Opraab fra Centralkomiteen for Danmarks kommunistiske Parti til ...

Recommendations

Info

liiai. Jessuttis var blevet myrdet. Mor derne Ball, Priess, Wannagat ogLepa blev arresteret lige før Flug ten og tilstod følgende: Jessuttis var sammen med Priess blevet arresteret i Februar og havde tilstaaet, at der i Berlin havde fundet vigtige Forhand linger Sted mellem Førerne for det ty ske nationalsocialistiske Parti og Ud sendinge fra den maskerede Nazibe vægelse i Memelomraadet. Priess be gav sig derefter tål den tyske Vicekon sul Dr. Strack, der paa Tysklands Vegne forsynede de litauiske Nazister med Vaaben og Penge, og efter Priess' Beretning om Jessuttis Udsagn i Bet ten, sagde den tyske Konsul: »Og den ne Mand lever endnu?" — Alteaa en fuldkommen aabenbar Opfordring til Fehmemord Jessuttis gjaldt fra det Øjeblik som en Forræder, der maatte „udslette«*'. Byraadsmedlem i Tilsit og Kredsleder i det nationalsocialistiske Parti, Moser, der desuden er „Særkom missær for Memelomraadet", stillede en betydelig Sum Penge til Raadighed for Bortførelsen og Uskadeliggørelsen af Jessuttis. Der blev organiseret en Gruppe af memelske Nazister, der skulde udføre Mosers Befaling. Som man ser, drejer det sig om nøj agtig de samme Metoder, der blev bragt til Udførelse ved Mordet paa Formis i Czekoslovakiet og ved Bortførelsen af den antifascistiske Journalist Jacob Ira Schweiz. Det er officielle Repræ sentanter for den tyske Regering, der i dette som i tidligere Tilfælde lejer Fehmemordere og Kidnappere, som skai „arbejde" uden for Tysklands Grænser. Det er de sædvanlige Gang stermetoder, som den officielle tyske Regering, de tyske Myndigheder og Embedsmænd betjener sig af i alle Lande, naar det gælder om at faa Ram paa politiske Modstandere. Jessuttis blev overfaldet, bedøvet, ført bort i en Automobil og senere kvalt. Morderne fik udbetalt Belønnin ger paa fra 2000 til 5TJD0 Litas. Sammen med Fehmemorderne blev Førerne for de to rivaliserende natio nalsocialistiske Partier i Memelom- raadet bragt for Retten. De to Par tier dækker sig under Navnene: „So cialistisk Folkefællesskab" og „Kriste ligt socialistisk Arbejderfællesskab". Begge Partier havde, efter hvad der var meget fremskredne, viser det sto re Materiale, der blev fremlagt under Processen i Kowno. I en Protokol fra Gruppeledelsen af det „Kristelige so cialistiske Arbejderfællesskab" finder man følgende: „Jeg har i Dag truffet Sønnen af Godsejer Richard Kikillus fra Neusass Skories, som er Funktionær i „Bet so cialistiske Folkefællesskab", og han gav mig følgende Meddelelse: »Det er blevet bekendtgjort os fra vor Kreds ledelse, at vi til enhver Tid maa holde os I Beredskab for at kunne marchere sammen med de fra Tyskland i den nærmeste Fremtid kommende Fris kå rer". (Her menes SA)." Det fremgik tydeligt af Processen, at de to Nazipartiers Formaal var Me- mels løsrivelse fra Litauen og Tilslut ning til Tyskland. At Mordet -var be talt og organiseret af den tyske Rege ring, og at Partierne forsynedes med Instrukser, Penge og Vaaben fra Tysk land. Dommen lød som bekendt paa Døds straf for fem af de anklagede, livsva rigt Fængsel for to og længere og kor tere Tugthusstraffe