Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

5. Læssøestenen Oberst Frederik Læssøe var nærmest nationalhelt under Treårskrigen, 1848-50, krigen mod de slesvig-holstenske oprørere 1848-50, der ønskede at deres område skulle være en del af det tyske rige. Læssøe blev anset for at være en af landets dygtigste officerer. Efter slagene ved Bov og Slesvig i 1848 blev man enige om at holde en våbenhvile i sommeren 1848. Oberst Læssøe stod i spidsen for de forhandlinger med slesvig-holstenerne om betingelserne for en våbenstilstand, der førtes på gården Bellevue, der lå overfor det sted, hvor stenen står i dag. Heraf navnet Bellevuegade. Oberst Læssøe døde i slaget ved Isted, den 25. juli 1850, kun 38 år gammel og ligger begravet i den store fællesgrav på Maria Kirkegård i Flensborg. Mindestenen ved Haderslevvej blev afsløret den 18. august 1907. Prospekt over Kolding den 7. august 1848 under Treårskrigen. Til venstre villaen Bellevue og nederst til højre anes dansk kavaleri på vej mod syd. Dengang var Kolding Å (Kongeåen) toldgrænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten, der gjorde oprør i 1848. I Christian IV’s tid blev selve grænsen flyttet op til Bellevue. Det var der gæster sydfra blev modtaget. (tegnet af J. C. Bruun, 1848) Gå igen ned af Haderslevvej og stands ved Kristkirken. Læssøe-stenen, der blev rejst på initiativ af sognepræst Johannes Clausen i 1907. Bag på stenen står der ”Rejst 1907” og navnet ”Axel”; han var søn af ejeren af Skovhøj, J. P. Dreyer, og døde på en sørejse. Inskriptionen er fra før stenen blev tilegnet oberst Læssøe. Oprindeligt var stenen en overligger til en stenaldergrav.
6. Kristkirken – byens største kirke I årene efter første verdenskrig var Kolding By vokset så meget, at det var blevet nødvendigt at dele Sct. Nicolai sogn i to og bygge en ny kirke syd for åen. Omkring 1920 blev der nedsat en komite der skulle udbrede interessen for ideen og samtidig samle penge at opførelsen af den nye kirke. Kolding Kommune lovede at stille en byggegrund til rådighed i et hjørne af Riis Toften kendt som Bisseskoven, der var blevet skænket af Jens Jørgen Riis, borgmester 1723-59. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitekterne Axel Jørgensen og Christian Svane, der havde ladet sig inspirerer af Vor Frue Kirke i København. Den 21. april 1923 blev grundstenen til det nye kirkebyggeri lagt. Da midterskibet var kommet under tag, var der desværre ved at være slut med de indsamlede midler, og tårnet var i fare. Men ved en ekstra indsamlingsindsats blev der fundet penge til tårnet, og allerede den 22. marts 1925 kunne den nye kirke, med navnet Kristkirken indvies. Velbesøgt gudstjeneste på den første søndag efter Besættelsens ophør. (Kaj H. Baagø, maj 1945) Grundstenen lægges for Kristkirken den 21. april 1923. Manden med det hvide dokument er kirkeminister Jacob Appel og manden med korset til højre for ham er Ribes biskop Amundsen. I 1926 stod præste- og kordegneboligen færdig og i 1928 blev buegangen, der færdiggør det arkitektoniske udtryk færdiggjort. Seneste tilføjelse Kirkebuen blev indviet i 1987. Kirkebuen som rummer sognekontor og menighedslokaler blev tegnet af arkitekt Lauge Juul. Drej til højre i lyskrydset og forsæt op ad Agtrupvej til Volkerts Fabrikker og gå ind gennem det tidligere fabriksområde og ud til Dalbygade
Page 1 and 2: Kolding Stadsarkiv præsenterer Gå
Page 3 and 4: 2. Sdr. Vang Skole Skolen på Alfav
Page 5: 4. Piledamsvej Vej mellem Haderslev
Page 9 and 10: 8. Kongebrogade og Sdr. Kongevej Ko
Page 11 and 12: 10. Sct. Hedvigs Klinik Klinikken b
Page 13 and 14: 12. Immanuelskirken Før kommunesam
Page 15: kapitulationen, hvor en større men

Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?