2008 Juli - August - September - Sankt Knud Lavard Kirke

2008 Juli - August - September 

Indhold 

P. Allens Indledning 

1. Kommunion 2008 

Information - Paolo Drostby 

Dansestævne 2008 - SKL. Skole 

Det magiske sværd - SKL. Skole 

Vandring i den grønne omegn (19) 

Firmelse 2009 

Sognekalender 

Menighedsaften - En succes 

Politik og religion hænger sammen 

Menighedskronik 

Nyt fra menighedsrådet 

Kære Gud 

Børne- og ungdomssiden 

Kære Alle! 

3 

Sognepræst Pater Allen 

G. Courteau, 

OMI 

Vi har haft et rigtigt godt liturgisk forår 

med Påske, Firmelse, Første Kommunion 

og Åsebakkevalfart. Mange 

fra menigheden har været meget aktive 

både med planlægningen og udførelsen 

af disse mange fester. Et stort 

tak til alle. 

Nu kommer sommerferietiden, hvor 

børnene har fri fra skole. Nogle familier 

drager afsted på ferie med familien 

og andre bliver hjemme i denne 

dejlige danske sommer. Lige meget 

hvor ferien end går hen, så ønsker jeg 

hver eneste af jer en rigtig god sommer. 

Den 1. august sker der noget skelsættende 

i Sankt Knud Lavards Kirkes

2 Skt. Knud Lavard Sogneblad 

historie. Denne dag bliver menigheden 

i Johanneskirken en del af os, og 

sammen bliver vi til Sankt Knud Lavards 

menighed. Samtidig bliver Johanneskirken 

i Søborg overdraget til 

de kaldæiske katolikker, som har deres 

egen ritus. 

Jeg byder jer alle velkomne til vores 

nye og fælles menighed. Jeg glæder 

mig at lære jer at kende og ser frem 

til et berigende samarbejde. Vi bliver 

en ny menighed med ret til at tænke 

nye tanker, prøve nye måder at gøre 

tingene på og udvide vores horisonter 

både med hensyn til menighedens indre 

liv og spiritualitet og dens mission 

ud ad til. 

Der er stadigvæk mange følelser og 

spørgsmål, der skal tages hensyn til. 

Derfor tager vi tingene lidt ad gangen, 

så vores fællesskab langsomt og 

sikkert kan blive bygget op til gavn 

for os alle i menigheden. 

Det er blevet besluttet, at vi fra den 1. 

september også laver lidt om på tidspunktet 

for messen om søndagen. 

Den nye tid bliver en halv time tidligere 

end nu, altså kl. 10.30. Dette 

sker af hensyn til undervisningen af 

børn til første kommunion og firmelse, 

der skal foregå efter messen. 

Hvis man har fulgt sognets 

”indsamling til forbedring af kirkens 

fysiske omgivelser”, kan man se at 

indsamlingen går godt og vi håber på, 

at arbejdet kan udføres inden udgivelsen 

af næste sogneblad. Tak til alle 

for jeres bidrag, men vi der skal fortsat 

lidt mere til, før vi har nået vores 

mål. 

Til slut vil jeg vil appellere til jer alle 

om at bede, så den forestående sam- 

menlægning vil kunne lykkes til fulde, 

og at vi hver især yder en positiv 

indsats både i gerninger og ord. 

Rigtig god sommer til alle. 

P. Allen

Skt. Knud Lavard Sogneblad 3 

1. Kommunion 2008 

Igen i år havde vi en flot 1. kommunions 

fest i forbindelse med messen den 27. 

april. 

Det var 14 lidt spændte børn der modtog 

den hellige kommunion. Det var højdepunktet 

efter mange måneders forberedelse 

hver anden søndag før messen. 

Dagen før tilbragte børnene en lang lørdag 

til den sidste forberedelse. Den lørdag 

gik alle til skrifte hos Pater Allen, 

forberedte en individuel forbøn, og en 

række praktiske ting. Det var en stor dag 

for børnene og deres familier som mødte 

Med virkning fra 1. august 2008 lægges 

menighederne Sankt Knud Lavard og 

Johannes sammen til én menighed – 

Sankt Knud Lavards menighed. Sammenlægningen 

indebærer, at Sankt Knud 

Lavards Kirke bliver sognekirke for hele 

menigheden, og at Johanneskirken ikke 

længere skal have kirkelige funktioner i 

menighedens liv. Johanneskirken overgår 

til bispedømmet, eventuelt til brug for 

den kaldæiske menighed. 

