Hent publikationen i pdf (til print)

Til samtlige landbrugere 

Supplement til 

Vejledning 

om enkeltbetalingsordningen 

Landbrugsreform 2005 

December 2004 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Direktoratet for FødevareErhverv

Supplement til Vejledning 

om enkeltbetalingsordningen 

Landbrugsreform 2005

Indholdsfortegnelse 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

1. Ændringer og tilføjelser til vejledning om enkeltbetalingsordningen. 

Landbrugsreform 2005. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Ansøgningsfrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Anmeldelse af alle marker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

SE-numre ændres til CVR-numre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Ændringer i den danske model. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Nedsættelse af kvægtillægget (toldning) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Forrunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Tørret foder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Tildeling af udtagningsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Garantibrak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Permanent græs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Forpagtningsaftaler og tildeling af betalingsrettigheder i 2005. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Privatretlige kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Delvis anmeldelse af en betalingsrettighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Udnyttelse og inddragelse af betalingsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Frugt og grønt samt andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Opsplitning af betalingsrettigheder ved overdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Mindstestørrelse på dyrkede og udyrkede marker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Mindstestørrelse på et udtaget areal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Støtteberettigede arealer med gartneriafgrøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Træer og permanente afgrøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Fredskovspligtige arealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

God landbrugs- og miljømæssig stand på permanente græsarealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Våde arealer er ikke støtteberettigede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Skovtilplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Afvigelser inden for samme afgrødegruppe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Plantedække på udyrkede arealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Slåning af plantedække. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Rydning af braklagte arealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

2 Krydsoverensstemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Område 1: Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed, samt identifikation af dyr . . . . . 19 

Område 3: Dyrevelfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Område 4: God landbrugs- og miljømæssig stand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Kontrol. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Høring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Konsekvenser af manglende overholdelse af krav. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Klagemulighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Tabel over nedsættelsesprocenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Eksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

3. National reserve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Hvad er den nationale reserve?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Hvordan kan der søges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Hvornår kan der søges?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Tildeling fra den nationale reserve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Udnyttelse af betalingsrettigheder fra den nationale reserve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Hvem kan søge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

A. Særlige tilfælde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

B. Nyetablerede bortforpagtere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

C. Omstruktureringsprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

BILAG 2: Særlige regler for arealer med tilskud til MVJ, økologi og skovrejsning . . . . 29 

Tildeling af betalingsrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Nedsættelse af tilskud som følge af dobbeltbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Udtagning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Opretholdelse af permanente græsarealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Efterafgrøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

BILAG 3: Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes . . . . 35 

A. Braklagte arealer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

B. Landbrugsarealer, der ikke må dyrkes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

BILAG 5: Retsgrundlaget for enkeltbetalingsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

BILAG 6: Oversigt over vejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

BILAG 7: Oversigt over adresser m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

BILAG 8: Krav vedrørende krydsoverensstemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

1. Miljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

2. Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

3. Dyrevelfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

4. God landbrugs- og miljømæssig stand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

BILAG 9: Krydsoverensstemmelseskrav - Oversigt over sammenhængen mellem dansk og 

EU-retsgrundlag, samt angivelse af tilsyns-/kontrolmyndighed . . . . . . . . . . . . . . . 59 

Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 

Foto på omslag: Scanpix/Jørgen Bansager. Motiv: Marker med køer. 

Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugstøttekontoret i samarbejde med landbrugets organisationer. December 2004.

Forord 

Denne vejledning er et supplement til 

Vejledning om enkeltbetalingsordningen. 

Landbrugsreform 2005, der blev udgivet i 

august 2004. Herefter benævnt augustvejledningen. 

Kapitel 1 indeholder ændringer og tilføjelser 

til regelsættet i augustvejledningen. 

Kapitel 2 er en gennemgang af reglerne vedrørende 

krydsoverensstemmelse. 

Kapitel 3 beskriver reglerne vedrørende den 

nationale reserve. 

I denne vejledning er der 7 bilag, der har numrene 

2, 3, 5, 6, 7, 8 og 9. 

Bilag 5, 6 og 7 er et supplement til augustvejledningen. 

Bilag 2 og 3 erstatter bilag 2 og 

3 i augustvejledningen. De har derfor samme 

4 

bilagsnummer i denne vejledning som i 

augustvejledningen. 

Herefter følger bilag 8 og 9, der hører til kapitel 

2. Bilagene er nummereret 8 og 9, fordi 

sidste bilag i augustvejledningen er bilag 7. 

I februar 2005 vil direktoratet lægge en 

sammenskrevet udgave af de 2 vejledninger 

på direktoratets hjemmeside. 

Bemærk, at afsnittet Kort sagt om enkeltbetalingsordningen 

i augustvejledningen, side 2-3 

ikke er revideret i denne vejledning. 

Et revideret Kort sagt afsnit vil indgå i den 

sammenskrevne udgave af vejledningen. 

Det kan ikke udelukkes, at der efter udgivelsen 

af denne vejledning kommer ændringer i 

regelsættet. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort 

på direktoratsts hjemmeside.

1. Ændringer og tilføjelser til Vejledning om 

enkeltbetalingsordningen. Landbrugsreform 2005 

Afsnittene nedenfor indeholder ændringer og 

tilføjelser i forhold til regelsættet, der er 

beskrevet i augustvejledningen. 

De forskellige afsnit kommer så vidt muligt i 

den rækkefølge, der er valgt i augustvejledningen. 

Hvis der er tale om ændringer eller tilføjelser 

til et eller flere kapitler og afsnit i augustvejledningen, 

vil det tydeligt fremgå, hvilke kapitler 

og afsnit i augustvejledningen, der ændres. 

Ansøgningsfrist 

Dette afsnit erstatter tredje underafsnit i afsnittet 

Hvordan kan du søge om støtte, side 10 i 


Fristen for ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder 

og støtteudbetaling for 2005 

er 21. april 2005. 

Hvis Direktoratet for FødevareErhverv modtager 

ansøgningen efter 21. april 2005, men senest 

17. maj 2005, får du tildelt betalingsrettigheder. 

Konsekvensen af, at ansøgningen er 

modtaget efter ansøgningsfristen er, at den udbetalte 

støtte for 2005 nedsættes med 4 pct. 

pr. arbejdsdag ansøgningen kommer for 

sent. For den del af støtten, der vedrører de 

koblede støtteordninger, vil fradraget dog kun 

være 1 pct. pr. arbejdsdag, ansøgningen kommer 

for sent. 

Bemærk, at hvis ansøgningen modtages efter 

17. maj 2005, bliver der ikke tildelt betalingsrettigheder. 

Dermed kan der ikke udbetales 

støtte, hverken i 2005 eller følgende år. 

Anmeldelse af alle marker 

Dette afsnit supplerer kapitel 2, Enkeltbetalingsordningen 

og koblede støtteordninger, 

side 10 i augustvejledningen: 

Landbrugeren skal i ansøgningen om enkeltbetaling 

anmelde alle landbrugsarealer, herunder 

også de marker der ikke søges støtte til. 

Arealerne skal anmeldes for at sikre en korrekt 

opgørelse af arealer, som er omfattet af reglerne 

om krydsoverensstemmelse. 

Hvis det konstateres, at en landbruger ikke har 

anmeldt alle landbrugsarealer, vil der blive 

pålagt en sanktion. Dette sker, hvis det totale 

areal af de marker, der ikke er anmeldt i støtteansøgningen, 

er mere end 3 pct. af det totale 

anmeldte areal. Hvis dette konstateres, nedsættes 

støtteudbetalingen med maksimalt 3 pct. 

SE-numre ændres til CVR-numre 

Direktoratet anvender fra 1. januar 2005 CVRnr., 

som entydig identifikation af landbrugere i 

forbindelse med udbetaling af støtte. For de 

tilskudsmodtagere, der kun har eet SE-nr., får 

ændringen ingen betydning, idet de to numre 

vil være identiske. 

Hvis du har anvendt Cpr-nr., fordi du ikke har 

et SE-nr./CVR-nr., kan dette også anvendes 

fremover. Hvis din omsætning overstiger 

50.000 kr., skal du momsregistreres og får tildelt 

et CVR-nr. Bemærk, at efter 1. januar 

2005 kan Cpr-nr. kun anvendes af de producenter, 

der ikke har fået tildelt et CVR-nr. 

Ændringer i den danske model 

Nedenstående afsnit supplerer skemaet på side 

8, kolonnen Den ny enkeltbetaling, tillæg, henholdsvis 

rækkerne Ammekopræmie mv. og 

Handyrpræmie, side 9, afsnittet Den danske 

model og kapitel 3 side 14 i augustvejledningen: 

Den danske model for gennemførelsen af 

landbrugsreformen er blevet ændret. 

Ændringen består af to dele. 

Den første del vedrører nedsættelse (toldning) 

af kvægtillægget for de landbrugere, der senest 

15. maj 2004 har solgt eller bortforpagtet 

deres jord, med det resultat, at gennemsnittet 

af de arealer, der var til rådighed på bedriften i 

referenceperioden 2000-2002, er blevet reduceret. 

Se nærmere i afsnittet nedenfor. 

Bemærk, at hvis du får et mælketillæg som 

følge af, at du har en mælkekvote 31. marts 

2005, så nedsættes denne del af tillægget ikke. 

5

Den anden del vedrører perioden 2009 til 

2012, hvor der sker en udligning af basisværdien 

af betalingsrettigheder. 

Værdien af kvægtillægget nedsættes i perioden 

fra 2009 til og med 2012 med i alt 56,25 pct. 

Nedsættelsen af kvægtillægget, anvendes til at 

forhøje basisværdien af betalingsrettighederne 

for permanente græsarealer. Endvidere vil 

basisværdien for betalingsrettighederne blive 

løbende justeret, således at der i 2012 er en og 

samme basisværdi for almindelige betalingsrettigheder 

og betalingsrettigheder for permanente 

græsarealer. 

Når kvægtillægget nedsættes vil basisværdien 

af betalingsrettigheder for permanente græsarealer 

blive forhøjet Værdien af betalingsrettigheder 

for permanente græsarealer sættes i 

2009 op fra 500 kr. til 1.500 kr. Efter 2009 vil 

basisværdien af disse betalingsrettigheder 

gradvist blive forøget. 

I 2012 vil basisværdien af betalingsrettigheder 

for permanente græsarealer svare til basisværdien 

af almindelige betalingsrettigheder. Hvis 

det beløb, der bliver til rådighed efter nedsættelse 

af kvægtillægget ikke er tilstrækkeligt til 

at forhøje værdien af betalingsrettigheder for 

de permanente græsarealer, vil værdien af de 

almindelige betalingsrettigheder blive nedsat. 

Nedsættelse af kvægtillægget (toldning) 

Nedenstående afsnit supplerer afsnittet Kvægtillæg, 

side 11, 16 og 18 i augustvejledningen. 

Landbrugere, der får tildelt et kvægtillæg til 

deres almindelige betalingsrettigheder i 2005, 

og som i referenceperioden 2000-2002 eller 

senest 15. maj 2004: 

• Har solgt, eller har opdelt bedriften i to eller 

flere nye bedrifter eller 

• Har bortforpagtet hele eller dele af deres arealer 

i en periode på mindst 6 år 

- vil i visse tilfælde få nedsat deres kvægtillæg 

(toldning). 

6 

Ekstrafortjeneste 

Hvis landbrugeren ved salg eller bortforpagtning 

af arealer har reduceret bedriftens arealer 

således, at disse 15. maj 2004 er mindre end 

gennemsnittet af bedriftens areal i referenceperioden, 

kan der være opnået en ekstrafortjeneste, 

som kan toldes (nedsættes). 

Ekstrafortjenesten defineres som arealnedgangen 

i procent ganget med kvægtillægget. 

Der foretages kun toldning hvis ekstrafortjenesten 

af kvægtillægget overstiger 10.0000 kr. 

(bundgrænse). 

Toldningsprocedure 

Direktoratet vil foretage en opgørelse af hvilke 

landbrugere, der kan blive omfattet af toldning. 

Der er tale om landbrugere hvis ekstrafortjeneste 

overstiger bundgrænsen og som 

hører til en af følgende grupper, de: 

• Der har anmeldt et areal i hektarstøtteansøgningen 

for 2004, der er mindre end gennemsnittet 

af det areal der har været anmeldt i 

hektarstøtteansøgningerne i årene 2000, 

2001 og 2002. 

• Der ikke har indsendt en hektarstøtteansøgning 

med et foderareal, dvs. at de har modtaget 

kvægpræmier for maksimalt 15 storkreaturer 

(SK). 

Førstnævnte gruppe af landbrugere vil modtage 

et brev med en opgørelse over nedgangen i 

arealer og en foreløbig beregning af toldningen 

af ekstrafortjenesten. Udover opgørelsen 

bliver der sendt et skema, som landbrugeren 

kan anvende til at oplyse om bedriftens arealer. 

Oplysningerne kan medføre at beregningen 

af toldningen skal ændres. Landbrugere, 

der ikke har indsendt hektarstøtteansøgning 

skal i skemaet oplyse bedriftens samlede areal 

i hvert af årene i referenceperioden og i 2004. 

Direktoratet vil først herefter beregne toldning 

af ekstrafortjenesten. 

Hvilke arealer indgår i beregningen? 

I opgørelsen indgår gennemsnittet af det fastslåede 

(det opmålte) areal i referenceperioden 

(2000-2002) sammenholdt med arealet 15. maj 

2004. 

I beregningen indgår de arealer der vil kunne

Eksempler på toldning af kvægtillæg 

Hvad var 

arealets status 

i perioden 

2000 - 2002? Solgt 

Du 

ejede arealet 

Du 

forpagtede 

arealet 

Du 

havde 

græsningsret 

Toldes 

90% *) 

*) Se dog listen nedenfor. 

danne grundlag for tildeling af betalingsrettigheder 

efter enkeltbetalingsordningen. Hvis du 

har søgt hektarstøtte i referenceperioden og i 

2004, medtages de arealer som indgår i markplanen 

på side 3 i hektarstøtteansøgningen for 

årene 2000 - 2002 og i 2004 fratrukket arealer 

med følgende afgrødekoder: 

Afgrødekode Afgrødetekst 

55 Skovtilplantning 

90 Andre afgrøder (ikke støtteberettigede) 

97 Juletræer 

700 Småplanteproduktion 

903 Træfrugt 

904 Æble 

908 Planteskoleplanter 

909 Skov 

De nævnte afgrødekoder henviser til de afgrødekoder, 

der er gældende til og med udgangen 

af 2004. 

Bemærk, at arealet til gårdspladser og bygninger 

ikke indgår i arealberegningen. 

Det er de fastslåede arealer, der benyttes ved 

gennemsnitsberegningen af arealet i referenceperioden. 

Hvis din hektarstøtte har været reduceret 

på grund af for lidt brak, er det arealet før nedsættelse, 

der medregnes. Det betyder, at reduktioner 

og sanktioner ikke indgår i beregningen. 

Hvordan har du senest den 15. maj 2004 reduceret dit areal? 

Ophør af 

forpagtet 

jord 

Ingen 

toldning 

Ophør af 

græsningsret 

Ingen 

toldning 

Afgivet 

græsningsret 

Ingen 

toldning 

Ingen 

toldning 

Bortforpagtet 

mindre end 

6år 

Ingen 

toldning 

Ingen 

toldning 

Nedsættelse som følge af ekstrafortjenesten 

Beregningen af nedsættelsen af ekstrafortjenesten 

er afhængig af, om de afståede arealer er 

solgt eller bortforpagtet. Er der både solgt og 

bortforpagtet arealer foretages forskellige 

beregninger. 

Bemærk, at der ikke toldes, hvis arealnedgangen 

skyldes, at forpagtning af arealer er 

ophørt. 

Hvis du har reduceret dit areal: 

• Ved salg, toldes kvægtillægget med 90 pct. 

af ekstrafortjenesten på kvægtillægget. 

• Ved bortforpagtning af hele eller en del af 

arealet i mindre end 6 år foretages ingen 

toldning. 

• Ved bortforpagtning af hele eller en del 

af arealet i 6 år eller mere, toldes kvægtillægget 

med 50 pct. plus 5 pct. pr. år 

efter 6 års perioden. Der toldes dog højst 

70 pct. af ekstrafortjenesten i disse tilfælde. 

Eksempel på toldning: 

Bundgrænsen er fastsat til 10.000 kr. 

Bortforpagtet 

mindst 6 år 

Toldes 50% 

+5%pr.år 

udover 6 år *) 

Toldes 50% 

+5%pr.år 

udover 6 år *) 

En landbruger har i referenceperioden gennemsnitligt 

50 ha arealer på bedriften. 

Der er beregnet et kvægtillæg på 65.000 kr. I 

perioden frem til 15. maj 2004 sælges 30 ha, 

7

og bortforpagtes 15 ha i 6 år. Kvægtillægget 

placeres på de resterende 5 ha. 

Den samlede arealnedgang er 45 ha, som 

udgør 90 pct. af bedriftens tidligere areal. 

Ekstrafortjenesten beregnes til 90 pct. af 

65.000 kr., hvilket svarer til 58.500 kr. Da 

bundgrænsen er på 10.000 kr. foretages der 

kun toldning af 48.500 kr. 

Salg af arealer 

Den arealnedgang, der fører til toldning er i alt 

45 ha. Heraf er de 30 ha solgt, hvilket svarer til 

66,7 pct. af den totale arealnedgang. Ekstrafortjenesten 

efter reduktion for bundfradraget er 

48.500 kr. og 66,7 pct. af dette beløb er 

32.349,50 kr. Beløbet skal toldes med satsen for 

salg, som er 90 pct. 

Bortforpagtning af arealer 

Den arealnedgang, der fører til toldning er i alt 

45 ha. Heraf er de 15 ha bortforpagtet, hvilket 

svarer til 33,3 pct. at den totale arealnedgang. 

Ekstrafortjenesten efter reduktion for bundfradraget 

er 48.500 kr. og 33,3 pct. af dette beløb 

er 16.150,50 kr. Beløbet skal toldes med satsen 

for bortforpagtning som er 50 pct. 

Det giver følgende toldning: 

Salg: 32.349,50 kr. * 90 pct. = 29.114,55 kr. 

Bortforpagtning: 16.150,50 kr. * 50 pct. = 

8.075,25 kr. 

I alt en toldning på 37.189,80 kr. 

Da landbrugeren oprindeligt fik 65.000 kr. i 

kvægtillæg, har han dermed 27.810,20 kr. tilbage 

i tillæg, som kan fordeles på de 5 ha, 

som han søger betalingsrettigheder til i 2005. 

Undtagelser fra toldning 

Der foretages ikke toldning af kvægtillægget i 

følgende tilfælde, hvis: 

• Du indenfor et år efter, at du har solgt eller 

reduceret dine arealer, har anskaffet dig 

andre tilsvarende arealer. Bemærk at anskaffelsen 

skal være sket inden 15. maj 2004. 

• Du kan bevise, at prisen ved salget eller 

bortforpagtningen, svarer til værdien af det 

solgte eller bortforpagtede uden kvægtillæg 

8 

• Dine arealer eller en del heraf er blevet 

solgt (herunder ekspropriation) til offentlige 

myndigheder til offentlige formål, fx byudvikling, 

eller til andre formål end landbrug, 

som fx skovtilplantning eller du har været 

omfattet af usædvanlige omstændigheder 

(force majeure), som har ført til en arealnedgang, 

eller 

hvis du i referenceperioden eller senest 15. maj 

2004 har foretaget en af følgende dispositioner: 

• Solgt bedriften og aftalt, at køber overtager 

kvægtillægget. Bemærk, at dette forudsætter, 

at du er aktiv landbruger på ansøgningstidspunktet, 

samt at det er en betingelse, at aftalen 

om overdragelse er indgået inden ovenstående 

frist 

• Lagt hele din bedrift sammen med en anden 

bedrift og der er dannet et selskab, fx et I/S, 

for den sammenlagte bedrift. 

• Ændret din retlige status. Et eksempel kan 

være, at bedriften er gået fra at være personligt 

ejet til at være et I/S 

• Ophør af forpagtning har medført nedgang i 

dit samlede areal. Bemærk, at hvis nedgangen 

skyldes at du har videreforpagtet 

arealet eller dele heraf til tredjemand i 

mindst 6 år, vil der ske toldning. 

Hvis du efter 15. maj 2004, har 

• solgt eller bortforpagtet din bedrift. 

Hvis arealnedgangen skyldes, at du var med i 

et foderforsyningsselskab i referenceperioden, 

vil direktoratet særskilt vurdere, om der har 

været tale om ekstrafortjeneste. 

Forrunden 

Nedenstående afsnit supplerer afsnittet 

Forrunden, side 15 i augustvejledningen. 

Breve om kvægtillæg blev udsendt 1. oktober 

2004 sammen med ændringsskemaer. Fristen 

for indsendelse af ændringsskemaer til direktoratet 

ændres fra 1. november 2004 til 21. 

april 2005. 

Bemærk, at det sidste afsnit i afsnittet 

Forrunden, side 15 i augustvejledningen 

udgår. Læs kap. 3 i denne vejledning.

Tørret foder 

Afsnittet nedenfor er et supplement til afsnittet 

Støtte til tørret foder - tørringsvirksomhed side 

12 i augustvejledningen. 

