2008 April - Maj - Juni - Sankt Knud Lavard Kirke

2008 April - Maj - Juni 

Indhold 

P. Allens Indledning 

Tidebøn i Sankt Knud Lavard 

Bankoaften på SKL Skole 

Som sendt fra Himlen 

P. Allens morgen i skriftestolen 

Vandring i Kongens Lyngby (18) 

Organist T. Høyer 

Sognekalender 

Genindvielse af Skt. Andreas 

Regnskab 2007 & budget 2008 

Menighedskronik 

Nyt fra menighedsrådet 

Firmelse 

Skole-graffiti 

Børne- og ungdomssiden 

Kære Alle! 

2 

Sognepræst Pater Allen 

G. Courteau, OMI 

Så er påsketiden vel overstået. Lørdag 

den 12. april 2008, kl. 17.00 fejrer vi Firmelsen 

af unge fra Skt. Knud Lavard, 

Skt. Andreas (Ordrup) og Johanneskirken 

(Søborg). 

Det er tidligt, men hvis vi ville have firmelsen 

i foråret og ikke efter sommerferie, 

så måtte vi tage en dag, hvor Biskoppen 

kan være til stede. 

Alle er hjertelige velkomne til at deltage i 

messen og den efterfølgende reception. 

Søndag den 27. april 2008, kl. 11.00, fejrer 

vi 1. Kommunion med børn fra de 

samme tre menigheder som firmanderne, 

og alle er velkomne til at deltage i messe 

og den efterfølgende reception. 

I de kommende måneder vil vi også komme 

ind på den igangværende sognesammenlægning. 

Helt konkret betyder det, at

2 Skt. Knud Lavard Sogneblad 

Sankt Knud Lavards Kirke og Johanneskirken 

(Søborg) pr. 1. august 2008 

bliver til et nyt sogn, hvor liturgien, menigheden 

og menighedsrådet bliver fælles 

her i Sankt Knud Lavards kirke. 

Det har en stor betydning for os alle sammen, 

at vi bygger en ny familie op, hvor 

alle kan få plads og mulighed for at bruge 

deres evner og nådegaver til fælles gavn 

for os alle i menigheden. Der er en mulighed 

for, at det nye sogn kan skifte 

navn. 

Jeg vil også appellere til de syge eller deres 

pårørende at gøre brug af De Syges 

Salvelse. Salvelsen gør ikke ondt og kan 

fås mere end én gang. Det vil sige, at 

man kan modtage De Syges Salvelse, når 

man bliver syg eller skal opereres og igen 

nogle måneder senere, hvis man bliver 

syg igen eller en situation/sygdom har 

forværret sig. 

De Syges Salvelse behøver ikke at være 

”det sidste olie”! 

Desuden modtager man Den Hellige 

Kommunion under ritualet. Sakramentet 

kan modtages hjemme, på plejehjemmet 

eller på sygehuset, men helst inden man 

ringer til bedemanden! 

”At man ikke vil forstyrre præsten”, er 

ingen undskyldning! Jeg vil også gerne 

lære jer at kende inden vi mødes i himlen! 

Med hensyn til økonomien, kan vi med 

stor glæde oplyse, at vores pantebrev på 

147.300,00 fra 1951 blev indfriet den 28. 

januar 2008. 

Vi havde et lille overskud sidste år takket 

være den milde vinter og opsætning af 

dørene ved indgangen. Den første etape 

af to var at gøre at gøre kirken i stand til 

kirkens 50 års jubilæum sidste år, men 

det var kun begyndelsen af istandsættelsen. 

Nu er vi klar til at gå i gang med den 2. 

etape … som bliver et større vedligeholdelses 

projekt. 

Det mest nødvendige lige nu, er nye gasfyr 

og vandrørsinstallationer. Vi har fået 

noget økonomisk hjælp fra bispekontoret, 

men vi skal også selv indsamle så meget 

som vi kan og helst 100.000,00 kr. til 

150.000,00 kr. 

Det skulle gerne kunne holde os beskæftigede 

indtil sommer og nyd foråret. 

P. Allen

Skt. Knud Lavard Sogneblad 3 

Tidebøn i Sankt Knud Lavards Kirke 

Tidebøn er en ældgammel bønsform, 

der har Salmernes Bog som sin kerne. 

Bønnen har været praktiseret allerede i 

den tidlige jødedom, og Jesus bad som 

jøde selv tidebøn. Den kristne tidebøn 

bygger således på den jødiske tradition, 

med tilføjelser af nytestamentlige lovsange 

og læsninger. 