Indtil næste ordinære menighedsrådsvalg 

lægges de to menigheders menighedsråd 

sammen til ét menighedsråd, der konstituerer 

sig med nyvalgt ledelse. Samtidig 

drages der omsorg for, at aktive i begge 

menigheder får mulighed for at deles om 

opgaverne i den nye menighed. 

I forbindelse med sammenlægningen 

bliver alle medlemmer af de to eksisterende 

menigheder automatisk medlemmer 

i Sankt Knud Lavards menighed. 

Medlemmer, som ønsker at tilmelde sig 

en anden menighed, kan gøre dette ved at 

henvende sig til sognepræsten i denne 

menighed. Sognepræsten vil herefter løse 

Information - Paolo Drostby 

talstærkt op. 

Marie-Françoise Ahrenkiel 

sognebånd. 

Med sammenlægningen afsluttes en 

proces, som af mange har været opfattet 

som både smertelig og frustrerende, ikke 

mindst de medlemmer af Johanneskirkens 

menighed, som i årevis har været 

meget direkte engagerede i kirkens aktiviteter 

og drift. Der er dog samtidig en 

udbredt forståelse for, at situationen i 

forhold til præstedækning på længere 

sigt er uholdbar, og at det derfor har 

været nødvendigt at samle visse af de 

nordkøbenhavnske sogne. Forhåbentlig 

vil sammenlægningen af Sankt Knud 

Lavard og Johanneskirken give en ny, 

stærk menighed for os alle, som kan 

bidrage til at markere den katolske kirke 

tydeligt i hele sognet. 

Jeg vil på egne vegne sige tak til menigheden 

i Johanneskirken for to år som 

formand for menighedsrådet, og til bispekontoret 

for bestræbelserne på at imødekomme 

menighedens ønske om, at 

Johanneskirken også fremover vil blive 

benyttet til kirkeligt brug. 

Paolo Drostby 

menighedsrådsformand, Johanneskirken


Dansestævne 2008 - Skt. Knud Lavard Skole 

Igen i år var skolen tilmeldt årets dansestævne 

på Gildbro Skolen i Ishøj. Det var 

denne gang 5. og 6. klasse, der skulle vise 

flaget for skolen. 

Ved ankomsten viste det sig, at vores 

skole stillede med absolut flest hold, nemlig 

hele 5 hold, hvilket gav et positivt 

indtryk til de andre. 

En anden slående ting var, at vi var de 

eneste, der stillede op med både drenge 

og pigehold, men også blandet drenge- og 

pigehold, hvorefter det måtte konstateres, 

at holdene fra de andre skoler desværre 

kun stillede med rene pigehold. 

Dette blev også konstateret, da en lærer 

fra en af de andre skoler spurgte, hvordan 

så mange elever fra vores skole deltog, og 

fik at vide, at de ikke havde noget andet 

valg end at deltage. 

Jeg må sige, at jeg var dybt imponeret 

over det engagement, som alle elever 

lagde i deres danseprogram. Hver især har 

fortjent en bunke roser og masser af ros. 

Der har været lagt timer af hårdt arbejde i 

deres danseprogram. Jeg kan som forældre 

skrive under på, at der har været surfet 

på nettet for at finde dansetrin, og når 

de var fundet, så skulle de også øves. 

Efter at alle havde været på podiet for at 

danse første gang, så var det tid til at finde 

de hold, der skulle videre i A- og Bsemifinalerne. 

Vi fik to hold med. Et i gruppe A og et 

hold i gruppe B, hvilket jo var dejligt, at 

se, at der var lidt belønning for indsatsen. 

Efter endnu en omgang dans, så var det 

tid til at indtage frokost, og endnu en 

gang dommernes tur til at finde ud af, 

hvilke to hold, der skulle i finalen i henholdsvis 

gruppe A og B. 

Det skulle vise sig, at vi faktisk havde et 

hold, der var så gode i gruppe B, at de 

kom med i B-finalen, men desværre blev 

der ikke plads til et af vores hold i Afinalen, 

Det er desværre svært at slå lokale skoler, 

der stiller op. Et af vores hold skulle havde 

været med i finalen, da de klart havde 

et meget bedre program og også udviste 

meget bedre koordinering. 

Vores hold i B-finalen fik en fortjent 2. 

plads og kunne tage hjem med vished om, 

at de havde været del af et helt hold, der 

havde gjort den bedste reklame for vores 

skole. 

Jeg er dybt imponeret over vores elever 

og deres eksemplariske opførsel på hele 

turen. Der var intet at sætte fingeren på, 

og de var et forbillede på, hvordan man 

som elever skal opføre sig, når man er på 

tur. 

