Kære venner! - Sankt Knud Lavard Kirke

16
B
Returadresse: Sct. Knud Lavard Kirke, Lyngbygårdsvej 1A, 2800 Lyngby
Sognepræst Allen Courteau, 45 875 688 Pastor
agcomi@mail.dk
Menighedsrådet Parish council
Formand John-Erik Stig Hansen, 39 677 699 (17-18) President
john-erik@firmand.dk
Næstformand Martin Ebert, 22 356 812 Vice president
m.e.ebert@webspeed.dk
Sognekontor kontor@sklk.dk, 45 875 688 Parish office
Onsdage 10-12. Wednesdays, 10-12
Arbejdsgrupper Formænd / Chairmen Commissions
Katekese Thomas Høyer, 42 713 727 Religious education
thomas00hoyer@gmail.com
Liturgi Alison Høyer, 28 495 137 Liturgy
alison00hoyer@gmail.com
Festudvalg Dorte Linnemann, 39 677 699 Social events
dli@dadlnet.dk
Medier/sogneblad Susanne Viby, 45 805 272 / 21 756 263 Media & Newsletter
majaviby@hotmail.com
Bygge/vedligehold Hans Holbek, 45 884 472 Building/Maintenance
hans.holbek@firma.tele.dk
Økonomi/forvaltning Gerda Krarup, 45 859 494 Finance/Administration
gerdask2010@hotmail.com
Hjemmesider Homepages
Sogn www.sklk.dk Parish
Birger Hansen, 21 696 104
Firmelse www.firmand.dk Confirmation
John-Erik Stig Hansen, 39 677 699
Pastoralrådet Henrik Ledertoug, 40 312 421 Diocesan council
le@nsg.dk
Marts 2012, nr. 1
Kære venner!
Det ser ud som det værste af
vinterens mørke og kulde nu er
overstået men mange i
menigheden har været forkølet
og andre har fået influenza eller
lunge betændelse. Andre er ikke
kommet uden for en dør med
mindre de skulle til læge eller
anden behandling. Husk at bede
for de syge i menigheden.
Nu er vi midt i Fasten og ser
gerne frem til Påske. Ved
uddeling af aske i form af et
kors på panden Askeonsdag
Inde i bladet
Formandens beretning, s. 3
Charles bøn, s. 6
Venner fra Vietnam, s. 7
Opstandelsen, s. 8
Sinulog, s. 11
Menighedsmøde, s. 12
hørte vi præsten sige “Omvend
dig, og tro på
Evangeliet!” (Markus 1,15).
Det er de samme ord vi hørte i
Evangeliet for den 1. Søndag i
Fasten. Et andet bibelcitat der
høres i Fasten er: “Hvis nogen
vil gå i mit spor, skal han
fornægte sig selv og daglig tage
sit kors op og følge
mig...” (Lukas 9, 23). De fleste
mennesker ved, hvad for et kors
de skal bære og ofte prøve at få
det byttet om til et andet. Deri

2
Sognebladet for den romersk-katolske Sct. Knud Lavard Kirke i Lyngby
Ansvarshavende efter medieansvarsloven: p. Allen G. Courteau OMI.
Redaktør: Susanne Viby. Deadline for næste nummer: 15. maj 2012
kan ligge noget om den
“omvendelse” vi bliver pålagt
Askeonsdag. Det er svært at
overgive os selv og vores vilje
til Vor Herres vilje. Men hjælp
er til at få! Netop hos Vor Herre.
Når vi læser fra Salmernes Bog,
vi læser om Davids mange
klager om at han føler sig
forladt eller uretfærdigt
behandlet eller at hans bønner
ikke blev hørt. Mange gange
kan vi se os selv som David med
de samme slags klager. Og det
var Davids tro på Gud der kunne
tillade ham at råbe og klage mod
Gud fordi han troede, at han
blev hørt og hjulpet. Klager vi
som David eller fordi vi ikke
TRANSFORMERVEJ 11
DK 2730 HERLEV
TLF.: 44 94 18 99
stenbytryk@stenbytryk.dk
www.stenbytryk.dk
kan få vores vilje! Måske kan
vores bøn være: “Herre, hjælp
mig til at lave om på mig selv
og styrk min tro på Evangeliet!”
Jeg ønsker jer en frugtbar faste
og en god Påske.
p. Allen
Døbte
Marcus Troung An Tran
11. februar 2012
Daniel D. M. W. Christiansen
19. februar 2012
berette, at der savnes
undervisere til børn og unge.
