Opraab fra Centralkomiteen for Danmarks kommunistiske Parti til ...

Recommendations

Info

kæmpet for vor Stemmeret!" proklamerede hun. Og saa stor var hendes Indflydelse paa Kvinderne, at da hun svigtede, var hele Bevægelsen færdig. Med hele sit Or ganisationstalent mobiliserede hun Kvin derne — ikke for at bekæmpe den impe rialistiske Krig, ikke for at forhindre Ka pitalens vanvittige Myrderi — men for at arbejde som Mænd i Ammunitionsfabrik kerne, for at fremstille Granater og Gift gas. Og hun, der af Borgerskabet var frem stillet som en Furie, dengang hun kæmpede for Kvindernes sociale Frigørelse, hun blev mi, da hun virkelig optraadte Som Amazone og krigsgal Furie, betragtet som en natio nal Heltinde. Og Datteren Cristabel talte i Londons Operahus — ikke mod Krigen — men om den „tyske Fare". Men samtidig med at vi fordømmer Em mel in e Pankhurst, maa vi ikke glemme, at de tyske Socialdemokrater — de socialde mokratiske Førere i hele Verden — de Mænd, der maatte forudsætte at have den fornødne politiske Skoling, som var velbe vandrede i Socialismen og Marx's Lære — at de, med enkelte Undtagelser, ikke op førte sig et Haar bedre. I alle Verdens Parlamenter stemte de for Krigsbevillin- gerne, talte de for Slagteriet af deres Klassefæller i andre Lande. Emmeline Pankhursts Holdning ved Verdenskrigens Udbrud er foragtelig. Men de Mænd, der raod bedre Vidende gik Kapitalens og Im perialismens Ærinde, er Tusind Gange me re foragtelige. Men mens Emmeline Pankhurst rejste rundt og agiterede for Krigen, udsendte den anden Datter Sylvia Pankhurst et Opraab: „Kvinderne maa kæmpe for Freden!" I den Anledning sendte Moderen et Telegram til Pressen, hvor det hed: „Jeg maa beklage Sylvias taabelige og upatrioti ske Opførsel. Jeg beklager, at jeg ikke kan forbyde hende Brugen af Navnet." I Februar 1918 gennemførtes Loven om Kvindernes Valgret. Og alle, der havde ven tet, at der derved skulde opnaas Ligeberet tigelse med Mændene, blev skuffet, som en hver bliver skuffet, der trcr, at det borger lige parlamentariske Demokrati er Midlet til at Tinde den politiske Magt. Emmeline Pankhurst døde 10 Aar senere, fejret som en national Helgeninde af hele det borger lige England. Men Datteren Sylvia, hvem den bitre Erfaring havde lært, at kun So cialismen kan gennemføre en virkelig Lige berettigelse for Kvinderne, er nu blandt dem, der i England søger at organisere En hedsfronten mellem alle arbejdende. Radio- Programmet Grundet paa mangfoldige Hen vendelser pr. Brev, Telefon og mundtlig fra vore Læsere Landet over om atter at bringe Ugens danske Radioudsendelser her i Tillæget hver Fredag, har Re daktionen besluttet at opfylde dette Ønske. For Eftertiden vil der altsaa i hvert Nr. af HAM HER og SEGL findes Program for den kommende Uges russiske og danske Radioudsendelser, og vore Læsere behøver saa ikke at købe et eller andet borgerligt Ra dioblad. Red. HAMMER OG SEGL 26. APRIL Sovjet-Unionens Arktis Undersøgelser R Interview med Professor Schmidt Sovjetrussisk Damper i Kamp med Isen i det nordlige Ishav. Moskva. AADET for Arbejde og Forsvar har netop godkendt Planen for Arktisun- dersøgelserne i Aar og Deres Korrespondent har i den Anledning haft en Samtale med Otto Juljewitsch Schmidt, Lederen af Nord passagens Hovedforvaltning. Intet Land, udtalte Professor Schmidt, har gjort saa meget for Udforskningen af Arktis og for Skibsfarten i Ishavene, som Sovjet-Unionen har gjort alene i de sidste Aar. Det er tilstrækkeligt at minde om, at Nansen allerede længe før Verdenskrigen paaviste