Trin 1 - Naturstyrelsen

Miljøcenter Århus 

Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1 

Oktober 2008 

Rekvirent 

Miljøcenter Århus 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Tom Feldberg Hagensen 

Telefon 72548274 

E-mail tofha@aar.min.dk 

Rådgiver 

Orbicon A/S 

Jens Juuls Vej 16 

8260 Viby J 

Telefon 87 38 61 66 

E-mail mda@orbicon.dk 

Sag 13708020 

Forfattere Mette Danielsen 

Anne Mette Egge Olsen 

Henrik Olesen 

Klaus Schlünsen 

Kvalitetssikring Birthe Jordt 

Revisionsnr. 01 

Godkendt af Lars Sloth 

Udgivet Oktober 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Indledning ............................................................................................ 6 

2 Litteraturliste ........................................................................................ 7 

3 Boringsanalyse ...................................................................................... 8 

4 Geologisk forståelsesmodel - Århus Vest ................................................. 10 

4.1 Geologisk ramme for Paleogen og Neogen ............................................... 10 

4.2 Miocæn stratigrafi ................................................................................. 11 

4.3 Dybereliggende strukturer ..................................................................... 14 

4.3.1 Salttektonik ......................................................................................... 14 

4.3.2 Begravede dale .................................................................................... 17 

4.3.3 Den prækvartære overflade ................................................................... 20 

4.4 Geologisk ramme for Kvartær ................................................................ 24 

4.5 Landskabsanalyse ................................................................................ 31 

4.6 Områdets geologiske opbygning ............................................................. 35 

4.6.1 Profilbeskrivelse ................................................................................... 38 

4.7 Sammenfatning og anbefalinger ............................................................. 42 

5 Grundvandskemi .................................................................................. 46 

5.1 Databehandling .................................................................................... 46 

5.1.1 Kvalitetssikring .................................................................................... 46 

5.1.2 Filterlængde og dybde........................................................................... 47 

5.2 Redoxparametre ................................................................................... 47 

5.2.1 Nitrat .................................................................................................. 47 

5.2.2 Jern .................................................................................................... 48 

5.2.3 Sulfat .................................................................................................. 48 

5.2.4 Metan og NVOC .................................................................................... 51 

5.2.5 Ammonium .......................................................................................... 51 

5.3 Klorid .................................................................................................. 51 

5.4 Natrium og magnesium ......................................................................... 51 

5.5 Flourid ................................................................................................ 52 

5.6 Ionbytning ........................................................................................... 52 

5.7 Forvitringsindeks .................................................................................. 52 

5.8 Vandtype ............................................................................................. 53 

5.9 Aggressiv kuldioxid ............................................................................... 54 

5.10 Uorganiske sporstoffer .......................................................................... 54 

5.10.1 Arsen .................................................................................................. 54 

5.10.2 Nikkel ................................................................................................. 54 

5.11 Miljøfremmede stoffer ........................................................................... 55 

5.11.1 Pesticider ............................................................................................ 55 

5.11.2 Klorerede opløsningsmidler .................................................................... 55 

5.11.3 Oliestoffer ........................................................................................... 55 


6 Hydrologiske forhold ............................................................................. 58 

6.1 Potentialekort ...................................................................................... 58 

6.2 Indvindingsoplande .............................................................................. 61 

6.3 Overfladevandssystemet ....................................................................... 64 

6.3.1 Vandløb i modelområdet........................................................................ 64 

Miljøcenter Århus, Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1 

Oktober 2008 

2/78

6.3.2 Vandføringsdata ................................................................................... 66 

6.3.3 Hydrografseparation ............................................................................. 67 

6.4 Vandbalance og infiltration .................................................................... 71 

6.4.1 Nettonedbøren ..................................................................................... 71 

6.4.2 Vandløbsafstrømning ............................................................................ 72 

6.4.3 Arealfordelt infiltration .......................................................................... 74 


7 Referencer ........................................................................................... 76 


Oktober 2008 

3/78

BILAGSOVERSIGT 

Bilag L1 

Bilag B1 

Bilag B2 

Bilag B3 

Bilag B4 

Bilag B5 

Bilag B6 

Bilag G1 

Bilag G2 

Bilag G3 

Bilag G4.1 

Bilag G4.2 

Bilag G5 

Bilag G6 

Bilag K1 

Bilag K2: 


Oktober 2008 

Litteraturliste 

Boringens beliggenhed med DGU nr. 

Kvalitet af boringen 

Filtertop og –bund af boringen 

Anvendelse 

Alder og boremetode 

Excel‐ark med boringer uden lithologi 

Landskabsanalyse 

Profil SN‐01 

Profil SN‐04 

Profil VE‐03, detailudsnit – vestlige del 

Profil VE‐03, detailudsnit – østlige del 

Profil VE‐05 

Profil VE‐02 

Dybde til filtertop 

Nitrat i grundvandet 

Bilag K3: Sulfat i grundvandet 

Bilag K4: Ionbytning i grundvandet 

Bilag K5: Forvitringsindeks i grundvandet 

Bilag K6: Vandtype i grundvandet 

Bilag K7: Aggressiv kuldioxid 

Bilag K8: Arsen i grundvandet 

4/78

Bilag K9: Pesticider i grundvandet 

Bilag K10: BAM i grundvandet 

Bilag K11: Klorerede opløsningsmidler 

Bilag K12: Oliekomponenter i grundvandet 

Bilag K13: Tabel med alle boringer og udvalgte stoffer 

Bilag K14: Tabel med afvigende analyser 

Bilag H1a 

Bilag H1b 

Bilag H2 

Bilag H3 

Bilag H4 


Oktober 2008 

Potentialekort 

Potentialekort med begravede dale 

Vandløb og søer 

Vandføring 

Baseflow 

Appendiks: Beregningsformler til kemi 

5/78

1 Indledning 


Oktober 2008 

Miljøcenter Århus har bedt Orbicon A/S om at foretage en sammenstilling af 

data i Århus Vest området med henblik på at opstille en geologisk forståelsesmodel, 

foretage en boringsanalyse, beskrive grundvandskemien og vurdere de 

hydrologiske og hydrogeologiske forhold. Endvidere er der tilvejebragt en 

oversigt over relevant litteratur for området. 

Formålet er at give et overblik over geologi/stratigrafi, grundvandskemi og 

hydrologi i området samt foretage en vurdering af eksisterende datas kvalitet 

og omfang i forhold til det kommende modelarbejde. 

I Århus Vest området er indeholdt indsatsområderne Stjær, Låsby, Skovby, 

Lyngby og Sorring. Nedenstående figur 1.1 viser Århus Vest området. Der er i 

det aktuelle arbejde i Århus Vest området benyttet 3 forskellige områdeafgrænsninger, 

som overordnet set overlapper hinanden. Den geologiske forståelsesmodel 

er opstillet indenfor afgrænsningen med rød stregfarve. Den kemiske 

vurdering af indsatsområderne er foretaget indenfor indsatsområderne, 

angivet med sort stregfarve. Figuren viser imidlertid samtlige indsatsområder i 

Århus Vest. Der er kun beskrevet kemiske data indenfor de 5 indsatsområder. 

Den hydrologiske vurdering af området er foretaget indenfor modelområdet 

angivet med blå stregfarve. Primær optegning af 300 m zonerne er foretaget 

indenfor de 5 indsatsområder. Ligesom der er udarbejdede potentialekort både 

for modelområde og området for den geologiske forståelsesmodel. 

Figur 1.1: Aktuelle undersøgelsesområder i Århus Vest. Blå stregfarve angiver modelområde, 

rød stregfarve angiver geologisk forståelsesmodelområde og sort stregfarve angiver indsatsområder. 

6/78

2 Litteraturliste 


Oktober 2008 

Der er indledningsvist opstillet en litteraturliste til brug ved arbejdet med Århus 

Vest området. Litteraturlisten består hovedsageligt af rapporter fundet ved 

gennemgang af: 

• Miljøcenter Århus analoge arkiv 

• ÅrhusAmt Publikationsdatabase 

• Rapportdatabasen ved GEUS 

• Tilsendte rapporter fra Miljøcenter Århus 

De udvalgte rapporter omhandler generel geologi som f.eks. SESAM rapporter 

fra området og de tilstødende områder, stratigrafiske rapporter og geofysiske 

kortlægninger i Århus Vest og tilstødende områder, f.eks. fladekortlægninger 

samt seismiske undersøgelser. 

Endvidere er der udvalgt rapporter, som omhandler hydrologiske emner, f.eks. 

nettonedbørsberegninger, vandføring mv. samt kemiske emner bl.a. omhandlende 

nitratudvaskning og pesticider. 

Generelle modelrapporter er ligeledes medtaget fra tilstødende områder som 

Århus Syd og Århus Nord. 

Dertil er der tilføjet litteratur, som har almen relevans for området. 

Den udarbejdede litteraturliste er tilsendt Miljøcenter Århus for kommentering 

og Miljøcenterets tilføjelser er indført på listen. Der henvises til bilag L1 for 

den samlede litteraturliste. 

De analoge rapporter, der er indsamlet i juni 2008 vil blive scannet og de resulterende 

pdf-filer vil blive sendt til Miljøcenter Århus. 

7/78

3 Boringsanalyse 


Oktober 2008 

Der er indledningsvist foretaget en vurdering af boringerne i Århus Vest området, 

baseret på samtlige boringer fra Jupiter databasen. Databaseudtræk er pr 

30. juni 2008. Herunder beskrives denne gennemgang, hvoraf resultaterne er 

præsenteret i bilagene B1-B6. 

Bilagene B1-B5 viser en status over gennemgangen af Jupiter databasen, hvor 

der er fokuseret på: 

• Boringens beliggenhed, DGU nr. og boredybde udsorteret på intervaller 

angivet ved farvekode (bilag B1) 

• Kvaliteten af boringen og DGU nr.(bilag B2) 

• Filterintervallerne i de enkelte boringer samt DGU nr. (bilag B3) 

• Anvendelse samt DGU nr. (bilag B4) 

• Alder, boremetode og DGU nr. (bilag B5) 

Bilag B1 

Bilaget viser boringens beliggenhed og boredybde udsorteret på intervallerne: 

0-10 m, 10-20 m, 20-30 m, 30-50 m, 50-75 m, 75-100 m, 100-125 m, 125- 

150 m og 150-500 m. 

Boringstætheden i Århus Vest området er størst i den østlige del af området. I 

den centrale og vestlige del er der færre boringer og bortset fra langs vejtracéerne 

er boringerne hovedsageligt koncentreret indenfor indsatsområderne. I 

områderne nord og syd for Galten og Skovby er der generelt få boringer. Tematiseringen 

på boredybde viser en generel overvægt af boringer, som er kortere 

end 50-75 m. Blandt de korte boringer ses især geotekniske boringer og 

DAPCO boringer, som følger vejtracéerne. De dybe boringer findes i forbindelse 

med de begravede dale og især i området ved den begravede dal År 2 /13/ 

samt indenfor indsatsområderne i Århus Vest. 

Bilag B2 

Bilaget angiver kvaliteten af boringerne. God kvalitet er GEUS og SESAM beskrevne 

boringer, middelkvalitet har en udførlig brøndborer beskrivelse, dårlig 

kvalitet boring har kun oplysninger om hovedlithologi og meget dårlig kvalitet 

er boringer uden lithologiske oplysninger, jf. Miljøcenter Århus opgavebeskrivelse. 

Den nævnte opdeling er nærmere konkretiseret ved, at GEUS beskrevne boringer 

er defineret som boringer, der i Jupiter databasen indeholder GEUS signatur 

i den lithologiske beskrivelse. Udførlig brøndborer beskrivelse er defineret 

ved boringer, der i Jupiter databasen foruden hovedlithologi ligeledes indeholder 

informationer om bikomponenter og mineraler. Meget dårlig kvalitet er 

boringer uden lithologiske informationer samt informationer som ”X”, ”U”, ”V”. 

Denne udsortering og tematisering viser overordnet en jævn fordeling af boringer 

med god og middel kvalitet over hele Århus Vest området. Dog er der i 

området nord for Galten og Skovby færre boringer og boringer med dårlig kvalitet. 

Bilag B3 

Bilaget viser filterintervallerne i boringerne. I flere boringer forekommer flere 

filtre, hvorfor der er valgt at vise top og bund af det nederste filter F1. 

8/78


Oktober 2008 

Filterne er generelt placeret i intervallet 0-50 m under terræn Der kan dog erkendes 

dybere beliggende filtre i få boringer, som generelt er lokaliseret i indsatsområderne 

og i de begravede dale, her især i den begravede dal År 2 /13/. 

Bilag B4 

Bilaget viser en tematisering på boringernes anvendelse. Til denne tematisering 

benyttes tabellen ”use” i Jupiter databasen. Imidlertid mangler flere boringer 

information i ”use” tabellen, og der er efter aftale med Miljøcenter Århus 

blevet tematiseret på boringens formål i tabellen ”purpose” i de tilfælde, hvor 

der mangler information i ”use”. 

En stor del af boringerne er angivet ved anvendelsen sløjfet. Ellers præges billedet 

af vandforsyningsboringer og geotekniske boringer samt spredt i indsatsområderne 

ligeledes af undersøgelsesboringer. 

Bilag B5 

Bilaget tematiserer på alder, udsorteret på intervaller (ukendt, før 1950 og 

derefter i intervaller på 10 år) og på boremetode. 

Bilaget viser, at størsteparten af boringerne er ældre end 1980 eller mangler 

information om alder. De yngre boringer ses især ved vandværkerne samt i 

indsatsområderne. 

Bilag B6 

I bilag B6 er vist Excelark indeholdende resultatet af gennemgangen af boringer 

uden lithologi. 

Boringer uden lithologiske informationer i Jupiterdatabasen, dvs. boringer med 

et x eller ingen info, er checket ved gennemgang af boreprofiler, tilsendt digitalt 

af Miljøcenter Århus. Der er gennemgået 127 boringer, hvoraf der blev 

fundet 4 boringer, som havde yderligere lithologisk information. Disse er angivet 

i bilaget. 

Generelle bemærkninger til boringsanalysen 

I forbindelse med tematiseringen af boringernes formål blev det bemærket, at 

tabellen ”use” ofte manglede information. Det anbefales derfor, at Miljøcenter 

Århus ved lejlighed gennemgår tabellen ”use” og får denne opdateret med de 

korrekte informationer. 

Endvidere anbefales det i det videre modelarbejde at kontrollere boringernes 

kotesætning, filterintervaller og boredybde. Det er Orbicons erfaring, at der 

kan mangle både kotesætning og boredybde i Jupiter databasen. Boringer 

uden kote bliver som udgangspunkt ikke medtaget på profiloptegningerne i 

det geologiske modelleringsprogram Mike GeoModel. Med henblik på det videre 

arbejde kan disse boringer kotesættes vha. den digitale terrænmodel, som 

er udleveret af Miljøcenter Århus. Der er i profiloptegningen endvidere erkendt 

boringer, som har en forkert kotesætning i forhold til den tilsendte terrænmodel 

fra Miljøcenter Århus. Det anbefales derfor ligeledes at sammenholde boringernes 

kotesætning med terrænmodellen for at få en opgørelse over, hvilke 

boringer der afviger fra terrænmodellen, og hvor stor afvigelsen er. Det skal 

dog bemærkes, at fejl i x og y koordinaterne selvfølgelig også kan bevirke, at 

terrænkoten forekommer forkert. 

9/78

4 Geologisk forståelsesmodel - Århus Vest 


Oktober 2008 

Der er udarbejdet en geologisk forståelsesmodel på baggrund af den geologiske 

viden, der findes om området. Forståelsesmodellen har til hensigt at skabe 

et førstehånds overblik over stratigrafien i området og bringe fokus på væsentlige 

geologiske træk. Der er især fokuseret på stratigrafien for de neogene 

(Miocæne) aflejringer, som er opstillet af GEUS, samt den kvartære stratigrafi, 

som er beskrevet af SESAM. Den nedre grænse for grundvandsmagasiner i Århus 

Vest området vurderes at være de Oligocæne aflejringer, hvorfor det især 

er den Neogene stratigrafi, som behandles. Dog ses i området ved Harlev Bassinet 

kvartære aflejringer direkte ovenpå kalken, og i en enkelt boring er der 

filtersat i kalken (DGU nr. 88.1040). Harlev bassinet behandles under afsnittet 

om dybereliggende strukturer. 

4.1 Geologisk ramme for Paleogen og Neogen 

Nedenstående geologiske overblik er bl.a. baseret på afsnittet Geologisk 

Ramme /1, 2, 3/. 

I Øvre Kridt var hele det danske område dækket af hav. I forbindelse med Den 

Alpine Foldning i Øvre Kridt og Paleocæn blev dele af bassinet kraftig påvirket, 

hvilket resulterede i inversionstektonik og hævning af Det fennoskandiske 

Skjold. Kystlinien begyndte at udbygge fra nord i Eocæn, dog indikerer paleocæne 

gravitetsafsætninger på Ringkøbing-Fyn Højderyggen /4/, at kystlinieudbygningen 

allerede begyndte på dette tidspunkt. 

I Paleocæn og Eocæn tid var udbygningen af kystlinien koncentreret til de 

marginale dele af bassinet syd for det nuværende Norge /f.eks. 5/, mens aflejringerne 

i Danmark var domineret af finkornede, lerede sedimenter /6/. I Oligocæn 

nåede kystliniens udbygning ned i det danske område og der aflejredes 

lavmarine, sandrige sedimenter i Nordjylland og Midtjylland, især omkring 

Ringkøbing-Fyn Højderyggen /3/. Deltaudbygning fra nord dominerede lokalt, 

men generelt blev sedimenterne aflejret i oddekomplekser med bagved liggende 

laguner og åbent hav mod syd og sydvest /7, 8/. 

Tektoniske bevægelser og globale havniveauændringer i Oligocæn har sandsynligvis 

haft indflydelse på kildeområdet og aflejringsmønstret, idet bl.a. en 

stor del af Nedre Oligocæn mangler /8, 9/. 

I Øvre Oligocæn blev Det danske Bassin transgrederet på ny. Ringkøbing-Fyn 

Højderyggen, der som en markant struktur adskiller Det Norsk-Danske Bassin 

fra det Nordtyske Bassin, havde betydning for aflejringsmiljøet, idet der forekommer 

mere åbent marine/kystprograderende aflejringsmiljøer syd for ryggen 

og paraliske/afsnørede miljøer nord for ryggen /7/. Der blev dannet oddekomplekser 

tværs over Jylland, som resulterede i en serie af barriereøer med 

bagved liggende laguner. Sedimenterne hertil stammede fra store floder mod 

nord og blev transporteret langs kysten indtil aflejring i oddekomplekserne 

/3/. 

Et markant fald i havniveau i seneste Oligocæn til Tidlig Miocæn /3/ resulterede 

i en markant udbygning af kystlinien og aflejring af forholdsvist rent sand 

og grus. Efter dette havniveaufald steg havniveauet igen generelt op igennem 

Miocæn med maksimum i øvre Mellem Miocæn /3/. 

10/78


Oktober 2008 

Nye tektoniske bevægelser i slutningen af øvre Nedre Miocæn resulterede i 

nye udbygninger af kystlinien, hvor der bl.a. forekom aflejringer beriget med 

tungmineraler. Ligeledes blev der mulighed for afsætning af brunkul, som det 

kendes fra Midtjylland. Mellem Miocæn repræsenterer en vigtig fase i udviklingen 

af Nordsø Bassinet, idet der midt i perioden skete en markant transgression. 

Forkastninger i Odderup Formationen viser ligeledes, at tektonisk aktivitet 

foregik ved denne overgang /10/. 