for de øvrige. I sin Indledning til Beretningen over denne Dom skriver det tyske „Volki- scher Beobachter": Denne Dom er en Skændsel, der klart belyser den Situa tion, som Litauen har skabt i Østen. Den er et Kampraab og en Udfordring. Den er en Leg med Ilden. — Det er det samme Sprog, som Kejser Wilhelm førte i sine Krigsproklama- tioner. Samtidig med, at Hitler ©ver- for en engelsk Journalist erklærede, at Tyskland ikke tænkte paa at krænke Versaillestraktatens Bestemmelser an- aaende Grænserne, raslede hjan med Sablen og proklamerede for Verden: „Memel er Østens Saar! Bet er det ty ske Folks største Bekymring!" Samtidig med, at den almindelige Værnepligt blev besluttet i Tyskland, blev ogsaa de første Krigsmaal tydelige. Det er først og fremmest Memelomraa det, det gælder. Det er for den brune Fascisme „Broen mod Øst"", det er „Indfaldsporten" til Soyjet-Unionen, som Alfred Rosenberg Gang paa Gang har erklæret. Derfor forbindes i den tyske Presse Hetzen mod Litauen med Hetzen mod Sovjet-Unionen. Derfor kaldes Kownoprocessen en „Proces ef- blev oplyst og bevist for Retten, mod- ter sovjetrussisk Mønster". Derfor taget store Anvisninger paa Penge, havde modtaget Instrukser og Vaaben fra Berlin. Begge Partier skulde efter det tyske Nationalsocialistiske Partis Instrukser arbejde paa Memels For ening med det fcredie Rige. Begge Par tier havde dannet Stormafdelinger, be væbnede Bander, der skulde forberede et lignende Kup som det, der fandt Sted i Østrig den 25. Juli. At disse Forberedelser til Kuppet hedder det, at Kownodommen „med Vold vil inddrage Memel i den russiske(!) Kulturkreds", hvad der bør ..forhindres med alle Midler". Litauen er den første Hindring for Tyskland i deres Angrebsplaner paa Sovjet-Unionen. Litauen skal være Hitlers Marchomraade, naar den poli tiske Udvikling i Tyskland tvinger ham til at forsøge sig med udenrigske Krigseventyr. VESTERBROS ARBEJDERHOTEL S A X O G A D E 80 - K Ø B E N H A V N V. anbefaler sig med propre, ny-istandsatte Værelser tffl Kt 1,751, dobbelte fra Ex. tfiO. Ingen Drikkepenge. Værelse med fuld Penskm pr. ©øgn fe. 3,86, Børn halv Pris. For udbestilling modtages skriftligt eller pr. Tlf. Centr. 14879. Inden.: Fru A. Petersen. Overførsler til TORGSIN Centralorganisation for Handel med Udlændinge 1 IL S. S. R. TORGSIN har i *Be Sovjel-lfiirøneBS Byer Varemagasiner og Udsalgssteder samt Filialen eller Forbindelse med alle mindre Pladser i U. S. S. R. Righoldigt Udvalg i 1ste Klasses sunde Levnedsmidler, Kljedevarer, Skotøj, Isenkram, Møbler, Sportsog Luksusvarer. TORGSIN garanterer omgaaende og prompte Ekspedition af Ordrer til enhver Privatadresse i TJSSR. Nærmere Oplysninger faas ved Henvendelse til DEN RUSSISKE HANBELSREPRÆSENTATJON Vesterport, København. Byen 7893. — Efternævnte Banker modtager Indbetaling: Den danske Landmandsbank Kjøbenhavns Handelsbank Privatbanken i Kjobenhavn Arbejdernes Landsbank M a i . W O B U l J 26. APRIL fl.UJ-LUnfiTSCMORSKI ENIN havde skrevet et Par korte L Breve til mig, i hvilke ih am opfordrede mig til snarest at komme til Genf. Til Slut kom han selv. Hans Ankomst var en Smule uven tet for mig. Noget bestemt sagde Le nin ikke, kun