Muligheden for Skibsfart i det kariske Hav, men at hverken Norge eller det zaristiske Rusland nogensinde har ud nyttet denne Mulighed. Vi sender derimod alene i Aar 35 Skibe, som skal befordre 145.000 Tons Fragt, til det kariske Hav. Og ved Sovjet-Unionens arktiske Kyster findes der 40 videnskabelige Stationer, me dens Amerika kun lim- tre. I 1935 træder Sovjet-Unionens Kamp for Arktisen ind i en principiel ny Epoke. Hid til har vi kun foretaget enkelte Sejladser fra Murmansk til Vladivostok, fra Vest til Øst og omvendt. Men i Aar begynder vi forsøgsmæssig med regelmæssig Trafik, med regelmæssig Fragttransport ad den store nordlige Søvej. Fire Skibe skal til bagelægge hele Strækningen. To skal sejle i østlig og to i vestlig Retning. Det er ikke Isbrydere, men stærke Dampskibe af sam me Type som „Smolensk" og „Stalingrad", og helt igennem fremstillet her i Landet. De skal medføre Produkter til Befolknin gen i det fjerne Østen, Maskiner til Indu- I strivirksomhederne og omvendt Produkter , fra det fjerne Østen til Vesten. Trafiken vil i Aar ogsaa blive betydelig udvidet paa de andre Linjer ad den nordlige Søvej. I 1913 deltog der i Ekspeditionerne ialt 21 Skibe. I 1934 deltog der allerede 46 Ski be. Men i Aar deltager der alene 13 store Skibe i Fragterne til Ekspeditionerne, for uden de S" be, som forsyner Ekspeditio nerne med Kul. Der skal i Aar ialt fragtes 200,000 Tons af de Skibe, som hører ind under den nordlige Søvejs Hovedforvalt ning. Aabningen af den nordlige Søvej for re gelmæssig Skibsfart, som man gennem Aarhundreder forgæves har drømt om, er af mægtig Betydning for Sovjet-Unionens økonomiske og kulturelle Udvikling. Særlig stor er Betydningen for de mægtige Omraa- der, som ligger i selve Arktis, og det er næ sten en Fjerdedel af helé Sovjet-Unionens Omraade. Den regelmæssige Skibsfart ad den nordlige Søvej aabner Perspektiver for Udviklingen af disse Omraader og deres Beboere, som man i Dag overhovedet ikke kan overskue. Det vigtigste er ikke, at dis se Omraader forsynes med Industrivarer og andre Produkter fra de vestlige og syd lige Egne, men derimod, at vi kan hjælpe dem med at udnytte deres egne Naturrig domme. Næsten overalt i disse Kystegne findes der Erts- og Kullejre. Nikkellejerne i Norilsk (Nordigarka) er saaledes af stør ste Betydning, og Arbejdet paabegyndes al lerede i Aar. store Udviklingsmuligheder. Der bestaar ogsaa Mulighed for at udvikle Landbrug og Kvægavl i en saadan Grad, at det høje Nord i Løbet af fem til seks Aar selv vil kunne tilfredsstille sit stadig stigende Be Men det er ikke blot Industrien, der har string for Befolkningen i det høje Nord. , hov. Floder, som Offentligheden knap kender. De nordlige Omraaders økonomiske og kulturelle Udvikling staar ogsaa i snæver Forbindelse med Udviklingen af Skibsfar ten paa Floderne. Der findes i det høje Nord mægtige Floder paa 1000 eller flere Kilometers Længde, hvis Navne knapt er Offentligheden bekendt. De er aldrig befa ret af nogen Damper, men der bor Menne sker ved Bredderne, og Omgivelserne er ri ge paa Naturskatte. Der er saaledes Floden Indigyr, hvis Farbarhed først undersøges i Aar af en videnskabelig Ekspedition. Og i Øjeblikket arbejdes der paa fuld Kraft paa adskillige Skibsværfter med at bygge Dam pere til Flodskibsfarten i det høje Nord. Og den største Betydning for Skibsfarten ad den nordlige Søvej ligger netop i at skabe det tekniske Grundlag for Udviklin gen af Flodskibsfarten. Samtidig udsendes der en videnskabelig Ekspedition under Ledelse af Kammerat G. Uschakov, paa