Greta Maria Salminen


Det magiske sværd: Årets musical - Skt. Knud Lavard Skole 

Det er sikket og vist, at endnu et skoleår 

går på held, og sommerferien nærmer sig 

med hastige skridt, når skolens kor opfører 

årets musical. 

Det er utroligt, hvad disse elever formår 

at tilegne sig af sang og tekster, når de 

kun øver sig én gang om ugen, men ikke 

desto mindre, så nyder vi andre godt af 

deres talenter. 

Som vanen tro, stod Karl 

Søgaard for scenografien, 

og det er imponerende, 

hvad han kan få ud af lidt 

guldstof, maling, pap og 

lignende materialer. 

Der var sågar en ambolt 

som var fundet frem af 

støvet i kælderen, hvilket 

passede perfekt ind i den 

smedje, der var en væsentlig 

del af historien. 

Historien tager sit udspring 

i to kongeriger, der er i 

krig mod hinanden, og de 

kan ikke finde ud af, hvordan 

de skal bringe fred. 

Smedens datter er hemmeligt 

forelsket i kongesønnen, 

men på grund af krigen, 

så kan de ikke vise 

deres kærlighed. 

Smeden har også en 

hustrold, der på sin egen 

con driller familien. 

En dag får smeden besøg af en troldkvinde, 

der befaler ham at smede et 

sværd, bestående af magi og godhed. 

Dette gør smeden og ikke længe efter 

kommer hæren fra det andet kongerige, 

men i stedet for at slås overgiver hæren 

sig, da de bliver som lammet af sværdets 

kraft. 

Endelig får krigen mellem de to kongeriger 

en ende og de to riger får endelig 

bragt ro og orden. 

Men historien er endnu ikke helt slut, 

for kongesønnen og smedens datter vil 

så gerne have hinanden og så tager sønnen 

fat i sin far kongen, og fortæller at 

han elsker smedens datter. 

De får til sidst hinanden 

som i alle gode eventyr. 

Moralen i historien er: 

Der er altid håb, godhed 

vinder altid, kærlighed 

styrer, børn er de klogest 

og børn har altid ret. 

Det blev der grinet rigtig 

meget af, da børn nu 

engang er børn, og i denne 

historie havde de nu 

ret. 

Om børn er de klogeste 

og altid har ret, ja det vil 

jeg lade være op til andre 

at have en mening om, 

men det var bestemt en 

underholdende og sjov 

musical for alle os, der 

deltog. 

Et stort tak og masser af 

roser til alle medvirkende. 



Vandringer i den grønne omegn (19) 

I det seneste nummer af sognebladet 

(2008 nr.2) sluttede den lange tur langs 

Mølleåen ved Strandmøllen ud til Øresund. 

De første 18 turbeskrivelser var alle 

holdt inden for ”Kongens Lyngby”, og 

måske ville det være en idé også at vende 

blikket mod de tilstødende områder, bl.a. 

Søllerød og Birkerød – nu Rudersdal – 

samt Gentofte. Derfor er overskriften 

ændret. 

Vandring nr. 19 fører os til nabobyen Søllerød. 

Selve bymidten ligger sammen 

med kirken højt til vejrs, og det mærkes 

især hvis man fra Søllerød Sø går ad den 

urgamle, stejle hulvej op mod byen. 

Hulvejen ender ved kirkens parkeringsplads, 

og herfra kommer man videre til 

kirkens hovedindgang. Søllerød Kirke er 

bygget over en noget mindre oprindelig 

kirke, opført af limstenskvadre, og den 

har således den samme ærværdige alder – 

omkring 800 år – som talrige andre danske 

landsbykirker. 

I våbenhusets 

vestvæg er indmuretbrudstykker 

af en ligsten 

fra 1402, hvor 

bynavnet Øverød 

læses i sin ældgamle 

form: 

”Øberuth”. I den 

samme periode 

blev Søllerød 

skrevet som 

”Silveruth”. Kirkerummet 

er indrettet 

som de fleste 

gamle danske 

landsbykirker. 

Kirken er på grund af sin idylliske beliggenhed 

meget søgt til bryllupper. Men 

også som det sidste hvilested er Søllerød 

”in”. På kirkegården findes der store 

pompøse gravsteder og mausolæer. Herfra 

er der en god udsigt over Søllerød Sø 

til Øverød, hvis præg som en gammel 

landsby en nyere bebyggelse næsten har 

udslettet. 

Hvor der er en kirke er der også en kro, 

siger et gammelt ord. Det gælder også for 

Søllerød, men den gamle idylliske landsbykro, 

som ligger ud til byens gadekær, er 

for længst indrettet til en mondæn restaurant 

for et velbeslået publikum. 

