Guide til et skolebesøg på Egnsmuseet i Vandel
Guide til et skolebesøg på Egnsmuseet i Vandel
Guide til et skolebesøg på Egnsmuseet i Vandel
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I høkerens butik<br />
En høker var en person, der under beskedne former solgte levnedsmidler og andre varer. Ord<strong>et</strong><br />
bruges første gang i 1400-tall<strong>et</strong>, og ind<strong>til</strong> 1800-tall<strong>et</strong> var der tale om omvandrende handlende med<br />
eller uden torveplads. I anden halvdel af 1800-tall<strong>et</strong> får flere høkere forr<strong>et</strong>ning. Hvis høkeren kun<br />
solgte levnedsmidler, kaldtes han spækhøker, da spæk (d<strong>et</strong> tyske ord for flæsk) var den vigtigste af<br />
høkerens varer.<br />
Fra 1840 ansøgte spækhøkerne om blot at blive kaldt høker for at slippe af med d<strong>et</strong> tyske ord, men<br />
flere og flere for<strong>et</strong>rak fra denne tid b<strong>et</strong>egnelsen viktualiehandler.<br />
D<strong>et</strong> var denne type handlere, der først solgte leverpostej – især efter opførelsen af eksportsvineslagterierne<br />
<strong>på</strong> Christianshavn (1864) og <strong>på</strong> Østerbro (1866), hvor der blev en masse svinelever i<br />
overskud, når bacon<strong>et</strong> var blev<strong>et</strong> eksporter<strong>et</strong> <strong>til</strong> England.<br />
På nutidsdansk bruges ord<strong>et</strong> høker spøgende eller nedsættende.<br />
Til venstre bogen med H.C. Andersens<br />
eventyr om Spækhøkeren.<br />
Til højre spækhøkeren i sin butik,<br />
med mel i tønde og øl i <strong>et</strong> anker<br />
og mel i en sæk <strong>på</strong> gulv<strong>et</strong>.<br />
9
Change language