Velkommen til Skovlygård Økologisk ... - Jystrup Net

jystrupnet.dk

Velkommen til Skovlygård Økologisk ... - Jystrup Net

Del af et netværk for

“Sustainable Food Societies”

i alle lande i Østersøregionen

Velkommen til Skovlygård

Økologisk Kredsløbslandbrug

Bæredygtigt Fødevarenetværk

Nøgleord for projektet

BERAS Implementation er et projekt indenfor

Baltic Sea Region Programmet 2007-2013

(www.eu.baltic.net)

HOVEDMÅL:

Projektet arbejder for at forbedre miljøet I

Østersøen og for en øget bevidsthed om

sammenhængen mellem vores mad og de

globale klimaforandringer. Projektet skal

styrke bæredygtigheden i landbruget, øge

jordens frugtbarhed og skabe en sund

udvikling I landdistrikterne I regionen.

PROJEKTPARTNERE: 24 Partnere samt 35

medvirkende organisationer fra 9 lande med

kompetencer inden for jordbrugsrådgivning,

myndigheder, økologi, landdistriktsudvikling,

kommunikation/uddannelse og forskning.

BUDGET: Ca. 35 millioner DKK

DANSK PARTNER:

TILKNYTTEDE ORGANISATIONER:


Målsætninger i BERAS Implementation-projektet

Jord, mad, hav og klima – fremtidens jordbrug skal bidrage til en miljømæssig,

økonomisk og social bæredygtig udvikling:

ØKOLOGISK KREDSLØBS LANDBRUG

(ERA - Ecological Recycling Agriculture)

har balance mellem planteproduktion og

dyrehold. Herved er gården overvejende

selvforsynende med næringsstoffer og

gødning.

DIET FOR A CLEAN BALTIC

”Østersøvenlig mad” er et koncept

baseret på god og sund mad, økologisk

og lokalt produceret, sæsonbestemt

udvalg og 80% vegetabilsk indhold.

.

RÅDGIVNING OG

UNDERVISNINGSMATERIALER

– for landmænd, rådgivere, skoler og

universiteter.

ET NYT INSTRUMENT I

LANDBRUGSPOLITIKKEN

ERA-landbrug promoveres som et

stærkt bæredygtigt alternativ til intensivt

landbrug i DK og i hele Østersø-regionen.

BÆREDYGTIGE FØDEVARENETVÆRK

Med ERA-landbruget i centrum skabes netværk med forarbejdnings-virksomheder,

salgsled og offentlige og private forbrugere i et lokalt baseret samarbejde. Bæredygtige

Fødevarenetværk styrker udviklingen i landdistrikterne.


Iltkoncentrationen i Østersøen: Områder med midlertidig eller

permanent iltkoncentration undr 2 ml/l.

Østersøens miljø er truet

Kilde: Swedish Environmental Protection Agency.

www.internat.naturvardsverket.se/documents/pollutants/overgod/eutr

o/havsyree.html

Kilde: Nordisk Ministerråd 2007

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/3E8985D6

-447D-448F-AC76-

A1F9A2E9B822/0/faktablad_Torsk_sild.pdf

Østersøen er et unikt havområde. Østersøens vand kan bedst betegnes som brakvand, da de

indre danske farvande kun tillader en lille indstrømning af salt havvand, mens store floder

tilfører ferskvand.

Udvaskning af kvælstof og fosfor fra landene omkring Østersøen betyder en massiv

opblomstring af alger i overfladevandet. Når algerne dør og nedbrydes i efteråret, opbruges

ilten i vandet. Diagrammet til højre viser, hvordan iltindholdet er faldet i det Botniske Hav og i

Gotlands Dybet. Når iltkoncentrationen bliver for lav, favoriseres organismer, som afgiver

svovlbrinte, der igen dræber mange fisk og vandlevende organismer. Dette resulterer i døde

zoner ved havbunden. Området, som er dækket af iltfattigt bundvand, ser ud til at være

stigende hvert år. Det dækker nu tæt på 70.000 kvadratkilometer.

Østersøen er afvandingsområde for Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, og dele af

Danmark, Rusland og Tyskland. I alt 85 millioner mennesker bor i dette areal. Cirka halvdelen

af udledningen af kvælstof og fosfor kommer fra landbruget. Resten kommer individuelt og

industrielt spildevand.

ERA landbrug har potentiale til at reducere kvælstofbelastningen med 50% . Samtidig

reduceres også fosforbelastningen.

HELCOM ’s (Helsinki Kommissionen) Handlingsplan for Østersøen fra 2007 har sat som mål at

genskabe Østersøens gode økologiske tilstand inden 2021.


Gårdens organisation

Skovlygård er en enkeltmandsvirksomhed,

der ejes af Anders og Kirsten Due-

Andersen.

Gården drives af familien samt

maskinstation, hvis det er nødvendigt.

Anders er 6. generation på Skovlygård.

Gården har været drevet 100%

økologiske siden 1997.

Anders og Kirsten har samarbejde med

anden økolog om socialarbejde med unge

mennesker.

Vandopland

Afvandingen fra alle Skovlygårds marker

går via grøfte og dræn til Tokkerup Å og

videre til Roskilde Fjord.

