Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Recommendations

Info

- nødvendige for at et menneske med handicap kan udøve et erhverv, eller - til brug for at en hjælper kan udføre sit arbejde med handicappede. Det kan fx være hjælpemidler, som plejepersonalet bruger ved flytning af bevægelseshandicappede personer. Tekniske hjælpemidler 106. Tekniske hjælpemidler kan fx være maskiner eller apparater, der anvendes ved forarbejdningen af et produkt eller ved frembringelse af et arbejdsresultat. Reglerne om tekniske hjælpemidler findes i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. Personlige værnemidler 107. Personlige værnemidler kan fx være udstyr eller beklædning, der skal beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det kan fx være værnesko til beskyttelse mod tunge ting. Reglerne om brug af personlige værnemidler findes i bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer. Dækning af udgifter til tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler 108. Efter arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiveren forpligtet til at stille egnede tekniske hjælpemidler og nødvendige personlige værnemidler til rådighed for arbejdstagerne. Dette gælder både personer med og uden handicap. Den ekstra omkostning, der påføres arbejdsgiveren, hvis der er tale en om handicappet person, kan kommunen påtage sig for at fremme den handicappedes mulighed for at komme ind på og/eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Dette har fx fundet sted i forbindelse med betaling af værnefodtøj. Arbejdstilsynet vejleder nærmere om de nævnte arbejdsmiljøregler. Se under adresser i bilag 6. 32 Hjælpemidler efter anden lovgivning i øvrigt 109. For enkelte persongrupper ydes der hjælpemidler efter særlig lovgivning. Som eksempler kan nævnes: - Efter § 13 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, kan der løbende ydes støtte til nødvendige hjælpemidler. - Efter § 3, stk. 2 i lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling og om ændring af ligningsloven, har skadelidte, også efter 1. juli 1992, ret til erstatning for udgifter til nødvendige hjælpemidler, såfremt nævnte i forbindelse med afgørelse om erstatning efter § 3 i lov om erstatning for skader ved LSD-behandling har bestemt, at vedkommende har ret til nødvendige hjælpemidler. - Efter § 15 i lov om arbejdsskadessikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 1003, kan der under sagens behandling afholdes udgifter til hjælpemidler. Betalingen er primær i forhold til betaling af udgifter til hjælpemidler fra anden side. Endvidere er der henvist til lov om arbejdsskadessikring i bl.a. følgende lov og bekendtgørelser: - Lov nr. 423 af 10.juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. - Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader (Ophævet ved lov nr. 430 af 10. juni 2003. Loven finder dog fortsat anvendelse på skader forårsaget inden den 1. januar 2004). - Bekendtgørelse nr. 361 af 17. maj 2001 om erstatning og godtgørelse til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjenste for følger af ulykkestilfælde m.v. - Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 15. december 1992 om erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven.
Hjælpemidler i botilbud, daginstitutioner, klubber og døgninstitutioner Hjælpemiddelbekendtgørelsen §7. Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 18 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 4, 5 og 8 eller som i øvrigt er basisinventar i det pågældende botilbud eller den pågældende daginstitution, klub eller døgninstitution, stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen. Stk. 2. Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstitutionen, er ikke basisinventar. 110. Hjælpemidler, der er basisinventar eller er til fælles brug for personer i et botilbud for voksne, en daginstitution, en klub eller en døgninstitution for børn og unge, stilles til rådighed det pågældende sted. Det kan fx dreje sig om senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlige indretning (transportstole), teleslyngeanlæg, kommunikationsanlæg, håndlupper, båndeoptager, blinkanlæg, tunghøreklokker, m.v. Hjælpemidler, der er personlige og alene anvendes af den enkelte og fx medtages under ophold uden for et af de nævnte steder, er ikke basisinventar. Dette gælder uanset, hvilket af de nævnte steder og hvilken art nedsat funktionsevne, der er tale om. Det betyder, at fx en individuelt tilrettet kørestol til en person, der har ophold i et botilbud for voksne med vidtgående fysisk funktionsnedsættelse, ikke skal stilles til rådighed af botilbuddet. En sådan stol ydes af kommunen efter servicelovens § 97, stk. 4. Er et hjælpemiddel nødvendigt under et midlertidigt ophold i hjemmet, fx et barn, der skal på ferie eller på weekend hos forældrene, ydes det efter servicelovens § 97, hvis hjælpemidlet er meget vanskeligt at bringe frem og tilbage. 