Isbryderen „Sedov", for at undersøge Isforholdene med det Formaal for Øje at udvide Trafiken ad den nordlige Søvej. Ekspeditionen har desuden til Op gave at søge efter de meget omtalte Gil- les-Øer, som skal være opdaget i 1607 og siden være besøgt af nogle udenlandske Skibe. Udnyttelse af Luftfarten. Et særligt Kapitel i Kampen for at erobre Arktisen er Udviklingen af Luftfarten, som Moiokov, Wodopianov, Lindel o. a. i Aar har foretaget fra Centret af Si birien i nordlig Retning, er samtidig For beredelser til en regelmæssig Lufttrafik i det høje Nord baade Sommer og Vinter. Der aabnes nye Flyvelinjer over en Stræk ning af 5000 Kilometer. I Løbet af Somme ren vil disse Linjer blive udbygget saadan, at vi fra i Aar kan besøge hver Polarsta tion tre eller fire Gange.. I Løbet af de næste to Aar aabnes der regelmæssig Luft fart paa hele Strækningen mellem Mur mansk og Kamschatka eller Vladivostok. Desuden skaffes der ogsaa Forbindelse mel lem de enkelte sydlige og nordlige Linjer. Flyvningen er af saa stor Betydning for det høje Nord, fordi den om Vinteren er den eneste Mulighed for at skaffe Forbin delse over de mægtige Afstande. Mellem de enkelte Stationer oprettes der ogsaa talrige Flyvelinjer, og der aabnes herved ikke blot Mulighed for at sende Post og Aviser til Vinterstationer, men ogsaa for at lede det operative Arbejde (Ombytning af Perso nale o. s. v.) hele Aaret rundt. Endelig fo retager vi ved Hjælp af Flyvemaskinerne nogle vigtige kartografiske Arbejder. En rentabel Skibsfart ad den nordlige Søvej uden Flyvemaskinernes Hjælp kan overho vedet ikke tænkes. Tusinder af begejstrede Videnskabs mænd, Søfolk og andre Medarbejdere hjæl per med til at gennemføre de mægtige Op gaver, som Partiet og Sovjet-Regeringen har stillet os. Vi har Tusinder af Venner over hele Landet, hvilket gør det muligt at udvælge de bedste Medarbejdere. Kamme rat Stalin, slutter Professor Schmidt, skæn ker vort Arbejde den største Opmærksom hed og giver os en stadig og konkret Le delse. Og dette letter os Løsningen af vor vanskelige Opgave: at erobre Arktisen og aabne den regelmæssige Trafik af den store nordlige Søvej og dermed sikre en Opblom
26. APRIL HAMMER 06 SEGL Herremand og Husmand, Landbrugskrise og Kronepolitik Er Landbrugerne blevet hjulpet, i givet Fald hvilke Landbrugere og paa hvis Bekostning ET turde være indlysende, at F i skers og Dah.gaards, D Eks. Valdemar Thomsen det i ket vil sige, at den fattige Befolkning ETTE er dog ikke alt. Der maa me sin utrolige, Enfoldighed. „Kronesænk- betaler forholdsvis det meste. Pris D re til, hvis vi vil vurdere det store Christmas Møllers og Banker ning gavner Landbruget, men skader stigninger saavelsom indirekte Skat og det lille Landbrugs Stilling under nes Konverterings- og Rentepolitik ik ingen her i Landet," siger han. ter rammer jo Arbejderbefolkningen Krisen og Krisepolitiken. • ke har været til Gavn for de arbejdende meget haardere end Velhaverne, det Man maa tage i Betragtning først og gældbundne Landbrugere. Lad os A.N faar intet for intet. Det er en ved enhver. og fremmest, at det store Landbrug er da, inden vi ser paa, hvilken Ren god gammel Sandhed, den holder M * langt mindre gældsbehæftet end det tepolitik, der vilde være i Landbruger ogsaa Stik her. Hvis Landbrugerne EN dermed er Regnestykket ikke lille. Naturligvis er en stor Gaards nes Interesse, undersøge, om ikke Re faar Fordele frem ved Kronesænknin- færdigt. Saa kommer Spørgsmaa Gæld som oftest større end et Hus geringens og Rigsdagens Krisepolitik gen, maa