Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Hjælpemidler i botilbud, daginstitutioner,
klubber og døgninstitutioner
Hjælpemiddelbekendtgørelsen
§7. Hjælpemidler, der er til fælles brug
for personer i et botilbud efter servicelovens
kap. 18 eller i en daginstitution, en klub eller
en døgninstitution efter servicelovens kap.
4, 5 og 8 eller som i øvrigt er basisinventar i
det pågældende botilbud eller den pågældende
daginstitution, klub eller døgninstitution,
stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen,
klubben eller døgninstitutionen.
Stk. 2. Hjælpemidler, som er personlige,
idet de alene anvendes af den pågældende
og fx medtages under ophold uden for botilbuddet
eller dag- eller døgninstitutionen, er
ikke basisinventar.
110. Hjælpemidler, der er basisinventar eller
er til fælles brug for personer i et botilbud for
voksne, en daginstitution, en klub eller en døgninstitution
for børn og unge, stilles til rådighed
det pågældende sted.
Det kan fx dreje sig om senge med almindelige
plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning
med toiletforhøjere, bade/bækkenstole,
ramper, kørestole uden særlige indretning (transportstole),
teleslyngeanlæg, kommunikationsanlæg,
håndlupper, båndeoptager, blinkanlæg,
tunghøreklokker, m.v.
Hjælpemidler, der er personlige og alene anvendes
af den enkelte og fx medtages under ophold
uden for et af de nævnte steder, er ikke basisinventar.
Dette gælder uanset, hvilket af de
nævnte steder og hvilken art nedsat funktionsevne,
der er tale om.
Det betyder, at fx en individuelt tilrettet kørestol
til en person, der har ophold i et botilbud for
voksne med vidtgående fysisk funktionsnedsættelse,
ikke skal stilles til rådighed af botilbuddet.
En sådan stol ydes af kommunen efter servicelovens
§ 97, stk. 4.
Er et hjælpemiddel nødvendigt under et midlertidigt
ophold i hjemmet, fx et barn, der skal på
ferie eller på weekend hos forældrene, ydes det
efter servicelovens § 97, hvis hjælpemidlet er
meget vanskeligt at bringe frem og tilbage.
33
Har kommunen eller amtskommunen bevilget
et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og er der behov
for samme hjælpemiddel ved opholdet i en
daginstitution eller en klub for børn og unge,
skal kommunen/amtskommunen bevilge et reservehjælpemiddel
efter servicelovens § 97.
Dette gælder ikke, hvis der er tale om et hjælpemiddel,
der skal være til rådighed i den pågældende
daginstitution eller klub, eller hjælpemidlet
uden særlig vanskelighed kan bringes frem og
tilbage til daginstitutionen.
Er der tale om værktøj eller arbejdsredskaber,
som den pågældende skal anvende i beskæftigelse
på arbejdsmarkedet, kan kommunen give dette
efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. afsnittet ovenfor i dette kapitel.
Afgrænsning til hjælp efter
servicelovens §§ 28, 84 og 102
111. Efter servicelovens § 28 og § 84 kan der
gives hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelsen af henholdsvis børn og
voksne på grund af nedsat funktionsevne.
Som eksempel på grænsetilfælde, kan nævnes,
at i visse tilfælde vil en computer, som ikke er
nødvendig til kommunikation og derfor ikke
omfattet af §§ 97 og 98, kunne betragtes som en
nødvendig merudgift til et barn, hvis barnet har
behov for en computer til eget personligt brug.
Se for eksempel SM O-34-99, hvor en 8-årig
autistisk dreng havde behov for egen computer
til beskæftigelse. I C-14-01 blev det blev der derimod
vurderet, at et 8-årigt spastisk barn kunne
bruge familiens computer. Barnet var derfor ikke
berettiget til egen computer.
Efter § 102 i serviceloven kan der gives hjælp
til nødvendige boligændringer til personer med
varigt nedsat funktionsevne. Som eksempler på
grænsetilfælde til §§ 97 og 98 kan nævnes, at
hjælp til et bordkomfur og en indbygningsovn
skulle vurderes som boligændring, og ikke hjælpemidler,
da der var tale om indbygningsmodeller.
Se SM O-9-98 (hjælp til lysarmaturer skulle
derimod vurderes efter § 98, idet der var tale om
almindeligt ophæng). Se SM C-14-03 (ved vurderingen
af om der er tale om en boligændring
lægges vægt på, om installationen kan anses for
mur- og nagelfast).
I øvrigt kan henvises til praksis, som løbende
bliver offentliggjort i Ankestyrelsens Sociale
Meddelelser (SM’er).