Modstanden i Skåneland 1658-59 - 3. del - Bornholms Historiske ...

knytted€s løjtnanten lrdvig Srals, der tidligere
havde været Cersdorffs skytte på Li[ø
og Tunbyholm og senere kongens livknægt,
til regeringens planer om den subversiv€
krigsførelse i de tabte provinser, der tilsyneladende
også omfatt€de Bornholm.54 Under
h^ns hvenekampagner på begge sider aI
Linderødsåsen har vi mødt ham - nylig udnævnt
til major - lidligere - dygtigt dækk€d€
han sin fordægtige gøren og laden under sin
gamle stilling som skytte, gerne med gevær
v€d højlys dag tidsvis på jagt med de ung€
Rantzau'er på Bollerup, indtil d€res moder
fandt ham for besværlig.
Fr^ oktober iar man i Skåne imidlertid på
det rene med, at danske tropper under alle
omstændigheder ville være nødvendigt for
en heldig gennemførelse. Snaft lysnede udsjgterne
hertil. Med den nede andske an-
,ton rl til øresund i slutningen af måneden
tegnede Mikkelsens kuptanker sig mere realistiske.
Ogi mellemtiden bavde denne kn)'itet
både venner og bekendte til arb€jdet. Fra
nu af blev hans gård ved Limhavnen centrum
i det omlattende kommmikalionsnel
mellem den danske hovedstad og Skåne.
Den danske regerings ændred€ vurdering
fr€mkom i løbet af rovetn ber. Saledes modtog
Mikkelsen et åbent ,toneebrev af den 2.
beregnel på borcmester Hans Henriksen.5s
Dog turde Mikkelsen ikke viderebefordre
skriveker til adr€ssaten. d€r ansås for uDåli
delig grundet på hans økonomiske transaktioner
med staten og fraternisering med sven
ske officerer, Sål€des havde han i lighed
med kollegaen Jacob ClauseD solgt var€r for
store beløb til kronen, der også var lånt en
størr€ sum penge. I det hele taget stod han
på god fod med de svenske myndigheder-
Det var denne forsiglighed, der på Bruns
foranledning og med tolderen Ni€h Pedersen
som mellemmand resuherede i det forgæves
forsøg på at hv€rv€ en anden borgmester,
Evert Wildfang.
Men brevet er ikke desto mindre vigtigl
for os som vidnesbyrd om den danske kon
ges dyb€ engagement i anslaget. Såled€s lovede
Frederik lll godtgørelse for Henriksens
64
EBBE CERT RASMUSSEN
og andre borgeres forstrækninger til den
svenske stat, hvis de ville optræde som
)R€tssindige Ehrlige dansche, Patrioier(
ved anvendelseaf )thienlige meddel At dend
Stad och Slott, maaundeross SomSin Rette
øffrighed igien Komme.< Der var her - uden
forbehold - lale om en appel til bystyret om
at foranstalte en revolte med henblik på at
genindføre dansk herredømme. Et forslag
regeringen kun seks dage senere, den 8. november
med et brev af lignende indhold - og
ordvalg - gentog ov€rfor bornholmerne,S6
Med den forsk€l at den bornholmske skrivelse
modtoges af rette vedkommende,5t
En tilbageholdelse timedes også et tihvarend€
kongebrev til den svenske kommandant
von Essen, der lovedes belønning udover
Malmøhus len, hvis han overgav slottet,
Under alle omstændigheder vidner alle
disse kongelige skrivelser om, at den danske
regering nu arbejdede aktivt med at sikre sig
m€dvirken fra indflydelsesrige personer på
denn€ side af Sundet.
Ikke nok med det. Nu sendtes tilmed Mikkel
Skov i dybeste hemmelighed over det
smalle farvand mellem Dragør og Limhavnen.
Forklædt i bondeklæder slap han i land
i Hyllie den 23. ,ovemåer og lejede en bonde
til at køre for sig til Malmø. I løbet af de
næste timers ophold irdenfor volden€ skaffede
han sig både v€d selvsyn et overblik
over stadens oA voldens tilsknd, hvorover
han tegnede en skitse under et ophold i Nrels
Pede6ens vink@lder - hvor værten følte sig
ilde tilpas ved den danske gæsts noget letsin,
dige adfærd - og under et besøg hos den ar
rcstetede Ove molt i dennes logi fik oplys
ninger om garnisonens stlrke og byens øvrige
forsvarsforhold. Derpå kørte han til Mi,tkelsens
gdrd oC siden til Bunkefiod pr@stegtd
i et p^r dage, hvor han forhandlede
med de sammensvorne - men i fo sat konlakt
med Ove Thotl.
