Sundhedsstyrelsen - Abortnet.dk

6.4 Valget mellem medicinsk og kirurgisk abort
Efterspørgsel efter to behandlingsmetoder
For at vurdere efterspørgslen af de to metoder, må det først anslås, hvor mange der kan tilbydes en valgmulighed.
Den hyppigste begrænsning for valgmulighed er gestationsalderen, som hvis den er for fremskreden,
resulterer i at aborten kun udføres kirurgisk. Sjældnere vil begrænsningen være kontraindikationer enten mod
fuld bedøvelse eller mod den anvendte medicin ved medicinsk abort.
I Danmark udføres ca. 60% af de provokerede aborter inden udgangen af 8. gestationsuge og ca. 75% inden
udgangen af 9. gestationsuge (Sundhedsstyrelsen 2003). Nærmere beskrivelse af efterspørgslen og udviklingen
i antallet af kvinder der vælger de to metoder følger i Organisationsafsnittet (side 86).
Enkelte kvinder er meget dedikerede til en af metoderne (Gibb et al. 1998), men for de fleste afhænger valget
mellem medicinsk og kirurgisk abort af kultur, og af hvordan de informeres. Nogle studier finder, at de
kvinder, der vælger medicinsk abort er ældre (Bachelot et al. 1992, Wiebe 1997) (IIb) (IIb), er længere
uddannede (Bachelot et al. 1992, Harvey et al. 2001, Slade et al. 1998) (IIb) (IIb) (IIb), har højere social
status (Westhoff et al. 2003) og oftere er i et fast parforhold (Slade et al. 1998i) (IIb) end de kvinder, der
vælger kirurgisk abort. Andre studier finder ingen forskelle i demografiske variable (Gibb et al. 1998, Westhoff
et al. 2003) (IV) (IIb) eller i incidensen af angst og depression blandt kvinder der vælger medicinsk henholdsvis
kirurgisk abort (Slade et al. 1998). I H:S undersøgelsen var de kvinder, der valgte medicinsk abort lidt
ældre, havde hyppigere en længere skolegang og færre var rygere end de kvinder, der valgte kirurgisk abort.
En afdeling kan enten have en fastlagt holdning til at anbefale den ene metode frem for den anden. Alternativt
fremstilles de to metoder som ligeværdige blot med forskellige fordele og ulemper. Uanset om der er en
overordnet strategi for denne information, vil kvindens valg afhænge af, hvordan såvel den skriftlige som den
mundtlige information formuleres og forstås. En svensk opgørelse finder, at andelen af kvinder der vælger
medicinsk abort varierer fra 22% til 71% afhængig af hvilken af seks gynækologer, der forestår informationen
(Lofgren et al. 1997) (IIb).
Konklusion: Efterspørgslen efter medicinsk og kirurgisk abort er variabel og afhænger dels af, hvordan
der informeres om de to metoder (B) og dels af sociodemografiske variable (C).
Valgmuligheden mellem to behandlingsmetoder
De fleste abortsøgende kvinder (92%) i en engelsk opgørelse finder det meget vigtigt eller vigtigt at få
valgmulighed mellem medicinsk og kirurgisk behandling (Slade et al. 1998). Dette bekræftes af, at kvinder
både før og efter medicinsk og kirurgisk abort angiver lige store beløb i »willingness to pay« for at få en given
abortmetode (Gibb et al. 1998) (IIb). I H:S pilotstudiet, der kun omhandler kvinder der får medicinsk abort,
svarer 85% at det er meget vigtigt selv at kunne bestemme behandlingsmetode. At lægen informerer om to
behandlingsalternativer, og i samspil med kvinden beslutter behandlingsmetode er i overensstemmelse med
almindelig »shared descicion-making«, som mange særligt unge patienter ønsker (Benbassat et al. 1998, Coulter
1997, Guadagnoli et al. 1998). Omvendt giver patienter også udtryk for, at de i nogle situationer hellere
vil overlade den slags beslutninger til lægen (Benbassat et al. 1998). Det kan tænkes, at det for nogle kvinder
er en psykisk belastning selv at skulle vælge metode efter en måske svær beslutning om at afbryde et svangerskab.
I den ikke-faglige referencegruppe blev det nævnt, at »det at patienten træffer valg angående aborttype
kan medføre, at patienten pålægges et tungt ansvar, hvor hun bliver alene med sit valg og får svært ved at
blive vred på systemet, hvis hun finder behandlingen utilfredsstillende« (bilag C). »Shared descicion-making«
stiller særligt store krav til information af patienten (Benbassat et al. 1998).
Den internationale litteratur rummer flere undersøgelser, som har analyseret kvinders argumenter for at vælge
medicinsk og kirurgisk abort. Denne litteratur er summeret nedenfor. Frekvensen af kvinder i H:S Pilotstudiet,
der angiver den enkelte årsag fremgår i parentes. I øvrigt refereres eksempler fra »Psykologiske følger efter
medicinsk og kirurgisk abort« (Vinum 2002).
Årsager til at vælge medicinsk behandling
De hyppigste årsager til at vælge medicinsk behandling er,
H at undgå fuld bedøvelse (Harvey et al. 2001, Henshaw et al. 1993, Slade et al. 1998, Wiebe 1997c (78%
i H:S Pilot)
H at det minder om en spontan abort (Harvey et al. 2001) (37% i H:S Pilot)
Medicinsk versus kirurgisk første trimester abort – en medicinsk teknologivurdering 51