Bornholmske Samlinger - Bind 23 - 1935 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 23de Bind, Rønne 1935
30
Martsministeriet var ikke længere enigt. Krigsminister
Tscherning ansaa det for haabløst at fortsætte Krigen mod
Tyskland og Oprørerne i Slesvig-Holsten, og en Del af de
nationalliberale Ministre hældede til en Opgivelse af Ejdergrænsen
og en Deling af Slesvig efter Sindelags-Linien. Men
disse Synspunkter fik ikke Tilslutning hverken hos Kongen
eller betydelige og toneangivende Dele af Folket. Derfor indgav
Premierminister Moltke sin Dimission, og der blev dannet
et nyt Ministerium (Novemberministeriet), hvori Madvig
indtraadte som Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
skønt han stærkere end de fleste ønskede en Deling af Slesvig.
Derimod udtraadt,e bl. a. Orla Lehmann, og Tscherning afløstes
som Krigsminister af General Hansen.
Martsministeriets Medlemmer var enedes om, at ingen af
dem vilde tage Sæde i den grundlovgivende Forsamling. Dette
Standpunkt blev opretholdt af det nye Ministerium, og Madvig
maatte altsaa træde tilbage som Rigsdagsmand.
6. SUPPLERINGSVALGET I AAKIRKEBY
DEN II/rz 1849.
Der skulde efter Madvigs Mandatnedlæggelse vælges en ny
Repræsentant for Bornholms 2' Valgkreds. I Bornholms Avis
for 24' November findes en Artikel, hvori det rygtevis oplyses,
at residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn,
Pastor J. Marckmann, agtede at stille sig som
Kandidat. I Artiklen hedder det videre: »Han er bekendt
som en retskaffen dansksindet og liberal Mand, der i flere Aar
har virket for Friheden i Forening med det Parti, hvortil han
har sluttet sig. Da han tillige er født og opdraget paa Bomholm
og bestandig med levende Interesse har fulgt sin Fødeø's
Fremadskriden og vel kender aUe Forhold, turde det sikkert
anses for et godt Valg, saafremt hans Vælgere maatte finde
sig foranlediget til at lade deres Stemmer falde paa ham«.
I det næste Nummer af Bladet oplyses det, at nogle Vælgere
af Bornholms 2' Valgdistrikt har opfordret en af de aftraadte
Ministre til at stille sig som Valgkandidat ved det
forestaaende Valg under den Forudsætning, at vedkommende
afgiver en fyldestgørende Erklæring med Hensyn til de bornholmske
Særegenheder.
Hvem denne Mand var, oplyses ikke i Bladet; det viste sig
senere at være Orla Lehmann. At Lehmann skulde have haft
31
nogen særlig Tilknytning til Bornholm, før han stillede sig til
Valget efter Professor Madvig, er meget usandsynligt. Vel
blev han allerede i Juli 1846 ved det tidligere omtalte V æl-
Amtmand Orla Lehmann
gerrnøde i Almindingen i Anledning af Valget til Stænderforsamlingen
nævnt som Kandidat. Men dette behøver ikke at
betyde, at Lehmann havde særlige bornholmske Forbindelser.
Lehmann var vel Datidens mest kendte Politiker, hans
flammende Veltalenhed, hans Kamp for en fri Forfatning, for
Sønderjyllands Danskhed og for et samlet Norden bevirkede,
at ethvert politisk interesseret Menneske i Danmark kendte
hans Navn. Enevoldsregeringernes Forfølgelse af ham, og de
Bøder og Fængselsstraffe, der havde ramt ham, havde fastslaaet
hans Ry som Frihedens Martyr og mest uforfærdede
Talsmand i Landet. Han havde været Medforfatter af det
Grundlovsforslag, som Regeringen havde forelagt ved Rigsdagens
Sammentræden, og Hovedforfatter til Valgloven. Det
er da let at forstaa, at han ønskede personlig at medvirke
under Rigsdagens videre Arbejde med disse store Spørgsmaal.
Den eneste Kreas, der var blevet ledig ved Ministerskiftet,
www.vang-hansen.dk