Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

Kolding Stadsarkiv præsenterer
Gå en tur i dit kvarter
Lokalhistorisk gåtur i Søndervang
Turen udgår fra Sdr. Vang Skole. Den er tilrettelagt af Kolding Stadsarkiv og tager
ca. 1 ½ time at gennemføre til fods.
Ruteplan

Rutebeskrivelse:
1. Kvarteret Søndervang
Søndervang var indtil slutningen
af 1800-tallet et område med
marker og bondegårde. Området
hørte til Vonsild Sogn.
I slutningen af 1800-tallet
begyndte Kolding Købstad at
vokse både i størrelse og i
indbyggertal som følge af den
øgede industrialisering af det
danske samfund, der trak folk til
byerne, hvor der var arbejde at få.
Især i Kolding gik det stærkt fordi
mange sønderjyder i den tyske tid
ønskede at flytte nord for grænsen. Derfor begynder folk at bosætte sig i de tilstødende
sognekommuner (som Vonsild og Seest), hvor der var plads og skatten oven i købet var
lavere.
Sdr. Vang set fra Haderslevvej 99-101 (Schæffer, ca. 1920)
Mange af de mennesker, der slog sig ned i sognene omkring Kolding gik fra starten af
1900-tallet sammen i såkaldte haveselskaber. Der var små foreninger der købte jord af en
landmand i området, som de inddelte i små kolonihaver. Når grunden var betalt, kunne
folkene i Haveselskabet så begynde at bygge huse på jordlodderne. Sådanne
haveselskaber blev særligt populære i Kolding, og i perioden fra 1910 til 1960 blev der
oprettet over 50 sådanne selskaber i en kreds omkring Kolding. På denne måde fik folk
med små indtægter også råd til at bo i eget hus med have.
I kvarteret omkring Sdr. Vang Skole blev der oprettet 11 haveselskaber, der altså med
tiden udviklede sig til det, vi i dag kalder parcelhuskvarterer. De første haveselskaber var
med til at få folk til at flytte ud til området, hvilket resulterede i at Kolding Købstad mistede
skatteindtægter. Derfor ønskede Kolding de bymæssigt bebyggede områder, der lå i
sognekommuner tillagt Kolding Kommune, og i 1930 blev bl.a. dele af Vonsild og Seest
sogne indlemmet i Kolding Kommune, således at den nye kommunegrænse gik langs
Mosevej. Den resterende del af de to sogne kom til Kolding med
kommunesammenlægningen i 1970.

2. Sdr. Vang Skole
Skolen på Alfavej, som skolen
oprindelig hed, blev bygget af
Vonsild Sognekommune i 1910.
Ved indvielsen i 1911 var der 2
klasseværelser, en
førstelærerbolig og en bolig til
forskolelærerinden.
Skolen blev bygget for at løse to
opgaver: aflastningen af en
overfyldt Vonsild Sogneskole og
afkortning af skolevejen for
børnene i Sdr. Vang. Nærheden til
Kolding og en lav skat gjorde Allierede soldater i skolens gård efter Befrielsen, maj 1945.
området populært for tilflyttere og
det nødvendiggjorde udvidelser af skolen i 1920erne og 1930erne. I takt med udvidelser
blev lærerstaben også udvidet.
Skolen skiftede navn til Sdr. Vang Skole i 1930, da kvarteret blev en del af Kolding
Kommune. I slutningen af 30erne planlagde man at udvide skolen yderligere, men på
grund af besættelsen blev det planlagte byggeri ikke gennemført.
Under besættelsen var Sdr. Vang Skole den eneste skole i kommunen, der ikke blev
beslaglagt af tyskerne. Det skyldtes måske, at den, som den eneste ikke blev opvarmet
med centralvarme, men med brændeovne.
Husflidslokale på Sdr. Vang Skole (1916)
Efter 2. verdenskrigs afslutning
videreførte man planerne for
udvidelsen af skolen, men først i
1952 stod tilbygningerne klar til
benyttelse. Sdr. Vang Skole kunne
nu fremvise tidens mest moderne
faciliteter: faglokaler,
gymnastiksal, svømmesal, finsk
badstue, skolekøkken mv.
Elevtallet var på sit højeste i
1960erne, hvor ca. 850 elever gik
på skolen. I dag er der ca. 450
elever.
Den seneste tilbygning er fra 2002. Det er en ny indskolingsfløj, der er lavet som økologisk
forsøgsbyggeri.
Gå ud til Haderslevvej og forsæt ned mod Piledamsvej

