6kes i ord alene, nemlig Kristimysterium. Højdepunktet er densakramentale fejring af Kristitilstedeværelse i vores materiellevirkelighed gennem eukaristien,og i den fejring deltager heleGuds folk aktivt. Hvis det sakramentaletegn skal kunne bevirke,hvad det betegner, så skalKIRKEN I DEN MODERNE VERDEN(GAUDIUM ET SPES)<strong>Kirke</strong>n er ikke adskilt fra verdenog det liv, vi kristne lever i detverdslige samfund. Det er tilenhver tid kirkens opgave atgranske tidens tegn og tyde demi evangeliets lys. <strong>Kirke</strong>n skal19Skitse af den ny kirke, arkitekt Carl A. Frederiksen, 1946Koncilsfædrene forsamlet i Peterskirkendet også være forståeligt. Derforblev liturgien fornyet gennemhele menighedens aktive deltagelse,forenkling af riter og ceremonierog forståeliggørelse(dvs. modersmål) af liturgien.forsøge at give verden - voresoplevelser, erfaringer, skuffelser,indsigter – en dybere betydning,der ultimativt peger modGud. Da alt sandt og godt kommerfra Gud kan der ikke væreen modsætning mellem de fagligeog sociale domæners afdækningaf skaberværket og religiøskristentro. Den kristne har pligtI 1949 kunne biskop Suhr omsidersætte spaden i jorden og dermedindlede det ambitiøse byggeprojekt,og i 1950 kunne derholdes rejsegilde for den førstebygning på grunden, præstegården.I januar 1951 fortsatte byggerietaf præstegården samt afen forsamlings- og gymnastiksal.Nu var man nemlig kommetså langt, at der skulle opføres enegentlig skolebygning. Skolenskulle ledes af en gruppe <strong>Sankt</strong>Joseph-søstre, der skulle tagefast ophold i sognet og have deresegen bolig i skolebygningensøverste etage. Opførelsen afskolebygningen begyndte i1953, og i august 1954 kunneman åbne dørene for de førsteelever i <strong>Sankt</strong> <strong>Knud</strong> <strong>Lavard</strong>Skole. Den nyopførte store salmellem præstegården og skolebygningenvar Ansgarstiftelsensejendom, og den blev udlejet tilskolen, som indrettede den til
18<strong>Sankt</strong> <strong>Knud</strong> <strong>Lavard</strong> <strong>Kirke</strong>- set i historiens lysAf Jan MøllerVi må næsten 70 år tilbage i tiden,til 1944, hvor bispedømmetved biskop Theodor Suhr (1896-1997) købte en byggegrund iLyngby på hjørnet af Toftebæksvejog den nuværendeLyngbygårdsvej, tæt ved Nærumbanenslokalstation Lyngby.Her skulle der med tiden byggesen ny og rummelig kirke. Mender var lang vej igen. Andenverdenskrig rasede og Danmarkvar besat. Og der var mangelbl.a. på byggematerialer. Forslet ikke at tale om, hvor pengeneskulle komme fra. Eller hvordankirken skulle se ud. Menman kunne da foreløbig begyndemed at planlægge byggerietog finde en arkitekt, som kunneudarbejde nogle skitser på bebyggelsenaf den store grund.Man havde store planer. Derskulle nemlig ikke blot opføresen kirke, men også en præstegård,en aula og plads til et midlertidigtkapelrum, der kunnebenyttes indtil man engang fiken rigtig kirkebygning. Samt etkirketårn med klokker. Tårnetskulle opføres som en fritståendekampanile.I juni 1946 blev der udarbejdeten brochure med beskrivelse aftil at omsætte sin tro i praksis ogvirkeliggøre det kristne budskabi den verden - dvs. i de socialeog faglige sammenhænge - hanbefinder sig i. Derved har kirkenen forandringskraft, som synligtkan vidne om Kristi evangelium.Som tegn for verden bør livet ikirken være båret af dette princip:”enighed i det væsentlige,frihed i det uvisse og kærlighedi ét og alt.”Tro begynder og ender med tillid.Vi har hver især fået overleverettroens gave fra andre mennesker:forældre, lærere, venner.Det de har formidlet er beretningenom Jesus Kristus og de indsigterom menneskelivet somdet kristne fællesskab over2.000 år har indhøstet i lyset afKristi evangelium. Vi har tillidtil vores lærere, og vi har tillidtil det budskab, de har formidlettil os. Grundlaget for den tillider, at Gud ikke snyder, dvs. atden virkelighed, som er genstandfor tolkning hænger sammen,er rationel og følger desamme regelmæssigheder, hvadenten det er Palæstina år 0 ellerKøbenhavn år 2012. Det giveros tillid til, at Gud principieltkan forstås, og at vejen dertil gårgennem Jesus Kristus og denverden som Gud har skabt. Vedat aflæse vores verden, ved attolke vores liv og erfaring kan vikomme en antydningsvis forståelseaf Gud nærmere. Og vi erikke alene. Gennem 2.000 år harkristne levet et kristenliv, gjortderes erfaringer og tolket dem ilyset af Kristi evangelium, hvilkethele tiden bliver overleveretog udlagt med Helligåndenshjælp af Guds folk på vandring.Derfor er den katolske fremhævelseaf traditionens betydning istadig dialog med skriften ogdens udlægning en sikker kildetil fornyelse. Det så vi for 50 årssiden, da 2. Vatikankoncil slogvinduerne op og luftede ud i destøvede gemakker, og eftersomHelligåndens arbejde ikke erafsluttet endnu, så vil vi oplevedet igen.Koncilets dokumenter er oversattil dansk og kan findes her:www.katolsk.dk/1364/Dansk hjemmeside om ”Troensår”:www.katolsk.dk/troens_aar/7