Mindernes haver - Bornholms Historiske Samfund

mange tilfælde også en ekstra udsmykning
øverst på forsiden i form af et englehoved. de
gribende hænders symbol. ellel som på Siemsens
gravminde en medaljon af porcelæn med
Thorvaldsens "Natten".
Den fbrmodentlig ældste bevarede grottesten
her på Bornholm findes også på Nexg gl.
kgd.. tæt op ad muren i den sydgstli-qe del.
Den er sat for en skolelærer og kirkesanger
Niels Jensen, som levede fia l79l til 185 | og
altså blev 60 år Det hedder videre om ham. at
Htut yikecle i 30 Aar sout en rtitlkcr Skolans
Lcret sat'trcs uf efterlevettde Hustru og I
Sr,tnrcr der itderligt elskede hant.
På samme kirkegård findes i alt l5 al denne
type t'ra en ret lang periode og i folskellige
udfolmninger, og rundt om på de andre kirkegiude
findes de i et større eller mindre antal,
hvilket som nævnt vidner orn deres popularitet.
Grottestenen blev da også brugt langt fiem
itiden, formodentlig helt frem til omkring
1940. Der er endda no,sle. der er sat lbr personer,
der er døde langt senere, men i de
tiltælde må der være tale om genbrug.
Af granit findes vist kun en enkelt efterligning
i Nexø. og i en forenklet forn nogle få
mere. I et par enkelte tilfælde har man brugt
vedbendranken som dekorativt element rundt
om et poleret indskriftsf'elt.
I øvrigt er det sandsynligt. at det var fremkomsten
af denne grottesten med korset på
toppen. der blev den første tilskyndelse til, at
der som beskrevet ovenfor kom kors på
næsten alle de andre mindesten- Allerede fra
omkring 1860 blev der således lavet helt firkantede
mindesten af den samme lysegrå
sandsten med kors på toppen. som kan være
direkte afledt af grottestenen.
184
SVEND AAGE MØLLER
Den brudte sojle
Omkring midten af 18oo-tallet dukker også
deD tbrste udgave ai den bludte sgjle op.
Denne type er der kun bevaret få af; reelt kun
seks. hvoraf de flre er tia den senere tid. hvor
de blev lavet af granit.
Denne søjle havde ganske vist en slags forgænger
i den eneste mindesten. der er bevaret
tia den gamle kirkegård i Rønne uden lbr
selve kirken. Den er dateret til omk. 1809 og
er sat af Hans Henrich Siemsen som mindesten
fbl hans tbllcld[e, Hans Hendrich Siemsen.
som val indvandret fia Lybæk, og hans
kone, Anne Elisabeth tbdt Ericsen, samt H. H.
Siemsens egen datter, der kun blev l'l, år.
(Den tidligere omtalte Johan Chr Pingel
Siemsen i Svaneke var også spn af H. H.
Siemsen). Denne sgjle har imidlenid en pænt
afr-undet top, så derti>r gælder symbolikken
ned den nedbrudte bygningsdel ikke. Den er
&)g klart inden fbr den nykhssiske tradition
og er fbrnlodentlig det icldste opretstående
gravminde pir Bornholm.
Den tbrste brudte søjle, hvor denne symbolik
er tydelig. findes i Aakirkeby. hvor den står tæt
ved vestmuren og lige ud tbr kirkens tåm. Den
er sat tbr en ung kvinde, Johanne Jensine Heiberg
Kolbed, hvis mand var kapellan ved kirken.
Ifblge indskritien på soklens fire sider blev
hun tbdt -5.jan. l8l7.gifi30.nov. l842ogdøde
den 29. april 18,16. og hun efierlod sig fbruden
sin mand trt døtre. den ældste på 2'l: år og deD
yngste på l6 dage. Efier den sidste oplysning er
det klan. at det tinrnodentlig er den frygtede
barselsf'eber. der har været på fbrde.