Kildeområdet skiftede i denne periode fra overvejende nord i Nedre Miocæn til 

nordøst og øst i Mellem og Øvre Miocæn. Under den markante transgression i 

Mellem Miocæn var klimaet varmt. Det globale havniveau steg også markant i 

denne periode og sandsynligvis var hele det danske område oversvømmet i 

den sidste del af Mellem Miocæn under aflejring af Hodde Formationen. Under 

aflejringen af Gram Formationen i Øvre Miocæn, blev det generelt koldere og 

dermed skete der også et fald i havniveauet i den sidste del af Miocæn /3/. 

Dette blev kompenseret af en større regional indsynkning, således at området 

forblev fuldt marint trods det faldende globale havniveau. Nye undersøgelser 

viser, at der blev aflejret op til 400 m øvre miocæne sedimenter over Midtjylland 

/3/. 

4.2 Miocæn stratigrafi 

De miocæne aflejringer er blevet detaljeret beskrevet og kortlagt af Erik Skovbjerg 

Rasmussen (ESR) og biostratigrafisk dateret af Karen Dybkjær (KD), 

GEUS. ESR har herved opstillet en stratigrafi for de Miocæne aflejringer /1, 2, 

3/, som fremgår af nedenstående figur 4.2.1 . Det aktuelle undersøgelsesområde 

ved Århus Vest dækkes omtrent af den nordøstlige del af skemaet. Generelt 

kan det iagttages, at de miocæne aflejringer bliver gradvist yngre mod 

vest. Der er generelt sket en trunkering af de miocæne lag fra vest mod øst 

/11/, som det ligeledes fremgår af det vest-øst gående, stratigrafiske korrelationsprofil, 

figur 4.2.4. 

De oligocæne og eocæne aflejringer danner basis for de miocæne grundvandsmagasiner 

i undersøgelsesområdet og overlejres nederst af Vejle Fjord 

Formationen, som består dels af lerede og siltede brakvandsaflejringer og dels 

af sandede, fluviale til marine aflejringer. 

Derover følger Billund sandet, som stedvist er aflejret samtidig med Vejle 

Fjord Formationen. Billund sandet repræsenterer i øst ved Addit-området 

overvejende fluvialt sand, aflejret i flettede flodsystemer, mens det længere 

mod vest i området ved Hammerum repræsenterer marine, deltaaflejringer /2, 

11/. I den østlige del ved Addit og Sorring (se DGU nr. 88.1450, figurerne 

4.2.2 og 4.2.3) overlejres Billund sandet direkte af kvartære aflejringer, mens 

Billund sandet længere mod vest overlejres af nedre Arnum Formation og Bastrup 

sandet, som er adskilt fra Billund sandet ved en større hiatus. Nedre Arnum 

Formation og Bastrup sandet er stedvist aldersmæssigt samtidig. Bastrup 

sandet er aflejret som fluvialt sand og deltasand /2/. Bastrup sandet overlejres 

af kulholdige til dels marine lag, som henføres til øvre Arnum Formation /11a/. 

Dette overlejres igen af Odderup Formationen, som ligeledes repræsenterer 

fluviale og marine, sandede aflejringer, tolket at repræsentere en kystsletteudbygning 

/2/. 

11/78


Oktober 2008 

Figur 4.2.1: Miocæn stratigrafi /3/. 

En væsentlig boring til beskrivelse af Århus Vest områdets tertiære udvikling 

er DGU nr. 88.1450 også kaldet Sorring boringen, som er beskrevet og dateret 

af GEUS (11). Boringen er placeret i indsatsområde Sorring, se nedenstående 

figur 7.2.2. 

Figur 4.2.2: Placering af Sorring boringen, DGU nr. 88.1450. 

12/78


Oktober 2008 

Boringen viser øverst fra 0-16 m under terræn kvartære aflejringer, som direkte 

overlejrer miocæne aflejringer bestående af vekslende lag af Vejle Fjord 

Ler og Billund Sand. Herunder følger fra 95 m under terræn det øvre oligocæne 

Brejning Ler, som fra 104 m under terræn til bund af boringen i 105 m under 

terræn efterfølges af Rupel Ler, som tilhører Nedre Oligocæn. Der henvises 

til figur 4.2.3. 

Figur 4.2.3: DGU nr. 88.1450 – Sorring boringen. 

Boring DGU nr. 88.1450 vises ligeledes i et stratigrafisk profil, hvor den er 

indplaceret i en vest-øst gående stratigrafisk sammenhæng, figur 4.2.4. 

Andre boringer i området, ligeledes dateret af KD, viser aflejringer, som dog 

med nogen usikkerhed tolkes at indeholde miocæne aflejringer, der kan dateres 

til at være yngre end det er set i Sorring boringen. Det drejer sig om boringerne 

DGU nr. 87.1288 (OSD 21 – B1) og 88.1385 (OSD 21 – B2). I boring 

DGU nr. 88.1288 tolkes en leret prøve fra 34-35 m under terræn at forekomme 

over Vejle Fjord Formationen og muligvis at udgøre et leret interval i Bastrup 

Sandet. I boring DGU nr. 88.1385 tolkes intervallet fra 26-27 m under 

terræn at tilhøre Vejle Fjord Ler eller den nedre del af Arnum Formationen. 

Generelt bliver de miocæne aflejringer gradvist yngre mod vest som resultat 

af en trunkering fra vest mod øst. I Århus Vest området overlejres Billund 

sandet således generelt af kvartære aflejringer, mens det længere mod vest 

overlejres af yngre, neogene aflejringer som bl.a. Bastrup sandet. Endvidere 

kan der iagttages en ændring i facies i Billund sandet, idet aflejringerne i Århus 

Vest området overvejende repræsenterer flodaflejringer, mens de længere 

mod vest repræsenterer marine deltaaflejringer. Der kan således i Låsby- 

Sorring området findes miocæne aflejringer, som repræsenterer fluvialt sand 

13/78


Oktober 2008 

og dermed sandede aflejringer, som kan være gode grundvandsmagasiner. 

Disse betragtninger er imidlertid kun baseret på de få boringer i Århus Vest 

området, som når et stykke ned i de neogene aflejringer. Yderligere dybe boringer 

på de prækvartære plateauer vil kunne bidrage til at kortlægge eventuelle 

neogene grundvandsmagasiner udenfor kendte områder, hvor der i dag er 

indvinding fra, f.eks. i Låsby/Sorring området, men også i den sydlige del af 

Stjær indsatsområde. 

På baggrund af den aktuelle viden vurderes de miocæne grundvandsmagasiner 

i Århus Vest området imidlertid ikke at udgøre store mægtigheder. 

Figur 4.2.4: Vest-øst gående stratigrafisk profil med Sorring boringen /3/. 

4.3 Dybereliggende strukturer 

4.3.1 Salttektonik 

Under den østlige udkant af Skovby i en dybde af 3700 m beskrives Zechsteinsaltet 

at danne en pudestruktur / 2a/. Lagene herover er løftet op af saltet 

og Top Trias og Basis Skrivekridt antages at være løftet ca. 200 m op. Top 

Kalk er ligeledes løftet op, dog er der sket en forskydning af toppunktet ca. 1 

km mod syd i retning af Harlev. Nedenstående figur 4.3.1 viser saltpuden og 

den deraf resulterende opdoming af de overlejrende lag. 

14/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.1: Zechstein saltpude under Skovby /12a/ 

Ældre DAPCO kort over basis Skrivekridt viser en topografisk platform mellem 

Harlev, Tåstrup og Skovby med en flad top /12a/, som stemmer med de observationer, 

der er gjort på baggrund af den senere udførte seismik /12a/. Der 

henvises til figur 4.3.2. 

15/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.2: Basis Skrivekridt med højdepunkt omkring Skovby, Harlev og Tåstrup / 12/. 

Ekstension i forbindelse med hævningen af lagene over saltstrukturen har givet 

anledning til sprækkedannelser ca. Ø-V og N-S og en efterfølgende intens 

erosion i hele området /13/. 

I /12a/ beskrives et erosionsbassin i forbindelse med den opdomede kalk. 

Nordkanten af bassinet ligger lige syd for Borum og sydkanten ligger ca. 0,5 

km syd for Tåstrup. Inden for dette erosionsbassin, som kaldes Harlev- 

Bassinet, er hovedparten af de tertiære aflejringer over Danien fjernet ved 

erosion. Der henvises til figur 4.3.3. Erosinsbassinet estimeres til en bredde på 

ca. 7 km med en længdeudstrækning på 9-11 km. 

Erosionsbassinets dannelse forklares ved en hævning af kalken, hvorved der 

er dannet en øst-vestgående gravsænkning som resultat af en nord-syd rettet 

strækning af kalken. Den samme øst-vest gående indsynkning vurderes at 

være sket for de overlejrende sedimenter. Den resulterende lavning har i sen 

Neogen, hvor landet hævede sig, dannet passage for større floders løb tværs 

over landet fra Fennoskandia til den daværende Nordsø. En kontinuert erosion, 

hvor flodernes erosionevne var større end den resulterende hævning, bevirkede, 

at der blev eroderet dybere og dybere ned i undergrunden hen over hævningsstrukturen, 

og at de tertiære aflejringer blev borteroderet /12a/. 

16/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.3: Harlev Bassinet med anslået afgrænsning af område med kvartære aflejringer direkte 

ovenpå kalken. /12a/. 

Erosionen er fortsat under Kvartærtidens nedisninger, og den væsentligste 

erosion kan være foregået i den forbindelse. Harlev-bassinet er sammenfaldende 

med dele af den begravede År 2 dal – ”Brabranddalen”. 

Der kan således i Århus Vest området iagttages salttektonik i området ved 

Harlev, som har bevirket opdoming af overlejrende lag og bl.a. top kalk overfladen 

er blevet løftet op. Denne opdoming har givet anledning til sprækkedannelser 

og en efterfølgende intens erosion i hele området, som bl.a. har bevirket, 

at de kvartære aflejringer hviler direkte ovenpå kalken ved Skovby. 

4.3.2 Begravede dale 

Der erkendes centralt i Århus Vest området et komplekst system af begravede 

dale /13/. Der henvises til nedenstående figur 4.3.4. Dette dalsystem består 

overordnet af 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale – ÅR 2 /13/, hvor 

imellem der vinkelret derpå kan erkendes mindre N-S gående dale. Dalsystemets 

sydlige del udgøres af en veldokumenteret, VSV-ØNØ gående, delvist 

begravet dal langs Brabrand Ådal fra Århus By til Brabrand sø og videre mod 

17/78


Oktober 2008 

vest til Ravnsø, mens den nordlige del fra Mundelstrup i øst og videre til Framlev, 

Skovby og Galten består af en svagt dokumenteret dal, som er delvist begravet 

ved Galten, mens den ved Skovby og øst for Harlev er helt begravet. 

Længere mod vest forbindes den med et veldokumenteret og delvist begravet 

dalsystem ved Låsby – ÅR 13. Dalene kan være en direkte forlængelse af 

Brabranddalen /28/. 

Figur 4.3.4: Begravede dale i Århus Vest området /13/. Rød linie angiver afgrænsningen af 

den geologiske forståelsesmodel. Figuren viser ligeledes dalomrids med ens farveangivelse 

for sammenhørende dale samt de enkelte dales nummer med henvisning til /13/. 

På grund af de iagttagne forkastninger specielt langs den nordlige dals nordflanke 

og den meget retlinede udforming af de begravede dale i området for- 

18/78


Oktober 2008 

modes det, at tektoniske hændelser - måske i forbindelse med dannelsen af 

den tidligere omtalte øst-vest gående gravsænkning - har haft indflydelse på 

dalenes orienteringer og afgrænsninger /13/. Nedenstående figur 4.3.5 viser 

et uddrag af den nordlige del af den seismiske sektion HAR1, hvor disse forkastningers 

indflydelse på de begravede dale kan iagttages. 

Figur 4.3.5. Udsnit af den nordlige del af HAR1, visende de retlinede forkastninger, som har 

haft betydning for de begravede dales udformning /12a/. På HAR1 ses foruden den seismiske 

tolkning også boringer og TEM sonderinger, projekteret ind fra en bufferzone på 100m. 

I den sydlige del af Århus Vest området ved Tranbjerg og Stilling og videre 

ned mod Skanderborg beskrives en helt begravet og ligeledes svagt dokumenteret 

dal – ÅR 15. I den nordlige del af Århus Vest området ses 2 helt begravede 

og veldokumenterede dale dels fra Sjelle og videre mod nordøst og dels i 

området omkring Farre, hvor en del af den forgrenede dal kun er svagt dokumenteret 

– ÅR 17. 

De begravede dales udformning i terrænet i dag fremgår af nedenstående figur 

4.3.6, som viser de delvist begravede dale centralt i området og de helt 

begravede dale nord og syd derfor. 

I Århus Vest området kan der således iagttages et system af begravede dale 

dels 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale – ÅR 2, hvor imellem der vinkelret 

derpå kan erkendes mindre N-S gående dale, og dels mindre dale nord 

og syd derfor med varierende retninger. Dalene er tolket til bl.a. at være et 

resultat af den tektonik, som har foregået i området, hvilket bl.a. understøttes 

af nye seismiske undersøgelser /12a og 12b/. 

19/78


Oktober 2008 

Delvist begravet dal 

Helt begravet 

dal 

Figur 4.3.6. Udsnit af terrænoverfladen i Århus Vest området med de kortlagte begravede dale 

angivet med dalnr. /13/. Rød linie angiver afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. 

Der vises eksempler på helt begravede dale (vandret signatur) og delvist begravede dale 

(lodret signatur). 

4.3.3 Den prækvartære overflade 

Områdets prækvartære overflade /14/, som danner basis for kvartæret, er 

stedvist præget af store topografiske forskelle og varierer i kote mellem ca. 

+75 m og -200 m. Dette ses dels i forbindelse med depressioner i den nuværende 

terrænoverflade, bl.a. ved Brabranddalen, og dels ved fuldstændig begravede 

dale, figur 4.3.6. 

Figur 4.3.7 viser de topografiske forskelle på prækvartæroverfladen /14/, som 

ses indenfor Århus Vest området. Prækvartæroverfladen udgøres overordnet 

af flere plateauer, som gennemskæres af de ovenfor beskrevne begravede dale. 

Prækvartæroverfladen er generelt beliggende mellem kote 25 til 75 m i den 

nordlige og sydlige del af området. Centralt gennemskæres området fra øst 

mod vestsydvest af en større depression i den prækvartære overflade, hvor 

koten i den østlige del er dybest, omkring kote -200, og stiger mod vest til 

omkring kote -100 til -125 m. Tilsvarende ses nord-syd til nordvest-sydøst gående 

fordybninger i både det nordlige og sydlige højdeområde. Disse fordybninger 

er dog mindre dybde, kun omkring kote -25 til 0 m. 

20/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.7: Udsnit af den prækvartære overflade i Århus vest området. Prækvartæroverfladen 

er en digital udgave fra /14/. Lengenden angiver koten i meter. Rød firkant angiver afgrænsningen 

af den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. 

Den digitale prækvartæroverflade, der er udleveret af Miljøcenter Århus, er 

sammenlignet med et kort over dybden til den prækvartære overflade, fremstillet 

på baggrund af Jupiter boringerne i Århus Vest området, hvor der er udsorteret 

på tolket tertiære aflejringer. Figur 4.3.8 viser den konturerede overflade 

som konturer sammenstillet med de begravede dale og i figur 4.3.9 som 

grid sammenstillet med indsatsområderne i Århus Vest. Fladen er gridded med 

Natural Neighbour Interpolation med en celle str. på 25x25 m og aggradational 

distance på 50 m. 

Sammenlignes de 2 flader for hhv koten til prækvartæroverfladen (figur 4.3.7) 

og dybden til prækvartæroverfladen (figur 4.3.9) ses en overordnet tendens 

for fladen, som er ens for de 2 udgaver. Der er dog også forskelle, f.eks. ses 

den nordvest-sydøst gående depression i den sydvestlige del af området ikke 

så tydeligt på det konturerede boringsdatakort. 

Prækvartæroverfladen, som er gridded kun på baggrund af boringsdata, viser 

en større overensstemmelse med de begravede dale i området end den digitale 

prækvatære overflade fra Miljøcenter Århus. Imidlertid giver prækvartæroverfladen 

dannet af boringer ikke yderligere begrundet viden/formodning om 

mulige sammenhænge mellem de begravede dale f.eks. År 2, År 17 og År 13, 

som ses i Århus Vest områdets nordlige del. Dette skyldes bl.a., at der mangler 

boringsdata i området. 

21/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.8: Den konturerede prækvartæroverflade på baggrund af boringsdata vist med konturlinier 

sammenholdt med de begravede dale i området. Rød firkant er afgrænsningen af 

den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. 

Figur 4.3.9: Den prækvartære overflade dannet på baggrund af boringsdata. Rød firkant angiver 

afgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel for Århus Vest. Sort streg angiver 

indsatsområderne i Århus Vest. 

22/78


Oktober 2008 

Prækvartæroverfladens sedimenter består både af paleogene og neogene aflejringer. 

Generelt består de prækvartære plateauer i området af neogene aflejringer 

som glimmerler, glimmersand og kvartssand, mens der i bunden af 

de dybeste eroderede, begravede dale forekommer paleogene aflejringer som 

Søvind Mergel, Lillebælt Ler og Røsnæs Ler. Dette ses bl.a. i den begravede 

dal År 13 samt i en enkelt boring i den vestligste del af År 3, beliggende lige 

syd for År 15. I området ved Harlev Bassinet findes kalkaflejringer direkte underlejrende 

de kvartære sedimenter. Der henvises til figur 4.3.10, som på 

baggrund af Jupiter boringerne viser prækvartæroverfladens tolkede lithologi. 

Figur 4.3.10: Prækvartæroverfladens geologi, baseret på et boringsudtræk fra PCJupiter. 

Lithologien er sammenstillet med de begravede dale i området. 

I Århus Amts statusrapport /15/ over Århus Vest området er der vist et kort 

over koten for den gode leder, se figur 4.3.11. Kortet viser den brede, begravet 

dal i den centrale del af Århus Vest området – År 2, som er beskrevet i de 

foregående afsnit, samt dalene nord og syd derfor, omgivet af højtliggende 

plateauer. Den dybe gode leder vurderes at hælde mod vest. 

Den dybe gode leder i den østligste del af modelområde Århus Vest beskrives 

til /15/ at udgøre overfladen af den fede, tertiære ler, mens koten for den dybe 

gode leder mod vest veksler mellem overfladen af den fede, tertiære ler og 

glimmerholdige leraflejringer. Det vurderes i /15/, at der under den fede, tertiære 

ler ikke eksisterer potentielle grundvandsmagasiner, mens der er mulighed 

for dette under de glimmerholdige leraflejringer. 

23/78


Oktober 2008 

Figur 4.3.11: Koten for den gode leder (TEM) /15/. 

Den prækvartære overflade i Århus Vest området udviser store topografiske 

forskelle og de begravede dale i området kan iagttages på prækvartæroverfladen. 

Der kan iagttages prækvartære plateauer bestående af neogene aflejringer 

som glimmerler, -sand og kvartsand samt dybe begravede, dale med kvartære 

aflejringer. I disse dale hviler de kvartære aflejringer direkte på paleogene 

aflejringer, bestående af eocænt ler og mergel, mens de neogene aflejringer 

er borteroderet i disse områder. Enkelte steder har erosionen været så 

kraftig, at hele Paleogen og Neogen er borteroderet, og Kvartæret hviler direkte 

på kalken. 