Under støtteordningen for tørret foder, kan der 

ydes EU-støtte til virksomheder, der er godkendt 

til tørring af friskt grønt til tørret foder. 

Afgrøder fra marker, der indgår i ansøgning 

om enkeltbetaling kan som hovedregel leveres 

til en tørringsvirksomhed til tørring med EUstøtte, 

hvis følgende betingelser er opfyldt: 

• Der er tale om støtteberettigede afgrøder 

efter støtteordningen for tørret foder, og 

• Der er indgået kontrakt med tørringsvirksomheden 

mindst 2 dage før første levering. 

En afgrøde fra en mark må ikke leveres til tørring 

med EU-støtte, hvis: 

• Der samme år er søgt forhøjet støtte til proteinafgrøder 

på marken eller 

• Marken samme år er omfattet af en kontrakt 

om energiafgrøder. 

Bemærk, at det heller ikke er tilladt at levere 

efterslæt til tørring med EU-støtte af en afgrøde 

fremvokset efter høst af proteinafgrøder 

eller energiafgrøder fra ovennævnte marker. 

Afgrøder, der er fremvokset på udtagne arealer 

i udtagningsperioden fra 15. januar til 31. 

august må ikke leveres til tørring. Derimod er 

det tilladt at levere afgrøder fra udtagne arealer, 

der er fremvokset efter udtagningsperiodens 

ophør 31. august. Det er en betingelse, at plantedækket 

på det udtagne areal er slået i løbet af 

august måned, og at der er gået mindst 14 dage 

fra denne slåning, til der tages slæt til tørring. 

Desuden gælder, at afgrøder fremvokset på 

udtagne arealer efter udtagningsperiodens 

ophør kun må leveres som løntørring. Det 

betyder, at det tørrede foder ikke må omsættes 

på markedet, men skal hjemtages til foderbrug 

på egen bedrift. 

Støtteordningen for tørret foder administreres 

af Interventionsgruppen i Landbrugsstøttekontoret 

i Direktoratet for Fødevare- 

Erhverv. Der vil blive udarbejdet en ny vejledning 

om støtteordningen for tørret foder. 

Vejledningen forventes at være klar i løbet af 

foråret 2005. 

Tildeling af udtagningsrettigheder 

Dette afsnit erstatter følgende afsnit: 

• Side 14: Udtagningsrettigheder 

• Side 18, anden spalte, tredje afsnit, der indledes: 

Værdien af en udtagningsrettighed 

• Side 27, første spalte: Udtagningspligt i 


Tildeling af udtagningsrettigheder 

Ved tildelingen af betalingsrettigheder i 2005 

får du et antal udtagningsrettigheder. Antallet 

af udtagningsrettigheder beregnes som udgangspunkt 

som 8 pct. af det samlede areal på 

bedriften, som du søger betalingsrettigheder 

til, fratrukket det areal, der 21. april 2003 var 

med permanent græs, var beplantet med permanente 

afgrøder, var skov, eller som blev anvendt 

til ikke-landbrugsaktiviteter. Procentsatsen 

kan dog blive korrigeret, jf. nedenfor. 

Værdien af udtagningsrettighederne er lig 

basisværdien på almindelige betalingsrettigheder. 

Et eventuelt kvægtillæg og mælketillæg 

vil ikke blive lagt på udtagningsrettigheder. 

Der kan eventuelt blive tilknyttet en tilladelse 

til at dyrke frugt og grønt samt andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion til udtagningsrettigheder. 

I dette tilfælde kan du søge 

om at få denne tilladelse flyttet til en anden 

type betalingsrettigheder, da du ikke må dyrke 

disse afgrøder på et udtaget areal. 

Søger du betalingsrettigheder til et areal, der 

fratrukket de arealer, der 21. april 2003 var 

med permanent græs, var beplantet med permanente 

afgrøder, var skov, eller som blev 

anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter, udgør 

22,00 ha eller derunder, får du ikke tildelt 

udtagningsrettigheder. 

Driver du hele din bedrift efter reglerne om 

økologisk jordbrugsproduktion, vil du få tildelt 

udtagningsrettigheder efter gældende regler, 

men er fritaget for udtagningspligten, jf. dog 

betingelserne herfor i bilag 2. 

9

Opretholdelse af det udtagne areal 

Hvis forskellen mellem det samlede udtagne 

areal i Danmark i 2005 og det gennemsnitlige 

antal udtagne hektar i referenceperioden 2000 

- 2002 er større end 5 pct., skal antallet af 

udtagningsrettigheder justeres. Procentsatsen 

til brug for beregning af udtagningsrettigheder 

vil derfor først blive endelig fastlagt 1. august 

2005. En eventuelt justeret udtagningspligt 

gælder først i 2006. 

Udtagningspligten for 2006 og fremover svarer 

til det antal udtagningsrettigheder du har i 

det pågældende ansøgningsår. 

Udtagningspligt i 2005 

Hvis du i 2005 søger om betalingsrettigheder 

til mere end 22,00 hektar, fratrukket de arealer, 

der 21. april 2003 var permanent græs, var 

beplantet med permanente afgrøder, var skov 

eller som blev anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter, 

skal du opfylde din udtagningspligt. 

Din udtagningspligt i 2005 er 8 pct. af det 

areal, du søger om betalingsrettigheder til, 

inklusiv de arealer du udtager, men fratrukket 

de arealer, der 21. april 2003 var permanent 

græs, var beplantet med permanente afgrøder, 

var skov eller som blev anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter. 

I forbindelse med ansøgningsskemaet 

svarer dette til summen af dyrkede/udyrkede 

og udtagne arealer fratrukket 

summen af arealer, der ikke kan udtages. 

Hvis du har udtagningspligt, men ikke anmelder 

et tilstrækkeligt stort areal til at opfylde 

udtagningspligten, vil en tilsvarende del af 

dine øvrige støtteberettigede arealer blive 

betragtet som et udtaget areal. På dette areal er 

udtagningspligten ikke opfyldt og dette medfører 

en sanktion. 

Garantibrak 

Med enkeltbetalingsordningens indførsel ophæves 

det juridiske grundlag for aftalerne om 

garantibrak. For de eksisterende aftaler er der 

fortsat en forpligtelse til at yde det garanterede 

beløb til landbrugeren. Derimod har landbrugeren 

ikke længere nogen forpligtelse til at 

braklægge det pågældende areal. 

10 

I de tilfælde hvor landbrugeren meddeler 

Direktoratet for FødevareErhverv, at han ikke 

ønsker at fortsætte aftalen, vil der ikke blive 

opkrævet gebyr for afmelding hos landbrugeren. 

Permanent græs 

Følgende afsnit er en tilføjelse til afsnittet om 

Permanente græsarealer side 25 og afsnittet 

erstatter desuden tredje underafsnit i afsnittet 

Betalingsrettigheder for permanente græsarealer 

på side 14 i augustvejledningen. Læs 

mere om permanente græsarealer i afsnittet 

God landbrugs- og miljømæssig stand, side 

15. 

Bemærk, at definitionen af permanente 

græsarealer ikke er ændret. 

Bemærk også, at arealer, der var udtaget 

under hektarstøtteordningen, eller er udtaget 

under enkeltbetalingsordningen eller under et 

MVJ-tilsagn ikke betragtes som permanente 

græsarealer. 

Permanente græsarealer i 2003 

Dette afsnit vedrører udelukkende fastlæggelsen 

af de arealer, der var permanente 

græsarealer 21. april 2003. 

Arealer, der var med permanent græs pr. 21. 

april 2003, fastlægges som: 

• Arealer, der i hektarstøtteansøgningen for 

2003 blev anmeldt som græs uden for 

omdrift (afgrødekoderne 69 og 71), og 

• Arealer, der bliver anmeldt i ansøgning om 

enkeltbetaling i 2005, men ikke blev 

anmeldt i hektarstøtteansøgningen i 2003. 

Bemærk, at arealer med frugt og grønt, der 

indberettes fra Danmarks Statistik til Direktoratet 

for FødevareErhverv, ikke betragtes som 

permanente græsarealer pr. 21. april 2003. 

Du har mulighed for at få ændret et areals status 

som permanent græs, hvis du kan dokumentere, 

at arealet var i omdrift eller var udtaget 

under en af ovennævnte ordninger pr. 21. 

april 2003. Dokumentation for, at arealet var i 

omdrift, kan fx. være i form af mark- og gødningsplaner.

Der knytter sig nogle særlige forhold til arealer, 

der var med permanent græs i 2003: 

• Arealer, der var permanente græsarealer pr. 

21. april 2003, vil blive tildelt betalingsrettigheder 

med en basisværdi på 500 kr. jf. 

Værdien af betalingsrettighederne, side 4 i 


• Arealer, der som led i et MVJ-tilsagn eller 

tilsagn om tilskud til økologisk jordbrug, 

var arealer med permanent græs den 21. 

april 2003, kan efter ansøgning tildeles 

almindelige betalingsrettigheder, jf. bilag 2. 


21. april 2003 skal hverken inkluderes ved 

beregningen af din udtagningspligt i 2005 

eller ved beregningen af det antal udtagningsrettigheder, 

som du tildeles. 


21. april 2003 kan ikke anvendes til opfyldelse 

af din udtagningspligt og til udnyttelse 

af en udtagningsrettighed, se dog bilag 2 

vedrørende arealer udtaget under en MVJordning 

eller arealer, med tilsagn om skovtilplantning. 

Bemærk, at arealer, der er blevet permanente 

græsarealer efter 21. april 2003, gerne må 

anvendes til at opfylde udtagningspligten. 

Forpagtningsaftaler og tildeling af 

betalingsrettigheder i 2005 

Dette afsnit er et supplement til afsnittet 

Tildeling af betalingsrettigheder side 14 i 

augustvejledningen: 

Betalingsrettighederne bliver tildelt de landbrugere, 

som råder over støtteberettigede landbrugsarealer 

pr. 21. april 2005. 

Hvis et landbrugsareal er bortforpagtet pr. 21. 

april 2005, er det således forpagteren, der får 

betalingsrettighederne. Betalingsrettigheder er 

en personlig fordring. Det betyder, at betalingsrettighederne 

ikke automatisk følger med 

jorden, når der handles eller på anden måde 

overdrages jord. En forpagter beholder derfor 

som udgangspunkt betalingsrettighederne, når 

jorden går tilbage til ejeren ved forpagtningsaftalens 

udløb. 

Ejer og forpagter kan aftale, at betalingsrettighederne 

skal gå tilbage til ejeren ved forpagt- 

ningsophør. Det kan fx ske som tillæg til forpagtningsaftalerne. 

Sådanne aftaler er privatretlige 

aftaler, der ikke involverer Direktoratet 

for FødevareErhverv. 

Der skal indsendes en meddelelse om overdragelsen 

til direktoratet. Det skal fremgå af meddelelsen 

præcis hvilke betalingsrettigheder, der 

overdrages. Meddelelsen skal indsendes på en 

særlig blanket, der skal underskrives af både 

forpagter og ejer. Meddelelsen om overdragelse 

af betalingsrettighederne skal være 

direktoratet i hænde inden ansøgningsfristen 

for enkeltbetaling det år, hvor ejer selv skal 

anvende betalingsrettighederne. 

Du kan få blanketten til meddelelse om overdragelse 

af betalingsrettigheder i Landbrugsstøttekontoret 

fra slutningen af 2005. 

Eksempel på overdragelse 

A har udlejet 2,00 ha til B ved en flerårig forpagtningsaftale. 

Aftalen udløber pr. 31. 

december 2005. A og B har lavet et tillæg til 

forpagtningsaftalen om, at B vederlagsfrit skal 

overdrage 2 almindelige betalingsrettigheder 

til A, når forpagtningen ophører. B indsender 

rettidigt sin ansøgning om enkeltbetaling for 

2005. På grundlag af ansøgningen bliver B 

tildelt betalingsrettigheder og får udbetalt 

støtte for 2005. I november 2005 indsender A 

og B den særlige blanket om meddelelse om 

overdragelse af betalingsrettigheder til direktoratet. 

Ifølge meddelelsen overdrager B 2 

betalingsrettigheder til A. B skal angive hvilke 

rettigheder, der er tale om. 

Nu har A selv mulighed for at søge om støtte i 

2006 på grundlag af de 2 betalingsrettigheder 

og sine 2,00 ha. Imidlertid bortforpagter A de 

2,00 ha til C for en 3-årig periode, der starter 

den 1. januar 2006. A og C indsender derfor 

en ny meddelelse til direktoratet, hvorefter de 2 

betalingsrettigheder overdrages til C. De 2 

parter kan eventuelt vælge at gøre overdragelsen 

midlertidig, således at betalingsrettighederne 

automatisk tilbageføres til A, fx 31. december 

2008, hvor forpagtningsaftalen udløber. 

Privatretlige kontrakter 

De linjer nedenfor, der er markeret med kursiv 

11

er tilføjet afsnittet Privatretlige kontrakter, 

side 18 i augustvejledningen. Bemærk, at sætningen: 

”Det er sælger, der skal søge om etablering 

af betalingsrettighederne" ikke længere 

gælder og derfor ikke er medtaget i afsnittet 

nedenfor. 

Har to parter indgået en kontrakt om salg af en 

landbrugsbedrift eller en del heraf, og sælger 

er berettiget til enten et kvæg- og/eller et mælketillæg 

eller tilladelse til at dyrke frugt og 

grønt samt andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktionFrugt/grønt/kartoffel-tilladelser, 

kan køber overtage tillæg og/eller tilladelser 

fra sælger. Det er en betingelse, at der 

senest 21. april 2005 er indført en klausul om 

dette i kontrakten. 

Hvis der senest 15. maj 2004 er indgået aftale 

om overførsel af kvægtillæg til køber, så toldes 

kvægtillægget ikke. Hvis en aftale om overtagelse 

af kvægtillæg er indgået efter 15. maj 

2004, vil tillægget blive omfattet af toldning. 

Det betyder, at det kun er det reducerede 

kvægtillæg, der kan overdrages. 

Bemærk, at det er en betingelse for overførsel 

af et kvægtillæg og tilladelse til at dyrke frugt 

og grønt, samt andre kartofler end kartofler til 

stivelsesproduktion, at sælgeren er aktiv landbruger 

21. april 2005. 

Hvis der er tale om salg af en del af en 

bedrift, kan den del af kvæg- og/eller mælketillægget 

og/eller frugt/grønt/kartoffel-tilladelser, 

der forholdsmæssigt stammer fra de 

pågældende produktionsenheder overdrages. 

Værdien af det kvægtillæg, der overføres, vil 

blive fordelt på samtlige af købers betalingsrettigheder, 

bortset fra udtagningsrettigheder. 

Hvis køber og sælger indbyrdes aftaler, at 

køber søger om etablering af betalingsrettigheder 

på sælgers vegne, skal ansøgningen 

vedlægges kopi af deres aftale. Indgåelse af en 

aftale om, at køber søger om etablering af 

betalingsrettighederne ændrer ikke på kravet 

om, at sælger skal være aktiv landbruger 21. 

april 2005. Bemærk, at det altid er køber, der 

skal søge om støtte. En kopi af salgsaftalen 

skal vedlægges ansøgningen. 

12 

Delvis anmeldelse af en 

betalingsrettighed 

Dette afsnit er en tilføjelse til afsnittet 

Udnyttelse af betalingsrettigheder på side 20 i 

augustvejledningen: 

Det er muligt at få udbetalt en del af en hel 

betalingsrettighed. Dette er betinget af, at 

• den anmeldes sammen med en del af en 

hektar, samt at 

• du anmelder alle de hele betalingsrettigheder, 

du har mulighed for i forhold til antallet af 

støtteberettigede hektar, som du råder over. 

Den del af betalingsrettigheden du får udbetalt, 

bliver beregnet i forhold til hvor stor en 

del af en hektar, den anmeldes sammen med. 

Hele betalingsrettigheden vil blive anset for at 

være udnyttet i det pågældende år. 

Udnyttelse og inddragelse af 

betalingsrettigheder 

Dette afsnit er en tilføjelse til kapitlet om 

Udnyttelse og inddragelse af betalingsrettigheder 

på side 20 og 22 i augustvejledningen: 

Læs mere om Udnyttelse af betalingsrettigheder 

i kapitel 3, side 25 i denne vejledning. 

Udnyttelse af særlige betalingsrettigheder 

Råder du over flere særlige betalingsrettigheder 

kan du nøjes med at udnytte en eller flere af 

disse. Den produktion du i så fald skal opretholde, 

målt i SK, vil blive beregnet forholdsvist, 

efter det antal særlige betalingsrettigheder du 

anmelder i forhold til dit samlede SK-krav. 

Overdrager du særlige betalingsrettigheder, 

ændrer de status til almindelige betalingsrettigheder, 

medmindre du overdrager alle særlige 

betalingsrettigheder på en gang. I så fald 

kan de beholde deres status som særlige betalingsrettigheder 

og fortsat udnyttes ved opretholdelse 

af et SK-krav. 

Overdrager du en eller flere af dine særlige 

betalingsrettigheder, vil dit SK-krav blive genberegnet 

i forhold til det antal særlige betalingsrettigheder, 

du anmelder. Det samme vil 

ske, hvis du anmelder en eller flere af dine 

særlige betalingsrettigheder med jord.

Du kan ikke udnytte en del af en særlig betalingsrettighed. 

Det betyder at du som minimum 

skal anmelde een særlig rettighed og 

opretholde en produktion svarende til den forholdsvise 

andel for denne. 

Eksempel 

En landbruger er berettiget til et kvægtillæg 

på 111.000 kr. Han har haft ammekøer, som 

har gået på offentligt ejede arealer. Han 

anmelder ingen arealer i 2005. Han vil så 

modtage 3 særlige betalingsrettigheder à ca. 

37.000 kr. Han har gennemsnitligt haft 116 

ammekøer i referenceperioden 2000-2002, 

der svarer til 38,6 SK pr. særlig betalingsrettighed. 

Dvs. at han, for at kunne få udbetalt 

værdien af alle de særlige betalingsrettigheder, 

skal opretholde en produktion på 50 pct. 

af det gennemsnitlige antal storkreaturer 

(SK), han havde i referenceperioden, dvs. 58 

SK. 

Hvis han beslutter sig for at nedsætte sin produktion, 

er det mindste han kan anmelde altså 

en særlig betalingsrettighed. For at kunne 

udnytte denne betalingsrettighed, skal han 

mindst opretholde en produktion på 19,3 SK. 

Frugt og grønt samt andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion 

Afsnittet nedenfor supplerer afsnittet 

Udnyttelse af betalingsrettigheder, side 20 i 

augustvejledningen og er et nyt afsnit i spalte 

1 lige før afsnittet, der begynder med Særlige 

betalingsrettigheder: 

Betalingsrettigheder med tilladelse til at dyrke 

frugt og grønt samt andre kartofler end kartofler 

til stivelsesproduktion kan også anvendes 

til udbetaling af støtte på andre arealer end 

arealer med de nævnte afgrøder. Det betyder, 

at du kan udnytte disse betalingsrettigheder på 

alle former for støtteberettigede arealer. Betalingsrettighederne 

med denne tilladelse inddrages 

kun til den nationale reserve, hvis de slet 

ikke har været anvendt som grundlag for 

udbetaling af støtte i 3 sammenhængende år. 

Bemærk, at hvis der på et areal dyrkes en 

landbrugsafgrøde efterfulgt i rådighedsperioden 

af enten frugt og grønt eller andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion, kræ- 

ves betalingsrettigheder med tilladelser, for at 

sådanne arealer er støtteberettigede. 

Opsplitning af betalingsrettigheder 

ved overdragelse 

Dette afsnit er en tilføjelse til afsnittet om 

Overdragelse af betalingsrettigheder på side 

22 i augustvejledningen: 

Det er kun muligt at opsplitte betalingsrettigheder 

i de tilfælde, hvor de overdrages sammen 

med et tilsvarende areal. Det gælder for 

både køb og salg samt forpagtning. Dette betyder, 

at hvis du vil overdrage et “skævt“ antal 

hektar, for eksempel 10,40, er det tilladt at 

overdrage 11 betalingsrettigheder, hvoraf den 

ene svarer til 0,40 ha og er skabt ved en 

opsplitning af en betalingsrettighed, der svarer 

til en hel hektar. Du beholder selv en betalingsrettighed 

svarende til 0,60 ha. Hvis du i 

forvejen har betalingsrettigheder, der svarer til 

en del af en hektar, skal disse overdrages først. 

Yderligere opsplitninger kan kun ske, hvis der 

er behov for at skabe overensstemmelse mellem 

de betalingsrettigheder og det areal, der 

overdrages. 

Bemærk, at opsplitning af en betalingsrettighed, 

er betinget af, at antallet af betalingsrettigheder 

svarer til det “skæve” antal hektar, 

der overdrages samtidigt. Opsplitning af en 

betalingsrettighed kan derfor kun lade sig 

gøre, hvis du fx overdrager 4,30 ha og overdrager 

4 plus den del af den femte betalingsrettighed, 

der svarer til 0,30 ha. 

Disse regler gælder for hver type betalingsrettighed. 

