16.07.2013 Views

Velkommen til Skovlygård Økologisk ... - Jystrup Net

Velkommen til Skovlygård Økologisk ... - Jystrup Net

Velkommen til Skovlygård Økologisk ... - Jystrup Net

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Del af et netværk for<br />

“Sustainable Food Societies”<br />

i alle lande i Østersøregionen<br />

<strong>Velkommen</strong> <strong>til</strong> <strong>Skovlygård</strong><br />

<strong>Økologisk</strong> Kredsløbslandbrug<br />

Bæredygtigt Fødevarenetværk<br />

Nøgleord for projektet<br />

BERAS Implementation er et projekt indenfor<br />

Baltic Sea Region Programmet 2007-2013<br />

(www.eu.baltic.net)<br />

HOVEDMÅL:<br />

Projektet arbejder for at forbedre miljøet I<br />

Østersøen og for en øget bevidsthed om<br />

sammenhængen mellem vores mad og de<br />

globale klimaforandringer. Projektet skal<br />

styrke bæredygtigheden i landbruget, øge<br />

jordens frugtbarhed og skabe en sund<br />

udvikling I landdistrikterne I regionen.<br />

PROJEKTPARTNERE: 24 Partnere samt 35<br />

medvirkende organisationer fra 9 lande med<br />

kompetencer inden for jordbrugsrådgivning,<br />

myndigheder, økologi, landdistriktsudvikling,<br />

kommunikation/uddannelse og forskning.<br />

BUDGET: Ca. 35 millioner DKK<br />

DANSK PARTNER:<br />

TILKNYTTEDE ORGANISATIONER:


Målsætninger i BERAS Implementation-projektet<br />

Jord, mad, hav og klima – fremtidens jordbrug skal bidrage <strong>til</strong> en miljømæssig,<br />

økonomisk og social bæredygtig udvikling:<br />

ØKOLOGISK KREDSLØBS LANDBRUG<br />

(ERA - Ecological Recycling Agriculture)<br />

har balance mellem planteproduktion og<br />

dyrehold. Herved er gården overvejende<br />

selvforsynende med næringsstoffer og<br />

gødning.<br />

DIET FOR A CLEAN BALTIC<br />

”Østersøvenlig mad” er et koncept<br />

baseret på god og sund mad, økologisk<br />

og lokalt produceret, sæsonbestemt<br />

udvalg og 80% vegetabilsk indhold.<br />

.<br />

RÅDGIVNING OG<br />

UNDERVISNINGSMATERIALER<br />

– for landmænd, rådgivere, skoler og<br />

universiteter.<br />

ET NYT INSTRUMENT I<br />

LANDBRUGSPOLITIKKEN<br />

ERA-landbrug promoveres som et<br />

stærkt bæredygtigt alternativ <strong>til</strong> intensivt<br />

landbrug i DK og i hele Østersø-regionen.<br />

BÆREDYGTIGE FØDEVARENETVÆRK<br />

Med ERA-landbruget i centrum skabes netværk med forarbejdnings-virksomheder,<br />

salgsled og offentlige og private forbrugere i et lokalt baseret samarbejde. Bæredygtige<br />

Fødevarenetværk styrker udviklingen i landdistrikterne.


Iltkoncentrationen i Østersøen: Områder med midlertidig eller<br />

permanent iltkoncentration undr 2 ml/l.<br />

Østersøens miljø er truet<br />

Kilde: Swedish Environmental Protection Agency.<br />

www.internat.naturvardsverket.se/documents/pollutants/overgod/eutr<br />

o/havsyree.html<br />

Kilde: Nordisk Ministerråd 2007<br />

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/3E8985D6<br />

-447D-448F-AC76-<br />

A1F9A2E9B822/0/faktablad_Torsk_sild.pdf<br />

Østersøen er et unikt havområde. Østersøens vand kan bedst betegnes som brakvand, da de<br />

indre danske farvande kun <strong>til</strong>lader en lille indstrømning af salt havvand, mens store floder<br />

<strong>til</strong>fører ferskvand.<br />

Udvaskning af kvælstof og fosfor fra landene omkring Østersøen betyder en massiv<br />

opblomstring af alger i overfladevandet. Når algerne dør og nedbrydes i efteråret, opbruges<br />

ilten i vandet. Diagrammet <strong>til</strong> højre viser, hvordan iltindholdet er faldet i det Botniske Hav og i<br />