Katolske ordensfolk og præster har til 

opgave at holde traditionen i hævd, men 

også mange lægfolk beder tidebøn. Så 

når vi beder tidebøn i dag, beder vi med 

Kirken verden over. 

For at give de medlemmer af menigheden, 

der er interesseret i at tage tidebøn- 

Ved pater Allens tiltrædelse i Sankt 

Knud Lavards Kirke måtte han kort tid 

før messen begyndte prøve at finde personer 

blandt menigheden, der var villige 

til at påtage sig læsning af dagens tekster. 

Efterhånden overgik opgaven med at 

sørge for lektorer til årets søn- og helligdage 

til min ringhed og det har da 

også været en nem og problemløs måde 

at tjene kirken på. 

Men det er jo Tordenskjolds soldater og 

der er sikkert flere i menigheden, ikke 

mindst efter sammenlægningen med 

Johanneskirken, der har lyst til at prøve 

kræfter med lektortjenesten. 

Det er naturligvis en ærefuld tjeneste, 

idet ’forkyndelsen’ eller ’gengivelsen’ 

af Guds ord må tages alvorlig. Der skal 

læses højt og tydeligt og for de flestes 

vedkommende kræver det, at man kender 

og forstår teksten og at man har tid 

Lektortjenesten 

nen op som åndelig praksis, det nødvendige 

kendskab til brugen af tidebogen, 

har jeg foreløbig undervist et lille 

”tidebønshold”, og vi er allerede nået så 

vidt, at vi kan synge vesper (aftenbøn) i 

kirken. 

Men vi vil gerne have flere deltagere. 

Interesserede, der kan tænke sig at være 

med, kan henvende sig til Kirsten Kessel 

(kirstenkessel@webspeed.dk). Jeg 

arrangerer gerne nye undervisningshold. 

Tidebøger kan lånes. 

Kirsten Kessel 

og lejlighed til at øve på den inden messen. 

Normalt kender kun de aktive lektorer 

datoen for lektormødet, hvor vi fordeler 

de enkelte søn- og helligdage, men denne 

gang skal alle, som har lyst til at være 

lektor en eller flere søndage have 

mulighed for at komme og være med. 

Vi holder lektormøde søndag den 27. 

april 2008 efter messen i menighedssalen. 

Er man forhindret denne dag, kan et 

sendebud ’reservere’ de ønskede datoer. 

Datoerne dækker perioden fra søndag 

den 4. maj og frem til søndag den 31. 

august 2008 og foregår under hyggeligt 

samvær, så sæt kryds i kalenderen med 

det sammen. Der vil også blive annonceret 

om lektormødet under kirkelige 

bekendtgørelser et par søndage i forvejen, 

således at alle, der har lyst til at 

deltage, kan være med. 

Per Lass


Bankoaften på Sankt Knud Lavard Skole 

Der foregår mange ting på skolen hen 

over året, men der er to ting i skoleåret, 

der samler mange elver på skolen. 

Årets høstmarked i september måned, og 

så den årlige bankoaften i januar måned. 

For tredje år i træk var der igen mulighed 

for at høre om ’gamle Ole’ nr. 90 på pladen, 

banko eller bingo alt efter, hvad man 

nu husker at sige i kampens hede. 

I år var der kommet nye stærke kræfter 

til, og præmierne var rigtig flotte, og det 

er også et fantastisk forældreråd, der lægger 

masser af energi og gå-på mod for at 

gøre den sene eftermiddag og tidlige aften 

så sjov for alle som muligt. 

En plade 10 kr. 3 for 25 kr. skulle være 

overkommelig for de fleste, selvom vi 

som forældre ofte sidder med så mange 

plader, at det at holde tungen lige i munden 

bliver noget af et nummer i sig selv. 

I år havde vi fornøjelsen af at få ny toastmaster 

til at råbe op, og hvis man ikke 

lige ved, at han har mange andre gøremål, 

så skulle man nærmest tro, at han havde 

det som sit andet levebrød at råbe tal op 

og checke tallene, når der var banko på en 

række eller på hele pladen. 

’Uden mad og drikke duer helten ikke’ er 

et ordsprog som de fleste kender, og i 

dagens anledning, så var der blevet lavet 

flere fade frikadeller og masser af kartoffelsalat 

til at ledsage dellerne. 

Der var også flere forældre, der havde 

ladet den søde tand friste med masser af 

hjemmebagt kage, som blev langet hen 

over bordet i næsten samme fart som frikadellerne. 

Der var mange, der gik hjem med en rigtig 

god gave og enkelte havde heldet med 

sig og fik flere gaver, og så var der os 

andre, der bare manglede et enkelt nummer 

for at kunne råbe banko så hele gymnastiksalen 

rungede af glæde over, hvilken 

gevinst, der nu måtte tilfalde den heldige 

vinder. 

