udbygning og fornyelse - Bornholms Middelaldercenter

- udbygning og fornyelse
projektoplæg
24. december 2008
- udarbejdet af
John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. telefon 74491660 / fax 74491667
Købingsmarkvej 40, mobiltelefon: 74491660
6430 Nordborg - Danmark
1
e-mail: johnkron@post7.tele.dk

Arbejdsrapport og projektoplæg:
Bornholms Middelaldercenter
- udbygning og fornyelse
udarbejdet af:
John Kronborg Christensen
©: 2008 - forfatter og fotografer
December 2008 - for :
Bornholms Middelaldercenter
Rågelundsgård
Stangevej 1,
3760 Gudhjem
2

3
Udbygningsplan - projektoplæg
John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. December 2008
Købingsmarkvej 40, 6430 Nordborg johnkron@post7.tele.dk

Område 9
Område 7
Område 5
Område 6
Område 8
Område 4
Bornholms Middelaldercenter
Område 3
Område 10
Udbygningsplan projektoplæg - med angivelse af områder 4
Område 2
Område 1
A. - De autentiske områder
B. - De rekreative områder
C. - De praktiske områder
___ - Naboskel
Område 11
Område for ny bebyggelse med
Historama, Hotel m mm.

Bornholms Middelaldercenter
Rågelundsgård
Stangevej 1,
3760 Gudhjem
Projektoplæg for udbygning og fornyelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
Nye og reviderede anlægs- og aktivitetsområder
- indledning
- områder med varierende aktivitetsindhold
- flere og bedre aktiviteter
- flere naturoplevelser
- handicapvenlighed
- det grundlæggende
- et spørgsmål om autentitet og ærlighed
- generelle bemærkninger til projektet
Projektoplæggets indhold
- en gennemgang af de enkelte områder
- områdekategorier
A. De autentiske områder (med blå markering):
- eksisterende områder, der udbygges:
1. Vandmøllen
2. Håndværkerlandsbyen
3. Stormandsgården
4. Kulsvier- og Gøglerskoven
- nye områder:
5. Sten- og Kalkpladsen
6. Kirke-byggepladsen
7. Møllergården
8. Bondegården
B. De rekreative områder (med grøn markering):
9. Kro & Markedsplads - med håndværkerboder og ”prøv-selv” aktiviteter
10. Rekreations og Legeområde - med kiosk og ”prøv-selv” aktiviteter
C. De praktiske områder (med rød markering):
11. Administration & Værksteder
D. Sti- og vejanlæg (med gul markering):
12. Nye stier
13. Nye veje
Økonomi- og tidsplan
- forklaring til skitseret økonomi- og tidsplan
- efterskrift
2

Nye og reviderede anlægs- og aktivitetsområder
- indledning
Dette projektoplæg til udbygning af Bornholms Middelaldercenter er udarbejdet med udgangspunkt
i en af Bornholms Middelaldercenter udarbejdet projektbeskrivelse - kaldet ”De 4 faser”.
- områder med varierende aktivitetsindhold…
I den nuværende situation, er meget blandet sammen - autentisk som mindre autentisk, fordi man
gerne vil lade publikum prøve at være med. Ofte går dette ud over den ”ægte” oplevelse, hvor tingene
klart og uforstyrret kan opleves som de var i middelalderen. En oplevelse - i fred og fordybelse,
som især mange lidt ældre gerne vil have.
For at kunne tilfredsstille dette ønske arbejdes der i dette projektoplæg med en opdeling i områder,
hvor oplevelserne har rod i ro og fordybelse og områder, hvor oplevelserne bygger på fysiske aktiviteter
og ”prøv-selv” - såkaldt ”edutainment”.
- flere og bedre aktiviteter…
De grundlæggende ønsker har været at udbygge centeret med flere og mere omfattende aktivitetsmuligheder,
og ikke mindst at højne såvel kvaliteten af det autentiske miljø som kvaliteten af de
oplevelser de besøgende får på centeret.
De eksisterende aktivitetsområder udbygges med flere huse og detaljer, der giver større og mere
autentiske oplevelser, og der bygges nye områder, hvor andre sider af middelalderens liv og arbejde
kan præsenteres og opleves.
- flere naturoplevelser…
Også naturoplevelserne på området forstærkes. Større dele af området anlægges og tilplantes med
henblik at forstærke disse kvaliteter. Der skabes større tilgængelighed og flere ”naturstier”.
- handicapvenlighed…
Det er ikke omtalt specielt i det følgende, men grundlæggende har det også været projektets hensigt
med sin udformning at gøre såvel centeret og aktiviteterne så tilgængelige som muligt for handicappede
og ældre og gangbesværede.
Dette har været en stor udfordring. For det første ”slås” centeret med sit smukke, men noget besværlige,
bakkede terræn. For det andet er autentiske middelalderhuse nu engang ikke lette at komme
ind i for f.eks. kørestolsbrugere p.g.a af høje dørtærskler eller smalle døre - for ikke at nævne
stejle trapper og stiger.
Det sidstnævnte har vi valgt ikke at gøre meget ved. Det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre at
opfylde de nødvendige krav, og vi må her sidestille os med landets Frilandsmuseer o.l., hvor der i
stedet træffes særlige hjælpeforanstaltninger for at kunne vise så meget frem som muligt.
Derimod vil der på alle de rekreative områder være taget alle, behørige hensyn til handicappede
såvel som ældre og gangbesværede. Hvad angår det noget bakkede terræn, vil der være anlagt et
vejnet, som overholder kravet til max stigninger, og hvor dette ikke kan opfyldes vil der bliver orienteret
herom med f.eks. ”ensretningsskilte”, der viser de lettest kørselsveje for f.eks. rullestolsbrugere.
3

- det grundlæggende
Hovedtanken bag det her præsenterede projektoplæg er at opnå så stor autentitet som mulig i relation
til udgangspunktet for etableringen af Bornholms Middelaldercenter: - middelalderen og naturen
på Bornholm - dels i almindelighed, men i Norden i særdeleshed. Dette med baggrund i filosofien
at ”dit særkende gør dig unik”. Og netop det unikke, autentiske og kvalitativt, gennemarbejdede
og veludførte er det, som alene vil overleve i årene fremover - ikke mindst set i relation med
alverdens tiltag på etablering af oplevelsescentre rundt om i f.eks. hele Europa.
Bornholms Middelaldercenter bør tilsigte at være Bornholms Middelaldercenter - og ikke et hvilket
som helst andet historiecenter, der handler om middelalder - eller andre former for
”oplevelsescenter” i Europa. Her skal - i den udstrækning det overhovedet er muligt - opleves noget,
der har tilknytning til Bornholms middelalder.
- et spørgsmål om autentitet og ærlighed
I den følgende gennemgang af de enkelte områders indhold og idé vil man kunne se, at når det
gælder at kunne fremvise autentitet, har projektoplægget sine ”svage” - eller ”mindre heldige ” sider.
I de fleste tilfælde skyldes disse ”uheldige” elementer fysiske begrænsninger eller urimelige
ønsker - set i relation til økonomi - om at ændre på noget bestående.
Men man kan vel også tillade sig at tænke lidt ”kreativt” - bare en smule, så længe det ikke kommer
til at gå ud over helheden. Mindre ”unøjagtigheder” må også kunne ”tillades” - når blot de ikke
er dominerende, og at man er dem bevidste og gør sit bedste for at henlede publikums opmærksomhed
herpå.
Derfor arbejdes der også med områder på centeret med varierende indhold når det gælder autentitets-
og oplevelsesværdier.
Så bortset fra et ønske om, at det hele helst skal hænge sammen økonomisk, så er en af de grundlæggende
tanker med Bornholms Middelaldercenter, at man vil bidrage den besøgende med en historisk
veldokumenteret og lærerig oplevelse - såkaldt ”edutainment” - ud over det sædvanlige.
- generelle bemærkninger til projektet
Som udgangspunkt er det - som nævnt - den overordnede hensigt, at alt på centeret skal være udført
så autentisk som overhovedet muligt, hvilket også i dag kendetegner meget af centerets udstyr.
Når det gælder rekonstruktion af huse er bevarede kilder i dag meget sparsomme, og netop det at
rekonstruere disse indebærer dels megen research og megen omtanke, for at resultaterne skal blive
så troværdige, som tænkeligt muligt - også med henblik på, at de ikke om bare få år skal være ”helt
umulige”. I det følgende er beskrivelsen af de enkelte huse derfor kun at betragte som resultatet af
overordnede tanker i forbindelse med udarbejdelsen af dette projektoplæg - mest hvad angår størrelser
og hovedformer. Ændringer - store som små - kan meget vel blive det endelige resultat.
I en kommende projektering af de enkelte huse og elementer må derfor indgå et vist omfang af research
i historie og arkæologiske fund m.m., hvilket er medregnet i den udarbejdede kalkulation.
John Kronborg Christensen
Bygningsarkæolog og arkitekt m.a.a.
4