Thi det var hernede, at generaladjudanten
modtog et brev fra denne af samme dag med
en opfordringtil at skrive til ham sin mening
om alt. Den internerede adehmand, der ger-

.J,-J,/,"^
; *^Ai-L
"ø.{"\
: lN'.
Fis. 7. Ahtlfu os ndsk sid" aJ Fredenk ul's dbre brcv t 658 2 / I | , Rikstki,.'t, Stockholn. PA nebp denne side op|or
drcde da dmske konEe i utihlørede tendiryet boryene i Maltuø til abat oprøt lor at senindlørc daÆke tilstarde,
It

ne ville høri nærmere om, hvorledes han
kunne blive befriet, minded€ i øvrigt om, at
det var for farligt at komme i Malmø, hvorfor
Mikkehen kunne berett€ om situationen
d€r, og han lov€de, at han vill€ svare udførligt
på alt, når Skov blot lilskrev ham herom.58
Og den følgend€ dag opfordrede han
generaladjudanten til alene at referere for
Frederik III, hvad han mundtlist havde sagt
om )Manden( - dvs. Ulfeldt - som Skov opfordred€s
til at gør€ sit bedst€ for at få )paa
voris sideen thro€ Patdotog her effter yd€rmeere(.
Dette skulderklap fra den darske konge kan
kun have b€styrket modtageren i hans for-
66
EBBE CERT RASMUSSEN
saet. Man var i København tilfreds med bans
indsats og stillede - forudsat yderligere anstrengelser
- løfter i udsigt for fremtiden.
På den anden side Sundet var Skov travlt
optaget efter sintjlbagekomsi til den bel€jrede
hovedstad. Samme dag udformede han -
på tysk - en memorial over de mængd€r af
rede, gavnlige penge, han nu vidste lå hos
svenskerne i Malmø.ø Men ulige væsentligere
var dog, at han her forelagde kongen
både sit eget bearbejdede materiale og stoffet
fra Ove Thotr.
Den p1a, af Skov, som Sodkendtesden2.
december, byggede pe fdgende hovedpunkt€r:
For det første - og før den danske hovedstyrkes
landgang - en uskadeliggørelse af
d€ svenske officerer, som skull€ gøres helt
)capon(, dvs. at von Essen, Mdrner og
sladsmajor€n alle skulle bibringes en )stat€lig
æcte Rus(. For del andet selve landgan
gen ved Limhavnen, hvor va$en på forhånd
var blevet overmandet ved nogle >fixe KaF
le(, der herved skaffede sig adgang til d€t
svenske løs€n og sikr€de sig landgangen. I
denne fase skulle samtidig >sikkere brave
Personer( samles i beredskab om natt€n hos
Hans Allesen med den vigtige opgave for øje
at sikr€ sig kontrollen - ily afmørket og ved
hjælp af stiksav - over de viglige porte til
slot og stad som forberedelse til landgangsstyrkens
fremrykning mod byen. Som det
tredie og afgørend€ skulle hov€dangrebet
sæites ind bå8 om slottel på strandmuren,
særlig ved strandporten udfor havnebryggen
og den nordlig€ rakkerport. Samtidig skulle
indenfor murene )de bewiste Mænd( Kjeld
Kjeldsen, Jokum Brun, Hans Christophersen,
voldmesterm og andre betros vigtige
FiE. a. Mikkel Skofs skitr over Maltno nowbe,
1658- Rieffi ivet, Kdbøhørh, Eftøctningstnaienølet
u.larhejdedes aJ asmlen pn tbørk aien i Nicls Pe.tel
søs einkelder til btuc lo. det dohske onE/.h, Betuæ*
Joruden .ret beJa..le stot i s!.! de indteen.de sedse
punk@ ilotsva.d wd suon.furu.ø i Æt (hoeeovrne
d, eoEJ), Tnndpon.h (k) rdlot læryebroan lt).IL i

'{t
\rl
'll'
i}\ll

opgav€r. I overvejelserne indgik ved deres
hjætp at befri de hollandske og blekingske
fanger i slokhuset og bevæbne disse, at skaffe
forud - under påskud aftorvedag€ller lignend€
- nogle )uforsagte Folck< ind i byen
til disse forberedelser, ligesom signaleranaternekunne
smugles ind i fæstningen skiuh i
nogle læs hø og halm. Beskaffenheden på
slottet kunne indh€ntes fra et par )gode
Karle< specielt om porten, vagten her ogved
broen.65 Det var en dristig og fåntasifuld
plan, dertil ikke uden en vis psykologisk evnetil
at levesigind i modstanderens adfærd -
det taktiske træk at beruse modstanderen
kender vi jo også fra den bornholmske sammensværSelsesplan,
der er nogmlunde samtidig.66
På den anden side var planen ikke
uden alvorlige risici, der især var mærkbare
ved de mange personer, som alle på forhånd
måtte indvies, og disses evne til at opkæde
så disciplineret, som tankegangen bag den
forudsatte,
Trods løbende mindr€ ændrineer i den
kommende tid fastholdtes den nævnte skabelon.