Liturgigruppen:
Menighedsrådsformanden
fortalte at, det i år er 50-året for
det store dokument, som
indledte 2.vat.koncil, den store
liturgireform. Man indførte
nationalsprog i stedet for latin.
Præsten blev vendt om, så han
står med front mod menigheden.
Grundtanken er at messen er et
Gudsmøde med deltagelse af
både præst og lægfolk, der nu
kan gøre tjeneste som bl.a.
lektorer og
kommunionsuddelere.
Menighedsrådet vil gerne høre
forslag til forbedringer i
liturgien. Alt sammen skal
naturligvis holdes indenfor de
gældende retningslinjer for en
katolsk messes liturgi.
Forslag fra salen: 1) Lektorer
skal lære bedre udtale, så de kan
høres. 2) Det kunne være rart at
synge Fadervor.3) Det kan være
distraherende under
kommunionen, at der er skøn
sang fra koret, måske lidt
blidere musik kunne ønskes.
Andre fra salen var godt
tilfredse.
15
Man kan komme med
begrundede forslag til
menighedsrådsformanden i løbet
af de næste uger.
Der kan bruge flere lektorer,
minestranter (både børn og
voksne) og
kommunionsuddelere. Hvis
nogle kunne tænke sig at være
med, så kan man henvende sig
til P.Allen og Dorte
Linnemann. Inden man bliver
kastet ud i opgaverne, modtager
man grundig undervisning og
vejledning, så man skal ikke
være nervøs for at melde sig.
Gerda Krarup fra
Økonomigruppen:” Vi har et
underskud i år på 29.000kr
p.g.a. arbejdet med forpladsen.
Vi kan måske lave en særlig
indbetalingskonto, hvis nogle vil
betale kirkeskat her og nu, sådan

14
og at skiltningen med tekst om P
-regler, godkendt af
menighedsrådet, er ved at
komme på plads. ”Udvalgets
langsigtede mål er
vedligeholdelse af kirken, en
spændende opgave, som kræver
en god økonomi. Bispedømmet
har opsagt en kontrakt om
vedligehold, så vi er blevet bedt
om at udarbejde en 5-årsplan.
Dette vil sættes i gang i løbet af
de næste måneder sammen med
skolen, som vi hænger sammen
med. Vi vil f.eks. gerne have
udvidet menighedslokalet. Der
bliver nedsat en gruppe med
bygningsfolk til at udarbejde
planen. Alle kan bruges,
håndværkere og økonomisk
støtte.”
Susanne Viby fra Mediegruppen
fortalte om gruppens arbejde
med sognebladet, opslagstavler
Skolestart
- eller overvejer I skoleskift?
Ring til skoleleder Christa Bonde og lav en aftale om at se skolen.
Skt. Knud Lavard Skole
Toftebæksvej 30, 2800 Lyngby tlf.: 45 87 62 40
og hjemmesiden. En
introduktionsfolder om hvad
kirken er, er uddelt i Lyngby og
lagt ud i kirken på bordene. Der
arbejdes på en velkomstfolder,
der kan fortælle lidt mere om
aktiviteterne i menigheden.
Der arbejdes på en kampagne
for at opfordre til at betale
kirkeskat, og der blev debatteret
ivrigt i salen om emnet. Mange
ideer kom frem lige fra badges,
man kunne bære med et opråb,
eller et barometer man kunne
sætte op i kirken, der kunne vise
hvor mange, der betaler skat. I
Tåstrup kirke betaler man for
ydelser, f.eks. bryllup,
undervisning, dåb, hvis man
ikke betaler kirkeskat. Hvis man
vil registreres som betaler, skal
man melde sig på bispekontoret.
Katekesegruppen:
Menighedsrådsformanden kunne
Et godt og
frugtbart år
Menighedsrådsformand
John-Erik Stig Hansen
I 2011 er der sket en række
positive ting i Sankt Knud
Lavard menighed. Det
allervigtigste er naturligvis, at vi
har opretholdt en katolsk
tilstedeværelse i Lyngby og
skabt rammen for daglige
gudstjenester med deltagelse af
både faste medlemmer af
menigheden og gæster udefra på
kortere eller længere besøg.
Derfor er det også meget
tilfredsstillende, at det nu er
blevet en fast del af
søndagstjenesten, at der både er
en dansksproget højmesse og en
ligeså velbesøgt engelsksproget
søndagsmesse. Gennem aktiv
deltagelse i messerne er vi alle
med til at fejre Kristi
tilstedeværelse i nadveren og
forkynde det glade budskab for
hinanden.