33 Har kommunen eller amtskommunen bevilget et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og er der behov for samme hjælpemiddel ved opholdet i en daginstitution eller en klub for børn og unge, skal kommunen/amtskommunen bevilge et reservehjælpemiddel efter servicelovens § 97. Dette gælder ikke, hvis der er tale om et hjælpemiddel, der skal være til rådighed i den pågældende daginstitution eller klub, eller hjælpemidlet uden særlig vanskelighed kan bringes frem og tilbage til daginstitutionen. Er der tale om værktøj eller arbejdsredskaber, som den pågældende skal anvende i beskæftigelse på arbejdsmarkedet, kan kommunen give dette efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnittet ovenfor i dette kapitel. Afgrænsning til hjælp efter servicelovens §§ 28, 84 og 102 111. Efter servicelovens § 28 og § 84 kan der gives hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af henholdsvis børn og voksne på grund af nedsat funktionsevne. Som eksempel på grænsetilfælde, kan nævnes, at i visse tilfælde vil en computer, som ikke er nødvendig til kommunikation og derfor ikke omfattet af §§ 97 og 98, kunne betragtes som en nødvendig merudgift til et barn, hvis barnet har behov for en computer til eget personligt brug. Se for eksempel SM O-34-99, hvor en 8-årig autistisk dreng havde behov for egen computer til beskæftigelse. I C-14-01 blev det blev der derimod vurderet, at et 8-årigt spastisk barn kunne bruge familiens computer. Barnet var derfor ikke berettiget til egen computer. Efter § 102 i serviceloven kan der gives hjælp til nødvendige boligændringer til personer med varigt nedsat funktionsevne. Som eksempler på grænsetilfælde til §§ 97 og 98 kan nævnes, at hjælp til et bordkomfur og en indbygningsovn skulle vurderes som boligændring, og ikke hjælpemidler, da der var tale om indbygningsmodeller. Se SM O-9-98 (hjælp til lysarmaturer skulle derimod vurderes efter § 98, idet der var tale om almindeligt ophæng). Se SM C-14-03 (ved vurderingen af om der er tale om en boligændring lægges vægt på, om installationen kan anses for mur- og nagelfast). I øvrigt kan henvises til praksis, som løbende bliver offentliggjort i Ankestyrelsens Sociale Meddelelser (SM’er).
Page 1 and 2: Socialmin., 5. kt. j.nr. 222-1090 V
Page 3 and 4: Bevilling efter anden lovgivning §
Page 5 and 6: Kapitel 2 Rådgivning og vejledning
Page 7 and 8: vikle og opbygge den nødvendige ek
Page 9 and 10: sen, jf. vejledningens kapitel 4, h
Page 11 and 12: sikkerhedslovens § 11, om at myndi
Page 13 and 14: ver mulighed for at få et hjælpem
Page 15 and 16: Kapitel 5 Leverandørvalg - Hjælpe
Page 17 and 18: I de kommuner eller amtskommuner, h
Page 19 and 20: Almindeligt standardprodukt Hjælpe
Page 21 and 22: ved betaling af forskellen mellem p
Page 23 and 24: digheder, og at ansøgningen vurder
Page 25 and 26: ner, klubber og døgninstitutioner
Page 27 and 28: 5) Personlig assistance, der kan hj
Page 29 and 30: Voksne med fysiske eller psykiske h
Page 31: ge udgifter ved uddannelsen på den
Page 35 and 36: muligt at benytte en almindelig, fa
Page 37 and 38: Kvinder, der af anden grund mangler
Page 39 and 40: Socialministeriet fastsætter betal
Page 41 and 42: Ved information/kommunikation forst
Page 43 and 44: der er det bedst egnede og billigst
Page 45 and 46: typer, inden beslutning træffes. D
Page 47 and 48: Amtskommunen vil ved hyppigere skad
Page 49 and 50: 49 Bilag 1 Bekendtgørelse om ydels
Page 51 and 52: 51 Vejledende oversigt over hovedre
Page 53 and 54: sygesikringen med henblik på at fo
Page 55 and 56: Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1022
Page 57 and 58: 57 Bundgrænse for ydelserne 50 Bø
Page 59 and 60: 59 Hjælpemiddelinstituttet 23 Hør
Page 61 and 62: 61 Servicelovens § 84 45, 80, 131,
Page 63 and 64: 63 Y Ydelsestyper 63, 77 Ø Økonom
Page 65 and 66: 65 Handicappede børn 28 Udviklings
Page 67 and 68: 67 Skat 103 Andre Nyttige informati

Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?