Projektoplæggets indhold
- en gennemgang af de enkelte områderne
- områdeopdeling
I det udarbejdede projektoplæg arbejdes med fire områdekategorier - svarer til angivelser på hosstående
oversigtsplan:
A. - De autentiske områder: - 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8
B. - De rekreative områder: - 9 - 10
C. - De praktiske områder: - 11
D. - Sti- og vejanlæg:
A. De autentiske områder
- eksisterende områder, der udbygges:
1. Vandmøllen
- nogle generelle bemærkninger
Husene ligger på en lille ø. Det er nemlig sådan,
at når vandet ikke ledes med fuld kraft
gennem vandmøllens hjul, ledes hovedparten
af vandet uden om møllen via et andet vandløb.
Såkaldte stigbord sættes ned i vandløbet
for at regulere vandstrømmen. Derved kommer
møllerens bygninger til at ligge omgivet af
vand, og egentlig indhegning - for at holde dyr
ude/inde er derfor ikke strengt nødvendige.
Mindre indhegninger - omkring f.eks. urtehaver
- udføres dog.
Da møllerhuset er beliggende ved rigeligt, rindende
og friskt vand, er der ikke behov for nogen
brønd på stedet. Der er endog etableret et
regulært vaskested ved vandkanten - arrangeret
omkring nogle sten, der bruges til at ”banke”
vasketøjet ren på.
Møllerens bygninger er således følgende:
1. Skvatmøllen:
Den eksisterende vandmølle - eller rettere: -
skvatmølle - og på bornholmsk: -
”plaskemølle” - er en rekonstruktion, der er
udført i samarbejde med arkæologer på Bornholms
Museum. Den kan ikke gøres bedre, og
fungerer fint i sin nuværende form.
2. Møllerhus:
(ca. 45 m 2 ).
Det er nok ikke ualmindeligt, at sådanne, min-
5
Kortudsnit - ikke i mål.
dre skvatmøller har ligget lidt afsides - der
hvor vandstrømmen tillod en opstemning af
vandet for at give kraft nok til møllens drift, og
møllen har måske tilhørt flere gårde, som har
drevet den i fællesskab.

På Bornholms Middelaldercenter vil man dog
gerne skabe lidt mere aktivitet omkring møllen
af hensyn til publikums oplevelse og forståelse
af møllens betydning i middelalderens samfund.
Det er derfor hensigten at etablere et beboeligt
sted, hvor en møller, hvad enten han har været
selvstændig eller ansat af landsbyens beboere
til at passe møllen, kan bo med sin familie.
Hertil kræves et mindre bolighus, der tænkes
opført som et mindre hus med stue og en forstue.
Huset kan være udført som et bulhus - efter
samme principper som skvatmøllen, men også
være mere enkelt eller primitivt udført. Huset
har bare lerstampede gulve - måske et
pigstensgulv i forstuen. Der kan være faste
vægbænke (jordbænke) og ildstedet er anbragt
midt på gulvet. Røgen siver ud gennem i lyre i
det halmtækkede tag. På mange måder er huset
2. Håndværkerlandsbyen
- nogle generelle bemærkninger
Den i nedenstående gennemgang anvendte benævnelse
for husenes, deres beboere og disses
håndværk er fiktiv. Den endelige indretning -
afhængig af husenes håndværksmæssige ind-
Kortudsnit - ikke i mål.
sti
6
indrettet mere som i den sene vikingetid.
I forstuen kan der evt. opbygges en mindre
ovn/bageovn.
3. Udhus:
(ca. 15 m 2 ).
Et mindre udhus, der kan rumme plads til nogle
dyr, lidt foder og måske noget færdigmalet
korn findes også ved møllerens hus.
hold - kan komme til at variere en del, idet det
selvfølgelig må være en forudsætning, at centeret
kan præsenterer netop de håndværkere,
som skal befolke husene.
Således kan nogle af husene tænkes opført som

”multihuse”, der kan rumme forskellige håndværk
- afhængig af mulighederne, men også
give mulighed for, at frivillige familier - eller
besøgende, som har fået lyst til at prøve
”middelalderlivet” i en længere periode - kan
”flytte” ind i disse huse og deltage på lige fod
med håndværkerlandsbyens øvrige ”beboere”.
Alle husparceller er indhegnet for enten at holde
dyr ude eller inde - med enten almindelige,
pileflettede hegn eller såkaldte kvashegn.
På de indhegnede græsningsarealer vest for
landsbyen opsættes et fæskjul - i form af et tag
udformet som en stor oplagt halmstak på en
underbygning af fire hjørnestolper med oplagt
stænge over.
Brønde findes selvfølgelig normalt ved alle
huse, men kan også være etableret i fællesskab
på f.eks. en torveplads i landsbyen. Da der her
er rindende vand i åen, der løber bag ved
”Tømrerhuset”
- består af følgende elementer:
1. Tømrerens hus (nuv. farverhus):
Huset eksisterer i dag. Det er en såkaldt
”enkeltstue” - et hus med en næsten kvadratisk
stue og en smal forstue ved den ene gavl - her
med indgangsdøren på langsiden. Huset er meget
autentisk i sin opbygning, og der er ikke
grund til større ændringer her. Dog kunne en
indvendig kalkning være ønskelig. Dels ville
dette styrke autentiteten og dels ville huset blive
mere lyst og venligt (hvilket selvfølgelig -
sammen med den desinficerende effekt - er en
af årsagerne til at huse netop var kalkede indvendigt).
2. Stegers - eller køkkenhus:
(ca. 16 m 2 ).
Centeret har her haft planer om at opbygget et
mere eller mindre åbent køkkenhus, der kunne
anvendes som demonstrationsplads for publikum.
En sådan bygning har næppe eksisteret i
tilknytning til en bolig som tømrerens. Men om
vi forestiller os, at tømreren og hans kone - foruden
at være tømrerfolk - også har forestået
slagtning for mange af landsbyens øvrige
håndværkere, kunne dette hverv måske have
medført bygning af et særligt ”slagtehus”, hvor
der også var mulighed for kogning og tilberedning
i øvrigt af større mængder kød m.m..
7
- fra ”Vikingernes Aros”
landsbyen - og i den nærliggende kilde i skoven,
har flere af husene, der ligger nærmest
disse vandkilder ikke egen brønd, men henter
vandet fra vandløbene.
- fra Bungemuseet - Gotland

Huset må tænkes opført som et bindingsværkshus
med lerklinede vægge - både kalket ind- og
udvendigt. Taget kan være af brædder eller
spån. I huset findes et større ildsted med gruekedel
eller store kogekar - samt selvfølgelig
slagtebord og bænk.
3. Tømrerhytte:
(ca.21 m 2 ).
På tømrerens arbejdsplads - Tømrerpladsen,
der ligger på bakken mod syd - oven for tømrerens
hus - er bl.a. opsat en ”tømrerhytte” - betegnelsen
for et halvtag eller skjul, der mere
eller mindre afskærmet med vægge, hvorunder
håndværkere har kunnet stå og arbejde i ly for
vejret. Et sådant tænkes opført her - udført som
en enkel tømmerkonstruktion med lukninger i
vægge af risflettede måtter eller grove brædder.
Taget er af halm eller grove brædder.
4. Halvtag:
(ca.6 m 2 ).
Tømmer blev ikke liggende længe på afbindingspladsen,
men iblandt skulle opskæres
brædder til finere formål - f.eks. møbler. Disse
krævede tørring før de kunne bruges, så derfor
er det tanken, at der på tømrerpladsen skal opføres
et mindre halvtag, hvorunder opskåret træ
kan ligges til tørring.
”Håndværkerhuset”
- består af følgende elementer:
5. ”Multihåndværkerens” hus:
(ca.30 m 2 ).
Dette hus kan f.eks. rumme en
”multihåndværker” - eller gæstefamilie. Huset
er et mindre, enkelt hus af enkeltstue-typen -
med gavlforstue.
Som et mindre og enklere hus bør det udføres
som et lerklinet hus med minimalt brug af tømmer,
og det bør være tækket medhalm.
6. Udhus:
(ca.3 m 2 ).
De fleste huse har på grunden et mindre skur
til lidt brænde, et par høns og måske en gris
eller ged. Således også denne mindrebemidlede
”multihåndværker”.
8
- fra ”Vikingernes Aros”

