2008 April - Maj - Juni - Sankt Knud Lavard Kirke

14 Skt. Knud Lavard Sogneblad
Børne– og Ungdomssiderne
Mormors himmelfart
En fortælling af (c)Greta Maria Salminen
Jonas sad og kikkede på ringene, imens
de bredte sig som små krusninger på
overfladen af vandet.
Han tænkte på sin mormor, der var meget
syg og ikke havde lang tid igen inden hun
skulle dø.
Det føltes rigtig svært, og Jonas vidste
slet ikke, hvad han skulle gøre, og håbende
på, at der ville komme en og fortælle
ham, at det bare var en dum drøm, men
han vidste godt helt derinde, hvor det gør
ondt, at det ikke var sandt.
Hvorfor lader Gud min mormor døø? Det
er ikke retfærdigt, at det skal gå ud over
hende, når der er så mange andre mennesker
i denne verden.
Der var ikke altid retfærdighed i livet og
slet ingen, når den eller dem man elsker
skal dø.
Gud var jo heller ikke retfærdig, når han
lod sin søn Jesus Kristus dø på korset, og
alligevel var der jo mening med Jesus’
død.
Hans død blev jo vores frelse, og når vi
har brug for at tro eller komme af med
vores byrder, så har Jesus jo altid sagt, at
vi skal lægge vores byrder på hans skuldre,
så han kan borttage vores synder og
byrder.
Jonas fornemmede, at der måske alligevel
var en mening med, at hans mormor skulle
dø, men alligevel var det snyd, at han
som elskede sin mormor ikke kunne få
lov til at beholde hende.
Han glædede sig til at få besøg samme
aften af Søren. Hans bedste ven lige siden
børnehaven eller som deres mødre plejede
at sige lige siden tiden i maven, men det
synes de absolut ikke var sjovt, hvordan
kunne de være venner i maven? Pjat!
Han spurgte Søren, hvordan han havde
haft det, da han mistede sin farfar sidste
år.
Søren fortalte, at det havde været meget
svært, men han havde bedt til Gud hver
dag om at få et svar, hvorfor netop han
skulle miste sin farfar.
Gud havde svaret, at han også havde mistet
en han elskede meget højt, nemlig sin
søn Jesus Kristus.
Det var måske et tab, men samtidig var
der også en glæde i tabet, for i tabet husker
man også alt det gode, den man mister
har gjort.
Jesus Kristus gav jo sit liv for os, så vi
kunne blive fri af vores synder, og det var
den gave han gav til Gud, da han døde på
korset. At alle huskede de gode ting han
havde gjort.
Jonas havde slet ikke tænkt på alle de gode
minder han havde om sin mormor og
alle de sjove ting, de havde lavet sammen
før hun blev syg.
Det var jo rigtigt som Søren sagde, at de
gode minder ville jo blive der hele tiden,
og det var dem man huskede bagefter, når
det hele var forbi.
Søren havde jo alle sine gode minder om
sin farfar, og det ville han også gerne have,
når hans mormor engang var død.
Jonas besøgte sin mormor en sidste gang
og han fortalte hende, hvad Søren havde
fortalt om at minderne lever videre, og
engang så ville de mødes igen oppe i himlen
hos Gud.
Han sagde, at selvom det var trist at skulle
miste hende, så måtte hun gerne tage på
himmelfart med Gud ligesom Jesus gjorde
det.