4.4 Geologisk ramme for Kvartær 

Århus Vest området har gennem kvartærtiden været overskredet flere gange 

af gletschere fra forskellige retninger, som har afsat tillenheder og smeltevandssedimenter. 

Området har været udsat for gentagne isoverskridelser i Elster, 

Saale og Weichsel, hvoraf den sidste nedisnings maksimale udbredelse 

nåede frem til Hoveopholdslinien. 

Ved Weichsel nedisningens begyndelse har landskabet stået som en tundra 

med tiltagende permafrost og kryoturbation. Midt i Weichsel overskrides området 

af en gletscher fra sydøst /16, 17/, det Gammelbaltiske Isfremstød eller 

/Ringshøj /18/, som har afsat smeltevandssedimenter og tillenheder, figur 

24/78


Oktober 2008 

4.4.1. Da denne gletscher smeltede tilbage, opstod atter en arktisk tundra 

med tilhørende dyreliv /1/. 

For omkring 23.000 til 21.000 år siden blev indsatsområdet på ny fuldstændig 

overskredet af en gletscher denne gang fra nordøst, Nordøst-isen figur 4.4.2. 

Gletscheren nåede sin maksimale udbredelse ved Hovedopholdslinien i Jylland 

– Ussings linie C /19/. Isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien kan erkendes 

ved israndpositionerne C1-C4, som det fremgår af figur 4.4.4 /19/. 

Begivenheden har aflejret till-enheder og smeltevandssedimenter i Århus Vest 

området. I Århus Vest området ses israndsposition C4 fra isens tilbagesmeltning 

fra Hovedopholdslinien. Herefter stod området isfrit, dog med dødis visse 

steder /20/. 

Figur 4.4.1. Isens udbredelse under det Gammelbaltiske Isfremstød for 50000 til 45000 år siden 

/20/. 

25/78


Oktober 2008 

Figur 4.4.2. Isens maksimale udbredelse under Hovedfremstødet for 23000 til 21000 år siden 

/20/. 

For omkring 19000-18000 år før nu overskred gletschere for sidste gang området 

ved Århus Vest, figur 4.4.3. Denne gang fra sydøst, Det ungbaltiske Isfremstød 

/20/. Under det Ungbaltiske Isfremstød dannedes den Østjyske Israndslinie, 

som på figur 4.4.4 angives med et D. Begivenheden har afsat dels 

en till og dels smeltevandssedimenter. Aflejringer herfra er erkendt i enkelte 

SESAM boringer fra Århus Vest (f.eks. DGU nr. 88.1452). 

Figur 4.4.3. Isens udbredelse under Det Ungbaltiske Fremstød til Den Østjyske Israndslinie 

for 19000-18000 år siden (BP) /20/. 

26/78


Oktober 2008 

Figur 4.4.4. Figuren viser israndslinier i Søhøjlandet. Linierne C1-C4 er israndspositioner under 

isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinien, mens D er den Østjyske Israndslinie /19/. 

I Århus Vest området ses foruden israndsposition C4 fra isens tilbagesmeltning 

fra Hovedopholdslinien også den Østjyske Israndslinie - D. På baggrund af figurer 

fra /19, 21, 22/ er den Østjyske Israndlinies forløb i Århus Vest området 

indtegnet figur 4.4.7. Nedenstående figurer 4.4.5 og 4.4.6 samt figur 4.4.4 viser 

datgrundlaget for den tolkede israndslinie. 

Der er som beskrevet erkendt aflejringer fra det Ungbaltiske Isfremstød i flere 

SESAM boringer, bl.a. i moræneaflejringer i DGU nr. 88.1452, hvorfor forløbet 

af israndslinien eventuelt kan justeres. Dette foretages dog ikke i dette arbejde, 

da det kræver en større dataanalyse. 

Figur 4.4.5. Milthers forslag til forløbet af den Østjyske Israndslinie /22/. 

27/78


Oktober 2008 

Figur 4.4.6. Den Østjyske Israndslinie /21/. 

Figur 4.4.7. Det tolkede forløb af den Østjyske Israndsline D er angivet på figuren med sort 

signatur. Med rødt vises området for den geologiske forståelsesmodel. 

28/78


Oktober 2008 

De kvartære sedimenter, som er aflejret og bevaret i området stammer især 

fra Weichsel istidens isoverskridelser, men der findes også kvartære sedimenter 

fra tidligere istider og mellemistider. Flere af de glaciale og interglaciale 

begivenheder, som er opstillet af Larsen og Kronborg i 1994 /19/, er genfundet 

i de dybe undersøgelsesboringer fra Århus Vest området. Se figur 4.4.8. 

Figur 4.4.8. Glaciale og interglaciale aflejringer i det mellem jyske område /19/. 

Dette gælder Højvang Till (Ungbaltiske Is), Fårup Till (NØ-Isen) og Ringshøj 

Till (Gammelbaltiske Is) samt aflejringer fra Saale og Elster. Der er dateret 

Eem interglacial i boring DGU nr. 88.536, som er beliggende ved Harlev /12a/. 

I den NV-SØ orienterede Frijsenborg-Foldby dal, som er en ca. 160 m dyb dal 

beliggende nord for området, er der beskrevet aflejringer, som er ældre end 

de, der er fundet i Århus Vest området, idet der er erkendt aflejringer fra Menap 

Istiden eller en endnu ældre istid /23/. 

Nedenstående figur 4.4.9 viser den stratigrafiske tolkning af de aflejringer, 

som er erkendt i SESAM boringerne i Århus Vest og Århus Syd området /18, 

24/. Figuren er blot en arbejdsfigur benyttet i tolkningsarbejdet. 

På baggrund af SESAM tolkningerne af de kvartære aflejringer i de begravede 

dale, kan dalenes alder vurderes, dog med det forbehold at ikke alle de daterede 

boringer når toppen af de tertiære aflejringer, hvorfor der i bunden af dalene 

kan forekomme kvartære aflejringer, som faktisk er ældre end de daterede. 

29/78


Oktober 2008 

Der ses en generel tendens til, at de kvartære aflejringer i dalene bliver yngre 

mod øst - nordøst samt at der kan erkendes flere generationer af dalfyld. Figur 

4.4.10 viser den tolkede alder af aflejringerne i dalene. Ligeledes tyder det på, 

at den sydlige og vest-øst gående dal År 2 muligvis skærer den ældre År 15. 

Figur 4.4.9. Stratigrafisk sammenstillet arbejdsskema over de SESAM daterede boringer indenfor 

Århus Vest området. Med rødt er angivet boringer fra Århus Vest og med sort er angivet 

boringer fra Århus Syd. Med kursiv angives boringer, som er undersøgelsesboringer indenfor 

Århus Vest, men ikke er dateret af SESAM. 

I Århus Vest området er der i de daterede SESAM boringer erkendt 3 istider: 

Elster (og evt. aflejringer ældre end Elster), Saale og Weichsel. I Weichsel er 

der endvidere erkendt 3 isfremstød: Det Gammelbaltiske Isfremstød, NØ-Isen 

og det Ungbaltiske Isfremstød. De i figuren angivne ”X” dækker over SESAM 

dateringerne og deres usikkerheder, f.eks. tolkes der i boringerne ”Saale eller 

Tidlig Mellem Weichsel” er dette slået sammen til blot et ”X”. 

De kvartære aflejringer i dalene bliver generelt yngre mod øst - nordøst /12b/ 

og der kan erkendes flere generationer af dalfyld. 

Det Ungbaltiske Isfremstød har dannet den østjyske israndsline og forløbet af 

denne er tolket på baggrund af eksisterende data. Der er imidlertid erkendt aflejringer 

fra det Ungbaltiske Isfremstød i flere SESAM boringer, hvorfor forløbet 

af israndslinien eventuelt bør evalueres. 

30/78


Oktober 2008 

Figur 4.4.10. Alder af de ældste kvartære aflejringer i de begravede dale med SESAM boringerne. 

4.5 Landskabsanalyse 

I Jylland er landskabet øst for Hoveopholdslinien kuperet og der findes store 

mægtigheder af moræneler, hvorimod der på smeltevandsletten vest for Hovedopholdslinien 

findes store mægtigheder af sand og grus. På Bakkeøerne, 

der ligger omkranset af smeltevandssedimenter, har jordoverfladen været udsat 

for omfattende kryoturbation, jordflydning og udvaskning. Rester af kryoturbationrelaterede 

strukturer ses også i stort antal på smeltevandssletten, 

mens der ses færre øst for Hovedopholdslinien. 

31/78


Oktober 2008 

Morænelandskab fra Weichsel 

Randmorænelandskab 

Landskab med dødisrelief 

Lavtliggende issø 

Marint forland 

Tunneldal 

Figur 4.5.1. Oversigtskort over Århus Vest området. Kortet viser landskabstyperne, som udgør 

området. Uddrag fra /25/. 

Figur 4.5.1, som er et uddrag af Per Smeds landskabskort /25/, viser området 

ved Århus Vest. Der kan erkendes et morænelandskab fra sidste istid med 

overvejende lerbund. Der ses områder med dødisrelief samt et randmorænelandskab, 

som hovedsageligt er dannet i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. 

Centralt i området kan der endvidere erkendes en østnordøstvestsydvest 

gående tunneldal, som er sammenfaldende med Brabrand dalen. 

Nord for tunneldalen i området ved Galten og Lyngbygård Å ses en lavtliggende 

issø (inddæmmet sø). I den østlige del af Brabrand dalen ses rester af marint 

forland fra Stenalderhavet, mens aflejringerne længere mod vest mere 

præges af smeltevandsaflejringer. 

Århus Vest området er på baggrund af terrænkurvernes forløb /26/ opdelt i 

landskabstyper, se bilag G1. Der henvises endvidere til nedenstående figurer 

4.5.2. og 4.5.3. Der kan overordnet iagttages et storbakket landskab med 

skræntområder samt centralt i området et mere jævnt og lavtliggende område, 

som indikerer et mere småkuperet landskab. 

32/78


Oktober 2008 

Figur 4.5.2. Landskabselementer i Århus Vest området, tolket på baggrund af højdekurver, 

hvor de rødlige farver angiver højtliggende terræn, mens de grønlige og blålige farver angiver 

lavtliggende terræn. Rød linie angiver områdeafgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. 

Storbakket landskab og skræntområder 

Kurvebilledet er forholdsvis roligt med en middel til stor tæthed og en middel 

til ringe egentæthed, figur 4.5.2 og bilag G1. Konformiteten er stedvis middel 

til god, og der kan iagttages svagt langstrakte bakker med dels en vestsydvest 

til østnordøst-lig orientering og dels en sydvest til nordøst-lig orientering samt 

en enkelt bakke i områdets vestlige del med en nordvest til sydøst-lig orientering. 

I skræntområderne i randen af bakkerne ses v-formede dale, hvor erosionsmateriale 

er ført ned i de lavere liggende områder. Det storbakkede landskab 

ses i den nordlige til vestlige del af området samt i den sydlige del og tolkes 

dannet i forbindelse med, at en aktiv is har passeret området. De retningsorienterede 

elementer i dette område indikerer 2-3 retninger. Der kan i 

området erkendes 2 israndslinier, C4 og den Østjyske israndsline D. Bakkernes 

orientering kan sandsynligvis relateres hertil, idet isens bevægelsesretning vil 

være vinkelret herpå, hvilket synes at passe med bakkernes orientering. Der 

kan således iagttages randmorænebakker relateret til israndslinierne. 

Jordartskortet /27/ og figur 4.5.3 viser overvejende lerede moræneaflejringer. 

I forbindelse med skrænt området og de v-formede dale ses overvejende 

smeltevandsaflejringer og hovedsageligt smeltevandssand. Endvidere kan der 

iagttages smeltevandsaflejringer samt sen- og postglaciale ferskvandsaflejringer 

i selve bakkeområdet, som indikerer lavninger i landskabet. Disse kan muligvis 

udgøre lavninger, som er dannet i forbindelse med dødishuller. 

33/78


Oktober 2008 

Figur 4.5.3. Jordartskort med tolkede landskabselementer. Digitalt jordartskort 1:200.000, 

udarbejdet af DGU. /27/. Sort linie angiver områdeafgrænsningen af den geologiske forståelsesmodel. 

Småkuperet landskab 

Det mere småkuperede landskab ses mellem det storbakkede landskab. Kurvebilledet 

er uroligt til roligt med en middel til stor tæthed og egentæthed. Der 

kan iagttages en enkelt bakke med en nordnordøst til sydsydvest-lig orientering 

i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. Der henvises til figur 4.5.2. 

Jordartskortet, figur 4.5.3, viser en bred vifte af aflejringer fra smeltevandssand 

til senglacial sand samt postglacial ferskvandssand. I den østligste del af 

området ses ligeledes en rest af postglacial saltvandssand. Desuden ses centralt 

i den nordøstlige del af området ligeledes moræneler. 

34/78


Oktober 2008 

Figur 4.5.4. Sammenstilling af landskabselementer og de begravede dale i Århus Vest området. 

I Århus Vest området kan der således erkendes et storbakket landskab, dannet 

i forbindelse med, at en aktiv is har passeret området. Der kan i området 

erkendes 2 israndslinier, C4, fra NØ-isen og den Østjyske israndsline D, fra det 

Ungbaltiske Isfremstød, som bakkernes orientering sandsynligvis kan relateres 

til. Der kan således iagttages randmorænebakker relateret til israndslinierne. 

Det mere småkuperede landskab ses mellem det storbakkede landskab 

Sammenstilles landskabselementerne med de begravede dale i området, se figur 

4.5.4, kan det iagttages, at det mere lavtliggende, småkuperede landskab 

overordnet falder sammen med de begravede dalsystemer i området. Dette 

kan indikere, som tidligere beskrevet, en vis strukturel indflydelse på landskabernes 

udformning. 

4.6 Områdets geologiske opbygning 

Til sammenfatningen af områdets geologiske dannelseshistorie er der udarbejdet 

16 profiler i MikeGeomodel. Det drejer sig om 7 syd-nord gående profiler 

og 7 vest-øst gående profiler og 2 profiler udlagt ved seismiske linier, som vist 

på figur 4.6.1. 

35/78


Oktober 2008 

I udlægningen af profilerne er der især taget hensyn til: 

• Undersøgelsesboringerne i Århus Vest 

• SESAM beskrevne boringer 

• Stratigrafiske boringer 

• Sesimisk tolkede profiler og begravede dale 

• GEUS beskrevne boringer 

Den benyttede Jupiterdatabase til den geologiske tolkning er fra den 20. juni 

2008 og Gerda database er fra den 26. juni 2008. 

Den geologiske opbygning er eksemplificeret ved 5 håndtolkede profiler. De 

udvalgte profiler er beliggende, så de dels viser områdets opbygning og dels 

tager hensyn til de interesseområder i Århus Vest, som blev udpeget af Miljøcenter 

Århus ved opstartsmødet den 2. juli 2008. Nedenstående figur viser interesseområderne 

– Omr. 1 til Omr. 4 samt beliggenheden af de håndtolkede 

profiler. De håndtolkede profiler er vedlagt i bilag G2-G6. 

Nøgleboringerne i Århus Vest området er SESAM beskrevne boringer fra Århus 

Vest /18/ og Århus Syd /24/ samt øvrige undersøgelsesboringer fra Århus Vest 

(bortset fra DGU nr. 88.1399, som blev standset i 13 m) og de GEUS daterede 

boringer med Paleogene og Neogene aflejringer. 

Figur 4.6.1. Profillinier med sort streg og håndtolkede profiler med blå streg. Profilliniernes 

bufferzoner er angivet med brunt. Interesseområder er vist med sorte cirkler. De håndtolkede 

profiler er vedlagt bilag i G2. 

36/78


Oktober 2008 

Tabel 4.6.1 viser listen af disse boringer og nedenstående figur 4.6.2 viser 

nøgleboringernes placering i forhold til landskabselementer. 

DGU nr. Århus Vest boring SESAM boring GEUS dateret 

87.1288 X X 

88.1344 X (ÅS) 

88.1345 X (ÅS) 

88.1346 X (ÅS) 

88.1348 X (ÅS) 

88.1349 X (ÅS) 

88.1350 X (ÅS) 

88.1385 X X 

88.1393 X X 

88.1395 X X 

88.1447 X X 

88.1448 X X 

88.1450 X X 

88.1451 X X 

88.1452 X X 

89.1605 X (ÅS) 

98.1128 X (ÅS) 

Tabel 4.6.1: Nøgleboringer i Århus Vest området. ÅS er Århus Syd boringer. 

Figur 4.6.2. Nøgleboringer i Århus Vest området og landskabselementer. Med rødt er angivet 

området for den geologiske forståelsesmodel. 

37/78

4.6.1 Profilbeskrivelse 

De udvalgte og repræsentative profiler er tolket på baggrund af de stratigrafiske 

boringer, de geofysiske data samt den generelle viden om området. Især 

Sky-TEM dataene og i mindre udstrækning PACES er blevet benyttet i vurderingen 

af den overordnede strukturelle og stratigrafiske opbygning af området. 


Oktober 2008 

Profilerne præsenteres imidlertid ikke med de geofysiske TEM-data og PACES 

data, idet disse data dækker over boringsdataene. MEP dataene indgår ikke på 

profilerne, da det tyder på, at disse data er indberettet til GERDA databasen 

med forkerte koordinater. 

Profil SN_01 går gennem interesseområde 3 og 4 samt gennem det seismiske 

profil HAR1. Der henvises til bilag G2 med det håndoptegnede profil. Profil 

SN_01 viser i den sydlige del et højtliggende, prækvartært plateau, bestående 

af neogene aflejringer, overlejrende de dybere liggende paleogene sedimenter. 

Et tilsvarende plateau ses i den nordlige del af profilet. De prækvartære plateauer 

gennemskæres både i den sydlige og nordlige ende af smalle, kvartære, 

begravede dale, tolket til at repræsentere hhv, År 16 og År 17 /13/. Centralt 

i profilet erkendes den brede, kvartære, begravede dal, som repæsenterer 

År 2 /13/. Den begravede dal År 2 vises på det seismiske profil HAR1 og 

tolkes at være et resultat af en øst-vestgående ”gravsænkning”, dannet ved 

en nord-syd rettet strækning af kalken og kalken fremstår i dag med en højtliggende 

og ondulerende overflade /12a/. Strukturen kaldes ”Harlev-bassinet”, 

der henvises til afsnittet om ”Dybereliggende strukturer”. 

Strukturen fremstår ligeledes som en cirkulær struktur ved Framlev, som det 

bl.a. ses på middelmodstandskort kote -20 til -40 /15/. 

Dalsiderne er meget stejle, hvilket undestøttes af boringsinformationerne, og 

understøtter den seismisk tolkning af dalen som strukturelt dannet. I den sydlige 

og centrale del af År 2 er de paleogene og neogene aflejringer borteroderet 

og der ses kvartære aflejringer direkte overlejrende kalken. 

Dalfyldets alder er tolket på baggrund af primært de SESAM beskrevne boringer. 

I den sydlige dal findes den SESAM beskrevne boring DGU nr. 88.1346, 

hvori der er tolket aflejringer tilhørende Elster samt Saale/Weichsel. Dalfyldet 

består hovedsageligt af smeltevandssand med enkelte morænelersbænke i 

den nedre del og ca. 30 m smeltevandsler øverst. Mulige grundvandsmagasiner 

synes således at være velbeskyttet i denne del af dalen. 

I den centrale ÅR 2 dal er der på baggrund af de seismiske tolkninger og en 

stratigrafiske datering af en nærved liggende (ca. 1 km) boring DGU nr. 