Det n&ste af denne type gravminde findes
pir Nexø gl. kgd. op ad nordmurens østlige
del. Den e[ sat tbr en ung mand, der kun blev
l6 år. Anton Ha|ild. Han var en ældre bror til
Hans Harild, sonl Martin Andersen Nexø var
itjeneste hos som stor skoledreng, og som
senere i rnange iir blev byens borgmester.
Denne søjle har pii toppen lået placeret en
laurbærkrans af hvid marmol. Foran den har

Gruyrrtu:le vetl Rr,iirttte ki rke .for rcg,tepurrct Sietrt.sert
i .fonn u.f'ert sø.jle nrcd a.frurttlet ktlt - trtuligvis det
rc | tl.s te r t p re t,s t tie rttle pti B o nr lu t I trt.
Brutlt .s(,t.jle.fru orttk. 1865 pti Ne-rqt gl. kgd. .utttt
rttirttlc frtr Attott Huriltl , der kurt blev l6 tir
Forurt rrrittdetuyle rned bil led nunrrta .for.frtrrcld rctte.
MINDERNES HAVER
Bnrtlt .sqtjle.f'ru rn*. l85l på Aukirkebv gl. kgtl.
,sorrt tttittde.for en tttrg krpellutt.f'nte, der drule i
bursel.ssettg ktrt e.fier .vit utrdet bums.f'øtlsel.
Brutlt .sr,t.jle.fru 1940 u.f ytleret grurtit på Klerrrcrtsker
kgd. sortt ntirttle.for Jarts Ko.foed, dar onrkottt ved et
uIrkke,ttilltIde srttrt 34-åri g.
r85

hans fbrældre, skibsfører og købmand N. L.
Harild, l8 | 3- | 896, og Cecilie Marie Harild, f.
Berg, 1825-1901, fået sat en stor navnetavle
med udhugget billedramme, også i hvid marmor
Den støttes bagpå afet lavt, knækket træ.
Disse tre sgjler fra den ældre tid er alle lavet
af Nexø-sandsten. De andre er som nævnt af
granit, og de vil blive omtalt senere.
Det knækkecle trc
Denne type gravminde er naturligvis isin
symbolik nært beslægtet med den knækkede
søjle, men alligevel er der en forskel. Sgjlen er
er bygningsdel af et dødt materiale, mens
træet er en levende del af natulen, og det er
nok også påvirkningen fia romantikken, der
spiller ind her.
Motivet dukker faktisk op allerede på et
gravminde fra omking 1821. Det er sat for en
kvinde,
Ulric.r Eleon. Ant. Marckncu, fPcl
Grtumdtvig, Bt'skriver Murcknatrs HLtstroe,
nedlagtles lrcr d.29de Octobr. 1821 46 t/1
Det står nu op ad den østlige mur af sideskibet
på Nexp kirke. På dets øverste del er der
udhugget et egetræ, der er knækket et stykke
over roden. Men livet er ikke udslukt. Fra selv
samme lod er der skudt to ny stammer op,
livet opstår på ny.
Senere dukker lignende motiver op som
dekorationer på et par af de tidligere nævnte
sandstenskors fi'a omking 1855, og på et
enkelt marnorkors på Østerlars kgd. er det
lavet sådan, at de knækkede grene endnu hænger
nedad stammen.
Som mindesten i sig selv dukker den knækkede
træstamme dog først op senere. DeL eL
omkring 30 af dem bevaret, så den har været
forholdsvis populær. t tid strækker de sig fra
omkring 1870 til ca. 1930. Et parenkelte, som
er sat senere, er nu fbrsvundet.