Skovlygård

Skovlygård

Gårdens produktionsomfang

Areal til rådighed (2012):

• 39 ha agerjord

• Heraf 2,5 ha grønsager og

kartofler

• 6 ha vedvarende græs

• 4 ha natur, veje og bygninger

• 2 drivhuse (polytunnel)

Jordtypen er ret variende.

Omdriftsarealer er JB 4-6 med et Rt på

6,5 til 7.

Husdyrhold

• 250 Æglæggende årshøner

• 44 Moderfår m. lam


Planteavl

Det 5-årige sædskifte er typisk:

I Havre m. udlæg af kløvergræs

II 1. års kløvergræs/kløver til frø

III 2. års kløvergræs

IV 3. års kløvergræs

V Vårhvede/havre m. efterafgrøde

Grønsagsproduktionen har sit eget sædskifte.

Kartoflerne får den nødvendige plads i den

sandede del af planteavlssædskiftet efter

havre/vårhvede.

Udbytteniveauer

• Havre 4000-5000 kg/ha,

• Vårhvede 3500 kg/ha,

• Vinterhvede 4500 kg/ha,

• Kløvergræs 6000-7500kg ts/ha,

• Kartofler 200 hkg/ha.

• Vedvarende græs 5000 kg ts/ha

Selvforsyning med foder og gødning

Gårdens husdyrhold udgør 0,16 (DE)/ha, hvilket

er optimalt i forhold til driftsformen.

Fårenes grovfoder er 100% hjemmeavlet.

Normalt er alt foderkorn hjemmeavlet.

Lokal økologisk mælkeproducent køber 1-2 slæt

kløvergræs på roden.

Der indkøbes tilskudsfoder til hønsene og

moderfårene.

Gødningsbehovet dækkes med gårdens egen

gødningsproduktion og import af dybstrøelse fra

nabolaget. Halm fra en østershatteproducent

bruges til jorddækning – det tjener samtidig som

kulstofkilde.

Der er fokus på behovet for import af

husdyrgødning fra 0,3-0,4 DE/ha.

Energiafgrøder

1%

Grønsager

3%

Kartofler

2%

Frugttræer

0%

Havre

10%

Afgrødefordeling i 2010, %

Vedv. Græs

15%

Husdyrproduktionen

Kløvergræs

69%

Moderfår

Fåreholdet er afstemt til produktionsformen og

afsætningen af lam. Fårene er ude året rundt.

Om vinteren har fårene adgang til dybstrøelsesstald.

I læmningssæsonen går moderfårene i

dybstrøelsesstalden indtil lammene kan klare at

blive lukket sammen med flokken.


Ægproduktion

250 æglæggere dækker stalddørskundernes

efterspørgsel. Der kunne være flere høns,

men det nuværende antal passer fint.

Håndtering af husdyrgødning

Når husdyrene er på stald, går de i

dybstrøelse. Al opsamlet husdyrgødning

anvendes til egne afgrøder.

Afsætning

Stalddørssalg

Skovlygård har indrettet lokaler til

stalddørssalg i en del af bygningerne. Her

sorteres og pakkes gårdens produkter.

Gårdens sortiment suppleres med få varer

fra andre økologiske producenter.

På den måde har Skovlygård gennem årene

skabt en meget stabil kundekreds.

De fleste kunder har abonnement på

grønsagskasser. Nogle kasser bliver

distribueret, men de fleste kunder henter

selv deres kasser.

Samarbejder

Skovlygård samarbejder med Tryllegryden, et

cateringfirma på nabogården. Tryllegryden

henter en del af deres grønsager på

Skovlygård. Og når Skovlygård afholder

arrangementer benytter de ofte Tryllegryden

som leverandør.

Det sociale arbejde indgår i mange

aktiviteter på Skovlygård. Det sker i

samarbejde med Østagergård i Jystrup.

Jobtræning og botræning indgår i Anders og

Kirsten’s hverdag.

Næringsstofkredsløbet

Skovlygård har 0,16 dyreenheder (DE)/ha.

En beregning af, hvordan næringsstofferne

bevæger sig rundt på Skovlygård viser, at

gården er underforsynet med P og K mens

N-niveauet er acceptabelt. Tallene bygger

på den seneste opgørelse over

produktionen.

Underforsyningen af P & K har medført, at

der nu bliver importeret noget dybstrøelse.

Næste planche viser næringsstofkredsløbet

Skovlygård.


Skovlygårds næringsstofkredsløb

Flowet af kvælstof (N) , fosfor (P), kalium (K) i kg /ha

Indkøb foder

21 3 16

Indkøb af udsæd

0 0 0

Kvælstoffixering

(N) 82

Deposition (N) 15

Gødning

11 3 39

Tilførsel

N: 130 kg/ha - P: 6 kg/ha - K: 55 kg/ha

2010 ( 0,16 DE/ ha)

Høst Planterester

Plantetilgængelig

næring

Afgrøder

Eget foder

Ikke-plante

tilgængelig

næring

Foder til husdyr

Brutto bortførsel

fra husdyr

Gødning

Total overskud/underskud

N: 67 kg/ha - P: 10 kg/ha - K: 84 kg/ha

Bortførsel

N: 67 kg/ha - P: 10 kg/ha - K: 84 kg/ha

Nedsivning, ammoniakfordampning, denitrifikation

Planteprodukter

56 8 58

Animaliske produkter

3 0 0

Gødning

8 2 25

More magazines by this user
Similar magazines