”Pottemagerhuset”
- består af følgende elementer:
7. Pottemagerens hus:
(- øges med ca.8 m 2 ).
Det eksisterende pottemagerværksted ombygges
/ øges med en forstue på den ene gavl, således
at huset kan indrettes til en egentlig bolig
for pottemageren. Den tilføjede forstue vil således
komme til at rumme pottemagerens
egentlige værksted med drejestol m.m..
Huset nyindrettes med åre-ildsted som i tømrerens
hus - og i øvrigt i stil med dette. Den påbyggede
forstue udføres af samme materialer
og i samme konstruktion som det eksisterende
hus.
8. Ovn og udhuse m.m.:
Overdækning af den eksisterende oven reetableres
i nødvendigt omfang efter øgning af bolighuset.
Lige som alle andre af landsbyens beboere har
pottemageren behov for et udhus til opbevaring
af diverse grej og dyr. Et sådant opføres på
passende sted på grunden.
”Træsniderhuset”
9. Billedskærerens hus:
(ca. 12 m 2 ).
I dag indeholder det eksisterende hus her - i
bindingsværk og med stråtag - vandforsyning /
vandhane og rummer plads for opbevaring af
diverse haveredskaber. For ikke at lade dette
”skur” stå uudnyttet og uforklarligt hen, laves
her en tilbygning på husets gavl i form af en
”gavlforstue” og bygningen omdannes således
til et almindeligt bolig- og håndværkerhus. Billedskæreren
kan da stå i forstuen og arbejde og
fremvise sine frembringelser ved en større lem
i gavlen.
Hans bolig kunne da sagtens foregive at være i
det nuværende ”skur”, som godt kunne rumme
en bolig for en enlig håndværker og hans kone.
9

”Farverhuset”
- består af følgende elementer:
10. Farverens hus:
(ca. 42,5 m 2 ).
Ved denne centrale plads i landsbyen bygges et
hus til farveren. Også dette er et enkeltstue
med forstue. I forstuen kan der her være en
mindre ”udstilling” af farverens arbejder, men
ellers foregår arbejdet under det tilbyggede
halvtag foran huset.
Huset kan være et bulhus med halmtag - evt.
med skorsten.
Halvtaget - arbejdspladsen for farveren - udføres
som en tømmerkonstruktion, der overdækkes
og delvis indklædes med brædder - alternativt
udføres også her et halmtag.
Farveren har forholdsvis let adgang til vand i
åen bag huset, men det vil her være en god ide
at etablere en egen brønd på gårdspladsen bag
ved huset, da der også her vil være en form for
”arbejdsplads”.
11. ”Badehuset”:
Bagerst på farverens grundstykke opføres et
hus, der ikke indgår i den egentlige
”middelalderbebyggelse”. Huset er helt moderne
indrettet som et toilet- og badehus for de
håndværkerfamilier - aktører, frivillige og
gæstefamiler, der lever ”middelalderliv” på
centeret.
Huset udføres i det ydre som et regulært og
autentisk udført middelalderhus - i bul- eller
bindingsværkskonstruktion med halmtag. Huset
udføres dog således, at det umiddelbart kan
opfattes som et større udhus på farverens
grund.
Adgangen til huset udformes så diskret som
muligt, således at publikum i al almindelighed
ikke kommer til huset.
”Væverhuset”
- består af følgende elementer:
12. Væverens hus:
(ca.40 m 2 ).
Dette hus kan f.eks. rumme en vævers bolig og
vævestue. Huset er et enkelt hus af enkeltstuetypen
- med gavlforstue.
Huset kan udføres som et bulhus med halmtag.
Ildstedet bør have skorsten - af hensyn til de
10
- fra Frilandsmuseet

klædestoffer, som bearbejdes i huset. Men ellers
er huset indrettet som de øvrige bolighuse.
13. Udhus:
(ca.3 m 2 ).
Også dette hus har på grunden et mindre skur
til lidt brænde, et par høns og måske en gris
eller ged.
”Skomagerhuset”
- består af følgende elementer:
14. Skomagerens hus:
(ca. 40 m 2 )
Et hus af samme type og form som landsbyens
øvrige huse. Husets indretning præges dog i
særlig grad af skomagerens arbejde.
Huset kan være et bulhus med halmtag og indrettet
med åre-ildsted (uden skorsten).
15. Udhus:
(ca.3 m 2 ).
Også dette hus har på grunden et mindre skur
til lidt brænde, et par høns og måske en gris
eller ged.
”Bronzestøberhuset”
- består af følgende elementer:
16. Bronze- og tinstøberens hus:
(ca. 35 m 2 )
Et hus af samme type og form som landsbyens
øvrige huse med en enkelt stue og forstue.
Bronzestøberen kan arbejde i forstuen med forme
og tinstøbning, men må udenfor med det
egentlig bronzestøbearbejder.
Huset kan være et bulhus med halmtag og indrettet
med åre-ildsted (uden skorsten).
17. Udhus:
(ca.3 m 2 ).
Også dette hus har på grunden et mindre skur
til lidt brænde, et par høns og måske en gris
eller ged.
Desuden etableres en smeltedigel for bronze
under et halvtag.
- fra Hedeby
11
- fra ”Vikingernes Aros”

”Smedehuset”
- består af følgende elementer:
18. Smedjen:
Den eksisterende smedje er velbygget og indgår
fint i håndværkerlandsbyen - på en central
plads og alligevel ikke for tæt på naboerne - af
hensyn til brandfaren. Der er ikke behov for
ændringer eller tilføjelser.
Et mindre halvtag eller et enkelt skur kan evt.
bygges på smedjen for opmagasinering af trækul
- evt. kombineret med et lokum?
19. Smedens hus:
(ca. 35 m 2 ).
Smeden er i øjeblikke ”hjemløs”. Derfor opføres
et bolighus til ham og hans familie i tilknytning
til smedjen, således at en helhed opnås.
Huset bygges som en enkeltstue - som øvrige,
almindelige bolighuse. Det udføres som bulhus
af god standart og tækkes med strå.
3. Stordmandsgården
- nogle generelle bemærkninger
Trods visse mere eller mindre problematiske
forhold omkring autentiteten, som vil være urimeligt
omkostningskrævende at rette op på i
dette sammenhæng, er gården velbygget, og
der er en god stemning inden for palisaderne.
Generelt foreslås derfor kun enkelte udbygninger
/ forandringer på Stormandsgården.
Da Stormandsgården af og til benyttes til husrum
for mere kommercielle turistselskaber o.l.
burde denne nedprioriteres som et ”fuldt autentisk
miljø” i gruppen unde ”De autentiske områder”
og i stedet brugsmæssigt nærmere anbringes
under gruppen ”De rekreative områder”.
Da gården imidlertid ikke skal anvendes
som egentlig ”rekreativt område” - med f.eks.
”gør-det-selv” aktiviteter, og dog også rumme
mange historiske autentiske kvaliteter, vil der
med dette projektoplæg i stedet forsøges at rette
op på de ”autentiske” detaljer så godt, som
det kan lade sig gøre.
Stormandens gård består inden for palisaderne
af følgende elementer:
12
Kortudsnit - ikke i mål.