Ved type forstås i denne sammenhæng 

betalingsrettigheder for hvilke, der gælder 

forskellige udnyttelsesbetingelser. Det vil 

sige almindelige betalingsrettigheder, udtagningsrettigheder 

samt betalingsrettigheder 

med tilladelse til at dyrke frugt og grønt samt 

andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion. 

Eksempel: 

Hvis du overdrager 14 ha, hvoraf 8 pct. svarende 

til 1,12 ha vedrører udtagning, kan du 

overdrage: 

• 1 udtagningsrettighed plus en del af en 

13

udtagningsrettighed svarende til 0,12 ha, 

samt 

• 12 almindelige betalingsrettigheder plus 

en del af en såden svarende til 0,88 ha. 

Dette vil i så fald blive anset som to 

separate overdragelser af jord med betalingsrettigheder 

på henholdsvis 1,12 ha 

og 12,88 ha. 

Overdragelse uden jord og 80 pct. reglen 

Du kan først overdrage dine tildelte betalingsrettigheder 

uden samtidig salg eller bortforpagtning 

af jord, når du enten har udnyttet mindst 

80 pct. af alle de betalingsrettigheder, der blev 

tildelt i 2005, eller frivilligt har afgivet alle de 

betalingsrettigheder, som du ikke udnytter i 

2005 til den nationale reserve. Betalingsrettighederne 

skal udnyttes med 80 pct. i et år. 

Mindstestørrelse på dyrkede og 

udyrkede marker 

Afsnittet nedenfor erstatter afsnittet 

Mindstestørrelse på et støtteberettiget areal, 

side 23 i augustvejledningen: 

Støtteberettigede marker skal udgøre et sammenhængende 

areal på mindst 0,30 ha. Du kan 

dyrke flere afgrøder side om side på samme 

mark, hvis afgrøderne tilhører samme afgrødegruppe, 

jf. side 17 i denne vejledning. I så fald 

skal arealerne med de enkelte afgrøder anmeldes 

som selvstændige delmarker på side 3 i 

skemaet. Du kan dog søge om støtte for mindre 

arealer, hvis de er varigt afgrænsede af fx veje, 

mure, vandløb eller naboskel, der gør, at arealet 

ikke kan lægges sammen med andre arealer. 

Mindstestørrelse på et udtaget areal 

Afsnittet nedenfor erstatter afsnittene Mindstestørrelse 

på et udtaget areal og Udtagning i 

randzoner, side 27 i augustvejledningen: 

Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i 

over halvdelen af længden og udgøre mindst 

0,10 hektar. 

I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer 

og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje) kan du 

dog braklægge arealer med en bredde på mindst 

5 m og en størrelse på mindst 0,05 hektar. 

14 

Bemærk, at kravet om en bredde på 5 m gælder 

hele arealet. Der må ikke være dyrkede 

arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt 

udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten 

eller fortidsmindet. Der må ligeledes 

ikke være mere end en række træer mellem 

randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. 

De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 

m randzoner langs vandløb, med mindre 2 

meter bræmmerne havde status som permanent 

græs i 2003. 

Støtteberettigede arealer med 

gartneriafgrøder 

Afsnittet nedenfor supplerer kapitlet Støtteberettigede 

arealer på side 23 i augustvejledningen: 

Der gælder følgende regler for arealer med 

gartneriafgrøder indenfor enkeltbetalingsordningen. 

Arealer med frugt, grønt samt andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion, er kun 

støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen 

ved anvendelse af betalingsrettigheder med 

tilladelse til dyrkning af førnævnte afgrøder. 

Det er først og fremmest arealer med alle former 

for et-årige arter af frugt og grøntsager, 

men også arealer med spisekartofler, læggekartofler, 

etårige krydderurter samt følgende flerårige 

kulturer: Blåbær, brombær, hindbær, loganbær, 

morbær, ribs, solbær, stikkelsbær, tranebær, 

tyttebær, rabarber, artiskokker, asparges, 

lavskov med kort omdriftstid (højst 10 år), elefantgræs 

og rødt kanariegræs. 

Arealer med planteskolekulturer af de nævnte 

afgrøder er også berettiget til støtte. Dette kræver 

også en tilladelse til at dyrke frugt, grønt 

samt andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion, 

jf. listen side 23 i augustvejledningen. 

Denne liste indeholder afgrøder, der 

kun er støtteberettigede ved anvendelse af 

betalingsrettigheder med denne tilladelse. 

Arealer med et- eller to-årige gartnerikulturer, 

der ikke er omfattet af markedsordningen for 

frugt og grønt, er støtteberettigede ved anvendelse 

af almindelige betalingsrettigheder. Dette

gælder bl.a. arealer med etårige blomsterkulturer 

og løgplanter (dog ikke spiseløg og purløg). 

Arealer med planteskolekulturer af disse 

afgrøder er også støtteberettigede. 

Bemærk, at arealer med sukkermajs samt arealer 

med kartofler til stivelsesproduktion ikke 

kræver betalingsrettigheder med denne tilladelse, 

men er støtteberettigede ved anvendelse 

af en almindelig betalingsrettighed. 

Afgrøder, der er angivet som støtteberettigede, 

ændrer ikke status, uanset om de dyrkes på friland 

eller under en eller anden form for dække 

fx i væksthuse. 

Arealer med permanente afgrøder er udelukket 

fra enkeltbetalingsordningen. Dette gælder 

også permanente afgrøder, der er omfattet af 

markedsordningen for frugt- og grønt. Ved 

permanente afgrøder forstås kulturer, som kan 

leve 5 år eller mere. Således er arealer med 

bl.a. frugttræer ikke støtteberettigede. 

Arealer med vedplanter og stauder, bortset fra 

elefantgræs og rødt kanariegræs er heller ikke 

støtteberettiget. Arealer med planteskolekulturer 

af disse permanente afgrøder er ligeledes 

ikke støtteberettiget. Dette gælder også, hvis 

kulturerne kun dyrkes i planteskolen i få år. 

Bemærk: De tidligere nævnte flerårige kulturer 

regnes ikke som permanente afgrøder. 

Træer og permanente afgrøder 

Dette afsnit supplerer kapitel 5 Støtteberettigede 

arealer, afsnittet Arealer med træer, side 

23 i augustvejledningen: 

Arealer med træer og permanente afgrøder er 

ikke støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen. 

Det betyder, at der ikke tildeles 

betalingsrettigheder til arealerne, samt at de 

heller ikke kan anmeldes til støtteudbetaling i 

forbindelse med betalingsrettigheder, jf. afsnittet 

Skovtilplantning på side 16 og bilag 2 i 

denne vejledning. Visse permanente afgrøder 

kan anmeldes som udtagne. Juletræer og frugttræer 

hører med under gruppen af permanente 

afgrøder. 

Ønsker du fra 2005 at inddrage arealer med 

træer og permanente afgrøder i enkeltbetalingsordningen, 

skal sådanne arealer være ryddet 

senest 21. april 2005. At arealet skal være 

ryddet betyder, at der skal foretages rodfræsning 

eller rødderne fjernes på anden vis, således 

at der kan pløjes. 

Hvis du efter 21. april 2005 vælger at rydde 

arealer med træer og permanente afgrøder, 

kan du søge om tildeling af betalingsrettigheder 

fra den nationale reserve. Læs mere om 

reglerne for denne i kapitel 3. I givet fald, skal 

arealet være ryddet, jf. ovenfor, senest ved 

starten af rådighedsperioden i det pågældende 

år. 

Fredskovspligtige arealer 

Dette afsnit supplerer afsnittet om Skovtilplantning, 

side 30, i augustvejledningen. 

Der kan som hovedregel ikke tildeles betalingsrettigheder 

til arealer, hvorpå der er pålagt 

fredskovspligt. Betalingsrettigheder kan heller 

ikke udnyttes på sådanne arealer. Vedrørende 

udtagningsrettigheder, se afsnittet om 

Skovtilplantning. 

Dette gælder fx arealer, der er ryddet for træer 

med henblik på at etablere lysåbninger og 

andre åbne arealer, i henhold til §10, stk. 4 i 

skovloven (lov nr. 453 af 9. juni 2004), og 

som er blevet pålagt fredskovspligt. 

En undtagelse er dog arealer, som i tilknytning 

til fredskov traditionelt og gennem lang tid, 

har henligget som landbrugsjord, dvs. typisk 

arealer, som har været anmeldt som foderarealer 

under hidtidige præmieordninger for kvæg, 

eller på anden måde har været anvendt til 

afgræsning, jf. §10, stk. 3 i skovloven. 

God landbrugs- og miljømæssig stand 

på permanente græsarealer 

Dette afsnit er en ændring til samme afsnit 

side 38 i augustvejledningen. Det ændrede er 

markeret med kursiv: 

Fald på mere end 5 pct. i andelen af 

permanente græsarealer. 

Falder andelen med permanente græsarealer 

15

mere end 5 pct. vil direktoratet med henblik på 

at modvirke yderligere fald kræve, at de landbrugere, 

der modtager støtte, skal søge tilladelse 

til at inddrage permanente græsarealer i 

omdriften. En tilladelse vil evt. være betinget 

af, at et tilsvarende areal udlægges med permanent 

græs. 

Fald på mere end 10 pct. i andelen af 

permanente græsarealer. 

Falder andelen med permanente græsarealer 

mere end 10 pct., vil direktoratet med det formål 

at genskabe forholdet give pålæg til de 

landbrugere, der modtager støtte, og som råder 

over de arealer, der er blevet indraget til anden 

anvendelse, om helt eller delvis at genetablere 

de permanente græsarealer, der er blevet inddraget, 

alternativt udlægge tilsvarende arealer 

som permanente græsarealer. 

For 2005 gælder forpligtelsen til genetablering 

af permanente græsarealer de arealer, der er 

inddraget i omdriften siden den 21. april 2003. 

Fra 2006 og fremover vedrører forpligtelsen 

de arealer, der er overgået til anden anvendelse 

inden for de seneste 24 måneder forud for 

datoen for indgivelse af ansøgning om støtte. 

Det betyder, at det er ikke længere den enkelte 

landbrugers 2003-areal, der er afgørende. 

Våde arealer er ikke støtteberettigede 

Afsnittet nedenfor supplerer afsnittet Ikke støtteberettigede 

arealer, s. 26 i augustvejledningen. 

Arealer, som der søges støtte til, skal fysisk 

have karakter af landbrugsjord. Arealerne må 

ikke permanent eller en stor del af året stå 

under vand. Under normale omstændigheder 

skal arealerne have en sådan beskaffenhed, at 

det er muligt at tilså dem med en markafgrøde 

senest 31. maj. 

Skovtilplantning 

Nedenstående afsnit erstatter afsnittet om Skovtilplantning 

på side 30 i augustvejledningen: 

Det er ikke muligt at få tildelt nogen form for 

betalingsrettigheder til skovarealer, fordi sådanne 

arealer ikke er støtteberettigede, jf. nedenfor. 

Hvis du har udtagningsrettigheder, vil du 

kunne bruge disse til at få udbetalt støtte til 

16 

arealer, hvortil du har tilsagn fra Skov- og 

Naturstyrelsen til at plante skov på landbrugsjord, 

hvis du har søgt om støtte til skovrejsning 

på arealet efter den 28. juni 1995. Det er 

en betingelse, at arealet er tilplantet 15. januar 

eller bliver tilplantet i foråret i ansøgningsåret. 

Hvis du tilplanter arealet i foråret, må der ikke 

have været en landbrugsafgrøde på dette fra 

15. januar, hvis arealet skal kunne medregnes 

som udtaget i samme års ansøgning. 

Hvis du vælger at bruge udtagningsrettigheder 

på arealer med tilsagn om støtte til skovtilplantning 

kan der ikke udbetales indkomstkompensation. 

Skov- og Naturstyrelsen vil således tilbageholde 

hele skovprojektets indkomstkompensation, 

selvom kun en del af projektet indgår som 

grundlag for udbetaling af støtte baseret på 

udtagningsrettigheder. 

Bemærk, at hvis arealet er bortforpagtet og 

forpagteren opnår støtte fra enkeltbetalingsordningen, 

vil ejeren ikke modtage indkomstkompensation 

fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Arealer i neutralområder, hvor der ikke udbetales 

indkomstkompensation vil uden konsekvenser 

for skovstøtten kunne indgå som udtaget 

areal under enkeltbetalingsordningen. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Afvigelser inden for samme 

afgrødegruppe 

Afsnittet nedenfor erstatter Afvigelser inden 

for samme afgrødegruppe, side 40 i augustvejledningen. 

Det rettede er markeret med kursiv. 

Nedsættelse foretages særskilt for alle arealer 

inden for samme afgrødegruppe. 

Inden for enkeltbetalingsordningen sondres 

mellem følgende afgrødegrupper: 

• Arealer med frugt- og grøntafgrøder og 

andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion, 

andre dyrkede og ikke dyrkede 

landbrugsarealer inklusiv permanente 

græsarealer og udtagne arealer.

Under koblet støtte sondres mellem: 

• Proteinafgrøder 

• Energiafgrøder 

• Stivelseskartofler. 

Plantedække på udyrkede arealer 

Bilag 3 i denne vejledning erstatter bilag 3, 

side 50 i augustvejledningen. Bilaget omfatter 

etablering af plantedække på braklagte arealer 

og som noget nyt, plantedække på udyrkede 

arealer. 

Slåning af plantedække 

Første underafsnit i afsnittet Slåning af plantedække 

på side 37 i augustvejledningen erstattes 

af følgende: 

Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke 

dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning mindst 

hvert 5. år. 

Rydning af braklagte arealer 

Selvsåede træer og buske på arealer, der har 

været braklagt under hektarstøtteordningen, og 

som videreføres som braklagte arealer eller 

udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen, 

skal være fjernet fra arealet inden 21. 

april. Stød fra større træer (over 5 år) skal rodfræses 

eller på anden måde fjernes. 

17

2 Krydsoverensstemmelse 

Dette afsnit supplerer kapitel 8 side 35 i augustvejledningen. 

Når enkeltbetalingsordningen indføres 1. januar 

2005 bliver krydsoverensstemmelse en del 

af den fælles landbrugspolitik. 

Der er 4 områder, der vedrører krydsoverensstemmelse: 

Miljø, sundhed, dyrevelfærd og 

god landbrugs- og miljømæssig stand 

(GLM). 

Krydsoverensstemmelse betyder, at udbetalingen 

af den direkte støtte til landbrugere kædes 

sammen med overholdelse af eksisterende regler 

inden for de 4 områder. 

De direkte støtteordninger er følgende: Støtten 

til enkeltbetaling, tørret foder, proteinafgrøder, 

energiafgrøder og stivelseskartofler samt præmier 

for moderfår og handyr. 

Reglerne inden for miljø, sundhed og dyrevelfærd 

skal allerede overholdes i dag, men som 

noget nyt fra 1. januar 2005 medfører manglende 

overholdelse af de krav, der vedrører 

krydsoverensstemmelse, en nedsættelse af 

landbrugsstøtten. 

Kravene for GLM er i udstrakt grad baseret på 

de eksisterende regler for udtagne arealer 

under den tidligere hektarstøtteordning. 

Manglende overholdelse af krav vedrørende 

GLM fører også til en nedsættelse af landbrugsstøtten. 

Formålet med sammenkædningen er bl.a., at: 

• Skabe sammenhæng mellem overholdelse 

af bl.a. miljøreglerne og udbetalingen af 

landbrugsstøtten 

• Skabe sammenhæng mellem kontrollen af 

landbrugsstøtteordningerne og kontrollen 

med områder omfattet af krydsoverensstemmelse 

• Fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. 

Kravene indenfor de 4 områder, som du skal 

overholde, er beskrevet i bilag 8, side 42 i 

denne vejledning. 

18 

Kravene i bilag 8 kan overordnet opdeles i to 

typer: 

• Hvad du ikke må 

• Hvad du skal 

Nogle eksempler på "hvad du ikke må" 

er: Overgødskning, nedgravning af stoffer, 

produkter og materialer, der kan forurene 

grundvand og jord, samt dyrkning af arealer 

der ligger nærmere end 2 m på et vandløb. 

Nogle eksempler på "hvad du skal" er: Indsendelse 

af gødningsregnskab, mærkning og registrering 

af dyr i det centrale husdyrregister 

(CHR), samt vedligeholdelse af plantedække 

på udtagne arealer og landbrugsarealer, der 

ikke dyrkes. 

Reglerne om krydsoverensstemmelse gælder 

for hele bedriften, dvs. hele landbrugsarealet 

og al landbrugsaktivitet på samtlige produktionsenheder 

under samme CVR-nr., eller 

CPR-nr, hvis du ikke har et CVR-nr. 

En eventuel nedsættelse af støtten for hele bedriften 

kan således få stor betydning, hvis du: 

• Har samtidig drift, dvs. både økologisk og 

konventionel produktion på samme bedrift 

• Driver flere produktionsenheder, fx kombinerer 

en landbrugsproduktion (planteavl el. 

husdyrproduktion) med en maskinstation 

• Driver en bedrift, hvor landbrugsproduktionen 

ligger i flere kommuner/amter. 

I bilag 9 finder du henvisning til: 

• Hvilke danske regler og hvilke EU-regler, 

der er baggrund for kravene i bilag 8 

• Hvilken myndighed, der kontrollerer, om 

kravet er overholdt. 

Område 1: Miljø 

På miljøområdet skal kravene medvirke til en 

bedring af miljøet. Fra 2005 er der i alt 29 krav 

indenfor dette område. Kravene skal blandt 

andet sikre overholdelse af reglerne, om: 

• Beskyttelse af grundvandet mod forurening 

(krav 1.1) 

• Anvendelse af slam fra rensningsanlæg 

(krav 1.2 - 1.6)

• Opbevaring og udbringning af husdyrgødning 

m.m. (krav 1.7 - 1.15) 

• Dyrkningsfri bræmmer langs vandløb (krav 

1.16) 

• Udarbejdelse af gødningsregnskab (krav 

1.17 - 1.22) 

• Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter 

(krav 1.23 - 1.26 og 1.29) 

• Beskyttelse af fugle (krav 1.27 - 1.28). 

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed 

og plantesundhed samt identifikation af 

dyr 

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre 

og forbedre folke-, dyre- og plantesundheden. 

For 2005 vedrører de 3 krav udelukkende 

regler om mærkning af dyr og registrering i 

Det Centrale Husdyrregister (CHR), samt 

føring af et besætningsregister, såsom: 

• Øremærkning af kvæg (krav 2.1) 

• Besætnings- og husdyrbrugsregistrering 

(krav 2.2 og 2.3). 

I 2006 kommer der nye krav vedrørende plantebeskyttelsesmidler, 

anvendelse af visse stoffer 

i husdyrfoder, generelle bestemmelser i 

fødevarelovgivningen vedrørende fødevaresikkerhed 

samt bestemmelser om bekæmpelse af 

visse husdyrsygdomme. 

Område 3: Dyrevelfærd 

I 2005 og 2006 er der ingen krav knyttet til 

udbetaling af landbrugstøtte. 

I 2007 kommer der krav vedrørende dyrevelfærd 

for kalve, svin og andre husdyr. 

Område 4: God landbrugs- og miljømæssig 

stand (GLM) 

I 2005 omfatter området 6 krav, som skal sikre, 

at landbrugsarealer, der er udtaget, udyrkede 

eller anvendes til permanent græs, bevares i 

god landbrugs- og miljømæssig stand. 

Kravene er: 

• Etablering og vedligeholdelse af plantedække 

på udtagne og udyrkede arealer 

(krav 4.1 - 4.4) 

• Vedligeholdelse og opretholdelse af permanente 

græsarealer (krav 4.5 og 4.6). 

Kontrol 

Kontrollen med overholdelsen af krydsoverensstemmelse 

foretages af de myndigheder, der 

er ansvarlige for kontrollen af de pågældende 

områder i dag. Kontrolmyndighederne for de 

enkelte krav fremgår, som nævnt af bilag 9. 

Kontrollen foretages i udstrakt grad allerede i 

dag. Fra 1. januar 2005 skal kontrolmyndigheden 

som noget nyt indberette manglende overholdelse 

af krav omfattet af krydsoverensstemmelse 

til Direktoratet for FødevareErhverv. 

Kontrolmyndighedens vurdering 

Manglende overholdelse af hvert enkelt krydsoverensstemmelseskrav 

vil blive vurderet 

separat ud fra følgende kriterier: 

• Alvor 

• Omfang 

• Varighed, 

- og få tildelt en karakter fra 1-4 efter følgende 

skala: 

Karakteren 1: Når den manglende overholdelse 

af et krav ligger inden for en tolerancegrænse, 

som er fastlagt i retsgrundlaget for 

kravet. 

Karakteren 2: Når overtrædelsen kun har 

mindre betydning i forhold til formålet med 

kravet. 

Karakteren 3: Når overtrædelsen af et krav 

har en væsentlig betydning i forhold til formålet 

med kravet. 

Karakteren 4: Når overtrædelsen af et krav 

har meget stor betydning i forhold til formålet 

med kravet. 

Bemærk, at hvis den manglende overholdelse 

af et krav ligger inden for tolerancegrænsen i 

regelgrundlaget, fx bekendtgørelsen, vil karakteren 

1 blive anvendt for alle 3 kriterier. 

