Sankt Knud Lavard Kirke

4Troens år i konciletslysAf John-Erik Stig HansenPå 50 års dagen for 2. Vatikankoncilsåbning 1. oktober 1962indledes også et ”Troens år”,som er blevet udråbt af pave Benediktd. 16. Dermed ønsker paven,at katolikker over hele verdenbruger anledningen til atfordybe sig i den katolske tro. Isærlig grad fremhæves diskussionerneog resultaterne fra 2. Vatikankoncil,der blev afholdt iRom 1962-1965 med deltagelseaf de fleste af den katolske kirkesbiskopper fra hele verden.Pave Johannes 23.Vatikankoncilet blev indkaldt afpave Johannes d. 23 og fik hurtigten noget anden retning, enddet konservative embedsapparathavde lagt op til. Støttet af pavenblev hovedstrømmen 1)ajourføring, 2) udvikling, og 3)kildeforankring. Med andre ordkom det til at dreje sig om atgøre den katolske trosformuleringog praksis tidssvarende, atudvikle troslæren så den dragernytte af nye menneskelige erfaringer,og vel at mærke at gøredette ved at grave sig ned gennemårhundreders historiske aflejringerog finde tilbage til denoprindelige kristne kirkes tro ogudtryk. Langt hovedparten(typisk over 85%) af de mereend 2.000 biskopper fandt ienighed og ofte efter lange diskussionerfrem til en række nyeformuleringer, der i dag kan studeresi 16 dokumenter. Kun etlille mindretal af biskoppernestøttede de oprindelige oplægfra Vatikanets embedsværk, somi hovedsagen drejede sig om atbevare alt som det var og især atfremhæve pavens overhøjhed;men sådan var kirkens vilje altsåikke.Hvad laver de dogpå sognekontorethver onsdag?Af Susanne VibyDe tre medarbejdere, sognesekretærerne Dagny Buhl Jensenog Jette Halle og regnskabsfører Gerda Krarup fortæller lidtom deres arbejde og baggrundDagny:- Jeg begyndte som sekretær iSkt. Therese og Skt. Andreassogn i 1995, da jeg gik på pensionfra økonnomiafdelingen, SøllerødRådhus. Min sognepræst,Czeslaw Kozon, spurgte om jegville se, hvad der foregik på etsognekontor, og det kunne jeg jogodt tænke mig. Han har væretalle tiders læremester. Han havdealtid tid, når jeg kom medmine dumme spørgsmål.Mit job blev i kartoteket, hvorjeg skulle føre ind i ministerialbogen(kirkebogen), dåb, vielseog begravelse. Jeg lavede ogsåattesterne.Nu har jeg været så heldig at få21én, der vil lave arbejdet for mig,Jette Halle, og jeg tænkte, at nukunne jeg gå på pension, men såsagde Pater Allen: ”Nej, det trordu da vel ikke! Jeg har nogetandet, der skal laves.” Det sidderjeg så med nu, gamle fødselsregistreringerfra da kirkenstartede, der skulle sættes i orden,og så hjælper jeg Jette lidt.Pater Allen har sikkert flere sjoveopgaver.Nu venter vi bare på, at vi fåren pc’er til, så jeg også får en.Jeg begyndte at lære lidt på dengamle computer, men så komGerda jo, og så var det sket. Hunsad og lavede regnskaber og såkunne jeg ikke komme til. Så fikvi en ny bærbar, men så komJette og den bruger hun.. men