1. Stormandens bolighus:
Huset er stort set udbygget og indrettet - på
nær et loftskammer over stormandens dagligstue.
For måske at kunne give en mere autentisk
”forklaring” på hele husets indretning og brug,
kunne dette endnu uudnyttede loftskammer
indrettes til ”herberg”, hvilket ville sætte huset
i relation til mere almen kendt bygnings- og
bolighistorie. Et herberg anvendes f.eks. til
sommerstue, gæsteværelse, fødestue - eller blot
magasinrum, når det ikke var i brug til fornævnte.
Herberget kunne her indrettes som
f.eks. gæsteværelse for finere besøgende hos
stormanden.
Den høje gavl (med kælder og overliggende
”sal”) er et typisk Bornholms bygningstræk fra
meget gammel tid, og det bør udnyttes i ”det
historiske sammenhæng”. Der kan evt. etableres
en trappe eller svale med indgang udefra.
2. Stegerset:
Huset er i sin nuværende form fuldt udbygget.
Dog er loftsetagen ikke anvendt eller tilgængelig.
Da man må formode, at loftet har været
anvendt til forskellig former for opbevaring -
og at især varmen omkring skorstenen måske
har været udnyttet som plads for opbevaring af
korn og andre madvarer, der har krævet en tør
opbevaring, ville der her kunne etableres nye
tiltag / aktiviteter at vise frem ved etablering af
trappe / stige til loftsetagen og opsætning af
diverse inventar her. ”Binger” - store kister til
opbevaring af sædekorn - burde opstilles her,
lige som der kunne være plads for et skab eller
rum for opbevaring af røgede kødvarer.
3. Tårnet:
Her ønskes ingen forandringer eller nye tiltag.
Scenen ved tårnet er formodentlig ikke noget
egentlig ”autentisk” detalje, men dog ok - både
som teaterscene (for tilrejsende gøglere) og
fortællescene (om rustninger o.l.).
4. Stalden:
Den nuværende, noget primitive bygning med
risflettede og lerklinede vægge og et stråtag på
en sulekonstruktion er egentlig opstået som
noget tilfældigt og med midlertidig karakter.
Den vil imidlertid kunne genanvendes ved ombygning
til at rumme gårdens stald og vognskjul.
13

5. Kapellet:
Her ønskes egentlig ingen ændringer - måske
udover nogle ydre dekorationer, der markerer
husets funktion noget bedre.
6-7. Håndværkerboder:
I dag er opsat nogle primitive oversejl, der tjener
til tilholdssted for nogle håndværkere, der
bl.a. fremstiller buer og andet grej, som har
været anvendt i dagligdagen på gården eller af
Stormandens soldater.
Disse kunne med fordel erstattes af mere regulære
”hytter” - eller ligefrem et par mindre huse
/værksteder for disse håndværkere.
Husene kunne udføres i enten bulkonstruktion,
bindingsværk eller lerklining med tage af halm.
Indretningsmæssigt ville de først og fremmest
rumme plads for udførelsen af de respektive
håndværk, men der ville også være plads for
egentlig beboelse - det vil sige med mulighed
for opvarmning ved mindre, primitive ildsteder.
8. Servicebygning (toiletter):
Ingen behov for yderligere udbygning. Huset
er dog med sine - i øvrigt meget spændende
stenmure af tilhuggede stenblokke - noget
fremmed for den almindelige, middelalderlige
byggeskik på Bornholm og burde derfor pudses
og kalkes - som f.eks. de middelalderlige,
bornholmske rundkirker.
9. Servicebygning (køkken):
Det samme gør sig gældende for denne bygning
som for bygning nr. 7.
4. Kulsvier- og Gøglerskoven
- nogle generelle bemærkninger
I et af de få træbevoksede områder på centeret
er i dag påbegyndt anlæggelsen af en plads for
gøglere og kulsviere. Både gøglerne og kulsvierne
hørte til middelaldersamfundets laverestående
befolkningsgrupper, og det er derfor fint
at opbygge et område på centeret, der netop
kan vise deres livsvilkår og hverdag.
Beplantningen på området er dog noget tynd,
og det ville derfor være ønskeligt at forstærke
denne ved en tilplantning med ny træbevoksning
på et større areal. Noget, der bør
iværksættes snarest muligt.
Omkring pladsen for kul- og tjærebrændigen Kortudsnit - ikke i mål.
14

ør der selvfølgelig findes masser af brændestakke
- foruden det særligt udvalgte træ, der
skal anvendes til trækul og tjærefremstilling.
På området - i ”skoven” - bør følgende etableres
/ opbygges:
1. Kulsvierens hytte:
(ca. 20 m 2 ).
Kulsvieren er nok den person - eller de personer,
der her i skoven har de mest permanente
huse.
Huset kan være lidt primitivt udført - f.eks. af
genanvendt tømmer fra et tidligere hus - enten
bulhus eller bindingsværkshus - med et tag af
næsten løst oplagt halm - elle affaldsbrædder
(skaller).
Et sådant hus skal endvidere indrettes med
stort set samme rumindhold som f.eks. i husene
i Håndværkerlandsbyen. Dog kan det være
meget sparatant indrettet og med et åbent ildsted
midt på gulvet. Forstuen er endvidere meget
smalle og egentlig kun et vindfang.
2. Gøglernes hytte:
(ca. 20 m 2 ).
Med mindre der faktisk er tale om en form for
permanent hytte for en gøglerfamilie vil der
næppe være tale om et egentlig hus, men nærmere
et halvtag opsat på nogle stolper med åse
og et pålagt, simpelt tag af halm, risflætning
eller gamle brædder.
Selv om dette er yderst primitivt, er væggene
lukkede med halmmåtter, fletværk og lerklining
i en vis udstrækning, og der er etableret
ildsted og liggebænke. Her findes dog ingen
forstue.
3. Gøglernes vogn og sceneplads:
(ca. 16 m 2 ).
Den nuværende ”gøglervogn” og sceneplads er
udmærkede indslag på området og anvendes
flittigt. Begge dele tænkes fornyet og udbygget
til et mere autentisk udseende.
4. Kulmile:
Brænding af trækul kunne ske på flere måder,
men fælles for dem alle var, at de var ”mobile”
og ikke krævede nogen særlig forberedt eller
opbygget plads - udover selvfølgelig en vis
rydning i skoven af hensyn til brandfaren.
En trækulsmile tænkes dog mere eller mindre
15
Bungemuseet - Gotland
Hjerl Hede
Bungemuseet - Gotland

at være permanent under opbygning eller brænding
- evt. flere, så forskellige former for miler
kan præsenteres i funktion.
5. Tjæremile:
Brænding af trætjære kræver opbygning af en
permanent mile - eller ”sojde”. Den opbygges
som et cirkelrundt plato - ca. 3-4 meter i diameter
- med en tragtformet top belagt med flade
sten, der giver tjæren mulighed for af løbe
mod et hul i ”tragtens” midte. Herfra kan tjæren
via et rør af træ tappes i en ”tjæregrav” under
platoet.
- nye områder:
5. Sten- og Kalkpladsen
- nogle generelle bemærkninger
Et nyt aktivitetsområde er pladsen ved den
kunstigt etablerede sø sydligst på centerets område.
Her skal der kunne demonstreres middelalderens
håndværk inden for teglstens- og
kalkfremstilling.
Til alle disse aktiviteter skal der etableres
”byggehytter” - skure og læhegn, hvor der
kunne arbejdes i læ for vind og regn. Dertil
kommer et par mindre huse eller hytter, hvori
arbejderne kunne overnatte - ikke mindst under
brændingsprocesserne.
Til tegl- og kalkbrænding er der behov for store
mængder træ, som er opstablet i store stakke
omkring ovnpladserne - men ikke overdækkede
(til nød med halm o.l. i tilfælde af længere
standtid før brug).
Området kombineres med tilgangen fra vandet
i søen, som tænkes øget noget mod øst og tænkes
i øvrigt at indeholde to hovedelementer -
en teglfremstillingsplads og en kalkbrændingsplads.
De vil bestå af følgende elementer:
1. ”Teglhytten”:
(ca. 36 m 2 ).
Selv om størsteparten af arbejdet med
”slagning” af teglsten (udbankning af leret i
forme til f.eks. munkesten) er foregået under
åben himmel, kan der godt have været en
”hytte” - et tag opsat over en plads for dette
arbejde.
Et sådant tænkes udført som en tømmerkonstruktion
med et saddeltag - tækket med halm.
16
Gotland
Kortudsnit - ikke i mål.