Samlet vurdering 

Den samlede vurdering af kravet sker ved, at 

karaktererne for alvor, omfang og varighed 

lægges sammen. 

19

Uagtsomhed eller forsætlighed 

Kontrolmyndighederne anfører også oplysning 

om, hvorvidt den manglende overholdelse 

skyldes en uagtsom eller en forsætlig handling. 

Du kan læse om konsekvenserne af uagtsomhed/forsætlighed 

i afsnittet Konsekvenser 

af manglende overholdelse af krav. 

Høring 

Når kontrolmyndigheden har konstateret en 

manglende overholdelse af et krav, er myndigheden 

forpligtet til at høre landbrugeren. 

Landbrugeren vil få kontrolrapporten til udtalelse, 

og derved få mulighed for at komme 

med bemærkninger til kontrolmyndighedens 

vurdering af den manglende overholdelse af et 

eller flere krav. 

Landbrugeren får også mulighed for at komme 

med bemærkninger til kontrolmyndighedens 

oplysning om, hvorvidt den manglende 

overholdelse skyldes en uagtsom eller forsætlig 

handling, samt gøre opmærksom på, om 

der var tale om en force majeure situation. 

Kontrolmyndigheden vil efterfølgende vurdere, 

om bemærkningerne skal resultere i ændringer 

i kontrolresultatet. 

Efter endt høring bliver kontrolresultatet med 

eventuelle bemærkninger indberettet til 

Direktoratet for FødevareErhverv. 

Konsekvenser af manglende 

overholdelse af krav 

Direktoratet for FødevareErhverv vil på baggrund 

af kontrolrapporten træffe beslutning 

om en eventuel nedsættelse af landbrugsstøtten. 

I 2005 vil dette gælde støtten til enkeltbetaling, 

tørret foder, proteinafgrøder, energiafgrøder 

og stivelseskartofler samt præmier for 

moderfår og handyr. 

Vurdering af nedsættelse af landbrugsstøtten 

foregår på 2 niveauer: 

Kravniveau: Der indgår i alt 38 krav i bestemmelserne 

om krydsoverensstemmelse. Overholdelsen 

af hvert enkelt krav vurderes særskilt. 

Områdeniveau: De fire områder er miljø, 

20 

sundhed, dyrevelfærd, samt god landbrugs- og 

miljømæssig stand. 

Det konstateres, om der er tale om overtrædelse 

af et eller flere krav inden for samme 

område eller inden for flere områder. 

I tabellen side 23 er vist en samlet oversigt 

over de elementer, der indgår i vurderingen af 

nedsættelse af landbrugsstøtten. 

Som tidligere nævnt skelnes der mellem, om 

den manglende overholdelse af et krav skyldes 

en uagtsom eller forsætlig handling. 

Uagtsomhed betyder, at landbrugeren ved tilsidesættelse 

af den agtpågivenhed, som han bør 

udvise, mangler at overholde et eller flere 

krav. Fordi landbrugeren i dette tilfælde ikke 

med viden og vilje mangler at overholde et 

krav, bedømmes situationen mildere end den 

forsætlige handling. 

Forsætlighed betyder, at landbrugeren foretager 

en handling, som han ved eller anser det 

for overvejende sandsynligt vil medføre en 

manglende overholdelse af kravene. Denne 

situation bedømmes på grund af landbrugerens 

vilje til manglende overholdelse strengere og 

medfører en øget nedsættelse af enkeltbetalingsstøtten. 

På grundlag af kontrolrapporten vurderer Direktoratet 

for FødevareErhverv, om der er tale 

om en uagtsom eller forsætlig manglende 

overholdelse af et krav. 

I vurderingen indgår desuden direktoratets 

registreringer af, om den manglende overholdelse 

er en gentagelse. 

A. Uagtsom manglende overholdelse af krav 

Et krav 

En manglende overholdelse af et krav vil som 

udgangspunkt resultere i en nedsættelse på 3 

pct. af den direkte landbrugsstøtte. 

Procenten kan hæves til 5 og sænkes til 1, afhængig 

af hvor alvorlig, omfangsrig og varig 

den manglende overholdelse er.

Nedsættelsesprocenten fastsættes bl.a. på baggrund 

af kontrolmyndighedens samlede karakter 

for kriterierne alvor, omfang og varighed. 

Som udgangspunkt vil sammenhængen 

mellem karaktererne og nedsættelsesprocenten 

være følgende: 

• Samlet karakter 6 = 1 pct 

• Samlet karakter 9 = 3 pct. 

• Samlet karakter 12 = 5 pct. 

Hvis den samlede karakter ligger i intervallerne 

mellem henholdsvis 6 og 9, samt 9 og 12, vil 

fastsættelse af nedsættelsesprocenten i en konkret 

sag afhænge af øvrige oplysninger i sagen. 

Flere krav indenfor samme område 

Manglende overholdelse af flere krav indenfor 

samme område vurderes som én manglende 

overholdelse indenfor området. Den højeste 

nedsættelsesprocent for et enkelt krav under 

området vil derfor blive områdets nedsættelsesprocent. 

Flere krav indenfor forskellige områder 

Den samlede nedsættelse af landbrugsstøtten 

findes ved at lægge nedsættelsesprocenterne 

fra de fire områder sammen. 

Bemærk, at nedsættelsen af støtten dog maksimalt 

bliver 5 pct., hvis: 

• Det er første gang, der konstateres manglende 

overholdelse og 

• Den manglende overholdelse af et eller flere 

krav skyldes uagtsomhed. 

Eksempel 

Et kontrolbesøg har vist, at landbruger B ikke 

har overholdt krav indenfor miljø- og GLMområdet. 

Det er frøste gang, at der er konstateret 

manglende overholdelse af kravene. 

Miljøområdet 

Kravene 1.1, 1.4 og 1.9, har ikke været overholdt, 

og hvert enkelt krav vil blive vurderet 

særskilt. 

Vurderingen af den manglende overholdelse af 

kravene har ført til eksempelvis nedsættelsesprocenterne: 

1, 3 og 3. Områdets nedsættelsesprocent 

bliver 3, som er den højeste procent, 

der er registreret for området. 

God landbrugs- og miljømæssig stand 

Kravene 4.1, 4.2 samt 4.3 har ikke været overholdt. 

Vurderingen af den manglende overholdelse 

af kravene har ført til nedsættelsesprocenterne: 

1, 3 og 5. Områdets nedsættelsesprocent 

bliver 5, som er den højeste procent, 

der er registreret for området. 

Samlet nedsættelse af landbrugsstøtten 

Ovenstående er et eksempel på manglende 

overholdelse af flere krav indenfor flere områder. 

Nedsættelsesprocenterne fra områderne 

miljø og GLM skal lægges sammen for at finde 

den samlede nedsættelse af landbrugsstøtten til 

landbruger B. Nedsættelsen for områderne er 3 

+ 5 pct. , dvs. at den samlede nedsættelse bliver 

8 pct. Da det er vurderet, at der har været tale 

om uagtsomme handlinger, reguleres nedsættelsen 

til 5 pct. Årsagen er, at nedsættelsen 

maksimalt kan være 5 pct. ved uagtsom manglende 

overholdelse af et krav. 

Bemærk, at der ved manglende overholdelse 

af et krydsoverensstemmelseskrav ikke beregnes 

nedsættelse af støtten under samme direkte 

landbrugsstøtteordning 2 gange. 

Det betyder, at hvis overtrædelsen af et 

krydsoverensstemmelseskrav fx drejer sig om 

manglende mærkning af handyr, vil handyrpræmien 

blive nedsat. Nedsættelsen vil blive 

beregnet efter de gældende regler for handyrpræmieordningen. 

Efterfølgende vil der blive beregnet en nedsættelse 

af støtten under de øvrige direkte 

landbrugsstøtteordninger, der er søgt støtte 

under. Denne nedsættelse vil blive beregnet 

efter reglerne for krydsoverensstemmelse. 

Gentagelse af uagtsom manglende 

overholdelse 

Gentagen manglende overholdelse af et krav 

vurderes indenfor en treårig periode. Det vil 

sige det igangværende kontrolår samt de 

to foregående år. Det betyder, at hvis den 

manglende overholdelse drejer sig om samme 

krav vil dette blive betragtet som en gentagelse. 

Bemærk, at hvis der foretages flere uafhængi- 

21

ge kontrolbesøg indenfor samme år, bliver en 

manglende overholdelse af samme krav betragtet 

som gentagelse. 

Ved gentagelse vil nedsættelsesprocenten beregnet 

ved den foregående manglende overholdelse 

af kravet blive ganget med 3. 

Eksempel 

Hvis nedsættelsen for kravet ved forrige manglende 

overholdelse var beregnet til 3 pct. vil 

nedsættelsen ved gentagelse være 3 pct. * 3 = 9 

pct. 

Hvis nedsættelsesprocenten overstiger 15 vil 

fremtidig manglende overholdelse af samme 

krav blive betragtet som en forsætlig handling. 

Hvis der er gentagen manglende overholdelse 

af flere krav indenfor samme eller forskellige 

områder, vil den samlede nedsættelse blive 

beregnet efter samme retningslinjer, som 

beskrevet i afsnittet A. Uagtsom manglende 

overholdelse af krav. 

Nedsættelsen af støtten ved gentagen manglende 

overholelse af et eller flere krav kan 

maksimalt blive 15 pct., når den manglende 

overholdelse skyldes uagtsomhed. 

B. Forsætlig manglende overholdelse af 

krav 

Nedsættelsen ved forsætlig manglende overholdelse 

vil blive vurderet individuelt for hvert 

enkelt krav i det konkrete tilfælde. 

Vurdering af nedsættelse 

En forsætlig manglende overholdelse af et 

krav fører som udgangspunkt til en nedsættelse 

på 20 pct. 

Procentsatsen kan i særlige situationer reduceres 

til 15 eller forøges til 100. 

Nedsættelse af procentsatsen 

Et eksempel på en situation, hvor en nedsættelsesprocent 

kan blive ændret til 15, er følgende: 

- Hvis der er tale om en gentagen manglende 

overholdelse, men den seneste manglende 

overholdelse er vurderet til at have mindre 

22 

betydning (fx karakteren 2) i forhold til formålet 

med kravet. 

En forøgelse af procentsatsen 

Et eksempel på en situation, hvor en nedsættelsesprocent 

kan blive forøget til mere end 20 

pct. 

- Hvis der er tale om en fortsat gentagen 

manglende overholdelse af et krav og den 

seneste manglende overholdelse er vurderet til 

at have væsentlig betydning (fx karakteren 3). 

Bortfald af støtten 

Hvis den manglende overholdelse af kravet 

vurderes som værende af meget stor betydning 

(fx karakteren 4), og der er tale om gentagen 

manglende overholdelse eller ved særligt grove 

tilfælde af manglende overholdelse af et 

krav. I disse tilfælde kan hele støtten til en eller 

flere direkte landbrugstøtteordninger bortfalde. 

Flere krav inden for et område eller flre områder. 

Den samlede nedsættelsesprocent for krav indenfor 

et område eller flere områder ved forsætlig 

manglende overholdelse, beregnes efter 

samme retningslinjer som beskrevet i afsnit A. 

Uagtsom manglende overholdelse af krav,side 

21. 

Klagemulighed 

Du kan klage over direktoratets afgørelse om 

nedsættelse af støtten til Fødevareministeriets 

departement.

Tabel over nedsættelsesprocenter 

Manglende 

overholdelse af: 

Et krav 

Flere krav inden for 

samme område 

Flere krav inden for 

forskellige områder 

Uagtsom manglende overholdelse 

Første gang 

Som udgangspunkt 

nedsættes støtten med 

3 pct. 

Procenten kan nedsættes 

til 1 eller forhøjes 

til 5 afhængig af vurderingen 

af alvor, omfang 

og varighed. 

Hvis vurderingen samlet, 

giver resultatet - 

"mindre betydning" - er 

nedsættelsen 1 pct. 



"væsentlig betydning" - 

er nedsættelsen 3 pct. 



"meget stor betydning" 

- er nedsættelsen 5 pct. 

Støtten nedsættes med 

den højeste nedsættelsesprocent 

for det 

enkelte krav, dog max 

5 pct. (behandles som 

én manglende overholdelse). 

Nedsættelsesprocenter 

for de enkelte områder 

lægges sammen, dog 

max. 5 pct. 

Eks. 3 pct. + 5 pct. = 8 

pct., der nedsættes til 5 

pct. 

Gentagelse 

Nedsættelsesprocenten 

fra den første overtrædelse 

ganges med en 

faktor 3. Eks. 3 pct. x 3 

= 9 pct. 

Ved yderligere gentagelse 

ganges den senest 

fastsatte nedsættelsesprocent 

med en faktor 

3, dog max. 15 pct. 

Eks. 3 x 9 pct. = 27 

pct., der nedsættes til 

15 pct. 

Når 15 pct. er nået 

underrettes landbrugeren 

om, at en yderligere 

manglende overholdelse 

vil blive behandlet som 

en forsætlig manglende 

overholdelse. 



for det 

enkelte krav, hvor der 

er gentagen manglende 

overholdelse, dog max 

15 pct. (behandles som 

een manglende overholdelse). 



lægges sammen, dog 

max. 15 pct. 

Eks. 9 pct. + 15 pct. = 

24 pct., der nedsættes 

til 15 pct. 

Forsætlig manglende 

overholdelse 

Som udgangspunkt 

nedsættes støtten med 

20 pct. 

Procenten kan nedsættes 

til minimum 15 pct. 

eller forøges til 100 

pct. på grundlag af 

kontrolmyndighedens 

indberetning. 

I vurderingen indgår 

desuden direktoratets 

registreringer af, om 

den manglende overholdelse 

er en gentagelse, 

samt vurderingen 

for alvor, omfang og 

varighed. 



for enkelte 

krav, hvor der er forsætlig 

manglende overholdelse. 



lægges sammen. 

23

Kontrolmyndighed 

Direktoratet for 

fødevareErhverv 

24 

Regel 

Kontrol 

Manglende 

overholdelse af regel 

Krav 

Kontrolrapport 

Høring 

af kontrolrapport Krav 

Kontrolmyndighed 

opfølgning på 

overtrædelse af 

regel 

Regel overholdt 

Kontrolrapport 

+ høringssvar 

Behandling af kontrolrapport 

Vurdering af kontrolrapport 

Afgørelse 

Nedsættelse af Ingen 

Støtteudbetaling nedsættelse 

Evt. klagebehandling 

Eksempel 

Ovenstående gennemgang er her vist som en figur og et eksempel 

på proceduren for krydsoverensstemmelse. De stiplede kasser viser 

eksisterende kontrol. De fuldt optrukne linjer er de nye opgaver jf. 

krydsoverensstemmelseskontrollen. 

Landbruger A har en bedrift med 46 ha agerjord med en besætning 

på 80 søer, hvor smågrisene sælges. Han har 46 betalingsrettigheder, 

heraf 3,68 udtagningsrettigheder, til en værdi af 2.300 kr. /stk. 

Værdien af betalingsrettighederne er i alt 105.800 kr. Landbrugeren 

får i 2005 udbetalt 103.726 kr. efter fradrag for graduering. 

Krav 1.14 

Udbringningsmetode for husdyrgødning på ubevoksede arealer. 

Flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede 

arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan 

dette, grundet uforudsigelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, 

skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt. 

Kravet er en del af Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om 

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Kravet 

står i § 27, stk. 1. 

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for kontrollen. (Udføres af 

Miljøtilsynet) 

Ved en krydsoverensstemmelseskontrol den 5. maj hos Landbruger 

A, konstateres det, at der på en ca 1 ha af et ubevokset areal på 5 

ha, ligger indtørrede halm- og gødningsrester. Kontrolløren vurderer, 

at der er udbragt fast husdyrgødning, som endnu ikke er nedbragt. 

Udtørringen af materialet tyder på, at det er minimum 14 

dage siden, udbringningen er sket. 

Kontrolløren konstaterer, at der er tale om en overtrædelse. 

Bedømmelsen sker jf. retningslinjerne i "Vejledning for tilsyn med 

landbrug - Miljøstyrelsen nr. 3, 1994" 

Kontrolløren vurderer følgende: 

Alvoren betragtes som værende af væsentlig betydning, da der ikke 

er truffet umiddelbar foranstaltning til at nedbringe husdyrgødningen 

på den omfattede del af arealet (karakteren 3). 

Omfanget vurderes til at være af mindre betydning da den manglende 

nedbringning af husdyrgødningen på det ubevoksede areal har 

fundet sted på en mindre del af det samlede areal (karakteren 2). 

Varigheden vurderes til at være væsentlig, da den manglende nedbringelse 

har varet minimum 14 dage efter fristen. Der gives en 

frist om nedbringning indenfor et døgn, hvorefter den manglende 

overholdelse anses for at være tilendebragt. (karakteren 3). 

Kontrolmyndigheden laver opfølgning på overtrædelsen af reglen 

efter sædvanlig praksis med mulighed for sanktion. 

Direktoratet for FødevareErhverv vurderer, om der skal ske en nedsættelse 

af støtteudbetalingen ud fra ovenstående indberetning samt 

en registrering, der viser, at det er første gang at krav 1.14 ikke er 

overholdt. Desuden vurderes, at den manglende overholdelse af kravet 

skyldes uagtsomhed fra landbrugerens side. Dette begrundes 

med, at gødningen er nedbragt på landbrugerens øvrige arealer. 

I den samlede bedømmelse indgår det, at alvor og varighed vurderes 

som væsentlige, samt omfang vurderes til at have mindre 

væsentligt betydning. Begrundet med, at gødningen ikke er blevet 

nedbragt, bedømmes den manglende overholdelse af kravet som 

væsentlig. Den samlede karakter bliver 8, som fører til en nedsættelse 

på 3 pct. Med udgangspunkt i en samlet støtteberegning på 

103.726 kr. vil reduktionen blive på 3.111,78 kr., og landbrugeren 

vil derefter få udbetalt 100.614,22 kr. i enkeltbetalingsstøtte. A har 

ikke søgt støtte under de øvrige direkte støtteordninger i 2005.

3. National reserve 

Dette afsnit erstatter kapitel 7, om den nationale 

reserve i augustvejledningen: 

Hvad er den nationale reserve? 

Der etableres en national reserve, som anvendes 

til tildeling af betalingsrettigheder i særlige 

situationer. Maksimalt 3 pct. af den totale 

pulje til den afkoblede støtteordning i 

Danmark overføres til den nationale reserve 

som startgrundlag. Fra og med 2006 vil 

reserven blive tilført midler i form af uudnyttede 

betalingsrettigheder, der inddrages til 

reserven. 

Hvordan kan der søges? 

Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema til 

ansøgning om midler fra den nationale reserve. 

Skemaet samt vejledning til skemaet kan fås i 

direktoratet, og det forventes at foreligge i februar 

2005. 

Hvornår kan der søges? 

Ansøgning om tildeling af midler fra den 

nationale reserve i 2005 skal indsendes til 

direktoratet senest 21. april 2005. 

Bemærk, at ansøgninger modtaget efter denne 

dato ikke vil blive behandlet i 2005. 

Ansøgning om midler fra den nationale reserve 

i 2006 og efterfølgende år skal indsendes til 

direktoratet i perioden fra 15. januar til 21. 

april i det pågældende år. 

Bemærk, at for at kunne få tildelt midler fra 

den nationale reserve skal du også indsende 

ansøgning om enkeltbetaling. 

Tildeling fra den nationale reserve 

Tildelingen fra den nationale reserve sker i 

2005 som tillæg til betalingsrettigheder. 

Tillægget bliver fordelt på alle dine betalingsrettigheder 

undtagen udtagningsrettighederne. 

Fra 2006 kan tildelingen også ske i form af 

betalingsrettigheder. 

Der er fastsat et minimumsbeløb på 5.000 kr. 

for tildelinger fra den nationale reserve. Det 

betyder, at du kun kan få forhøjet værdien af 

betalingsrettigheder eller få tildelt betalingsrettigheder, 

hvis den samlede værdi af tildelingen 

fra reserven overstiger dette beløb. 

Du kan i 2005 også søge om tildeling af tilladelser 

til at dyrke frugt og grønt samt andre 

kartofler end kartofler til stivelsesproduktion. 

Opfylder du kriterierne for tildeling af disse 

tilladelser fra den nationale reserve, vil de tilladelser, 

du tildeles, blive knyttet til de betalingsrettigheder, 

som du får tildelt via din 

ansøgning om enkeltbetaling. 

Hvis du søger om tildeling af tilladelser til 

produktion af frugt- og grønt samt andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion, skal 

ansøgningen mindst omfatte et areal på 2 ha. 

Bemærk, at antal tilladelser og fra 2006 antal 

af betalingsrettigheder tildelt fra den nationale 

reserve ikke kan overstige antallet af dine støtteberettigede 

hektar på det tidspunkt, du søger 

om tildeling fra reserven. 