Det c€ntrale var, at en dansk land
gangsslr*e månte være hovedsagen, Men
hurtigt erkendtes imidlertid - hvad både
Stats og Johan Jørgensen var fortalere for -
at et lykkeligt udfald forudsatte bisland af
Tif planens iværksættelse valgtes natten
melkm den 18, og 19. decemåer.. Fra dansk
side va. Corfitz Trolle - overraskend€ i stedet
for Skov - udset til at være leder af foretagendet.
I tiden frem til aktionstidspunktet
holdt han da også skriftlig kontakt med
Mikkelsen, men synes i øvrigt også stærkt
optaget af muligheden for at hente sin frøken
Birte over til København. På selve akti
onsnatten udfoldedes febrilsk virksomhed i
Malmø, hvor deltagerne var samlet hos især
Jokum Brun og Kjeld Kj€ldsen og fordrev
ventetiden m€d at efterse og rense deres skydevåben.
Mer de mange timer forløb i forgæves
venten. Der kom ingen, fordi ' som
Trolle dagen efter m€ddelte Mikkelsen - en
pludselig opdukkende nordostenvind pressede
pakisen i Sundet op foran fartøjerne,
68
EBBE CERT RASMUSSEN
hvori landgangsstyrken allerede befandt sic
Modet sank i Malmø. Men under indtryl
af danske fremgange andetsteds - det var
netop nu, al m€ddelehe om den bornholm'
ske opstand og befri€hen af Trondh.iem,
muligvis endog den brandenburgske erobring
af Sønderbora og de polsk€ fremeange,
nåede frem lil byen , blev et nyt forsøg fasF
sat til at finde sted den 26. december. Denr.e
gang lykkedes det Trolle i en båd med 16
mand at nå ind til Limhavnen, hvor han
forenedes med sin trolovede. Men ellers ventede
man forgæves. Efter få tim€rs forløb
s€jlede ekspeditiondederen atter ud i den
mørke nat. Skibene med landgangsstyrken
var denne gaDg - formentlig som følge afen
grundstødning ved Saltholmen - blevet tvunget
til at returnere. Denne gang blandedes
mismodet med wede og mistanke om forræderi
i Malmø. Mikkelsen klagede i København,
han ønskede nu rent ud at albryde erhver
forbindelse.
På dette kritiske tidspunkt - i kølvandet
på hefe to fiaskoer - var de\ ar Frcde k IlI
tilstill€de mafmøborgerne sit brcy of den 28.
decembeL61 Netop nr bad kongen dem på
baggrund af d€res )Troeschab och Bestendi
ge Affection< imod ham som deres rette herre,
at de Dendnu fremdeelis dervdj wilde
Continuere( i den sikre forvisning om, at
han ville sørge for, at de ))wed goed och nøi,
jagtigh Succurs schal bliffue b€f.iek, idet
han ikke tvivlede på, at de selv hjalp til for
at alt kunne fådes bedreeffeki. Han ville altid
være en nådig herre for dem som >tro
och Affectionerede undersaater(. Dette var
en €niydig opfordring til fortsat virke for sagen.
