13. <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>s Kommandobunker Kommandocentralen på Rømøvej i <strong>Kolding</strong>, som blev opført af den tyske besættelsesmagt i 1944-45, og var indtil for nylig en del af det lokale katastrofeberedskab. Kommandocentralen er nu lukket. Den fungerede således, at hvis der skulle opstå en meget stor katastrofe eller krig, ville redningsindsatsen være blevet ledet fra bunkeren på Rømøvej.af Den Centrale Krisestyringsstab, bl.a. borgmesteren. Udvendigt billede af bunkeren, taget umiddelbart efter krigens slutning. (Knudsen og Jochumsen, ca. 1945) Kommandocentralen havde egen elforsyning, vandreserve, telefoncentral, teknisk udstyr til kommunikation, måleudstyr til måling af radioaktiv stråling m.v. og materiellet blev løbende udskiftet med det mest moderne udstyr. Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945 og fremstod umiddelbart efter befrielsen som vist på på billedet ovenfor. Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til <strong>Sdr</strong>. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er <strong>Kolding</strong> <strong>Kommune</strong>s kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig. Bunkeren til forstærkerstationen blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarter men ved at ændre nogle skillerum blev bunkeren ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 50 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade. Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskydes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade. Mens byggeriet af selve bunkeren tog tyskerne knap et år, tog selve installationen og monteringen af forstærkerstationen kun 7 uger. Arbejdet begyndte i februar 1945 og 12 mand arbejdede med overflytningen i døgndrift mens forstærkerstationen var i drift. Bunkerens forstærkersal var 18x7 m og 3,5 m høj, mens de øvrige værelser havde en loftshøjde på 2,5 m. Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af de tre repræsentanter fra Post- og Telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz. Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk, og det kom i brug under
kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen, ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj. Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Herefter overtog <strong>Kolding</strong> Vagtværn bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet. Forsæt tilbage til skolen ad Rømøstien