Det gode ved denne aften er, at der igen 

er mulighed for at prøve at lave en aftale 

med lykkens gudinde og håbe, at hun for 

en gangs skyld er med, når de næste numre 

skal råbes op. 

Det er en sand fornøjelse at vide, at overskuddet 

går til vores fælles projekt ’Grøn 

Gård’ til gavn for eleverne, der går på 

skolen, men også de nye, der starter efter 

sommerferien. 

Greta Maria Salminen


Som sendt fra Himlen - Sankt Knud Lavard Skole 

Vi har alle hørt om engle på mange måder, 

som ærkeenglen Gabriel i biblen, 

nogle har også, deres egen skytsengle, 

der hjælper, når nøden er størst, og det 

har også været et tema hos de små børn i 

Solsikken, skolens fritidsordning for 

elever fra børnehaveklassen og op til og 

med 3. klasse. 

Der er mange bud på, hvordan en engel 

ser ud, men en ting er dog sikkert, en 

engel skal have vinger. 

Det kræver meget tålmodighed at få en 

engel til at tage form, men som man også 

kan se på billederne, ja så betaler tålmodighed 

sig i sidste ende. Greta Maria Salminen 

Pater Allens morgen 

i skriftestolen 

Vi er mange, der ved, at vores præst har 

mange gøremål og mange opgaver for 

kirken, men det er nok de færreste af os, 

der tænker på, at han også har en masse 

katolske børn at tage sige af på skolen. 

Det at skrifte hører jo ikke kun til i den 

voksne verden. Vores børn har også fra 

tid til anden brug for at skrifte og få 

’renset’ ud i deres synder, uanset hvor 

store eller små disse end måtte være. 

Pater Allen havde en fredag morgen i 

marts fået sin sag for sig, da der var ca. 

30 elever til skrifte. 

Hvis man engang imellem undrer sig 

over, hvad vores præst laver en fredag 

morgen efter skolemessen, ja så hører han 

også efter, hvad vores børn går og laver. 

Det er jo også rart for dem at få lettet 

hjertet, uden at vi voksne blander os i, 

hvad de unge går og laver af ’synder’. 

Greta Maria Salminen


Vandringer i Kongens Lyngby (18) 

De seneste seks turforslag har drejet sig 

om Mølleåens værker langs den skønne 

mølleådal. Vi er nu på vej til det niende 

og sidste værk: Strandmøllen. 

Vi forlader Raadvad efter at have gået en 

runde omkring de gamle beboelses- og 

industribygninger. Øst for Raadvad Kro 

er der en rød låge, hvorfra Svenskevej fører 

frem mod Øresund. Vejens navn fortæller 

om den tid, hvor svenske tropper i 

1600-tallet færdedes i området. Vejen følger 

Mølleåen på dens sidste strækning, og 

undervejs er der to broer, Mathildebro og 

Rødebro, hvorfra stier fører sydpå ind i 

Dyrehaven. 

Vi fortsætter ad Svenskevej helt ud til 

Strandvejen ved Strandmøllen. Mølleåens 

vand har nu på sin vej fra Furesøen løbet 

12 kilometer. Højdeforskellen mellem 

Furesøens overflade og Øresund er godt 

20 meter, og det betyder, at vandstanden 

trinvis er aftrappet gennemsnitligt to meter 

ved hver af de ni sluser. 

Allerede i 1600-tallet blev Strandmøllen 

indrettet som papirfabrik. Mest bekendt 

blev værket imidlertid i den lange periode, 

hvor slægten Drewsen stod for driften 

– dvs. fra 1718 til 1898 – og hvor fabrikkens 

produkter stort set var enerådende på 

det danske marked. 

Fremstillingen af papir har man kendt i 

adskillige århundreder, men den håndværksmæssige 

proces, som forvandlede 

gamle klude til hvidt papir blev i tidens 

løb afløst af maskinel produktion allerede 

i første halvdel af 1800-tallet. Siden 1917 

har Strandmøllen været rammen om fremstilling 

af industrigasser, men selve produktionen 

foregår andre steder. På 

Strandmøllen styres kun distribution og 

administration. 

Jan Møller 

Ud mod Strandvejen ser Strandmøllens bygninger ret romantiske ud. Men skinnet bedrager. 

”Møllehuset” har bevaret sin runde gavl ud mod vejen, men den er da også det eneste, 

der er tilbage af den gamle papirmølle. Resten er bygget om og tagkonstruktionen 

yderligere udvidet til at rumme en ekstra etage. Helt til højre på tegningen skimtes hjørnet 

af en to-etagers villa. Den blev opført omkring 1850 som bolig for den sidste papirfabrikant, 

Christian Drewsen (1799-1897).