186
SVEND AAGE MøLLER
Den formodentlig ældste af disse noget specielle
mindesten befinder sig på Østerlars
kgd., hvor den nu er sat hen ved den gstlige
mur ret ud for kirkens kor sammen med andre
bevaringsværdige sten. Den er ligesom de fleste
grottesten af den lysegrå sandsten, -
muligvis kunstsandsten - og ser ud til at være
lavet ud fia den samme håndværkrmæssige
tradition. Derfor er den formodentlig også
impoteret færdiglavet fra udlandet. Den er
ca.2 m hgj og er sat for Hans Peter Bohn, som
etier en noget omskiftelig tilværelse endte
som købmand og kromand på Nybro de sidste
år af sit liv. Han dpde i 1873.
Af andre knækkede træer af den samme
slags sandsten er der en lille på kun ca. 50 cm
på Nexp g1. kgd. sat over en lille dreng, der
kun blev få måneder gammel, og en noget
støre på godt en m på Aakirkeby gl. kgd. sat
for to unge mennesker, som kun blev ca. 20 år
gamle. Desuden er der en noget større på ca.
160 cm på Nexø nye kgd. fbr en skibstømrer,
Jens Andleas Brandt, som døde i 1894, kun 3l
år gammel.
Også denne type mindesten har man taget
fat på at lave i Nexø-sandsten, hvilket ses af to
bevarede, en lille og en stor, på Nexg gl. kgd.
Den lille står som næynt som støtte for ægteparret
Harilds navnetavle, mens den store nu
står lige syd for kirkens tfun. Den har imidlertid
ingen indskrifi og kan derfbr ikke dateres
nøjagtigt. Grunden til den manglende indskrift
er, at den også har været støtte for en navnetavle,
som er blevet gdelagt ved hærværk''.
Alle de andre godt 20 knæktede træer er af
Rønne-granit, Den ældste af dem står også på
Aakirkeby gl. kgd. nær det nordvestre hjørne
og er sat for Johan Peter Balle fra St. Myregård,
som døde i 1879, kun 26 år'gammel.
Pålaldende mange af disre mindesten er i
øvrigt sat for mennesker, der dgde unge.
17.Olaf Hansen: Trcttekrogen" i det aneivne bind åf
Bornholmske sanlinger. side 135.

MINDERNES HAVER
Gravntæle af NexQ-sandsten fra omk. l82l op ad Knrakket træ på Østerlars kgd. sat.for
Nexø kirkes sideskib nted knækket trw.fra hvis rØdder Hctrts Peter Bohr\ sont dqde 1873 - a.f l1'segrå
der slqtder nye stamnler.
sandsten og .fonnentlig importe ret .fce rdi glavet.
Kncekket træ af granit med enkel stanune.fra ontk.
1897 på Klentensker kgd. - sottt rttincle.f'or et rcgtepor
Lohmann.fra Baggård.
Ktrckket trrc mecl tvedelt stanune.fra omkr l92l på
Bodilsker kgd. - sont mincle.for et rcgtepar Kristine
og Chr. O. Ko.foed.
r87

De ældste af den består kun af 6rr starnme
med mere eller- mindre naturalistisk fiemstillet
bark og brudflader Senere bliver stammen
på nogle af den mele idealiseret, idet den ender
med at deles i to albpjede grene, der så er
knækket a1'. Det ser pænt og hannonisk ud,
men sådan vokser træer blot ikke i virkeligheden.
Et træk. der går igen på mange af disse
træer, er, at der et sted spirer et nyt blad frem
på de ældste importerede endda et helt
bundt. Livstræet er nok brudt ned, men ud af
det spirer et nyt tieml jvf. fiu Marckmans
mindesten i Nexø. Et sent eksempel på et lignende
motiv er nogle gravsten i granit, hvor
den venstre side af selve stenen udgøres af en
knækket stamme, hvortr-a der skyder et par
lriske grene hen over indskriftslelte..
Dert enkle naurctayle
Ind imellem alle disse raflinelede mindesten,
der har deres tbrudsætninger i kunsthistoriske
stilretninger eller symbolske forestillinger,
flndes så en hel del andre, som i første omgang
ikke påkalder sig den store opmærksomhed,
men son nu alligevel hgrel med idet
samlede billede. Det er de meget enkle tavler,
ircglen stillet op ien skrå stilling op ad en
lille pille af beton eller udhugget sten. og hvor
der på pladen ikke er andet end selve indskritien.
