Hjemmelavet mad spares væk - Landsforeningen LEV

at sætte personer med handicap fri.
Det er fint at spare arbejdskraft, hvis
det samtidig betyder, at personer med
handicap kommer tættere på at have
de samme muligheder, som andre. Men
hvis velfærdsteknologi kun drejer sig
om besparelser, kan det have en direkte
negativ effekt på friheden og muligheden
for personer med handicap.
VelFæRdSteknologi og BRUgeRinddRagelSe
Det er vigtigt at have et meget bredt
perspektiv på at skabe lige muligheder
for alle gennem anvendelse af ny teknologi.
Derfor handler den teknologiske
udvikling ikke kun om at sikre øget
uafhængighed gennem anvendelse af
robotstøvsugere, automatiske toiletter
m.v., men den handler også om muligheden
for at kunne anvende automatisk
kontrol af sin fordør, finde vej, kunne
kommunikere, kunne læse aviser og
bøger, stemme osv...
Den nye teknologi kan og må ikke
udvikles eller introduceres uden inddragelse
af repræsentanter for de personer,
der skal bruge denne. Det er afgørende
for succes og effektivitet, at den nye
teknologi anvendes der, hvor borgerne
med handicap synes, at den gør gavn.
Og det forudsætter, at handicaporganisationerne
inddrages meget tidligt
i udviklingen af den nye teknologi, og
at der stilles krav til nye teknologiske
løsninger, der sikrer, at den lever op til
de behov, personer med handicap kan
have.
Samtidig haR FokUS på VelFæRdSteknologi Fået en lidt
negatiV klang, FoRdi det oFteSt kommeR til
at handle om, at det pRimæRe FoRmål eR at SpaRe aRBejdSkRaFt
FRem FoR at Sætte peRSoneR med handicap FRi.
Det nytter ikke noget fortsat at lave
løsninger for mennesker uden handicap
og derefter supplere med løsninger, der
skal bruges til personer med handicap. I
stedet skal man, hvis det overhovedet er
muligt at løse det i samme fase ­ eksempelvis
når der udvikles digitale løsninger
til kommunikation mellem borgerne og
myndighederne. Særlige løsninger til
mennesker med handicap, der kunne
være undgået, vil altid medføre øgede
omkostninger i sidste ende.
etiSke oVeRVejelSeR
Selvom vi alle sammen synes, at den nye
teknologi kan og skal anvendes i videst
muligt omfang, vil der altid være nogle
etiske begrænsninger. Udviklingen må
ikke, som nævnt, medføre eksklusion
af personer med handicap fra det omkringliggende
samfund. Den må heller
ikke betyde, at personer, der ikke kan
benytte den nye teknologi, ikke kan få
den personlige hjælp, de har behov for.
Det må i hvert tilfælde ikke blive således,
at den nye teknologi fører til mere
ensomhed frem for deltagelse i samfundslivet
efter eget ønske. Teknologien
må ikke skabe ulogiske sammenhænge,
hvor samspillet mellem personlig hjælp
og teknologiens løsninger gør det vanskeligt
for personer med handicap at få
overblik over eller sammenhæng i deres
hverdag. Udgangspunktet skal være det
logiske liv for den enkelte og ikke for
systemet.
teknologien kan meget, men …
Det vil være forkert at tro, at den nye
teknologi kan løse alle udfordringer. En
robotstøvsuger kan godt være et fint
redskab i dagligdagen, men den kan
ikke løse alle opgaver omkring støvsugning,
som for eksempel i møblerne. Der
er beklageligvis en tendens til at tro, at
den nye teknologi kommer af sig selv,
når det gælder personer med handicap.
Det sker kun i begrænset omfang.
Det er ikke markedet, der kan drive
udviklingen på handicapområdet, når
det gælder den nye teknologi. Dertil er
målgrupperne alt for små og komplekse.
De udgør ikke i sig selv en markedsandel,
der kan styre markedet gennem sin
købekraft.
Selvom der kan være mange spørgsmål,
der endnu kræver svar, når det gælder
udvikling og introduktion af nye teknologiske
løsninger til personer med handicap,
skal der ikke herske tvivl om, at
nye teknologiske løsninger introduceret
på den rette måde og med det nødvendige
anvendelsesområde altid vil blive
mødt med åbne arme hos den samme
gruppe mennesker! Maskinstormere hører
fortiden til – faktisk er personer med
handicap frontløbere, når det gælder
anvendelse af ny teknologi.
LEV oktobEr 2012 n 39