Nu, hvor jeg efterhånden spiller fast til 

søndagsmessen i Sankt Knud Lavards 

Kirke, vil jeg gerne præsentere mig for 

hele menigheden - også dem, jeg ikke har 

haft lejlighed til at hilse på til kirkekaffen. 

Jeg kom hertil fra Sankt Andreas kirke 

sommeren 2007, og vendte således hjem 

til den kirke, jeg blev døbt i for 49 år siden. 

Fra Ordrup har jeg "medbragt" mit 

gudbarn, Lisa Nielsen, som er den ene af 

de tre piger i koret. De to andre er Monika 

Faludi her fra Lyngby, og Eva Hansen, 

som er kommet hertil fra Johanneskirken 

i Søborg. Koret kan altså ses som et resultat 

af sognesammenlægningen, der pågår i 

øjeblikket. 

For fem år siden begyndte jeg at spille 

orgel, hvilket ikke faldt mig nemt, da jeg 

aldrig har spillet klaver. På Kirkemusikskolen 

i Roskilde har jeg igennem to år 

fulgt basis-undervisning for organister, 

men jeg kunne (endnu) ikke blive optaget 

på PO-uddannelsen, som fører til en 

"Præliminær Organisteksamen". Dertil 

har jeg brug for længere tid og større rutine. 

I den forbindelse må jeg takke menigheden 

for dens overbærenhed, når jeg kløjs i 

tangenterne oppe på pulpituret. Det er en 

uvurderlig støtte for min indlæring, at jeg 

har lejlighed til at spille salmerne til messen 

og ikke blot må øve i ensomhed, og 

jeg lover højtideligt, at jeg nok skal få 

lært at spille ordentligt på orglet. 

Der er også store planer for koret (eller 

"kantoriet"). 

Vekselsangen og evangelieverset er en 

vigtig del af kantoriets tjeneste. Her bestræber 

vi os på at synge tydeligt, kraftigt 

og smukt. Det samme gælder de sekvenser 

og lovsange, der hører til visse højtider. 

Organist Thomas Høyer 

Vi forsøger at markere alle højtider og 

større fester med 3-stemmige satser til 

evangelieverset og med en motet under 

altergangen. 

Under salmesangen har jeg bemærket, at 

det er nogle lidt andre af Lovsangs salmer, 

der er velkendte for menigheden i 

Lyngby, end det var i Ordrup. Desuden 

har jeg ladet mig fortælle, at udvalget af 

salmer i brug i Sankt Knud Lavard tidligere 

har været ret snævert. Det ved jeg jo 

ikke noget om selv, men jeg vil under alle 

omstændigheder arbejde på, at vi får et 

bredt udvalg af Lovsangs salmer på repertoiret. 

Det kræver for det første, at jeg 

selv lærer at spille salmerne og dernæst, 

at vi tager dem en tre gange i løbet af 4-5 

uger; på den måde får man dem efterhånden 

lært. 

Thomas Høyer


Sognekalender 

Hverdagsmesser 

Mandag – torsdag er som regel kl. 17. Aflysning kan forekomme 

Fredag: Rosenkrans kl. 15.30, Messe kl. 16. 

Lørdag: Rosenkrans kl. 16.30, Messe kl. 17. 

Tilbagevendende begivenheder 

Højmesse kl. 11.00 derefter kirkekaffe. 1. søndag i md. brunch. 

Anden lørdag i md: Fælles rengøring af kirken / havearbejde. 

APRIL Tid Begivenhed Bemærkninger 

Lør 5. 10.00- 

14.00 

17.00 

Messe 

Lang lørdag for firmanderne 

Man 7. 17.30 Menighedsrådsmøde 

Søn 6. 3. søn. i påsken 11.00 Højmesse Søndagsskole. Brunch. Firmelsesundervisning 

Fre 11. 08.15 skolemesse 

Lør 12. 

Søn. 13. 4. søn. i påsken 

10.00- 

12.00 

17.00 

10.00 

11.00 

Kirkerengøring 

Firmelsesmesse 

Højmesse 

Lør 19. 17.00 Messe 

Søn 20. 5. søn. i påsken 

11.00 Højmesse Søndagsskole 

Fre 25. 08.15 Skolemesse 

Lør 26. 10.00- 

14.00 

15.00 

17.00 

Søn 27. 6. søn. i påsken 

Messe 

Messe 

Biskop Kozon meddeler Firmelsens 

Sakramente. Reception efter messe. 