Udnyttelse af betalingsrettigheder fra 

den nationale reserve 

Dette afsnit erstatter afsnittet om Krav til udnyttelse 

af betalingsrettigheder fra den nationale 

reserve side 21 i augustvejledningen: 

Hvis du får tildelt betalingsrettigheder eller får 

forhøjet værdien af dine betalingsrettigheder 

via tildeling fra den nationale reserve, gælder 

særlige regler for udnyttelse. Disse regler gælder 

også, hvis du har fået tildelt tilladelse til at 

dyrke frugt og grønt, samt andre kartofler end 

kartofler til stivelsesproduktion. Du skal 

udnytte rettighederne hvert år i de første fem 

år efter tildelingen. Udnyttes betalingsrettighederne 

ikke hvert år i femårs-perioden, vil de 

blive inddraget til den nationale reserve. 

Har du fået forhøjet værdien af dine betalingsrettigheder 

via et tillæg fra den nationale reserve, 

vil det kun være tillægget, der inddrages til 

den nationale reserve. Du beholder betalingsrettigheden 

med den oprindelige værdi. 

Bemærk, at 5-års-reglen ikke anvendes på 

25

etalingsrettigheder, hvis tildelingen fra den 

nationale reserve er sket i form af en forhøjelse 

af værdien, og denne forhøjelse er på højest 

20 pct. af den oprindelige værdi af den 

pågældende betalingsrettighed. 

Hvem kan søge? 

Ved tildeling fra den nationale reserve sondres 

mellem A: Særlige tilfælde, B: Nyetablerede 

bortforpagtere og C: Omstruktureringsprogrammer. 

A. Særlige tilfælde 

Der er fastlagt en række særlige tilfælde, hvor 

der tildeles tillæg eller betalingsrettigheder fra 

den nationale reserve. Du kan søge om tildeling 

af midler fra den nationale reserve, hvis 

du senest 15. maj 2004 har: 

• Investeret i udvidelse af din produktionskapacitet 

inden for oksekødsproduktion 

og/eller produktion af frugt og grønt samt 

andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion 

• Foretaget en omstilling af produktionen fra 

malkekvæg til oksekødsproduktion og/eller 

specialiseret handyrproduktion 

• Købt en bedrift der var bortforpagtet i referenceperioden, 

eller hvis du har 

• Arvet en bedrift, der var bortforpagtet i 

referenceperioden 

• Forpagtet en kvægbedrift i perioden 1. januar 

2003 - 15. maj 2004 for en længere 

periode. 

For at kunne få tildelt midler under en af de 

ovennævnte bestemmelser gælder endvidere 

følgende betingelser: 

Investeringer 

Du skal indgive en ansøgning omfattende hele 

den investering, der danner grundlag for ansøgningen 

om tildeling fra den nationale reserve. 

Investering i kvægsektoren 

Investeringen skal have ført til en stigning på 

mindst 5.000 kr. i beregnet kvægtillæg i året 

efter, at investeringen er gennemført. 

Investeringen skal som minimum være på 

26 

65.000 kr., eksklusive moms. Investeringen 

skal være gennemført i produktionsanlæg, som 

giver direkte grundlag for en øget oksekødsproduktion. 

Produktionsforøgelsen skal være 

på mindst 20 pct. i form af en udvidelse af 

antallet af præmieberettigede dyr omregnet til 

antal storkreaturer (SK). 

Bemærk, at køb af tyrekalve med henblik på 

at opnå handyrpræmie, udgifter til leje af 

staldbygninger eller til forpagtning af jord, 

samt græsningsaftaler og lign. ikke er omfattet 

af investeringsbegrebet ved tildeling fra den 

nationale reserve. Udgifter til drift og vedligeholdelse 

er ikke omfattet af investeringsbegrebet. 

Fx. kan et nyt tag på eksisterende bygninger 

ikke medregnes. Værdien af eget arbejde 

kan ikke medregnes i investeringen. 

Investeringen skal være påbegyndt senest 15. 

maj 2004, og dette skal dokumenteres i form 

af kontrakter med entreprenører, byggetilladelser 

og skøder samt dokumentation for forventet 

produktionsudvidelse mv. Du skal vedlægge 

ansøgningen en opgørelse over omkostningerne. 

Opgørelsen skal attesteres af en 

registreret eller statsautoriseret revisor eller af 

en landøkonomisk konsulent. 

Investering i frugt og grønt samt andre kartofler 

end kartofler til stivelsesproduktion 

Hvis du har investeret i udvidelse af produktionen 

af nævnte afgrøder, skal investeringen 

som minimum være på 30.000 kr., eksklusive 

moms. Produktionsforøgelsen, målt som 

udvidelse af arealet, skal udgøre mindst 20 

pct. 

Investeringen skal være påbegyndt senest 15. 

maj 2004, og dette skal dokumenteres i form 

af fakturaer, markplaner og lign. Investeringen 

skal have direkte relation til den producerede 

afgrøde. Værdien af eget arbejde indgår ikke i 

investeringen. 

Erklæring om investeringens sammenhæng 

med produktionsudvidelsen og udgiftsopgørelsen 

for investeringen skal attesteres af en 

registreret eller statsautoriseret revisor eller af 

en landøkonomisk konsulent.

Bemærk, at du kun kan søge om tildeling af 

tilladelser til dyrkning af de nævnte afgrøder 

med støtte i 2005, da alle tilladelser til at dyrke 

frugt og grønt samt andre kartofler end kartofler 

til stivelsesproduktion fordeles i 2005. 

Produktionsomstilling fra malkekvæg 

Ved produktionsomstilling fra malkekvæg til 

oksekødsproduktion og/eller til specialiseret 

handyrproduktion, skal omstillingen føre til en 

merindkomst på mindst 5.000 kr. i beregnet 

kvægtillæg for produktionsåret 2003 eller 

2004. Du skal endvidere have solgt hele din 

mælkekvote det år, omstillingen er påbegyndt, 

dog senest 15. maj 2004. Dette betyder at hele 

din mælkekvote skal være solgt senest på 

november børsen i 2003. 

Bedrift bortforpagtet i referenceperioden 

Vilkårene for bortforpagtere er endnu ikke 

fastlagt. Når EU-Kommissionen har truffet 

beslutning om bortforpagternes adgang til den 

nationale reserve, vil reglerne blive offentliggjort 


Arv af jord, der var bortforpagtet i 

referenceperioden 

Du kan søge om tildeling, hvis du har: 

• Erhvervet en bedrift eller en del heraf ved 

• arv eller forskud på arv 

• forpagtning i en længere periode eller 

• køb. 

Det er en betingelse for tildeling, at ovennævnte 

overdragelse har været gratis, eller til 

en symbolsk pris. 

Bemærk, at under bestemmelserne om køb af 

bortforpagtet jord samt om arv af jord, der var 

bortforpagtet i referenceperioden, skal der, 

hvis forpagtningen ophører inden 21. april 

2005 søges om tildeling fra den nationale 

reserve i 2005. Der kan i så fald kun søges om 

tildeling af et kvægtillæg. Tildeling er betinget 

af at, forpagtningen har omfattet en bedrift 

eller en del af en bedrift, hvorpå der har været 

en oksekødsproduktion i referenceperioden. 

Bemærk især, at det også er en betingelse, at: 

• Overdragelsen sker fra en landbruger, der 

blev pensioneret fra landbrugserhvervet 

eller døde før 21. april 2005, 

• Bedriften var bortforpagtet til en tredjeperson 

i referenceperioden. 

Hvis bestemmelsen vedrører forpagtning og 

udløb af en forpagtningskontrakt, så skal du 

senest søge om tildeling fra reserven 21. april 

det første år efter forpagtningens ophør. 

Forpagtning af en kvægbedrift indgået i 

perioden 1. januar 2003 - 15. maj 2004 

Du kan søge om tildeling af et kvægtillæg, 

hvis du har indgået en forpagtningsaftale om 

en kvægbedrift eller en del af en sådan i perioden 

1. januar 2003 - 15. maj 2004. Det er en 

betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået 

for en længere periode, samt at forpagtningsvilkårene 

ikke er tilpasset. Bemærk, at du skal 

søge om tildeling senest 21. april 2005. 

Hvis du opfylder flere bestemmelser 

Hvis du opfylder flere af ovennævnte bestemmelser 

vil værdien af de tildelte betalingsrettigheder 

være den højeste, du vil kunne få tildelt 

ved særskilt anvendelse af en af de nævnte 

bestemmelser. 

Bemærk, at hvis du har fået overdraget et 

kvægtillæg eller et antal tilladelser til at dyrke 

frugt og grønt samt andre kartofler and kartofler 

til stivelsesproduktion via en privatretlig 

aftale, kan du ikke få tildelt midler fra den 

nationale reserve til samme forhold. 

B. Nyetablerede bortforpagtere 

Vilkårene for bortforpagtere er endnu ikke 

fastlagt. Når EU-Kommissionen har truffet 

beslutning om bortforpagternes adgang til den 

nationale reserve, vil reglerne blive offentliggjort 


C. Omstruktureringsprogrammer 

Der kan endvidere tildeles betalingsrettigheder 

fra den nationale reserve under nedenstående 

omstruktureringsprogrammer. 

Bemærk, at da alle landbrugere, der råder 

over støtteberettigede landbrugsarealer pr. 21. 

april 2005, kan få tildelt betalingsrettigheder i 

2005. Ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder 

under omstruktureringsprogrammer 

kan derfor først ske fra 2006. 

27

Når den nationale reserve etableres, afsættes 

der midler i puljer til omstruktureringsprogrammerne. 

Tildelingen under omstruktureringsprogrammer 

vil inden for de nævnte områder ske i det 

omfang, der er midler til rådighed i de afsatte 

puljer. Inden for hvert område vil ansøgningerne 

blive behandlet i den rækkefølge, de 

modtages i direktoratet. Hvis der et år ikke er 

tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne blive 

overført til det følgende år. 

Permanente afgrøder 

Du kan søge om tildeling fra den nationale 

reserve, hvis du: 

• På ansøgningstidspunktet i 2005 havde et 

areal, der var beplantet med permanente 

afgrøder, og hvor arealerne efter rydning indgår 

i omdriften på ny. Det er en betingelse, at 

du ikke har solgt tildelte eller erhvervede 

betalingsrettigheder uden et tilsvarende areal. 

Råstofindvinding 

Du kan søge om tildeling fra den nationale 

reserve, hvis du har: 

• Et areal, der 21. april 2005 udnyttes til råstofindvinding 

ifølge tilladelse efter råstofloven 

og 

• Efter endt råstofindvinding genetableres 

som landbrugsareal. 

MVJ og økologi 

Du kan endvidere søge om tildeling fra den 

nationale reserve, hvis du har fået tildelt betalingsrettigheder, 

hvis værdi er reduceret på 

grund af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion 

eller miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

Ved tilsagnsperiodens ophør 

kan du søge om tilpasning af betalingsrettighedernes 

værdi. Læs mere i bilag 2. 

28

Bilag 2: Særlige regler for arealer med tilskud til MVJ, 

Økologi og Skovrejsning 

Der gælder særlige regler for følgende fem områder: 

• Nedsættelse af tilskud som følge af dobbeltbetaling, 

• Tildeling af betalingsrettigheder, 

• Udtagning, 

• Opretholdelse af permanente græsarealer 

• Efterafgrøder. 

Tildeling af betalingsrettigheder 

Du kan søge om forhøjelse af værdien af dine betalingsrettigheder, hvis du som følge af en MVJeller 

økologiforpligtelse får en mindre værdi af betalingsrettighederne, end du ville have fået uden 

disse forpligtelser. 

Permanente græsarealer med MVJ- eller økologitilsagn 

Som nævnt under afsnittet om ”Permanent græs” på side 10 i denne vejledning vil alle arealer 

anmeldt i hektarstøtteansøgningen i 2003 med afgrødekoderne 69 og 71 blive anset som permanente 

græsarealer. Dette gælder medmindre du kan påvise, at arealerne ikke var med permanent græs 

pr. 21. april 2003. Det samme gælder for arealer der bliver anmeldt i støtteansøgningen for 2005, 

men ikke blev anmeldt i støtteansøgningen for 2003. 

For arealer, der efter disse regler bliver anset som permanente græsarealer i 2003, kan du søge om 

at få almindelige betalingsrettigheder i stedet for betalingsrettigheder til permanent græs, hvis en 

MVJ- eller økologiforpligtelse var årsagen til, at disse arealer var permanente græsarealer i 2003. 

Du skal søge på ansøgningsskemaet for 2005. For at ansøgningen kan imødekommes, skal følgende 

3 betingelser være opfyldt: 

1. Arealet skal den 21. april 2003 have været omfattet af et tilsagn om tilskud til MVJ eller om tilskud 

til økologisk jordbrugsproduktion. Dette tilsagn skal have været årsag til, at arealet i 2003 

fik status som permanent græsareal. 

Det er kun følgende MVJ-ordninger, der kan være tale om: 

• Miljøvenlig drift af græs, både niveau 1 og 2 

• Ændret afvanding 

2. Arealet skal have været i omdrift i året før tilsagnsperioden for det i nr. 1 nævnte tilsagn begyndte. 

Hvis dette tilsagn uden ophold har afløst tidligere tilsagn og evt. tidligere MFO-aftaler om 

omlægning af omdriftsarealer til vedvarende græs, så er det status for arealet på tidspunktet 

umiddelbart forud for begyndelsen af det første tilsagn, der er afgørende. 

Det vil bl.a. sige, at der ikke kan søges om almindelige betalingsrettigheder til arealer, der forud 

for tilsagnets begyndelse havde status af vedvarende græs. 

3. Det må ikke fremgå af tilsagnet, der var gældende i 2003, at arealets anvendelse er reguleret af § 

3 i naturbeskyttelsesloven efter tilsagnsperiodens udløb. En sådan bestemmelse indgår i visse 

MVJ-tilsagn (20-årige tilsagn). 

29

Eksempel 

I 2003 anmeldte du i din hektarstøtteansøgning et areal med permanent græs (afgrødekode 69 eller 

71). Arealet var 21. april 2003 omfattet af et MVJ- tilsagn om miljøvenlig drift af græs. Du er derfor 

berettiget til at søge om almindelige betalingsrettigheder for arealet til ca. 2.300 kr./ha i stedet 

for betalingsrettigheder til permanent græs på 500 kr. pr. ha. Samme mulighed har du, hvis arealet 

var omfattet af et tilsagn om økologitilskud i 2003. 

I din støtteansøgning i 2005 indgår et areal, som du ikke medtog i 2003, fordi arealet eksempelvis 

var udlagt med græs og ikke havde betydning for din støtteansøgning i 2003. Som udgangspunkt er 

arealet derfor et permanent græsareal, medmindre du kan påvise, at arealet ikke var med permanent 

græs pr. 21. april 2003. 

Hvis du siden 1997 har haft et 20-årigt MVJ-tilsagn om udtagning af agerjord til et areal, vil arealet 

ikke blive betragtet som et permanent græsareal i 2003, uanset at arealet på dette tidspunkt har 

været udlagt med græs i mere end fem år. Det skyldes, at arealet er udtaget under MVJ og derfor 

ikke er omfattet af definitionen af permanent græs. Men hvis du har angivet arealet som permanent 

græs i hektarstøtteansøgningen for 2003, vil arealet blive betragtet som permanent græs. Dette sker 

medmindre det i forbindelse med ansøgningen dokumenteres, at der 21. april 2003 var et sådant 

MVJ-tilsagn på arealet. 

Arealer med tilskud til skovrejsning 

Der kan ikke tildeles betalingsrettigheder til arealer, der i 2005 er tilplantet med skov. 

Nedsættelse af tilskud som følge af dobbeltbetaling 

Får du jf. ovenfor almindelige betalingsrettigheder til arealer med permanent græs som følge af tilsagn 

om MVJ-tilskud eller økologitilskud, så vil direktoratet i visse tilfælde nedsætte de årlige 

MVJ-udbetalinger. Dette sker hvis arealet efter 21. april 2005 er omfattet af en af følgende MVJordninger: 

• Udtagning af agerjord 

• Ændret afvanding, når arealet forud for tilsagnsperioden var agerjord 

• Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, når arealerne forud for tilsagnsperioden var agerjord 

eller udlagt med højværdiafgrøder 

• Etablering af vådområder, når arealet forud for tilsagnsperioden var agerjord eller udlagt med 

frøgræs eller højværdiafgrøder, eller 

• Ekstensive randzoner på niveau 2 

Hvis ansøgningen om disse MVJ-tilsagn er indgivet efter 23. september 2004, vil tilskuddet ikke 

blive nedsat. Tilskudssatserne for disse tilsagn er allerede tilpasset til enkeltbetalingsordningen, 

således at der ikke kan forekomme dobbeltbetaling. 

Eksempel 

I eksemplet ovenfor får du imødekommet din ansøgning om almindelige betalingsrettigheder til arealet. 

Arealet er efter 21. april 2005 omfattet af et nyt MVJ tilsagn fra 1. september 2004 med 

Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, incl. den høje sats for arealer der forud var agerjord. 

Ansøgning om dette tilsagn er indgivet i april 2004. I dette tilfælde vil direktoratet nedsætte den 

årlige udbetaling af MVJ-tilskuddet med den opnåede forhøjelse af værdien af betalingsrettighederne. 

Er den forhøjede værdi af betalingsrettighederne eksempelvis på 1.800 kr./ha i 2005 (fra de 500 

kr./ha for betalingsrettigheder til permanent græs til 2.300 kr/ha for almindelige betalingsrettigheder), 

så nedsættes MVJ udbetalingen i 2005 med de 1.800 kr./ha for det pågældende areal. 

Var den samme mark i stedet omfattet af f.eks. et tilsagn om MVJ-tilskud for miljøvenlig drift af 

30

græs- og naturarealer, som der er ansøgt om efter 23. september 2004, eller af et tilsagn om økologitilskud 

eller om miljøbetinget tilskud, så vil direktoratet ikke nedsætte tilskuddet. 

I ansøgningsskemaet kan du søge om at få nedsat værdien af betalingsrettighederne i stedet for at få 

nedsat MVJ-udbetalingerne. Når MVJ-tilsagnet er udløbet, kan du søge om forhøjelse af værdien af 

disse betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, 

at: 

• Værdien maksimalt kan justeres op til det nationale gennemsnit, 

• Du kun kan få en sådan forhøjelse, hvis den samlede værdi af forhøjelsen overstiger 5000 kr, 

og 

• Forhøjelsen som udgangspunkt inddrages igen, hvis betalingsrettighederne herefter ikke udnyttes 

hvert år i de følgende 5 år. 

Du kan læse nærmere om reglerne for tildeling/forhøjelse af betalingsrettigheder fra den nationale 

reserve i vejledningens afsnit herom (side 22 i augustvejledningen og kap. 3 i denne vejledning). 

MVJ-tilskuddet (eller betalingsrettighederne) vil som nævnt blive reduceret med et beløb svarende 

til basisværdien af en almindelig betalingsrettighed minus værdien af en betalingsrettighed for permanent 

græs/ha. I 2005-2008 forventes reduktionen at blive ca. 1.800 kr. pr. ha. I perioden fra 

2009-2012 vil reduktionen blive mindre, fordi der i denne periode gradvis sker en udligning af værdien 

af de forskellige typer betalingsrettigheder, således at værdien af disse i 2012 er den samme (se 

herom i denne vejledning side 5, Ændringer i den danske model). 

Hvis du får en reduktion af MVJ-tilskuddet, vil denne reduktion kun gælde i den resterende del af 

tilsagnsperioden for MVJ tilskuddet eller indtil 2012, hvor betalingsrettighederne som nævnt er ens 

for de to typer af rettigheder. Uanset om du vælger reduktion af MVJ-tilskuddet eller reduktion af 

værdien af betalingsrettighederne, kan reduktion for dobbeltbetaling ikke overstige den forhøjelse af 

enkeltbetalingen, som du har søgt om, eller MVJ tilskuddet, som der er tilsagn om for arealet. 

Udtagning 

De almindelige regler om udtagning fremgår af augustvejledningens kapitel 6 med de ændringer 

der fremgår af denne vejlednings kapitel 1. Ud over de almindelige regler gælder der følgende særlige 

regler for økologiske bedrifter og for arealer med MVJ- og skovrejsningstilsagn: 

Særregler for økologer: 

Økologiske bedrifter tildeles udtagningsrettigheder efter de almindelige regler. Men så længe hele 

bedriften er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion og drives økologisk, så er der ingen 

udtagningspligt. Fritagelsen for udtagningspligten gælder dog kun for det antal udtagningsrettigheder, 

som bedriften tildeles i 2005. For eventuelt senere erhvervede udtagningsrettigheder gælder fritagelsen 

kun, når disse erhverves samtidig med et tilsvarende antal hektar landbrugsjord. 

Kravet om, at bedriften drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, skal 

være opfyldt fra ansøgningsfristen 21. april 2005 og frem til udtagningsperiodens ophør 31. 

august 2005. 

Hvis bedriften ikke drives fuldt ud økologisk i hele perioden, er du ikke fritaget for udtagningspligten. 

Hvis du i denne situation ikke har overholdt de almindelige regler for udtagne arealer, har du 

ikke opfyldt din udtagningspligt. 

Har bedriften et antal dyr, der er under grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold, skal disse dog ikke 

være omlagt for at opnå fritagelse. 

31

Du er også fritaget for udtagningsforpligtelsen, hvis din bedrift drives efter reglerne om 24-måneders 

samtidig omlægning og datoen for omlægningens påbegyndelse er før 21. april 2005. 