Menighedslivet afgrænser sig
ikke blot til de enkelte messer.
Også gennem en række andre
aktiviteter yder frivillige i
menigheden vigtige bidrag til
eget og andres velfærd, til
kirkens vedligeholdelse og drift,
og til trosunderstøttende
undervisning, liturgi,
ungdomsliv, musik osv. Det
frivillige arbejde i menigheden
er organiseret i seks
arbejdsgrupper, hver med egen
formand som sørger for
koordinationen med
menighedsrådet.
Menighedsrådet stræber
herigennem efter at styrke
sognets katolikker i såvel eget
trosliv som i den udadrettede
evangeliseringsopgave, vi har
3

4
overfor familie, venner, kolleger
og det øvrige omgivende
samfund. I årets løb afviklede
grupperne talrige
arbejdsopgaver, og nye frivillige
medlemmer af grupperne er
særdeles velkomne, og man kan
være sikker på at der er opgaver
til alle!
Endnu flere af menighedens
medlemmer er med til at
understøtte aktiviteterne i sognet
gennem indbetaling af et
økonomisk bidrag enten i
kollekten under messen eller
gennem betaling af kirkeskat
gennem bispekontoret, hvilket i
øvrigt er den bedste måde at
støtte kirken på, og så kan
betalingen endda trækkes fra i
den skattepligtige indkomst.
Andelen af faste bidragydere er
dog stadig alt for lav, idet kun
godt ti procent af menighedens
medlemmer betaler kirkeskat.
Dét må der gøres noget ved, og
menighedsrådet overvejer
forskellige kampagner i den
forbindelse. Alligevel lykkedes
det at få et bedre regnskab for
2011 end der var budgetteret
med, og selvom der nominelt er
underskud på driftsregnskabet
for 2011 repræsenterer det
alligevel et pænt overskud, da
der i 2011 blev betalt en afgift,
som reelt hørte til 2010. Samlet
set er sognets økonomi sund, og
der er etableret en positiv
egenkapital, der gør det muligt
at realisere en række
forbedringer i sognet.
Nogle af de meget synlige
resultater af Drift- og
vedligeholdelsesgruppens
arbejde er en flot tavle, så vi alle
nu bedre kan se salmenumrene,
og kirken har også fået et
nyindrettet indgangsparti, som
både er rigtig flot og som gør
adgangen til kirken både sikrere
og nemmere. Andre
arbejdsgrupper har også leveret
fine resultater, og dertil kommer
naturligvis den store og
frivillige individuelle indsats
som kateketer, rengøringsfolk
og korleder har bidraget med.
Alle frivillige takkes hermed
for, at de donerer deres tid,
evner og energi til menigheden
og dermed til den katolske
kirke!
Menighedsrådsformand
John-Erik Stig Hansen
Overlæge, dr.med.
til at melde sig, kan formanden
træffes i kirken før messen lige
ved indgangen.
Formanden sagde videre: ”Men
har man ikke tid til at yde
frivilligt arbejde, kan man også
støtte kirken økonomisk. Vi
takker for de 10%, der betaler
kirkeskat her i sognet, og vi kan
kun opfordre de resterende 90%
til at betale. Vi kan ikke være
bekendt, at vi i Lyngby skal
bede om ulandsbistand. Vi skal
være selvstændige! Vi må
hjælpe hinanden med at lave en
kampagne, der kan sætte gang i
det. Det er et mål for
menighedsrådet. Vi har
heldigvis fået en sund økonomi,
fordi vi har modtaget en arv i
2010, så det kan lige løbe rundt.
Vi er et sundt sogn i vækst, fordi
de, der betaler kirkeskat, betaler
tilstrækkeligt meget til, at det
kan løbe rundt.”
Pastoralrådet. Henrik Ledertoug
fortalte, at der i bispedømmet er
udarbejdet en forbyggelsesplan
og beredskabsplan overfor
seksuelle overgreb mod børn i
kirken. Der er strammet op på
den tidligere beredskabsplan
sådan, at man nu overdrager alle
sager direkte til politiet, og ikke
som før, hvor man lod dem gå
igennem en
undersøgelsesgruppe inden for
kirken, inden de blev sendt til
politiet.
13
I dag vil præstestuderende blive
screenet inden, de går ind i
uddannelsen. Den nyordinerede
præst vil blive fulgt af en
netværksgruppe de første år.
Præsterne skal også indkaldes til
medarbejdersamtaler jævnligt.