Under dette tag opsættes bænke / borde hvorpå
leren kan forarbejdes til munkesten, formsten,
gulvklinker og munke-nonne tagsten m.m..
2. Tørrelade - og tørreplads:
(ca. 34 m 2 ).
De formede teglprodukter blev ofte udsat til
tørring under åben himmel. Da stenene imidlertid
var meget sarte og krævede absolut tørrevejr
i denne periode, opbyggedes ofte tørrelader,
hvor større mængder tegl skulle brændes.
Det vil her på centeret være formålstjenligt at
opbygge en sådan tørrelade, da arbejdet med at
demonstrere teglslagningen vil foregå over en
længer periode og under alle slags vejrforhold.
En tørrelade opbygges i princippet på samme
måde som teglslagerhytten.
3. ”Tegl- og kalkbrænderhytte”:
(ca. 14 m 2 ).
Mens teglslagningen og håndteringen af kalkblokkene,
der skulle lægges i kalkovnen foregik
under en normal arbejdsdag. Var det noget
andet, når der skulle ”brændes”. Disse processer
foregik ved kontinuerlig fyring af ovnene i
en periode over flere døgn. Der var derfor opbygget
”hytter” hvori tegl- og kalkbrænderne
kunne opholde sig under brændingsprocessen,
der foregik som skifteholdsarbejde.
På området opføres derfor en sådan hytte, der
kan være meget primitive af form, men her
tænkes opført med mere ”permanent” karakter,
da områdets aktiviteter tænkes at være permanent.
Der er derfor tale om et mindre hus med
lerklinede vægge og halmtag.
4. Teglovn:
Der findes her i landet flere velbevarede eksempler
på middelalderlige teglovne, hvoraf en
passende her tænkes kopieret.
5. Kalkovn:
Til brænding af kalk kræves en ovn opbygget -
som en stor lodretstående cylinder af granit /
kampesten - omgivet af en jordvold. Kalkblokkene
indlægges i cylinderen - sammen med lag
af brænde. Ovnen fyres gennem en åbning nederst
i cylinderen.
Eksempler på sådanne ovne findes endnu bevaret
og i brug på bl.a. Gotland. En sådan tænkes
her opført til formålet. Bungemuseet - Gotland
17

6. Kirke-byggepladsen
- nogle generelle bemærkninger
Bornholm er bl.a. kendt for sine middelalderlige
kirker og borge, hvori granitten - brudt af
den bornholmske undergrund - indgår som et
væsentligt byggemateriale. Så tanken om at
vise, hvordan man håndterede dette materiale i
middelalderen er ganske nærliggende. De færdige
resultater kan ses overalt på øen, men
byggeprocessen vil være et stort aktiv at vise
frem.
En byggeplads til dette formål etableres i form
af et påbegyndt byggeri af en mindre kirke.
Der udføres de nødvendige funderingsarbejder
og de nedre 1-2 meter af murene rejses, således
at omfanget af byggeriet fremstår markant.
Rundt omkring denne, påbegyndte kirke, der i
øvrigt over lidt længere sigt forventes at bygges
færdig til en anvendelig kirke, etableres en
middelalderlig byggeplads med byggehytter
for de enkelte håndværkere, stilladser byggekraner
og hvad der ellers hører til.
Kirke-byggepladsen vil i første omgang rumme
følgende elementer:
1. Kirken:
(ca. 125 m 2 ).
Som udgangspunkt anlægges grunden til en
senromansk kirke med skib og kor. Bygningen
vil få ca. 1 meter tykke mure, der i bunden udføres
af tilhugne granitblokke og med detaljer i
munkesten.
Det er meningen med kirkebyggeriet, at det
skal være en aktivitet i bevægelse. En middelalderlig
byggeproces har involveret mange
personer og mange processer, som her ønskes
fremvist. Måske kan publikum være med til at
lægge sten på sten, og således over en årrække
følge eller vende tilbage med familie og sige:
”de sten har jeg muret ind”.
Hvor byggeriet er nået højest op etableres et
middelalderligt stillads med hejsebom - opbygget
af rafter og planker.
2. Stenhuggerhytten.
(ca. 20 m 2 ).
Lige som på tegl- og kalkpladsen skal der her
opbygges en hytte, hvor håndværkerne kan
sidde i læ for vind og vejr og arbejde med de-
18
Hoburg-stenbrud - Gotland

es håndværk - her stenhuggerne, der skal bearbejde
alle granitblokkene til byggeblokke i alle
mulige former.
Et sådant udføres som en tømmerkonstruktion
med et saddeltag - tækket med halm eller et
halvtag med brædder. Væggene lukkes ligeledes
mere eller mindre med brædder eller pileflettede
måtter.
3. Kalklæskehytten.
(ca. 20 m 2 ).
Når kalkstenen var brændt i kalkovnen - på
sten- og kalkpladsen - blev den læsket - d.v.s.
tilsat vand i passende mængde, hvorved den
blev omdannet til vådlæsket kalk, der kunne
bruges til fremstilling af mørtel og hvidtekalk.
De brændte kalksten tålte ikke vand, da der
derved ville påbegyndes en læskeproces. Den
brændte kalk blev derfor straks transporteret til
byggepladsen, hvor den - i læskehytter - blev
læsket i store åbne kar. Ved læskningen udvikles
megen varme. Det er en spændende, men
også lidt farlig proces. Den læskede kalk blev
efterfølgende hældt i kalkkuler - gravede huller
- i jorden.
En læskehytte udføres som førnævnte stenhuggerhytte,
men mere åben.
7. Møllergården
- nogle generelle bemærkninger
Et nyt, men absolut ikke uvæsentligt indslag i
fortællingen om livet i middelalderen er fortællingen
om livet på landet. På centeret ønskes
derfor etableret en ”landbrugsafdeling” med
bondegård, marker, dyr - og en vindmølle.
Alt hvad der kan snurre rundt / bevæge sig har
publikums interesse, og netop livet og aktiviteterne
omkring en mølle er af stor oplevelsesværdi.
Lignende processer foregår omkring
centerets eksisterende - og i denne sammenhæng
udbyggede - skvatmølle. Men denne er
meget lille og giver ikke samme rum for en
større publikumsoplevelse - og evt. deltagelse.
På centerets mest forblæste plads - længst mod
syd - opbygges en komplet møllergård med en
kopi af en middelalderlig stubmølle. Gården
indhegnes af pileflettede gærde eller risgærde
og på gårdspladsen bygges en brønd.
19
Kortudsnit - ikke i mål.

Møllegården kommer til at indeholde følgende
elementer:
1. Stubmøllen
Der opføres en kopi af en stubmølle, som den
kan have set ud i middelalderen. På Bornholm
findes endnu sådanne - eksisterende eller informationer
om tidligere møller. Mange middelalderlige
illustrationer viser også gode, anvendelige
eksempler. Møllen her på centeret kan udføres
i en efter omstændighederne og mulighederne
passende størrelse.
Ældre illustrationer viser eksempler på mølletyper
med vandretliggende møllevinger, hvilket
er en noget usædvanlig form for mølle. Er
det muligt, bør man evt. opføre en kopi af en
sådan i stedet, da den tilsyneladende har haft
særlig relation til Bornholms bygningskultur.
2. Møllerens hus og stald.
(ca. 90 m 2 ).
Møllerens hus, der både rummer bolig og stald,
er ret stort og ganske godt bygget. På mange
måder minder huset om jernalderens enlængede
gårde, men også langt senere bondegårde
med kun en længe.
Boligen er dog genkendelig fra middelalderens
øvrige huse - med en forstue og en stor, næsten
kvadratisk stue. Der udover kan der være indrettet
et særligt stegers eller bryggers, med en
bageovn. Stalden ligger i direkte forlængelse af
boligen. Her er plads til nogle grise i en bås
samt nogle køer - fritgående eller opbundet i
spiltove. Måske opstaldes også et par heste her.
Huset stalddel opføres i enkelt bindingsværk,
hvor såvel de klinede tavl som tømmeret er
kalket. Stuehusdelen udføres i bulhusteknik -
helt af træ. Hele længen tækkes med strå.
3. Lade og vognport.
(ca. 34 m 2 ).
Til opbevaring af korn og andre afgrøder fra
gårdens omliggende marker samt en mindre
vognport er der behov for en lade.
En sådan opføres som en enkel bindingsværksbygning
- et stolpeskellet - med bræddelukkede
eller kæppeflettede sider og halmtag.
Weald & Downland - England
20
Øland
Hjerl Hede