På den anden side af Gadekæret ses et ældre 

bygningskompleks, kaldet ”Mothsgården”. 

Her har Søllerød Museum – nu 

en del af Rudersdal Museer – til huse. På 

den lille plads foran Mothsgården findes 

Søllerøds gamle bybrønd med hejseværk. 

Jan Møller 

Søllerød Kirke set fra nord. Til højre ses udlænger til den smukke gamle præstegård. 

Skiltet, som henviser til ”holdeplads”, er fra før bilerne blev opfundet. Herskabsvognene, 

der kørte frem til søndagsgudstjenesten, blev bedt om at lade hestene skifte fra trav til 

skridt!


Firmelse 2009 

Firmelse af unge, der typisk er i alderen 12-16 og kommer fra Sankt Knud Lavards 

menighed, kan næste år finde sted lørdag den 30. maj. 

For at blive firmet skal man have gennemført et obligatorisk forberedelseskursus. 

Kurset starter 7. september med en introduktion for forældre og unge og fortsætter 

hver søndag undtaget ferier. 

Den 20. -21. september er der dog en weekendtur til Magleås i Høsterkøb for 

de unge og kateketerne. Man kan læse mere om kursusprogrammet på 

www.firmand.dk. 

Tilmelding sker til John-Erik Stig Hansen, kursus@firmand.dk


Sognekalender 

Hverdagsmesser 

Mandag – torsdag er som regel kl. 17. Aflysning kan forekomme 

Fredag: Rosenkrans kl. 15.30, Messe kl. 16. 

Lørdag: Rosenkrans kl. 16.30, Messe kl. 17. 

Tilbagevendende begivenheder 

Højmesse kl. 11.00 derefter kirkekaffe. 1. søndag i md. brunch. 

Sidste lørdag i md: Fælles rengøring af kirken / havearbejde. 

JULI Tid Begivenhed Bemærkninger 

Lør 5. 17.00 Messe 

Søn 6., 14. alm. 11.00 Højmesse Brunch 

Husk! Skt. Knud Lavards Valfart kl. 

13.30 i Ringsted. 

Lør 12. 10-12 

17.00 

Kirkerengøring 

Messe 

Søn 13., 15. alm. 11.00 Højmesse 





AUGUST Tid Begivenhed Bemærkninger 


Søn 3., 18. alm. 11.00 Højmesse Søndagsskole, Brunch 

Lør 9. 10-12 

17.00 


Messe 


Man 11. 17.30 Menighedsrådsmøde 

Tir 12. Første skoledag 2. - 9. klasse 

Ons 13. Første skoledag bh.kl. og 1. klasse


Fre 15. 08.15 Skolemesse 


Søn 17. Jomfru 

Marias optagelse i 

himlen 


11.00 Højmesse Søndagsskole 

Søn 24., 21. alm. 11.00 Højmesse Kollekt for Caritas Danmark 


Lør 30. 15.00 

17.00 

Messe 

Messe 

Vietnamesisk m/efterfølg. samvær 

Søn 31. 22. alm. 11.00 Højmesse Kommunionsundervisning starter 

SEPTEMBER 

OBS! Ny messetid 

fra denne måned 

Tid 


Søn 7., 23. alm. 10.30 


Lør 13. 10-12 

17.00 

Søn 14., Det Hellige 

Kors’ Ophøjelse 

10.30 

Begivenhed Bemærkninger 

Højmesse Firmelsesundervisning starter 

Søndagsskole, Brunch 


Messe 

Højmesse 1. kommunionsundervisning 

Firmelsesundervisning 

Lør 20. 17.00 Messe Firmelsesweekend Magleås 

Søn 21., 25. alm. 10.30 


Lør 27. 15.00 

17.00 

Søn 28., 26. alm. 10.30 

Højmesse Søndagsskole 

Kollekt for Katolsk Menighedspleje 

Messe 

Messe 

Vietnamesisk m/efterfølg. samvær 

Højmesse 1. kommunionsundervisning 

Firmelsesundervisning


Den 31. maj 2008 var dagen, hvor vores 

forsøg om at holde et fælles messe og 

spisearrangement for dem i menigheden, 

der havde lyst til at være sammen på en 

lidt anden måde. 

Der var lidt over 30, der havde købt billet 

til fællesspisning og hyggeligt samvær 

med andre fra menigheden og en gæst ude 

fra havde også fundet vej til os. 

Efter messen samledes alle i præstehaven 

og der var en rigtig dejlig stemning, og 

alle talte på kryds og tværs af hinanden. 