3. Gartneriet Flora og
Zoologisk Have i Kolding
Den zoologisk have i Kolding var
indrammet af vejen Søndervang,
Haderslevvej og grænsede mod
nord op til husene på Piledamsvej.
Hovedindgangen fandtes ved
Haderslevvej 105.
Haven blev etableret i 1934 af
købmand C. Knudsen i det tidligere
gartneri ”Flora”. I 1937 var der
allerede planer om udvidelse. Det
anføres, at haven dækkede et
areal på 24.000 kvadratalen, og
man ønskede at bygge ny grotter
til bjørne og en løvegrotte. Haven
rummede mange forskellige dyr, f.eks. løver, geder og slanger.
H. Revsgaard Bang har i Kolding Ugeavis den 3. januar 1996 skrevet sine erindringer om
haven. Han nævner bl.a.: ”På det højeste punkt var havens attraktion anbragt, løveburet.
En han og hun i voksen alder. Skuffelsen var stor, når de begge havde trukket sig tilbage
til burets bagerste del, hvor de var uden for synsvidde. Efterhånden som
fodringstidspunktet nærmede sig, blev deres vandring frem og tilbage bag tremmerne
hurtigere og hurtigere, og pludselig ”rystedes” Søndervangkvarteret af løvebrøl. Knudsens
tilsynekomst med en parteret dyrekrop fik de store katte op på bagbenene, og publikum
trak sig gysende længere tilbage, mens Knudsen med sin jernstang sørgede for
fordelingen.”
Postkort med Handels- og Eksportgartneriet Flora (1917)
Gartneriet Flora, med næsten færdigbygget skorsten. (ca. 1904)
Ved en politiinspektion i november
1938 anføres, at haven havde 19
større dyr og ca. 300 mindre dyr
og fugle. I november 1939
behandlede byrådet et
andragende om genoprettelse af
den zoologiske have, så haven må
være lukket engang i 1939.
Byrådet afviste ansøgningen, idet
man ikke ønskede en
genoprettelse på det samme sted.

4. Piledamsvej
Vej mellem Haderslevvej og
Agtrupvej. Vejen har navn efter
Piledammen, som var en lille sø,
der for længst er forsvundet. Fra
Piledammen var der i 1500-tallet
lagt en vandkanal op til
Koldinghus, hvor vandet blev brugt
til springvandet, der stod midt i
slotsgården.
Fortsæt ned af Haderslevvej til
mindestenen ved Skovhøj, som
står placeret omtrent, der hvor
landegrænsen mellem Danmark
og hertugdømmet gik indtil 1864.
Rist med lukke fra Piledammen. Herfra førtes vandet gennem
trærender hele vejen til Koldinghus. Museet på Koldinghus.
Ludvig Thomsen ca. 1932)

5. Læssøestenen
Oberst Frederik Læssøe var
nærmest nationalhelt under
Treårskrigen, 1848-50, krigen mod
de slesvig-holstenske oprørere
1848-50, der ønskede at deres
område skulle være en del af det
tyske rige. Læssøe blev anset for
at være en af landets dygtigste
officerer. Efter slagene ved Bov og
Slesvig i 1848 blev man enige om
at holde en våbenhvile i
sommeren 1848. Oberst Læssøe
stod i spidsen for de forhandlinger
med slesvig-holstenerne om
betingelserne for en
våbenstilstand, der førtes på
gården Bellevue, der lå overfor det
sted, hvor stenen står i dag. Heraf
navnet Bellevuegade. Oberst
Læssøe døde i slaget ved Isted,
den 25. juli 1850, kun 38 år gammel og ligger begravet i den store fællesgrav på Maria
Kirkegård i Flensborg. Mindestenen ved Haderslevvej blev afsløret den 18. august 1907.
Prospekt over Kolding den 7. august 1848 under Treårskrigen. Til venstre villaen Bellevue og nederst til
højre anes dansk kavaleri på vej mod syd. Dengang var Kolding Å (Kongeåen) toldgrænsen mellem
kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten, der gjorde oprør i 1848. I Christian IV’s tid blev
selve grænsen flyttet op til Bellevue. Det var der gæster sydfra blev modtaget. (tegnet af J. C. Bruun, 1848)
Gå igen ned af Haderslevvej og stands ved Kristkirken.
Læssøe-stenen, der blev rejst på initiativ af sognepræst
Johannes Clausen i 1907. Bag på stenen står der ”Rejst 1907”
og navnet ”Axel”; han var søn af ejeren af Skovhøj, J. P.
Dreyer, og døde på en sørejse. Inskriptionen er fra før stenen
blev tilegnet oberst Læssøe.
Oprindeligt var stenen en overligger til en stenaldergrav.