8. Bondegården
- nogle generelle bemærkninger
Nogen skal jo levere korn til maling på møllergården,
og en udbygning af centerets landboafdeling
med en regulær bondegård er ønskelig.
I modsætning til møllergården, hvor aktiviteterne
koncentrerer sig om mølledriften, vil
man på bondegården koncentrere sig om den
rene landbrugsdrift: - dyrene og markerne.
Gårdens lidt isolerede placering vil også give
mulighed for at en familie kan leje sig ind til at
bo og leve middelalderliv på gården for en kortere
eller længere periode.
Sammen med møllegården - længst mod syd på
området - vil disse enheder være værdige repræsentanter
for middelalderens landbrug - ikke
mindst med alle tænkelige aktiviteter omkring
dyrene på landet.
Gården vil i hovedtrækkene komme til at omfatte
følgende elementer:
1. Bondens hus m. stald.
(ca. 90 m 2 ).
Bondens hus rummer - lige som møllerens hus
- bolig og stald. Gården er middelstor og bygget
som de fleste gårde kunne have været på
middelalderens Bornholm.
Boligen er også her genkendelig fra middelalderens
øvrige huse - med en forstue og en stor,
næsten kvadratisk stue. Stalden ligger i direkte
forlængelse af boligen. Her er plads til nogle
grise i en bås samt nogle køer - fritgående eller
opbundet i spiltove - og ikke mindst en okse
eller to til at trække ploven og vognen.
Huset opføres i enkelt bindingsværk med klinede
tavl og er helt overkalket. Taget er tækket
med strå.
2. Lade.
(ca. 36 m 2 ).
Også på gården er der behov for en staklade -
en enkel bygning til opmagasinering af årets
kornhøst m.m. af samme type som på Møllergården.
Men der kan eksempelvis også være
tale om en såkaldt ”hjelm” - her en bygning
uden egentlige vægge, men et stort tag af strå,
der går helt ned til jorden.
21
Kortudsnit - ikke i mål.
(a: Steensberg)
Fjäle - Gotland

3. Udhus / stegers.
(ca. 15 m 2 ).
På gården bygges også et udhus, der bl.a. skal
rumme et stegers - eller bryghus - hvor tilberedning
af gårdens produktion af korn, frugt og
grønsager samt dyr og mælk kan omdannes til
brugbare produkter - så som f.eks. øl, røget
kød, pølser, brød og smør.
Huset udføres efter samme principper som
stuehuset m. stald.
(N-K. Libgott - Middelalderen i Danmark)
22

B. De rekreative områder
9. Kro & Markedsplads
- med håndværkerboder og ”prøv-selv” aktiviteter.
- nogle generelle bemærkninger
Mens de foregående, omtalte områder er tilsigtet udført med så stor autentitet som muligt i såvel
den fysiske udførelse som i det liv og de aktiviteter, der præsenteres her, har de rekreative områder,
der omtales i det følgende, et mere blandet indhold af autentitet og kreativitet for publikum - i
form af bl.a. ”prøv-selv” aktiviteter.
Blandt de mindre autentiske elementer er f.eks. en ”kro”, hvor publikum kan få en middeladermadoplevelse
i middelalderinspirerede omgivelser, et ”bageri”, hvor der findes plads til at komme
tæt på bagning af brød m.m. - og selv smage det. Større grupper kan også sætte sig til rette i et par
”gildehuse” ved kroen - eller søge ly under skyggefulde oversejl.
På området er der også bygget et værksted for ”prøv-selv” aktiviteter, samt et antal mindre boder
til håndværkere, der demonstrerer deres håndværk og lader publikum være med til at prøve.
Under egentlige markedsarrangementer suppleres området yderligere med teltboder o.l.. Området
vil således fortsat have sin nuværende funktion, men med større og mere intenst indhold.
En scene for gøgl og anden optræden findes i dag på området, og den kan udmærket fortsat anvendes.
Hvorvidt den skal udbygges med en fast overdækning eller et oversejl må komme an på nærmere
overvejelser om autentitet eller nutidige, praktiske ønsker.
Kortudsnit - ikke i mål.
23

Området med kro og markedsplads vil i hovedtrækkene
komme til at omfatte følgende elementer:
1. Kroen.
(ca. 82 m 2 ).
Der findes ingen dokumentation for kroer i
middelalderen som den her foreslåede. Men da
der her i princippet er tale om et hyggeligt sted,
hvor middelalderens mad kan indtages, er rammerne
mindre vigtige - om end de bør være
inspirerende.
Kroen bygges som et bulhus med stråtag. Huset
indrettes med en krostue og et moderne
køkken - ikke tilgængeligt for publikum og
med alle lovpligtige faciliteter, der i øvrigt kan
sammenkædes med det tilbyggede bageri (se
næste bygningsbeskrivelse).
2. Bageriet.
(ca. 56 m 2 ).
I tilknytning til Kroen bygges et bageri. Også
dette er der ingen form for dokumentation for
eksistensen af under Bornholms middelalder.
Men igen - det vil være en interessant oplevelse
for publikum at kunne deltage i.
Bageriet bygges ligeledes i bulkonstruktion
med stråtag. Der indrettes et bageri med en
større bageovn - tilgængelig for publikum, og i
tilknytning hertil et ælterum, der kan opfyld
gældende lovkrav. De lovpligtige køkken- og
personalefaciliteter kan sammenkædes med
Kroen - via en mindre mellembygning.
3. Gildehus I.
(ca. 54 m 2 ).
Denne bygning findes i dag over for Smedjen i
det område, der her kaldes for
”Håndværkerlandsbyen”. Bygningen har ingen
autentisk relation til netop Håndværkerlandsbyen,
men vil fint kunne fungere som et samlings-
eller spiserum for publikum på pladsen.
Bygningen flyttes og opsættes som den er p.t..
4. Gildehus II.
(ca. 54 m 2 ).
Denne bygning er tænkt som en kopi af førnævnte
Gildehus I. Denne bygning opføres dog
uden ildsted og er først og fremmest at betragte
som en ekstra plads at søge ly i under dårlige
vejrforhold - både som spiseplads og aktivitetsrum.
24
Salvestaden - Kalmar
Riga - Frilandsmuseum

5. Værksted for ”prøv-selv” aktiviteter.
(ca. 32 m 2 ).
Denne bygning er et egentligt værksted, hvor
håndværkere demonstrerer håndværk, som
publikum kan deltage i.
Bygningen opføres som et bulhus med tag af
halm eller brædder. Bygningen består kun et
rum og kan være mere eller mindre åben i den
ene side for bedre adgang og lys.
6-8. Håndværkerboder.
(ca. 12 - 15 m 2 ).
Mens ovennævnte værksted først og fremmest
er bemandet med centerets egne håndværkere /
instruktører, er de her nævnte boder, som opføres
i antal og størrelse efter behov, bemandet af
udefra kommende håndværkere, som demonstrer
deres håndværk - og selvfølgelig lader
publikum være med i muligt omfang.
Boderne opføres som små bulhuse med bræddetage
og med luger eller åbne forsider, således
at publikum kan få lettere adgang til at følge
håndværkernes arbejde.
9-11. Handelsboder.
(ca. 10-15 m 2 ).
Handelsfolk har alle tider været tilsted - også i
middelalderen. På pladsen, der jo i øvrigt også
er centerets markedsplads ved særlige lejligheder,
opføres der også et antal boder efter behov,
som alene er tænkt som handelsboder.
Disse opføres - lige som førnævnte håndværkerboder
- i bulkonstruktion med bræddetage,
men her dog kun med en luge i forsiderne,
hvorfra varerne kan faldbyde.
25
Eketorp - Øland
Salvestaden - Kalmar
Eketorp - Øland