trængte han paa for at komme af Sted tu Genf. Jeg indvilligede. Samtidig havde Lening besluttet i Park at holde et stort Foredrag over den russiske Revolutions Skæbne og de russiske Bønder. Ved dette Møde hørte jeg ham for første Gang som Taler. Her var Lenin et helt andet Menneske. — Et vældigt Indtryk gjorde paa mig den yderst kon centrerede Energi, han talte med, dette Blik, der gennemboreds Tilhørerne. Tale rens stadige, energiske Gaaen frem og til bage, denne letflydende, af stærk Viije gennemtrængte Tale. Jeg forstod, at delte Menneske maatte gøre et stærkt og uudsletteligt Indtryk som Tribun. Jeg vidste allerede, hvor stærk Le nin var mm Publicist med sia overordent lig klare Stil, med sin Dygtighed til at klarlægge selv komplicerede Tanker i for underlig simpel Form og at variere dem paa en saadan Maade, at de prægede sig selv i den mest umodne, til politisk Tænk ning uvante Hjerne. Allerede dengang stod det mig klart, at hans mest fremtrædende Karaktertræk, dette, der dannede Halvdelen af hans Væ sen, var Viljen — en yderst bestemt, yderst anspændt Vilje, der koncentrerede sig om den nærmestliggende, af en skarp For stand udformet Opgave, og som gjorde hver Enkeltopgave til Led i en vældig, til det politiske Verdensmaal førende Kæde. Da jeg havde lært Lenin at kende, kom jeg til at holde af et andet Træk hos ham, skellige Kaliber og aandelige Retning — som straks springer i Øjnene: Den beun dringsværdige Livskraft, der bor i ham. Den bruser og sprudler i ham. Nu, hvor jeg skriver disse Linier, maa Lenin alle rede have naaet sit halvtredssindstyvende Leveaar; alligevel er han endnu i Dag et ungt Menneske, efter hele sit Væsen en sand Yngling. Hvor smittende, hyor elske lig, hvor barnlig er ikke hans utvungne Latter! Hvor let er det ikke at faa ham til at le, hvilken Hang til Latter — dette Udtryk for Menneskets Sejr over Vanske lighederne! I de frygteligste Minutter, som vi maatte gennemleve, var Lenin stadig ro denne fordringsløse, umiddelbare, simple Munterhed. Hans Yndlinge er Børn og Kattekillinger. Med dem kan han underti den lege i Timevis. Den samme velgørende Livsglæde følger Lenin i ban* Arbejde. Han skriver overor dentlig hurtigt; med bred Haandskrift, uden Overstregninger gør han Udkast til sine Artikler, der slet ikke koster ham An strengelse. Han er i Stand til at gøre dette paa ethvert belejligt Tidspunkt — særlig- om Morgenen, men ogsaa sen Aften, efter en anstrengende Arbejdsdag, ja, til enhver lig og ligesaa tilbøjelig til munter Latter. Moskva, Torsdag. Ogsaa hans Vrede er ualmindelig indta I Katsynnerdistriktet, der ligger hett gende. Hele Tiden behersker han den, og oppe i den nordligste Del af Sovjet-Uni den antager en næsten spøgende Form. onen, findes der en 60-aarig Jæger, der, Denne Torden „raller fra en blaa Himmel, skønt blind, har gjort og stadig gør en baade buldrende og legende". Ofte iagttog aktiv Indsats i den socialistiske Opbyg jeg denne Opbrusen, disse vrede Ord, disse ning. Paa sine Jagtture ledsages han af Pile af bidende Irøni, og ved Siden af, det sin Datter, og efter Hukommelsen viser godmodigt smilende Blik og Dygtigheden han hende, hvor Sporene findes, og den un til i et Nu at gøre en Ende paa denne Rage Pige skyder saa Vildtet Han og hans serisoene, der tilsyneladende kun blev spil Datter har opfyldt de Forpligtelser med let af Lenin, fordi den var nødvendig In-i Levering af Skind og Huder, som de hav derst bevarede han ikke blot sin Ro, men de paataget sig for det første Kvartal af ogsaa sin Munterhed. 