205Alt vil blive godt,alt vil blive godt,og alle tingvil blive godeJulian af Norwich(1342-ca.1416), engelskmystikergymnastiksal. Men samtidigskulle den fungere som midlertidigkirkesal. Hver søndag blevsalen ”møbleret” til fejring afden hellige messe. Der blev opstilletet alterbord og så mangeklapstole, som man regnede medder ville blive brug for. Men stadigvar der ingen kirke. Økonomienskulle være på plads først,og den endelige beslutning omkirkebygningens arkitektur ogindretning skulle træffes.Arkitekten og sognets regnskabsførerCarl Darving rejstetil Tyskland og Schweiz for atstudere nutidig kirkebygningskunst.Efter hjemkomsten udarbejdedearkitekten de endeligetegninger og biskop Suhrs tilslutning.Det utraditionelle var, at kirkebygningenskulle opføres over etskelet i jernbeton og taget skullebæres af to rækker slanke betonsøjler.(fortsættes i næste nummer)Blandt de 16 dokumenter er defire konstitutioner velegnede tilfordybelse for enhver katolik.De præsenterer nemlig noglegrundlæggende teologiske overvejelserog sider af katolsk tro –ofte på en ny og meget inspirerendemåde.GUDS ÅBENBARING (DEI VERBUM)Gud åbenbarer sig i Kristus, ogdén åbenbaring videreformidlestil os dels gennem beretningerneom Jesus Kristus, det jødiskefolk og de første menigheder(’skriften’) og dels gennem denefterfølgende troserfaring(’traditionen’), som kristne sidenhenhar indhøstet. Den katolskekirkes læreembede har pligttil at tolke dette grundlag, så detpå retvisende og relevant mådebliver tilgængeligt for alle søgendemennesker. Åbenbaringener på denne måde heller ikkeafsluttet, idet ’traditionen’ heletiden er i udvikling efterhåndensom nye menneskelige erfaringerog indsigter opnås.OM KIRKEN (LUMEN GENTIUM)Kirken beskrives som et sakramente,et virksomt gudstegn, derer den synlige legemliggørelseaf den treenige Gud. Kirken udgøresaf Guds folk, der i fællesskaber på pilgrimsvandringgennem historien, og alle er udsendtaf Kristus. Kirken beståraltså ligeværdigt af både lægfolk,gejstlige og ordensfolk, ogde enkelte kristne deltager hvermed sin opgave i forkyndelsenaf evangeliet. For at koordinerearbejdet i kirken er det organiseretmed et hierarki af biskopperog præster, der varetager særligefunktioner til gavn for hele Gudsfolk.GUDSTJENESTENS FORNYELSE(SACROSANCTUM CONCILIUM)Forkyndelse er ikke blot nogetder sker gennem ord, men ogsånoget der sker gennem handlinger.I særlig grad er gudstjenesten,messen, indrettet til at udtrykkehvad der ikke kan udtryk-

6kes i ord alene, nemlig Kristimysterium. Højdepunktet er densakramentale fejring af Kristitilstedeværelse i vores materiellevirkelighed gennem eukaristien,og i den fejring deltager heleGuds folk aktivt. Hvis det sakramentaletegn skal kunne bevirke,hvad det betegner, så skalKIRKEN I DEN MODERNE VERDEN(GAUDIUM ET SPES)Kirken er ikke adskilt fra verdenog det liv, vi kristne lever i detverdslige samfund. Det er tilenhver tid kirkens opgave atgranske tidens tegn og tyde demi evangeliets lys. Kirken skal19Skitse af den ny kirke, arkitekt Carl A. Frederiksen, 1946Koncilsfædrene forsamlet i Peterskirkendet også være forståeligt. Derforblev liturgien fornyet gennemhele menighedens aktive deltagelse,forenkling af riter og ceremonierog forståeliggørelse(dvs. modersmål) af liturgien.forsøge at give verden - voresoplevelser, erfaringer, skuffelser,indsigter – en dybere betydning,der ultimativt peger modGud. Da alt sandt og godt kommerfra Gud kan der ikke væreen modsætning mellem de fagligeog sociale domæners afdækningaf skaberværket og religiøskristentro. Den kristne har pligtI 1949 kunne biskop Suhr omsidersætte spaden i jorden og dermedindlede det ambitiøse byggeprojekt,og i 1950 kunne derholdes rejsegilde for den førstebygning på grunden, præstegården.I januar 1951 fortsatte byggerietaf præstegården samt afen forsamlings- og gymnastiksal.Nu var man nemlig kommetså langt, at der skulle opføres enegentlig skolebygning. Skolenskulle ledes af en gruppe SanktJoseph-søstre, der skulle tagefast ophold i sognet og have deresegen bolig i skolebygningensøverste etage. Opførelsen afskolebygningen begyndte i1953, og i august 1954 kunneman åbne dørene for de førsteelever i Sankt Knud LavardSkole. Den nyopførte store salmellem præstegården og skolebygningenvar Ansgarstiftelsensejendom, og den blev udlejet tilskolen, som indrettede den til