88.536 /12a/ tolket Elster til Præ-Elster aflejringer, hvorover der findes Saale 

og Weichsel aflejringer. De ældste af disse aflejringer findes i lavningerne på 

den ondulerende kalkoverflade. I den sydlige del af År 2 findes kun korte boringer 

og således ingen boringsindikationer på dybereliggende magasiner. 

Højtliggende aflejringer i denne del af År 2 består af vekslende sand- og lerlag 

med en ringe til slet ingen beskyttelse af de højtliggende og terrænnære sandlag. 

I den nordlige del af År 2 ses dels dybere liggende, sandede og grusede 

smeltevandsaflejringer, som umiddelbart synes at være adskilt af en lerbarriere 

(se bla. boringerne DGU nr. 88.705 og 88.725) og dels øvre liggende sandlag 

vekslende med smeltevandsler, som mod syd og sydvest på baggrund af 

de geofysiske data synes at tiltage i mægtighed. Beskyttelsen af de øvre sand- 

38/78


Oktober 2008 

lag er ligeledes her ringe. Der tolkes således, at der forekommer større mægtigheder 

af lerede aflejringer centralt i År 2. Disse lerede aflejringer kan muligvis 

korreleres til den issø, som fremgår af Per Smeds landskabskort /25/ i området 

ved Galten og Framlev. Boring DGU nr. 88.705 indikerer, at der relativt 

dybt omkring kote -50 kan forekomme sandede aflejringer i lavningerne på 

den ondulerende kalkoverflade. 

I den nordlige dal, År 17, tolkes de kvartære aflejringer i SESAM boring DGU 

nr. 88.1345 at tilhøre Saale eller tidlige Mellem Weichsel. Aflejringerne består 

af dels et dybere liggende smeltevandsand- og gruslag samt et øvre liggende 

sandlag af smeltevandssand. Begge sandlag er velbeskyttet af smeltevandsler 

og moræneler. Aller øverst ses et smeltevandssandlag, som strækker sig fra 

dalen og mod syd; dette lag er kun ringe beskyttet. 

Det kvartære dalfyld bliver sandsynligvis yngre fra syd mod nord. Der forekommer 

dels dybtliggende, velbeskyttede sandlag og dels øvre liggende, ringe 

beskyttede sandlag. Den Østjyske Israndslinie, som gennemskærer profilet i 

den nordlige del, tolkes at have en vis indflydelse på aflejringerne. Aflejringerne 

bliver sandsynligvis stratigrafisk yngre mod nord, hvilket muligvis kan relateres 

til det Østyske Isfremstød. Internt kan der i aflejringerne iagttages forekomst 

af lodretstillede lerbarrierer, som sandsynligvis kan relateres til den 

randmoræne, som er dannet ved den Østjyske Israndslinie, idet der i randmoræner 

ofte forekommer lodret-/skråtstillede lag. 

De paleogene aflejringer er i boringerne tolket til at består af det fede Lillebælt 

Ler. De neogene aflejringer består ligeledes af meget lerede aflejringer, bortset 

fra de korte boringer DGU nr. 88.479 og 88.538, hhv. beliggende på plateauer 

i den sydlige og nordlige del af profilet, hvor der beskrives forekomst af 

glimmersand og kvartssand. I den nordlige del af profilet kan der være kontakt 

mellem det neogene glimmersand og kvartsand og det kvartære smeltevandssand 

på overgangen mellem den nordlige dal År 17 og det prækvartære 

plateau. 

Profil SN_04 går gennem interesseområde 1. Der henvises til bilag G3 med 

det håndoptegnede profil. Profilet viser højtliggende prækvartære plateauer, 

som gennemskæres af helt til delvist begravede dale, som det tilsvarende 

kunne observeres på profil SN_01. I den sydlige del af profilet ses et højtliggende 

prækvartær plateau, hvor der i boringer er beskrevet forekomst af 

glimmerler og glimmersand samt kvartssand. Tilsvarende ses på det nordlige 

plateau, hvor der er beskrevet forekomst af glimmersand. Disse aflejringer er i 

andre boringer dateret af GEUS til at tilhøre Neogen /11b/. Ingen af boringerne, 

som er beliggende på plateauerne, når ned i paleogene aflejringer. 

Centralt i profilet ses den delvist begravede dal År 2 og længst mod nord den 

helt begravede dal År 25. Dalfyldets alder er i År 2 i SESAM boring DGU nr. 

88.1452 tolket til at repræsentere aflejringer fra Saale/Elster og Weichsel. 

Weichsel aflejringerne repræsenterer 3 isfremstød, dels den Gammel Baltiske 

Is, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød, som dannede den Østjyske Israndslinie. 

Aflejringerne DGU nr. 88.1452 består primært af moræneler og smeltevandsler 

med et enkelt indslag af morænesand i den nedre del af boringen. 

Der ses tynde sandlag lige nord for SESAM boringen helt terrænnært. I den 

39/78


Oktober 2008 

sydlige del af År 2 ses et større sandlag, som er beliggende kotemæssigt højere 

end sandlaget nord for SESAM boringen, men med en større mægtighed af 

overlejrende lerlag. Aflejringerne i denne del af År 2 er mere lerede og det tyder 

på, at aflejringerne bliver mere lerede fra øst mod vest ved sammenligning 

mellem SN_04 og SN_01. Der er ikke umiddelbart muligt at sige om dette 

trend også gælder vertikalt, at dalfyldet bliver mere leret opad. Imidlertid erkendes 

nogle indikation der på, som bør undersøges nærmere, for at det kan 

tolkes som en generel trend. 

I den nordlige del af profilet i den begravede dal År 25 findes undersøgelsesboring 

DGU nr. 88.1446, som i modsætning til 88.1452 hovedsageligt består 

af sandede aflejringer. På nær et morænelerslag i toppen af boringen og få 

meter paleogent ler nederst er der smeltevandssand og morænesand i hele 

boringens udstrækning. Ved korrelation fra 88.1452 til 88.1446 tolkes de 

kvartære aflejringer nederst at repræsentere Saale/Elster og ellers Weichsel. 

I den sydlige del af År 2 samt ligeledes i den sydlige del af År 25 tyder det på, 

at der kan være kontakt mellem det neogene kvartssand og glimmersand og 

det kvartære smeltevandssand og -grus på overgangen mellem de begravede 

dale og de prækvartære plateauer. 

Som også er nævnt i afsnittet om Miocæn stratigrafi findes der kun få dybe 

boringer på de prækvartære plateauer, og det vurderes, at der kan optræde 

flere dybereliggende, neogene grundvandsmagasiner. 

Profil VE_03 går gennem interesseområde 1 og mellem interesseområderne 

3 og 4. Der henvises til bilagene G4.1 og G4.2, idet profilet vises med 2 detailoptegninger. 

Profilet viser i den vestlige del et højtliggende prækvartær 

plateau, mens den øvrige del af profilet går gennem de begravede dale År 13, 

som er en veldokumenteret, delvist begravet dal og År 2, som i profilets udstrækning 

går fra en delvist begravet til en helt begravet, svagt dokumenteret 

dal. De 2 dale er sammenhængende. 

Det prækvartære plateau (bilag G4.1) er stratigrafisk beskrevet, idet Århus 

Vest boringen DGU nr. 88.1385 er dateret i 3 niveauer af GEUS ved Karen 

Dybkjær. Boringen dækker stratigrafisk over aflejringer fra Tidlig Miocæn til 

Sen Oligocæn, som består af glimmerler vekslende med kvartssand og glimmersand 

tilhørende Vejle Fjord Formationen. Boringen er standset i Brejning 

Ler, hvorunder der ikke er mulighed for grundvandsmagasiner. 

Den begravede dal År 13 er veldokumenteret med 2 SESAM boringer DGU nr. 

88.1393 og 88.1451. Dalfyldet er tolket til at repræsentere Elster/præ-Elser til 

Saale/Elster for øverst at repræsentere Weichsel med isfremstødene: Gammel 

Baltiske Isfremstød, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød. I dalbunden består 

aflejringerne overordnet af smeltevandssand og –grus med få tynde morænelerslag. 

De overlejrende sedimenter er generelt lerede og består især af 

moræneler med enkelte indslag af smeltevandsler. I DGU nr. 88.1393, som er 

beliggende tættest på dalskråningen, er der beskrevet en flage bestående af 

Eocænt ler. Boringen når ikke ned i Prækvartæret, men DGU nr. 88.1451, som 

er beliggende lige øst herfor, når ned i det Eocæne Lillebæltsler. 

40/78


Oktober 2008 

I den vestlige del af År 13 tyder det på, at der kan være kontakt mellem det 

neogene kvartssand og det kvartære smeltevandssand og -grus på overgangen 

mellem det prækvartære plateau og den begravede dale. 

Den begravede dal År 2 dokumenteres med én SESAM boring DGU nr. 

88.1452. Dalfyldet er tilsvarende ÅR 13 tolket til at repræsentere Elster/præ- 

Elser til Saale/Elster for øverst at repræsentere Weichsel med isfremstødene: 

Gammel Baltiske Isfremstød, NØ-isen og det Ungbaltiske Isfremstød. Boringen 

når ned i det eocæne Lillebæltsler, tilsvarede DGU nr. 88.1451. De kvartære 

aflejringer består primært af moræneler og smeltevandsler med enkelte indslag 

af smeltevandssand og morænesand især i den nedre del af Weichsel aflejringerne. 

I den østlige del af År 2’s fortsættelse (bilag B4.2) er de kvartære 

aflejringer meget leret og hovedsageligt bestående af smeltevandsler. Som det 

tilsvarende blev omtalt under profil SN_01 kan disse lerede aflejringer muligvis 

korreleres til den issø, som fremgår af Per Smeds landskabskort /25/ i området 

ved Galten og Framlev. Terrænnært ses et tyndt sandlag bestående af 

smeltevandssand, som tolkes at have en større udstrækning. Længst mod øst 

ses et smeltvandssandlag omtrent fra terræn og med en mægtighed på 30 – 

40 m samt et par mindre sandlag derunder. I samme område er der indikationer 

på flager af fedt paleogen ler. De underlejrende prækvartære aflejringer 

består i denne del af År 2 af mindre mægtige lag af paleogent ler, hvorunder 

der forekommer højtliggende kalkaflejringer. Disse kalkaflejringer forekommer 

i samme område og med samme dannelse, som beskrevet under profil SN_01. 

Profil VE_05 går tværs igennem interesseområde 4 samt i den østlige del ligeledes 

igennem det seismiske profil HAR 2 /12a/. Der henvises til bilag G5. 

Profilet viser i den vestlige del et højtliggende prækvartært plateau, mens den 

øvrige del af profilet går gennem den centrale del af den begravede dal År 2, 

som i profilets udstrækning ændrer sig fra en delvist begravet og svagt dokumenteret 

dal i den vestlige del til en helt begravet, veldokumenteret dal i den 

østlige del. 

Det prækvartære plateau er tolket på baggrund af 2 boringer, hvori der er beskrevet 

kvartssand aflejringer, som nedefter går over i glimmerler og glimmersand. 

Der er ikke ved boringer erkendt paleogene eller neogene aflejringer 

i den begravede dal og med støtte i den seismiske tolkning af HAR 2 /12a/ tyder 

det på, at der kun forekommer paleogene aflejringer i den vestlige del af 

dalen. De paleogene aflejringer forsvinder og i den resterende del af dalen underlejres 

de kvartære aflejringer af højtliggende kalk. 

På det prækvartære plateau ses højtliggende kvartære smeltevandssandlag, 

som er i direkte kontakt med det underlejrende, neogene kvartssand. På overgangen 

mellem det prækvartære plateau og den vestlige del af År 2 ses i 2 boringer 

forekomst af flager, bestående af dels fed paleogen ler og dels glimmerler. 

I den begravede dal År 2 er aflejringerne og stratigrafien ikke dokumenteret 

ved SESAM boringer og tolkningerne støtter sig atter til den seismiske tolkning 

af HAR 2 /12a/. Denne indikerer forekomst af Elster, Saale og Weichsel. Aflejringerne 

i den vestlige til centrale del af dalen er overvejende lerede, dog med 

forekomst af terrænnære sandlag. I den østlige del af År 2 beskrives der i en 

41/78


Oktober 2008 

enkel boring forekomst af sandede aflejringer til større dybde. Nederst i boringer 

ændres aflejringerne til ler. 

Der er på profilet kun få dybere boringer i År 2, og det er således ikke muligt 

at tolke forekomst af dybereliggende grundvandsmagasiner i denne del af År 

2. 

Profil VE_02 skærer den øvre del af interesseområde 2 og den nedre del af 

interesseområde 4. Der henvises til bilag G6. Profilet viser i den vestlige del et 

højtliggende prækvartært plateau, mens den øvrige del af profilet går gennem 

den sydlige del af den begravede dal År 2, som i profilets udstrækning er en 

delvist begravet og veldokumenteret dal. 

Det prækvartære plateau er stratigrafisk beskrevet ved dateringer, udført af 

Karen Dybkjær, GEUS, i 2 boringer, Århus Vest boringerne DGU nr. 87.1288 

og 88.1395 /11b/. Boringerne dækker stratigrafisk over aflejringer fra Tidlig 

Miocæn til senest Sen Oligocæn, som især består af glimmerler vekslende med 

kvartssand tilhørende Vejle Fjord Formationen. Begge boringer er standset i 

Brejning Ler, hvorunder der ikke vurderes mulighed for grundvandsmagasiner. 

Den begravede dal År 2 er dokumenteret med 3 SESAM boringer DGU nr. 

88.1447, 88.1349 og 88.1350. Dalfyldet er i den vestlige og centrale del af dalen 

tolket til at repræsentere Weichsel, mens der i den østlige del er aflejringer 

af Saale/Weichsel. Weichsel er her repræsenteret ved det Gammelbaltiske Isfremstød 

og NØ-isen, mens der ikke er fundet indikationer på det Ungbaltiske 

Isfremstød. I den vestlige del af År 2 består aflejringerne overordnet af smeltevandssand 

og –grus med enkelte indslag af moræneler og smeltevandsler 

nederst i dalbunden og smeltevandsler overlejrende sandlaget. Sandlaget i 

DGU nr. 88.1447 kan korreleres med sandlaget i boring DGU nr. 88.1448, idet 

begge sandlag er dateret til Ringshøj stadiet i det Gammelbaltiske Isfremstød. 

I den central og østlige del af År 2 i området ved boringerne DGU nr. 88.68 og 

88.85 ses dels et dybere liggende sandlag af smeltevandssand og –grus samt 

flere mere terrænnære sandlag. I den centrale del af År 2 ses flere boringer 

udelukkende med moræneler og smeltevandsler, hvilket kunne indikere en til 

flere hydraulisk barrierer mellem de sandede aflejringer i den vestlige og østlige 

del. Dette understøttes endvidere af, at sandlaget i den vestlige del er tolket 

til at tilhøre det Gammelbaltiske Isfremstød i SESAM boring DGU nr. 

88.1447, mens sandlaget mod øst angiveligt er ældre, idet sandlag i den nærved 

liggende SESAM boring DGU nr. 88.1350 tolkes at tilhøre Saale/Weichsel. 

Boringerne i denne del af den begravede dal År 2 er ikke boret igennem Kvartæret 

på nær én boring DGU nr. 88.676, hvor aflejringerne går direkte fra 

kvartære til kalk aflejringer. Da der ikke er erkendt paleogene/neogene aflejringer 

i boringerne og kun kalk i den ene boring, som når igennem Kvartæret, 

indikerer det en kraftig erosion af de paleogene og neogene aflejringer i området 

forårsaget af den omtalte hævning af kalken i afsnittet om ”Dybereliggende 

strukturer”. 

4.7 Sammenfatning og anbefalinger 

Århus Vest området er generelt præget af prækvartære plateauer, som er 

gennemskåret af et system af begravede dale dels 2 større VSV-ØNØ gående 

begravede dale – ÅR2, hvor imellem der vinkelret derpå kan erkendes mindre 

42/78


Oktober 2008 

N-S gående dale, og dels mindre dale nord og syd derfor med varierende orienteringer. 

Seismiske undersøgelser, f.eks. HAR 1, indikerer, at dalene kan 

være dannet i forbindelse med dybereliggende forkastningsaktiviteter. Disse 

aktiviteter kan ligeledes relateres til de begivenheder, som har forårsaget højtliggende 

kalk i området omkring Harlev. 

Der henvises til bilag G2 for en principskitse af den overordnede geologiske 

opbygning i Århus Vest området. 

Aflejringernes alder i dalene er overordnet set ældst i den vestlige og sydlige 

del af området for at blive yngre mod øst. Stratigrafisk dækker aflejringerne 

både på de prækvartære plateauer og i de begravede dale tidsintervallet fra 

Kridt til Kvartær, om end området er præget af flere hiati. Nedenstående skema, 

figur 4.7.1, viser den foreløbige stratigrafi for Århus Vest området. Der 

tages forbehold for, at den kan ændre sig ved det kommende arbejde. 

Kvartær Weichsel 

Saale 

Elster 

Præ-Elster 

Ungbaltiske Isfremstød 

NØ-Isen 

Gammelbaltiske Isfremstød 

Neogen Miocæn Bastrup Sand 

Billund Sand/ 

Vejlefjord Formationen 

Paleogen Oligocæn – Øvre Oligocæn 

Nedre Oligocæn 

Brejning Ler 

Rupel Ler 

Eocæn Søvind Mergel 

Lillbælt Ler 

Røsnæs Ler 

Kridt ”Kalk” 

Figur 4.7.1. Overordnet stratigrafi i Århus Vest området. 

På de prækvartære plateauer findes kun få dybe boringer, og det vurderes, at 

der kan optræde flere dybereliggende, neogene grundvandsmagasiner. Dog 

afhængig af koten for Brejning Ler, hvorunder der ikke vurderes at være mulighed 

for grundvandsmagasiner. Imidlertid vurderes de neogene grundvandsmagasiner 

at kunne være mindre velbeskyttede. 

Der findes de dybt liggende, kvartære grundvandsmagasiner i de begravede 

dale, som er velbeskyttede. Dog er der observeret lerbarrierer i visse områder, 

som det f.eks. ses på profil SN_01, der muligvis kan påvirke den hydrauliske 

kontakt mellem de dybere liggende magasiner. Dette gælder dels barriere i 

forbindelse med skråtstillede lag ved randmoræner og dels mellem sandlag af 

forskellig kvartær alder. 

Terrænnært både udenfor og i de begravede dale ses ligeledes mindre velbeskyttede, 

kvartære magasiner. I visse områder kan der være hydraulisk kontakt 

mellem såvel de prækvartære som de kvartære magasiner på plateauerne 

og som minimum de højtliggende, kvartære magasiner i de begravede dalområder. 

Idet der kan være kontankt mellem magasiner på plateauerne og i da- 

43/78


Oktober 2008 

lene, er det for den videre geologiske forståelse og tolkning af den overfladenære 

geologi og områdets sårbarhed vigtigt at få kortlagt med PACES også 

mellem dalene, hvor der også er sparsomme boringsoplysninger, og specielt 

nord for Brabranddalen og Lyngbygård Å. 

Interesseområderne 

Interesseområde 1 fokuserer primært på den begravede dal ÅR 13’s videre 

forløb og afslutning mod vest. Nedenstående figur 4.7.2 viser et vest-øst gående 

profil gennem Sorring Vandværk og langs med Lyngbygård Å. På baggrund 

af boringsinformation og geofysisk TEM-data tyder det på, at den begravede 

dalstruktur År 13 fortsætter videre mod vest forbi Sorring Vandværks 

indvindingsboringer for derefter at dø ud ved boring DGU nr. 87.801, hvor der 

træffes glimmerler i ca. kote +25. Dette er på baggrund af de foreløbige datatolkninger 

og er derved usikkert. Endvidere skal det bemærkes, at Lyngbygård 

Å har sit udspring vest for Låsby, hvorfra den strømmer mod øst og Århus Å, 

og den begravede dal kan ligeledes have haft sit udspring her. 