De ældste i Nexø stammer helt tilbage
fia 1840-erne og er af sandsten. Senere bliver
de lavet af hvid nrarmor og senere igen af
Rønne-granit eller basalt importeret fia Sverige.
Enkelheden har naturligvis ifgrste række
noget med prisen at ggre. De har klart være
den billigste fbrm fbr gravminde af sten. Men
der kan naturligvis også have været andre
hensyn, der har spillet ind.
Men selv denne enkle tbrm kunne der på
tbrskellig måde gøres lidt ekstra ud af. Støttepillen
bagved kunne f. eks. fbrsynes med et
hvidt marmolkors. eller den kunne erstattes af
en sierligt fbrmet natumten. Endelig kunne
188
SVEND AACE MøLLER
selv pladen udhugges ned billedramme langs
kanterne, ellel den kunne forsynes med f. eks.
klassisk pl æget ornamentik.
Disse enkle navnetavlel har være meget
brugt helt liem til vore dage. Undertiden er de
også lagt på jorden som gravfliser, dog kun
dem af Rønne-granit eller basalt.
Bogen og skriftrullert
Formentlig på samme tid, som der kom kors
af marmor, har navneplademe i folm af en opslået
bog ellel en skriftrulle holdt dercs ind
tog. De er naturligvis begge et udtryk for
"livets bog", som den afdøde er blevet indskrevet
i. Den almindelige bog er jo velkendt
fbr alle, mens skriftrullen kommer af, at de
ældste "bpger" i oldtiden var papyrusruller
Dem har man så sggt at gengive ved at fiemstille
dem som et sammenrullet dokument,
hvol kun det yderste er lullet ud sorr indskritist-elt.
Her på Bornholm findes denne
fbrm kun med rullen nederst, mens den andre
steder også findes med rullen til hgjre. Fælles
for begge to former er, at de kun ret sjældent
optræder som selvstændige gravminder, men
oftest er navneplader på grottesten, hvor man
åbenbart har glernt id6en om klippehulen.
Den almindelige bog blev senere også lavet
af granit, hvoraf der er bevaret to temmelig
solide eksemplarer med poleret overflade på
Rønne kgd. Som relief findes den på en enkelt
gravsten af granit på Klemenskel kgd.
Askeunlerl
Ulnen med den afdødes aske hænger naturligvis
ngje sammen med ligbrænding, som kendes
helt tilbage lra oldtiden. Dedor er askeurnen
i forbindelse med gravminder naturligt
blevet symbolet på de at'dpdes joldiske rester
For denne gælder det, at den sjældent optræder
som selvstlendigt gravminde, men i reglen
udgør'toppen af en større mindesten. hvor den
undertiden har fået facon som en elegant vase.

Enkel novnetavle pri Pedersker kgd. sot.for lrcrer
FrederikVilhehn Fot'erskov, sont cktde 1884, o,q
lrutts fr,trste korte, sont var drld 1870.
Navnetavle i.form a.f skri.ftrulle pci Bodilsker kgd.
sat.for lrcrer E. H. Schov', som cktcle 1865.
Se og.sti side 242.
MINDERNES HAVER
rh
Ett rtu.fjentet uovnetot,le pc7 Rr,lrtrte kgd. .fru
otr*. 1888 .for arkitektert Matlticts Biclstrups rttot;
Marie Hurtsirte Bidstrup, sont tidligt blev ettke.
Grutttesten pci Q.sternturie kgd. .fra on*. 1905, ltvor
rtcn,neplucletr er erstuttet af ert opslået bog
189

Den forekommer dog også som et lille relief.
