Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Recommendations

Info

ugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet inden bevilling er givet. Der henvises i øvrigt til kapitel 1. Computere til blinde og svagtsynede Hjælpemiddelbekendtgørelsen §18.. Stk. 4. Computere med standardsoftware, der understøtter hjælpemidler som nævnt i § 2, stk. 2, nr. 4, til blinde og svagtsynede, dækkes af amtskommunen med den fulde anskaffelsespris til det bedste egnede og billigste produkt. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 5… 55. De computere med standardsoftware, der understøtter de programmer og øvrige hjælpemidler, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4, der anvendes af blinde og svagtsynede til at afhjælpe deres kommunikationshandicap, dækkes af amtskommunen med den fulde anskaffelsespris til det bedst egnede og billigste produkt. Det skal ses på baggrund af, at computerne må ses som et led i en samlet teknisk løsning for blinde og svagtsynede og derfor ikke derudover kan anses for at have sædvanlig forbrugsgodeværdi. Der henvises til kapitel 10, særlige informationsteknologiske hjælpemidler, for eksempler på de nævnte programmer og øvrige hjælpemidler. Ved standardsoftware forstås den software og de programmer, der normalt følger med ved køb af en computer. Udskiftning og reparation til computere efter bekendtgørelsens § 18, stk. 4, dækkes af amtskommunen. Hjælpen kan ydes som udlån. Hvad dækker ydelsen 56. Det er ansøgeren selv, der køber produktet, men kommunen/amtskommunen har en forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning om egnede produkter, jf. kapitel 2. Der er ikke fastsat regler om den praktiske gennemførelse af bevillinger. Det er således op til den enkelte kommune eller amtskommune at tilrettelægge administrationen, så der så vidt muligt kan tages hensyn til den enkelte ansøgers ønsker. Det forudsættes, at det ved fastlæggelse af arbejdsgange sikres, at ansøgerens økonomi ikke 20 belastes unødigt i forbindelse med købet. Det beløb, ansøgeren er berettiget til i henhold til bevillingen, bør derfor refunderes straks ved forevisning af fakturaen. I forbindelse med større beløb bør kommunen eller amtskommunen aftale med forhandleren, at kommunens eller amtskommunens andel af købesummen afregnes direkte med forhandleren. Det forudsættes, at leverandøren er en momsregistreret virksomhed. Udskiftning og reparation Hjælpemiddelbekendtgørelsen § 19. Der ydes ikke hjælp til udskiftning og reparation. § 20. Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov. Stk. 2. Hjælp til udskiftning, jf. § 18, stk. 2, ydes ved betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt. Stk. 3. Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, nr. 1, ydes med halvdelen af udgiften. Stk. 4. Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 2, nr. 2, omfatter alene reparationsudgifter vedrørende den særlige indretning. § 21. Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 18, stk. 3, yder der hjælp til udskiftning og reparation efter behov. Udskiftning og reparation til computere efter bekendtgørelsens § 18, stk. 4, dækkes af amtskommunen. 57. Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgoder. Der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte til udskiftning eller reparation af forbrugsgoder. Dog vil der efter behov kunne ydes støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller kapacitet og/eller med en særlig indretning, samt forbrugsgoder der udelukkende fungerer som hjælpemiddel. For så vidt angår støtte til udskiftning af forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller kapacitet og/eller med en særlig indretning, ydes denne
ved betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt. Der ydes støtte til reparation af forbrugsgoder med en særlig indretning ved betaling af reparationsudgiften vedrørende den særlige indretning. Støtte til reparation af forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller kapacitet ydes dog med halvdelen af udgiften. Støtte til udskiftning af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, ydes ved betaling af den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Ved reparation ydes der støtte til betaling af den fulde reparationsudgift. Udskiftning og reparation til computere efter bekendtgørelsens § 18, stk. 4, dækkes af amtskommunen. Kapitel 7 Udland Lovligt ophold i Danmark 58. Enhver, der har lovligt ophold i Danmark, har ret til hjælp efter lov om social service, jf. servicelovens § 2. Udlændinge med lovligt ophold i Danmark har således samme ret til at få tildelt hjælpemidler som danskere med bopæl i Danmark. Det