Gotlands Dybet. Når iltkoncentrationen bliver for lav, favoriseres organismer, som afgiver<br />

svovlbrinte, der igen dræber mange fisk og vandlevende organismer. Dette resulterer i døde<br />

zoner ved havbunden. Området, som er dækket af iltfattigt bundvand, ser ud <strong>til</strong> at være<br />

stigende hvert år. Det dækker nu tæt på 70.000 kvadratkilometer.<br />

Østersøen er afvandingsområde for Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, og dele af<br />

Danmark, Rusland og Tyskland. I alt 85 millioner mennesker bor i dette areal. Cirka halvdelen<br />

af udledningen af kvælstof og fosfor kommer fra landbruget. Resten kommer individuelt og<br />

industrielt spildevand.<br />

ERA landbrug har potentiale <strong>til</strong> at reducere kvælstofbelastningen med 50% . Samtidig<br />

reduceres også fosforbelastningen.<br />

HELCOM ’s (Helsinki Kommissionen) Handlingsplan for Østersøen fra 2007 har sat som mål at<br />

genskabe Østersøens gode økologiske <strong>til</strong>stand inden 2021.


Gårdens organisation<br />

<strong>Skovlygård</strong> er en enkeltmandsvirksomhed,<br />

der ejes af Anders og Kirsten Due-<br />

Andersen.<br />

Gården drives af familien samt<br />

maskinstation, hvis det er nødvendigt.<br />

Anders er 6. generation på <strong>Skovlygård</strong>.<br />

Gården har været drevet 100%<br />

økologiske siden 1997.<br />

Anders og Kirsten har samarbejde med<br />

anden økolog om socialarbejde med unge<br />

mennesker.<br />

Vandopland<br />

Afvandingen fra alle <strong>Skovlygård</strong>s marker<br />

går via grøfte og dræn <strong>til</strong> Tokkerup Å og<br />

videre <strong>til</strong> Roskilde Fjord.<br />

<strong>Skovlygård</strong> •<br />

<strong>Skovlygård</strong><br />

Gårdens produktionsomfang<br />

Areal <strong>til</strong> rådighed (2012):<br />

• 39 ha agerjord<br />

• Heraf 2,5 ha grønsager og<br />

kartofler<br />

• 6 ha vedvarende græs<br />

• 4 ha natur, veje og bygninger<br />

• 2 drivhuse (polytunnel)<br />

Jordtypen er ret variende.<br />

Omdriftsarealer er JB 4-6 med et Rt på<br />

6,5 <strong>til</strong> 7.<br />

Husdyrhold<br />

• 250 Æglæggende årshøner<br />

• 44 Moderfår m. lam


Planteavl<br />

Det 5-årige sædskifte er typisk:<br />

I Havre m. udlæg af kløvergræs<br />

II 1. års kløvergræs/kløver <strong>til</strong> frø<br />

III 2. års kløvergræs<br />

IV 3. års kløvergræs<br />

V Vårhvede/havre m. efterafgrøde<br />

Grønsagsproduktionen har sit eget sædskifte.<br />

Kartoflerne får den nødvendige plads i den<br />

sandede del af planteavlssædskiftet efter<br />

havre/vårhvede.<br />

Udbytteniveauer<br />

• Havre 4000-5000 kg/ha,<br />

• Vårhvede 3500 kg/ha,<br />

• Vinterhvede 4500 kg/ha,<br />

• Kløvergræs 6000-7500kg ts/ha,<br />

• Kartofler 200 hkg/ha.<br />

• Vedvarende græs 5000 kg ts/ha<br />

Selvforsyning med foder og gødning<br />

Gårdens husdyrhold udgør 0,16 (DE)/ha, hvilket<br />

er optimalt i forhold <strong>til</strong> driftsformen.<br />

Fårenes grovfoder er 100% hjemmeavlet.<br />

Normalt er alt foderkorn hjemmeavlet.<br />

Lokal økologisk mælkeproducent køber 1-2 slæt<br />

kløvergræs på roden.<br />

Der indkøbes <strong>til</strong>skudsfoder <strong>til</strong> hønsene og<br />