Den kongelige optimisme kan virkevel
påtaget i den forhånd€nværende ulykkelige
situarion. Utænkeligt er det imidlertid ikke,
at de manende kongeord bl€v formet under
indtryk af, at den bornholmske delegation
under forhandlingerne i København nu reelt
var wndet for Frederik III'S plan om fremtidig
arveregering for d€n genvundne østersøø,
€n sejr for kongens enevældige drømme,
som nok kunne indgive dens ophavs-

mand lignende forestillinger for de øvrige
østensundske provinser i fald et anslag heF
ovre kunn€ krones med held. t hverl fald
blev det bornholmske gavebrev undertegnet
den følgende dag.68
Virkningerne på modtagerne af den kongelige
skrivelse udeblev ikke. Atter genoptog
Mikkelsen sine opfordringer. Men som det
synes forgæves. Tiden var nu forpasset. København
gjorde ingen nye forsøg, tilliden
hos de sammensvorn€ var forsvundet, og
Mikkelsen selv omgikkes med planer om at
forlade landsdelen. Således slæbte man sig
gennemvinteren. så sert som i marts, da bystyret
havde en rådmand i Landskrone med
en supplik til kongen, bedyrede denne - da
man gjorde ham bekendt med Fribondes beretning
- den reneste uskyld og fandt et forræderi
skyldigl til straf.
Så brasr da isen en måned s€nere. Mikkelsens
svoger, den tyske student "/oå4, sl?-
,nar indgav - uvist hvorfot - en skriftlig bekendebe
lil mlndighedern?, hvor han røbede
konspirationen.
I stanen af retsforfølgningen synes svenskerne
noget tøvende overfor fænomenet,
Man nøjedes således med alene 4 forhørsledere,
nemlig generalauditør Benjamin von
Chronoburg, officererne Mdrner og Johan
Hård samt Taubenfeldt.
Konfronteret med afsløringen brød - som
assistensråden rapporterede til kong€n den
18. apfil6e - Batolom.eus Mikkelsen h\(tigt
sammen. Han tilstod fiygtsomt - overfor
utilslørede trusler om de midler, der ellers
kunne tages i anvendelse.
Således røbedes de andrc, de( yar bleyet
arresteret to dage før sammen med ham, det
drejede sie bl.a. om Jokum Brun og Johan
Jørgensen. Samtidig fik han indrømmet, at
Ulfeldts hovmester nogle gange havde været
på besøg hos ham. Derimod viste de andre
ledere sig mere standhåftige, hvorfor Tau-
benfeldt allerede her begyndte at overveje
brug af tortur. Dog kom det for dagen, åt
Corfitz Trolle i vinlerens løb havde bortført
MODSTANDEN I SKANELAND I658.59
sin jomfru. Fund€t dagen i forvejen af en
båd med øsekar og årerveden pæl noget fra
land hinsides kalkbruddet tolk€de Taubenfeldt
- utvivlsoml korrekt - at der nylig hav
de været nogen ovre fraKøbenhavr. I øvrigt
svirrede det med rygt€r i byen.
Med den lølgende dag begyndte assistensråden
at ane, at omfanget nok var større end
førs! anlaget.?o Han erkendte, at konspirati
on€n v€djuletid havde været >vnder hånder
med the danske(, men måttemed beklagelse
konstatere, at nogl€ af de implicerede )sig
hafua vndanstuckek - det drejede sig bl.a.
om Kjeld Kjeldsen, Fadder Davidsen og
Herluf Sørensen - straks da de første arrestationer
havd€ fundet sted. Dog stod det
fast, at Mikkelsen var >f6måmste ophofwet(
til sagen, hvh hensigt havde været en
væbnet rejsning i landsdelen med anvendelse
af snaphaner. Han fornemmede, at man
fik ,een slor monsieur< med i spillet - for,
mentlig en hentydning til Ulfeldr. De irdblandedes
huse blev nu forseglede, alene lod
man nogle fødevarer blive tilbage til hustruer
og børn. Niels Krabbes staldmester - anta,
gelig Niels Pedersen - var blevet tilbageholdt,
dahangik i land ved kalkbruddet- og
der kom frem, at Trolle havde forhandler
her, men at samlalerne senere - da r).ttervagten
placeredes d€r - fandt sted i Bunkeflod.
D€t vår samtidig klart, at hele affæren hav
de været undervejs siden Mikkelstider. Derfor
foreslog Taubenfeldt nu kongen at forordne
en kommissionsdomstol, mens forhø
rene fortsatte, så meget m€r€ somgeneralauditøren
jo var i byen. Denne havde i øvrigt
på rejs€n hertjl måttet undvige mere end 100
af Cutathuns snaphaner, desuden lå en
grupp€ på zl0 på den anden side af Lund.