1935. Kontrakten blev endda opfyldt før • Ogsaa i Privatlivet elsker Lenin over alt' den fastsatte Tid. Tid I den sidste Tid læste han — maaske med Undtagelse af et Tidsrum i Udlandet paa Grund af Reaktionen — mere brudstykke vis end fortløbende, men hver Bog, hver Si de plejede han at fravriste noget Nyt. Ikke alene de beslægtede Idéer, men sær lig de modsatte opflammede ham. I ham lever til alle Tider den lidenskabelige Po lemiker. Denne Kilde af sprudlende Livskraft danner, ved Siden af den levende Aand og den anspændte Vilje, Lenins Trylleri. Denne Tryllevirkning paa de Mennesker, som kommer i hans Nærhed er vældig. Det gælder for Mennesker af den mest for fra et vældigt vibrerende Talent som Gor- ki til den primitive Bonde, fra de størst« politiske Hjerner til hvilken som helst al de Soldater eller Matroser, der endnu 1 Gaar hørte til de „Sorte Hundrede", men i Dag er beredt til at give deres Liv for „Tljitsch, Verdensrevolutionens Fører". Godt gjort En blind Jæger leder sin Datter paa Jagtture.
ARBEJDERKVINDEN JUdt om Mad Høns. Hvor ofte har vi Arbejderhusmødre Raad til at købe Fjerkræ eller Vildt? En god Høne f. Eks. koster 3—4 Kr., og man behøver ikke at være mange til Maaltidet, før en Høne er for lidt, og der skal købes to. Nej, Fjerkræ og Vildt er desværre Overklassemad, desværre dels fordi det smager godt, dels fordi der mellem Fjerkræ og Vildt findes Kødsorter, der er letfordøjelige og egner sig til Sygemad, og endelig, fordi det er skattefrit. De udprægede Overklassespiser er skattefri, medens Okse-, Kalve- og Svinekød fordyres gennem indirekte Skat (Slagteafgiften til Staten). Et lille Eksempel paa, at de indirekte Skatter i meget høj Grad vender den tunge Ende nedad. Men det hænder dog, at vi ogsaa kan mætte os med skattefrit Kød, og derfor skal vi se lidt paa forskellige Hønseretter. En Høne skal helst være under 2 Aar. Det er meget vigtigt, naar man køber en Høne at undersøge, om den er frisk. Som Regel kan den taale at hænge 3—6 Dage, efter at den er slagtet, men ved Køb maa man altid undersøge, om den er helt frisk, idet der ikke maa være nogen sur Lugt under Vingerne. —tø- Og saa kommer Tillavningen. Høns kan laves til paa utallige Maader, naar man har Raad til at købe de nødvendige Ingredienser som Champignons, Oliven, Trøfler, dyre Grønsager o. s. v. For os er der ikke saa mange Tillavningsmuligheder, der er Suppe, Frikassé og stegt Høne. Vil man for at spare koge et andet Stykke Kød med, bør det være Kalvebryst eller Kalveskank, da det er det Kød, der mindst fortrænger den Smag, som Hønsekødsuppen har. . Til Frikassé kan man partere Hønen raa, den bliver saa hurtigere kogt, og man faar mindre, men kraftigere Sky til Sauce. — Saucen legeres med Æggeblomme og sma ges til med Citron. Man kan ogsaa bruge hakket Persille eller Tomat til Saucen. Til