18Sankt Knud Lavard Kirke- set i historiens lysAf Jan MøllerVi må næsten 70 år tilbage i tiden,til 1944, hvor bispedømmetved biskop Theodor Suhr (1896-1997) købte en byggegrund iLyngby på hjørnet af Toftebæksvejog den nuværendeLyngbygårdsvej, tæt ved Nærumbanenslokalstation Lyngby.Her skulle der med tiden byggesen ny og rummelig kirke. Mender var lang vej igen. Andenverdenskrig rasede og Danmarkvar besat. Og der var mangelbl.a. på byggematerialer. Forslet ikke at tale om, hvor pengeneskulle komme fra. Eller hvordankirken skulle se ud. Menman kunne da foreløbig begyndemed at planlægge byggerietog finde en arkitekt, som kunneudarbejde nogle skitser på bebyggelsenaf den store grund.Man havde store planer. Derskulle nemlig ikke blot opføresen kirke, men også en præstegård,en aula og plads til et midlertidigtkapelrum, der kunnebenyttes indtil man engang fiken rigtig kirkebygning. Samt etkirketårn med klokker. Tårnetskulle opføres som en fritståendekampanile.I juni 1946 blev der udarbejdeten brochure med beskrivelse aftil at omsætte sin tro i praksis ogvirkeliggøre det kristne budskabi den verden - dvs. i de socialeog faglige sammenhænge - hanbefinder sig i. Derved har kirkenen forandringskraft, som synligtkan vidne om Kristi evangelium.Som tegn for verden bør livet ikirken være båret af dette princip:”enighed i det væsentlige,frihed i det uvisse og kærlighedi ét og alt.”Tro begynder og ender med tillid.Vi har hver især fået overleverettroens gave fra andre mennesker:forældre, lærere, venner.Det de har formidlet er beretningenom Jesus Kristus og de indsigterom menneskelivet somdet kristne fællesskab over2.000 år har indhøstet i lyset afKristi evangelium. Vi har tillidtil vores lærere, og vi har tillidtil det budskab, de har formidlettil os. Grundlaget for den tillider, at Gud ikke snyder, dvs. atden virkelighed, som er genstandfor tolkning hænger sammen,er rationel og følger desamme regelmæssigheder, hvadenten det er Palæstina år 0 ellerKøbenhavn år 2012. Det giveros tillid til, at Gud principieltkan forstås, og at vejen dertil gårgennem Jesus Kristus og denverden som Gud har skabt. Vedat aflæse vores verden, ved attolke vores liv og erfaring kan vikomme en antydningsvis forståelseaf Gud nærmere. Og vi erikke alene. Gennem 2.000 år harkristne levet et kristenliv, gjortderes erfaringer og tolket dem ilyset af Kristi evangelium, hvilkethele tiden bliver overleveretog udlagt med Helligåndenshjælp af Guds folk på vandring.Derfor er den katolske fremhævelseaf traditionens betydning istadig dialog med skriften ogdens udlægning en sikker kildetil fornyelse. Det så vi for 50 årssiden, da 2. Vatikankoncil slogvinduerne op og luftede ud i destøvede gemakker, og eftersomHelligåndens arbejde ikke erafsluttet endnu, så vil vi oplevedet igen.Koncilets dokumenter er oversattil dansk og kan findes her:www.katolsk.dk/1364/Dansk hjemmeside om ”Troensår”:www.katolsk.dk/troens_aar/7

817Kor weekendaf Thomas HøyerKoret ved den engelske messevar på weekendtur sammen forat styrke det sociale. Koretsmedlemmer stod selv for planlægningenaf det meste, og detskulle være en lejrtur. Jeg tilbøddem at skaffe campingudstyr framin gamle spejdertrop, og deudbad sig økse, sav og så entredje ting. De kendte ikke detengelske ord for det, men vedfagter betydede de mig, at dervar tale om en ca. 45 cm lang,krum huggert, som "man plejerat have med i junglen". Jeg måtteså fortælle dem, at man her tillands bliver kastet i spjældet,hvis man har så meget som engrønsagskniv med på fisketur,mens jeg for mit indre blik så enflok purunge piger pile rundt iGribskov med hver sin machete.Nu blev vejrudsigten så elendig,så jeg i sidste øjeblik ændredeplanen til en weekend med overnatningpå Sct. Knud LavardSkole. Her havde vi en pragtfuldtid sammen; alle deltagerne stråledesom små sole.”Companions”underholdtbørnene medsanglege ogdans