Sorring Vandværk 

Figur 4.7.2: Vest-øst gående profil gennem Sorring Vandværk og langs med Lyngbygård Å. 

Interesseområde 2 er udpeget for at vurdere den mulige sammenhæng mellem 

de påviste magasiner i den lille dal ved Søballe og magasinerne i År 2. 

Den laterale fortsættelse af ”Søballe magasinet” i År 2 kan ikke fastslås endeligt 

på baggrund af det eksisterende datagrundlag, men det vurderes, at sandlaget 

kan have nogen udstrækning. 

44/78


Oktober 2008 

Interesseområderne 3 og 4 knyttes til Harlev bassinet /12a/, som er et erosionsbassin 

dannet i forbindelse med saltbevægelser i undergrunden. Det vurderes, 

at der kan være dybereliggende kvartære grundvandsmagasiner knyttet 

til den ondulerende kalkoverflade ved Harlev bassinet. 

Der er hermed opstillet en udvidet geologisk forståelsesmodel for Århus Vest 

området. Gennem arbejdet med modellen er der opnået et godt kendskab til 

og forståelse af dels den strukturelle opbygning af området dels af den geologiske 

opbygning og stratigrafien i området. 

Som også nævnt i Århus Amts statusnotatet 2006, bør der indsamles supplerende 

TEM-data, hvor dalene ÅR 17 Og ÅR 2 (Brabranddalen) mødes, da den 

geologiske opbygning i det område fortsat er usikker. Det skal overvejes, om 

TEM-data og tolkning bør følges op med en undersøgelsesboring. Nord for 

Brabranddalen mellem Sorring og Herskind er der generelt sparsomt med boringsinformation, 

og der er ikke udført PACES-kortlægning. Dette område kan 

være vigtigt at kortlægge med tanke på det kommende modelarbejde og sårbarhedsvurdering 

til forståelse af strømningsforholdene fra plateauet og mod 

syd til ÅR 2, Brabranddalen. 

Ved planlægningen af det videre modelarbejde bør det ligeledes overvejes, om 

der skal opstilles en gennemarbejdet og veldokumenteret, digital, rumlig, geologisk 

model, jf. /29/, for området. Det vurderes, at det i det kommende modelarbejde 

er væsentligt med afsæt i det nuværende kendskab til den geologiske 

forståelse at fokusere på især koblingen mellem geologien i området og de 

strømningsmæssige og vandkemiske forhold. Dermed bør det overvejes i højere 

grad at bruge tid på opstilling af den hydrostratigrafiske model, og nedtone 

omfanget af en digital rumlig geologisk model. Dog kan den digitale, rumlige, 

geologiske model opstilles med tanke på at have en geologisk "database" for 

området. 

45/78

5 Grundvandskemi 


Oktober 2008 

Formålet med dette kapitel er at give en overordnet tolkning af de regionale 

grundvandskemiske forhold inden for de 5 indsatsområder. Variationen i de 

grundvandskemiske forhold vurderes ud fra temakort over udvalgte stoffer og 

forskellige beregnede parametre som f.eks. forvitringsindeks. Endvidere beskrives 

den tidslige udvikling, hvor det er relevant. Endelig vurderes en række 

stofkoncentrationer i forhold til indvindingsdybden og i forhold til de forskellige 

grundvandsmagasiner. 

5.1 Databehandling 

Samtlige vandkemiske data fra de i alt 130 boringer er udtrukket fra Jupiter 

databasen fra den 30. juli 2008. Der er herfra foretaget en grundvandskemisk 

tolkning og samstilling af råvandsdata. Desuden ønsker Miljøcentret, at der 

også ses på analyser fra enkeltindvindere. Der er kun 3 boringer i området, 

som er koordinatsat, men der findes ikke kemiske analyser for disse. Derfor 

indgår der ikke data fra enkeltindvindere. 

5.1.1 Kvalitetssikring 

Der er udført en kvalitetssikring af analyserne på flere niveauer. Dels er det 

kontrolleret, at der ikke er værdier og enheder, der afviger fra et forventet 

normniveau. Dels er det vurderet, om der er sket nogle markante ændringer i 

stofkoncentrationen mellem 2 på hinanden følgende analyser i samme boring. 

Denne kontrol er kun mulig, hvor der er minimum 2 analyser for hver boring. 

For nye analyser fra 14 boringer har der været særlig fokus på kvalitetssikringen, 

herunder er bl.a. ionbalancen vurderet. 

Kvalitetssikringen generelt har bl.a. haft til formål at sikre, at den seneste 

analyse (som der tolkes på) er repræsentativ for boringen. Der er i bilag K14 

vedlagt en liste, hvor afvigelser fremgår. 

Data er sammenstillet således, at der ved den efterfølgende præsentation tages 

udgangspunkt i seneste analyse for den enkelte boring. I det tilfælde hvor 

eksempelvis de uorganiske sporstoffer (bl.a. arsen) ikke er analyseret ved seneste 

analyse for hovedstofferne, er den seneste analyse for uorganiske sporstoffer 

anvendt og vurderet sammen med de seneste resultater for hovedstoffer 

uanfægtet, at der ikke er tale om samme dato. Inden for de enkelte stofgrupper 

er der ikke ”mixet” mellem prøverunderne. 

Seneste analyseresultat for de væsentligste hovedstoffer og uorganiske sporstoffer 

er sammenstillet for samtlige 130 boringer og filtre i bilag K13. Det er 

primært disse resultater, der er anvendt ved den efterfølgende vurdering af de 

grundvandskemiske forhold. I skemaet er angivet med rød markering, hvilke 

stoffer der overskrider de respektive grænseværdier. Bemærk i øvrigt, at oplysninger 

om magasinbjergart fremgår af skemaet. 

Der er frasorteret data fra 3 forureningsboringer med DGU nr. 88.1294, 

88.1295 og 88.1278. Dette er gjort, fordi boringerne er korte og ikke repræsenterer 

vand fra et egentligt grundvandsmagasin. Boringen med DGU nr. 

88.1262 er i øvrigt kun analyseret for miljøfremmede stoffer. 

46/78


Oktober 2008 

Beregningsformlerne for de beregnede parametre: ionbytning, forvitring, og 

vandtyper fremgår af appendiks. 

Der er i signaturforklaringen på alle bilag angivet, hvor mange analyser der er 

indenfor hvert interval, det vil sige, at alle filtre indgår i denne tælling. 

5.1.2 Filterlængde og dybde 

De vandprøver, der er vurderet, er fra filtre med forskellig længde. Filterlængden 

varierer mellem 1 til 27 meter - dog med hovedparten af filtrene på mellem 

3 og 6 meters længde. 102 boringer har mindre end 10 m filter. 11 boringer 

har ukendt filterlængde. 

Filterlængden (såvel som de filtersatte lithologiske enheders transmissivitet og 

pumpestrategi) er afgørende for det vandvolumen, vandprøven repræsenterer. 

Ved store filterlængder kan der reelt være forskellig vandkvalitet i top og bund 

af filtret, men forskellen forsvinder og midles i den resulterende vandprøve. 

Der er valgt at medtage samtlige råvandsanalyser, uanset filerlængde, for at 

få den bedste geografiske dækning. 

På kortbilag K1 er angivet samtlige boringer, hvorfra der foreligger en eller flere 

analyser. På kortet er dybden til filtertoppen tematiseret i 15 meters intervaller. 

Hovedparten af boringerne har filtertop mellem 15 og 30 meters dybde. 

5.2 Redoxparametre 

5.2.1 Nitrat 

Temakortet over nitrat findes i bilag K2. Der foreligger nitratanalyser for 121 

boringer. I langt hovedparten af boringerne er der ikke påvist et indhold af nitrat. 

I 5 boringer overskrides grænseværdien på 50 mg/l. 

Det er primært i den sydlige del af det totale undersøgelsesområde, at der er 

fundet nitrat. Dog er der enkelte fund i alle 5 indsatsområder. I Lyngby indsatsområde 

er der kun konstateret nitrat i en boring (19,8 mg/l i boring DGU 

nr. 88.539). Samme gør sig gældende i Låsby indsatsområde, hvor der kun er 

fund i en boring, men over grænseværdien (58 mg/l i boring DGU nr. 88. 

885). Boringen er filtersat 23 m under terræn og prøven er analyseret i 2006. 

I Skovby indsatsområde er der ikke fund over grænseværdien. Her er den højest 

værdi på 30 mg/l i boringen med DGU nr. 88.933, som er filtersat 15 m 

under terræn. Her er analysen fra 2005. 3 andre boringer med koncentrationer 

over 20 mg/l i Skovby indsatsområde har filtertop over 30 m under terræn. 

Her er analyserne fra 1990’ erne. I Stjær Indsatsområde er der 4 boringer, 

hvor grænseværdien bliver overskredet. Det er i boringerne DGU nr. 88.1214, 

88.1127, 88.889 og 88.829. De 2 sidstnævnte tilhører Stjær Vandværk. Det er 

noget overraskende, at boringen med DGU nr. 88.1214 har et nitrat indhold 

på 86 mg/l, når boringen er filtresat over 60 m under terræn med 26 meter ler 

over filtret og boringen er udført i 1996. Der findes desværre kun en råvandsanalyse 

fra 2005, så hvorvidt nitratkoncentrationen reelt er så høj lader sig ikke 

verificere her, men at der er nitrat i boringen, også i høje koncentrationer, 

må antages at være korrekt. 

Det skal bemærkes, at de omtalte boringer alle er indvindingsboringer. 

47/78


Oktober 2008 

Det vil på baggrund af de forholdsvis få og spredte fund af nitrat være misvisende 

at beskrive dybden af en nitratfront generelt, da den her vil være betinget 

af de helt lokale forhold. Men det kan konstateres, at belastningen fra 

overfladen med nitrat er til stede i området. Af figur 5.2.1 fremgår koncentrationerne 

af nitrat i forhold til filtertop. Nitrat fundene er oftest i boringer, der 

har filtertop mellem 10 og 30 m under terræn. 

Figur 5.2.1. Nitratindhold i forhold til dybde af filter. 

5.2.2 Jern 

Jernindholdet er større end 1 mg/l i halvdelen af boringerne. Dette er forventeligt, 

da der generelt er tale om reducerede grundvandsmagasiner i indsatsområderne. 

Et højt jernindhold vil give okkerudfældninger, og de målte koncentrationer 

bevirker, at råvandet skal iltes og filtreres, inden det kan anvendes 

til drikkevand. 

5.2.3 Sulfat 

Indholdet af sulfat i råvandet fremgår af bilag K3. Indholdet af sulfat ligger i 

alle indsatsområder klart under drikkevandskvalitetskravet på 250 mg/l. Det 

højeste indhold er 100 mg/l. 

I det nedsivende regnvand er der som udgangspunkt mellem 20 og 50 mg/l 

sulfat, hvilket således kan betegnes som en normal sulfatkoncentration i yngre 

vand. 

Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet 

end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Kilden vil ofte 

være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand 

passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet 

48/78


Oktober 2008 

under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold viser derfor, at grundvandsmagasinet 

og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende 

nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt, således 

at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. 

Generelt er der i det samlede område lettere forhøjede koncentrationer af sulfat, 

således overstiger sulfatindholdet 50 mg/l i 65 boringer. Den tidslige udvikling 

for udvalgte boringer er angivet på figur 5.2.2. Det forudsættes, at der 

er minimum 5 analyser, før der optegnes en tidslig udvikling. 

Figur 5.2.2. Tidslig udvikling i sulfatindhold for boringer med mere end 50 mg/l sulfat i seneste 

analyse. 

Der er en tydelig tendens med et stigende sulfat indhold. Der er repræsenteret 

boringer fra alle områder på figuren. Den stigende tendens gør sig således 

gældende for alle 5 indsatsområder. Af bilag K3 fremgår DGU nr. for disse boringer. 

Det generelt stigende sulfatindhold i mange boringer tyder på en fortsat belastning 

med nedsivende nitrat med pyritoxidation og sulfatdannelse til følge. 

Det skal understreges, at jordens nitratreduktionskapacitet i form af pyrit og 

organisk stof ved langt hovedparten af boringerne og dermed i området som 

49/78


Oktober 2008 

helhed er tilstrækkelig til at fjerne den nedsivende nitrat ved den nuværende 

belastning, hvilket jo ses ved, at der ikke er fundet nitrat i særligt mange boringer. 

Et stigende sulfatindhold er på den måde et godt tegn i forhold til, at 

der reelt er pyrit tilstede i jordlagene, der kan reducere den nedsivende nitrat. 

I boring DGU nr. 88.1214 er der målt nitrat over 50 mg/l samtidig med at sulfatindholdet 

er under 50 mg/l (30 mg/l). Det indikerer, at der reelt ikke er mere 

nitratreduktionskapacitet til stede i jordlagene i form af pyrit, da der ikke er 

dannet særligt meget sulfat. 

I 18 af boringerne er der et meget lavt sulfatindhold, dvs. under 20 mg/l, hvilket 

indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor 

sulfat omdannes til svovlbrinte. Boringerne med et lavt indhold ligger i et 

”bælte” fra den sydlige del af Lyngby indsatsområde, gennem den nordlige del 

af Skovby indsatsområde og videre til den nordlige del af Låsby indsatsområde. 

Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem de meget reducerende forhold, 

der giver et lavt sulfatindhold og dybden til filtertop, jf. figur 5.2.3. Omvendt 

er de boringer, hvor sulfatindholdet er forhøjet (større end 50 mg/l) alle 

filtersat mere terrænnært (ned til ca. 40 m under terræn). 

Figur 5.2.3. Sulfatindholdet (i seneste analyse) sammenholdt med dybden til filtertop. De røde 

streger indikerer henholdsvis grænsen til sulfatreducerende forhold og grænsen til et forhøjet 

indhold af sulfat i forhold til det normale indhold i nedsivende regnvand. 

At boringerne med et forhøjet indhold af sulfat er filtersat mere terrænnært 

understøtter, at sulfaten stammer fra pyritoxidationen i jordlagene over magasinet. 

50/78

5.2.4 Metan og NVOC 

Der er foretaget analyser for indhold af metan af råvand fra 72 boringer i området. 

I 18 af boringerne er grænseværdien for metan på 0,01 mg/l overskredet, 

men indholdet må generelt betegnes som lavt. Et indhold af metan har 

ingen sundhedsmæssige betydning, men har den indirekte betydning, at det 

fremmer bakterievækst i rør og installationer.Et højt indhold af metan vil ofte 

hænge sammen med meget reducerede forhold og ses ofte samtidig med et 

vist indhold af organisk stof. At indholdet af metan ikke er højt, hænger således 

sammen med, at der ikke er mange boringer med meget reducerede forhold. 

Dette giver sig også til udtryk ved, at der ikke er fundet organisk stof i 

boringerne i områderne. Der er således kun i 2 boringer fundet et indhold af 

NVOC på eller over grænseværdien på 4 mg/l. 

5.2.5 Ammonium 

Der foreligger analyseresultater for indhold af summen af ammonium og ammoniak 

for 126 boringer. I seneste analyse er der i 87 boringer overskridelse 

af grænseværdien. Den højeste koncentration er på 1,1 mg/l. Grænseværdien 

ved afgang fra vandværk er 0,05 mg ammonium/liter, men det vil som udgangspunkt 

ikke være problematisk at få fjernet ammonium ved den almindelige 

vandbehandling. 


Oktober 2008 

Et højt indhold af ammonium ses typisk ved meget reducerende forhold, hvilket 

der ikke er i dette område. 

5.3 Klorid 

Ved seneste analyse for klorid i råvandet er der indenfor indsatsområdet påvist 

indhold på mellem 12 og 190 mg/l. Generelt har langt hovedparten af boringerne 

et klorid indhold på under 50 mg/l, hvilket kan betegnes som et naturligt 

indhold i forhold til det nedsivende regnvand. 101 af boringerne har faktisk 

et kloridindhold under 40 mg/l. Kun 14 boringer har over 50 mg/l og kun 2 boring 

er over 100 mg/l klorid. Området er ikke direkte påvirket af saltvand, 

men de forhøjede koncentrationer må hidrører fra residualt saltvand. 

Vandkvalitetskravet for klorid i drikkevand er 250 mg/l. 

5.4 Natrium og magnesium 

Natriumindholdet er hovedsageligt under 40 mg/l. I et par boringer er der dog 

et forhøjet indhold af natrium, den ene endda over vandkvalitetskriteriet på 

175 mg/l. Det drejer sig om boring DGU nr. 88.1040, filter 2 (96-123), hvor 

indholdet af natrium er på 200 mg/l. I filter 1 (123-126) i samme boring er 

der 132 mg/l. Boringen når ned i kalksandkalk. I boringen er kloridindholdet 

ikke forhøjet, men hydrogencarbonaten er meget højt 300-500 mg/l. Måske er 

der tale om residualt saltvand fra gamle marine aflejringer. I den forbindelse 

optræder der ofte ionbytning, hvor natriumioner fra jordmatrixen er udbyttet 

med calciumioner, se nedenstående om ionbytning. Indholdet af calciumioner i 

filter 2 er lavt (28 mg/l). I boring 88.1238 er der et højt indhold af natrium på 

141 mg/l samtidigt med et højt klorid indhold på 150 mg/l. Boringen er filtersat 

i sand, men kalk er blevet anboret og er i direkte kontakt med sandaflejringen. 

Generelt er der et lavt indhold af magnesium. Hovedparten af boringerne har 

et indhold under 10 mg/l. I en boring DGU nr. 88.487 er der målt 76 mg/l i 

51/78

1957, hvilket er over grænseværdien på 50 mg/l. Det næst højeste indhold af 

magnesium er 20,1 mg/l i boring DGU nr. 88.1238. Denne ene analyse fra 

1957 tillægges ikke den stor værdi. 

5.5 Flourid 

Flourid indholdet ligger på et normalt lavt niveau fra 0,2 – 0,5 mg/l. Der er 1 

boring DGU nr. 88.1238 i Skovby indsatsområde med et flouridindhold over 

grænseværdien på 1,5 mg/l. En boringer har et indhold over 1 mg/l (DGU nr. 

88.1040 i både filter 1 og 2. Denne boring har samtidigt et højt indhold af klorid, 

magnesium og natrium, og bærer præg af at være påvirket af marine aflejring 

og at vandet er stillestående. Det kan tyde på, at flouridindholdet 

stammer fra kalkaflejringerne i området. Der er sandsynligvis tale om gammelt, 

stillestående vand. 

5.6 Ionbytning 

Ionbytningen kan udtrykkes ved Na/Cl eller ved Na/(Na+Ca) – forholdet, /29/. 

Begge forhold er beregnet og vist på kort bilag K4, hvor også de dybe dale er 

vist. Et Na/Cl forhold større end 0,9 eller et Na/(Na+Ca) forhold større end 

0,35 indikerer ionbytning. Ionbytningen i en vandprøve viser, at grundvandsmagasinet 

er overlejret af ler eller i kontakt med marint påvirkede aflejringer. 

Det skal bemærkes, at ionbytningsforholdet Na/(Na+Ca) ikke tager højde for 

ionbytningsprocesser, der sker i kalkmagasinerne, men primært den ionbytning, 

der optræder ved kontakt med marint ler. I dette tilfælde er der i de begravede 

dale marine leraflejringer, f.eks Søvindmergel og Lillebæltsler. I Låsby 

indsatsområde, som ligger uden for de begravede dale, er der glimmerler aflejringer, 

som kan være marine. 