På bispedømmets hjemmeside
kan hæftet downloades, så det
kan læses eller udprintes.
Nyt fra Arbejdsgrupperne: Dorte
Linnemann fra Festudvalget
fortalte lidt om sidste års
arrangementer, fastelavn,
skærtorsdags måltid, Lucia-fest.
”Vi står også for kirkekaffe, og
har god hjælp fra Annie, der er
fast støtte hver søndag.
Økonomisk løber det hele rundt
via de pengekasser, der sendes
rundt. Alle er velkomne til at
lægge et bidrag, men ingen
tvang.”
Hans Holbæk fra Bygge/
vedligehold fortalte, at det nu er
lykkedes at få forpladsen færdig,

12
sense of peacefulness with
them: but suddenly there are calamities
that will ruin the peacefulness
of the people or shall we
say there are also people who
will ruin the unity of such group
of people.....to interpret that idea
they will use symbols to create a
story.
Mostly, the dances will be based
on what they have in their community
and what is the meaning
of their tribes. For example:
"Tribu Kahiusa" means "Tribe
of Unity" so in their interpretation
they will also be
united...and create a story that
will show unity...
And
then,
when
they
have the
story, now they will insert the
aid of sto. Niño that will bring
hope to people and start to
praise him as thanks to our holy
child. Positive things are always
in the first scene followed by the
negative and the aid of sto.
Nino. Afterwards is the praise
"that is the dance".
Menighedsmøde
Af Susanne Viby
Det første af to halvårlige
menighedsmøder blev afholdt
søndag 26. februar 2012, i
menighedslokalet.
Mange var mødt op og deltog i
debatten.
Menighedsrådsformand John-
Erik Stig Hansen indledte med
en beretning om igangværende
projekter i menighedsrådet. To
større projekter er blevet vel
afsluttet: en tavle til salmenumre
i kirken, og renovering af
forpladsen foran kirken.
Formanden takkede alle de
frivillige, der bruger deres fritid
til at arbejde for kirken, alle
arbejdsgrupperne og korlederen,
der arbejder gratis. Han takkede
også Marie-Francoise
Ahrenkiel, der har undervist
1.kommunions børn i mange år.
Hun har meddelt, at dette år er
hendes sidste undervisningsår.
Der kan bruges flere hænder til
arbejdsgrupperne, lektorer,
kateketer og undervisere til børn
og unge. Skulle nogle have lyst
Hvornår var det nu, det var?
Hvor kommer dette billede fra og ca. hvornår?
Svaret på opgaven fra sidste nummer af sognebladet er, at billedet af de glade børn og unge med
Dannebrog i baggrunden stammer fra World Youth Day i Madrid, august 2011
Indsamling
To projekter er afsluttet med
underskud.
Vi har fået nye vinduer i
præstegården og forpladsen ved
kirkens indgang er blevet lavet
om. Ved den endelige opgørelse
af projekterne var der et
underskud på kr. 29.263, som vi
midlertidigt har dækket af
midler fra sognets opsparing.
For ikke at tære på opsparingen,
der gerne skulle bruges til nye
opgaver, så er der mulighed for
at indbetale et pengebeløb til
bispedømmet på en sådan måde,
at man kan få det fradraget i
skatten.
Beløbet skal indbetales til:
Registreringsnr: 4485
Kontonr.: 5001471
Det er vigtigt at skrive sit navn
og ”INDSAMLING LYNGBY”
på pengeoverførslen, så det ikke
registreres som indbetaling af
kirkeskat.
5

6
Jeg lægger
mit liv
i
Dine hænder
Bøn af Charles de Foucauld,
1858-1916, franskfødt katolsk
præst, eremit-missionær.
Inspireret af ham grundlagdes
Jesu små brødre og Jesu små
søstre.
Han blev saligkåret i 2005.
Fader,
jeg overgiver mig til Dig.
Gør med mig, som Du vil.
Hvad Du end gør med mig,
takker jeg Dig.
Jeg er rede til alt,
jeg går ind på alt.
Måtte blot Din vilje ske med
mig
og med alle Dine skabninger,
så ønsker jeg intet andet, min
Gud.
Jeg lægger mit liv i Dine
hænder,
jeg giver Dig det, min Gud,
med alt mit hjertes kærlighed,
fordi jeg elsker Dig,
og fordi kærligheden
gør det til et behov for mig,
at give mig selv,
at overgive mig i Dine hænder,
uden forbehold,
i uendelig tillid,
fordi Du er min far.