Hvis du både driver en økologisk og en ikke-økologisk enhed (efter reglerne for samtidig drift) kan 

du ikke fritages for udtagning. 

Hvis du erhverver dyr eller arealer mellem den 1. april og den 1. september 2005, kan du opretholde 

fritagelsen, hvis de nye arealer eller dyr omlægges straks ved erhvervelsen (“straks-omlægning”). 

Hvis det ved kontrol viser sig, at du ikke opfylder betingelserne for fritagelse for udtagningspligten 

fuldt ud, så gælder de almindelige regler om opfyldelse af udtagningspligten m.v. 

Hvis du på et tidspunkt ophører med økologisk jordbrugsproduktion, er du ikke længere omfattet af 

fritagelse for udtagning, og du er derefter forpligtet til at udtage arealer efter de generelle regler om 

udtagning. Hvis du i denne situation ikke har udtaget arealer i hele udtagningsperioden, har du ikke 

opfyldt din udtagningspligt. 

Du kan godt anvende arealer med tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, tilsagn om 

omlægningstilskud eller tilsagn om miljøbetinget tilskud til opfyldelse af udtagningspligten. Vælger 

du at gøre det, vil der kun blive udbetalt tilskud under de nævnte ordninger til de arealer, der er 

udtaget, hvis du dyrker nonfood afgrøder på arealerne i overensstemmelse med enkeltbetalingsordningens 

regler for dyrkning af nonfood på udtagne arealer. 

Hvis du ikke har udtagningspligt, og du anvender arealer omfattet af tilsagn under en af ovennævnte 

ordninger som grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder, så vil du kun få udbetalt tilskud 

under de nævnte ordninger, hvis arealerne anvendes til dyrkning af nonfood afgrøder i overensstemmelse 

med enkeltbetalingsordningens regler for dyrkning af nonfood på udtagne arealer. 

Særregler for arealer med MVJ-tilsagn 

Efter de almindelige regler om udtagning kan arealer, der i 2003 har været anvendt til en række 

nærmere bestemte formål, herunder til permanente græsarealer, ikke anvendes til opfyldelse af 

udtagningspligten (se denne vejledning side 11). Har du MVJ-tilsagn med udtagningsforpligtelse til 

sådanne arealer, og du har søgt om tilsagnet efter 28. juni 1995, vil du dog kunne anvende disse 

arealer til opfyldelse af udtagningspligten. Du skal være opmærksom på, at der ikke udbetales 

MVJ-tilskud til disse arealer i de år, hvor arealerne udtages under enkeltbetalingsordningen. 

Et areal, der er udtaget under MVJ om nævnt ovenfor, vil kunne anvendes til opfyldelse af udtagningspligten 

under enkeltbetalingsordningen, uanset at arealet står under vand, eller på anden måde 

ikke opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer. 

Eksempel: 

Hvis du i 2004 har søgt og fået tilsagn om tilskud til etablering af vådområder med forpligtelse til 

udtagning på et areal, og en del af arealet i 2005 er en sø, så vil hele arealet inklusiv søen kunne 

anvendes til opfyldelse af udtagningspligten. Som nævnt ovenfor, vil der så ikke blive udbetalt MVJstøtte 

til arealet. 

Der er udtagningsforpligtelse i følgende typer af MVJ-tilsagn: 

• Udtagning af agerjord 

• Udtagning af græsarealer uden for omdriften 

• Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med forpligtelse til udtagning af produktion 

• Etablering af vådområder med forpligtelse til udtagning af produktion. 

32

Hvis du anvender et areal med udtagningsforpligtelse under MVJ til udtagning under enkeltbetalingsordningen, 

er du ikke forpligtet til at overholde enkeltbetalingsordningens krav til plantedække, 

vedligeholdelse mv. på arealerne, hvis disse strider mod betingelserne for MVJ-tilsagnet. 

Ud over ovennævnte MVJ-ordninger med udtagningspligt er der for følgende typer af MVJ-tilsagn 

ikke noget i MVJ-forpligtelserne, der hindrer, at arealerne anvendes til udtagning: 

• Nedsættelse af kvælstoftilførslen 

• Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler 

• Sprøjtefrie randzoner 

• Ekstensive randzoner 

I de år, hvor du udtager arealer med disse typer af MVJ-tilsagn under enkeltbetalingsordningen, får 

du ikke udbetalt MVJ-tilskud til arealerne medmindre arealerne anvendes til nonfood afgrøder. For 

tilsagn om kvælstofnedsættelse får du dog heller ikke udbetalt MVJ-tilskud til arealer med nonfood 

afgrøder, hvis der er tale om en afgrøde, der ikke efter plantedirektoratets regler må tilføres kvælstof. 

I visse MVJ-tilsagn kan forpligtelserne stride imod, at et areal udtages under enkeltbetalingsordningen. 

Hvis disse arealer alligevel anvendes hertil, bortfalder MVJ-tilsagnet og tidligere udbetalte 

MVJ-tilskud skal betales tilbage. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for det dit tilsagn, kan du 

kontakte dit amt. 

Anvendelse af skovrejsningsarealer til opfyldelse af udtagningspligten 

Hvis du efter 28. juni 1995 har søgt og fået tilsagn fra Skov- og Naturstyrelsen om støtte til skovrejsning 

på et landbrugsareal, kan du medregne dette areal til at opfylde udtagningspligten. Det betyder, at 

der kan udbetales støtte for arealet ved anvendelse af udtagningsrettigheder. I så fald udbetaler Skovog 

Naturstyrelsen dog ikke indkomstkompensation for skovtilplantningen for hele det areal, som tilsagnet 

vedrører. Dette gælder selvom kun en del af dette areal anvendes til udtagning. 

Hvis du anvender et areal med tilsagn om skovrejsning til udtagning under enkeltbetalingsordningen, 

er du ikke forpligtet til at overholde enkeltbetalingsordningens krav til plantedække, vedligeholdelse 

mv. på arealerne, hvis disse strider mod betingelserne for skovrejsningstilsagnet. 

Opretholdelse af permanente græsarealer 

Arealer, der i henhold til et MVJ-tilsagn er udlagt med permanente græsarealer, kan inddrages i 

omdriften uden krav om forudgående godkendelse eller evt. påbud om retablering efter enkeltbetalingens 

almindelige regler herom. Dette gælder dog kun i perioden fra MVJ tilsagnet udløber og 

frem til den førstkommende ansøgningsfrist for enkeltbetalingen. Bliver arealet ikke inddraget i 

omdriften inden for dette tidsrum, så gælder der de samme regler omkring oppløjning, evt. krav om 

retablering etc. for dette areal som for alle andre permanente græsarealer. 

Permanente græsarealer på bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, kan i tilsagnsperioden 

inddrages i omdrift igen uden at være omfattet af kravet om eventuel forudgående 

tilladelse eller et eventuelt påbud om retablering. Reglen gælder, hvis arealet er omfattet af tilsagn 

om økologitilskud, omlægning til økologisk jordbrug, og miljøbetinget tilskud. 

Efter udløb af tilsagnsperioden kan arealet frem til den førstkommende ansøgningsfrist for enkeltbetalingen 

inddrages i omdriften uden ansøgning herom og uden genetableringspligt. Hvis arealet 

ikke er inddraget i omdriften ved den første ansøgningsfrist, så gælder der de samme regler 

omkring oppløjning, evt. krav om retablering for dette areal som for alle permanente græsarealer. 

33

Hvis du ophører med økologisk autorisation inden tilsagnsperiodens udløb, så gælder det tilsvarende, 

at du har mulighed for oppløjning frem til førstkommende ansøgningsfrist. 

Efterafgrøder 

Hvis du har tilsagn om tilskud til efterafgrøder, skal du være opmærksom på de særlige regler der 

gælder i enkeltbetalingsordningen for tilskud til arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder omfattet af markedsordningen 

for frugt- og grøntsager. 

Hvis du indenfor den periode, hvor du efter enkeltbetalingsordningen skal have et areal til rådighed 

(se herom i augustvejledningen side 20) udlægger afgrøder omfattet af markedsordningerne for 

frugt og grøntsager, så vil du kun kunne få udbetalt støtte til arealerne efter enkeltbetalingsordningen, 

hvis du anmelder arealet sammen med en betalingsrettighed med tilladelse til at dyrke frugt og 

grønt samt andre kartofler end kartofler til stivelsesproduktion (se augustvejledningen side 23 og 

denne vejledning side 13). Bemærk, at bl.a. cikorie er omfattet af markedsordningen for frugt og 

grønsager. 

34

Bilag 3: Plantedække på braklagte arealer og 

landbrugsarealer, der ikke dyrkes 

Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af 

Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af 

egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes 

uden tilladelse fra sortsindehaveren. 

A. Braklagte arealer 

Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med en 

non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som et non-food slutprodukt. 

Spildfrø 

Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, 

fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx 

roer, helsæd eller majs. 

Græs og kløvergræs 

Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25 pct. kløver (kløvergræs) kan 

anvendes som plantedække. 

Hvis din landbrugsejendom er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du etablere plantedække ved 

udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, 

at plantedækket tidligst pløjes ned 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. 

Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, 

hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark. 

Frøblandinger 

Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i 

blandingen med højst 25 pct. af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, 

må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. 

Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter 

En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se tabel ovenfor): 

2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha 

40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 

1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha 

Resten græsfrø. 

35

Udsædsmængde, der normalt anvendes ved etablering af plantedække: 

36 

Afgrøde Normal udsæds-- Maksimal Renbestand 

mængde i kg/ha udsædsmængde *** 

Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej 

Fodermarvkål 8 kg/ha 2 kg/ha Ja 

Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej 

Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej 

Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej 

Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej 

Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja 

Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej 

Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej 

Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej 

Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja 

Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja 

Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej 

Quinoa 8 kg/ha 2 kg/ha Nej 

Spinat 8 kg/ha 2 kg/ha Nej 

Bælgsæd 

Ærter - 50 kg/ha Nej 

Hestebønner - 50 kg/ha Nej 

Lupin - 40 kg/ha Nej 

Foder-vikke - 35 kg/ha Nej 

Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej 

Stenkløver - 2 kg/ha Nej 

Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej 

Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej 

Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej 

Lucerne - 2 kg/ha Nej 

Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej 

Kløver* - 1,0 kg/ha Nej 

Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej 

* Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs 

** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger 

*** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor 

Fx. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste 

plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side angiver plantearter og 

udsædsmængder. 

Hvis du udsår en blanding med flere arter af bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver 

enkelt art lig med 25 pct. af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen.

Olieræddike 

Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. 

I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet 

videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast 

plantedække. 

Isåning af vildt- og bivenlige arter 

Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. 

Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. 

Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning 

er ikke tilladt. 

Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25 

pct. af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). 

Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). 

Vildtstriber 

Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende). 

Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som tilsås med vildt- og 

bivenlige plantearter. 

Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10 pct. af den 

enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige 

del af marken må ikke ødelægges. 

Vildtstriber kan bestå af: 

• Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (fx fodermarvkål, hjulkrone, 

honningurt, rørgræs, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men ikke stauderug) 

kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. 

• Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (fx majs, roer, hamp, ærter) skal udsås i 

blandinger, og der må højest udsås 25 pct. af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter, jf. 

tabellen først i bilaget. Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret 

skal der anvendes vinterfaste plantearter. 

Jordskokker 

Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker med en 

afstand på mindst 4 m. 

Vedplanter 

Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske). 

Hamp 

Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne 

arealer. 

Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men gerne i blandinger, ifølge 

reglerne om hamp i bilag 4. 

Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Ansøgning om tilladelse 

37

indsendes på en særlig blanket til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 4526 3600. 

Ansøgningsskema findes på www.pdir.dk 

Der må kun udsås godkendte sorter. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden 

afhænger af tusindkornsvægten. En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal 

på 0,30 ha. 

B. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes 

Spildfrø 

Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, 

fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx 

roer, helsæd eller majs. 

Græs og kløvergræs 

Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække. 

Frøblandinger 

Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at vinterfaste plantearter skal 

indgå med mindst 66 pct. af frøene i frøblandingen og beregnet i forhold til normale udsædsmængder, 

se tabel over udsædsmængder overfor. 

Plantearter i renbestand 

Der må kun anvendes vinterfaste plantearter. 

Isåning af vildt- og bivenlige arter 

Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. 

Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. 

Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning 

er ikke tilladt. 

Ved eftersåning med én eller flere plantearter skal plantedækket bestå af minimum 66 pct. vinterfaste 

planearter. 

Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). 

Jordskokker 

Jordskokker kan etableres på marker, der ikke dyrkes. 

Vedplanter 

Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske). 

Hamp 

Hamp kan anvendes som plantedække enten i blandinger eller i renbestand. 

Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Ansøgning om tilladelse 

indsendes på en særlig blanket til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 4526 3600. 

Ansøgningsskema findes på www.pdir.dk 

Der må kun udsås godkendte sorter. En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende 

areal på 0,30 ha. 

38

Bilag 5: Retsgrundlaget for enkeltbetalingsordningen 

De væsentligste EU-regler for ordningen om enkeltbetaling er fastsat i følgende forordninger: 

• Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for 

den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger 

for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) 

nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, 

(EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, samt ændret blandt andet ved 

Rådets forordning (EF) nr. 864/2004 af 29. april 2004. 

• Kommissionens Forordning (EF) NR. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser 

til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af 

fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af 

visse støtteordninger for landbrugere, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 

1974/2004 af 29. oktober 2004. 

• Kommissionens forordning (EF) Nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser 

vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem 

som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den 

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og omfastlæggelse af visse støtteordninger 

for landbrugere. 

• Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2204 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser 

til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til 

afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer. 

Danske retsregler for ordningen om enkeltbetaling 

• Bekendtgørelse af december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen 1) . 

1) Bekendtgørelsen er endnu ikke offentliggjort ved redaktionens afslutning. 

39

Bilag 6: Oversigt over vejledninger 

Vejledningerne kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller på direktoratets 

hjemmeside. 

• Ydelse af produktionsstøtte til tørret foder. Vejledning for produktionsåret 2005/2006. Marts 

2005. Direktoratet for FødevareErhverv 

• Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder 2005/2006. Marts 2005. Direktoratet for 

FødevareErhverv. 

• Vejledning om handypræmie for tyre og stude. Vejledning for 2005. December 2004. Direktoratet 

for Fødevareerhverv. 

• Præmie for moderfår. Vejledning for 2005. Februar 2005. Direktoratet for FødevareErhverv. 

• Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Primo 

2005. Direktoratet for FødevareErhverv. 

• Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Primo 

2005.Direktoratet for FødevareErhverv. 

• Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. Primo 2005. Direktoratet for 

FødevareErhverv. 

• Støtte til energiafgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Primo 2005. Direktoratet for 

Fødevareerhverv. 

• Støtte til energiafgrøder. Vejledning og blanketter. Forarbejdere. Primo 2005. Direktoratet for 

Fødevareerhverv. 

40

Bilag 7: Oversigt over adresser m.v. 

Fødevarestyrelsen 

Fødevaredirektoratet har skiftet navn til Fødevarestyrelsen fra 24. september 2004. Styrelsen hører 

under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. 

Fødevarestyrelsen har samme adresse, telefon, fax, hjemmeside- og e-mail-adresse som det gamle 

fødevaredirektorat, se augustvejledningen s. 57. 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 

Stormgade 2-6 

1470 København K 

Telefon: 3395 1310 

Fax: 3395 1311 

E-mail: minff@minff.dk 

41

Bilag 8 - Krav vedrørende krydsoverensstemmelse 

Beskrivelsen af kravene er opbygget på følgende måde: 

➢Der er 4 områder vedrørende krydsoverenstemmelse 

1. Miljø 

2. Sundhed (Plante-, dyre- og folkesundhed) 

3. Dyrevelfærd 

4. God landbrugs- og miljømæssig stand 

➢Kravene er nummeret så områdenummer og løbenummer til sammen danner nummeret for 

kravet. (Eks. 1.3 = område 1, løbenummer 3) 

➢Hvert krav har en overskrift, der i kortest mulig form, beskriver hvad kravet omhandler. 

➢Kravet defineres i punktform, hvor hver dot refererer til en bestemmelse i et dansk retsgrundlag 

(paragraf i lov eller bekendtgørelse). 

➢I fodnoter angives følgende: 

- Definitioner af ord eller sammenhænge, som forklarer betydningen af kravet. 

- Bestemmelser (fra dansk retsgrundlag), der virker forklarende eller oplysende i relation til 

bestemmelsen i kravet. 

- Eksempler, der kan virke vejledende for forståelsen af kravet. 

- Henvisninger til rådgivning eller lignende ved tvivlsspørgsmål 

- Henvisning til generelle vejledninger med uddybet information om de forhold, som kravet 

vedrører. 

I bilag 9 findes en oversigt over danske og EU retsregler, der er baggrund for kravene. Her finder 

du også angivet, hvem der kontrollerer kravet. 

Manglende overholdelse kravene kan føre til nedsættelse eller bortfald af støtte eller til udelukkelse 

fra enkeltbetalingsordningen, jf. kapitel 2. 

Kravene gælder for landbrugsarealer og for landbrugsaktiviteter, der udføres på den samlede 

bedrift. 

1. Miljø 

Krav 1.1 

Stoffer 1 , produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. 

• Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden 

tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. 

• Beholdere med stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, 

må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden 2 . 

42 

1 Bestemmelsen, som dette krav tager sit udgangspunkt i, er, ligesom kravet i sig selv, bredt formuleret. 

Det er derfor ikke muligt at angive en afgrænset liste over, hvilke stoffer, produkter og materialer, der er 

omfattet. Udgangspunktet er, at alle stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og 

undergrund, er omfattet af bestemmelsen og dermed også af kravet. 

Det kan vejledende anføres, at forskriftsmæssig brug af godkendte stoffer, produkter og materialer som 

udgangspunkt ikke vil kræve særskilt tilladelse. Der vil nemlig i forbindelse med den pågældende godkendelse 

være taget højde for den virkning, som det pågældende stof, produkt eller materiale ved korrekt 

anvendelse vil have på grundvand, jord og undergrund.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt udledning af et bestemt stof, produkt eller materiale kræver en særskilt tilladelse, 

vil du altid kunne henvende dig til dit amt, som vil kunne vejlede dig. 

2 Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må 

dog være nedgravet uden tilladelse. 

Krav 1.2 

Anvendelse af affald til jordbrugsformål. 

• Anvendelse må ikke ske på en sådan måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl 

opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn. 

• Anvendelse må ikke give anledning til forurening af grundvandet, væsentlige gener eller uhygiejniske 

forhold. 

• Anvendelse skal ske i overensstemmelse med deklarationen. 

Du kan finde yderligere information i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1990 om affaldsstoffer til jordbrugsformål, 

som kan hentes på styrelsens hjemmeside: www.mst.dk. 

Krav 1.3 

Udbringning af affald til jordbrugsformål. 

• I perioden fra høst, dog senest 1. september, til 1. februar må der ikke udbringes flydende 

affald. Dette gælder ikke for udbringning af flydende affald fra høst til 1. oktober på etablerede, 

overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. 

På disse arealer må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg. totalkvælstof pr. 

ha. Det gælder endvidere ikke for udbringning af flydende affald fra høst til 15. oktober på 

arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i 

den kommende sæson. På disse arealer må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg. 

totalkvælstof pr. ha. 

• I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende affald på flerårige 

afgrøder uden årlig høst. Dette gælder ikke for udbringning af flydende affald fra høst til 1. 

oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende 

vinter skal være vinterraps. På disse arealer må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 

kg. totalkvælstof pr. ha. Det gælder endvidere ikke for udbringning af flydende affald fra høst 

til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma 

om levering af frø i den kommende sæson. På disse arealer må der med flydende affald maksimalt 

tilføres 50 kg. totalkvælstof pr. ha. 

• Flydende affald må højst udbringes i mængder på 3.000 m 3 pr. ha. pr. planperiode. I perioden 

1. februar til 1. april må der kun udbringes 1.000 m 3 pr. ha. 

• Udbringning af fast affald i perioden fra høst til 20. oktober må kun ske på arealer, hvor der er 

afgrøder samme vinter. 



Krav 1.4 

Gødskningsformål, gødningsplanlægning, gødningsregnskab, gødskningsbehov og markplan. 

• Affald, der ifølge slambekendtgørelsen 3 udbringes til jordbrugsformål, skal anvendes til gødskningsformål 

og indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet. 

• På landbrugsarealer må affald kun udbringes til afgrøder med kvælstofnorm eller en retningsgivende 

norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om 

plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. På øvrige arealer må affald kun 

udbringes til afgrøder med et gødskningsbehov. 

43

44 

• Hvor bruger modtager affald i mængder, der overstiger 10 tons tørstof pr. år, skal bruger senest 

31. marts hvert år fremsende markplan for jordbrugsbedriften for indeværende planperiode 

samt kort med angivelse af udspredningsarealer til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. 

3 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 



Krav 1.5 

Maksimale udspredningsmængder for affald. 

• På arealer, der tilføres affald, må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affald og 

husdyrgødning ikke overstige 170 kg. totalkvælstof og 30 kg. totalfosfor pr. ha. pr. år. 

Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over 3 år. 

