Sundhedsstyrelsen - Abortnet.dk

hurtig i en graviditet. Methotrexat hæmmer implantationen via påvirkning af cytotrofoblaster, og har derfor
vist sig effektiv til behandling af ekstrauterine graviditeter.
Methotrexat efterfulgt af misoprostol til medicinsk induktion af provokeret abort blev anvendt meget bl.a. i
USA, inden mifepriston blev godkendt af de offentlige myndigheder. Initialt blev methotrexat udelukkende
administreret intramuskulært, men siden er det med samme effektivitet administreret peroralt, dog til en
væsentlig højere pris (Carbonell Esteve et al. 1999, Creinin et al. 1997).
Ved GAÆ49 dage er effektiviteten af methotrexat/misoprostol lige så høj som mifepriston/misoprostol, mens
der ved højere gestationsalder er lavere effektivitet og flere fortsat levende graviditeter (Carbonell Esteve et al.
1999, Creinin 1994, Creinin et al. 1996, Creinin et al. 1999, Wiebe 1997). Desuden er det kliniske forløb
mere langstrakt med længerevarende blødning ved methotrexat regimer (Pymar et al. 2000) (IV). Methotrexat
er et cytostatikum, som er associeret med risiko for alvorlige bivirkninger som knoglemarvssuppression og
leverfunktionspåvirkning.
Sammenfatning: Pga. bivirkningsprofilen, kan det ikke anbefales at bruge methotrexat som førstevalgspræparat
til induktion af medicinsk abort.
Tamoxifen
Tamoxifen er en selektiv østrogen receptor modulator, som er anvendt sammen med misoprostol til induktion
af medicinsk abort. Der opnås ikke højere succes rater med dette regime, end ved brug af misoprostol alene –
ca. 60% (Koopersmith et al. 1996) (IIb).
Sammenfatning: Det kan ikke anbefales at bruge tamoxifen til induktion af medicinsk abort (B).
5.7 Effektivitet
Effektivitet af kirurgisk abort
Efter kirurgisk abort sker det sjældent, at graviditeten fortsætter på trods af udsugningen/udskrabningen. I disse
tilfælde må der foretages en fornyet udskrabning. Ved en inkomplet abort er graviditeten gået til, men livmoderen
er ufuldstændigt tømt, og en yderligere udskrabning kan også i denne situation blive nødvendig. Traditionelt er
en inkomplet abort blevet kategoriseret som en komplikation til kirurgisk abort, men da inkomplet abort efter
medicinsk behandling defineres som manglende succes, defineres succes efter kirurgisk abort også her som succesfuld
primær tømning af uterus uden efterfølgende kirurgisk intervention eller skift af metode.
Årsagen til ikke-succes bør klassificeres for at optimere sammenligning af forskellige regimer og forskellige
behandlingsmetoder. Der er ikke konsensus om en specifik klassifikation, men den kunne være som følger:
H fortsat levende graviditet
H retineret væv, som kan give anledning til
H akut behandlingskrævende blødning
H langvarig intermitterende blødning
H underlivsbetændelse
H mekaniske misforhold
Fortsat levende graviditet
Store befolkningsundersøgelser af 16.000 til 170.000 kvinder der gennemgår kirurgisk abort finder frekvenser
af fortsat levende graviditet på 0,04 til 0,2% (Fielding et al. 1978, Kaunitz et al. 1985, Wulff Jr. et al. 1977).
Inkomplet abort
Incidensen af inkomplet abort opgøres i store befolkningsundersøgelser til 0,4-3,3% (Hakim-Elahi et al.
1990, Heisterberg et al. 1987, Nemec et al. 1978, Thonneau et al. 1998, Zhou et al. 2002).
Sammenfatning: Effektiviteten ved kirurgisk abort er med ovenstående definition 96-99%.
Fortsat levende graviditet forekommer i 0,5% af kirurgiske aborter og hyppigheden af
inkomplet abort er 1-3%.
Medicinsk versus kirurgisk første trimester abort – en medicinsk teknologivurdering 28