1. Kommunionsundervisning 

Lang lørdag for 1. Kommunikanter 

Vietnamesisk messe 

11.00 Højmesse 1. Kommunion 

MAJ Bemærkninger 

Tor 1. 11.00 Højmesse Kristi Himmelfart 

Lør 3. 17.00 Messe


Søn 4. 7. søn. i påsken 11.00 Højmesse Søndagsskole, Brunch 

Man 5. 17.30 Menighedsrådsmøde 


Lør 10. 10.00- 

12.00 

17.00 


Messe 

Søn 11. Pinse 11.00 Højmesse 

Man 12. 2. pinsedag 11.00 Messe 


Søn 18. Hellige Treenigheds 

Fest 


11.00 Højmesse Søndagsskole 

Lør 24. 17.00 Messe Ingen Vietnamesisk messe 

Søn 25. Kristi Legems 

og Blods Fest 

Fre 30. 16.00 Messe Jesu Hjerte Fest 

Valfart Åsebakken - Messe kl. 11.00 

Lør 31. 17.00 Messe Fællesspisning 

Deadline næste nummer af Sognebladet 

JUNI Tid Begivenhed Bemærkninger 

Søn 1. 9. alm. Søn. 11.00 Højmesse Justinius, †166, 

Søndagsskole, Brunch 



Søn 8. 10. alm. Søn. 11.00 Familiemesse 

Lør 14. 10.00- 

12.00 

17.00 


Messe 

Søn 15. 11. alm. Søn. 11.00 Højmesse Søndagsskole 



Søn 22. 12. alm. Søn. 11.00 Højmesse 

Fre 27. 11.45 Skoleafslutning 

Lør 28. 15.00 

17.00 

Messe 

Messe 

Vietnamesisk messe 

Søn 29. Peter og Paul 11.00 Højmesse Fest for Peter og Paul


Genåbning af Sankt Andreas Kirke 

Jeg havde med stor spænding set frem til 

søndag den 2. marts 2008, hvor Sankt 

Andreas Kirke endelig kunne åbne igen 

med pontifikalmesse ved Biskop Czeslaw 

Koxon. 

Da jeg sidste år deltog i den sidste messe 

inden kirken blev lukket og restaureringen 

skulle begynde, var det et noget sørgeligt 

syn. 

Hvide vægge, eller snare vægge der var i 

en meget kedelig grå nuance og bestemt 

ikke noget særligt kønt syn,, hvilket jeg er 

sikker på, at mange vil give mig ret i. 

Da jeg således trådte ind i kirkerummet 

denne lidt kølig vindblæste søndag eftermiddag, 

var det et overvældende syn, der 

mødte mig. 

Det emmede af varme og følelsen af, at 

det var en helt ny kirke jeg trådte ind i, og 

slet ikke den kedelige lidt nussede kirke, 

jeg forlod sidste år. 

Selve kirkerummet var et væld af farver 

nøje afstemt efter hinanden, og malet 

efter anvisning af, hvordan den så ud i 

gamle dage. 

Det er bestemt en kirke med megen historie, 

men også en kirke, der pludselig var 

bragt tilbage til fordums tid, og jeg er sik- 

ker på, at alle der var til stede i kirken, vil 

sige, at aldrig har Sankt Andreas Kirke 

set bedre ud, bortset fra da den stod færdig 

i 1873. 

Det var også en stor begivenhed, at Biskoppen 

sammen med menighedsrådsformand 

Henrik Rønnow Thomsen og hans 

familie havde fået overdraget et originalt 

relikvie af Sankt Andreas i Amalfi, og 

dermed kom ’Sankt Andreas hjem’ til sin 

kirke i Danmark. 

Kirken var stuvende fuld af folk, der gerne 

ville deltage i genåbningen af Sankt 

Andreas Kirke og samtidig få lejlighed til 

at deltage i messen sammen med vores 

Biskop Czeslaw. 

Efter messen var der reception, hvilket 

også var en glædelig fornøjelse med mulighed 

for at tale med de mennesker man 

ikke ser så ofte. 