6. Kristkirken – byens største
kirke
I årene efter første verdenskrig var
Kolding By vokset så meget, at det
var blevet nødvendigt at dele Sct.
Nicolai sogn i to og bygge en ny
kirke syd for åen. Omkring 1920
blev der nedsat en komite der
skulle udbrede interessen for
ideen og samtidig samle penge at
opførelsen af den nye kirke.
Kolding Kommune lovede at stille
en byggegrund til rådighed i et
hjørne af Riis Toften kendt som
Bisseskoven, der var blevet
skænket af Jens Jørgen Riis,
borgmester 1723-59. Der blev
udskrevet en arkitektkonkurrence,
som blev vundet af arkitekterne Axel Jørgensen og Christian Svane, der havde ladet sig
inspirerer af Vor Frue Kirke i København.
Den 21. april 1923 blev grundstenen til det nye kirkebyggeri lagt. Da midterskibet var
kommet under tag, var der desværre ved at være slut med de indsamlede midler, og tårnet
var i fare. Men ved en ekstra indsamlingsindsats blev der fundet penge til tårnet, og
allerede den 22. marts 1925 kunne den nye kirke, med navnet Kristkirken indvies.
Velbesøgt gudstjeneste på den første søndag efter
Besættelsens ophør. (Kaj H. Baagø, maj 1945)
Grundstenen lægges for Kristkirken den 21. april 1923. Manden
med det hvide dokument er kirkeminister Jacob Appel og
manden med korset til højre for ham er Ribes biskop Amundsen.
I 1926 stod præste- og
kordegneboligen færdig og i 1928
blev buegangen, der færdiggør det
arkitektoniske udtryk færdiggjort.
Seneste tilføjelse Kirkebuen blev
indviet i 1987. Kirkebuen som
rummer sognekontor og
menighedslokaler blev tegnet af
arkitekt Lauge Juul.
Drej til højre i lyskrydset og forsæt op ad Agtrupvej til Volkerts Fabrikker og gå ind gennem
det tidligere fabriksområde og ud til Dalbygade

7. Volkerts fabrikker
Brødrene Johan og Ditlev Volkert
fra Neumünster købte i 1877 et
nedslidt uldspinderi på
Rendebanen i Kolding. Efter godt
20 år på Rendebanen havde
fabrikken behov for mere plads, og
brødrene købte derfor i 1899 en
mark på den dengang
afsidesliggende Agtrupvej, hvor
der var plads til udvidelser.
Den ene af grundlæggerne, Johan
Volkert døde i 1903, hvorefter
sønnen Heinrich (1879-1943)
overtog. Den anden grundlægger
Ditlevs søn, Gustav, kom ind i
forretningen i 1911. Han døde imidlertid allerede i 1918, hvorefter Heinrich blev
eneindehaver.
Kvindelige arbejdere foran såkaldte ”hapsemaskiner” (ca. 1930)
Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper, og under 2. Verdenskrig havde
man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken udvidede i
1943, samme år som Heinrich døde og efterfulgtes af sønnen Erik.
Firmaet fik efterhånden en
betydelig konkurrence, og man
måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til
70 i 1953.
Erik Volkert forlod fabrikken, der
blev overtaget af Ove Grau og
Gunnar Petersen. De nye ejere
havde held med eksport af
uldtæpper i nogle år. I 1964
købtes fabrikken af Gerda og
Valdemar Thorning Petersen,
hvorefter klædevæveriet og
tæppevæveriet nedlagdes. Nu
skulle fabrikken udelukkende
Produktionshal på Volkerts Fabrikker (ca. 1910)
være et spinderi. Vagn Larsen
blev direktør, men
tekstilfabrikation havde svære kår, og i 1988 besluttedes det at sælge bygningerne. I nogle
få år lejede fabrikken nogle lokaler, men i 1991 lukkede fabrikken endeligt. I dag huser de
tidlige fabriksbygninger mange forskellige virksomheder lige fra Jydske Vestkystens
lokalredaktion til et fitnesscenter, og inden Designskolen flyttede ned på Ågade, havde den
i en årrække til huse i de gamle fabriksbygninger.
Drej til venstre ned ad Dalbygade og ad Chr. 10. gade til Kongebrogade