Oktober 2008 

I ca. to tredjedele af boringerne er der konstateret et forhøjet Na/Cl forhold, 

dvs. Na/Cl er større end 0,9 og vandet dermed ionbyttet. Der ses en sammenhæng 

mellem de ionbyttede boringer og boringerne med et lavt sulfatindhold, 

dvs. de reducerende forhold. Men der er også boringer med et forhøjet indhold 

af sulfat, som samtidig er ionbyttede. Dette gælder f.eks. i Sorring indsatsområdet. 

Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem ionbyttet vand og dalsystemerne. 

5.7 Forvitringsindeks 

Forvitringsindekset beregnes med udgangspunkt i indholdet af calcium, magnesium 

og hydrogencarbonat. Grundvandet karakteriseres som forvitret, når 

indekset er større end 1. At grundvandet er forvitret betyder, at det er påvirket 

af andre syrer end kulsyre, eksempelvis syre dannet ved oxidation af pyrit. 

Forvitringen viser således, at grundvandet er påvirket af processer fra overfladen 

i større eller mindre grad. 

Boringernes forvitringsindeks fremgår af bilag K5. De fleste boringer, ca. 100 

stk., har et indeks på over 1 og det viser, at hovedparten af boringerne er påvirket 

af processer fra overfladen. Nogle af de ionbyttede boringer har dog 

samtidig et forvitringsindeks over 1. Her er tilførslen af calcium ioner som følge 

af øget påvirkning af syrer større end den ionbytning, der sker mellem calcium- 

og natriumioner. 

52/78


Oktober 2008 

Et forvitringsindeks mindre end 1 er ofte et udtryk for, at der er sket en ionbytning, 

hvor calciumioner er udbyttet med natriumioner. Knap 20 boringer 

har et indeks under 1. Disse ligger primært placeret mellem byerne Harlev/Framlev 

og Skovby/Galten, dette fremgår af bilag K5. Der er en tydelig 

sammenhæng mellem et lavt forvitringsindeks og boringer med et lavt sulfatindhold, 

dvs. reducerede forhold. 

Det forvitrede grundvand ses ofte i boringer uden for dalsystemerne. Hvor der 

er forvitret grundvand inden for dalene, er det oftest i forbindelse med vandværksboringer 

f.eks. Lyngbyværket, Skovby Vandværk og Galten Vandværk. 

5.8 Vandtype 

Med udgangspunkt i miljøstyrelsens zoneringsvejledning /30/ er råvandet opdelt 

i en række vandtyper, der primært bygger på indholdet af redoxfølsomme 

stoffer som nitrat, sulfat og jern mv. Da iltmålinger erfaringsmæssigt ofte er 

behæftet med stor usikkerhed, tillægges de i forbindelse med vandtype bestemmelsen 

kun betydning, når der er tale om feltmålinger, og når der samtidig 

er konstateret nitrat i prøven. Hvor der er redoxmodsætninger i forhold til 

jernindholdet, er nitrat og sulfat blevet vægtet højere i vandtypebestemmelsen. 

Området er domineret af reducerede vandtyper, dvs. vand der tilhører jernsulfatzonen 

(C) eller metanzonen (D), med overvægt af vand fra jern- og sulfatzonen. 

I 17 boringer karakteriseres vandet som vandtype B – nitratzonen. I 

8 boringer er vandtypen bestemt til at tilhøre iltzonen. Der har ikke været tilstrækkelig 

med analyser til at bedømme vandtypen i 4 af boringerne. 

Temakortet over vandtyper ses i bilag K6. Det skal bemærkes, at en del af de 

boringer, som er bestemt til en vandtype A eller B, i nogle tilfælde kun har et 

meget lavt nitratindhold under 2 mg/l. 

I Sorring indsatsområde tilhører boringerne jern- og sulfatzonen og en enkelt 

boring metanzonen. Sidstnævnte er DGU nr. 88.1451, filter 1 (66-70 m.u.t), 

hvor filtertop ligger 20 meter under de andre boringers niveau. I Lyngby indsatsområde 

er vandtypen domineret af jern- og sulfatzonen samt metanzonen. 

I en enkelt boring med DGU nr. 88.539 er vandtypen bedømt til iltzonen. Der 

er en iltmåling på 6,4 mg/l, som er en feltmåling fra 2001, og der er et nitratindhold 

på 19,6 mg/l. Der findes også analyser fra 1993, hvor nitratindholdet 

var 23 mg/l, men der er ingen iltmåling. Boringen er helt sikkert direkte påvirket 

fra overfladen, og filtertoppen ligger 21 m under terræn Boringen er blevet 

sløjfet. Der er ikke andre boringer lige i nærheden. De andre boringer i indsatsområdet 

er ikke filtersat dybere, men er kun i nogen grad indirekte påvirket 

fra overfladen. 

I Låsby indsatsområde er vandtypen domineret af vandtyper fra jern- og sulfatzonen. 

Der er 6 boringer, der er direkte påvirket fra overfladen, hvor af den 

ene tilhører iltzonen. Boringen med DGU nr. 88.855 har fået målt ilt i felten og 

der er et meget højt nitratindhold på 58 mg/l. Analysen er fra 2006 og den foregående 

analyse fra 2005 viser det sammen niveau for ilt og nitrat. Boringen 

består lithologisk af muld og sand og dermed ikke noget beskyttende lerlag 

over filtret 23 m under terræn. I de 5 andre boringer er nitratindholdet under 

5 mg/l. I indsatsområde Skovby er vandtypen domineret af vandtyperne jern- 

og sulfatzonen og metanzonen. Desuden er der 6 boringer, der er direkte på- 

53/78


Oktober 2008 

virket fra overfladen. Den ene af disse er boring med DGU nr. 88.686, som ikke 

bør tillægges den store værdi, fordi analysen er fra 1968. Boringerne ligger 

lige syd for Skovby. Flere af boringerne tilhører Galten Vandværk. I indsatsområde 

Stjær er halvdelen af boringerne fra jern- og sulfatzonen og en enkelt 

boring med DGU nr. 88.1447 er fra metanzonen. De andre boringer er direkte 

påvirket fra overfladen og flere af disse boringer er filtersat mindre end 15 m 

under terræn (f.eks. 88.829 og 88.855). I de andre boringer er der ikke noget 

beskyttende lerlag over filter, f.eks. DGU nr. 88.890 og 88.889. 

5.9 Aggressiv kuldioxid 

Kuldioxid er en svag syre, der dannes naturligt ved nedbrydning af organisk 

stof og findes naturligt i det nedsivende regnvand. Kalk i jorden kan neutralisere 

kuldioxid, hvis der ikke tilstrækkeligt med kalk i jorden til neutraliseringen, 

kaldes den opløste kuldioxid for aggressiv kuldioxid. Vandkvalitetskravet 

er 2 mg CO2/l. 

På kortbilag K7 er indholdet af aggressiv kuldioxid angivet. I hovedparten af 

boringerne er indholdet under 5 mg/l. I disse tilfælde er der tilstrækkelig kalk i 

jordlagene over grundvandsmagasinerne. I 8 boringer er indholdet mellem 30 

og 63 mg/l. Disse er lokaliseret i den vestlige del af området, samt ved Stjær 

Vandværk. Her er der kun sandlag over filtret. Høje værdier af aggressiv kuldioxid 

ligger uden for de begravede dale og alle boringer, der er filtersat i 

glimmersand, har over 2 mg/l. Ved den almindelige vandbehandling fjernes 

aggressiv kuldioxid med koncentrationer op til 5-10 mg/l. Koncentrationer 

herover må oftest fjernes ved tilsætning af kalk. 

5.10 Uorganiske sporstoffer 

Arsen og nikkel er de sporstoffer, der generelt kan være problematiske i forhold 

til vandindvinding. 

5.10.1 Arsen 

Arsen indholdet i grundvandet er størst ved reducerende forhold især, hvor 

vandet har været i kontakt med tertiære, marine leraflejringer eller kvartære 

aflejringer, der har kontakt med marine leraflejringer. Grænseværdien for arsen 

er 5 µg/l. 

Af kortbilag K8 fremgår indholdet af arsen i seneste råvandsanalyse fra hver 

boring. Der er målt arsen i 97 boringerne. I 35 boringer er der målt grænseværdien 

på 5 ug/l og i 18 boringer er der over 10 mg/l. Det høje arsen indhold 

er sammenfaldende med, at boringerne er beliggende i de dybe dalsystemer. 

De fleste høje arsen værdier findes i de boringer, hvor der er reducerende forhold. 

I boringen med DGU nr. 88.1464 er grænseværdien overskredet i filter 2 

med en koncentration på 7,8 µg/l, og i det dybeste filter 1 er der 2,5 µg/l. 

Normalt er der arsen problem i de dybeste boringer. Det skal ikke kunne siges, 

om der er blevet byttet om på nogle analyser. Sulfatindholdet er næsten ens i 

de 2 filtre. Der er ikke beskrevet tertiære flager i boringen, som eventuelt 

kunne forklare det forhøjede indhold og det niveau, hvor det forekommer. 

5.10.2 Nikkel 

Som det ses, er der et generelt lavt indhold af nikkel i langt hovedparten af 

boringerne, og der er ingen boringer, hvor indholdet er over grænseværdien 

på 20 ug/l. Der er ingen sammenhæng mellem indhold af arsen og nikkel. Nikkel 

kan hidrøre fra jordens indhold af pyrit, som ved iltning vil omdannes til 

54/78


Oktober 2008 

opløst jern og sulfat med frigivelse af nikkel. De frigivne koncentrationer af 

nikkel er dog ikke problematiske i dette område. Der er valgt ikke at udarbejde 

et kort over variationen af nikkel, da den ikke er kritisk for drikkevandet. 

Bemærk at boring DGU nr. 88.1452, filter 2, tilsyneladende har 60 µ/l nikkel i 

2007, mens en prøve fra 2006 viste et indhold på 1,5 µg/l. Der bør tages en 

ny prøve før end den høje koncentration tillægges betydning. 

5.11 Miljøfremmede stoffer 

Temakortene for de miljøfremmede stoffer viser i hvilke boringer, der er fund i 

seneste analyse, hvor der ikke er fund i seneste analyse og hvor der er fund 

over grænseværdien. Desuden er der et tema for tidligere fund, hvilket betyder, 

at der i seneste analyse ikke er fund. Desuden vises der hvilke boringer, 

der ikke er analyseret. 

5.11.1 Pesticider 

Temakortet ses af bilag K9. Det viser flere fund af pesticider. Der er fund af 

følgende stoffer: Atrazin, Bentazon, Dichlobenil, Dichlorprop, Isoproturon, 

MCPA, Simazin, AMPA, Glyphosat og mange fund af BAM (2,6 Dichlorbenzamid). 

Der er flest fund i Skovby indsatsområde. Disse er primært omkring byerne 

Galten og Skovby. Der er fund i 23 forskellige boringer. I hvert indsatsområde 

er der nogle boringer, der ikke er blevet analyseret. 

Temakortet for BAM fremgår af Bilag K10. Der er fund af BAM i alle 5 indsatsområder. 

Der er 4 boringer med fund over grænseværdien. I flere af boringerne 

med fund af BAM er der også høje værdier af nitrat. Det drejer sig om boringerne 

DGU nr. 88.885, som ligger i Låsby, samt DGU nr. 88.1214 og 

88.829, som ligger Stjær. I Lyngby indsatsområde er der fund over grænseværdien 

i boring DGU nr. 88.539. 

5.11.2 Klorerede opløsningsmidler 

Temakortet for klorerede opløsningsmidler fremgår af bilag K11. Der er ikke 

fund af klorerede opløsningsmidler i de analyserede boringer. Der findes analyser 

fra Lyngbyværket og i et par andre boringer i det samme indsatsområde. 

Desuden er der 2 analyser fra Stjær indsatsområde. 

5.11.3 Oliestoffer 

Temakortet for Oliekomponenter (BTEX-N) fremgår af bilag K12. Analyseomfanget 

er af samme størrelse som for klorerede opløsningsmidler. Der er i boringen 

med DGU nr. 88.1261 tidligere gjort et fund af Toluen i 1999, men i seneste 

analyse fra 2002 er der ikke fund af stoffet. 


Til en samlet vurdering af de grundvandskemiske forhold i de 5 indsatsområder 

kan der tages udgangspunkt i forholdet mellem forvitringsgrad og ionbytning, 

som bygger på Allan Pratts screening af grundvandsprøver /31/. 

Som yderligere vurdering af de grundvandskemiske forhold er der på nedenstående 

figur 5.12.1 ligeledes vist, fra hvilken dybde prøven er taget. 

55/78

(Forvitringsgrad) 


Oktober 2008 

(Ionbytning) 

Figur 5.12.1. Ionbytning og forvitringsgrad i forhold til filtretop (m under terræn). 

En stor del af boringerne ligger i det ”øverste venstre felt”, som er det forvitrede 

og ikke ionbyttede vand. Der er primært tale om boringer, som indvinder 

forholdsvis terrænnært fra dybder ned til 50 m under terræn For boringer der 

indvinder dybere end 50 m under terræn er disse spredt ud i hele diagrammet. 

Her har det betydning, hvorvidt der indvindes fra en dalstruktur, fra kvartære 

eller fra tertiære sedimenter. 

Det forvitrede vand betyder, at der i alle 5 indsatsområder er boringer, som er 

påvirket direkte eller indirekte fra overfladen. En del giver sig udslag i forhøjede 

sulfatværdier (som ikke er et kvalitetsproblem, men en indikator på en indirekte 

påvirkning fra overfladen), men enkelte boringer har problemer med 

både nitrat og pesticider. Det drejer sig om boringerne DGU nr. 88.885, som 

ligger i Låsby, og DGU nr. 88.1214 og 88.829, som ligger Stjær indsatsområde. 

I Lyngby indsatsområde er det boringen med DGU nr. 88.539. 

I området ses også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer. 

Dette kan relateres især til de tertiære aflejringer udenfor de begravede dale. 

Området bærer også præg af, at der er en del ionbyttet vand i mange boringer. 

Dette skyldes som udgangspunkt kontakt med ældre marine lag. De marine 

lag ses også indirekte ved, at der i mange boringer er et forhøjet indhold 

af arsen. 

I figur 5.12.2 er vist boringer med kvalitetsmæssige problemer. Der er tematiseret 

på nitrat, arsen og aggressiv kuldioxid over grænseværdien samt fund af 

BAM. 

56/78


Oktober 2008 

Figur 5.12.2. Problematiske stoffer. 

Ved det videre arbejde bør der fokuseres på en vurdering af en nærmere 

sammenhæng mellem vandkvalitet og de geologiske og strømningsmæssige 

forhold i de 5 indsatsområder. 

57/78

6 Hydrologiske forhold 


Oktober 2008 

Den følgende hydrologiske tolkning tager udgangspunkt i en beskrivelse af potentialeforhold 

i området. De eksisterende indvindingsoplande og grundvandsdannende 

oplande vises og kommenteres i forhold til det opdaterede potentialekort. 

Desuden beskrives overfladevandsystemet og udvekslingen med 

grundvand samt vandbalancen. Endeligt gives der et bud på infiltrationen 

(grundvandsdannelsen) i området. 

6.1 Potentialekort 

Der tages udgangspunkt i den fremsendte fil fra miljøcentret som stammer fra 

det aktive potentialekort. Til opdateringen af potentialekortet for Århus Vest er 

der den 30. juli 2008 foretaget udtræk af bore- og pejledata fra Jupiter databasen. 

Desuden er der fra det tidligere Århus Amts Lopis-database anvendt 

pejledata fra 2004, 2005 og 2006. 

Til dataudvælgelsen og fremstilling af potentialekortene benyttes GISapplikationen 

”Det Aktive Potentialekort” til ArcGIS TM . 

De valgte boringer er en kombination af boringsudvælgelse fra det aktive potentialekort, 

der blev udarbejdet til Århus Amt i 2000, og alle boringer der er 

nyere end 01-01-2000. De sidstnævne er repræsenteret ved filter 1. Desuden 

er der anvendt synkronpejlede boringer fra LOPIS databasen, samt nye pejling 

fra Jupiter. Den fremsendte fil fra miljøcentret indeholder både pejling og støttepunkter 

fra søer og vandløb. Der er medtaget pejlinger fra LOPIS indenfor 

den hydrologiske områdeafgrænsning, da dette er fokusområdet for potentialekortet. 

De valgte boringer må kun være repræsenteret med en pejling. I mange boringer 

findes der flere pejlinger, og her er det den nyeste pejling, der er anvendt 

ved optegning af potentialekortet. Ligeledes findes der en række boringer, 

der er pejlet i flere filtre, og her er det pejlingen fra det dybeste filter, der 

er anvendt. Der er dermed foretaget en manuel udsortering af pejledata for at 

kunne opfylde kravet om én pejling til hver boring. Der er ligeledes foretaget 

en udsortering af den fremsendte ”samlefil” fra miljøcentret. 

Potentialekortet for Århus Vest modelområdet fremgår af figur 6.1.1 og bilag 

H1-a. Potentialekortet er optegnet inden for et område, der er afgrænset ved 

en kombination af modelområdet /15/ og den fremsendte modelafgrænsning 

for den geologiske forståelsesmodel. Dette er gjort for at få et indtryk af potentialeforløbet 

i den østlige del af den delvist begravede Brabranddal. På 

kortbilaget er valgt at benytte en ækvidistance på 5 m for potentialelinjerne. 

Der er interpoleret med rutinen ”Natural neighbour” med en cellestørrelse på 

90 m og en distance på 65 m. 

Af kortet fremgår også hvilke pejlinger, der ligger til grund for potentialebilledet. 

Der er anvendt 264 pejlinger fra LOPIS, dette er primært fra en synkronpejlerunde 

i 2005. Der er 7 nye pejlinger fra Jupiter. Der er medtaget nye boringer 

og dermed i alt 104 nye pejlinger. De resterende pejlinger og punkter 

stammer fra samletabellen fra det oprindelige potentialekort. 

58/78


Oktober 2008 

Det skal præciseres, at der her ikke er tale om et magasinspecifikt potentialekort, 

de nye boringer og de synkronpejlede boringer er ikke blevet vurderet i 

forhold til magasiner. Det vil sige, at der alene er tale om et potentialekort, 

der afspejler det overordnede strømningsbillede i området. 

Figur 6.1.1. Potentialekort for Århus vest. Indsatsområderne Sorring, Låsby, Stjær, Skovby 

og Lyngby er angivet med sort streg. Modelområdet er angivet med grøn streg. Grundvandsskel 

er markeret med blå stiplet linje. Flere detaljer fremgår af bilag H1-a. 

Potentialet varierer i stort omfang i hele området med variationerne i terræn, 

hvorved de højeste potentialer findes, hvor terrænet ligeledes er højt liggende 

og de laveste potentialer ses i dalstrøgene. Dermed fremstår også de delvist 

begravede dale naturligt med lavere potentialeforhold, og de tertiære plateauer 

i området med de højere potentialeniveauer. 

De højeste potentialeniveauer ligger over kote 80 m og ses i den østlige del af 

indsatsområde Låsby og mellem indsatsområderne Sorring og Lyngby. 

Ved Lyngbygård Å og Århus Å ses flere steder, hvor potentialekurverne viser, 

at der er hydraulisk kontakt med vandløbet, hvilket svarer til, at der foregår 

strømning af grundvand til vandløbene. 

Der forekommer topografiske grundvandsskel flere steder i området på grund 

af de store variationer i terræn. Disse kan også genfindes i grundvandspotentialet, 

som overordnet følger terrænet. I den nordlige del af området er der et 

øst-vest gående grundvandsskel omkring Sabro over mod Sorring. Desuden er 

det et mindre vandskel mere NV-SØ gående fra Låsby til nord for Nørre Vissing. 

