Trin 1 - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Miljøcenter Århus, Århus Vest Kortlægningsområde- <strong>Trin</strong> 1 Oktober 2008 helhed er tilstrækkelig til at fjerne den nedsivende nitrat ved den nuværende belastning, hvilket jo ses ved, at der ikke er fundet nitrat i særligt mange boringer. Et stigende sulfatindhold er på den måde et godt tegn i forhold til, at der reelt er pyrit tilstede i jordlagene, der kan reducere den nedsivende nitrat. I boring DGU nr. 88.1214 er der målt nitrat over 50 mg/l samtidig med at sulfatindholdet er under 50 mg/l (30 mg/l). Det indikerer, at der reelt ikke er mere nitratreduktionskapacitet til stede i jordlagene i form af pyrit, da der ikke er dannet særligt meget sulfat. I 18 af boringerne er der et meget lavt sulfatindhold, dvs. under 20 mg/l, hvilket indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Boringerne med et lavt indhold ligger i et ”bælte” fra den sydlige del af Lyngby indsatsområde, gennem den nordlige del af Skovby indsatsområde og videre til den nordlige del af Låsby indsatsområde. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem de meget reducerende forhold, der giver et lavt sulfatindhold og dybden til filtertop, jf. figur 5.2.3. Omvendt er de boringer, hvor sulfatindholdet er forhøjet (større end 50 mg/l) alle filtersat mere terrænnært (ned til ca. 40 m under terræn). Figur 5.2.3. Sulfatindholdet (i seneste analyse) sammenholdt med dybden til filtertop. De røde streger indikerer henholdsvis grænsen til sulfatreducerende forhold og grænsen til et forhøjet indhold af sulfat i forhold til det normale indhold i nedsivende regnvand. At boringerne med et forhøjet indhold af sulfat er filtersat mere terrænnært understøtter, at sulfaten stammer fra pyritoxidationen i jordlagene over magasinet. 50/78
5.2.4 Metan og NVOC Der er foretaget analyser for indhold af metan af råvand fra 72 boringer i området. I 18 af boringerne er grænseværdien for metan på 0,01 mg/l overskredet, men indholdet må generelt betegnes som lavt. Et indhold af metan har ingen sundhedsmæssige betydning, men har den indirekte betydning, at det fremmer bakterievækst i rør og installationer.Et højt indhold af metan vil ofte hænge sammen med meget reducerede forhold og ses ofte samtidig med et vist indhold af organisk stof. At indholdet af metan ikke er højt, hænger således sammen med, at der ikke er mange boringer med meget reducerede forhold. Dette giver sig også til udtryk ved, at der ikke er fundet organisk stof i boringerne i områderne. Der er således kun i 2 boringer fundet et indhold af NVOC på eller over grænseværdien på 4 mg/l. 5.2.5 Ammonium Der foreligger analyseresultater for indhold af summen af ammonium og ammoniak for 126 boringer. I seneste analyse er der i 87 boringer overskridelse af grænseværdien. Den højeste koncentration er på 1,1 mg/l. Grænseværdien ved afgang fra vandværk er 0,05 mg ammonium/liter, men det vil som udgangspunkt ikke være problematisk at få fjernet ammonium ved den almindelige vandbehandling. Miljøcenter Århus, Århus Vest Kortlægningsområde- <strong>Trin</strong> 1 Oktober 2008 Et højt indhold af ammonium ses typisk ved meget reducerende forhold, hvilket der ikke er i dette område. 5.3 Klorid Ved seneste analyse for klorid i råvandet er der indenfor indsatsområdet påvist indhold på mellem 12 og 190 mg/l. Generelt har langt hovedparten af boringerne et klorid indhold på under 50 mg/l, hvilket kan betegnes som et naturligt indhold i forhold til det nedsivende regnvand. 101 af boringerne har faktisk et kloridindhold under 40 mg/l. Kun 14 boringer har over 50 mg/l og kun 2 boring er over 100 mg/l klorid. Området er ikke direkte påvirket af saltvand, men de forhøjede koncentrationer må hidrører fra residualt saltvand. Vandkvalitetskravet for klorid i drikkevand er 250 mg/l. 5.4 Natrium og magnesium Natriumindholdet er hovedsageligt under 40 mg/l. I et par boringer er der dog et forhøjet indhold af natrium, den ene endda over vandkvalitetskriteriet på 175 mg/l. Det drejer sig om boring DGU nr. 88.1040, filter 2 (96-123), hvor indholdet af natrium er på 200 mg/l. I filter 1 (123-126) i samme boring er der 132 mg/l. Boringen når ned i kalksandkalk. I boringen er kloridindholdet ikke forhøjet, men hydrogencarbonaten er meget højt 300-500 mg/l. Måske er der tale om residualt saltvand fra gamle marine aflejringer. I den forbindelse optræder der ofte ionbytning, hvor natriumioner fra jordmatrixen er udbyttet med calciumioner, se nedenstående om ionbytning. Indholdet af calciumioner i filter 2 er lavt (28 mg/l). I boring 88.1238 er der et højt indhold af natrium på 141 mg/l samtidigt med et højt klorid indhold på 150 mg/l. Boringen er filtersat i sand, men kalk er blevet anboret og er i direkte kontakt med sandaflejringen. Generelt er der et lavt indhold af magnesium. Hovedparten af boringerne har et indhold under 10 mg/l. I en boring DGU nr. 88.487 er der målt 76 mg/l i 51/78
Page 1 and 2: Miljøcenter Århus Århus Vest Kor
Page 3 and 4: 6.3.2 Vandføringsdata ............
Page 5 and 6: Bilag K9: Pesticider i grundvandet
Page 7 and 8: 2 Litteraturliste Miljøcenter Årh
Page 9 and 10: Miljøcenter Århus, Århus Vest Ko
Page 49: Miljøcenter Århus, Århus Vest Ko
Page 67 and 68: VNF [l/s] 12000 10000 8000 6000 400
Page 69 and 70: Vandføring l/s Miljøcenter Århus
Page 71 and 72: 6.4 Vandbalance og infiltration Mil

Trin 1 - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?