Bornholmske Samlinger - Bind 26 - 1938 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, 26de Bind, Rønne 1938
250
landets Forsvar; saa jeg er bange for, at hvis vi nære en saadan
Frygt for militaristiske Tilbøieligheder, saa bliver Følgen, at
vi gjøre Bøndernes Hjerter til Harehjerter, saa at de ikke due
til at tage en Kamp op for deres Land og deres Frihed.« (Folket
Forh. 1888-89, Sp. 982-83).
Rigsdagssamlingen 1889-90 varede den normale Tid -
112 Aar - men paa Grund af Folketingets Opløsning holdtes
ikke Møde fra 20/12 1889 til 24/1 1890. Der forefaldt i denne
Samling intet af særlig Interesse for Bornholm, og Øens Rigsdagsmænd
var lidet aktive. Blem talte 16 Gange og Dam 6,
medens M. P. Jensen slet ikke havde Ordet. - Blem havde 7
Udvalgspladser ; som i de foregaaende Samlinger sad han l) i
det Udvalg, hvortil forskellige Lønningsforslag henvistes; intet
af dise Forslag blev iøvrigt gennemført; han blev endvidere
indvalgt i 2) et lille Udvalg angaaende et Pensionsspørgsmaal;
dernæst indtraadte han efter Valget i Januar i 3) Udvalget om
Statsrevisorernes Betænkning; herudover var han Medlem af
Udvalgene, der behandlede Lovforslagene om 4) Kreditforeninger
for industrielle Ejendomme, 5) Handel med Gifte og
6) Gardehuskasernen. I de to sidste Udvalg var han Sekretær.
Endelig var han Medlem og Sekretær i 7) det Udvalg, som blev
nedsat angaaende det ogsaa i denne Samling forelagte Lov-forslag
om særlig Paaanke ved de bornholmske Retter. - For
sidstnævnte Udvalg var D;m Formand. Dam sad dernæst i et
særlig færøisk Udvalg og som sædvanlig i Finansudvalget. Her
havde Dam tidligere været Sekretær, men i de senere Aar var
Sekretærposten bestridt af andre; efter Januarvalget 1890 blev
han paany betroet denne Post. Dam havde altsaa ialt 3 Udvalgsposter.
Det samme gjaldt M. P. Jensen, idet han var Medlem
af Snekastningsudvalget og var blandt Landstingsrepræsentanterne
i de to Fællesudvalg om Ændringer henholdsvis i
Margarineloven og Valgloven.
Som det fremgaar af foranstaaende, kom ogsaa denne Rigsdagssamling
til at beskæftige sig med Spørgsmaalet om Ophævelse
af den særlige Ordning, at Justits- og Politisager fra Bornholm
ved Appel gik direkte fra Underretten til Højesteret. Justitsminister
Nellemann forelagde ved Samlingens Begyndelse
sit fra de to sidste Rigsdagssamlinger kendte Lovforslag i Folketinget
i uændret Skikkelse. Det blev efter Forslag fra Dam
henvist til et 5-Mands Udvalg, hvis Flertal - Venstres 4 Medlemmer
- foreslog at standse Sagen ved en Dagsorden, medens
251
Mindretallet (Højremanden, Amtmand Brockenhuus-Schack)
anbefalede - med en mindre betydelig Ændring - at vedtage
Ministerens Forslag. - Udvalget valgte Overretsprokurator
Leth til Ordfører, og denne motiverede ved Lovforslagets
2. Behandling, hvorfor man fra Venstres Side i hvert Fald
ikke paa nærværende Tidspunkt ønskede at forandre den gældende
Retsordning paa Bornholm, hvis Beboere nødig saa en
Forandring. For at imødekomme Højesteret, hvis Andragende
bl. a. hvilede paa den Betragtning, at det kunde være vanskeligt
i de bornholmske Sager, naar de ikke havde passeret Overretten,
at tilvejebringe de Oplysninger, som var nødvendige,
foreslog Leth paa Udvalgsflertallets Vegne, at Tinget gennem
en Dagsorden udtalte, at man fra Ministeriets Side burde tilkendegive
Underretsdommerne, at det var en Ret for Advokaterne
ved Højesteret hos de nævnte Dommere at faa Justitssager
nærmere oplyst. - Under Forhandlingen havde Blem gentagne
Gange Ordet; han gav herunder paany Udtryk for den
Opfattelse, at Højesterets Henvendelse til Justitsministeriet
skyldtes den Tilfældighed, at der i Løbet af 9 Dage i November
r887 var afsagt 5 Højesteretsdomme i bornholmske Sager, hvilket
omtrent svarede til, hvad der ellers normalt fandt Sted aarlig!
Nogle Dage efter, at Retten havde haft dette abnormt
store Antal Sager herfra Øen, var Andragendet afsendt. I Anledning
af, at Justitsministeren stærkt benyttede Amtsraadets
Tilslutning til Lovforslaget som et Argument for at gennemføre
dette, udtalte Blem: »Jeg finder, at den rette Repræsentation
for Bornholm findes her paa Rigsdagen, og at de rette Repræsentanter
for Bornholm ere de bornholmske Rigsdagsmænd,
hvor Spørgsmaalet er om at vedtage, forandre eller ophæve
Love. Det kan forøvrigt ikke falde mig ind at underkjende
den Betydning, Amtsraadets Stilling til denne Sag kan have;
men naar .vi bornholmske Repræsentanter i Løbet af et helt Aar
have talt med Folk, have haft Spørgsmaalet fremme paa Møder
og Lignende og have faaet den Opfattelse, at Befolkningens
store Flertal gjennemgaaende, i det Mindste foreløbig,
holder paa at beholde disse Retstilstande, kunne vi Rigsdagsmænd
nok betragte vor Mening som det rette Udtryk for
Stemningen paa Øen.« (Folket. Forh. 1889-9°, Sp. 1654).
Overfor den af Venstreflertallet stillede Dagsorden hævdede
Justitsministeren, at han ikke ansaa sig for bemyndiget til at
give Underretsdommerne et saadant Paalæg, og at han, selvom
www.vang-hansen.dk