Retten hører Butterdejgssnitter, men de kan erstattes med ristet Brød. Stegt Høne kan fyldes med Persille eller Æbler og Svedsker. —O— Som et Kuriosum skal vi bringe et Par Opskrifter fra Henrik Harpestrengs Koge bog fra ca. 1200. Retterne, der er yderst velsmagende, staar i den af os geimemprø vede Form. En 1-aarig Høne skæres ud og koges med saa meget Vand, at der bliver Sky nok til Saucen. Naar den ev mør, tages Benene ud, tog Kødet skæres i Smaastykker og serveres med Saucen over. Sansen laves ved, at en god Teskefuld Kanel, en god Teskefuld Peber og ligesaa meget Kardemomme blandes med Blom men af et haardkogt Æg. Hviden skæres smaat og tilsættes. 5 Breve Safran a 10 Øre kommes i Skyen og koges et Øjeblik. Ægget og Krydderierne tilsættes, tillige med lidt Eddike, legeres med 2 Æggeblommer. Et Gratinfad fores med Skørdejg. En stor Kylling skæres ud, og Stykkerne dyppes i 4 Æggeblommer, der er rørt godt med lidt Peber Og Safran (4 Breve a 10 Øre). Stykkerne lægges i Gratinfadet, og Kommen og fersk Spæk (ca. % kg) skaaret i smaa Stykker, som Ærter, drysses over. Et Laag af Skørdejg lægges paa Bages i Ovn ca. 5 Kvarter. En Fabrik, der skal levere 16,000 Pianoer om Aaret Moskva. I hele Sovjet-Unionen skal der i Løbet af Aaret 1935 bygges 8,500 Pianoer. Men alligevel vil Musiktrusten kun være i Stand til at tilfredsstille 5—6 pCt. af Be hovet, mener Direktøren for denne Trust, M. D. Samarm. Mangelen paa Klaverer vil blive noget mindre til næste Aar, naar Pianofabrikken i Leningrad bliver færdig Denne Fabrik skal levere 16.000 Pianoet og 30.000 Klaviaturer. 1 Emmeline Pankhurst. Suffragetterne i England Et Kapitel af Kampen for Kvindernes Frigørelse. TIDEN før Verdenskrigen hørte man stadig om de engelske Suffraget ter-— Forkæmperne for Kvindernes Valg ret, der ved en gennemført Sabotage søg te at gennemføre deres Krav. Ved drasti ske Midler, der ofte udfordrede Latteren, agiterede de engelske Sterrmeretskvinder med en Utrættelighed og en Sel opofrelse, der omsider førte til det ønskede Maal. Men Bevægelsens politiske Uklarhed og Ledernes totale Mangel paa Kendskab til de økonomiske Love, der bestemmer Sam fundets Udvikling, er Skyld i, at de store Ofre delvis blev bragt forgæves. Ved at udskille Kvindernes Krav fra den øvrige Arbejderklasses, ved en ensidig smaabor- gerlig Reformisme og ved en naiv Tro paa Parlamentarismen som politisk Middel for spildte Suffragetterne de Muligheder, som deres glødende Begejstring og glimrende Organisation gav for en virkelig Frigø relse af Kvinderne. Sjælen i Bevægelsen var Emmeline Pankhurst. Gennem sit Ægteskab med den velmenende liberale Dr. Pankhurst kom hun ind i Arbejdet for den engelske Kvindesagbevægelse. Dr. Pankhurst havde i 1870 indbragt et Forslag for Parlamen tet om Valgret for Kvinder og havde se nere stiftet en Liga, der kaldtes „Kvinder nes Valgretskomité". Emmeline Paak- hursts Opfattelse, som var baseret paa Er faringer, hun havde faaet ved sit Arbej de i den sociale Forsorg, gik ud paa, at det var den maskuline Lovgivning, der forhindrede ethvert Fremskridt. Efter Dr. Pankhursts Død stiftede htm „Kvin dernes sociale og politiske Union", der fik stor