisationer. 

Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret 

til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til 

søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget 

efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 

Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren 

efter indstilling fra henholdsvis en 

rederiorganisation og en organisation for søfarende. 

Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 3, §§ 57, 59, 

60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på 

behandling af klager efter stk. 1-3.« 

14. I § 59 b, stk. 1, ændres »beskæftigelsesankenævnene« 

til: »kommunalbestyrelsen«. 

15. I § 59 b, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog 

stk. 5-7«. 

2 

16. § 59 b, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes: 

»Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om 

tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om 

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og over afgørelser om ret 

til selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og 

efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter 

kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt over 

afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse 

udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, 

befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov 

om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet 

voksen- og efteruddannelse deltager foruden 

medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har 

særlig sagkundskab inden for disse områder, og som udpeges 

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra børneog 

undervisningsministeren. 

Stk. 6. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret 

til selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse 

på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse samt 

videregående uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv 

beskæftigelsesindsats deltager foruden medlemmerne nævnt 

i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab 

inden for området, og som udpeges af beskæftigelsesministeren 

efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation 

og videregående uddannelser.« 

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11. 

17. I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres 

»jf. dog stk. 7 og 8« til: »jf. dog stk. 8 og 9«. 

18. I § 59 b, stk. 7, der bliver stk. 8, stk. 8, der bliver stk. 9, 

og stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af stk. 6, 2. 

pkt.« til: »omfattet af stk. 7, 2. pkt.« 

19. I § 59 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres 

»medlemmerne i stk. 6« til: »medlemmerne i stk. 7«. 

20. I § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »medlemmerne i 

stk. 6« til: »medlemmerne i stk. 7«. 

21. I § 59 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Repræsentanterne 

i stk. 7 og 8« til: »Repræsentanterne i stk. 8 og 9«. 

22. I § 59 b, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »§ 51, stk. 2, 

§ 57, nr. 2« til: »§ 51, stk. 3, § 57, nr. 1«. 

23. I § 59 c, stk. 1, ændres »og § 59 b, stk. 4-6« til: »og § 59 

b, stk. 4-7«. 

24. § 59 c, stk. 3, nr. 1, ophæves. 

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4. 

25. I § 59 c, stk. 4, ændres »uagtet stk. 3, nr. 5,« til: »uagtet 

stk. 3, nr. 4,«. 

26. I § 59 d, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 6 

og § 59 a, stk. 1«. 

27. I § 59 d, stk. 2, ændres »og § 59 b, stk. 4-8« til: »og § 59 

b, stk. 4-9«.

28. I § 59 d, stk. 5, ændres »eller § 59 b, stk. 4-8« til: »eller 

§ 59 b, stk. 4-9«. 


»Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, 

herunder jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen 

eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.« 

30. I § 60, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: 

»Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«. 

31. § 60 a ophæves. 

32. I § 61, 1. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«, 

og 2. pkt. ophæves. 

33. § 63 ophæves. 

34. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«, 

og »de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

35. I § 66, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: 

»Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler 

om, at myndigheden skal benytte et særligt skema som led i 

genvurderingen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler 

herom.« 

36. I § 67, stk. 1, 1.pkt., udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet 

og«, og 2. pkt. ophæves. 

37. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Formanden for det sociale 

nævn eller formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen 

for Ankestyrelsen« til: »Styrelseschefen«. 

38. I § 68, stk. 1, udgår », de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene«, 

og »uafhængige« ændres til: »uafhængig«. 

39. I § 68, stk. 2, udgår »og nævnenes«. 

40. I § 69 udgår »Det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet 

og«. 

41. I § 70, 1. pkt., udgår »og nævnenes«, og i 2. pkt. ændres 

»forretningsordenerne« til: »Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets 

forretningsordener«. 

42. Overskriften før § 71 ophæves. 

43. § 71 ophæves. 

44. I § 72, stk. 4, udgår »og det sociale nævn«. 

45. I § 72, stk. 5, 2. pkt., ændres »det sociale nævn« til: 

»statsforvaltningen«. 

46. To steder i § 72, stk. 7, udgår »eller nævnet«. 


»§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, 

at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen el- 

3 

ler Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse 

med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i 

kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.« 

48. I § 77 udgår »eller nævnenes«. 

49. § 78 ophæves. 


»§ 79. Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter 

§ 76 indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser 

kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.« 

51. I § 79 a, stk. 1, udgår »og nævnenes«. 

52. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller det nævn, der har 

foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1,«. 