8. Kongebrogade og Sdr. Kongevej
Kongebrogade er en sidevej til Sydbanegade. Det nuværende navn Kongebrogade
stammer fra 1937, men det ældst kendte navn på Kongebrogade er Kongens Lønvej.
Kongevejen, var kongens private vej, som han brugte, når han skulle rejse mellem
Koldinghus og Haderslevhus. Vejen blev anlagt i anden del af 1500-tallet, og det var kun
kongen, hans embedsmænd og soldater, der måtte bruge vejen. Derfor var den afspærret
med bomme og porte. Det eneste tidspunkt bønderne måtte færdes på vejen, var, når de
blev tvangsudskrevet til enten at vedligeholde den eller køre for kongen.
Braunius’ prospekt over Kolding fra 1587
1 – Kongens Lønvej 2 – Kongens egen bro over Kongeåen
3 – Koldinghus 4 – Staldgården
5 – Torvet 6 – Sønderbro
7 – Kongens Have
Herefter kan I vælge at ad Domhusgade mod punkt nr. 9 Domhuset eller forsætte ad
Kongebrogade mod Sdr. Kongevej og punkt nr.11 Sdr. Kirkegård, alt efter hvor meget tid I
har til rådighed.

9. Domhuset
Kolding Rådhus på Akseltorv var
oprindelig både Rådhus, Tinghus
og Arresthus, men der var store
pladsproblemer i begyndelsen af
1900-tallet og stat og bystyre
besluttede derfor at bygge et nyt
domhus med tilhørende arrest.
I den forbindelse afholdtes der en
arkitektkonkurrence, og det blev
den da nyuddannede arkitekt
Ernst Petersen, der fik opgaven
med at tegne det nye domhus.
Kommunen stillede dog som
betingelse, at han flyttede til byen;
et krav, han efterkom.
I 1921 stod det nye domhus færdigt. Det blev opført på Brændkjær mark. Denne
beliggenhed var der dog mange borgere, der havde opponeret imod, da marken lå langt
uden for byen.
Ved indgangen til Domhuset står
fire skulpturer. Det er
Årvågenheden, Sandheden,
Retfærdigheden og Straffen, alle
udført af billedhugger Thomas
Hansen.
Politiet genindsættes ved en ceremoni foran Domhuset den
13. maj 1945. Tyskerne deporterede de danske politibetjente
til koncentrationslejrene i september 1944.
Omkring 81 betjente døde i fangenskab og ca. 130 døde
snarligt efter hjemkomsten til Danmark.
På den anden side af vejen ligger Sct. Hedvigs Klinik.
Domhuset set med arresthuset og fængselsgården i forgrunden.
Arresthuset er stadig et af Danmark mest flugtsikre fængsler.
(Knudsen og Jochumsen, 1945)
Arresthuset bag ved bygningen er
stadig et af de mest flugtsikre i
Danmark. Et nyt domhus er nu
under opførelse i Åparken.
Til venstre for indgangen til
Domhuset er ”påhæftet” en
tilbygning fra 1960erne til brug for
politiet.