Maden havde Henrik og Karen Ledertoug 

stået for. Det var Provence gryde med ris 

og flute til og til kaffen havde Jan Hansen 

brugt eftermiddagen til at bage kager til, 

så der var ingen, der gik sulten fra bordet. 

Menighedsaften 

Efter maden tog pater Allen ordet og bad 

alle om at præsentere sig selv ganske 

kort. Det kom der meget morskab ud af, 

da flere fik præsenteret sig selv, og hvem 

de hørte sammen med. Både som mand 

og kone, mødre, fædre og børn i en stor 

blanding på kryds og tværs. 

Det var dog ikke kun de voksne, der havde 

det sjovt. Der var også nogen af menighedens 

børn, der fik endnu en lejlighed 

til at lege. De havde det bestemt lige så 

sjovt, og de behøvede ingen introduktion. 

Alle var enige om, at det var en dejlig aften, 

og at det bestemt ikke bliver sidste 

gang. 



Allerede fra den første kristne menigheds 

tid i Jerusalem forfølges Jesu venner og 

disciple af de politiske magthavere (ApG 

4, 1-12). De tidlige kristne kritiseres, ja 

faktisk sættes de i fængsel, fordi de kristne 

henviser til en anden magt end den, der 

var herskende i samfundet. De kristne 

siger, at den magt de adlyder og følger, 

når de fortæller om det glade budskab og 

helbreder syge mennesker, dén magt 

kommer fra Gud gennem Jesus Kristus. 

Også Jesus selv blev kritiseret af magthaverne, 

når han ikke fulgte samfundets 

regler og forordninger, f.eks. da han blev 

kritiseret af magthaverne for at helbrede 

på en sabbat eller lade sine disciple samle 

korn ind til mad, hvor man i et jødisk 

samfund ikke måtte arbejde på sabbatten. 

Der er altså allerede fra starten et modsætningsforhold 

mellem de verdslige autoriteter, 

magthaverne i samfundet som 

kun tjener deres egen flok, og så de kristne, 

som har et langt videre udsyn, hvor 

alle mennesker uanset regler, kultur og 

samfundsforhold tilhører én flok, og hvor 

den virkelige autoritet kommer fra Gud. 

Hvem skal vi så adlyde? Skal katolikker 

altid gøre hvad Staten siger? Eller hvad 

Paven siger? I begge tilfælde er svaret 

nej. Derimod er det siden 2. Vatikankoncil 

blevet fremhævet, at det enkelte menneske 

i sidste ende kun står til ansvar over 

for Gud. Der findes tydeligvis eksempler 

på, at også i dag kan en statsmagts direktiver 

være forkerte eller direkte umoralske 

og altså mod Guds vilje, og der findes for 

den sags skyld også eksempler på, at paver 

har afveget fra dydens smalle vej. 

Alligevel har kirken altid forstået, at mennesker 

har behov for at organisere sig i 

samfund med regler, love og autoriteter 

for derigennem at kunne sikre samarbejde 

om opgaver, der er for store for den en- 

Politik og religion hænger sammen 

kelte at løse, og for at sikre, at alle 

mennesker har mulighed for at bidrage 

bedst muligt til den solidariske omsorg, 

der er en direkte konsekvens af næstekærlighedsbudet. 

Hvordan skulle hver 

enkelt af os kunne leve op til at passe 

og pleje alle de syge, de gamle, dem i 

fængsel, de arbejdsløse, de hjemløse, de 

fattige i den tredje verden, hvis ikke vi 

organiserede det hele i sundheds-, social- 

og udenrigsministerier med ansvar 

for netop på bedst mulige måde at få 

hjælpen bragt derud hvor den nytter. 

Derfor skal vi betale vores skat med tak 

for at vi derigennem får mulighed for at 

hjælpe andre. 

Men staten som sådan – dvs. sprog, 

kultur, styreform, magtudøvelse m.v. – 

har ingen værdi, hvis den løsrives fra de 

mennesker staten tjener. Demokrati og 

frihed har heller ikke værdi i sig selv; 

værdien opstår kun hvis disse abstrakte 

begreber og rettigheder omsættes til 

konkrete vilkår, der gavner borgernes 

muligheder for at gøre det gode og realisere 

deres potentiale – hvilket disse 

rettigheder så i øvrigt erfaringsmæssigt 

er de bedste til. Hvis friheden derimod 

bruges til at undertrykke, udbytte og 

evt. dræbe andre mennesker, da tjener 

denne frihed ikke det gode men det 

onde. Statsmagten har altså kun legitim 

autoritet med ret til at regulere menneskers 

adfærd, så længe dette sker i respekt 

for menneskets sande værdighed, 

som er givet hver enkelt af Gud og ikke 

er defineret af stat, samfund eller andre 

mennesker. Såfremt dette er opfyldt er 

samfundets indretning med styreform, 

sædvaner, kultur osv. ikke et anliggende 

for kirken, der ikke udstikker detaljerede 

retningslinjer i politiske spørgsmål. 