der være andre, der betaler. Mlet, om denne Politik gavner Landbrumandsbrugs — men maalt i Forhold pr. som Helhed taget skulde være af en Disse andre hedder i første Række Forget, hele Landbruget, eller bedre ud Arealenhed, bliver det noget andet. saadan Art, at den helt gør en Rentebrugerne i Danmark. trykt: alle Landbrugere? Husmandsbruget er det mest forgællettelse overflødig. Kronesænkningen medfører jo nemdede Landbrug, vi har i Danmark. Dets Det bliver da med det samme øjen Billedet af det første Kriseforlig har lig, at der skal flere danske Kroner Gæld pr. Hektar er mange Gange størsynligt, at Landbrugerne jo ogsaa er fæstnet sig i Hukommelsen hos alle til at købe Udlandets Varer! Danmarks re end Storbrugets Gæld pr. Hektar. Forbrugere. De rammes maaske ikke Landarbejdere og Husmænd: Billedet Indførsel og Udførsel balancerer om Følgelig har det ogsaa — pr. ha — saa haardt af Landbrugsprodukternes af Storbønderne og Herremændene, der trent hinanden af. Den Prisstigning, langt større Terminsbyrder end Stor Stigning — de har jo de fleste til „Pro kom kørende i deres Selvejerbiler og Landbruget henter hjem paa sine bonde- og Herremandsbruget. duktionspris" — men de rammes i afhentede Krisehjælpen — ofte flere Eksportprodukter, modsvares af en hvert Fald af Prisstigningen paa alle Desuden er der Spørgsmaalet Folke Tusinde Kroner — medens Husman Prisstigning paa alle her til Landet andre Produkter. Kaffe og Gummistøvhold. Nogle af Landbrugets egne kyndens Krisehjælp ofte ikke oversteg, indførte Produkter. Den mere end ler, Arbejdstøj og Tobak og Tekstilvadige Folk siger det er 20,000, andre hvad han skyldte i Skat. modsvares. rer saavelsom Landbrugsmaskiner, at det er 40.000 Landarbejdere, Land Siden da er det blevet et Mundheld Merindtægten i Kroner paa Land Redskaber og Kunstgødning — de Prisbruget har skilt sig af med, gjort over for mange Arbejdere, at „Bønderne, brugseksporten bliver jo nemlig ikke stigninger maa Landbrugerne være flødige under Krisens 4 Aar. Afskedi de faar"! Dem er der sørget for. Er større, snarest mindre paa Vejen fra med til at bære. De betaler altsaa en gelsen af dem betyder dog en meget det rigtigt? den engelske, tyske osv. Aftager til stor Del af Krisehjælpen til sig selv. væsentlig Besparelse — men en bespa * Bondegaarden i Jylland eller paa Fyn. relse, som saagodt som udelukkende A, helt forkert er det ikke. Hvis Det svinder en Del undervejs. Merud Men somme betaler mere end som bogføres af Landbrugets Arbejdsgive J man da skal tro Regeringen og giften i Kroner paa udenlandske Prome! Det er de smaa Landbrugere, Husre, Storbønderne og Godsejerne. De Hans Nielsen. Regeringens og dukter, der indføres her til Landet, mændene, Boelsmændene og de smaa har suppleret den med en almindelig Rigsdagens Krisepolitik har haft een har derimod en alvorlig Tilbøjelighed Gaardmænd. Deres Indtægter er min og stedvis meget grov Nedsættelse af gennemgaaende Linie: Prisstigninger, til at vokse betydeligt paa Vejen fra dre, deres Omsætning mindre, deres Landarbejderlønningerne — atter en opnaaet med alle Midler og saa effek den udenlandske Sælger over Impor Del af ^Prisstigningerne paa Forbrugs Besparelse, som mærkes for det store tivt som muligt. Som Hans Nielsen udtøren, Grossisten og Detaillisten til artikler til det personlige Forbrug Landbrug, ikke for det lille. derfor forholdsvis langt større end trykte sig paa Mødet i Horsens: „Den Forbrugeren. Eller maaske netop dog?! Jo, for der •* •• - - • % • •. - -- Storbøridernes for slet ikke at tale om