Folkefesten på Christianshøj 1824 - Bornholms Historiske Samfund

historisk.samfund.bornholm.dk

Folkefesten på Christianshøj 1824 - Bornholms Historiske Samfund

Prins Christian Frederiks Besøg havde Rømer.

imødeset uden stor Forv;ntning.

"Jeg

var til Fleds,

den hele Stads var forbi,,, havde han skrevet;

vidtløltigste af mine Skovanlæg lalde ikke i øjnene,

"de

da de smaa Træer tor en stor Del endnu skjules af

den høje Lyng.' Sannen rned Kancelliraad Chr, G. D.

Lohmann (1785-1829) og Major Henning Pedersen

gik han dog ivrigt i cang med at smykke Skoven

med sindrige Anlæg og byggede en lille Træpavillon

paa Søndre Jontrubjerg, hvor Folkefesten skulde

holdes d. 21. Juli 1824. Allerede Dagen forud ledsagede

Rømer Prinsen paa hans Vandring i Rø

Strandskov. D. 21. Juli Klokken 5 kom denne til

Almindingen, hvor ,,sikke mele end 10000 Mennesker"

flokkedes om ham; efter dette Skøn skulde

det halve Bornholm være mødt lrem. Sang, Tale,

Artilleriskud, Fyrværkeri vexlede med hverandre;

Forftiskninger og Virr bødes alndt. Til sidst gik

Dansen i Fakkelskin; ,uden Forskel dansede Hans

Højhed hele Natten med enhver." Den af Hyldest

og Dans trætte Prins søgle nogle Timers Søvn under

Rømersdals Straatag. Den lølgende Dag førte Rømer

ham rundt i Skoven.

Greben af den Begejstringsbølge, der slog Prinsen

i Møde fra alle Boflrholrneale, skildrede Rømer sine


134

Følelser for Overførster Paulscn; ,,Jeg havdc den

Lykke, llere Gange at talc nred og at væfc til Taflel

n)ed Hans Højhed, der cndog tilbragte en Nal i mifl

Hytte. Paa en Tur iil Hesl, sonr varede i lire til

ienl Tinrer, besaa Prinsen d. 22. Juli hver Krog i

Almindingskoven. Dcn Tiliredshed Hans Højhed

ytrede mcd alt, hvad jcg her har udført, gjorde

mig - Daålløs, rnen saå lykkelig, sonr jeg i nit

I-iv kun denne ene Gang har været. Prinsen har

iilladl, at e paa det loihcll saaka]dle Søndre Jornfrubjerg,

nu Christianshøj, i Anledning af en Folkefest

opført Pavillon maa blivc staaende, og at dcn måa

bære NavDcl: Prins Christiåns Mindc. Mån har da

besl(ttet at give detie Ilrs nrere Varighed, hvilket

jeg giver 0rig den Ære herved pligtskyldigst at nrelde.

Heller ikke bør jeg undladc at sige Deres Højvelbaarenhed,

at Hans Højhed lør Afrejsen skænkede

mig en Culddaase og miD Kone sit Portræt.'

Atter delte Prinsebesøg skaffede Rømer uyt Arbejde.

Han vaågede ovcr Tilhugningen og RejsningeD

at den henved syv Metre høje, firkantcde

Granitstøttc, som Bornholmerne satte paa Kristianshøj

til Minde om Besøgci; Kancelliraad Lohnann

udkasicdc Tegniogen til den, Rektor P. C. Boht

forlattede Indskriften, og Stenhugger LøppclDlan

tildannede dcn af selve Jonlfrubjergets Cranit. Paa

egen Bekostning byggede Rømer samme Steds den

grundmurede Pavillon, ihvilken vel de ileste af os

Bornholmcre have tilbragt lykkelige Tinrer son Almindingsgæster

omkring det sulrige Faniljcbord.

Begge indviedes de paa PrirrseDs høje Fødselsdag,

d. 18. Sept. 1825, under stor Fest llled Kanonsalut,

mens alle Bornholms Kirkckiokker kimcde en Time


l3ir

igjennenr. I Følge Kongens ResolLrtion al 1. Marts

1837 købte Staiel dcnne Pavillon ai Rørners Enkc

Ior dens V rderingssun 854 Rigsbankdaler. Den

smykkedcs nrcd oljenraledo Billeder åf Frederik den

Sjelte og hans Foriædre a dcn danske Trone og

aabnedcs gæsiirit for allo honnetic Lystvandrerc i

den Kongeligc Alnindingskov.

More magazines by this user
Similar magazines