Kirkens opgave i denne sammen- 

Fortsættes næste side...


hæng er snarere at forme og formidle de 

grundlæggende værdier og normer, som 

hver enkelt må forholde sig til, og som 

hver enkelt må drage sine egne konsekvenser 

af – og selv ultimativt tage ansvar 

for. 

Den katolske tro er ikke en lovreligion. 

Adspurgt om hvad man skal gøre for at få 

evigt liv, udstedte Kristus ikke et længere 

lovkatalog men gav kun et enkelt bud: 

elsk din Gud og din næste. Specifikke 

regler for, hvad man skal spise, købe, 

iklæde sig eller hvem man skal stemme 

på, er ikke at finde i Kristi forkyndelse. 

Det er den enkeltes eget ansvar at omsætte 

Kristi bud til egen virkelighed, gerne 

vejledt af troværdige autoriteter, hvoraf 

kirken bør være et godt bud på én, og 

Dåb 

15. marts 2008: 

Johannes Hai Dang Møller 

23. marts 2008: 

Noah Gianola de Guzman 

1. kommunion 

27. april 2008: 

Politik og religion hænger sammen (fortsat) 

Amanda Howarth, Christel Alvie Osol, 

Christel Messerschmidt, Clara Vo 

Giovanni Cidu, Helena Thygesen 

Jean Baptiste T. Naudin-Motet 

Lasse Mathias Baagø Stenersen 

Marie Josephine de Guzman 

Louise Rønn, Martin Tri Ly 

Rebecca Arendes Weinreich 

Menighedskronik 

forhåbentlig vil statsmagten også ofte 

være et andet bud på en troværdig autoritet 

– i hvert fald hvis det er en stat, der 

smykker sig med at bygge på et kristent 

grundlag. 

Samfundets funktion som et redskab til at 

omsætte kærlighedsbudet til bedste for 

flest mulige mennesker er en kerneopgave, 

som enhver kristen har pligt til at bidrage 

positivt til. Men den verdslige autoritet, 

staten, har ingen ægte magt i sig 

selv. Den eneste ægte magt er viljen til 

kærlighed, og den magt kommer fra Gud. 

Som kristne samfundsborgere er det også 

vores pligt at sørge for at staten følger 

dén magt. 

John-Erik Stig Hansen 

Firmelse 

12. april 2008: 

Alexandra Weinreich 

Andrea de Paoli 

Andreas Holbek 

Anne Patricia Rudnicki 

Birgitte Thomsen 

Christian Lauritzen 

Christoffer Andersen 

Christopher Franzén 

Claire Deloughery 

Emilie Kure Behnke 

Emma Bohn Vinkel 

Mark DiRienzo 

Mathias Zdziemborski 

Mélaine Mortensen 

Mikkel Rosenkilde Berggreen 

Natalie Saabye 

Samantha Saabye


Nyt fra menighedsrådet 

Nu nærmer sommeren sig endelig, og vi 

kan med god samvittighed holde en velfortjent 

ferie efter et års hektisk arbejde. 

Det har bestemt ikke været et år med dans 

på roser for nogen i menighedsrådet. 

Det største arbejde det forgangne år har 

været sognesammenlægningen og få de 

ting på plads, der nu engang følger med i 

sådan en omfattende proces. 

1. august 2008 er en skelsættende dato 

ikke kun for kirken, men også os som 

menighed. 

Det har været en lang proces og for nogen 

måske lige lovlig lang, men ved fælles 

hjælp, er vi sikre på, at det nok skal lykkes 

at få bragt vores menigheder sammen, 

og dermed danne et fælles grundlag for 

fremtiden, og hvad den end måtte bringe 

til hver af os i menigheden. 

Der holdes menighedsrådsmøde ca. en gang om måneden. Alle er velkomne til at stille 

forslag, som så vil blive behandlet. Hvis et forslag skal nå at komme med på dagsordenen, 

skal det være formand Greta Maria Salminen eller næstformand Marie-Françoise 

Ahrenkiel i hænde senest 10 dage før mødet. 

Kære Gud! Har du tilfældigvis tid bare 

sådan et lille øjeblik? 