Der er et grundvandsskel ved Stjær og syd på til Bjedstrup. 

I figur 6.1.2 og bilag H1-b er potentialekortet vist ved et grid, hvor også de 

begravede dale fra /13/ fremstår. Af dette kortbilag fremgår det, at der ikke 

59/78


Oktober 2008 

kun ses et lavere potentiale i de delvist begravede dale i området, men at der 

også er et lavere potentiale i dele af de helt begravede dalstruktur omkring 

Harlev. Og det er interessant, at den cirkulære struktur med Harlev som centrum 

/ bl.a. 28/ fremstår tydeligt på potentiale kortet. 

Figur 6.1.2 Potentialekort for Århus Vest vist som grid. De blå farver angiver lave potentialer 

og de rødlige farver højere potentialeniveauer. Omkring Harlev anes de helt begravede dale 

som vandret blå signatur. Flere detaljer fremgår af bilag H1-b. 

Grundvandsstrømningen i Århus Vest området er formentlig ikke blot styret af 

niveauforskellene i terræn men også af beliggenheden af nogle af de helt begravede 

dale, der er i området. Dette kan forklares ved, at dalfyldet her er relativt 

sandet til større dybder end aflejringerne på de omkring liggende plateauet. 

Afslutningsvist skal det nævnes, at det potentialekort, der er fremstillet i nærværende 

projekt, er sammenlignet med det potentialekort Miljøcenter Århus 

har udleveret og som er udarbejdet af det tidligere Århus Amt i 2005. Sammenligningen 

er foretaget for at vurdere effekten af at indarbejde de nyere 

pejledata fra 2006 og 2007. De to potentialekort er vist sammen i figur 6.1.3. 

60/78


Oktober 2008 

Figur 6.1.3. Århus Amts potentialekort fra 2005 er vist med grøn, fed streg. Det opdaterede 

potentialekort er vist med tyndere blålige rødlige streger. Modelområdet er vist med brun 

streg og indsatsområderne med sort streg. 

Ved sammenligningen mellem det opdaterede potentialekort med potentialekortet 

fra 2005 ses, at skrænterne mellem de lavere liggende dalstrøg og plateauerne 

er repræsenteret på begge potentialekort. 

På potentialekortet fra 2005 erkendes et nord-syd gående vandskel tæt på den 

sydvestlige kant af indsatsområde Skovby. Dette vandskel fremgår tilsyneladende 

ikke af det opdaterede potentialekort. Overordnet set er der flere potentialetoppunkter, 

der ligger lidt forskudt på det nye potentialekort i forhold 

til 2005-potentialet. Ligesom der helt generelt er introduceret flere potentialevariationer 

og dermed et mere uroligt potentialekort. Dog skal det bemærkes, 

at potentialekortet bør forfines yderligere gennem en mere indgående datasortering 

og prioritering af pejledata. 

6.2 Indvindingsoplande 

I indsatsområderne i Århus Vest er der optegnet flere indvindingsoplande og 

grundvandsdannende oplande. De eksisterende indvindingsoplande er 

optegnet på baggrund af Århus Amts potentialekort fra 2005. I forbindelse 

med det udførte modelleringsarbejde i henholdsvis Århus Amts 

kortlægningsområder Århus Nord og Århus Syd /32, 28/ er der beregnet 

grundvandsdannende oplande til en række vandværker og kildepladser. Flere 

af disse grundvandsdannende oplande strækker sig ind i Århus Vest 

modelområdet. 

Udenfor OSD områderne er der udarbejdet indvindingsoplande, der er præsenteret 

i et debatoplæg under Regionplan 2005 /33/. I forbindelse med at Skanderborg 

Kommune fik udarbejdet en vandforsyningsplan i 2007-08 /34/ blev 

der optegnet indvindingsoplande i OSD områderne i Skanderborg Kommune 

61/78


Oktober 2008 

efter samme principper som Århus Amt anvendte uden for OSD-områderne 

/33/. Dette indebærer blandt andet, at beregnede indvindingsoplande på mindre 

end 0,28 km 2 er optegnet som et cirkulært opland med en radius på 300 

m for at repræsentere beskyttelseszonen. 

Beregnede indvindingsoplande på mere end 0,28 km 2 er optegnet ud fra metoderne 

i Miljøstyrelsens projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 

8, 1996 ”Metoder til udpegning af indvindingsoplande”. 

I de 5 indsatsområder er der i nærværende undersøgelse optegnet 300 m zoner 

til de almene vandværkers indvindingsboringer med det primære formål at 

få overblik over den samlede beskyttelseszone ved vandværkerne. I Sorring 

indsatsområde, hvor der ikke er optegnet indvindingsoplande, er det således 

kun 300 m zoner, der er beregnet. 

De eksisterende indvindingsoplande, 300 m zoner og grundvandsdannende 

oplande fremgår af figur 6.2.1 og af bilag H2. 

Figur 6.2.1: Eksisterende indvindingsoplande og grundvandsdannnende oplande i Århus Vestområdet. 

Med lilla skraveret signatur er vist indvindingsoplande fra Århus Amts regionplan 

2005, og vandforsyningsplanen for Skanderborg Kommune. Med sort streg er vist de beregnede 

300 m zoner. De grundvandsdannende oplande til kildepladser nord for skillelinjen /28/ 

er vist med lyslilla signatur. Grundvandsdannende oplande til kildepladser fra Århus Nordkortlægningsområde 

er vist med hvid signatur. Flere detajler fremgår af bilag H2. 

De optegnede 300 m zoner er generelt beliggende inden for det eksisterende 

indvindingsopland. Dog strækker 300 m zonen ved Låsby Vandværk sig ud 

over indvindingsoplandet. Det samme gør sig gældende ved Hårby Vandværk i 

Stjær indsatsområder. Ved Galten Vandværk og Storring Vandværk i Skovby 

indsatsområde strækker 300 m zonen sig ligeledes ud over indvindingsoplandet. 

62/78


Oktober 2008 

Der skal knyttes et par foreløbige kommentarer til udformningen af de eksisterende 

indvindingsoplande i forhold til det nye og opdaterede potentialekort. 

Der ses i denne sammenhæng udelukkende på potentialernes forløb, og der er 

således ikke taget hensyn til eventuelle geologiske variationer. Den geologiske 

opbygning i området bør gennemarbejdes i forbindelse med opstilling af kommende 

rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model. 

Storring Vandværk har et indvindingsopland, der ligger i nærheden af grundvandsskellet 

gennem Skovby indsatsområde og ville ifølge det nye potentialekort 

få retning mod toppunktet ved Klank. 

Retningen på Låsby Korsvej Vandværks indvindingsopland er ifølge det opdaterede 

potentialekort nok ikke helt korrekt. Oplandet burde ifølge det opdaterede 

potentialekort have retning mod sydøst og toppunktet ved Bavnehøj. 

Indvindingsoplandet ved Låsby Vandværk har retning mod syd og slutter ved 

Låsby Korsvej Vandværks indvindingsopland. Ifølge det opdaterede potentialekort 

burde oplandet nærmere strække sig mod sydvest i stedet. 

Det skal igen præciseres, at ovennævnte oplandsbetragtninger udelukkende er 

baseret på informationerne fra potentialekortet. 

63/78

6.3 Overfladevandssystemet 

I dette afsnit beskrives overfladevandssystemet. Der er taget udgangspunkt i 

det hydrologiske modelområde, som det er fremsendt af Miljøcenter Århus. 


Oktober 2008 

Dette afsnit beskriver overordnet de vandløb, der findes indenfor modelområdet. 

Beskrivelsen tager udgangspunkt i, at informationerne primært skal indgå 

som del af datagrundlaget til en kommende grundvandsmodel og i forhold til 

en vurdering af vandbalancen for modelområdet. 

Hvor der foreligger data fra målestationer, er disse behandlet og præsenteret. 

Alle vandløbsdata stammer fra Orbicon’s Hydrometridatabase HYMER. 

6.3.1 Vandløb i modelområdet 

Der er en lang række større og mindre vandløb i området. Hydrologisk er modelområdet 

karakteristisk ved, at der en strømningsretning både mod øst og 

mod vest. I den centrale og østlige del strømmer vandløbene overordnet mod 

øst. I den vestlige og sydlige del af modelområdet strømmer vandløbene mod 

vest - primært mod Gudenåen. På figur 6.3.1 er vandløbene vist med navne. 

Bemærk, at langt fra alle små tilløb er nævnt. 

Gjern Gjern Gjern å 

å 

Voel Voel bæk 

bæk 

Linå 

Linå 

Gudenå Gudenå Gudenå Gudenå 

Gudenå Gudenå 

Ellerup Ellerup Ellerup bæk bæk 

bæk 

Dalby Dalby bæk bæk 

bæk 

Kærsmølle Kærsmølle bæk 

bæk 

Gjelbæk 

Gjelbæk 

Figur 6.3.1. Vandløb i modelområdet. 

Voldby Voldby Voldby Voldby Voldby Voldby bæk 

bæk 

Tovstrup Tovstrup Tovstrup møllebæk 

møllebæk møllebæk 

Hejbæk 

Hejbæk 

Lyngbygård Lyngbygård å å å 

Stovsbo Stovsbo bæk bæk bæk 

bæk 

Javngyde Javngyde Javngyde bæk 

bæk 

Knud Knud Knud Knud å å 

å 

Dambæk Dambæk 

Dambæk 

Monne Monne Monne Monne å 

å 

Skørring Skørring bæk 

bæk 

Høver Høver bæk bæk bæk 

bæk bæk 

Hummel Hummel Hummel bæk bæk 

bæk 

Knudå 

Knudå 

Stabelbæk Stabelbæk Jeksen Jeksen bæk 

bæk 

Lilleå 

Lilleå Lilleå 

Borum Borum Møllebæk 

Møllebæk 

Århus Århus å å åå 

å 

Lyngbygård Lyngbygård å å åå 

å åå 

Voldbæk 

Voldbæk 

Århus Århus å å 

å 

De største vandløb i modelområdet udgøres af Århus Å og Lyngbygård Å, der 

begge afstrømmer mod øst, samt Knud Å, der afstrømmer mod vest. I den 

nordvestlige del af modelområdet udspringer en række mindre vandløb, der 

afstrømmer mod vest og nordvest. Gudenåen og Gjernå ligger på den vestlige 

modelrand, mens Mossø er beliggende på den sydlige modelrand. 

64/78


Oktober 2008 

På kortbilag H3 er vandløbene vist med deres trivialnavne, samt hvilke målestationer 

der er i området. Med udgangspunkt i dette kort er vandløbene i modelområdet 

beskrevet herunder. 

Lyngbygård Å´s opland, som dækker en stor del af modelområdet, udspringer 

vest for Låsby og strømmer stik øst og til sidst stik syd med udløb til Århus Å 

umiddelbart vest for Brabrand Sø. Der findes en målestation (nr. 26.14 – nedstrøms 

A15) stort set ved udløb til Århus Å. I forhold til at kunne vurdere 

vandbalancen mere detaljeret ville det være ønskeligt med flere måledata fra 

de mindre tilløb til Lyngbygård Å, og generelt til Lyngbygård Å´s opstrøms dele. 

Århus Å starter ved udløbet fra Solbjerg Sø udenfor modelområdet. Herfra 

strømmer vandløbet mod nord og ind i modelområdet og herfra mod øst. Mindre 

vandløb, som bl.a. Jeksen bæk løber til Århus Å, der ender ved Brabrand 

Sø ved randen af modelområdet. Der foreligger data fra målestation 26.01 - 

opstrøms Brabrand Sø. 

Knud Å´s opland fylder en stor den af det sydlige modelområde. Oplandet 

starter ved udspringene af Stabelbæk i den sydlige del og Høver Bæk i den 

centrale af modelområdet. Knud Å løber ud i Ravnsø og videre mod vest mod 

Knudsø tæt ved randen af modelområdet. Til Ravnsø er der tilløb af bl.a. Javngyde 

Bæk. Der er måledata fra målestationerne 21.61 -Sophiendal og 21.35 - 

Bensmøllevad Bro. 

Gudenåen løber i randen af den sydvestlige del af modelområdet, bl.a. via søerne 

ved Ry og Laven (Juulsø, Birksø og Gudensø). Den store Mossø udgør ligeledes 

en del af den sydligste rand af modelområdet. Der findes ikke målestationer 

til denne del af Gudenåen og de tilhørende søer, og ligeledes heller 

ikke til Mossø. Afstrømningsforholdene og vandbalancen for det sydvestlige 

delområde kan derfor ikke estimeres præcist. 

Linå er et mindre vandløb, der udspringer vest for Låsby og løber mod vest – 

til Linå by – og herfra langs modelranden mod nord mod Resenbro. Der findes 

en gammel målestation (nr. 21.37 – nedstrøms Skjellerup Mølle), hvor der foreligger 

data indtil 1996. Målestationen ligger dog på modelranden, hvorfor en 

stor del af det afstrømmende vand ved målestationen dannes udenfor området. 

Afstrømningsforholdene og vandbalancen for denne del af modelområdet 

er ikke estimeret her, men bør overvejes i forbindelse med en kommende 

grundvandsmodel. 

Voelbæk er et mindre vandløb der strømmer mod vest ud i Gudenåen. Der findes 

en målestation (nr. 21.43 – Voel Bro) med data indtil 1996. Afstrømningsforholdene 

og vandbalancen kan således ikke estimeres optimalt i forhold til 

nedbørsdata mv., men er dog medtaget i denne redegørelse. 

Dalby Bæk er et mindre vandløb, der udspringer nord for Sorring i den nordvestlige 

del af modelområdet. Vandløbet strømmer mod vest mod Gjernå, der 

løber langs modelranden. Der findes en målestation i Gjernå (nr. 21.41 - 

Smingevad Bro) med afstrømningsdata indtil 1996. Målestationen ligger på 

modelranden, hvorfor en stor del af det afstrømmende vand ved målestationen 

dannes udenfor modelområdet. Afstrømningsforholdene og vandbalancen 

65/78


Oktober 2008 

for denne del af modelområdet er ikke estimeret her, men bør overvejes i forbindelse 

med en kommende grundvandsmodel. 

Ellerup Bæk og Gjelbæk udspringer som Dalby Bæk i den nordvestlige del af 

modelområdet. Vandløbene strømmer mod nordvest mod Gjernå. For begge 

vandløb findes data fra målestationer (henholdsvis 21.91 og 21.44) som kan 

bruges til vurdering af afstrømningsforholdene. For Gjelbæk dog kun data indtil 

2001. 

På kortbilag H3 er vist de målestationer der er i området. Ved målestationer er 

der opstillet et apparat til registrering af vandstanden i vandløbet, som gør det 

muligt at beregne - kontinuert, hvor meget vand der løber i vandløbet. 

Data fra en målestation beregnes ofte via en QH relation. En QH relation er en 

matematisk konvertering af den registrerede vandstand til en vandføring. 

Vandføringen beregnes som døgnmiddelvandføringer. I tilfælde hvor der ikke 

sker en registrering af vandstanden, kan vandføringen på målestationen beregnes 

ved, at der udføres et større antal vingemålinger, som så sammenlignes 

med en nærliggende målestation, hvorefter det er muligt at beregne en 

døgnmiddel vandføring. En vingemåling er en øjebliksmåling af vandføringen i 

vandløbet. 

Udover målestationer er der en lang række målesteder. Disse fremgår også af 

bilag H3. Et målested er en geografisk placering i et vandløb, hvor 

amt/kommune/rådgiver på et eller andet tidspunkt har udført en vandløbsmåling, 

med henblik på kortlægning af vandføring. F.eks. i forbindelse med synkronmålinger 

eller andet. Hvert målested har et unikt stednummer (stednummer 

er ikke vist på bilaget). 

En generel metode til, på oplandsbasis, at kortlægge, hvor meget vand der 

strømmer fra grundvandsmagasinerne til vandløbene, er en såkaldt synkronmåling. 

En synkronmåling er en kampagne, hvor der over en kort periode (typisk 

1-3 dage) sker en kortlægning af vandføringen i det totale vandløbssystem. 

Målingerne sker i sommertiden i en periode, hvor der ikke er registeret 

nedbør. Således er det vand, der strømmer i vandløbene et udtryk for det 

vand, der udelukkende stammer fra grundvandsmagasinerne. 

Målingerne konverteres til den såkaldte medianminimumsvandføring. Denne 

vandføring er en minimumsvandføring, der over- og underskrides hver andet 

år. Denne værdi er en god indikator på, om grundvandet er i god eller dårlig 

kontakt med vandløbet. 

Medianminimum blev i 2004 /35/ beregnet for vanddistrikt 70, der bl.a. indbefatter 

modelområdet. Data herfra bør inddrages ved opstilling af grundvandsmodellen. 

6.3.2 Vandføringsdata 

Med udgangspunkt i data fra målestationerne er afstrømningsdata vist for de 

vandløb i modelområdet, hvor der findes data. 

Vandføringerne er vist i bilag H4. Som eksempel er der i figur 6.3.2 vist en 

vandføringskurve for Lyngbygård Å, som er det vandløb i området, der dækker 

66/78

VNF [l/s] 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 


Oktober 2008 

den største del af modelområdet. For Lyngbygård Å foreligger vandføringsdata 

for perioden 1984 til 2007. Der er i forbindelse med denne redegørelse beregnet 

en årsmiddelafstrømning for de 2 perioder, hvor der er fremsendt nettonedbørsdata 

fra Miljøcenter Århus. Se nedenstående tabel 6.3.1. 

26.14 Lyngbygård Å, ns A15 

Oplandsareal 131 km 2 

Drifts periode 1984 - 2007 

Årsmiddelafstrømning 1991 – 2005 1094 l/s 

Årsmiddelafstrømning 2000 – 2005 1095 l/s 

Tabel 6.3.1. Årsmiddelafstrømning for 2 perioder. 

0 

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

DDH Mstnr. : 26.14 Lyngbygård å, ns A15 

26.14 [ 1] [VNF] [EDT] [Mid] [DD] 26.14 [ 1] [VNF] [EDT] [Mid] [DD] 

Figur 6.3.2: Beregnet vandføring vist på venstre akse som en vandføring i l/s, samt på højre 

akse som afstrømning i l/s/km 2 . 

Som det ses af figur 6.3.2 varierer vandføringen mellem ca. 2 l/s/km 2 til ca. 

50 l/s/km 2 , i nogle situationer endda op til 80-90 l/s/km 2 . Årsmiddelafstrømningen, 

for perioden 1991-2005, er beregnet til 1094 l/s, svarende til ca. 8 

l/s/km 2 . 

6.3.3 Hydrografseparation 

Vandføringen består af mange bidrag. Drænvand, grundvand, spildevand osv. 

For at kunne opsplitte vandføringen i de 2 væsentligste bidrag: Interflow 

(drænvand, sekundære magasiner, regnvand mm.) og baseflow (dybt grundvand), 

er der foretaget en hydrografseparation, hvorved baseflow kan bestemmes. 

67/78 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

VNF [l/s/Km2]


Oktober 2008 

Baseflow separationen er vist for station 26.14, Lyngbygård Å på figur 6.3.3, 

og findes for de resterende målestationer i bilag H5. Separationen er udført 

med en såkaldt turning-point metode, hvor minimumsvandføringen bestemmes 

umiddelbart før, vandføringen begynder af stige igen. Dette kan gøres 

over forskellige intervaller. Det er Orbicons erfaring, at 30 dages intervaller giver 

et godt bud på en basis-vandføring. 

