'{t \rl 'll' i}\ll
opgav€r. I overvejelserne indgik ved deres hjætp at befri de hollandske og blekingske fanger i slokhuset og bevæbne disse, at skaffe forud - under påskud aftorvedag€ller lignend€ - nogle )uforsagte Folck< ind i byen til disse forbere<strong>del</strong>ser, ligesom signaleranaternekunne smugles ind i fæstningen skiuh i nogle læs hø og halm. Beskaffenheden på slottet kunne indh€ntes fra et par )gode Karle< specielt om porten, vagten her ogved broen.65 Det var en dristig og fåntasifuld plan, dertil ikke uden en vis psykologisk evnetil at levesigind i modstanderens adfærd - det taktiske træk at beruse modstanderen kender vi jo også fra den bornholmske sammensværSelsesplan, der er nogmlunde samtidig.66 På den anden side var planen ikke uden alvorlige risici, der især var mærkbare ved de mange personer, som alle på forhånd måtte indvies, og disses evne til at opkæde så disciplineret, som tankegangen bag den forudsatte, Trods løbende mindr€ ændrineer i den kommende tid fastholdtes den nævnte skabelon. Det c€ntrale var, at en dansk land gangsslr*e månte være hovedsagen, Men hurtigt erkendtes imidlertid - hvad både Stats og Johan Jørgensen var fortalere for - at et lykkeligt udfald forudsatte bisland af Tif planens iværksættelse valgtes natten melkm den 18, og 19. decemåer.. Fra dansk side va. Corfitz Trolle - overraskend€ i stedet for Skov - udset til at være leder af foretagendet. I tiden frem til aktionstidspunktet holdt han da også skriftlig kontakt med Mikkelsen, men synes i øvrigt også stærkt optaget af muligheden for at hente sin frøken Birte over til København. På selve akti onsnatten udfoldedes febrilsk virksomhed i Malmø, hvor <strong>del</strong>tagerne var samlet hos især Jokum Brun og Kjeld Kj€ldsen og fordrev ventetiden m€d at efterse og rense deres skydevåben. Mer de mange timer forløb i forgæves venten. Der kom ingen, fordi ' som Trolle dagen efter m€d<strong>del</strong>te Mikkelsen - en pludselig opdukkende nordostenvind pressede pakisen i Sundet op foran fartøjerne, 68 EBBE CERT RASMUSSEN hvori landgangsstyrken allerede befandt sic Modet sank i Malmø. Men under indtryl af danske fremgange andetsteds - det var netop nu, al m€d<strong>del</strong>ehe om den bornholm' ske opstand og befri€hen af Trondh.iem, muligvis endog den brandenburgske erobring af Sønderbora og de polsk€ fremeange, nåede frem lil byen , blev et nyt forsøg fasF sat til at finde sted den 26. december. Denr.e gang lykkedes det Trolle i en båd med 16 mand at nå ind til Limhavnen, hvor han forenedes med sin trolovede. Men ellers ventede man forgæves. Efter få tim€rs forløb s€jlede ekspeditiondederen atter ud i den mørke nat. Skibene med landgangsstyrken var denne gaDg - formentlig som følge afen grundstødning ved Saltholmen - blevet tvunget til at returnere. Denne gang blandedes mismodet med wede og mistanke om forræderi i Malmø. Mikkelsen klagede i København, han ønskede nu rent ud at albryde erhver forbin<strong>del</strong>se. På dette kritiske tidspunkt - i kølvandet på hefe to fiaskoer - var de\ ar Frcde k IlI tilstill€de mafmøborgerne sit brcy of den 28. decembeL61 Netop nr bad kongen dem på baggrund af d€res )Troeschab och Bestendi ge Affection< imod ham som deres rette herre, at de Dendnu fremdeelis dervdj wilde Continuere( i den sikre forvisning om, at han ville sørge for, at de ))wed goed och nøi, jagtigh Succurs schal bliffue b€f.iek, idet han ikke tvivlede på, at de selv hjalp til for at alt kunne fådes bedreeffeki. Han ville altid være en nådig herre for dem som >tro och Affectionerede undersaater(. Dette var en €niydig opfordring til fortsat virke for sagen. Den kongelige optimisme kan virkevel påtaget i den forhånd€nværende ulykkelige situarion. Utænkeligt er det imidlertid ikke, at de manende kongeord bl€v formet under indtryk af, at den bornholmske <strong>del</strong>egation under forhandlingerne i København nu reelt var wndet for Frederik III'S plan om fremtidig arveregering for d€n genvundne østersøø, €n sejr for kongens enevældige drømme, som nok kunne indgive dens ophavs-
Change language