Jeg ved ikke, hvordan man synder i tanke, 

ord eller gerning, men hvis det går ud på, 

at jeg havde lyst til at stikke Frederik en 

på lampen forleden dag, da han havde 

taget mit løbehjul, ja så har jeg i hvert 

fald syndet i mine tanker. 

Hvis det er at synde i ord, da jeg råbte 

efter Mads, fordi han endnu engang ville 

lege politi og røver. Ikke fordi der var 

noget forkert i at lege politi og røver, men 

fordi jeg igen skulle være røver og kastes 

i fængsel, så jeg var nødt til at kalde 

ham…. Gud, du ved godt, hvad jeg kaldte 

ham! Hvis det er at synde i ord, ja så har 

Kære Gud 

©Greta Maria Salminen 

Det næste arbejde, der ligger foran os 

er, vi får konstitueret os og får valgt de 

personer, der skal være på posterne 

indtil næste menighedsrådsvalg om små 

to år. 

Der er nok at tage fat på i rådet og vi 

mangler bestemt ikke idéer til, hvad vi 

godt kunne tænke/ønske os. 

Økonomien er også et punkt, der bliver 

taget op ved hvert møde, og der er projekter 

nok at tage fat på. 

Vi forventer snarest at kunne komme 

med en udmelding, hvordan det ’nye’ 

menighedsråd ser ud fra den 1. august, 

men der er lige et par ting, der skal falde 

på plads først. 

Må alle have en velsignet sommer, og 

vi glæder os til at tage fat på vores arbejde 

med nye kræfter efter ferien. 

jeg bestemt syndet. 

Synde i gerning lyder lidt nemmere, for 

jeg kom jo til at hive naboens kat i halen, 

da jeg legede med den. Ikke fordi 

jeg havde lyst til at gøre det, men jeg 

ville bare se om den kunne gå på to ben 

ligesom mig selv. 

Det kunne den godt, men bagefter gad 

den ligesom ikke mere at lege med mig, 

hvad jeg nu ikke helt kan forstå, men 

måske kan du forklare mig det en anden 

dag. 

Kære Gud, tak fordi du gad at høre på 

mig. Du er nu så rar at tale med, for du 

svarer aldrig igen, når jeg siger noget.


Børne– og Ungdomssiderne 

Vi er alle skabt i Guds billede 

©En fortælling af Greta Maria Salminen 

Øv øv øv tænkte Nicolai, hvorfor er der 

nogen, der er så dumme, at de ikke kan 

forstå, at vi mennesker er forskellige, 

selvom vi har hver vores hudfarve? 

Han havde lige oplevet, hvordan Oliver 

og Teis gjorde nar af hans udseende. Det 

havde bestemt ikke været sjovt på nogen 

måde. 

Bare fordi han havde brun hud, krøllet hår 

og brune øjne, gjorde det ham jo ikke anderledes 

end andre børn. 

De havde spurgt ham, hvor lang tid han 

skulle bruge til at vaske sig ren, når han 

nu var så ’beskidt’ og så var de næsten 

faldet om af grin. 

Han havde fortalt de voksne, hvad Oliver 

og Teis havde sagt til ham, men de sagde 

bare til ham, at det skulle han ikke tage 

sig af., og de sikkert ikke mente noget 

med det. 

Nicolai sad ved bordet og stak til sin mad, 

men var bestemt ikke sulten. Han vidste 

ikke sit levende råd, hvad han skulle gøre 

næste dag, hvor han igen skulle se på og 

være sammen med Oliver og Teis. 

Skulle han sige noget til sin mor eller 

skulle han bare lade som ingen ting, som 

de voksne havde sagt? 

Hans mor så på ham, og ville gerne vide, 

hvad der var i vejen, for hun kendte bestemt 

ikke sin glade og sjove dreng, der 

sad og stak til maden. 

Nicolai fortalte at Oliver og Teis havde 

gjort nar af hans udseende og de havde 

også grint af ham. 

Nicolai spurgte sin mor, om han ikke bare 

kunne skifte farve og blive ligesom alle 

andre, så ville det hele bare forsvinde. 

Hans mor havde smilet af ham og sagde 

så til ham, om han havde lyst til at bytte 

med hende, så hun kunne få hans smukke 

øjne, hans gyldne hud og mest af alt de 

vilde krøller, så var hun da med på den. 

Nicolai begyndte at grine og kunne godt 

se, at det ikke kunne lade sig gøre. 

Han kunne slet ikke forestille sig sin mor 

med krøller, men kun se hende som det 

hun var, nemlig hans mor, der sørgede 

godt for ham og altid var der, når han 

havde brug for hende. 