gælder uanset, om de er på ferie eller bor her. Ved tildeling af hjælpemidler kan der ikke stilles krav om CPR-registrering, dansk pas eller andre former for bevis for nationalitet. For personer, der er omfattet af internationale aftaler eller regler, som fx regler om social sikring inden for EU gælder det, der følger af disse aftaler, jf. afsnittet nedenfor om EU/EØS-borgere eller reglerne om FN-flygtninge. Midlertidige ophold i lande uden for EU/EØS 59. Danskere kan frit medtage kropsbårne hjælpemidler efter servicelovens § 97 til udlandet, jf. § 8, stk. 1 i udlandsbekendtgørelsen, der er optrykt som bilag 2. Andre hjælpemidler kan, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 medtages under opholdet i udlandet, hvis - modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering - modtageren deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet, 21 - der er behov for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet eller behandlingstilbud, kurophold e.l., som er betalt af det offentlige, - modtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet med egne børn under 18 år, - modtageren holder ferie i udlandet eller - der foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. EU/EØS/Schweiziske borgere - fællesskabsrettens regler Generelt om personer, der vandrer over grænserne i EU/EØS 60. For personer, der er borgere i et EU eller EØS-land gælder forordning (EØF) nr. 1408/71 (forordningen), der suppleres af forordning (EØF) nr. 574/72. 1) Forordningen koordinerer medlemslandenes sociale sikringsordninger. Dvs. at den bestemmer, i hvilket land en person, der bevæger sig over grænserne i EU/EØS, er socialsikret. Oversigten i bilag 3 viser i hvilket land, en borger, der vandrer over grænserne i EU/EØS, er socialsikret efter fællesskabsrettens regler. Servicelovens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder hører til de nationale regler, der koordineres af Fællesskabsrettens regler. Forordningen regulerer altså adgangen til at få tilkendt og medtage hjælpemidler og forbrugsgoder på tværs af landegrænserne inden for EU/EØS. Ydelserne tildeles efter national ret i et bestemt medlemsland. Forordningen regulerer hvilket medlemslands lovgivning, ydelserne skal tildeles efter, samt hvilket medlemsland der skal bære omkostningerne, jf. nedenfor. De grundlæggende principper: Ligebehandling og eksportabilitet 61. Principperne om ligebehandling af EUstatsborgere med egne statsborgere og om eksportabilitet er grundlæggende principper for forordningen. Princippet om ligebehandling medfører, at alle EU-statsborgere, der er omfattet af forordning 1408/71, behandles lige med hensyn til sociale sikringsydelser i det land, hvor de er bosat. Det medfører, at der ikke kan stilles krav om nationalitet som betingelse for sociale sikringsydelser. Princippet om eksportabilitet indebærer, at sociale sikringsydelser kan udbetales
Page 1 and 2: Socialmin., 5. kt. j.nr. 222-1090 V
Page 3 and 4: Bevilling efter anden lovgivning §
Page 5 and 6: Kapitel 2 Rådgivning og vejledning
Page 7 and 8: vikle og opbygge den nødvendige ek
Page 9 and 10: sen, jf. vejledningens kapitel 4, h
Page 11 and 12: sikkerhedslovens § 11, om at myndi
Page 13 and 14: ver mulighed for at få et hjælpem
Page 15 and 16: Kapitel 5 Leverandørvalg - Hjælpe
Page 17 and 18: I de kommuner eller amtskommuner, h
Page 19: Almindeligt standardprodukt Hjælpe
Page 23 and 24: digheder, og at ansøgningen vurder
Page 25 and 26: ner, klubber og døgninstitutioner
Page 27 and 28: 5) Personlig assistance, der kan hj
Page 29 and 30: Voksne med fysiske eller psykiske h
Page 31 and 32: ge udgifter ved uddannelsen på den
Page 33 and 34: Hjælpemidler i botilbud, daginstit
Page 35 and 36: muligt at benytte en almindelig, fa
Page 37 and 38: Kvinder, der af anden grund mangler
Page 39 and 40: Socialministeriet fastsætter betal
Page 41 and 42: Ved information/kommunikation forst
Page 43 and 44: der er det bedst egnede og billigst
Page 45 and 46: typer, inden beslutning træffes. D
Page 47 and 48: Amtskommunen vil ved hyppigere skad
Page 49 and 50: 49 Bilag 1 Bekendtgørelse om ydels
Page 51 and 52: 51 Vejledende oversigt over hovedre
Page 53 and 54: sygesikringen med henblik på at fo
Page 55 and 56: Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1022
Page 57 and 58: 57 Bundgrænse for ydelserne 50 Bø
Page 59 and 60: 59 Hjælpemiddelinstituttet 23 Hør
Page 61 and 62: 61 Servicelovens § 84 45, 80, 131,
Page 63 and 64: 63 Y Ydelsestyper 63, 77 Ø Økonom
Page 65 and 66: 65 Handicappede børn 28 Udviklings
Page 67 and 68: 67 Skat 103 Andre Nyttige informati

Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?