Cebuan Sinulog
Told to Thomas Hoyer by Melai
Ausmolo and Meljoy Taoc
During Sinulog festivals in
Cebu, the Philippines, foreign
and locals flock-in to join the
annual celebration in honor of
the child Jesus, Señor Sto. Niño.
The festival is renowned for the
religious processions of the Sto.
Niño, the grand parade performed
by locals grouped in
tribes garbed in inventive costumes
of local materials, and the
street dancing of all parade goers.
And in sinulog, they will choose
the best queen in the tribes, they
will call it "festival queen";
when we say that word it should
be the girl who holds the sto.
Niño while dancing...it is the
battle of being graceful and
beautiful while dancing with the
sto. Niño.
11
For example, it is in our town in
Cebu that most people plant
sugar cane so they will interpret
through dancing what will happen;
example: it is a very nice
day for the people to plant - all
people are together and very
much cooperative to one another
they are all happy. There is a
At Candlemass (kyndelmisse), a group of Cebuans and helpers performs a
Sto. Niño procession.

10
smerte, død, og forgængelighed
- med os, så har vi også
mulighed for at tage del i dén
transformation af disse
grundvilkår, som Jesus viste
både i sit liv, gennem sin
forkyndelse og ved sin
opstandelse.
Jesu opstandelse var ikke en
genopvækkelse fra døden
ligesom Lazarus' til
genoptagelse af et almindeligt
legemligt liv i gamle
omgivelser. Jesus opstandelse
var anderledes: hans biologiske
eksistens var forandret, så han
kunne overskride de normale
fysiske love og betingelser, der
gælder for vores almindeligt
kendte materielle tilværelse (gå
gennem lukkede døre, dukke op
og forsvinde uden varsel, være
på flere steder uden tidsmæssig
begrænsning osv.). Jesu nye liv
efter opstandelsen var et
forvandlet liv (1 Kor 15,42-44),
som han ikke skulle dø fra igen,
og hans fremtoning var så
anderledes, at ikke alle hans
gamle disciple kunne genkende
ham lige med det samme (Luk
24,16). Men den opstandne
Jesus var også konkret til stede i
fysisk og materiel forstand i en
grad, så han kunne spise
sammen med sine gamle venner
og snakke med dem. Det var
således ikke en ny Jesus, det var
den gamle historiske Jesus, blot
med en forvandlet eksistens, der
var meget større end den gamle.
Vi kan derfor med en betydelig
nysgerrighed og endog glædelig
forventning se frem til at opleve
en ny verden med en ny Jord og
deltagelse i et endnu rigere
samvær med den Gud, som
aldrig har forladt os men
derimod går med os ind i en ny
tilværelse.
Hvordan det nu mere præcist
skal foregå kan man ikke lade
være at spekulere over; men
faktisk var der ingen, der så
selve opstandelsen ske. Kun
konsekvenserne kender vi. Både
de konsekvenser, det
umiddelbart havde for Jesu
disciple, og som Det Nye
Testamente beretter om, og så
de konsekvenser det havde for
etableringen af den kristne kirke
og vores egen personlige
kristentro. Opstandelsen var den
begivenhed, der satte det hele i
gang, og som stadig er
Vore venner fra
Vietnam
Af Jan Møller
En betydelig del af de børn og
unge som er ministranter ved
søndagsmesserne kommer fra
den vietnamesiske gruppe i
menigheden. Det er meget
trofaste ministranter, som gerne
påtager sig hvervet. Det er nu
mere end 30 år siden Sankt
Knud Lavards Kirkes sogneblad
bragte en artikel om vore venner
fra Vietnam. Bladet havde i
marts 1981 en artikel, som
havde titlen: ”Venner på vej”.
Her kunne man læse, at gruppen
i menigheden bestod af 19
vietnamesiske indvandrere,
fordelt på tre familier, som alle
var flygtet fra Vietnam i 1978.
Gruppen bestod dengang af
omtrent 100 mennesker – både
voksne og børn – som til søs
satte kursen mod Singapore i en
åben båd. Talrige grupper tog af
sted, og der opstod et nyt ord –
bådflygtningene. Forud for
flugten havde flygtningene
været gennem hårde prøvelser,
som blev beskrevet detaljeret i
sognebladet.
Der er nu gået 7 år siden vore
vietnamesere blev omtalt i
sognebladet. Integrationen i
menigheden går stadig støt.
Den tredje søndag i hver måned
er der messe på vietnamesisk.
Den bliver celebreret af den
vietnamesiske præst Châu Chu
Huy.