Endelig foreslog han - efter endnu engang at
have udkykt ønsk€ om tortur - at Chronoburg
overtog Mikkelsens møbl€r, inden andre
meldte sig.
Arbejdet begyndte at hobe sjg op, assjstensråden
måtte - kods upasseligh€d - bistå
generalauditøren på slottet, som han indberettede
i en ny skrivelse samme dag.?l Ude i
byen var folk Dmåchta ting perplex

det hele nu skred frem. Canske vist havde
man - h€lt overmskend€ - hos en borg€r fundet
150 par sko, 40 par strømper og 37 par
skindbukser, som rilhøne den danske stat,
men Krabbes ejendele forblev skjulte. Her
var magistra(en lidet samarbejdsvillig.
Al der havde været h€le 1o anslag mod
Malmø, og at konspiralionen virkelig havde
provinsdækkende karakter, stod klart den
22. ap l.12 B de forsøg€t før jul og under
selve højtiden, herunder dehagernes forbe
redelse, lå nu blodagt, Assistensråden var
overbevisl om, at tortur var uomAængelig
for at nå til bunds i sagen. Blandt de nye
navne på sammensvorne var nu også Ove
Thotl - hans tjeners rolle som budbringer afslør€des
samlidis - og den tidlig€re danske
voldmesler. De undvegne kunne man dog
ikke få fal i, og skønt man stadig holdt
slærk vagt, ville det være ønskeligl med endnu
et par kompagnier ryltere, foreslog han.
Efter de forløbne fire dages hektiske forhør
stod det omsider klarl lor sv€nskerne, at
man havde fanget det helt store. Nu blev der
- som foreslået af Taubenfeldt - nedsat en
,Kotnmissoialråtl

Limhavnen af en æske - formodentlig opkradset
afen ræv med papirer indeholdende
en del breve fra især København til Mikkelsen
og modtagerens koncept€r til svar.?9 I
samtiden antoges fremdragelsen heraf som
fældend€ bevis.
Nok så vigtige var dog andre omstændigheder.
Først og fremmest at fortsatte forhør
intet nyt frembragte således havde Mikkelsen
intet videre at bekende.8o Dernæst pressed€
Ulfeldts sag sig så meget på,81 at man
- tilsyneladende korrekt - trak hans i lighed
med den besværlige Ide Skeels og andr€ -
mere politisk betonede - sager ud af den
egentlige malmøproc€s. Desuden dømte i
oktob€r en gejstlig ret, hvis medlemmer var
bispen, Taubenfeldt og Larsson, de to præster
fra kjole og krave. Afgørende blev tilsyneladende,
nl advokaten all€r€de den ,19,
september vdtalte, at ingen videre undersøgelse
var fornøden. Fra nr af konfrcntercde
man afene de anklagede med deres lidlieere
Hovedindtrykket afden sidste fase er den
despotiske kongemagts stigende indblanding.32
Den 25. oktober udtalte Karl Custaf
sig - efter forespørgsel om Jrcmgangsmdde,
for d€ forskellige grader afskyld - holdningen
var kategorisk oE h rd. Der 7. december
gennemgi& oE to[kede han rcttens
forclag til dom: Bartolomæus Mikkelsen,
Johan Jørgensen og Jokum Brun skulle stejles,
ligesom de undvegn€ fire. Præslern€,
Evert wildfang, Niels P€dersen Told€r,
Rasmus Andersen og seks andre skulle derimod
lide en simp€l død. De øvrige skulle
dog slippe nådigere, nogle kun straffes med
tab af ejendom som f.eks. Peder Ni€lsen på
Boll€rup, der desuden skulle relegeres. Visse
af Stats medhjælpere skulle tages lil soldatertjeneste
eller til smedjen- Johan Sleman
og Jakob Oves€n skulle gå fri, den sidstnævnte
- underligt nok - få sit embede igen.
Den iølgende dag ændrede kongen imidlertid
livsstraffene, med undtagelse af d€ tre
første, til p€kuniære bøder eller fo(abelse
af ejendom. Han fastslog, at dommene af
den foregående dag skulle offentliggør€s,
MODSTANDEN I SKANELAND I653-59
men benådningerne holdes hemmelige indtil
retterstedet. Samtidig erklæredes lde Skeels
jord og gods for forbrudt, hvorimod hun
selv skulle holdes i arrest, som hun dog kunne
løskøbe sig fra.3l
Dommene ofJentligqjordes den 19. decemåel.
