16.07.2013 Views

Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

Sdr. Vang Skole - Kolding Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12. Immanuelskirken

Før kommunesammenlægningen i

1930 var Søndervang en del af

Vonsild Sogn. Beboerne i

Søndervang havde siden 1911

udtrykt et ønske om at få deres

egen kirke og menighed, og i

årene før Første Verdenskrig

havde der er dannet sig en

menighed omkring rentier Mathias

Liin på Sdr. Landevej (nuværende

Haderslevvej). I hans hjem blev

der afholdt gudstjenester for

Søndervang-beboerne, ledet af

præst Johannes Bartholdy.

Grundstenen til Immanuelskirken lægges af fabrikant Wagner

den 21. maj 1931. Til venstre med høj hat ses Ernst Petersen.

I 1911 donerede enkefru Sørensen

grunden på Immanuelsvej til

Dansk Kirkefond, med den betingelse, at der på den kun måtte bygges kirke, kapel og

præstebolig. Året efter blev der nedsat et udvalg med Liin i front, hvis formål det var at

indsamle penge til opførelsen af en kirke på den nyligt donerede grund. I mellemtiden fik

Søndervang tilknyttet sin første egentlige præst, H. Rohleder, i 1914. Der blev i den

periode afholdt bibeltimer og gudstjenester i Skolen på Alfavej.

Året efter, i 1915, indviedes kapellet på Sdr. Kirkegård, og de kirkelige aktiviteter blev

henlagt dertil. Det kneb stadig med pladsen, da Rohleders gudstjenester var populære i

nærområdet. I 1919 forflyttedes Rohleder, og forskellige præster tjente i Søndervang de

næste år. I 1923 modtog Indre Mission i Søndervang 20.000 kr. fra købmand J. P.

Hansen. Kravet var, at hvis ikke pengene inden ti år blev brugt på en ny kirke, skulle

pengene overføres til at legat og renterne heraf bruges på de fattige i Vonsild Sogn.

I 1928 blev det meddelt Dansk Kirkefond, at der nu var oprettet en kirkekomité i

Søndervang med et byggebudget på 39.000 kr., anført af fabrikant P. H. Wagner.

Processen blev vanskelig, da der udover de bureaukratiske forhindringer også viste sig at

være en betydelig politisk modstand mod opførelsen af en kirke i Søndervang, hvor der i

nærområdet allerede lå Kristkirken. Også borgmesteren i Kolding var imod, men han viste

sig dog villig til en studehandel; hvis beboerne i Søndervang ville stemme for indlemmelse

i Kolding Kommune, ville han på sin side støtte opførelsen af kirken.

Der stemtes for indlemmelsen, og i slutningen af 1930 havde projektet fået de nødvendige

tilladelser fra både Kirkeministeriet og Kolding Byråd. Den endnu ubyggede kirke fik sin

egen præst, hørende under Kristkirken, og en arkitektkonkurrence blev udskrevet. Den

vandt Ernst Petersen, der udfærdigede en bygningsplan inspireret af tvillingetårnskirken i

Tveje Merløse. Grundstenen for kirken blev nedsat den 21. maj 1931, og byggeriet blev

indviet allerede den 11. oktober samme år. Her roste Ribes biskop Amundsen kirken som

”et Eventyr af Prisbillighed”. Meget af kirkens inventar var genbrug; klokken var fra Vor

Frelsers Kirke i Christianshavn, altersølvet fra Vonsild Kirke og døbefonten fra kapellet på

Sdr. Kirkegård.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!