Du skal altid huske, at vi er alle skabt i 

Guds billede, og Gud elsker hver enkelt 

af os, uanset, hvordan vi ser ud. 

Oliver og Teis har måske aldrig talt med 

Gud eller glemt, hvordan Gud skabte os, 

og derfor har de ikke lært, at uanset, hvordan 

vi ser ud, så er der plads til os alle. 

Næste morgen tog Nicolai afsted sammen 

med sin mor, og de havde aftalt, at Nicolai 

skulle invitere Oliver og Teis med 

hjem, så de kunne se, at Nicolai var ligesom 

dem selv, selvom han ikke lignede 

dem uden på. 

Oliver og Teis havde slet ikke lyst til at 

tage med Nicolai, men var alligevel lidt 

nysgerrige, fordi der måske så anderledes 

ud hos Nicolai end hos dem. 

Da de endelig var hjemme hos Nicolai, 

kunne de se, at han boede på samme måde 

som dem selv og havde næsten det 

samme legetøj som dem selv. 

Nicolai spurgte om de kunne huske, at 

Gud havde skabt folk i sit eget billede og 

efter han havde fortalt historien, kom 

hans mor ind med hjemmebagte boller og 

varm kakao. 

Oliver og Teis blev enige om, at Nicolai 

var en rigtig god ven, og hans venskab 

ville de gerne beholde for han var klog.


DIREKTØR UBALDO ZIVADINOVIC 

TRANSFORMERVEJ 11 

DK-2730 HERLEV 

Hvis du er interesseret, så kontakt: 

Flokleder Rasmus Lefmann tlf. 2991 9801 

Tropsleder Niels Feilberg tlf. 2363 8973 

Skolestart 2008/09 

-eller overvejer I skoleskift? 

Ring til skoleleder Christa Bonde 

og lav en aftale om at se skolen 

Skt. Knud Lavard Skole 

Toftebæksvej 30, 2800 Lyngby 

Tlf. 45 87 62 40 

www.sanktknudlavard.dk 

TLF: 44 94 18 99 

FAX: 44 94 13 99 

stenbytryk@stenbytryk.dk 

www.stenbytryk.dk 

Spejdergruppe under 

Det Danske Spejderkorps (DDS) 

Flokken for Ulveunger, 6-12 år 

Troppen for Spejdere, 12-16 år

Praktiske oplysninger 

Sankt Knud Lavards Kirke/Sognepræst P. Allen G. Courteau OMI, 

Lyngbygårdsvej 1 A, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 87 56 88, Fax 45 87 56 85, E-mail: agcomi@mail.dk, Giro 802 7404 

Andenpræst: P. Alrin Soosaipillai OMI, tlf. 4587 0888, alrinrich@yahoo.co.in 

Menighedsrådet: 

Greta Maria Salminen, Formand 3212 7300, gretasalminen@yahoo.com 

Marie-Fr. Ahrenkiel, Næstformand 4588 3513, ahrenkielgmf@mail.tele.dk 

Sandro Cidu 4593 0011, sandrocidu@virgilio.it 

Per Lass, Kateket 4585 4930, per.lass@mail.tele.dk 

Henrik Ledertoug 4465 5008, ledertoug@webspeed.dk 

Øvrige Sogneopgaver: 

Gerda Krarup Revision, gsk@kemi.dtu.dk, 4585 9494 

Binh Nguyen, Kasserer cafegrillen@netscape.net, 4585 0607 

Thomas Høyer Orgel og Kor 

Greta Maria Salminen Kontakt til Skole og Skolebestyrelse 

Per Lass Lektorer, Søndagsskole, Kirkebrunch 

Rose Trier Kirkekaffe, Brunch, Blomster, 4595 1370 

Marie-Françoise Ahrenkiel Kateket 

Anni Faludi Rengøring, 4585 3753 

René Fischer Fotografering, 2573 9906 

Henrik Ledertoug Sakristan 

Sognebladets Redaktionsudvalg: 

P. Allen G. Courteau OMI (ansv.), Per Lass, Jan Møller (4585 1360), Greta Maria Salminen 

(Layout/Redaktør) 

Oplag 900 eksemplarer. - A/S Stenby Tryk, Direktør Ubaldo Zivadinovic. 

Deadline: 

Stof til næste nummer, 4. kvartal 2008, må meget gerne være løbende, men skal være 

Greta Maria Salminen i hænde senest den 31. august 2008. Helst via e-mail eller CD- 

Rom, men andet kan også aftales. 

Hjemmeside: 

www.sklk.dk 

B

2008 Juli - August - September - Sankt Knud Lavard Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?