53. To steder i § 79 a, stk. 2, udgår »eller nævnet«. 

54. § 80, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: 

»Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen 

om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen 

har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive 

Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, 

der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede 

medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3. 

Stk. 3. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse 

til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager 

over kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. § 52 a, stk. 1, og 

§ 59 a, stk. 1.« 

55. I § 81, nr. 4, ændres »Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd,« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd og«, i nr. 5 ændres »Danske Handicaporganisationer 

og« til: »Danske Handicaporganisationer.«, og nr. 6 

ophæves. 

56. I § 82 ændres »Kommunalbestyrelserne,« til: »Kommunalbestyrelserne 

og«, og », beskæftigelsesankenævnene og 

de sociale nævn« udgår. 

§ 2 

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 

19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. 

december 2012, § 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012 og 

lov nr. 326 af 23. marts 2013, foretages følgende ændringer: 

1. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

2. I § 129, stk. 1 og 3, og to steder i stk. 5 ændres »det sociale 

nævn« til: »statsforvaltningen«. 

3. I overskriften før § 131 ændres »Det sociale nævns« til: 

»Statsforvaltningens«. 

4. I § 131, stk. 1, 1. pkt., ændres »Det sociale nævn« til: 

»Statsforvaltningen«.

5. I § 131, stk. 1, 2. pkt., ændres »Nævnets« til: »Statsforvaltningens«. 

6. § 131, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: 

»Klagen kan indbringes for statsforvaltningen, men ikke 

for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne i 

§§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og 

administration på det sociale område finder anvendelse ved 

indbringelse af klager for statsforvaltningen.« 

7. I overskriften før § 133 ændres »det sociale nævn« til: 

»Ankestyrelsen«. 

8. I § 133, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 137 d, stk. 

6, § 142, stk. 8, § 166 og § 167, stk. 1-4, ændres »det sociale 

nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

9. Overskriften før § 134 ophæves. 

10. I § 134, stk. 1, ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«. 

11. I § 134, stk. 3, ændres »det sociale nævns godkendelse 

og det sociale nævns« til: »statsforvaltningens«. 

12. I § 134, stk. 4, ændres »§§ 63 og 66« til: »§ 66«. 

§ 3 

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. 

november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 430 af 1. maj 

2013, foretages følgende ændringer: 

1. I § 53, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet, 

jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« 

til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«. 

2. I § 53, stk. 2, 3. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

3. § 53, stk. 4 og 5, ophæves. 

§ 4 

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 29. 

august 2012, foretages følgende ændringer: 

1. § 12, stk. 1, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

2. § 12, stk. 2, ophæves. 

Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 

§ 5 

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 

19. april 2013, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 

2011 og § 11 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages 

følgende ændringer: 

4 

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«. 

2. I § 50, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 

8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« 


§ 6 

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og 

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 391 

af 19. april 2013, foretages følgende ændringer: 

1. I § 49, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«. 

2. I § 49, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 

8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« 


§ 7 

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 

34 af 18. januar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 218 af 5. 

marts 2013, foretages følgende ændring: 

1. I § 73 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

§ 8 

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, 

jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2010, foretages 

følgende ændring: 

1. I § 1, stk. 3, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

Beskæftigelsesministeriet 

§ 9 

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive 

beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. 

juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. 

december 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. 

december 2012, foretages følgende ændringer: 

1. Afsnit VI ophæves. 

2. § 56 a, stk. 6, affattes således: 

»Stk. 6. Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 

kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 

kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed.« 

3. I § 67, stk. 1, ændres »regionen, beskæftigelsesankenævnene 

og de sociale nævn« til: »regionen og Ankestyrelsen«. 

4. § 77 ophæves.

§ 10 

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. 

lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved 

§ 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende 

ændringer: 

1. § 128, stk. 1, affattes således: 

»Jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes 

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om 

retssikkerhed og administration på det sociale område.« 

2. To steder i § 128, stk. 2, to steder i § 128, stk. 3, og i 

§ 128, stk. 4, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg«. 

3. § 128, stk. 5, affattes således: 

»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter 

§ 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 

g, stk. 5, efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og 

administration på det sociale område.« 

§ 11 

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 

af 24. februar 2012, som ændret senest ved lov nr. 1399 af 

23. december 2012, foretages følgende ændring: 


»§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra 

afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling 

af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed 

og administration på det sociale område. 

Stk. 2. Afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og 

tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for 

Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om retssikkerhed og administration 

på det sociale område. 

Stk. 3. Kommunens henvisning til andre aktører efter § 47 

a kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, 

jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område. 