10. Rekreations- og Legeområde
- med kiosk og ”prøv-selv” aktiviteter.
- nogle generelle bemærkninger
Ikke mindst efter et besøg rundt på centerets store område kan det være befriende - ikke mindst
som forældre - at kunne sætte sig ned med en kop kaffe, sodavand eller lignende og slappe af -
mens børnene tumler sig med aktiviteter, der har stor relation til det, de netop har set og oplevet.
Området skal bl.a. indeholde en kioskbygning med salg af et bredt udbud af varer til let fortæring.
Der skal desuden være siddepladser ved borde - i læ for vind og vejr og toiletfaciliteter.
Selve ”legeområdet” skal indeholde alle tænkelige middelalderrelaterede aktiviteter. Det skal være
muligt at bygge, smede, flette, kline m.m. - ja alt hvad man nu kan hitte på og realiserer.
”The Edutainment” - ”uddannelsesunderholdningen” skal fortsætte helt til udgangen. Her på området
dog på en mere afslappet måde. Skitseplanen viser nogle muligheder, der i øvrigt kan udbygges
efter egentligt behov og fantasi - mulighederne er mange.
Alle elementer huse såvel som rekvisitter af forskellig slags - skal udføres med så stor relation til
middelalderen som muligt - såvel i materialer som udførelse. Huse og bygninger udføres fortrinsvis
i træ - som bulhuse. Ikke mindst fordi de med deres mørke udseende falder bedst og mest neutralt
ind i omgivelserne, således at området - set udefra - ikke bliver dominerende
Kortudsnit - ikke i mål.
Området rummer følgende elementer:
1. Kiosk.
(ca. 75 m 2 ).
Huset indeholder kiosk af passende størrelse og
med tilhørende faciliteter for personale.
2. Toiletbygning.
(ca. 50 m 2 ).
Publikumstoiletter - herunder også handicaptoiletter.
26

3. Aktivitetshus.
(ca. 60 m 2 ).
Hus med et rum til alle mulige former for aktiviteter
- efter behov og ønsker.
4-5. Håndværkerboder
(ca. 2 x 18 m 2 ).
Mindre boder med indhold til udøvelse af middelalderlige
håndværk - efter ønske, muligheder
og behov.
6. Picnic-hus.
(ca. 54 m 2 ).
Et hus i stil og form med Gildehuset på Kro-
og Markedspladsen, hvor man i dårligt vejr kan
nyde varer fra kiosken - eller en medbragt
madkurv.
7. Picnic-skjul.
(ca. 40 m 2 ).
Et halvtag med læ-vægge, hvor man - lige som
Picnic-huset - kan nyde sin forfriskning i ly for
vind og vejr.
8. Bueskudningshytte & -skydebane.
(ca. 30 m 2 ).
Bueskydning er et vigtigt indslag i middelalderen
og bliver da også præsenteret på behørig
autentisk vis på Stormandsgården, hvor stormandens
bugemager viser buefremstilling i alle
sine facetter.
Her er der mulighed for at publikum - under
behørig instruktion - kan prøve at skyde med
middelalderens langbuer - og endda stå i læ for
vind og vejr.
Bueskydningshytten er en tømret bygning med
kun to gavle og et bræddetag.
9. Buemagerhus.
(ca. 30 m 2 ).
For at fuldføre oplevelsen af bueskydningens
kunst, vil der være en buemager, som hjælper
27
Tofta Vikingeby - Gotland
Bungemuseet - Gotland
Tofta Vikingeby - Gotland
Medeltidsveckan - Gotland

C. De praktiske områder
11. Administration & Værksteder
- nogle generelle bemærkninger
I dag ”styres” hele centeret fra den gamle og
på flere måder bevaringsværdige
”Rågelundsgaard”. Bygningerne indeholder
kontor- og mødelokaler, værksteder for tømrer,
smede, dragtsyning, læderværksted og magasiner
for opbevaring af rekvisitter, der indtages
uden for sæsonen. Desuden indeholder bygningerne
udstillings- og AV-rum, butik samt toiletter
og baderum for centerets frivillige og
markedsfolk.
Med en så stor udbygning af centeret, som der
her er tale om, vil en udbygning af såvel administrationen
som driftsfaciliteterne være en
tvingende nødvendighed. En del af denne facilitetsforøgelse
vil kunne anbringes i de nye
bygninger for indgang og historama, der omtales
nærmere i hovedprojektets anden del
(omhandlende historama/indgangsbygning
samt hotel- og ferieområdet).
”Rågelundsgård” er - som nævnt - imidlertid
en på mange måder rimelig velbevaret, gammel
bornholmsk gård, der i størst muligt omfang
bør bevares / føres tilbage til sin oprindelige
form. Set i relation til Bornholms Middelaldercenters
grundlæggende tanker om at bevare
og formidle den Bornholmske kultur og
historie - om end den mere specifik er rettet
mod perioden omkring middelalderen - bør der
fra centerets side vises en respekt for den eksisterende
bygningskultur ved at gennemføre en
seriøs og forbilledlig renovering og ombygning
af gårdens eksisterende bygninger.
Ikke nok med at gårdens kultur- og bygningshistoriske
værdier derved bevares, men centeret
vil ydermere få nogle endog særdeles repræsentable
administrationsbygninger, der giver
såvel den besøgende som den ansatte tid og
ro til eftertanke.
En renovering, om- og udbygning af de eksisterende
bygninger på Rågelundsgård vil således
fortsat kunne rumme de faciliteter, som
måtte ønskes bibeholdt på gårdens område -
ikke mindst de, der ikke vedrører den daglige
håndtering af publikum. Dette kan derfor indrettes
som følgende:
28
Kortudsnit - ikke i mål.

- de eksisterende bygninger:
1. Hovedbygningen/stuehuset (østre længe):
(ca. 140 m 2 - i stueplan).
Gårdens nuværende stuehus er antagelig fra
1700-tallet og vel nok i dag den mest bevaringsværdige
del af gårdanlægget. Huset er af
bindingsværk og har oprindeligt haft stråtag.
Der er i senere tid påsat en tilbygning mod gården
og stråtaget er udskiftet med et tag af betontagsten.
Indvendigt er der sket en del ombygninger
gennem tiden.
Selv om man evt. vil forsøge at tilbagefører så
meget af husets interiør som muligt ved en restaurering,
er der dog ikke noget i vejen for, at
man her kan indrette nogle endog særdeles repræsentable
administrations- og mødelokaler.
Det bedste resultat vil altid opnås, hvis man
viser størst muligt hensyn til husets oprindelige
rumdisposition, så den endelige plan for husets
kommende indhold må afvente en opmåling og
bygningsundersøgelse. Men som udgangspunkt
bør senere tilbygninger og ydre ændringer føres
tilbage til oprindeligt udseende - bindingsværk
og stråtag.
2. Værksted og magasiner (søndre længe):
(ca. 180 m 2 - i alt).
Længen er måske den nyeste og / eller mest
ombyggede længe. I senere tid er der indrettet
nye lokaler i såvel stueetagen (til depoter og
magasiner) som på 1. sal. (til udstillinger og
møderum - etagen omfatter også noget af tagetagen
i gårdens vestre længe).
I denne længe vil der formodentlig ikke være
det store behov for ombygninger / ændringer -
bortset fra en evt. anden udnyttelse af rummene.
Nuværende materialevalg bibeholdes: - grundmur
og pladetag (pandeplader).
3. Værksted og magasiner (vestre længe):
(ca. 250 m 2 - i stueplan).
Størstedelen af denne længe står endnu forholdsvis
urørt siden BMC overtog gården. I
stalden er nu indrettet værksted og i nogle
vognporte og laderum mod syd er i dag indrettet
en butik.
Hele længen trænger til en gennemgribende
restaurering. Herefter vil længen kunne rumme
forskellige rum til værksteder og lignende.
Nuværende materialevalg bibeholdes i det sto-
29

