Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Recommendations

Info

Disse mål kan have forskellig vægt afhængig af fx alder og årsag til, at de særlige behov er opstået. Den generelle rådgivningsforpligtelse §3. Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning. 19. Bestemmelsen i § 3 i serviceloven fastslår, at der skal findes tilbud om rådgivning om sociale problemer, og at det er en kommunal opgave. Det påhviler kommunen at vurdere omfanget af behovet for rådgivning og tage stilling til, hvorledes rådgivningen skal tilrettelægges ud fra en bedømmelse af de muligheder, der er til stede eller kan tilvejebringes gennem et samarbejde med andre myndigheder. Den generelle rådgivningsforpligtelse retter sig til alle borgere med behov herfor. Rådgivningen skal have karakter af et åbent tilbud, hvor det står enhver frit for at henvende sig. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan søge om rådgivning. Rådgivningen er gratis uanset økonomiske forhold. Rådgivningen kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler med personen, i hjælp til løsning af praktiske problemer, formidling af kontakt til andre myndigheder, og der kan være tale om en løbende kontakt afhængig af behovet. Drejer det sig om udlændinge, der ikke forstår dansk, henvises til myndighedernes almindelige forpligtigelse til at løse eventuelle sproglige og forståelsesmæssige problemer for udlændinge, jf. herved forvaltningslovens § 7, stk. 1. Der henvises i øvrigt til punkt 38 i retssikkerhedsvejledningen. 6 Den særlige kommunale rådgivning § 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. 20. Som supplement til rådgivningsforpligtelsen efter § 3 har kommunen pligt til at tilrettelægge en særlig rådgivningsindsats over for grupper med et særligt behov, herunder til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er kommunens forpligtelse, på områder hvor den ikke selv råder over den nødvendige faglige viden, at indhente denne enten fra amtskommunen, lands- og landsdelsdækkende funktioner eller fra anden relevant specialrådgivning, fx hjælpemiddelcentraler og Center for Små Handicapgrupper, eller at henvise til en af disse. Den amtskommunale rådgivning § 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov. Stk. 2. Amtskommunen stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivnigen. Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner. 21. Som supplement til den kommunale rådgivningsforpligtelse efter § 68 har amtskommunerne en særlig rådgivningsforpligtelse, som har baggrund i, at nogle rådgivningsopgaver forudsætter specialviden. Det er amtskommunens forpligtelse at sikre, at der findes det nødvendige og tilstrækkelige beredskab, som vil kunne sættes ind på specialområder. Amtskommunerne skal yde kommunerne bl.a. faglig rådgivning og konsulentstøtte. Dette vedrører først og fremmest kommunernes indsats over for personer med særlige behov, hvor det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at ud-
vikle og opbygge den nødvendige ekspertise i den enkelte kommune. Amtskommunen kan også henvise til eller inddrage ekspertbistand, som den ikke selv råder over, fra fagligt specialiserede videnscentre m.v. som fx Center for Små Handicapgrupper, der rådgiver om sjældne handicap. Den uvildige konsulentordning for handicappede § 70 a. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 22. I medfør af servicelovens § 70 a er der oprettet en uvildig konsulentordning med gratis rådgivning og vejledning om behandlingen af sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap. Dette sker gennem rådgivning og vejledning i enkeltsager og formidling af oplysninger om den generelle udvikling på handicapområdet. DUKH´s primære målgruppe er personer med handicap og deres pårørende. DUKH yder også rådgivning til kommunerne. DUKH kan med samtykke fra den handicappede tage konkrete sager op, anmode om oplysninger og udtale sig til relevante instanser. DUKH kan ikke fungere som bisidder, ligesom DUKH heller ikke kan afgøre sager. DUKH skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet og opsamle og formidle erfaring. Myndighedens særlige rådgivningsforpligtelse § 101. Kommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v. Stk. 2. Amtskommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet. 7 Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne sørger for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet. 23. Som supplement til rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens §§ 3, 68 og 69, har kommunen pligt til at tilrettelægge en særlig rådgivningsindsats i forbindelse med valg af hjælpemidler og forbrugsgoder. Kommunen har yderligere en forpligtelse til at instruere i brugen af hjælpemidlet/forbrugsgodet. For så vidt angår optiske synshjælpemidler, arm- og benproteser, høreapparater og særlige informationsteknologiske hjælpemidler, påhviler det dog amtskommunen at yde rådgivning og vejledning samt instruere i brugen af hjælpemidlet eller forbrugsgodet. Til støtte for kommunens rådgivning stiller amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og kan i specielle tilfælde påtage sig rådgivningsarbejdet som supplement til den kommunale rådgivning. Som led i denne rådgivningsforpligtelse har amtskommunerne oprettet hjælpemiddelcentraler, hvis opgave bl.a. er at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og udøve vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler. Kommunens eller amtskommunens sagsbehandlere samt den enkelte bruger kan rette henvendelse til hjælpemiddelcentralen med henblik på rådgivning, oversigt over produktsortiment eller afprøvning af et egnet produkt. Endvidere indgår Hjælpemiddelinstituttet som et led i kommunernes eller amtskommunernes rådgivningsforpligtelse. Instituttet koordinerer og deltager i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed for derigennem at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet evaluerer hjælpemidlers anvendelsesområde og funktionalitet. Hjælpemiddelinstituttet har et samlet overblik over udvalget af egnede produkter på markedet. Instituttet udgiver 2 tidsskrifter samt Hjælpemiddelinformation med aktuelle oplysninger om hjælpemidler samt en række metodebøger. Desuden henvises til Hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk, hvor Hjælpemiddelinstitut-
Page 1 and 2: Socialmin., 5. kt. j.nr. 222-1090 V
Page 3 and 4: Bevilling efter anden lovgivning §
Page 5: Kapitel 2 Rådgivning og vejledning
Page 9 and 10: sen, jf. vejledningens kapitel 4, h
Page 11 and 12: sikkerhedslovens § 11, om at myndi
Page 13 and 14: ver mulighed for at få et hjælpem
Page 15 and 16: Kapitel 5 Leverandørvalg - Hjælpe
Page 17 and 18: I de kommuner eller amtskommuner, h
Page 19 and 20: Almindeligt standardprodukt Hjælpe
Page 21 and 22: ved betaling af forskellen mellem p
Page 23 and 24: digheder, og at ansøgningen vurder
Page 25 and 26: ner, klubber og døgninstitutioner
Page 27 and 28: 5) Personlig assistance, der kan hj
Page 29 and 30: Voksne med fysiske eller psykiske h
Page 31 and 32: ge udgifter ved uddannelsen på den
Page 33 and 34: Hjælpemidler i botilbud, daginstit
Page 35 and 36: muligt at benytte en almindelig, fa
Page 37 and 38: Kvinder, der af anden grund mangler
Page 39 and 40: Socialministeriet fastsætter betal
Page 41 and 42: Ved information/kommunikation forst
Page 43 and 44: der er det bedst egnede og billigst
Page 45 and 46: typer, inden beslutning træffes. D
Page 47 and 48: Amtskommunen vil ved hyppigere skad
Page 49 and 50: 49 Bilag 1 Bekendtgørelse om ydels
Page 51 and 52: 51 Vejledende oversigt over hovedre
Page 53 and 54: sygesikringen med henblik på at fo
Page 55 and 56: Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1022
Page 57 and 58:
57 Bundgrænse for ydelserne 50 Bø
Page 59 and 60:
59 Hjælpemiddelinstituttet 23 Hør
Page 61 and 62:
61 Servicelovens § 84 45, 80, 131,
Page 63 and 64:
63 Y Ydelsestyper 63, 77 Ø Økonom
Page 65 and 66:
65 Handicappede børn 28 Udviklings
Page 67 and 68:
67 Skat 103 Andre Nyttige informati
show all

Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?