169SommerfestVi fejrede årsdagenmed en sommerfest ihaven på en solskinssøndagunder træernesskygge.Kirken blev indviet for 55 årsiden, 12. august 1957Alle medbragteretter til denfælles buffétDet var tydeligt, at der ofte ikkeer så meget at grine ad i deresdagligdag. Her fik de virkeliglettet på ventilen.Meget af tiden gik med korprøver,sangundervisning og nodelæsning,men de havde ogsåplanlagt en masse lege, fra streetbasket, over sækkevæddeløb tilkomplicerede koncentrationslege,som ikke sådan lige lader sigforklare. Vi tog os også tid til enudflugt, hvor vi spadserede gennemskoven fra Nærum til Attemosegård,hvor museumslederengav os en god introduktiontil Vedbæk-fundene.Det meste af koret er fra Filippinerne,og her har man en rigEn guitar blev fundet frem, ogalle de go'e gamle filippinskeslagere blev skrålet igennem.På vej til Attemosegård for at seVedbækfundenemadkultur, som kokkene såholdt i hævd i skolens udmærkedekøkken. Her spiste vi et megetautentisk asiatisk hovedmåltid,og her blev vi så hængendeher resten af aftenen. Efter engod nats søvn blev det en stilfærdigmorgen med morgenmadog andre morgensysler, hvordeltagerne så kunne lære hinandenat kende, også når der ikkevar fest og ballade.Efter messen kl. 13 kunne vitage hjem i stærkt opløftet stemning;og vi kan næsten ikke ventetil næste kor-weekend.

10kåring.For at nå frem til en konklusion:Man henviste blandt andet tilKnud Lavards indtagende personlighed,hans mandige fremfærdog ubøjelige retsind. Ogdertil, men ikke mindst, hansdød ved et lumsk snigmord.15Marinated and grilled chicken on spit à la ManilaWeek-end for the Music Groupby Thomas HøyerThe music group had a weekendtogether for bonding and singing.The members handledmost of the organization, and wewere heading for a camping trip.As a former scout leader, I wasasked to provide some necessaryequipment: spade, axe, saw,and, much to my surprise, thegirls wanted machetes, too. InDenmark, knives with a bladelonger than 7 cm are strictlyforbidden to carry in public, so Iwas horrified to hear this request.In the event, the weather forecastturned out to be so miserable,that I changed plans in thelast second, so we ended up havinga weekend at the schoolnext door to the church. We hada wonderful time together. Allfaces were beaming with joy. Isensed that some of the au pairgirls of the choir did not enjoytheir daily routines with theirhost families, but this was anopportunity to relieve some ofthe built up pressure.KronikkenDåbTobias Fontana Tengvad, d. 12. maj.Oliver Munch-Andersen, d. 16. juni.Johanna Dornoff, d. 16. juni.Tuyet Hong Thi Nguyen, d. 21. juli.Jonathan Vuong Pham, d. 21. juli.Isabella Hien Pham, d. 21. juli.Viggo Paul Ankoma Uttenthal, d. 4. august.Sophia Karolina Thygesen, d. 5. august.Isabella Marie Tretow-Loof, d. 19. august.VielseCecilie Hall Uttenthal og Andreas Lauge Christensen, d. 26. maj.Bich Huong Vu og Francis Xavier Tran Quoc Tu Nguyen, d. 25. juni.Tuyet Hong Thi Nguyen og Van Y Pham, d. 21. juli.DødKnud Erik Jensen, d. 10. juli.Thomas Laustsen, d. 18. juli.Kirsten Tofte Groesmeyer, d. 29.juli.Jette Magnussen, d. 6. august.