e og hele: - grundmur og tegltag.
4. Værksted og magasiner (nordre længe):
(ca. 160 m 2 - i stueplan).
Længen har formodentlig tidligere rummet svinestald,
men er i senere tid blevet ombygget
med toiletter og baderum for aktører og markedsfolk
på centeret. Også ydervægge af bindingsværk
er blevet renoveret (mod nord).
Lige som længen mod vest kan denne ved ombygning
kunne indeholde rum for såvel administration
som værksteder og magasiner.
Nuværende materialevalg bibeholdes i det store
og hele: - bindingsværk/grundmur og tegltag.
Sluttelig skal bemærkes, at plasthalvtaget på
gårdspladsen selvfølgelig fjernes.
- nye bygninger:
5. Tømrer- & Snedkerværksted:
(ca. 200 m 2 ).
En ny værkstedsbygning (ca. 200 m 2 ) tænkes
opført vest for gården (se planskitse).
Bygningen tænkes opført som en træklædt bygning
med pandeplade- eller tagpaptag omkring
en stålkonstruktion. Principielt som et rum
”indsatte” elementer for kontor og toiletter
m.m.. Et smede-/jernværksted kan evt. også
indbygges.
6. Materialeskur:
(ca. 60 m 2 ).
Et åbent lager - luftigt men overdækket - for
oplagring af tømmer og andet ”groft” materiel
behøves.
Hertil opføres et større halvtag - i stål eller
tømmerkonstruktion, delvis lukket / træklædt
og i øvrigt med tagbeklædning som på værkstedsbygningen
nr. 5.
7. Magasinbygning:
(ca. 200 m 2 ).
Med den store øgning af centerets bygningsmasse
øger også mængden af interiør og rekvisitter
i husene, som har behov for sikrere vinteropbevaring.
Ligeledes er der behov for magasiner
og lagre til forbrugsting, som under
sæsonen indgår i den daglige drift. En del heraf
kan muligvis opbevares i de eksisterende bygninger,
men det vil under alle omstændigheder
være til stor nytte og hjælp, om disse kunne
30
Middelaldercentret Nykøbing
Salvestaden - Kalmar

anbringes så let tilgængelige som mulige - og
ikke skulle transporteres pr håndkraft gennem
smalle døre og porte.
Der tænkes derfor hertil opført en ny magasinbygning
med let adgang for mindre kretøjer -
evt. med læsseramper eller anden adgang med
truck eller pallevogne.
31
Bygningen tænkes opført som en grundmuret
bygning med samme hovedform som gårdens
eksisterende bygninger - gulkalket og med
tegltag - evt. opbygget omkring en stålkonstruktion.
Principielt som et rum med
”indsatte” skillevægge / reoler eller lign..

Bornholms Middelaldercenter
Udbygningsplan - projektoplæg - med angivelse af:
- nye stier og veje
- vandløb, afvandingskanaler, søer og vandhuller
32
Det eksisterende åløb genoprettes med sint
oprindelige, slyngede forløb.

D. Sti- og Vejanlæg
- nogle generelle bemærkninger
På skitseplanen er nye stier og veje markeret. Det eksisterende sti- og vejnet bibeholdes stort set
urørt.
- ændrede stier
De eneste regulære ændringer sker i området øst for Håndværkerlandsbyen - i skoven omkring kilden,
hvor der også suppleres med træbeplantning på området for den nuværende græsningsfold
mod det østre skel.
Desuden omlægges stien fra den nuværende indgangsbygning frem til Rågelundsgård
(Administrations- og værkstedsbygningerne), der nu er ført over øen ved skvatmøllen
(vandmøllen), således at den føres uden for det egentlige centerområde. Stien er kun beregnet til
”intern” trafik.
12. Nye stier
Som noget nyt etableres et par meget smalle og næsten ”usynlige” stier man kan benytte for en
særlig oplevelse.
Den ene løber langs åen nord om Håndværkerlandsbyen og er kun tilgængelig ved at gå gennem -
eller over - indhegningerne om dyrefoldene her.
Den anden er en sti løber langs foden af Stormandsgården mod nord. Her opleves i særlig grad den
dramatiske fæstningsvold på den ene side og de lave enge på den anden.
13. Nye veje
Adgangen til centeret vil fremover ske via den nye Historama-bygning, der anlægges på området,
hvor indgangsbygningen ligger i dag. Man vil således fortsat skulle over åen via den nuværende
bro. Derfra er der to valgmuligheder for den besøgende.
Man vil enten kunne gå til Håndværkerlandsbyen eller til Stormandsgården. For handicappede,
kørestolsbrugere og gangbesværede vil vejen til Stormandsgården være at fortrække, da den har
den mindste stigning op mod centerets højtliggende områder.
Ikke mindst for handicappede og gangbesværede etableres der en ny indkørselsmulighed, hvor
man med bil kan køres næsten helt frem til Stormandsgården og det rekreative område vest for
denne. Herfra vil adgangen i øvrigt også være lettere tilgængelig for netop denne gruppe af besøgende.
Denne indkørselsvej, der også krydser åen nærmest skellet mod vest, giver også mulighed for at
busser kan komme tæt til centeret og afsætte eller hente turist- eller besøgsgrupper, som bare ønsker
at bese Stormandsgården. Ligeledes vil vejen også tjene som servicevej for både kiosken på
det rekreative område og når der afholdes særlige arrangementer på Stormandsgården.
Både denne, nye vej og den eksisterende vej gennem Rågelundsgård vil være tilstrækkeligt udbyggede
som redningsveje for udrykningskøretøjer o.l..
Den øgede anvendelse af hele centerområdet må naturligvis også give anledning til at udvide det
eksisterende vejnet. Således vil der blive anlagt nogle nye veje på centerets sydvestlige område,
der skal give adgang til Bondegården og Møllegården.
33

Økonomi- og tidsplan
På de følgende sider er vist et skema med en oversigt over de anslåede udgifter til gennemførelse
af projektoplægget som er gennemgået i det foregående.
- forklaring til skitseret økonomi- og tidsplan
Skemaet - eller regnearket - indeholder en opsummeret liste over alle de bygninger og elementer
m.m. som forventes at indgå i projektet med en udgift - opdelt i de enkelte områder projektet omfatter
samt anlægsarbejder i øvrigt.
For bygningernes vedkommende er der endvidere angivet en forventet kvadratmeter samt den dertil
forventede kvadratmeterpris. Ikke nærmere definerbare elementer er blot angivet med en forventet
overslagspris.
Slutteligt er der i skemaet angivet anslåede omkostninger til konsulenter: - arkitekt, ingeniør, research
(arkæologer og museumsfolk) m.m., ligesom der er afsat et procent-beløb til dækning af
uforudseelige opgaver og omkostninger.
Da det endvidere har været af interesse at få klarlagt, hvor lang tid en evt. byggeperiode ville
strække sig, er der i skemaets højre side opstillet en række kolonner for årene 2009 til 2013 - en
periode på i alt 5 år. Heri er forsøgt indsat de beløb, som de respektive opgaver forventes at koste i
de omhandlende år.
Nederst på skemaet er - forsøgsmæssigt - sammensat en løselig beregning af forholdet mellem forventede
lønomkostninger og den tid, det tager at ”forbruge” disse. Dette med henblik på, at finde
frem til det samlede behov for mandskab over en given årrække.
- efterskrift
Skemaets angivelser af såvel økonomifordelingen over den givne årrække såvel som beregningen
af det forventede brug af mandtimer / årsværk er absolut kun at betragte som et forsøg på at skabe
et overblik.
I praksis vil det være næsten umuligt at forudsige, hvor lang tid arbejdet vil tage. Dels er det komplicerede
opgaver, som for størstedelen kun kan løs af specielt uddannede folk, og dels gør opgavernes
karakter, at de kan vejr-afhængige og derfor er mere langvarige at udføre end ”normale”
byggeopgaver. Det er derfor højst tænkeligt, at der behøves mere tid til at udføre alle opgaver -
især de, der er afhængige af særlig arbejdskraft.
Alle disse forhold må således også tages med i de overordnede planlægningsarbejder.
34