ne Brandskatning af Forbrugerne til er jo Titusinder af Husmænd, som gan Fordel for Bønderne." ERTIL kommer, at stiger en ind Godsejernes. ske vist har mere end nok at gøre med Priserne er hævet ved allehaande D ført Vare i Pris, saa stiger alle De betaler desuden paa en anden Dyrkningen af deres egen lille Jord „Ordninger", især ved den mest om tilsvarende danske Produkter mindst Maade, som Forbrugere af et særligt lod, men som dog er tvunget til at gaa fattende og varige af dem alle, Valuta- ligesaameget. Bliver amerikanske Gum -Landbrugsprodukt! Det er Foderstof ud paa Daglejerarbejde og Vejarbejde ordningen. Den bestaar som bekendt i, mistøvler dyrere, følger „Codan" med fer og Korn. for at fremskaffe nogle Kontanter til at de danske Pengesedler stadig „ind i Pris. Stiger Prisen paa engelsk Danmark kan ikke kornføde hverken at klare Termin med. De mærker de løses paa Anfordring med Guld" af Na Tekstil, saa holder Brede Klædefabrik Landets Befolkning eller Bøndernes lavere Lønninger, saa det forslaar notionalbanken „i Henhold til gældende eller Silkeborg Tekstilfabrik sig ikke Kvægbesætninger. Derfor importeres get. De rammes af dem — men Stor Lov". Slaar man saa i „gældende Lov", tilbage, men giver deres Priser en store Mængder af Korn og Foderstofbønderne indkasserer Fordelen — her viser dette sig at være den specielle Tand. Nu produceres der af almindefer — i Fjor alene for ca. 70 Millioner. som andetsteds. Valutalov, som siger, at Indløsningslige Forbrugsartikler alligevel flere i Denne Importvare er ogsaa steget be Det er derfor ikke saa underligt, at pligten er ophævet! Kronen er løst fra Danmark, end der indføres, men det tydeligt som Følge af Kronehalverin- Husmandsbruget og det lille Landbrug Guldet, og siden i tre Tempi sænket, betyder, at den samlede Prisstigning, gen og Valutarestriktionerne. Samtidig kæmper stadig haardere i Krisens saa den for Tiden ikke er mere end ca. de danske Forbrugere maa betale, er er Prisen paa det hjemmeavlede Korn Uvejr, medens det store Landbrug kla 46 Øre værd. mange Gange større end den Prisstig steget tilsvarende. rer sig saa taaleligt, ja, ofte storartet. ning, der kommer Landbrugerne til Kronen er ikke blot løsnet fra Guldet Det store Landbrug, Herremandsbru- Det kan man ganske vist ikke høre paa gode. sammen med Sterling, men den er ved get, Proprietær- og Storbondebruget Godsejerne og Knaldproprietærerne — det berygtede Kanslergade-Forlig sæn Dette suppleres yderligere med Va producerer mere Korn, end det selv de raaber op, saa man skulde tro, de ket et godt Stykke ned under Sterling. lutacentralens prishævende Virkning. forbruger. Overskuddet sælges — til var i Barnsnød, og de borgerlige Par At dette har været til Fordel for Land Ved Valutacentralen — Valutaordnin Husmændene og de mindre Landbrugetier kappes med Regeringen om at lytbruget i visse Retninger er hævet over gens anden Halvdel — indskrænkes re. D i s s e betaler Prisstigningen paa te til deres Raab og komme dem til enhver Tvivl. Importen af en Række Forbrugsartik udenlandsk Korn og Foderstoffer
Page 1 and 2: ARBEJD UDGIVET AF DANMARKS KOMMUNIS
Page 3 and 4: Den (&$ti$e> TIL LANDARBEJDERNE I H
Page 5 and 6: H A M M E R 06 Tilæg til ARBEJDERB
Page 7: ARBEJDERKVINDEN JUdt om Mad Høns.
Page 11 and 12: UGENS RADIOPROGRAM Fra den 28. Apri
Page 13 and 14: 26. APRIL ARBEJDERBLADET S I D 3 5
Page 15 and 16: Manufaktur og Trikotage H o l m b l

Opraab fra Centralkomiteen for Danmarks kommunistiske Parti til ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?