Tilslutning blandt Englands Arbej derkvinder. Paa alle mulige Maader for søgte de at fremføre Kvindernes Krav om Valgret. Da det var dem umuligt paa lov lig Maade at faa indbragt Lovforslag i Parlamentet, kæmpede de „ulovligt". Ved alle politiske Møder afbrød de Talerne, ind til de blev smidt ud, man henvendte sig i Deputationer til alle Ministre, og nægte de at gaa, naar man ikke vilde høre paa dem. Baade Mrs. Pankhurst tog hendøs to Døtre, Cristabel og Sylvia, der havde til sluttet sig Bevægelsen, blev Gang paa Gang arresteret og idømt mindre Fæng selsstraffe. Man gjorde alt for at forhindre Kvinderne i at komme ind paa Møder, men de var utrættelige i deres Opfindsomhed. De gemte sig flere Dage i Forvejen i Kældre og paa Lofter, klatrede over Tage og lod sig hejse ned i Salen fra Tagvin duer. Da Politiet forbød dem at komme i Downing Stareet, hvor Ministrene bar de res Embedsboliger, lænkede de sig selv til Rækværker og Lygtepæle, saa mart ikke kunde fjerne dem, mens de talte. Efterhaanden gik Myndighederne meget haardt frem mod Suffragetterne. De blev behandlet som kriminelle Forbrydere, fik Straffearbejde og Enecelle. I 1910 havde Mrs. Pankhurst siddet i Fængsel ialt 14 Gange. For at blive behandlede som politiske og ikke kriminelle Forbrydere, etablerede de Sultestrejke i Fængslerne. De nægtede at bære Fangedragt og knuste Ruderne i de res CeBer. Som Svar indførte Regeringen den berygtede Tvangsfodring, der i Virkeligheden var en Slags Tortor, der vir kede Langt mere svækkende end Sulten. Ved Tvangsfodringen bliver Føden ind ført gennem Næsen ved Hjælp af en Slan ge, hvad der bevirkede heftige Blødninger, Kvælningsfornemmelser og Krampe. Man ge Kvinder fik Føde i Longerne og paa- drog sig livsfarlige Sygdomme. Politiets Brutalitet overfor de demonstre rende Kvinder var ogsaa oprørende. Da de engang i Grupper paa 12 forsøgte at stor me Parlamentsbygningen, blev 50 Kvinder saa haardt mishandlet af Politiet, at de to senere døde. Med Myndighedernes Brutali tet voksede ogsaa Kvindernes Modstand. Ved et Kæmpemøde i Albert Hall opfor drede Emmeline Pankhurst Kvinderne til at bruge alle Midler, undtagen „saadanne, der kan bringe Menneskeliv i Fare". Der blev organiseret en Sabotage, der vakte Opsigt Verden over. Det begyndte med Ru- deknusninger i offentlige og private Byg ninger. Tusinder af Kvinder gik rundt i London med store Tasker, fyldt med Sten, og knuste alle de Vinduer, de kunde over komme. De dannede uniformerede Korps — endog Rytterafdelinger og fandt stadig paa nye Maader at forstyrre politiske Mø der. Fra Taget af Flyttevogne krøb de gen nem Ministrenes Vinduer, i Tove lod de sig hejse ned fra Hustage, saa man ikke kun de faa fat paa dem, mens de talte. Myn dighederne blev bragt til Fortvivlelse. Men den umaadelige Planløshed i Agitationen gjorde den til et kærkomment Bytte for Vittigheder og Spot. Den 5. Maj 1912 blev Mrs. Pankhurst arresteret og anklaget for „Komplot og Konspiration". Alle Suffragetternes Loka ler blev ransaget og bos alle Førere blev der foretaget Hasundersøgelser. Men saa stærk var Bevægelsen, at der samme Dag blandt Englands Kvinder kunde indsam les øver 100,000 Kr. til en