Jeg kan kun varmt anbefale at lægge vejen 

forbi Sankt Andreas Kirke og nyde 

synet af kirkerummet. Greta Maria Salminen


INDTÆGTER 

Regnskab 2007 og budget 2008 

Budget 2007 

Regnskab 

2007 

Budget 

2008 

1 Kirkeskat + sognebidrag 290.000,00 331.255,46 325.000,00 

Kollekter til sognet, kirkebøsse, kirkelige 

2 

handlinger 78.000,00 107.537,50 85.000,00 

3 Kollekter til andre formål 10.000,00 13.097,75 12.000,00 

4 Diverse indtægter 15.000,00 18.964,76 17.000,00 

5 Godkendte indsamlinger 0,00 0,00 0,00 

6 Tilskud fra bispedømmet 0,00 0,00 0,00 

7 Tilskud fra ordenssamfund 0,00 0,00 0,00 

8 Indtægter i alt 393.000,00 470.855,47 439.000,00 

UDGIFTER 

9 Kirke, præstebolig, menighedshus 0,00 0,00 0,00 

10 Kultusudgifter 26.500,00 17.373,50 17.000,00 

11 Vedligeholdelse af bygninger og inventar 34.500,00 16.698,47 28.000,00 

12 Nyanskaffelser 5.000,00 0,00 7.000,00 

13 Lønninger 0,00 0,00 0,00 

14 Kontorudgifter 62.500,00 67.480,97 64.500,00 

15 Pastorale udgifter 13.000,00 0,00 16.000,00 

16 Kørselsudgifter 27.000,00 20.345,82 26.500,00 

17 Diverse udgifter 3.000,00 0,00 5.000,00 

18 Henlæggelser 3.000,00 2.865,00 3.600,00 

19 Ejendoms udgift 211.600,00 154.642,89 169.014,49 

20 Afgift til bispedømmet 158.200,00 170.416,64 167.500,00 

21 Koll. andre formål end sognet 10.000,00 9.338,25 12.000,00 

22 Udgifter i alt 554.300,00 459.161,54 516.114,43 

23 Overskud/Underskud -161.300,00 11.693,93 -77.114,43


Det har været en meget stor, lærerig og 

varm oplevelse at blive indviet i tidebønnerne, 

som for det meste kun bedes af 

ordensfolk og præster. 

Tanken bag det store bønsværk er nemlig: 

’Almindelige mennesker er optaget af 

verdslige skærmydsler, så som at arbejde 

for føden, pasning af børn, karriere, fornøjelser 

etc. 

De har slet ikke tid til at takke Gud for 

hans store skaberværk, hans kærlighed, 

hans søn Jesus Kristus, i liv og død vores 

trøstermand, etc. 

Kort sagt: da de ikke har tid, så påtager vi 

os at gøre det for dem.’ 

Det er en fantastisk oplevelse at vide, at 

man beder på samme tid med tusinder af 

medmennesker i samme tidszone. 

Et jubelkor løfter sig mod himlen hver 

eneste time døgnet rundt. 

Døbte: 

26. januar 2008 

Monica Thao Thanh Tran 

27. januar 

Liva Nowak Nielsen 

10. februar 

Ida Sophie Motet Jessen 

16. februar 

Rebecca Trier Johnsen 

December 2007 - 

februar 2008 

Deltagelse i Tidebønnen 

8. december 2007 

Emil Baagø Faludi Fonlev 

Kamille Grace Ertner 

Cecilie Gisele Ertner 

Menighedskronik 

Og man deltager selv! 

Den 4. søndag i fasten og 4. uge i psalteret 

hedder det fx blandt andet i vesperen: 

’Vore synder er mange, men vi bekender 

og lovpriser din uendelige barmhjertighed; 

omvend os, Herre, til dig, så vender 

vi om.’ 

Det ville bestemt være en gevinst for menigheden, 

hvis vi kunne læse fx vesper en 

bestemt ugedag, hvis der var deltagere 

nok. 

Så kære menighed, slut op om vesperen, 

så vi kan gøre denne bønsform til en fast 

del af vores menighedsliv i Sankt Knud 

Lavards Kirke. 

Per Lass 

14. december 2007 

Antoinette Langvad 

26. januar 2008 

Paul Stephan Reiter 

27. februar 

Knud Axel Nielsen 

Døde: 

December 2007 - 

februar 2008


Der sker meget i disse tider, men den 

vigtigste del af vores menighedsliv og 

særdeleshed er, at der nu er kommet en 

endelig afklaring på sognesammenlægningen. 

Biskoppen har meddelt, at Sankt Knud 

Lavards og Johanneskirkens menigheder 

lægges sammen og menighedens navn 

bliver ’Sankt Knud Lavards Menighed’. 

Indtil det næste ordinære menighedsrådsvalg 

lægges de to menighedsråd sammen 

til et menighedsråd, der konstituerer sig 

med nyvalgt ledelse. 

Sankt Knud Lavards Kirke bliver sognekirke 

og Johanneskirken ophører som 

messested for menigheden. 

Denne sammenlægning får endelig virkning 

fra den 1. august 2008. 