• Der må med affald ikke tilføres jorden mere end 7 tons tørstof pr. ha. pr. år beregnet som et 

gennemsnit over 10 år. 

• Hvis doseringen beregnes som et gennemsnit over flere år, skal bruger hvert år senest 31. 

marts fremsende markplan for jordbrugsbedriften til kommunalbestyrelsen i brugers kommune 

4 . 

• De angivne maksimale mængder pr. ha. pr. år skal overholdes inden for enhver planperiode. 

Hvor mængderne kan beregnes som et gennemsnit over 3 eller 10 år, skal kravene være 

opfyldt i hver 3-års henholdsvis 10-års planperiode. 

• For affald, der består af mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis, træder reglerne i 

Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage 

mv 5 . i stedet for de i dette krav anførte regler. De med affald tilførte mængder kvælstof skal 

omregnes til dyreenheder, således at maksimalt 100 kg. kvælstof svarer til 1 dyreenhed. 

4 Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor bruger modtager affald i mængder, der overstiger 10 

tons tørstof pr. år. 

5 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 



Krav 1.6 

Hygiejniske restriktioner for anvendelse af affald. 

• Ikke behandlet spildevandsslam må ikke anvendes til jordbrugsformål. 

• Stabiliseret spildevandsslam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder. 

• Stabiliseret spildevandsslam skal nedbringes inden 6 timer efter tilførsel. 

• Spildevandsslam behandlet ved kontrolleret kompostering må ikke anvendes til fortærbare 

afgrøder. 

• På arealer, hvor der er tilført ikke hygiejniseret spildevandsslam, må der indtil 1 år efter tilførsel 

kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel 

fremstilling af tørfoder. 



Krav 1.7 

Indretning stalde og lignende ved erhvervsmæssigt dyrehold.

• Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand 

og overfladevand ikke finder sted. 

• De skal have gulve, udført af for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. 

• Gulve skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. 

• Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, samle- og pumpebrønde skal føres gennem 

tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan 

modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede 

kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet. 

• Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning. 

• Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende 

kan føres til en beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder 6 . 

6 Hvis spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende ikke føres 

til beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder, er spildevandet omfattet af krav 1.1. 

Krav 1.8 

Opbevaringskapacitet for husdyrgødning ved erhvervsmæssigt dyrehold. 

• For ejendomme, der har et dyrehold eller som oplagrer husdyrgødning, skal opbevaringsanlæg 

for husdyrgødning have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse 

med reglerne for anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft og harmonireglerne 

7 , samt til, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i 

bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Opbevaringsanlæg 

til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel. Den tilstrækkelige 

opbevarings-kapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt 

mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af 

kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret. 

• Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet 

ud fra, at dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget, herunder vaskevand 

og ensilagesaft. Ved opgørelsen kan gødning opbevaret som kompost eller fast gødning i 

markstak dog fraregnes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg 

går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor 

dyrene er på stald. 

• Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og spildevand, skal have tilstrækkelig 

opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt. 

• Kravet om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering 

af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, 

gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal 

have en varighed af mindst 5 år 8 . 

7 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 

24 - 28. 

8 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning. 

Krav 1.9 

Opbevaring af fast husdyrgødning. 

• Oplagring af fast gødning må kun ske på møddinger eller i lukkede containere. 

• Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan 

løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb 

• Møddinger skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt, at tilstopning undgås, og at 

45

46 

der kan bortledes en vandmængde pr. time, svarende til mindst 100 mm nedbør. Afløbet skal 

føres til en beholder. 

• Møddingens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 m høj mur eller en 2 m bred 

randbelægning. Møddingbund og randbelægning samt belægning ved indkørsel i møddingen 

skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden 

form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften. 

• Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt 

materiale og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne, dels fra køretøjer 

og redskaber ved fyldning og tømning, dels fra den oplagrede gødning. 

Krav 1.10 

Opbevaring af kompost og fast husdyrgødning. 

• Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må dog oplagres i marken. Oplaget skal 

opfylde afstandskravene 9 og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. 

• Opbevaring af fast gødning i markmødding må kun ske efter Kommunalbestyrelsens tilladelse. 

Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade 

opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en 

miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene. En tilladelse skal være ledsaget 

af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår 

risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder 

dræn), søer og havet. For markmøddinger gælder i øvrigt nedenstående afstandsbestemmelser. 

9 Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde 

følgende afstandskrav: 

1) Til enkelt vandindvindingsanlæg 25 m 

2) Til fælles vandindvindingsanlæg 50 m 

3) Til vandløb (herunder dræn) og søer 15 m 

4) Til offentlig vej, privat fællesvej og naboskel 15 m 

5) Til levnedsmiddelvirksomhed 25 m 

6) Til beboelse på samme ejendom 15 m 

Krav 1.11 

Opbevaring af ensilage. 

• Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares 

på ensilageplads eller i ensilagesilo. Ensilagepladser skal opfylde krav, svarende til 

bestemmelserne for møddinger. 

• Kravene gælder også for ensilagepladser opført efter 1. august 2004 til opbevaring af ikkesaftgivende 

ensilage. 

• Ensilagesiloer skal have en bund, der er udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt 

materiale. De skal endvidere være udført af bestandige materialer og skal kunne modstå 

påvirkninger fra indholdet og fra indlægning og udtagning. De skal indrettes, så ensilagesaft kun 

kan afledes gennem dertil indrettede afløb, efter samme bestemmelser som møddingspladser. 

Krav 1.12 

Opbevaring flydende gødning, samt ensilagesaft og spildevand. 

• Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige 

og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres 

i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning 

og tømning 10 .

10 Konstaterer kommunalbestyrelsen nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder, skal 

kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud 

mod drift af anlægget. 

Er en af de nævnte beholdere anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader 

på vandindvindingsanlæg, vandløb og søer, kan kommunalbestyrelsen påbyde særlige foranstaltninger. 

Krav 1.13 

Udbringningsperioder for husdyrgødning. 

• I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning. Undtaget herfra 

er udbringning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på 

arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. Undtaget er endvidere udbringning 

fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma 

om levering af frø i den kommende sæson. 

• I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning til arealer, hvor der er 

afgrøder den følgende vinter. 

• I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft, medmindre udbringningen 

sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter. 

• I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning i flerårige 

afgrøder uden årlig høst 

Krav 1.14 

Udbringningsmetode for husdyrgødning på ubevoksede arealer. 

• Flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes 

hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke 

lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt. 

Krav 1.15 

Udbringnings- og arealrestriktioner for gødskning. 

• Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, 

at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller 

vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl. 

Krav 1.16 

2 meter bræmmer langs naturlige vandløb og søer. 

• Dyrkning, jordbehandling, plantning 11 , terrænændring, anbringelse af hegn 12 og opførelse af bygværker 

må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt 

målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m 2 13 . 

11 Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen 

af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at 

bevare skyggegivende vegetation. 

12 Benyttes arealer ved vandløb til græsning for løsgående husdyr, kan vandløbsmyndigheden påbyde, at 

bredejerne anbringer og vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for vandløbets 

profil og frahegnes dette. 

13 Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt 

er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder. 

47

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden. 

Krav 1.17 

Udarbejdelse af gødningsregnskaber 14 . 

• Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende 

en underskrevet kopi heraf til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 15 . 

• Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning 16 og 

angive 

1) virksomhedens samlede kvote for kvælstof, og virksomhedens samlede forbrug af kvælstof, 

2) oplysninger om husdyrbesætning og det samlede areal med et gødningsbehov, 3) virksomhedens 

samlede areal, hvorpå der er etableret et plantedække 17 og 

4) oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning 

og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler. 

48 

14 Plantedirektoratet udarbejder årligt en vejledning og skemaer, som kan hentes på Plantedirektoratets 

hjemmeside: www.pdir.dk 

15 Ifølge lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 skal gødningsregnskabet indsendes senest den følgende 

31. marts. 

16 Virksomheder, der er registret til køb af afgiftsfri gødning, skal for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning 

for dyrkede og udtagne arealer. Planlægningen skal foretages inden en dato fastlagt af 

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

Ministeren fastsætter nærmere regler om planlægningen, herunder dens udformning og indhold. 

17 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering af plantedække, herunder 

om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, og på hvor stor en del af virksomhedens areal plantedækket 

skal etableres. 

Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde lovens krav om plantedække, fastsætte regler 

om kontrol samt om, hvilke optegnelser virksomheden skal føre. 

Ministeren fastsætter regler om udformning og indhold af indberetninger, om gødningsregnskabets 

udformning og indhold, om opbevaring af bilag m.v. samt om opgørelsen af arealer med gødningsbehov. 

Krav 1.18 

Afsætning af husdyrgødning. 

• Virksomheden kan alene fratrække kvælstof i husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til 

en registreret virksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg. Endvidere 

kan virksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt 

herfra uden for virksomheden, trække kvælstoffet i det afsatte gødningsprodukt 

fra i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof. 

Krav 1.19 

Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov. 

• I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål ikke overstige virksomhedens 

kvote for kvælstof. 

Krav 1.20 

Maksimale lagre af husdyrgødning. 

• Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder

med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den 

samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. 

august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning 

eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må 

ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet 

husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. 

Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet 

husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent 

af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. 

• For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, hvor det 

ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra 

disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg 

kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. 

Krav 1.21 

Etablering af plantedække 18 . 

• Virksomheden skal enten foretage udlæg i en vårafgrøde eller etablere arealer med efterafgrøder 

om efteråret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse 

i efteråret 19 . 

• Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal 

For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar 

harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet. 

• Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober, 

og arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende 

planperiode. 

18 Plantedirektoratet udarbejder årligt en vejledning og skemaer, som kan hentes på Plantedirektoratets 

hjemmeside: www.pdir.dk 

19 Etablering af vintergrønne marker i efteråret, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, 

udgør 100 procent af det dyrkede areal med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige 

efterafgrøder. Undtaget er også de virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealetn 

udgøres af græsudlæg. 

Krav 1.22 

Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne). 

• På en landbrugsbedrift må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 

dyreenheder pr. ha pr. planperiode. (1. august-31. juli). 

• På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder må husdyrgødnings-mængden, fra disse dyr på 

egen bedrift, dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. 

• På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde 

svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, hvis betingelserne 20 i 

øvrigt overholdes. 

• Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng 21 med andre bedrifter, er ligeledes 

omfattet af disse bestemmelser. 

• Driftsherren skal kunne dokumentere, at harmonikrav er opfyldt 22 . 

• Dokumentation i form af forpagtningsaftale skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, 

aftaleparternes navn, adresse, momsnummer (CVR-nr.), gyldighedsperiodens startdato, slutdato 

eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse. 

49

50 

• Dokumentation i form af aftale, skal indeholde oplysninger som angivet i den til enhver tid 

gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 

20 På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha 

pr. planperiode, på følgende betingelser: 

1) På kvægbruget skal 70 procent eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes 

med roer, græs eller græsefterafgrøder. Harmoniarealet, opgøres for hver planperiode. Ved opgørelsen 

fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke har gødskningsnorm 18 samt arealer, hvor husdyrgødning 

ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes. 

2) Ved roer forstås foderroer. 

Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. 

Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. 

Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august. 

Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i 

samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation 

heraf. 

4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse 

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. 

5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. 

6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens 

arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver. 

7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år/5 ha. Der skal foreligge dateret 

dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. 

8) Det skal angives på bedriftens mark- og gødningsplan, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og 

om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode udbringer en husdyrgødningsmængde svarende 

til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, Der skal endvidere årligt indsendes et underskrevet gødningsregnskab 

for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, 

hvor det angives, at bedriften i den afsluttede planperiode har forpligtet sig til at overholde 

bestemmelserne i bekendtgørelsen. 

21 Ved deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at en landbrugsbedrift har indgået en 

skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om 

at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder. 

Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af kravet til krydsoverensstemmelse i forhold til harmoniregler, 

da der gælder specifikke harmoniregler på økologiske bedrifter. 

22 Mængden af udbragt husdyrgødning, beregnes ud fra den producerede mængde korrigeret for lagerforskydninger 

primo og ultimo i den pågældende planperiode (1. august 31. juli), jf. lov om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om plantedække, samt den mængde der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden. 

Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes på arealer der kan 

medregnes som harmoniarealer. 

Korrektion for lagerforskydning skal beregnes ud fra 100 kg N per dyreenhed. 

➢ Harmoniarealer, opgøres for hver planperiode. Ved opgørelsen fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke 

har gødskningsnorm. Næringsstofferne i husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må kun tilføres til afgrøder 

med kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, Desuden fraregnes 

arealer, hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes.

➢ Hvis en bedrift har større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra andre 

bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, skal der foreligge skriftlige aftaler, der sikrer, at 

overskydende husdyrgødning afsættes til 

1) en registreret virksomhed, jf. § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, 

2) et biogasanlæg, 

3) et fællesanlæg, 

4) et forarbejdningsanlæg, eller 

5) som forarbejdet husdyrgødning. 

➢ Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til gødningsloven kan afsættes, såfremt det indberettes i 

henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 

➢ Afsætning af gødning fra biogasanlæg, fællesanlæg eller forarbejdningsanlæg forudsætter ligeledes indgåelse 

af skriftlig aftale. 

➢ Det afsatte antal dyreenheder, beregnes ud fra den afsatte kvælstofmængde, jf. lov om jordbrugets 

anvendelse af gødning og om plantedække, således at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindholdet 

svarer til den pågældende gødningsproduktion. 

Krav 1.23 

Beskyttelse af naturtyper beliggende i et Natura 2000 område 23 . 

• Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller 

af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget 

som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 

• Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 

1) heder, 

2) moser og lignende, 

3) strandenge og strandsumpe samt 

4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse 

med de søer, der er nævnt overfor, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. 

• Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 

2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelse. 

23 Natura 2000 områder er fælles betegnelse for de internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder 

henholdsvis fuglebeskyttelsesområder. 

Krav 1.24 

Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område. 

• Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer 24 . Der må ikke etableres hegn, 

og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller 

ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 

• Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at: 

1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, 

2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje, 

3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger, 

4) foretage gravearbejde, 

5) afbrænde vegetation, kvas eller lignende, og 

6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje. 

24 Følgende arealer er klitfredede: 

➢ Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe 

Amtskommuner og strandbredden langs Vesterhavet på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune, 

➢ arealet mellem klitfredningslinien og de strandbredder, der er nævnt ovenstående 

arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og 

51

52 

➢ arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning. 

Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke for: 

➢ foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af miljøministeren eller efter påbud 

➢ landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, 

bortset fra tilplantning, 

➢ sædvanlig hegning på ovennævnte arealer, 

➢ genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

➢ havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

➢ mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden 

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, og byggeri, der er erhvervsmæssigt 

nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller 

for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. 

Der kræves dog miljøministerens tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed 

og ydre udformning. 

Klitfredningslinien er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. 

Klitfredningslinien er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. 

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klitfredningen ikke skal gælde for nærmere angivne arter af 

anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre 

anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. 

Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte 

former for anvendelse. 

Krav 1.25 

Beskyttelse af strandbredder beliggende i et Natura 2000 område. 

• Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger 

mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen 25 . Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne 

og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, 

hvorved der fastlægges skel. 

25 Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. 

Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. 

Forbudet i krav 1.25 gælder ikke for 

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 

2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 

5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden 

ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller 

skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til 

eksisterende bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere 

beliggenhed og ydre udformning, og 

8) kyststrækninger, der er klitfredede.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, kravet ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der 

tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver 

tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. 

Krav 1.26 

Beskyttelse af arealer i ydre koge 26 i Tøndermarsken beliggende i et Natura 2000 område. 

• Der må ikke 27 : 

1) opføres yderligere bebyggelse i området eller foretages væsentlige om- og tilbygninger til 

eksisterende bebyggelse, 

2) etableres andre faste konstruktioner og anlæg end bygninger eller 

3) etableres nye vejanlæg, medmindre særlige forhold taler for det. 

• Der må ikke foretages terrænændring, herunder ved udnyttelse af forekomster i jorden, afgravning 

eller opfyldning 28 . 

• Der må ikke plantes eller sås træer og buske 29 . 

• Arealerne skal opretholdes som græsland med afgræsning. Slæt må dog foretages efter den 15. 

juni. 

• Arealerne må ikke omlægges 30 . 

• Arealerne må ikke drænes 31 . 

• Overfladegrøbling samt anlæg og vedligeholdelse af kanaler og grøfter må kun foretages uden 

for perioden 15. marts - 15. juni. 

• Der må ikke foretages hegning. Eksisterende hegn langs skelgrøfter skal fjernes i forbindelse 

med istandsættelsesarbejder 32 . 

• Gødskning af arealerne med handelsgødning må kun ske i hidtidigt omfang, dog højst 75 kg N 

pr. ha. Anvendelse af handelsgødning med fosfor og kalium er ikke tilladt. 

• Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. 

26 En inddiget marsk kaldes en kog. De ydre koge består af Ny Frederikskog og Gammel Frederikskog, 

samt Rudbøl Kog med et samlet beskyttet areal på ca 25 km2 . Tøndermarsken består af flere koge med et 

samlet areal på 130 km2. 

27 Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der opføres bebyggelse, der er erhvervsmæssig nødvendig for 

driften af en landbrugsejendom. Bygningen må ikke tjene til svinefarm, pelsdyravl, fjerkræfarm eller 

væksthusgartneri, og højden må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsens placering, fremtræden og omfang skal 

godkendes af Sønderjyllands Amtsråd. 

28 Bestemmelsen gælder ikke for: 

1) havearealer, 

2) vedligeholdelse af diger i området og nødvendig klæggravning til reparation af diger i Tøndermarsken, 

3) sædvanlige dyrkningsmæssige foranstaltninger på landbrugsarealer, herunder etablering og vedligeholdelse 

af grøblerender samt vedligeholdelse af vandhuller, 

4) etablering af bevandingskanaler og skelgrøfter samt vedligeholdelse af grøfter, kanaler og vandløb eller 

5) den nødvendige vedligeholdelse af veje. 

29 Amtsrådet kan som plejeforanstaltning fjerne selvsåede træer og buske. 

Kravet gælder ikke for arealer, der benyttes som havearealer i tilknytning til bebyggelse. 

30 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om græsningstrykket på arealerne. 

31 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ændringer og reparationer af eksisterende dræn i nærmere 

angivne tilfælde er tilladt. 

53

54 

32 Reglerne gælder ikke hegning, der er nødvendig af hensyn til digernes sikkerhed, eller hegning langs 

veje, afvandings- og vandingsforsyningskanaler samt langs landegrænsen. Reglerne gælder ikke for nødvendig 

hegning ved led samt etablering og vedligeholdelse af fangfolde. 

Krav 1.27 

Beskyttelse af reder og redetræer. 

• Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. juli 

• Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august. 

• Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. 

• Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november - 31. august. 

• Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april - 31. august. 

Krav 1.28 

Anvendelse af fælder 

• For fælder gælder følgende bestemmelser: 

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres 

således, at fangne dyr ikke kan komme i kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne 

besigtiges i fælden, når denne er lukket. 

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver morgen og aften. 

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr som ikke må reguleres ved fangst i 

fælde eller som ikke må reguleres ved fælde på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks 

frigives. 

4) Dyr som ikke straks slippes fri skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelse af fælden. 

5) Fælden må ikke nedgraves. 

Fældens indgangsåbning må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må 

intetsteds være over 250 cm. 

Krav 1.29 

Om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område. 

• For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 

Dyrehold er forbudt. 

• På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer 

eller anbringes affald. 

• Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der 

hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven 33 , fordi de er mindre end 

de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde 

ændres. 

33 Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb 

eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette 

gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i 

tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen 

eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. 

Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler om mængden 

af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. 

Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de ikke er udpeget 

som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige 

vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af: 

1) heder, 

2) moser og lignende, 

3) strandenge og strandsumpe samt 

4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med 

de søer, der er nævnt ovenfor, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. 

2. Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed. 

Krav 2.1 

Øremærkning af kvæg med godkendte øremærker. 

• Kreaturer skal være øremærket med øremærker der er præget med DK, et mønsterbeskyttet 

logo og kreaturets CKR-nummer 

• Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og 

inden det føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med to godkendte øremærker, ét i hvert 

øre. Mindst det ene af mærkerne skal være husgavlsformet og have en højde på mindst 45 mm 

og en bredde på mindst 55 mm 34 . 

• Isatte godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres uden Fødevaredirektoratets tilladelse. 

Tabes eller ødelægges et godkendt øremærke, skal der snarest isættes et nyt godkendt mærke 

med samme nummer. 

34 Kvæg født før 1. januar 1998 behøver dog kun være mærket med ét godkendt øremærke og kvæg under 

7 dage, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsvirksomhed, skal ikke mærkes. 

Mærkning af kalve af bisonokser (arten Bison bison ssp.) kan udskydes i op til 9 måneder efter fødsel, 

dog skal de mærkes, såfremt de fjernes fra deres mødre inden 9 måneder efter fødsel, og under alle 

omstændigheder inden de føres fra oprindelsesbesætningen. 

Krav 2.2 

Indberetning af kvæg og deres flytninger samt førelse af besætningsregister. 