Ud over den vietnamesiske
menighed i Sankt Knud Lavard
Kirke, findes der nu
vietnamesiske menigheder andre
steder, bl.a. i Hørsholm, hvor
det foregår i Sankt Hans Kirke.
Menigheden i Sankt Knud
Lavard Kirke har den glæde
lejlighedsvis at opleve musik og
sang, bl.a. i forbindelse med
søndagsmesserne. Nguyen Van
Binh sidder ved keyboard’et og
akkompagnerer sange sammen
med unge, der spiller på violin
og guitar. Det foregår gerne den
første søndag i måneden, når der
er familiemesse.
7

8
Refleksion over
opstandelsens
betydning
Af John-Erik Stig Hansen
Nogle dage efter Jesus var
blevet henrettet som en
uromager af den romerske
besættelsesmagt i Palæstina,
opdagede nogle kvindelige
bekendte, at hans grav var tom
(Luk 24). Jesu henrettelse gjorde
hans disciple meget forvirrede
og urolige, og de troede at
nogen måske havde stjålet Jesu
lig fra graven. Tilsyneladende
vendte disciplene tilbage til
deres tidligere arbejde, og f.eks.
genoptog Peter fiskeriet i
Galilæa, hvor han så pludselig
stilles ansigt til ansigt med en
forvandlet Jesus (Joh 21, 1-14).
Herfra og fra andre beretninger
om, at Jesus mødte sine gamle
venner efter han var blevet
henrettet og begravet, stammer
vores tro på Kristi opstandelse,
og herfra startede den kristne
kirke og vores forhåbninger om
et liv, der strækker sig gennem
døden ud i evigheden - også for
hver enkelt af os.
Døden er et uomgængeligt
grundvilkår, som Gud Skaber
har indlagt i naturen. Enhver
levende organisme skal dø, så
nye organismer kan udvikle sig
og hele skabningens potentiale
dermed kan udfolde sig. Uden
død ville mennesket slet ikke
være blevet en realitet. Ikke
desto mindre opleves døden som
den ultimative trussel mod os;
en trussel som vi - før Jesus
bragte det glade budskab til os -
ikke havde meget andet end
spekulationer og nøgent håb at
stå imod med.
Jesu opstandelse var imidlertid
en uventet begivenhed for
disciplene, da den skete. For
dem betød Jesu opstandelse
først og fremmest
begyndelsen på en
banebrydende
afklaring og ny
forståelse af Jesus og
hans liv: han var
Herren, Guddom og
evig (Ap.G. 2, 22-
36). Først i
opstandelsens lys
begyndte den fulde
betydning af Jesus,
hans liv og virke at
gå op for hans disciple. I den
første tid forventede de jødiske
disciple nemlig, at han meget
snart kom igen som Messias;
men efterhånden begyndte den
dybere betydning af
opstandelsen at gå op for dem.
Opstandelsen gav ny mening til
Jesu fødsel, inkarnationen (Joh
1,1; Fil 2, 5-9). Den nærmest
chokerende oplevelse, at Jesus
havde gennemlevet døden og
som den første fremvist et nyt,
evigt liv, gav en ny ramme for
forståelsen af mange andre
oplevelser og udsagn fra Jesus.
Opstandelsen har utvivlsomt
været afgørende for forståelsen
af Jesus som både et menneske
og som del af en treenig Gud, og
med dén erkendelse fremstod
Jesu fødsel pludseligt som selve
Guds egen neddykken i sin
skabning. Han solidariserer sig i
den grad med os, at han
underkaster sig den ultimative
udfordring i ethvert menneskes
liv: en smertefuld død. Derved
beviser Gud for os, at båndet
mellem os, den nye pagt, aldrig
kan brydes, at Kristus og hele
skabningen hænger ubrydeligt
sammen i én organisme (Kol 1,
15-20).
Da Jesus var en del af en familie
og i slægt med mange
forudgående generationer, ja i
biologisk og fysisk forstand i
sammenhæng med alle
mennesker og hele skabningen,
betød Jesu opstandelse også, at
forventningen om vores egen
skæbne efter døden blev til et
håb om, at døden ikke er en
endegyldig afslutning men
derimod begyndelsen på næste
skridt i vores liv med Gud
(f.eks. Joh 11,25-26; 6,39-44.54;
1 Kor 15, 17-22). Vi forventer,
at Kristi skæbne også vil blive
vores skæbne, at når han valgte
at dele meneskelivets ja hele den
skabte verdens grundvilkår –
9