Folkefesten på Christianshøj 1824 - Bornholms Historiske Samfund

Prins Christian Frederiks Besøg havde Rømer.
imødeset uden stor Forv;ntning.
"Jeg
var til Fleds,
den hele Stads var forbi,,, havde han skrevet;
vidtløltigste af mine Skovanlæg lalde ikke i øjnene,
"de
da de smaa Træer tor en stor Del endnu skjules af
den høje Lyng.' Sannen rned Kancelliraad Chr, G. D.
Lohmann (1785-1829) og Major Henning Pedersen
gik han dog ivrigt i cang med at smykke Skoven
med sindrige Anlæg og byggede en lille Træpavillon
paa Søndre Jontrubjerg, hvor Folkefesten skulde
holdes d. 21. Juli 1824. Allerede Dagen forud ledsagede
Rømer Prinsen paa hans Vandring i Rø
Strandskov. D. 21. Juli Klokken 5 kom denne til
Almindingen, hvor ,,sikke mele end 10000 Mennesker"
flokkedes om ham; efter dette Skøn skulde
det halve Bornholm være mødt lrem. Sang, Tale,
Artilleriskud, Fyrværkeri vexlede med hverandre;
Forftiskninger og Virr bødes alndt. Til sidst gik
Dansen i Fakkelskin; ,uden Forskel dansede Hans
Højhed hele Natten med enhver." Den af Hyldest
og Dans trætte Prins søgle nogle Timers Søvn under
Rømersdals Straatag. Den lølgende Dag førte Rømer
ham rundt i Skoven.
Greben af den Begejstringsbølge, der slog Prinsen
i Møde fra alle Boflrholrneale, skildrede Rømer sine

134
Følelser for Overførster Paulscn; ,,Jeg havdc den
Lykke, llere Gange at talc nred og at væfc til Taflel
n)ed Hans Højhed, der cndog tilbragte en Nal i mifl
Hytte. Paa en Tur iil Hesl, sonr varede i lire til
ienl Tinrer, besaa Prinsen d. 22. Juli hver Krog i
Almindingskoven. Dcn Tiliredshed Hans Højhed
ytrede mcd alt, hvad jcg her har udført, gjorde
mig - Daålløs, rnen saå lykkelig, sonr jeg i nit
I-iv kun denne ene Gang har været. Prinsen har
iilladl, at e paa det loihcll saaka]dle Søndre Jornfrubjerg,
nu Christianshøj, i Anledning af en Folkefest
opført Pavillon maa blivc staaende, og at dcn måa
bære NavDcl: Prins Christiåns Mindc. Mån har da
besl(ttet at give detie Ilrs nrere Varighed, hvilket
jeg giver 0rig den Ære herved pligtskyldigst at nrelde.
Heller ikke bør jeg undladc at sige Deres Højvelbaarenhed,
at Hans Højhed lør Afrejsen skænkede
mig en Culddaase og miD Kone sit Portræt.'
Atter delte Prinsebesøg skaffede Rømer uyt Arbejde.
Han vaågede ovcr Tilhugningen og RejsningeD
at den henved syv Metre høje, firkantcde
Granitstøttc, som Bornholmerne satte paa Kristianshøj
til Minde om Besøgci; Kancelliraad Lohnann
udkasicdc Tegniogen til den, Rektor P. C. Boht
forlattede Indskriften, og Stenhugger LøppclDlan
tildannede dcn af selve Jonlfrubjergets Cranit. Paa
egen Bekostning byggede Rømer samme Steds den
grundmurede Pavillon, ihvilken vel de ileste af os
Bornholmcre have tilbragt lykkelige Tinrer son Almindingsgæster
omkring det sulrige Faniljcbord.
Begge indviedes de paa PrirrseDs høje Fødselsdag,
d. 18. Sept. 1825, under stor Fest llled Kanonsalut,
mens alle Bornholms Kirkckiokker kimcde en Time

l3ir
igjennenr. I Følge Kongens ResolLrtion al 1. Marts
1837 købte Staiel dcnne Pavillon ai Rørners Enkc
Ior dens V rderingssun 854 Rigsbankdaler. Den
smykkedcs nrcd oljenraledo Billeder åf Frederik den
Sjelte og hans Foriædre påa dcn danske Trone og
aabnedcs gæsiirit for allo honnetic Lystvandrerc i
den Kongeligc Alnindingskov.