Det skete under henvisniDg til just
Httgnåkbalkens V I. kap. i Landslogen og
lig€lydende vI. i Stadslagen3a, at enhver,
som rejser hær mod kongen eller rigets herre
eller anstifter nogen voldsgerning eller på
anden måde volder ham ondt, skal >mista
Jord och cotz och Liif om han fångin waF
d€r medh oppenbara gerning(. Anklagerens
påstand var ' ikke overraskende - fulgi. Der
forel højfoffæderi. Om de tre ledere - og de
undvegne- sagdesvidere, at bevislig gæld og
hustruers ret skulle værc uforkorlet, men
selv skulle de halshugges, hovederne sættes
på pæle, dog kroppene forundes at nedgra-
Ringen er hermed sluttet, og vi er tilbage
ved d€t tragiske optrin i Maltnø den 22. decenber
1659!5
...Føtrst blev Røttolom@us Mikkelsen tilsagt
al træde frem. Han spurgte Mdrner,
der stod i kredsen omkring rettersledel, om
der ingen nåde fandtes. På oberstens nej besindede
han sig og besteg faltet og værdig
skafoia€t. Men aller€de her kludrede mestermanden
i sit hverv, først efter tre hug lykkedes
d€t ham at skille hovede fra krop. Så
blev som den Johan Jørgensen førr
frem, men han ^æste
strittede imod, id€t han
kræved€, at Jokum Brun skulle før ham, da
det var ham, der havde fået ham med. Elter
længere tids palaver gav han dog efter for
formaninger fra magister Niels og de øvrige
præster. Nu gik det helt galt for mestermanden,
der med adskillige ubehændige hugSav
sit offer en pinefuld død. Den redie, der nu
hentedes ud, var netop Jokum Brun. Med
poserende frimodighed gik han ind i døden,
som beredt€s ham vel af mestermandens
sværd. Men straks var der en i mængden,
d€r rog hovedd og løb bort med det for at
undgå, at det kom på stage som de øvriges.
7l

Nu varturen kommet til Evert Wildfang. Da
man havde ventet et kvarter ved retterstedet
kom ridende bud ned benådning for ham
og de øvrige. Således rhafde den ynkelig og
bedrøfvelige Tragedie endesom jeg gik
og sloo

tildekritist vurdeih8 ål lorholdet nellen denne
oe Taubenfeldrs ve$ion seBornh. Snl. II.3 pp. 24
ff,
19. On Fribond6 genvordighed€r se Sv€n Cårlquist
och Gi'sta Bo!s: Ysbdshisbria i sto, Y$ad 1967
pp, 164 f. og førstenante i Ystadiånå 19?9 pp. 8l
ff.
Bornh. Snl, IL6pp. 125 f, er foretNkket hd, da
weibull har noele mindre, fejlasdge læmådr i
si. gens. i Hist. Tidskr. f. Skånel. pp.2l8 f.
Hist. Tidskr. f. Skånel. pp.2l9 f,: Brw 7/3,
42. Sms1. w.222l.: tuey A/3.
Sms1. pp. 221 ff.: Biev 2911.
Sms1. pp.225 f.: Blev 3ll3.
Sms1. pp.226 f.: Brev l/4.
Sms1. pp.229 f.: Blev l8l4,
48, Den fu, f.emslilliru byeger deb på mine foreløbise
studi€r af det i noter 103.104 df. forhørsmale
riale i procEakl€rne, dcls - hyor intel andet øl
på stildringn. hos Fabricius pp, 98 al 08 Ers
Hos Ercåd: Banholonæns Michelsn rpaa
Linhaltuen( i Limhmniea 19@ pp. 2? f.
Om OIui Svendsen Brock p3 Evrt wildl@B se
M.I

86. Om dc domr6 sen. skæbnc s! Bcnetelt
oc for sp€o€lr pr6tm. d€n i notn. 52 os 53 og
for Wildlans os Oluf Svendscn do inore 5l anf
81. On kontistation.rnc e Fabricins p. 129 os Ritn_
88. Bomh, Snl. ILl5-16 pp. 120 if.
92, Bor.h. Snl. Ir.l IJp, 79 ff.