moderfårene.<br />

Gødningsbehovet dækkes med gårdens egen<br />

gødningsproduktion og import af dybstrøelse fra<br />

nabolaget. Halm fra en østershatteproducent<br />

bruges <strong>til</strong> jorddækning – det tjener samtidig som<br />

kulstofkilde.<br />

Der er fokus på behovet for import af<br />

husdyrgødning fra 0,3-0,4 DE/ha.<br />

Energiafgrøder<br />

1%<br />

Grønsager<br />

3%<br />

Kartofler<br />

2%<br />

Frugttræer<br />

0%<br />

Havre<br />

10%<br />

Afgrødefordeling i 2010, %<br />

Vedv. Græs<br />

15%<br />

Husdyrproduktionen<br />

Kløvergræs<br />

69%<br />

Moderfår<br />

Fåreholdet er afstemt <strong>til</strong> produktionsformen og<br />

afsætningen af lam. Fårene er ude året rundt.<br />

Om vinteren har fårene adgang <strong>til</strong> dybstrøelsesstald.<br />

I læmningssæsonen går moderfårene i<br />

dybstrøelsesstalden ind<strong>til</strong> lammene kan klare at<br />

blive lukket sammen med flokken.


Ægproduktion<br />

250 æglæggere dækker stalddørskundernes<br />

efterspørgsel. Der kunne være flere høns,<br />

men det nuværende antal passer fint.<br />

Håndtering af husdyrgødning<br />

Når husdyrene er på stald, går de i<br />

dybstrøelse. Al opsamlet husdyrgødning<br />

anvendes <strong>til</strong> egne afgrøder.<br />

Afsætning<br />

Stalddørssalg<br />

<strong>Skovlygård</strong> har indrettet lokaler <strong>til</strong><br />

stalddørssalg i en del af bygningerne. Her<br />

sorteres og pakkes gårdens produkter.<br />

Gårdens sortiment suppleres med få varer<br />

fra andre økologiske producenter.<br />

På den måde har <strong>Skovlygård</strong> gennem årene<br />

skabt en meget stabil kundekreds.<br />

De fleste kunder har abonnement på<br />

grønsagskasser. Nogle kasser bliver<br />

distribueret, men de fleste kunder henter<br />

selv deres kasser.<br />

Samarbejder<br />

<strong>Skovlygård</strong> samarbejder med Tryllegryden, et<br />

cateringfirma på nabogården. Tryllegryden<br />

henter en del af deres grønsager på<br />

<strong>Skovlygård</strong>. Og når <strong>Skovlygård</strong> afholder<br />

arrangementer benytter de ofte Tryllegryden<br />

som leverandør.<br />

Det sociale arbejde indgår i mange<br />

aktiviteter på <strong>Skovlygård</strong>. Det sker i<br />

samarbejde med Østagergård i <strong>Jystrup</strong>.<br />

Jobtræning og botræning indgår i Anders og<br />

Kirsten’s hverdag.<br />

Næringsstofkredsløbet<br />

<strong>Skovlygård</strong> har 0,16 dyreenheder (DE)/ha.<br />

En beregning af, hvordan næringsstofferne<br />

bevæger sig rundt på <strong>Skovlygård</strong> viser, at<br />

gården er underforsynet med P og K mens<br />

N-niveauet er acceptabelt. Tallene bygger<br />

på den seneste opgørelse over<br />

produktionen.<br />

Underforsyningen af P & K har medført, at<br />

der nu bliver importeret noget dybstrøelse.<br />

Næste planche viser næringsstofkredsløbet<br />

på <strong>Skovlygård</strong>.


<strong>Skovlygård</strong>s næringsstofkredsløb<br />

Flowet af kvælstof (N) , fosfor (P), kalium (K) i kg /ha<br />

Indkøb foder<br />

21 3 16<br />

Indkøb af udsæd<br />

0 0 0<br />

Kvælstoffixering<br />

(N) 82<br />

Deposition (N) 15<br />

Gødning<br />

11 3 39<br />

Tilførsel<br />

N: 130 kg/ha - P: 6 kg/ha - K: 55 kg/ha<br />

2010 ( 0,16 DE/ ha)<br />

Høst Planterester<br />

Plante<strong>til</strong>gængelig<br />

næring<br />

Afgrøder<br />

Eget foder<br />

Ikke-plante<br />

<strong>til</strong>gængelig<br />

næring<br />

Foder <strong>til</strong> husdyr<br />

Brutto bortførsel<br />

fra husdyr<br />

Gødning<br />

Total overskud/underskud<br />

N: 67 kg/ha - P: 10 kg/ha - K: 84 kg/ha<br />

Bortførsel<br />

N: 67 kg/ha - P: 10 kg/ha - K: 84 kg/ha<br />

Nedsivning, ammoniakfordampning, denitrifikation<br />

Planteprodukter<br />

56 8 58<br />

Animaliske produkter<br />

3 0 0<br />

Gødning<br />

8 2 25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!