Modstanden i Skåneland 1658-59 - 3. del - Bornholms Historiske ...

mand lignende forestillinger for de øvrige
østensundske provinser i fald et anslag heF
ovre kunn€ krones med held. t hverl fald
blev det bornholmske gavebrev undertegnet
den følgende dag.68
Virkningerne på modtagerne af den kongelige
skrivelse udeblev ikke. Atter genoptog
Mikkelsen sine opfordringer. Men som det
synes forgæves. Tiden var nu forpasset. København
gjorde ingen nye forsøg, tilliden
hos de sammensvorn€ var forsvundet, og
Mikkelsen selv omgikkes med planer om at
forlade landsdelen. Således slæbte man sig
gennemvinteren. så sert som i marts, da bystyret
havde en rådmand i Landskrone med
en supplik til kongen, bedyrede denne - da
man gjorde ham bekendt med Fribondes beretning
- den reneste uskyld og fandt et forræderi
skyldigl til straf.
Så brasr da isen en måned s€nere. Mikkelsens
svoger, den tyske student "/oå4, sl?-
,nar indgav - uvist hvorfot - en skriftlig bekendebe
lil mlndighedern?, hvor han røbede
konspirationen.
I stanen af retsforfølgningen synes svenskerne
noget tøvende overfor fænomenet,
Man nøjedes således med alene 4 forhørsledere,
nemlig generalauditør Benjamin von
Chronoburg, officererne Mdrner og Johan
Hård samt Taubenfeldt.
Konfronteret med afsløringen brød - som
assistensråden rapporterede til kong€n den
18. apfil6e - Batolom.eus Mikkelsen h\(tigt
sammen. Han tilstod fiygtsomt - overfor
utilslørede trusler om de midler, der ellers
kunne tages i anvendelse.
Således røbedes de andrc, de( yar bleyet
arresteret to dage før sammen med ham, det
drejede sie bl.a. om Jokum Brun og Johan
Jørgensen. Samtidig fik han indrømmet, at
Ulfeldts hovmester nogle gange havde været
på besøg hos ham. Derimod viste de andre
ledere sig mere standhåftige, hvorfor Tau-
benfeldt allerede her begyndte at overveje
brug af tortur. Dog kom det for dagen, åt
Corfitz Trolle i vinlerens løb havde bortført
MODSTANDEN I SKANELAND I658.59
sin jomfru. Fund€t dagen i forvejen af en
båd med øsekar og årerveden pæl noget fra
land hinsides kalkbruddet tolk€de Taubenfeldt
- utvivlsoml korrekt - at der nylig hav
de været nogen ovre fraKøbenhavr. I øvrigt
svirrede det med rygt€r i byen.
Med den lølgende dag begyndte assistensråden
at ane, at omfanget nok var større end
førs! anlaget.?o Han erkendte, at konspirati
on€n v€djuletid havde været >vnder hånder
med the danske(, men måttemed beklagelse
konstatere, at nogl€ af de implicerede )sig
hafua vndanstuckek - det drejede sig bl.a.
om Kjeld Kjeldsen, Fadder Davidsen og
Herluf Sørensen - straks da de første arrestationer
havd€ fundet sted. Dog stod det
fast, at Mikkelsen var >f6måmste ophofwet(
til sagen, hvh hensigt havde været en
væbnet rejsning i landsdelen med anvendelse
af snaphaner. Han fornemmede, at man
fik ,een slor monsieur< med i spillet - for,
mentlig en hentydning til Ulfeldr. De irdblandedes
huse blev nu forseglede, alene lod
man nogle fødevarer blive tilbage til hustruer
og børn. Niels Krabbes staldmester - anta,
gelig Niels Pedersen - var blevet tilbageholdt,
dahangik i land ved kalkbruddet- og
der kom frem, at Trolle havde forhandler
her, men at samlalerne senere - da r).ttervagten
placeredes d€r - fandt sted i Bunkeflod.
D€t vår samtidig klart, at hele affæren hav
de været undervejs siden Mikkelstider. Derfor
foreslog Taubenfeldt nu kongen at forordne
en kommissionsdomstol, mens forhø
rene fortsatte, så meget m€r€ somgeneralauditøren
jo var i byen. Denne havde i øvrigt
på rejs€n hertjl måttet undvige mere end 100
af Cutathuns snaphaner, desuden lå en
grupp€ på zl0 på den anden side af Lund.
Endelig foreslog han - efter endnu engang at
have udkykt ønsk€ om tortur - at Chronoburg
overtog Mikkelsens møbl€r, inden andre
meldte sig.
Arbejdet begyndte at hobe sjg op, assjstensråden
måtte - kods upasseligh€d - bistå
generalauditøren på slottet, som han indberettede
i en ny skrivelse samme dag.?l Ude i
byen var folk Dmåchta ting perplex