1411Ruinen er nu frilagt og restaureret.I dag er den målet for de årligevalfarter til Haraldsted.Den dræbte Knud Lavard blevbegravet i kirken ved benediktinerklostreti Ringsted, hvor manførte en slags ”mirakelprotokol”Der blev i den følgende tidjævnligt fremsat ønsker om at fåKnud Lavard helgenkåret. Mender var også kræfter, der modsattesig dette ønske. Argumentetherfor var, at det ikke var forsin fromhed og sin tros skyld atKnud Lavard blev myrdet. Hankunne med andre ord ikke betragtessom martyr. Der skullemere til hvis ønsket om ophøjelsetil helgen skulle fastholdes.Efter drabet på Knud Lavardden 7. januar 1131 blev dennedato indskrevet i ”memorialefratrum” – Domkapitlet skullehvert år på denne dato bedes forhans sjælefred. Desværre eksistererder ingen skriftlige rapporterom miraklerne, som kunnegive anledning til helgenkåring.Den engelske benediktinermunkRobert af Ely i Ringstedklostretskrev ca. 1135-37 en helgenbiografiaf Knud Lavard som førstegrundlag for en helgenkåringsprocesi Rom. Der er dog gennemtiderne sat spørgsmålstegnved berettigelsen heraf. Menhans uskyldige død og den almindeligeanerkendelse af hansulastelige og mønsterværdige livfremkaldte i vide kredse ønsketom at få Knud Lavard helgenkåret.Pave Alexander 3. besluttedederfor på baggrund af det stadigeønske – også fremsat af ærkebiskopEskil af Lund – atimødekomme ønsket. I pavensbrev herom, som blev dateretden 11. november 1169, stodder bl.a.: ”Efter jeres bøn og ønskebestemmer Vi, at I skal æredenne helgens legeme, og her påjorden hylde det med passendeæresbevisninger, således somden almægtige og barmhjertigeGud ved sin nåde har helliggjortham i himlen. For fremtidenskal han regnes blandt helgenerne…”Der er blevet skrevet meget omberettigelsen af at ophøje KnudLavard i helgenskaren. Betragtningerom berettigelsen hertil erén ting, men det tilkom aleneKirken at iværksætte en helgen-We had choir rehearsals, voiceinstructions, and note reading,but we also found time for parlourgames, street basket, andcomplicated games of powers ofSnatch the scarf and get awaybefore your opponent managesto tag you.concentration and diligence.Furthermore, we walked fromNærum Station through thewoods to "the Vedbæk finds",an exhibition of skeletons andother remains of a family groupfrom 7000 years ago, kindlyexplained to us by the leader ofthe little museum. Filipinos lovefood. Nothing new here, and ourdinner was no exception. Afterauthentic Asian cuisine, westayed a long time in the cosykitchen. A guitar came out, andwe sang all the good old songsat the top of our voices.After a good night's sleep, wehad a more quiet time in themorning, with opportunities fora diffeent kind of bonding in thechoir, and we went home afterthe 1 o'clock Mass in a joyousand elated state of mind. We justcan't wait for the next choirweekend.

12Hvorfor blevKnud Lavardhelgenkåret?Af Jan MøllerDen unge kongesøns liv og dødhar optaget historikerne i over800 år, og dog er der mangeubeskrevne blade. Der findesnemlig utrolig mange beretningerom Sankt Knud Lavardsskæbne.I vores sogneblad er der tidligerefortalt om Knud Lavard i heletre fortløbende numre.Kilderne til beretningen omKnud Lavard er talrige – fra SaxoGrammaticus til nutidig historieskrivning.Her er en ultrakort beretning omdet historiske forløb:Knud blev født i årene omkring1096. Han var søn af den danskekonge, Erik 1., som havde tilnavnetEjegod. Han døde i 1131og blev efterfulgt af sin bror Niels.Den unge Knud blev opdragethos storbonden Skjalm Hvideog blev 16 år gammel sendttil hertug Lothar, den senerekonge af Sachsen. Som 19-årigovertog Knud embedet som jarleller hertug i Slesvig, og her fikhan tilnavnet Lavard, der bedstkan oversættes til brødgiveren.Kong Niels’ søn Magnus, somefter sin fars ønske skulle efterfølgeham på tronen, var klarover, at hans fætter Knud havdelige så stor ret til at overtage regeringsmagtennår den tid kom.Der opstod et jalousiforholdmellem de to kongesønner, hvisresultat er meget velkendt.I 1130 tilbragte Knud Lavardjulen på kongsgården i Haraldstednord for Ringsted. Hermødtes de to, og Magnus foreslog,at han og Knud skulle mødesom aftenen den 7. januar i13skoven ved Haraldsted for atdrøfte deres indbyrdes forholdog fremtidsplaner. Trods advarslermødte Knud tillidsfuldt op tilmødet med Magnus. Samtalenmellem de kongsemner blevhurtigt alvorlig. Den tog en dramatiskdrejning, da Magnus traksit sværd, huggede sin fætterned og dræbte ham.Mordet vakte betydelig opsigtog stor vrede i vide kredse, ogstraks hørte man beretninger ommærkelige begivenheder kortefter drabet. Det fortaltes bl.a.,Knud Lavard, ærkeenglen Mikael og dragen fra ca. 1450, Vigerstedkirke. Foto: John-Erik Stig Hansen.at der udsprang en kilde hvordrabet havde fundet sted. Herblev der senere opført et kapelsom blev meget søgt indtil reformationen.I slutningen af 1800-tallet blev der fundet en ruin efteren lille langstrakt bygning.