Protestaktion. Mrs. Pankhurst fik 9 Maanedera Fængsel, men efter at have erklæret Sulte- og Tør stestrejke, blev hun atter løsladt. Og Sa botagen fortsattes. „Al offentlig og privat Ejendom" skulde ødelægges. Rudeknusnin- gen fortsattes, de offentlige Telefoner blev Svar paa ALT ødelagt, Telegrafledningerne blev klippet over, man ødelagde Golfbanerne, erklærede „Krig med Postkasserne" d v. s. Kvinder ne puttede brændende Sager i alle Lon dons Postkasser eller fyldte dem med Salt syre. Der blev kastet Bomber mod ube boede Huse, en Jernbanestation og et Te ater blev nedbrændt, og da Lloyd George erklærede, at en „god Hassel kæp" vilde være det bedste Middel mod Kvinderne, blev hans Villa afbrændt. I 1913 blev Mrs. Pankhurst idømt tre Aars haardt Straffearbejde. Alle Møder og Indsamlinger blev forbudt, men Kvin derne var for stærke til, at man ved et Dekret kunde standse Bevægelsen. Ved eet enkelt Møde indsamledes 270,000 Kr. ti! Kampen. Mrs. Pankhurst blev løsladt efter at en Sulte-, Tørste- tog Søvnstrejke havde svæk ket hende saa stærkt, at hendes Liv var i Fare. Men hun blev straks igen fængslet, da hun var kommet til Kræfter. I den føl gende Tid blev hun ustandselig fængslet og løsladt, naar hun var aldeles udmattet af Sultestrejken. Datteren Sylvia Pank hurst forsøgte med en Skare Kvinder at løbe Storm paa Downingstreet Hun blev arresteret, og da hun sultestrejkede Gang paa Gang underkastet den pinefulde Tvangsfodring. Fra 400 Steder i England organiserede Kvindeligaerne en Protest march mod London. Og fra mange Sider blev Kvinderne støttet. Bladene „Daify News" og „Manchester Guardian" tog de res Parti. Overborgmesteren i Dublin stil lede Raadhuset til deres Raadighed, og ad skillige Præster aabnede Kirkerne for dem. Situationen blev haabløs for Eegeriageo. Men saa kom Verdenskrigen og ændrede alt paa den mest forbløffende Maade. Mrs. Pankhurst blev grebet af de« al mindelige patriotiske Suggestion. Hendes Mangel paa politisk Forstaaelse gjorde, at htm ikke kunde gennemskue Krigssvinde- len, hendes planløse, individuelle Indstil ling og totale Uvidenhed om socialistisk Teori, hendes borgerlige demokratiske For udsætninger lod hende rive med af den al mindelige Krigsdileriura. „Vi vil kæmpe for vort Land, som vi har Tvangsfodring i et engelsk Fængsel. 0M BØRNEBEGRÆNSNING a?„ sendes " som Reklame {or 50 0. Gratis medfølger nyt Katalog over hyg. Kvalitets-Gummivarer for Damer og Herrer Frimærker modtages. Mest diskrete Forsendelse. Kun garanteret kontrollerede Varer, OPl.YSNINGSFORL.AGET, Lille Kongensgade 0, Kbhvn. K. Telefon Byen 4390. Bog-Agenter antages oven alt Vi køber, sælgeroeudtaan:r .Detfuldkomne Ægteskab". Hoved-Udsalgal Dr. Van de Veldes Præparate«.
Page 1 and 2: ARBEJD UDGIVET AF DANMARKS KOMMUNIS
Page 3 and 4: Den (&$ti$e> TIL LANDARBEJDERNE I H
Page 5: H A M M E R 06 Tilæg til ARBEJDERB
Page 9 and 10: 26. APRIL HAMMER 06 SEGL Herremand
Page 11 and 12: UGENS RADIOPROGRAM Fra den 28. Apri
Page 13 and 14: 26. APRIL ARBEJDERBLADET S I D 3 5
Page 15 and 16: Manufaktur og Trikotage H o l m b l

Opraab fra Centralkomiteen for Danmarks kommunistiske Parti til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?