Nyt fra Menighedsrådet 

Der holdes menighedsrådsmøde ca. en gang om måneden. Alle er velkomne til at stille 

forslag, som så vil blive behandlet. Hvis et forslag skal nå at komme med på dagsordenen, 

skal det være formand Greta Maria Salminen eller næstformand Marie- 

Françoise Ahrenkiel i hænde senest 10 dage før mødet. 

Firmelse 

Lørdag den 12. april kl. 17.00 

firmes 17 unge af biskop 

Czeslaw Kozon i Skt. Knud 

Lavards Kirke. De unge kommer 

fra menighederne i Lyngby, 

Ordrup og Søborg. Gennem det sidste 

halve år har firmanderne fulgt et undervisningsforløb, 

der har bragt dem rundt i 

kristen tro og praksis, og samtidig diskuteret 

hvordan det har betydning for vores 

hverdag. 

Undervisning til firmelse i 2009 begynder 

7. september 2008, og man kan læse mere 

herom på: www.firmand.dk. Tilmelding 

kan ske til John-Erik Stig Hansen, kursus@firmand.dk. 

Det bliver et spændende og hektisk forår 

vi går i møde for at bringe alle opgaver og 

ting på plads således, at vi som menighed 

er klar til at tage de udfordringer op, der 

ligger i at være en ny menighed, når sommerferien 

næsten er overstået. 

Vi vil fra menighedsrådets side gøre alt 

for, at vi som menighed kommer til at 

møde hinanden i menigheden. 

Det er vores tanke, at vi vil holde et arrangement, 

hvor vi mødes og får hilst på 

hinanden, således at vi ikke mere er fremmede 

for hinanden, men får vist at vi alle 

er en del af det store fællesskab, som vi 

alle er en del af i den nye menighed. 

Det er bestemt ikke opgaver der mangler i 

menigheden. Der er fortsat mange opgaver, 

der skal løses. 

Greta Maria Salminen 

Skole-Graffiti - Torben Olsen 

Skoleelever kan tænke hvad de vil - bare 

de ikke gør, hvad de vil! 

Hvis du søger himmel på jorden, har du 

ikke fulgt med i geografitimerne! 

Det er aldrig for sent at lære. Det er derfor 

så mange udsætter det! 

Hvis din samvittighed er god, må din hukommelse 

være dårlig! 

Det hedder modersmålet fordi min far 

aldrig får et ord indført! 

Hvis du mangler en hjælpende hånd, finder 

du den for enden af højre arm! 

Næste gang du får ondt i halsen, så være 

glad for, at du ikke er en giraf. 

Ingen af os er helt unyttige. Vi kan altid 

bruges som dårlige eksempler!


Børne– og Ungdomssiderne 

Mormors himmelfart 

En fortælling af (c)Greta Maria Salminen 

Jonas sad og kikkede på ringene, imens 

de bredte sig som små krusninger på 

overfladen af vandet. 

Han tænkte på sin mormor, der var meget 

syg og ikke havde lang tid igen inden hun 

skulle dø. 

Det føltes rigtig svært, og Jonas vidste 

slet ikke, hvad han skulle gøre, og håbende 

på, at der ville komme en og fortælle 

ham, at det bare var en dum drøm, men 

han vidste godt helt derinde, hvor det gør 

ondt, at det ikke var sandt. 

Hvorfor lader Gud min mormor døø? Det 

er ikke retfærdigt, at det skal gå ud over 

hende, når der er så mange andre mennesker 

i denne verden. 

Der var ikke altid retfærdighed i livet og 

slet ingen, når den eller dem man elsker 

skal dø. 

Gud var jo heller ikke retfærdig, når han 

lod sin søn Jesus Kristus dø på korset, og 

alligevel var der jo mening med Jesus’ 

død. 

Hans død blev jo vores frelse, og når vi 

har brug for at tro eller komme af med 

vores byrder, så har Jesus jo altid sagt, at 

vi skal lægge vores byrder på hans skuldre, 

så han kan borttage vores synder og 

byrder. 

Jonas fornemmede, at der måske alligevel 

var en mening med, at hans mormor skulle 

dø, men alligevel var det snyd, at han 

som elskede sin mormor ikke kunne få 

lov til at beholde hende. 

Han glædede sig til at få besøg samme 

aften af Søren. Hans bedste ven lige siden 

børnehaven eller som deres mødre plejede 

at sige lige siden tiden i maven, men det 

synes de absolut ikke var sjovt, hvordan 

kunne de være venner i maven? Pjat! 

Han spurgte Søren, hvordan han havde 

haft det, da han mistede sin farfar sidste 

år. 

Søren fortalte, at det havde været meget 

svært, men han havde bedt til Gud hver 

dag om at få et svar, hvorfor netop han 

skulle miste sin farfar. 