Vandføring l/s 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Medianminimum 

Basisafstrømning 

26.14 Lyngbygård å, ns A15 

1991 - 2005 

Figur 6.3.3 Minimumsværdier for vandføringen for perioden 1991-2005. 

Der er udtrukket minimumsværdier for hele måleperioden fra 1991 til 2005. 

Denne periode svarer til den periode, som der findes nettonedbørs tal for. 

Værdierne er afbilledet for hver måned for at se den årlige variation. Der er 

herudover beregnet en medianminimumsværdi for måleperioden på ca. 210 

l/s. 

Som det ses, svinger minimumsværdierne hen over året med de laveste værdier 

i juli og august. Der er i det hele taget en stor forskel på minimumsværdierne 

i vinter- og til sommerhalvåret. Det samme billede ses for samtlige vandløb 

i området (bilag H5). 

På figuren er optegnet en ”basisafstrømning” der svarer til gennemsnits minimumsværdier 

hen over året. Basisafstrømningen er ikke udregnet statistisk, 

men optegnet ud fra en visuel vurdering af dataene. 

Med udgangspunkt ”basisafstrømningen” og den gennemsnitlige vandføring pr. 

måned er interflowet bestemt ved at udregne Qtotal-Q baseflow som månedsværdier. 

Dette fremgår af figur 6.3.4. 

68/78

Vandføring l/s 


Oktober 2008 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 


1991 - 2005 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Figur 6.3.4: Vandføring, baseflow (basis) og interflow. 

Der er beregnet en årsmiddelværdi for henholdsvis vandføringen, baseflow og 

interflow. Dataene er herefter konverteret til mm/år ved at sammenholde dem 

med det topografiske opland. 

Samlet var der en afstrømning i Lyngbygård Å på 263 mm/år i perioden, hvor 

de 98 mm/år var baseflow, mens de resterende 165 mm/år var interflow. 

Data for Lyngbygård Å og de øvrige vandløb er vist i tabel 6.3.2. 

Vandføring 

Basis 

Interflow 

69/78


Oktober 2008 

21.43 Voel bæk, Voel bro 

Afstrømning Baseflow Interflow 

1991 - 2001 166 62 105 

21.91 Ellerup bæk, Nedergård 


1991 - 2005 168 59 110 

2000 - 2005 173 64 109 

21.44 Gjelbæk, Lyngby bro 


1991 - 2001 196 33 162 

21.61 Knud å, Sophiendal 


1991 - 2005 254 90 164 

2000 - 2005 261 99 162 

21.35 Knud å, Bensmøllevad Bro 


1991 - 2005 255 87 168 

2000 - 2005 271 108 163 

26.01 Århus å, Skibby 


1991 - 2005 274 116 159 

2000 - 2005 284 124 160 



1991 - 2005 263 98 165 

2000 - 2005 263 107 156 

Tabel 6. 3.2: Vandbalance for vandløbene. Alle værdier i mm/år. 

De 3 øverste vandløb i tabel 6.3.2. repræsenterer små vandløb nær udspring. 

Afstrømningen er derfor naturligt lille og ligeledes er grundvandstilførslen (baseflow) 

forholdsvis lille. De øvrige data repræsenterer store vandløb, hvor målestationen 

er placeret betydeligt længere nedstrøms vandløbssystemet. Såvel 

afstrømning som baseflow er her betydeligt større. Bemærk i øvrigt, hvor ens 

interflow vurderes at være i disse ”store” vandløb. Der beregnes her en interflow 

værdi på ca. 160 mm, mens interflowet ved de små vandløb ligger 

omkring 110 mm. Gjelbæk skiller sig lidt ud blandt de små vandløb, idet interflow 

beregnes til 160 mm. Dette hænger samme med en meget lav beregnet 

baseflow værdi på 33 mm. 

70/78

6.4 Vandbalance og infiltration 


Oktober 2008 

Der kan opstilles en simpel vandbalance for modelområdet. Vandbalancen beskriver 

vandudvekslingen mellem vandløb og grundvandsmagasinerne. Ved 

hjælp af vandbalancen kan infiltrationen (grundvandsdannelse til det øverste 

grundvandsmagasin) estimeres. Vandbalancen er opstillet med udgangspunkt i 

måleperioden fra 1991 til 2005. 

Vandbalancen bygger på nedenstående ligning og figur 6.4.1. 

N -Ea = Q 0+P+∆M 

• N-Ea er nettonedbør. 

• Q0 er afstrømning i vandløb. Afstrømningen består af drænbidrag (interflow) 

og bidrag fra det nedre grundvandsmagasin (baseflow). 

• P er den samlede indvinding. 

• ∆M er magasineringen i området, som over en årrække kan negligeres. 

Nettonedbør 

Topjord 

Øvre magasin 

Nedre magasin 

Oppumpning drænkanal 

/markvanding 

Figur 6.4.1: Koncept for opstillingen af vandbalancen 

Kanal/Vandløb 

6.4.1 Nettonedbøren 

Nettonedbøren for projektområdet er udleveret af Miljøcenter Århus. Nettonedbøren 

bygger på et udtræk fra DK modellen. Værdierne for nettonedbøren 

ligger i grids på 1000 x 1000 m. Der er angivet en middel-nettonedbør i hver 

grid for perioden 1991-2005 og for periode 2000-2005. Enheden er mm/t. 

Nettonedbøren for området er udregnet til 305 mm/år for perioden 1991-2005 

og 294 mm/år for perioden 2000-2005. 

71/78

6.4.2 Vandløbsafstrømning 

Vandføringsdataene fremgår af tabel 6.3.2, hvor data er konverteret til mm/år 

ved at sammenholde vandføringen med størrelsen på det topografiske opland 

til målestationerne. 


Oktober 2008 

De topografiske oplande fremgår af nedenstående figur 6.4.2. 

Gudenå 

Gudenå 

Ellerup Ellerup bæk 

bæk 

Voel Voel bæk 

bæk 

Linå 

Linå 

Figur 6.4.2. Topografiske oplande til målestationer. 

Med udgangspunkt i ovennævnte vandføringsdata fra tabel 6.3.2 kan der, ud 

fra størrelsen af de respektive oplande indenfor modelområdet, udregnes en 

gennemsnitlige afstrømning på 253 mm/år for modelområdet (eller rettere for 

den del af modelområdet, hvor der er data). Ligeledes kan interflowet beregnes 

til 161 mm og baseflowet til 92 mm. 

Infiltrationen, kan udregnes således: 

I = N -Ea –Interflow 

hvor I er infiltration 

Gjelbæk 

Gjelbæk 

Lyngbygård Lyngbygård å 

å 

Knudå Knudå 

Århus Århus å 

å 

Med udgangspunkt i en omtrentlig nettonedbør på 305 mm (se forrige afsnit) 

og interflow på gennemsnitligt 161 mm, kan der beregnes en infiltration på 

144 mm/år. 

72/78


Oktober 2008 

Vandindvindingen i hele modelområdet udgjorde for 2004 ca. 3.300.000 m 3 , 

som omregnet i forhold til modelområdet´s størrelse på 432,5 km 2 svarer til 

knap 8 mm. 

Nettonedbøren er, som tidligere nævnt, 305 mm og afstrømningen er 253 

mm, dvs. der er et restled på 52 mm, der repræsenterer oppumpning, udstrømning 

over randen, magasinering og usikkerhed i det hele taget. Da vi også 

kender indvindingen, kan restleddet reduceres til 44 mm. 

Samlet kan vandbalancetallene opstilles således: 

Nettonedbør (1991-2005) 305 mm 

Afstrømning (1991-2005) 253 mm 

Interflow 161 mm 

Baseflow 92 mm 

Infiltration 144 mm 

Restled (usikkerhed mv) 44 mm 

Indvinding (2004) 8 mm 

Tabel 6.4.1. Overordnet vandbalance 

For hele modelområdet er der således en tilstrækkelig grundvandsressource i 

forhold til den oppumpede vandmængde, idet denne kun udgør knap 6 % af 

infiltrationen (eller 8 % såfremt restleddet på 44 mm modregnes infiltrationen 

som usikkerhed). Da en stor del (1,85 mio m 3 ) reelt indvindes i Lyngbygård 

Å´s opland alene, se figur 6.4.3, er anvendelsesdelen af grundvandsressourcen 

her betydeligt større, idet den oppumpede mængde, i forhold til oplandsstørrelsen, 

her udgør knap 15 mm svarende til omkring 10 % af infiltrationen 

på 144 mm. 

Figur 6.4.3. Fordelingen af den samlede indvinding for 2004. 

73/78

6.4.3 Arealfordelt infiltration 

Infiltrationen, som bl.a. kan bruges som input til en grundvandsmodel kan 

som nævnt vurderes ud fra nettonedbør og interflow. 


Oktober 2008 

På figur 6.4.4 er den arealfordelte infiltration (grundvandsdannelse) beregnet 

på baggrund af nettonedbøren og interflow indenfor hvert vandløbsopland. 

Da der kun er forholdsvis få målestationer i forhold til det samlede modelområdes 

størrelse, vil interflow værdierne være midlet over store arealer, og 

dermed være i samme størrelsesorden i store del af modelområdet. Hertil 

kommer, at interflow værdien reelt er beregnet til den samme størrelse (160 

mm) ved de store vandløb i området. Dette bevirker, at det i høj grad er fordelingen 

af nettonedbøren, der er styrende for fordelingen af grundvandsdannelsen 

over arealet. 

Figur 6.4.4. Beregnet infiltration fordelt ud i modelområdet 


Der er udarbejdet et potentialekort for Århus Vest området, som dækker både 

modelområdet og afgrænsningen af forståelsesmodellen. Derved har det vist 

sig, at den eksisterende modelafgrænsning ikke er helt optimal i forhold til at 

afgrænse grundvandsstrømningen i området, idet den østlige del af Brabranddalen 

ikke ligger inden for modelområdet. 

Grundvandsstrømningen er styret af topografien men også af de dybe 

dalstrukturer, således fremstår den cirkulære struktur ved Harlev også af potentialekortet. 

De eksisterende indvindingsoplande fra området er vurderet i forhold til det 

opdaterede potentialekort, og for en del af disse indvindingsoplande antyder 

74/78


Oktober 2008 

det nye potentialekort, at der kan ske ændringer i deres orientering ved det 

kommende modelarbejde. 

Derudover har der i forbindelse med udarbejdelsen af potentialekortet vist sig, 

at der er flere emner at arbejde videre med frem mod et forbedret potentialekort. 

Der skal opstilles kriterier for, hvordan udvælgelse af de boringer, der skal 

indgå i det opdaterede datagrundlag for potentialekortet, skal ske. En mere 

målrettet udvælgelse af boringer på baggrund af det geologiske kendskab til 

området, vil give et mere sikkert bestemt potentialekort. Overordnet set vurderes 

datadækningen med hensyn til pejlinger at være forholdsvis god. 

Det har vist sig, at det ikke er alle de pejledata, der ligger i Lopis-databasen, 

som er blevet indberettet til Jupiter. Det har derfor ikke været muligt at udarbejde 

et ”ægte” aktivt potentialekort. Derudover er det også vigtigt, at alle 

pejlinger ligger i samme database, når der skal udarbejdes tidsserier. Tidsserier 

skal dels anvendes til at verificere, at de pejlinger, der udvælges fra den 

enkelte boring, er repræsentativ, dels skal de anvendes, når grundvandsmodellen 

skal opstilles. Der skal desuden gennemføres en kvalitetssikring af Lopis 

pejledata, inden de indberettes til GEUS. 

Endelig skal boringerne i området gennemgås med hensyn til terrænoplysninger, 

herunder kontrolleres om boringens terrænværdi stemmer rimelig 

overens med terrængrid. Det er vigtigt også i forbindelse med den kommende 

modelopstilling. 

Overfladevandsystemet er i modelområdet kendetegnet ved 3 store vandløb: 

Lyngbygård Å, Århus Å og Knud Å. Dertil kommer Gudenåsystemet og Gjernå i 

den vestlige del af modelområdet. 

Generelt udgør baseflow ca. en tredjedel af den samlede afstrømning, og det 

må på den baggrund vurderes, at der overordnet er en god hydraulisk kontakt 

mellem grundvand og vandløb. I mindre deloplande som eksempelvis ved 

Gjelbæk udgør baseflow kun en sjettedel af afstrømningen og vandløbet må på 

visse tidspunkter vurderes at være uden kontakt med grundvandet med risiko 

for at løbe tør. Dette fremgår også af medianminimums beregningerne /34/, 

og vil i øvrigt også gælde andre mindre deloplande. Til en vurdering af dette i 

forbindelse med en kommende grundvandsmodel kan medianminimum anvendes. 

Vandbalancen for området viser en grundvandsdannelse på ca. 144 mm, svarende 

til halvdelen af nettonedbøren. Der er et restled (usikkerhed mv.) på 44 

mm. 

I forhold til det videre arbejde skal det overvejes, hvordan afstrømningsforholdene, 

og herunder vandbalancen i den vestlige del af modelområdet, skal beregnes. 

Der foreligger ikke data fra målestationer i området, som umiddelbart 

kan anvendes. En mulighed vil være at ændre den nuværende modelafgrænsning. 

75/78

7 Referencer 


Oktober 2008 

/1/ / Rasmussen, E.S. & Hansen, J.P.V. 2005: Kortlægning af grundvandsmagasinerne 

i Ringkjøbing Amt, GEUS 2005. 

/2/ Dybkjær, K, Piasecki, S. & Rasmussen, E.S. 2006: Dinoflagellat-datering 

og lithostratigraphi i Assing Mølleby, Klosterhede og Torsbæk boringerne, 

Ringkjøbing Amt, GEUS 2006. 

/3/ Rasmussen, E.S. & Scharling, P. 2006: Kortllægning af den miocæne lagserie 

i Ringkjøbing Amt, GEUS 2006. 

/4/ Danielsen, M., Michelsen, O. & Clausen, O.R. 1995: Stratigraphic correlation 

of late Palaeocene sand deposits in the Søgne Basin area af the Danish 

and Norwegian central North Sea. Terra Nova, 7, 516-527. 

/5/ Jordt, H., Faleide, J.L., Bjørlykke, K. & Ibrahim, M.T. 1985: Cenozoic sequence 

stratigraphy of the central and northern North Sea Basin: tectonic development, 

sediment distribution and provenance areas. Marine and Petroleum 

Geology 12(8), 845–879. 

/6/ Heilmann-Clausen, C. 1995: Palæogene aflejringer over Danskekalken. In: 

Nielsen, O.B. (ed.): Danmarks geologi fra Kridt til idag. Aarhus Geokompendier 

1, 69–114. 

/7/ Rasmussen, E.S. 2004 Tolkning af seismiske data i Ringkøbing Amt med 

særlig fokus på Billund Deltaet. Denmark. Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse 60 pp. 

GEUS 2004/90. 

/8/ Rasmussen, E.S. & Dybkjær, K. 2005: Sequence stratigraphy of the Upper 

Oligocene – Lower Miocene of eastern Jylland, Denmark: Role of structural relief 

and variable sediment supply in controlling sequence development. Sedimentology 

52, 25–63. 

/9/ Michelsen, O., Thomsen, E., Danielsen, M., Heilmann-Clausen, C., Jordt, H. 

& Laursen, G. 1998: Cenozoic sequence stratigraphy in the eastern North Sea. 

In: de Graciansky, P.-C. et al. (eds): Mesozoic and Cenozoic sequence stratigraphy 

of European basins. Society for Sedimentary Geology (SEPM) Special 

Publication 60, 91–118. 

/10/ Koch, B.E. 1989: Geology of the Søby-Fasterholt area. Geological Survey 

of Denmark, Serie A 22, 177pp. 

/11a/ Dybkjær, K. og Skovbjerg Rasmussen, E., Palynologisk datering og stratigrafi 

i boringen DGU nr. 88.1450, Sorring, Århus Vest, GEUS, 2006. 

/11b/ Dybkjær, K., Dinoflagellatdatering af tertiære sedimenter fra tre boringer 

i Århus Vest undersøgelsesområde (DGU 87.1288. DGU 88.1385 og DGU 

88.1395), Århus Amt, GEUS-Notat, maj 2006. 

76/78


Oktober 2008 

/12a/ H. Lykke-Andersen, Geologisk tolkning af refleksionsseismiske profiler, 

Borum-Stjær og Galten-Årslev, 2006. 

/12b/ H. Lykke-Andersen, Tolkning af refleksionsseismiske profiler mellem 

Låsby og Galten, Rev-1, 2006. 

/13/ Sandersen, P. & Jørgensen, F., 2006: Kortlægning af begravede dale i 

Jylland og på Fyn. Opdatering 2005-2006. Rapport udarbejdet for De jyskfynske 

amters grundvandssamarbejde. November 2006. 

/14/ Digital højdemodel over DK, udleveret af Miljøcenter Århus. 

/15/ Århus Amt, Århus Vest – Kortlægningsområde, Status Notat, december 

2006. 

/16/ Kaj Sand-Jensen og Gunnar Larsen (red.), 2006: Naturen i Danmark – 

Geologien, Bind 2, Gyldendal. 

/17/ Houmark-Nielsen, M. 1999: A lithostratigraphy of Weichselian glacial and 

interstadial deposits in Denmark. Bul. Geol. Soc. Denmark 46, 39-52. 

/18/ Miljøcenter Århus, Århus Vest, Boring DGU nr. 88.1393, 88.1447, 

88.1448, 88.1451 og 88.1452, SESAM, 2007. 

/19/ Larsen, Gunnar & Kronborg, Christian, 1994: Geologisk set – det mellemste. 

Jylland. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, 

Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. 

/20/ Houmark-Nielsen, M., Kjær, K.H. & Krüger, J. 2005: De seneste 150.000 

år i Danmark, istidslandskabets og naturens udvikling. Geoviden nr. 2, 20 p. 

/21/ Harder, P., 1908: En østjydsk israndslinie og dens indflydelse på Vandløbene”. 

Danmarks Geologiske Undersøgelse II, 19. 

/22/ Milthers, V. Det danske Istidslandskabs terrænformer og deres Opstaaen. 

Danmarks Geologiske Undersøgelse III, 28. 

/23/ Sørensen, J., Kronborg, C., Bjørslev Nielsen, O. & Krohn, C., 2006: Indfyldning 

i begravede dale. ATV møde, marts 2006. 

/24/ Århus Amt, Århus Syd – Petrografisk og mineralogisk korrelation af 15 

undersøgelsesboringer fra begravede dalsystemer i Århus Syd, SESAM, 2005. 

/25/ Smed, P., Landskabskort over Danmark. Midtjylland. 1978, Geografforlaget. 

/26/ Vejledning i råstofkortlægning, B5 kort. Danske Landskabsformer og råstoffer. 

Fredningsstyrelsen 1980. 

/27/ Jordartskort. 1:200.000, DGU 

77/78


Oktober 2008 

/28/ Århus Amt, Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Sydområdet, 

december 2006. 

/29/ Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. Jørgensen, 

F., Kristensen, M., Højbjerg, A.L., klint, K.E.S., Hansen, C., Jordt, B.E., Richardt, 

N. og Sandersen, P., GEUS, 2008. 

/30/ Zonering, Vejledning Nr. 3, 2000, Miljøstyrelsen. 

/31/. ”Hydrokemisk screening af grundvandsvandanalyser”, Allan Pratt COWI, 

Vandteknik nr. 4, maj 1997. 

/32/ Århus Amt, Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nordområdet, 

2005. 

/33/ Regionplan for Århus Amt, 2005. 

/34/Vandforsyningsplan Skanderborg Kommune, 2008. 

/35/ Århus Amt; Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70, Hedeselskabet, 

2004. 

78/78

Trin 1 - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?