95, Bornh, Sol- ILl5-16 pp, 128 ff.
97, Aomh, Shl- IL15-16 pp. 195 i
L Bornh. Snl, Il.l5n6 pp.96 fi.
100. Smsr- pp. 116 if, jfr. Knnd J.v- J6p€sc. i Hisr'
Tidsskr. l9A7- Bd,8t, hæltc l. p. l3l, og i sørd
Mørch (rcd,): Dannarks histolie- 1989, 3 p l48
lol, Snst. pp, 106 fi, jfr. Hist, Tid$kr- å, bd. pp l30
f.
I02, Bomh, SFI- ILI np, ll4 i og 15 16 pp ll9 lt
103, SRA AK,O vol. l-2,
104, smst. AK 4l vol. l-2,
roJ. sosr. AK ro vol. 2: Konapr till ureå€nde sknvel_
sr 1659 os l.kohna handlingat 1658-t9.
106, Smst. Ak 4l vol. 3-4.
lot, Snst, ÅK,Ovol.2: Sritdda handlinsårjfr' 4l vol
2.
108, Snst. Skrilelserlill Kunel. Måjxoch rAdet 16t9.
109. Linhamnsbreven iÅK 4l vol. 4.
| 10. Cs. Ulf.ldls acta snsl,
84
- RR: (opibøgernc ned ordlyd af udsåede skri_
- STKM/STK ditæ skrivelsd til kons.n-
- SFCC med s*riv.lser fra Ben.ralsuvernører m v
EBBE CERT RASMUSSEN
- SFI ned do. fra diverse ljcnBlemænd i Bencral.
Ill, RADKSkaansleReeistreogTeenek.!laml*on
ceprer o8 indlæg til smme.
I 14. RAT(UA A II Sv.rige Mcmorialang..r Fo6øl
paa Maldøs Ercbling, som stulde gør.s den 26.
Decbr. 1658, Kbhvn, 1658 2/12 afskr, tr. Da.
MaB. l843, pp. 2?2-t4 os H.andskriftssoline.n
lv. H.: Hvorl€dh d€ bl€lvc strarfcde dc. t. roF
lortel hos Nyerup pp. 254 ff,
llt. Dan.cdarkes Riges Hisrorie. I?35lll, pp,400 os
,106, hvor der sidst. sted long€ brdafde!2/||
116, Eftefttniruer on Kong Flideril den Tr.die etc.
l8l'7 pp.250 ff, øj.nvidneb.retninscn lr, pp,254
ff, On ro.tur $ pp. 252 os 260.
ll?. Skånes Hisrona och Besknfnin8. l85l S.nare Dc-
ll8. Et Bidras til cortuz Ulfcld6 L€vn.rshistori€ i
Hisr. Tidlskr. 13t2. 2. Rk- lv, Bd, pp. I rr.
l19, Leonora Chrisrins Crevinde Ulfeldts Hislorie.
Kjbhvn. 1879, pp, 307 ff,
læ. Aa fis. .rb.jdcr bær
- De danslc oC nonke Stldenle6 Dclagelf i
(jøbcnhavns Fodvar mod Karl custav.
Kjbhvn. 1855.
- Om Univmit.rcc Kirk. Fosic i St@n. os Bi
drås til Sjællands Sliis Kirke og Prænchisroric
i Knkchisr. Sol,3. Rk. ll. Bd, pp.222ft. os294
ii
' Skaaninser fm Adsldllelscsliden i Hist. Smlitser
o8 Studier, Kjbhvn- 1891, pp. ?? ff.
l2l, Adelsvæld€d sidn. Dase. Kjbhvn, 1894, pp. l9J
ff. D.n Hos Jørs.nsn em anf, pp, 397 o3l9
skrl nol !ære JohaD Jø4ens?njfr. note 69,
I22. Staan$ Orrsang fra Daniarl til Sverige. Lund'
Kbhvn. 1906 I, pp,93 ff-
123, Stador hisrona 16581?18 i O$ar Bjudi.s (red.):
Malnit sr.ds hhtoria. Malnd 19112,Dp,l9l ll,
124, Niir Skåne blw slcnskt, 1965, pp- 47 ii.
125. Skåncland ulan tdFkonin3. krlshann 1981, pp.
86 fi, os 336 f.