Som selvstændigt gravminde findes der en sådan
askeurne af Nexø-sandsten på Nex6 gl.
kgd., hvorpå der stir'. CcuI Fred. Gtove. Han
viste sig at være en lille dreng, som døde omk.
1835 og kun blev 3-4 år gammel. Han var søn
af landsphysicus Ditlev Andreas Grove, som
stammede fra Norge. Et par år efter fik familien
endnu en søn, som de gav det samme
navn.
Ved nordmuren står desuden en rund sgjlestump
med en flot svungen vase på toppen. På
vasen mindes en lille drcng, Hennann Jacob
Johannes Sonne, død 15. dec. 1857 kun ll
mdr. gammel. På spjlen er tilføjet en yngre
broder, Ole Christian Frederik Sonne, som
døde I aug. 1860 kun I år gammel. Såvel søjlen
som "vasen" er af den importerede lysegrå
sandsten.
190
SVEND AACE MøLLER
Billedrunmen
Som nævnt i oversigten kom det mod slutningen
af 1800-tallet på mode at udskære billedrammer
som om det var naturligt træ med
grene og blade. Det vrr formentlig igen et
udslag af en romantisk stemning. Disse billedrammer
blev ien kon periode i forenklede
former efterlignet på gravminder af både
sandsten og marmor, og der er bevaret et begrænset
antal af dem på Østbornholm. På
begge kirkegårde i Nexg er der således bevaret
nogle navnetavler af marmor, hvor kanterne
er udformel som sådanne rammer.
På Bodilsker kgd. er der en lidt speciel variation,
hvor man egentlig har lavet en slags
grottesten, hvis forside indrammes af en
"træramme" til dels formet som en gotisk
spidsbue, Der er tre afdem, og de er nu opstillet
ien kreds sammen med tre almindelige
grottesten lige syd for kirken *.
Det t1),gotiske
Den romantiske strømning inden for åndsliv
og kunst var en ret vidtfavnende bevægelse,
og et af dens særkender var interessen for
historie. Men modsal den nyklassiske retning.
som interesserede sig specielt for den græske
og romerske oldtid, vendte romantikerne sig
især mod middelalderen og her nordpå også
mod den nordiske oldtid.
Med hensyn til kirkegårdskulturen giver
denne historieinteresse sig især udslag i de
nygotiske mindesten. De slog dog ikke igennem
inoget særlig ston omfang, men nogle
eksempler på dem findes rundt omkring.
F. eks. er der mindesten med antydninger af
trappegavle, som især er kendt fra kirketårne.
I8. Tidligere h.rr der på Bodilskef kgd. også været et par
ret rrflinerede billedrammer tbrmodendig af kunstsandsten
og lremstillet efier den srmme tradition som
de imponerede grotteslen og knækkede træer. Disse
sten er u tjernet.

Ntnttektvle uf' ttnnttrtr ntetl utlltugg,et " trrc rutlune
.fru ornk. 189-1 på Ne.rrl rtte kirkegård.
Nlgoti.sk ntirttlestert u.f ntunnor.fra ottrk. 1899 påt
Ne.rry' ttre kgd., .sat .for tre .sry'skerrcle, ltwtrt4f'to brrltlre
rlq4tle .sottt ung,e og ett sry',ster som 54-årig.
MINDERNES HAVER
Mirrclestert.f'ru ontk. 1898 på Botlilsker kgd.,
egentlig en grottestett tnetl spidsbuet gotisk
"trrcrlnutte".
Nlgrrri.sft nt i rtde ste rt .fnr tn*. I9l8 på Suutckt' kgd.,
,sotn ntt er lorsvuttdet.
l9r

Dct el dog usikkelt. hvad toppen pit disse stel
cgentlig er inspireret al. ToppeD rl nogle nrindcsten
er ogsii lbrmet sonr en spidsbue. sonr
isier kendes lia vinclLtcr og døre lla den gotiske
tid. og ligeledes er der eksenrpier pii
spidsbuer i ornanenlikken. I den nygotiske
slmnrenhicng blev den runde buc dog ogsir
blugt. og tlcn indgår'som en del al udsmykningen
pir nogle af slencne nred trappegavle.
