2008 Juli - August - September - Sankt Knud Lavard Kirke

More documents

Recommendations

Info

10 Skt. Knud Lavard Sogneblad Den 31. maj 2008 var dagen, hvor vores forsøg om at holde et fælles messe og spisearrangement for dem i menigheden, der havde lyst til at være sammen på en lidt anden måde. Der var lidt over 30, der havde købt billet til fællesspisning og hyggeligt samvær med andre fra menigheden og en gæst ude fra havde også fundet vej til os. Efter messen samledes alle i præstehaven og der var en rigtig dejlig stemning, og alle talte på kryds og tværs af hinanden. Maden havde Henrik og Karen Ledertoug stået for. Det var Provence gryde med ris og flute til og til kaffen havde Jan Hansen brugt eftermiddagen til at bage kager til, så der var ingen, der gik sulten fra bordet. Menighedsaften Efter maden tog pater Allen ordet og bad alle om at præsentere sig selv ganske kort. Det kom der meget morskab ud af, da flere fik præsenteret sig selv, og hvem de hørte sammen med. Både som mand og kone, mødre, fædre og børn i en stor blanding på kryds og tværs. Det var dog ikke kun de voksne, der havde det sjovt. Der var også nogen af menighedens børn, der fik endnu en lejlighed til at lege. De havde det bestemt lige så sjovt, og de behøvede ingen introduktion. Alle var enige om, at det var en dejlig aften, og at det bestemt ikke bliver sidste gang. Greta Maria Salminen
Skt. Knud Lavard Sogneblad 11 Allerede fra den første kristne menigheds tid i Jerusalem forfølges Jesu venner og disciple af de politiske magthavere (ApG 4, 1-12). De tidlige kristne kritiseres, ja faktisk sættes de i fængsel, fordi de kristne henviser til en anden magt end den, der var herskende i samfundet. De kristne siger, at den magt de adlyder og følger, når de fortæller om det glade budskab og helbreder syge mennesker, dén magt kommer fra Gud gennem Jesus Kristus. Også Jesus selv blev kritiseret af magthaverne, når han ikke fulgte samfundets regler og forordninger, f.eks. da han blev kritiseret af magthaverne for at helbrede på en sabbat eller lade sine disciple samle korn ind til mad, hvor man i et jødisk samfund ikke måtte arbejde på sabbatten. Der er altså allerede fra starten et modsætningsforhold mellem de verdslige autoriteter, magthaverne i samfundet som kun tjener deres egen flok, og så de kristne, som har et langt videre udsyn, hvor alle mennesker uanset regler, kultur og samfundsforhold tilhører én flok, og hvor den virkelige autoritet kommer fra Gud. Hvem skal vi så adlyde? Skal katolikker altid gøre hvad Staten siger? Eller hvad Paven siger? I begge tilfælde er svaret nej. Derimod er det siden 2. Vatikankoncil blevet fremhævet, at det enkelte menneske i sidste ende kun står til ansvar over for Gud. Der findes tydeligvis eksempler på, at også i dag kan en statsmagts direktiver være forkerte eller direkte umoralske og altså mod Guds vilje, og der findes for den sags skyld også eksempler på, at paver har afveget fra dydens smalle vej. Alligevel har kirken altid forstået, at mennesker har behov for at organisere sig i samfund med regler, love og autoriteter for derigennem at kunne sikre samarbejde om opgaver, der er for store for den en- Politik og religion hænger sammen kelte at løse, og for at sikre, at alle mennesker har mulighed for at bidrage bedst muligt til den solidariske omsorg, der er en direkte konsekvens af næstekærlighedsbudet. Hvordan skulle hver enkelt af os kunne leve op til at passe og pleje alle de syge, de gamle, dem i fængsel, de arbejdsløse, de hjemløse, de fattige i den tredje verden, hvis ikke vi organiserede det hele i sundheds-, social- og udenrigsministerier med ansvar for netop på bedst mulige måde at få hjælpen bragt derud hvor den nytter. Derfor skal vi betale vores skat med tak for at vi derigennem får mulighed for at hjælpe andre. Men staten som sådan – dvs. sprog, kultur, styreform, magtudøvelse m.v. – har ingen værdi, hvis den løsrives fra de mennesker staten tjener. Demokrati og frihed har heller ikke værdi i sig selv; værdien opstår kun hvis disse abstrakte begreber og rettigheder omsættes til konkrete vilkår, der gavner borgernes muligheder for at gøre det gode og realisere deres potentiale – hvilket disse rettigheder så i øvrigt erfaringsmæssigt er de bedste til. Hvis friheden derimod bruges til at undertrykke, udbytte og evt. dræbe andre mennesker, da tjener denne frihed ikke det gode men det onde. Statsmagten har altså kun legitim autoritet med ret til at regulere menneskers adfærd, så længe dette sker i respekt for menneskets sande værdighed, som er givet hver enkelt af Gud og ikke er defineret af stat, samfund eller andre mennesker. Såfremt dette er opfyldt er samfundets indretning med styreform, sædvaner, kultur osv. ikke et anliggende for kirken, der ikke udstikker detaljerede retningslinjer i politiske spørgsmål. Kirkens opgave i denne sammen- Fortsættes næste side...
Page 1 and 2: 2008 Juli - August - September Indh
Page 3 and 4: Skt. Knud Lavard Sogneblad 3 1. Kom
Page 5 and 6: Skt. Knud Lavard Sogneblad 5 Det ma
Page 7 and 8: Skt. Knud Lavard Sogneblad 7 Firmel
Page 9: Skt. Knud Lavard Sogneblad 9 Fre 15
Page 13 and 14: Skt. Knud Lavard Sogneblad 13 Nyt f
Page 15 and 16: Skt. Knud Lavard Sogneblad 15 DIREK

2008 Juli - August - September - Sankt Knud Lavard Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?