• Ejeren af eller den besætningsansvarlige for en kvægbesætning eller anden samling af dyr med 

kvæg skal til CHR indberette tilstedeværende kvæg samt fødsler, dødsfald, slagtninger og flytninger 

af dette. Indberetningerne skal foretages efter Fødevaredirektoratets anvisning og skal 

finde sted senest 7 dage efter, at fødsel, dødsfald, slagtning eller flytning har fundet sted. 

• Efter en fødsel skal følgende oplysninger indberettes til CHR: 

1) CHR-nr. og besætningsnummer for den besætning, hvor dyret er født, 

2) CKR-nummer når kalven er levende, 

3) fødselsdato og køn 35 . 

4) moders CKR-nummer. 

• Følgende oplysninger skal indberettes efter, at dødsfald eller slagtning har fundet sted: 

1) CHR- og besætningsnummer for den besætning, hvor dødsfald eller slagtning har fundet 

sted. 

2) CKR-nummer og dato for dødsfald eller slagtning. 

• Følgende oplysninger skal indberettes efter, at flytning har fundet sted: 

1) CKR- nummer og 

2) Dato for flytning, 

3) Afhænder af et dyr skal indberette eget CHR- og besætningsnummer samt CHR-nummer 

for den besætning eller anden samling dyr med kvæg, hvortil dyret er flyttet. Hvis dyret er 

eksporteret eller samhandlet til udlandet, indberettes modtagerlandet i stedet for CHR-nummeret 

for afsenderbesætningen. 

55

56 

4) Modtager af et dyr skal indberette eget CHR- og besætningsnummer samt CHR- nummer 

for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvorfra dyret er flyttet. Hvis dyret 

er importeret eller samhandlet til Danmark, indberettes afsenderlandet i stedet for CHRnummeret 

for afsendesbesætningen. 

• Følgende oplysninger skal indberettes efter, at import eller samhandel til Danmark har fundet 

sted: 

1) CHR- og besætningesnummer for den besætningsnummer for den besætning eller anden 

samling af dyr med kvæg, hvortil import eller samhandel har fundet sted. 

2) CKR-nummer, identifikationskode, fødselsdato, køn, race og moders identifikationskode. 

• Ejeren af eller den besætningsansvarlige for en kvægbesætning eller anden samling af dyr skal 

føre optegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger. 

• I en kvægbesætning og i en anden samling af dyr med kvæg, skal følgende oplysninger registreres 

for hvert enkelt kreatur: 

1) CKR-nummer, 

2) Fødselsdato, køn, race, 

3) Moders CKR-nummer eller for importerede eller samhandlede dyr moders identifikationskode, 

4) Dato for dødsfald eller slagtning, 

5) Dato og CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvorfra 

dyret er flyttet. Hvis dyret er importeret eller samhandlet til Danmark registreres afsenderlandet 

i stedet for CHR-nummeret. 

6) Dato og CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvortil 

dyret er flyttet. Hvis dyret er eksporteret eller samhandlet til udlandet registreres modtagerlandet 

i stedet for CHR. nummeret. 

7)For dyr, der midlertidigt afgræsser arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger 

fra andre CHR-numre, noteres herudover CKR-nummer, dato for flytninger til og fra 

arealet og CHR-nummer eller adresse for arealet 

• Optegnelserne kan bestå af CHR-besætningslisten og løbende optegnelser i et af 

Fødevaredirektoratet godkendt staldregistreringsskema. 

• Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år efter seneste hændelse og skal på anmodning forevises 

Fødevaredirektoratet eller Plantedirektoratet. 

35 Du skal endvidere indberette om kalven er levende eller død (tilstand). 

Krav 2.3 

Registrering af husdyrbrug med kvæg, svin får og geder i CHR. 

• Ethvert husdyrbrug 36 med kvæg, svin, får og geder skal ved etablering indberettes til registrering 

i CHR. 

• Følgende oplysninger om husdyrbrug skal indberettes med henblik på registrering i CHR 

1. navn og telefonnummer på bruger 

2. navn, adresse og telefonnummer på ejeren af husdyrbruget 

3. adressen for den geografiske beliggenhed af husdyrbruget 

4. dyreart 

36 Husdyrbrug: Besætning eller anden samling af dyr. Blot ét dyr er en besætning. 

3. Dyrevelfærd 

Kravene vil indgå i krydsoverenstemmelse fra 2007.

4. God landbrugs- og miljømæssig stand. 

Krav 4.1 

Etablering af plantedække på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. 

• Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. 

• Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre 

der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. 

oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække 

kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne 

om slåning er overholdt. 

• Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller 

ved udsåning 37 af 

1) græsarter i renbestand, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes 

til frøproduktion, 

2) græsarter i blandinger, evt. iblandet kløver, idet andelen af kløver på udtagne arealer højst 

må udgøre 25 pct. 38 eller 

3) andre frø eller frøblandinger, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. 

• På arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år 

inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække. 

37 Olieræddike kan anvendes som plantedække det første år efter høst på arealer, hvor forfrugten er roer. I 

dette tilfælde skal plantedækket senest være udsået den følgende 31. maj. Hvis arealet ikke skal anvendes 

til landbrugsproduktion det følgende høstår, eller hvis det skal videreføres som udtaget areal i den efterfølgende 

udtagningsperiode, skal olieræddike erstattes af et vinterfast plantedække. 

Direktoratet kan endvidere godkende udsåning af vildt- og bivenlige planter på de i stk. 1. omhandlede 

arealer. 

Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved 

mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger 

nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i 

medfør af museumsloven. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på arealerne, og der kan efter 

godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. 

38 Plantedækket på udtagne arealer på bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter 

Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, kan etableres ved udsåning af 

græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. Det er en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes 

den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. 

Krav 4.2 

Vedligeholdelse af udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. 

• Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning mindst 

hvert femte år. 

• Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni 39 . 

39 Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering 

af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. 

Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter eller giftige 

ukrudtsarter, hvis en offentlig myndighed har udstedt påbud herom, eller der forinden er indsendt en 

erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om behovet herfor. Erklæringen skal være underskrevet af 

57

58 

en planteavlskonsulent. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med 

jævne mellemrum holdes helt kort. 

Krav 4.3 

Plantedække på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. 

• Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører 

ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer 

er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen 40 . 

40 Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan altid anvendes til landbrugsmæssige formål. 

Krav 4.4 

Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der 

ikke dyrkes. 

• På udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes 41 må der ikke 

1) anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse 

af selektive midler udelukkende godkendt til bekæmpelse af flyvehavre og midler, der anvendes 

med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, 

2) tilføres mineralsk eller organisk gødning 42 , eller 

3) kunstvandes. 

41 For udtagne arealer gælder bestemmelsen fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 

31. august. 

42 Der kan efter godkendelse fra fødevareregionen udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse 

med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner. 

Krav 4.5 

Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer. 

• Plantedækket på permanente græsarealer skal vedligeholdes ligesom arealerne skal holdes fri 

for opvækst af træer og buske. 

Krav 4.6 

Opretholdelse af permanente græsarealer. 

• Hvis referenceandelen for permanent græs er faldet med mere end 5 procent, skal der indsendes 

ansøgning om tilladelse til omlægning af permanente græsarealer til Direktoratet for 

FødevareErhverv 43 . 

• Hvis referenceandelen for permanent græs er faldet med mere end 10 procent, skal påbud om 

reetablering af permanente græsarealer fra Direktoratet for FødevareErhverv følges 44 . 

43 Konstaterer direktoratet for et givet år, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen 

af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5 

procent i forhold til referenceandelen, iværksætter direktoratet en ordning, hvorefter permanente græsarealer 

kun må inddrages i omdriften, hvis direktoratet efter ansøgning giver tilladelse hertil. 

44 Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af 

arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, er faldet med mere end 10 

pct. i forhold til referenceandelen, giver direktoratet landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og 

som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om 

retablering af permanente græsarealer.

Bilag 9 Krydsoverensstemmelseskrav - oversigt over 

sammenhængen mellem Dansk- og EU retsgrundlag, samt 

angivelse af tilsyns-/kontrolmyndighed. 

I dette bilag er kravnummeret angivet i kolonne 1. 

I kolonne 2 finder du beskrivelsen af hvilke danske retsregler, der ligger til grund for kravet og som 

udgør grundlaget for en eventuel reduktion i udbetalingen af støtte efter enkeltbetalingsordningen. 

I kolonne 3 finder du henvisningen til de EU-retsregler, der danner grundlag for de danske krav 

vedrørende krydsoverenstemmelse. Udgangspunktet er specificeret i Rådsforordning 1782/2003, 

artikel 3 og 4, samt i bilag III og IV. 

I kolonne 4 finder du angivet hvilken kontrol-/tilsynsmyndighed, der har kompetence til at kontrollere 

kravet. 

Den fulde tekst til kravene finder du i bilag 8. Det danske retsgrundlag bliver løbende opdateret. 

Hvis du vil finde den til enhver tid gældende baggrundslovgivning, henvises til søgning i www. 

retsinformation.dk eller på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside www.dffe.dk 

Krav nr. 

Område 1 

1.1 

1.2 

1.3 

1.4 

1.5 

1.6 

Dansk retsgrundlag 

MILJØ 

Bekendtgørelse nr. 753 af 25. 

august 2001 af lov om miljøbeskyttelse, 

§ 19, stk. 1 og 2 


juni 2003 om anvendelse af 

affald til jordbrugsformål, § 21, 

stk. 1, og § 27 



affald til jordbrugsformål, § 24, § 

25 og § 26 * 



affald til jordbrugsformål, § 22 * 







EU retsgrundlag 

Grundvandsdirektivet 

80/68/EØF, artikel 4 og 5 

Kommunalbestyrelsen 

* Det i kravet omtalte affald vedrører alene spildevandsslam. 

Slamdirektivet 86/278/EØF, 

artikel 3, jf. artikel 8, jf. artikel 

1 


artikel 3, jf. artikel 8, jf. artikel 

1 


artikel 3, jf. artikel 8 og 10, jf. 

artikel 1 


artikel 3, jf. artikel 5, 8 og 10, 

jf. artikel 1 


artikel 3, jf. artikel 6, 7 og 8, jf. 

artikel 1 

Tilsyns-/kontrol 

myndighed 







59

60 

1.7 

1.8 

1.9 

1.10 

1.11 

1.12 

1.13 

1.14 

1.15 

Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 

2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage 

m.v., § 7, § 19 og § 20. 




m.v., § 8. 




m.v., § 10, § 12, stk. 1, § 13 samt 

§ 21 




m.v., § 11, dog undtaget kravet 

om at kompostoplaget skal være 

overdækket med kompostdug 

eller lufttæt materiale. 




m.v. § 14 og 15. 




m.v. § 17, stk. 1. 




m.v., § 26. 




m.v., § 27, stk. 1. 




m.v., § 27, stk. 2 

Nitratdirektivet 91/676/EØF, 

Artikel 5(4), 

Bilag II, A, 5 


Artikel 5(4), 

Bilag II, A, 5) 

Bilag III, 1, 2) 


Artikel 5(4), 




Artikel 5(4), 




Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), 

Bilag II, A, 1) og 3) 



Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), 

Bilag II, A, 2) og 3) 









Kommunalbestyrelsen

1.16 

1.17 

1.18 

1.19 

1.20 

1.21 

1.22 

1.23 

Lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. 

august 2004 om vandløb, § 69, 

stk. 1, for så vidt angår dyrkning, 

jordbehandling og plantning. 


juli 2004 om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække, 

§ 22, stk.1 og 4. Bortset 

fra tidsfristen i § 22, stk. 1. 




§ 11, stk. 4. 




§ 5. 


2004 om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække i 

planperioden 2004/05, § 15, stk. 

2 og 3. 


2004 om jordbrugets anvendelse 

af gødning og om plantedække i 

planperioden 2004/05, § 24, stk. 

1, 2, og 3. 



husdyrgødning, ensilage m.v., 

§ 28, stk. 1, 2, 4, 5 og 12 - 14. 


august 2004 om naturbeskyttelse, 

§ 3, stk. 1, 2 og 3, for så vidt arealet 

er beliggende inden for internationalenaturbeskyttelsesområder, 

habitatområder henholdsvis 

fuglebeskyttelsesområder 1 . 


Artikel 5(4), Bilag II, A, 4), 

Habitatdirektivet 92/43/EØF, 

Artikel 6 og Fuglebeskyttelsesdirektivet 

79/409/EØF, 

Artikel 3 og 4 


Artikel 5(4), 

Bilag III, 1, 3) og 

Bilag II, B, 9) 


Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), 



Artikel 5(4), Bilag II, B, 8) 


Artikel 5(4), 



Artikel 6 og 

Fuglebeskyttelsesdirektivet 

79/409/EØF, 



og 

Amtsrådet 

Plantedirektoratet 






Amtsrådet 

1 Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, 

med senere ændringer. 

61

62 

1.24 

1.25 

1.26 

1.27 

1.28 

1.29 


september 2004 om naturbeskyttelse, 

§ 8, stk. 1, og Bekendtgørelse 

nr. 949 af 16. september 

2004 om klitfredning, § 1, stk. 1, 

for så vidt arealet er beliggende 

inden for internationale naturbeskyttelsesområder,habitatområder 

henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 

1 . 


august 2004 om naturbeskyttelse, 

§ 15, stk.1 for så vidt arealet er 

inden for internationale beliggende 

naturbeskyttelsesområder, 




august 2004 om beskyttelse af de 

ydre koge i Tøndermarsken § 10, 

11, 12, 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 

1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1 

og § 20 for så vidt arealet er 

beliggende inden for internationale 

naturbeskyttelsesområder, 




februar 2004 om jagttid for visse 

pattedyr og fugle m.v., § 5. 


oktober 2003 om vildtskader § 

16, stk. 1 og 2.: 

Lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, 

§ 8 nr. 4, 1. pkt., § 11 og § 28. 


Artikel 6 og 


79/409/EØF, 



Artikel 6 og 


79/409/EØF, 



Artikel 6 og 


79/409/EØF, 



79/409/EØF, 

Artikel 5 


Artikel 15 og Fuglebeskyttelsesdirektivet 

79/409/EØF, 

Artikel 8. 


Artikel 6 og 


79/409/EØF, 


Amtsrådet 

Amtsrådet 

Sønderjyllands 

Amtsråd. 

Skov- og 

Naturstyrelsen 

Skov- og 

Naturstyrelsen 

Skov- og 

Naturstyrelsen

Område 

2 

2.1 

2.2 

2.3 

Område 

4 

4.1 

4.2 

4.3 

4.4 

4.5 

4.6 

FOLKESUNDHED, DYRESUND- 

HED OG PLANTESUNDHED 

Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 

om mærkning, registrering og flytning 

af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, 

§ 2, stk. 1 og § 8, stk. 1 og 2. 

Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 

om mærkning, registrering og flytning 

af kvæg, svin, får og geder, § 12 og § 

20, stk. 1, 2, 6 og 7, dog undtaget indberetning 

om tilstand i § 12, stk 2, nr. 3 

Bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 

om registrering af husdyrbrug i CHR, § 

3, stk. 1 og 2 og § 4 stk. 1 nr.1, 2, 3 og 

5. 

GOD LANDBRUGS- OG 

MILJØMÆSSIG STAND 

Bekendtgørelse om direkte støtte til 

landbrugere efter enkeltbetalingsordningen**, 

§ 29, stk. 1, 2, 3 og 8 



§ 30 



§ 31, stk. 1. 



§ 32, stk. 1 



§ 33 



§ 27, stk. 2 og 3 

** Nummeret på bekendtgørelsen kendes ikke på trykketidspunktet. 

Rådsforordning 

911/2004 art. 

1,3,og 4 og Rådsforordning 

1760/ 

2000 art. 4 samt 


509/1999 


911/2004 art. 8 og 


1760/2000 art. 7 

Dyreregistreringsdi 

rektiv 92/102/EØF 

artikel 3 


1782/2003, artikel 

5 


1782/2003, artikel 

5 


1782/2003, artikel 

5 


1782/2003, artikel 

5 


1782/2003, artikel 

5 


1782/2003, artikel 

5 

Plantedirektoratet/ 








FødevareErhverv 
















63

Stikord 

afgrødekoder 7, 10, 29 

afkoblede støtteordninger 25 

alvor 19, 21, 23, 24 

ansøgning - national reserve 25, 

ansøgningsfrist 5, 11, 31, 33, 58 

ansøgningsskema, national reserve 25 

basisværdi 6, 9, 11, 27 

blåbær 14 

bortforpagtet 5, 6, 7, 8,11, 16, 26, 27, 

brak 7, 10, 14, 17, 35, 37 

brombær 14 

bræmmer, dyrkningsfrie 14, 19, 47 

byggetilladelse 26 

bundgrænse 6 

danske, den danske model 5, 31 

delvis anmeldelse 12 

direkte støtteordninger 18,24 

dyresundhed 19, 55, 63 

dyrevelfærd 18, 19, 20 

dække, plante- 9, 16, 17, 18 

efterslæt 9 

eget arbejde 26 

ekspropriation 8 

ekstrafortjenesten 6, 7, 8 

elefantgræs 14 

energiafgrøder 9, 17, 18, 20, 21 

entreprenører 26 

etårige blomsterkulturer 14 

fastslåede arealer 7 

foderbrug 9 

foderforsyningsselskab 8 

folkesundhed 19, 42 

force majeure 8, 20 

forpagtning 6 

forpagtningsvilkår 27 

forrunden 8 

forsætlig 20 

fredskov 15 

fredskovspligtige areal 15, 54 

friland 15 

frugttræer 15 

garantibrak 10 

gartneriafgrøder 14 

gartnerikulturer 14 

gebyr 10 

gentagelse 20 

god landbrugs- og miljømæssig stand 

(GLM) 21 

græsningsaftale 26 

64 

gødningsregnskab, udarbejdelse af 43 

handyrpræmie 5, 21 

hektar 10, 12, 13, 14, 25, 31, 35, 49 

hektar, skævt antal 13 

hektarstøtteansøgning 6, 7, 10, 29, 30 

hindbær 14 

høring 20, 24 

ikke-landbrugsaktiviteter 9, 10 

investering 26 

karakter 16, 19 

klagemulighed 22 

kontrakt 11 

kontrakt (entreprenører) 26 

kontrakt med tørringsvirksomhed 9 

kontrolmyndighed 24 

krav 12, 18 (og følgende sider) 

kreaturer, øremærkning 55 

krydsoverensstemmelse 18 (og følgende 

sider) 

kvægtillæg 6, 7, 8, 9, 12 

landbrugsaktivitet 18, 27, 28, 

loganbær 14 

lys åbninger 15 

løgplanter 14 

løntørring 9 

malkekvæg 26, 27 

mark- og gødningsplaner 10, 26, 43 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, 

MVJ 28 (og følgende sider) 

minimumsbeløb 25 

morbær 14 

mælkekvote 5,27 

mælketillæg 5,9,12 

nationale reserve 14, 15, 25 (og følgende 

sider) 

opmålte areal 6 

opsplitning af betalingsrettigheder 13 

permanent græs 19, 29 

permanent græs 2003, fastlæggelse af 

10 

permanente afgrøder 10, 15 

plantedække 15, 16, 17, 18, 19, 33 

(og følgende sider) 

planteskolekulturer 14, 15 

plantesundhed 19, 55 

privatretlige kontrakter 11 

produktionskapacitet 26 

produktionsomstilling - fra malkekvæg 

27 

proteinafgrøder 9, 17,18, 20 

purløg 14 

rabarber 14 

referenceperioden 2000-2002 5, 6, 7, 

8, 10, 13, 26, 27 

registreret revisor 26 

retlige status 8 

ribs 14 

rødt kanariegræs 14, 15 

råstofindvinding 28 

samtidig drift, økologi 32 

skævt antal hektar 13 

skøde 26 

slæt 9, 53, 57 

solbær 14 

spiseløg 14 

statsautoriseret revisor 26 

stikkelsbær 14 

sukkermajs 14 

sundhed, folke-, dyre- og plantesundhed 

side 18, 19, 20, 42, 55, 63 

tildeling (national reserve) 5, 7, 9,11, 

15, 25 

toldning 5, 6, 7, 8, 12 

toldningsprocedure 6 

tolerancegrænse 19 

tranebær 14 

tyrekalv 26 

tyttebær 14 

tørret foder 9, 20, 40 

tørring af friskt grønt 9 

uagtsom 20 (og følgende sider) 

udtagne arealer 9, 10, 18,31 (følgende 

sider) 

udtagningspligt 9, 10, 11, 27, 31 

udtagningsrettigheder 9, 10,11, 12, 13 

udyrkede arealer 17, 19 

uudnyttede betalingsrettigheder 25 

varighed 19 

vedplanter og stauder 15 

økologisk jordbrugsproduktion 9, 11, 

28, 29, 31 (og følgende sider)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Direktoratet for FødevareErhverv 

Nyropsgade 30 

1780 København V 

Tlf.: 3395 8000 

Fax: 3395 8080 

E-mail-adresse: dffe@dffe.dk ISBN 87-91596-95-5 (papirudgave) 

Internetadresser: ISSN 87-91596-96-3 (elektronisk udgave) 

www.landbrugsreform.dk 

www.dffe.dk 

Schultz Grafisk

Hent publikationen i pdf (til print)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?