10. Sct. Hedvigs Klinik
Klinikken blev grundlagt i 1921 af
Sct. Hedvigsøstrene (katolsk
søsterorden). Dette skete i øvrigt
samtidig med, de overtog
undervisningen på Sct. Michaels
Skole fra de tyske nonner, der
indtil da havde ledet
undervisningen.
Klinikken havde i dens første tid
særdeles trange kår. Pastor
Klemps hus i Katrinegade 9 blev
således brugt som klinik, men her
var kun plads til ca. 17 patienter.
Behovet var langt større. Det var
derfor tiltrængt, da søstrene i 1929
lod en ny klinik rejse overfor Domhuset. Sct. Hedvigs Klinik blev tegnet af Ernst Petersen,
manden der også havde tegnet bl.a. Domhuset, og Domhusparken. Den nye bygning faldt
derfor fint ind i omgivelserne.
Pengene til opførelsen havde søstrene lånt fra Kolding Kommune, og der blev ikke ruttet
med dem. Den daværende Pastor Olrik sagde således til pressen, at man ikke skulle
vente noget pragtbyggeri ved siden af Domhuset, i det der i den nye bygning
”ingen Flothed (vil) blive af nogen Art. Søstrene vil sætte en Ære i at betale de laante
Penge tilbage saa hurtigt som muligt”. Indvielsen fandt sted den 30. juni 1929.
Øjenlæge Johannes Kjølbye behandler en patient på Sct.
Hedvigs Klinik (ca. 1930)
Moder Margrethe nedlægger grundstenen til Sct. Hedvigs Klinik
(27. februar 1928)
Det nye hospital rummede 65
sengepladser, en væsentlig
udvidelse i forhold til huset i
Katrinegade. Hertil var der tre
store operationsstuer, en til
kirurgen, en til ørelægen og en til
øjenlægen, ligesom der var
røntgen i kælderen, ganske
moderne på det tidspunkt. En
børneafdeling kom kort herefter
også til, hvilket ligeledes var en
sjældenhed.
To store udvidelser blev det med
tiden til. I slutningen af 1950erne
og starten af 1960erne fik
bygningen to fløje, så klinikken forandredes til en trelænget bygning. Og så ophørte den i
øvrigt med at hedde klinik, men fik i 1961 i forbindelse med opførelsen af den sidste fløj,
nyt navn: Sct. Hedvigs Hospital. Hospitalet lukkede i 1975.
Forsæt op ad Tingvejen og Byvænget indtil i når Sdr. Kongevej (se punkt nr. 9)

11. Sdr. Kirkegård
Kirkegården er beliggende mellem
Sdr. Kongevej, Bytoften, Sdr.
Ringvej og Broagervej med
hovedindgang fra Sdr. Kongevej.
Den første del af kirkegården blev
taget i brug i 1913, senere er
kirkegården udvidet flere gange til
sin nuværende størrelse på 12,2
ha. Der er ca. 9.600 anlagte
gravsteder i varierende størrelser.
Sdr. Kapel ligger ved
hovedindgangen. Det oprindelige
Kapel blev bygget samtidig med at
kirkegården blev taget i brug, og lå
med tagrygningen i retning
nord/syd. Dette kapel blev i 1959
afløst af den nuværende bygning
som yderligere blev renoveret i
1993.
I 1932 opførtes et krematorium,
der blev drevet af Dansk
Ligbrændingsforening indtil 1964,
hvorefter driften overgik til Kolding
Kirkegårde. Sdr. Kirkegårds
krematorium blev nedlagt i 1999,
hvor et nyt Fælleskrematorium,
blev taget i brug. Det nye
fælleskrematorium er placeret
nord for Kolding by og er opført og
drevet i fællesskab af sognene i
Fredericia og Kolding Provstier.
Krematoriet på Sdr. Kirkegaard er senere nedrevet.
Sct. Hedvigs ordenens gravplads på Sdr. Kirkegård
(Gudrun Hechmann, ca. 1970)
I det sydøstlige hjørne af kirkegården er en særlig afdeling til tyske flygtninge, der døde i
Kolding 1945-49.
Drej til højre ad Rømøvej hjem til skolen, læg mærke til kommandobunkeranlægget.