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan inden 4 

uger indbringes for kommunen.« 

§ 12 

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 

26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 

2012, § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, lov nr. 1378 

af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 1380 af 23. december 

2012 og § 3 i lov nr. 357 af 9. april 2013, foretages følgende 

ændringer: 

1. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet 

eller Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«. 

5 


»§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens 

henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes 


retssikkerhed og administration på det sociale område. 

Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger 

indbringes for kommunen.« 

§ 13 

I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning 

om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig 

ledighed m.v., som ændret ved § 10 i lov nr. 1380 af 23. 

december 2012, foretages følgende ændring: 


»§ 13. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes 

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i 

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.« 

§ 14 

I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om 

uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres 

dagpengeret, foretages følgende ændring: 


»§ 24. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes 

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i 

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.« 

§ 15 

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. 

lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved 

§ 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010 og § 4 i lov nr. 153 af 28. 

februar 2012, foretages følgende ændringer: 

1. § 17 a, stk. 1, affattes således: 

»Klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig 

assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og 

om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter 

kapitel 4 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes 



2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet« 


3. I § 17 a, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: 

»Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«, og »ankenævnet« 

til: »udvalget«.

§ 16 

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. 

juli 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1380 af 23. 

december 2012, foretages følgende ændringer: 


»Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes 



2. I § 37, stk. 2, ændres »Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg«. 

§ 17 

I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, som 

ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og senest 

ved § 1 i lov nr. 1379 af 23. december 2012, foretages 


1. § 12, stk. 1, affattes således: 

»Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, 

§ 8, § 9, § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 5, kan indbringes 

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov 

om retssikkerhed og administration på det sociale område.« 

2. I § 12, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet« 

til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg 

og Arbejdsskadestyrelsen«. 

3. I § 12, stk. 2, nr. 1, og § 13 ændres »beskæftigelsesankenævnet« 


4. I § 12, stk. 2, nr. 2, ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«. 

§ 18 

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 16. 

november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 523 af 24. 

juni 2005 og senest ved § 12 i lov nr. 922 af 18. september 

2012, foretages følgende ændring: 

1. I § 17 ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i 

lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 

Klager behandles efter reglerne i kapitel 10« til: 

»Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a«. 

Ministeriet for Børn og Undervisning 

§ 19 

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 

2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011, § 2 i 

lov nr. 558 af 18. juni 2012 og lov nr. 1230 af 18. december 

2012, foretages følgende ændring: 

1. I § 97 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«. 

6 

§ 20 

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. 

august 2010, som ændret senest ved lov nr. 212 af 4. marts 

2013, foretages følgende ændring: 


§ 21 

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt 

til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 

671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 

11. april 2012, foretages følgende ændring: 


Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 

§ 22 

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 

884 af 10. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 

273 af 19. marts 2013, foretages følgende ændringer: 

1. I § 58 c, 1. pkt., udgår »henholdsvis det sociale nævn, 

som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, 

og«. 

2. I § 58 c, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57, nr. 1,«. 

3. I § 178 a, stk. 1, udgår », det sociale nævns«. 

§ 23 

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 

17. august 2011, som ændret ved § 24 i lov nr. 326 af 11. 

april 2012 og § 2 i lov 1097 af 28. november 2012, foretages 

følgende ændring: 

1. I § 4, 2. pkt., ændres »det sociale nævn, som opholdskommunen 

hører under« til: »Ankestyrelsen«. 

§ 24 

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. 

lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, foretages 


1. I § 17, stk. 9, 1. pkt., udgår »henholdsvis det sociale 

nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører 

under, og«. 

2. I § 17, stk. 9, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57, nr. 1,«. 

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 

§ 25 

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 26 

Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, 

og som ved lovens ikrafttræden 

ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen 

eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 

9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område, som ændret ved denne lovs § 1. 

Stk. 2. I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden 

har modtaget en anmodning om at optage en klage til 

behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed 

og administration på det sociale område, og hvor beslutning 

om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at 

kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet 

ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom ef- 

7 

Folketinget, den 14. maj 2013 

BERTEL HAARDER 

ter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. §§ 59 a 

og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles 

af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg 

efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed 

og administration på det sociale område, som ændret ved 

denne lovs § 1. 

Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden 

har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i 

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 

og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne 

lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens 

Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov 

om retssikkerhed og administration på det sociale område, 

som ændret ved denne lovs § 1. 

/ Karen J. Klint

AMU-12-06-2013 - 00 Referat med bilag - Svendborg Kommune ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?