De nygotiske nindcsten dukker op frl
onrkring ltl70. og de llcste af cletn er lavet al
lrvid marrnor'. Fra dcnnc tid og en del år'fi'enr
lindes ogsii en del andrc i megct cnkle. nicr-
Inc.l klJ\:\i\kc. Ii ill ml|'lr)()r. o-! he-!SC
'l1]lcr
slugs er nruligvis ogsii inportetet lærdiglavcdc
fia ltalien.
Der lindes enkelte nygotiske nrindesten rl'
sandsten. og fra tidcn on'rkring iu' 1900 Undcs
no-ule få ckscmplarer af granit. Enkelte rl
disse nygotiske mindestcn har fiict indficldct
cn rnedaljon med et klassisk moti\'. hvilket
cgentlig cr ct stilbrud. nren sitditnne var dcr
nnnge al idcn tid.
Mcns det ny-rotiskc siiledes lik begrænset
betydning lix gravrninclerne. Iik clct tilsyncladende
dcrinrod ret stor betydr)ing tbl støbc-
.jernsgitlene. soln nr n indhegncde en del
gravsteder rned. Men dct vil blivc berørt lir:ngcfe
tlenrnre.
IJa tatstencI
Hel på Bornholm har vi sonr bckendt srcrclclcs
mange bautasten. og også en del runester.
Det skulle cler'lor r)plrEl. ill r)tan os:\ir
'yttc'
under indlryk af ronlirrtikkens historieintcrcsse
ville eltclligne dem. Det er da også skcl i
no-!:le tillælde.
Det ældste eksenrpel pir en bautasten er cn
skn mindesten pir Svrncke kirkegftd fbrJohan
Finchenhagcn Olivarius. By- og Herledskrivcr
i Svaneke. som levecle Ii l792 til 1876 ttg var
sr.rn af den tidligere sogneprrcst i lbsker Stcncn
er nicfnlcst trekilDlet og scr - bortsel lln
indskr-itien - ud til at \,rcle hell utbrarbcjdcl.
t92
SVE\I),\,\CE TIOI-I-I]R
Flajorden rniilcr den ca. 180 crn. sii den el lct
synlig på den vestlige del al kirkegiilden.
Et andet godt eksempel på "blutasten' tla
en noget senere tid tindes på glavstedet tirr'
Gadcbygård iØstenrlric. hvof tamilien Bøgeskov
har l:'rct reist trr sirdanne hclt utilhugne
lllan-te stcn nled navncne pir de tdøde.
Det kunne imidle id nok have sinc vanskeligheder
at tlnde sten al en passendc facon og
st{Jn'else til dctte fornriil. Men sir nrirtte mrn
nøjes med r1lindre. Det fllder i hvert fald itid
sar)men rled. rl maD ogsil begynder ilt brugc
nrcrc almindcli-ge nrarkslcn sonr rrrindesten.
hclt utbrarbejdede eller kun med ct slebet inclskrilislelt.
En af de irldste al den slags findes på Nexø
gl. kgd. og e[ sat f(n k(,tbnrand Arboc Conlad
Sonne. soru dode i 187(r. kun 30 iir garnmel.
Den stirr niur ved den l'tstlige mur. En anden
li-r.:nende mindesten stiu i Aakirkcby srt li)[
L urr Koeli)ed lia Runcgard. sonr dode i
Itl77 kun I7 irr gammcl. Dcn hat hlli et kors
pii toppen. sonr llu er linsvundet.
Dcnne tirrn lbr'-cmvnrinder tik en ret betydelig
udbr-edclse og har vicret brugt lige siden.
GravniutlL' pti lltulilsktr kgd..1tu unk. 1395
\dtntnulsul dl k) 'ltutursl(n",