Gud havde svaret, at han også havde mistet 

en han elskede meget højt, nemlig sin 

søn Jesus Kristus. 

Det var måske et tab, men samtidig var 

der også en glæde i tabet, for i tabet husker 

man også alt det gode, den man mister 

har gjort. 

Jesus Kristus gav jo sit liv for os, så vi 

kunne blive fri af vores synder, og det var 

den gave han gav til Gud, da han døde på 

korset. At alle huskede de gode ting han 

havde gjort. 

Jonas havde slet ikke tænkt på alle de gode 

minder han havde om sin mormor og 

alle de sjove ting, de havde lavet sammen 

før hun blev syg. 

Det var jo rigtigt som Søren sagde, at de 

gode minder ville jo blive der hele tiden, 

og det var dem man huskede bagefter, når 

det hele var forbi. 

Søren havde jo alle sine gode minder om 

sin farfar, og det ville han også gerne have, 

når hans mormor engang var død. 

Jonas besøgte sin mormor en sidste gang 

og han fortalte hende, hvad Søren havde 

fortalt om at minderne lever videre, og 

engang så ville de mødes igen oppe i himlen 

hos Gud. 

Han sagde, at selvom det var trist at skulle 

miste hende, så måtte hun gerne tage på 

himmelfart med Gud ligesom Jesus gjorde 

det.


DIREKTØR UBALDO ZIVADINOVIC 

TRANSFORMERVEJ 11 

DK-2730 HERLEV 

Hvis du er interesseret, så kontakt: 

Flokleder Rasmus Lefmann tlf. 2991 9801 

Tropsleder Niels Feilberg tlf. 2363 8973 

Skolestart 2008/09 

-eller overvejer I skoleskift? 

Ring til skoleleder Christa Bonde 

og lav en aftale om at se skolen 

Skt. Knud Lavard Skole 

Toftebæksvej 30, 2800 Lyngby 

Tlf. 45 87 62 40 

www.sanktknudlavard.dk 

TLF: 44 94 18 99 

FAX: 44 94 13 99 

stenbytryk@stenbytryk.dk 

www.stenbytryk.dk 

Spejdergruppe under 

Det Danske Spejderkorps (DDS) 

Flokken for Ulveunger, 6-12 år 

Troppen for Spejdere, 12-16 år

Praktiske oplysninger 

Sankt Knud Lavards Kirke/Sognepræst P. Allen G. Courteau OMI, 

Lyngbygårdsvej 1 A, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 87 56 88, Fax 45 87 56 85, E-mail: agcomi@mail.dk, Giro 802 7404 

Andenpræst: P. Alrin Soosaipillai OMI, tlf. 4587 0888, alrenomi@gmail.com 

Menighedsrådet: 

Greta Maria Salminen, Formand 3212 7300, gretasalminen@yahoo.com 

Marie-Fr. Ahrenkiel, Næstformand 4588 3513, ahrenkielgmf@mail.tele.dk 

Sandro Cidu 4593 0011, sandrocidu@virgilio.it 

Per Lass, Kateket 4585 4930, per.lass@mail.tele.dk 

Henrik Ledertoug 4465 5008, ledertoug@webspeed.dk 

Øvrige Sogneopgaver: 

Gerda Krarup Revision, gsk@kemi.dtu.dk, 4585 9494 

Binh Nguyen, Kasserer cafegrillen@netscape.net, 4585 0607 

Thomas Høyer Orgel og Kor 

Greta Maria Salminen Kontakt til Skole og Skolebestyrelse 

Per Lass Lektorer, Søndagsskole, Kirkebrunch 

Rose Trier Kirkekaffe, Brunch, Blomster, 4595 1370 

Marie-Françoise Ahrenkiel Rengøring, Kateket 

René Fischer Fotografering, 2573 9906 

Henrik Ledertoug Sakristan 

Sognebladets Redaktionsudvalg: 

P. Allen G. Courteau OMI (ansv.), Per Lass, Jan Møller (4585 1360), Marie-Fr. Ahrenkiel, 

Greta Maria Salminen (Layout/Redaktør) 

Oplag 550 eksemplarer. - A/S Stenby Tryk, Direktør Ubaldo Zivadinovic. 

Deadline: 

Stof til næste nummer, 3. kvartal 2008, må meget gerne være løbende, men skal være 

Greta Maria Salminen i hænde senest den 31. maj 2008. Helst via e-mail eller CD-Rom, 

men andet kan også aftales. 

Hjemmeside: 

www.sklk.dk 

B

2008 April - Maj - Juni - Sankt Knud Lavard Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?