12. Immanuelskirken
Før kommunesammenlægningen i
1930 var Søndervang en del af
Vonsild Sogn. Beboerne i
Søndervang havde siden 1911
udtrykt et ønske om at få deres
egen kirke og menighed, og i
årene før Første Verdenskrig
havde der er dannet sig en
menighed omkring rentier Mathias
Liin på Sdr. Landevej (nuværende
Haderslevvej). I hans hjem blev
der afholdt gudstjenester for
Søndervang-beboerne, ledet af
præst Johannes Bartholdy.
Grundstenen til Immanuelskirken lægges af fabrikant Wagner
den 21. maj 1931. Til venstre med høj hat ses Ernst Petersen.
I 1911 donerede enkefru Sørensen
grunden på Immanuelsvej til
Dansk Kirkefond, med den betingelse, at der på den kun måtte bygges kirke, kapel og
præstebolig. Året efter blev der nedsat et udvalg med Liin i front, hvis formål det var at
indsamle penge til opførelsen af en kirke på den nyligt donerede grund. I mellemtiden fik
Søndervang tilknyttet sin første egentlige præst, H. Rohleder, i 1914. Der blev i den
periode afholdt bibeltimer og gudstjenester i Skolen på Alfavej.
Året efter, i 1915, indviedes kapellet på Sdr. Kirkegård, og de kirkelige aktiviteter blev
henlagt dertil. Det kneb stadig med pladsen, da Rohleders gudstjenester var populære i
nærområdet. I 1919 forflyttedes Rohleder, og forskellige præster tjente i Søndervang de
næste år. I 1923 modtog Indre Mission i Søndervang 20.000 kr. fra købmand J. P.
Hansen. Kravet var, at hvis ikke pengene inden ti år blev brugt på en ny kirke, skulle
pengene overføres til at legat og renterne heraf bruges på de fattige i Vonsild Sogn.
I 1928 blev det meddelt Dansk Kirkefond, at der nu var oprettet en kirkekomité i
Søndervang med et byggebudget på 39.000 kr., anført af fabrikant P. H. Wagner.
Processen blev vanskelig, da der udover de bureaukratiske forhindringer også viste sig at
være en betydelig politisk modstand mod opførelsen af en kirke i Søndervang, hvor der i
nærområdet allerede lå Kristkirken. Også borgmesteren i Kolding var imod, men han viste
sig dog villig til en studehandel; hvis beboerne i Søndervang ville stemme for indlemmelse
i Kolding Kommune, ville han på sin side støtte opførelsen af kirken.
Der stemtes for indlemmelsen, og i slutningen af 1930 havde projektet fået de nødvendige
tilladelser fra både Kirkeministeriet og Kolding Byråd. Den endnu ubyggede kirke fik sin
egen præst, hørende under Kristkirken, og en arkitektkonkurrence blev udskrevet. Den
vandt Ernst Petersen, der udfærdigede en bygningsplan inspireret af tvillingetårnskirken i
Tveje Merløse. Grundstenen for kirken blev nedsat den 21. maj 1931, og byggeriet blev
indviet allerede den 11. oktober samme år. Her roste Ribes biskop Amundsen kirken som
”et Eventyr af Prisbillighed”. Meget af kirkens inventar var genbrug; klokken var fra Vor
Frelsers Kirke i Christianshavn, altersølvet fra Vonsild Kirke og døbefonten fra kapellet på
Sdr. Kirkegård.

13. Kolding Kommunes
Kommandobunker
Kommandocentralen på Rømøvej
i Kolding, som blev opført af den
tyske besættelsesmagt i 1944-45,
og var indtil for nylig en del af det
lokale katastrofeberedskab.
Kommandocentralen er nu lukket.
Den fungerede således, at hvis
der skulle opstå en meget stor
katastrofe eller krig, ville
redningsindsatsen være blevet
ledet fra bunkeren på Rømøvej.af
Den Centrale Krisestyringsstab,
bl.a. borgmesteren.
Udvendigt billede af bunkeren, taget umiddelbart efter krigens
slutning. (Knudsen og Jochumsen, ca. 1945)
Kommandocentralen havde egen
elforsyning, vandreserve, telefoncentral, teknisk udstyr til kommunikation, måleudstyr til
måling af radioaktiv stråling m.v. og materiellet blev løbende udskiftet med det mest
moderne udstyr.
Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945
og fremstod umiddelbart efter befrielsen som vist på på billedet ovenfor. Bunkeren blev
bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en
forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.
Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral
installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte
disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med
forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden
bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev
kun færdig udvendig.
Bunkeren til forstærkerstationen blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation
Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarter men ved at ændre nogle
skillerum blev bunkeren ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure
og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et
50 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade.
Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne
beskydes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade.
Mens byggeriet af selve bunkeren tog tyskerne knap et år, tog selve installationen og
monteringen af forstærkerstationen kun 7 uger. Arbejdet begyndte i februar 1945 og 12
mand arbejdede med overflytningen i døgndrift mens forstærkerstationen var i drift.
Bunkerens forstærkersal var 18x7 m og 3,5 m høj, mens de øvrige værelser havde en
loftshøjde på 2,5 m. Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af de tre
repræsentanter fra Post- og Telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som
et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz.
Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk, og det kom i brug under

kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen,
ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj.
Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Herefter overtog Kolding
Vagtværn bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet.
Forsæt tilbage til skolen ad Rømøstien